Emissioner fra skibe i havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emissioner fra skibe i havn"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Emissioner fra skibe i havn Arne Oxbøl og Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING 11 2 METODE 13 3 BEREGNINGSGRUNDLAG EFFEKTFORBRUG MOTORSTØRRELSER EMISSIONSFAKTORER Hovedmotorer Hjælpemotorer Oversigt over emissionsfaktorer Oversigt over antagelser og beregninger 18 4 HAVNENE KØBENHAVNS HAVN Trafikopgørelse KØGE HAVN Trafikopgørelse HELSINGØR HAVN 25 5 BEREGNINGER KØBENHAVNS HAVN KØGE HAVN HELSINGØR HAVN ALLE TRE HAVNE STORE HAVNE I DANMARK 32 6 DISKUSSION OG VURDERING TRAFIKOPGØRELSER OG EFFEKTFORBRUG OVERSLAG OVER USIKKERHEDEN VED BEREGNINGERNE RESULTATER BETYDNING AF OG MULIGHED FOR BRUG AF STRØM FRA LAND 40 7 KONKLUSION 43 8 LITTERATUR OG REFERENCER 45 BILAG A EFFEKTFORBRUG VED KAJ I KØBENHAVNS HAVN 47 BILAG B EFFEKTFORBRUG VED MANØVRER OG PUMPNING I KØBENHAVNS HAVN 48 BILAG C EFFEKTFORBRUG VED KAJ I KØGE HAVN 49 3

4 BILAG D EFFEKTFORBRUG VED MANØVRER OG PUMPNING I KØGE HAVN 50 BILAG E EFFEKTFORBRUG VED KAJ I HELSINGØR HAVN 51 BILAG F EFFEKTFORBRUG VED MANØVRER I HELSINGØR HAVN 52 BILAG G EFFEKTFORBRUG VED KAJ I 21 HAVNE 53 BILAG H EFFEKTFORBRUG VED MANØVRER OG PUMPNING I 21 HAVNE 54 4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af dk-teknik for Miljøstyrelsen. Arbejdet har været fulgt af en styregruppe bestående af Jørgen Rasmussen, Søfartsstyrelsen Ulrik Torp, Miljøstyrelsen Robert Heidemann, Miljøstyrelsen Morten Winther, Danmarks Miljøundersøgelser Tom Wismann, dk-teknik ENERGI & MILJØ Arne Oxbøl, dk-teknik ENERGI & MILJØ Rapportens forfattere er megen tak skyldig til alle, der har bidraget med oplysninger til rapportens tekst og beregninger. Det drejer sig om Susanne Thilqvist, Henrik Andersen og Niels P. Nielsen, Køge Havn Jeppe Makwarth, Helsingør Havn Arne Jørgensen, M/F Hamlet, Scandlines Lars Jordt, Scandlines Peter Frederiksen og Birger Jacobsen, MAN B&W Diesel A/S Mette Mikkelsen og Douglas Clark, COWI Helge Åkervik, Sundbusserne Leif Kurdahl og Søren Andersen, Københavns Havn Troels Severinsen, Logimatic Mogens Weel Hansen, dk-teknik Ivan Dahl, Køge Kommunale El-, Varme- og Antenneforsyning Rønne Havn Rødby Havn Esbjerg Havn Frederikshavn Havn Kalundborg Havn December 2002 Arne Oxbøl Tom Wisman 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Havn Denne rapport er udarbejdet for at bestemme en størrelsesorden for emissioner fra skibe i tre danske havne og for hele landet. Ved gennemgang af to internationale rapporter om emission fra skibe og skriftlige danske kilder, samt kontakt til relevante personer er der fundet gode oplysninger om trafikken i tre udvalgte havne. Der er opstillet en række antagelser for motorstørrelser, effektforbrug på forskellige skibstyper og opholdstider i havne. Hjælpemaskineriet på skibene bidrager i væsentlig grad til de samlede emissioner. Beregningen af emissionerne er sammensat af fem led, som hver er behæftet med usikkerhed. Den samlede usikkerhed vurderes at være mindre end 100%. Resultaterne viser, at Københavns Havn har de største emissioner. De dominerende kilder til emission af NO x er færger ved kaj (25%), losning af tankskibe (23%) og krydstogtskibe ved kaj (18%). Samtlige skibes manøvrer udgør 15% af den samlede emission af NO x. I Køge Havn er antallet af tankskibe relativt mindre, og den væsentligste bidragsyder til emissionen af NO x er andre bulkcarriers ved kaj (49%). I Helsingør Havn bidrager manøvrer med ca. 73% af den samlede emission af NO x. Manøvretiden udgør ca. 6 minutter per anløb, hvor opholdet ved kaj er ca. 10 minutter per anløb. Færger i regelmæssig fart med korte ophold i havn som i Helsingør kan ikke bruge strøm fra land. Derimod er der i Køge Havn mulighed for at anvende strøm fra land, idet der er forsyningssteder ved kajkanten. Kun få benytter sig af det. Resultaterne indikerer imidlertid, at en væsentlig del af emissionerne kan flyttes fra havnen til kraftværket, hvis denne mulighed benyttes i større udstrækning. I København er der en potentiel mulighed for en stor relativ reduktion af emissioner. Emissioner fra krydstogtskibe og færger ved kaj udgør ca. 43% af den samlede emission af NO x. De samlede emissioner fra de tre havne ses nedenfor. Effektforbrug MWh Tons i året 2001 NO x CO Kulbrinter CO 2 SO 2 Partikler København Helsingør , ,1 Køge ,6 1, ,80 Total

8 For at estimere en størrelsesorden for emissioner på landsbasis er emissionerne for 21 store havne beregnet. Havnene har 85% af den samlede godsomsætning heraf 95% af det flydende gods. Lastning og losning af flydende gods er meget energikrævende. Emissionerne i disse havne er illustreret på nedenstående figur Tons NOx og SO2 per år NOx SO2 0 Tankskibe ved kaj Tankskibe pumpning Bulkcarrier ved kaj Containerskibe ved kaj Krydstogtskibe ved kaj 8

9 Summary and conclusions The present report is prepared in order to determine the magnitude of emissions from ships in three Danish ports and for the entire country. Based on two international reports about ship emissions and on Danish publications about this matter as well as discussions with relevant experts comprehensive information about the traffic handled by three selected Danish ports has been gathered. A number of assumptions concerning motor size, energy consumption and duration of stay in port for different types of ships have been made. Auxiliary engines on board ships are main contributors to the total emissions. The equation used for calculating the emissions from ships consists of five terms each having an uncertainty. The total uncertainty is estimated to be less than 100%. The investigation shows that the Port of Copenhagen has the largest absolute emissions. The main contributors to the emission of NO x are ferries alongside quay (25%), unloading of tankers (23%) and cruise ships alongside quay (18%). Manoeuvring of ships within the port accounts for 15% of the total emission of NO x. The Port of Køge is handling a relatively smaller number of tankers than the port of Copenhagen. The main contributor to the emission of NO x is therefore other bulk carriers alongside quay (49%). In the Port of Elsinore manoeuvring of ships accounts for about 73% of the total emission of NO x. The mean time for manoeuvring is about 6 minutes and the mean time for staying alongside quay is about 10 minutes for each incoming ship. Ferries in regular operation featured by short stays in port as in the case of Elsinore are not able to make use of land-based electricity supply. However, in the Port of Køge electricity supply is available to ships from outlets placed at the quay. Only few ships take advantage of this possibility. The study shows that an essential part of the emissions can be transferred from the port to the power stations provided a higher utilisation of electricity from outlets placed in the port. The Port of Copenhagen presents a potential for a large-scale relative reduction of emissions. Emissions of NO x from cruise ships and ferries alongside quay account for about 43% of the total emission of NO x. 9

10 Port The total emissions from the three selected ports are shown in the table below. Electricity consumption MWh NO x CO Tons, year 2001 Hydrocarbons CO 2 SO 2 Particles Copenhagen Elsinore , ,1 Køge ,6 1, ,80 Total In order to estimate the magnitude of emissions from ships in Denmark the emissions from 21 larger ports have been calculated. These ports represent 85% of the total turn-over of goods including 95% of goods in liquid form. Loading and unloading of liquid goods are highly energy consuming processes. The emissions from these ports are shown in the graph below. Annual emission of NOx and SO2 (tons) NOx SO2 Tankers, alongside quay Tankers, manoeuvring Tankers, pumping Bulk carriers, alongside quay Bulk carriers manoeuvring Container ships, alongside quay Container ships, manoeuvring Ferries, alongside quay Ferries, manoeuvring Cruise ships, alongside quay Cruise ships, manoeuvring 10

11 1 INDLEDNING I forlængelse af Miljøprojekt nr. 597/2001 om Effektforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark ønsker Miljøstyrelsen at vurdere størrelsen af emissioner i danske havne. Ønsket skal specielt ses i lyset af, at den Europæiske Kommission har diskuteret og netop vedtaget en ny EU strategi for reduktion af atmosfæriske emissioner fra skibe. Strategien har specielt fokus på at reducere de emissioner, der bidrager til forsuring af vandmiljøet. Det drejer sig om NO x og SO 2. Miljøprojekt nr. 597/2001 beregnede emissionerne af SO 2, CO 2, CO, kulbrinter, NO x og PM 10 for farvandsområdet begrænset af 6. og 16. længdegrad og af Holland og Polen i syd og Norge og Sverige i nord. Der eksisterer ikke viden om størrelsen af disse emissioner i havne, og dermed kan det ikke vurderes, om det vil have en miljømæssig betydning at bruge strøm fra land. Beregningerne i denne rapport resulterer i værdier for effektforbrug og udledninger af SO 2, CO 2, CO, HC, NO x og partikler. Rapporten beskriver beregninger for tre havne, Helsingør, København og Køge. Endelig giver rapporten en vurdering af de samlede udledninger i de 21 store danske havne, der samlet har ca. 85% af godsomsætningen i Danmark. Det har ikke været muligt at få detaljerede oplysninger om alle parametre, hvorfor det har været nødvendigt at foretage nogle kvalificerede antagelser på basis af det tilgængelige materiale. Køge Havn set fra Nord Alle resultater i denne rapport gælder for året

12 12

13 2 METODE Undersøgelsen beskæftiger sig med alle kommercielle skibe i de betragtede havne med undtagelse af fiskefartøjer, dvs. med alle handelsskibe. Handelsskibe er opdelt i fragtskibe og passagerskibe. Den videre opdeling følger opdelingen i Skibsfarten på danske havne 2001 og er opstillet på samme måde som i Miljøprojekt nr. 597/2001. Det betyder, at fragtskibe omfatter Tankskibe Andre bulkcarriers (bulkcarriers, specialskibe og pramme til tørlast) Containerskibe (containerskibe, køleskibe og stykgodsskibe i øvrigt). Passagerskibe omfatter Krydstogtskibe Færger Opdelingen har betydning for estimeringen af motorstørrelserne. Undersøgelsen er i videst muligt omfang udført på basis af faktuelle oplysninger fra havnene og fra statistiske tabeller. Desuden er to internationale rapporter om dette emne blevet gennemgået, således at andres erfaringer er bl e- vet inddraget i vurderingerne. Det var fra starten klart, at det inden for projekts ramme er umuligt at få detaljerede oplysninger om hvert enkelt skib og dets last i hvert enkelt anløb. Det har derfor været nødvendigt at lave estimater over skibsstørrelser, motorstørrelser og effektforbrug. Emissionsfaktorer og effektforbrug er vurderet ud fra oplysningerne i Miljøprojekt nr. 597/2001, i de to internationale rapporter og fra MAN B&W Diesel. De to internationale rapporter er begge udgivet i EU-regi. Det drejer sig om Quantification of emissions from ships associated with ship movements between ports in the European Community, der er udarbejdet i juli 2002 af Entec UK Limited, og Methodologies for Estimating air pollutant Emissions from Transport, der er udarbejdet i marts 1998 af TECHNE. Hvor rapporterne er omtalt i det følgende, betegnes de h.h.v. ENTEC og MEET. 13

14 Krysdstogtskibe hører til blandt de største på havet. De største af skibene kan have fremdrivningsmaskineri med en effekt på ca kw og hjælpemaskineri med en effekt på ca kw På basis af statistiske oplysninger i Skibsfarten på danske havne 2001 fra Danmarks Statistik og samtaler med nøglepersoner i Københavns, Helsingør og Køge Havn har vi opstillet data for antal skibe, størrelser og opholdstid i havnene. Ved hjælp af Dansk Illustreret Skibsliste 2002, der er udgivet af Seapress, har vi lavet kvalificerede antagelser om effekten på skibenes hovedmotorer. Effekten på hovedmotorerne benyttes dels til at vurdere effektforbruget på hjælpemaskineriet, dels til at beregne effektforbruget i den korte sejlads- og manøvretid i havnen. For krydstogtskibe er der søgt detaljerede oplysninger om et udvalg af de skibe, der anløb København i Københavns Havns side på Internettet har været en god kilde i dette arbejde. I projektforløbet blev vi kontaktet af firma COWI, der udfører et lignende projekt for Københavns Havn. Formålet med COWI s projekt er specifikt at vurdere emissionsforholdene og påvirkningen af omgivelsernes luftkvalitet ved én af Københavns Havns kajer, hvor det påtænkes at udføre boligbyggeri. Vi har i et vist omfang udvekslet erfaringer med COWI. Alle beregninger udføres i EXCEL, idet vi ikke har fundet relevante beregningsprogrammer. 14

15 3 BEREGNINGSGRUNDLAG I dette kapitel gennemgås metoden til beregning af effektforbrug og emissioner. Data for trafikken i havnene gennemgås i kapitel 4. Effektforbrug og emissionsfaktorer er vurderet primært på basis af oplysninger fra MAN B&W, ENTEC og MEET, ligesom vores egne beregninger af motorstørrelser er væsentlige. 3.1 Effektforbrug Emissioner fra motorer er foruden afhængighed af oliekvalitet - proportionale med motorens ydelse og dermed med skibets effektforbrug. Det er derfor af stor betydning at vurdere motoreffektforbruget ved driftsformer, der er relevante for skibe i havn. Som udgangspunkt betragter vi Indsejlingen til kaj og manøvrer i forbindelse hermed Ophold ved kaj Lastning og losning Vi har valgt ikke at adskille indsejling og manøvrer på grund af den relativt korte samlede tid, de to driftsformer udgør i sammenligning med opholdet ved kaj. I resten af rapporten bruges betegnelsen manøvrer om disse to driftsformer. MEET giver med basis i en omfattende gennemgang af litteratur og undersøgelser et bud på en meget detaljeret beregningsmetode. MEET s metode relaterer effektforbruget i hver driftsform direkte til effekten på skibets hovedmotorer og bruger emissionsfaktorer, der er afhængige af driftsform. Efter vores opfattelse har MEET baseret sine oplysninger på gennemgang af meget store skibe, der ikke er repræsentative for vores formål, og effektforbrugene forekommer at være anslået meget højt. Da der desuden ikke er skibe, der bruger hovedmotorerne i nævneværdigt omfang, når de ligger ved kaj, vurderer vi, at denne metode ikke kan bruges. MEET har imidlertid den oplysning, som vi ikke har fundet andre steder, at ved losning af flydende gods (olie, flydende gas etc.) bruges 0,7 kg olie per ton losset gods. Vi antager, at forbruget er det samme, hvis skibet laster flydende gods. ENTEC har delvis samme betragtninger om forbrug relateret til hovedmotorens effekt, men omtaler også hjælpemaskineri. Der er imidlertid ingen klare informationer om, hvordan beregninger foretages. Vi kan derfor ikke gøre direkte brug af denne rapport til estimering af effektforbruget, når skibet ligger ved kaj. MAN B&W har givet oplysninger om effektforbruget på hjælpemaskineri ved sejlads. Der er en næsten lineær sammenhæng med effekten på skibets hovedmotorer. De anslåede størrelser er ca. fem gange mindre end estimaterne i 15

16 MEET. Vi har desuden fået oplyst, at effektforbruget på hjælpemaskineriet i havn er ca. 1,5 gange forbruget ved sejlads. Det skyldes angiveligt forbruget ved manøvrer i havnen. Andre kilder har oplyst, at forbruget på hjælpemaskineriet er lidt større ved sejlads på grund af behov for maskinrumsventilation og drift af pumper m.m. Vi har valgt at sætte hjælpemaskineriets forbrug i havn til samme værdi som ved sejlads. Tankskib under losning. Tankskibe kan have meget betydelige forbrug til drift af pumper under losning og lastning. Effektforbruget kan f.eks. udgøre ca. 30% af den installerede effekt på hovedmaskineriet For tankskibe angiver MAN B&W, at forbruget i havn er 1,7 gange forbruget ved sejlads, hvilket skyldes forbruget ved pumpning af flydende gods. Beregninger viser, at denne metode giver en urealistisk lav værdi for effektforbruget ved pumpning. Andre kilder oplyser, at et tankskibs forbrug ved pumpning er af en størrelse, der svarer til 30% af hovedmotorernes effekt. Beregninger v i- ser, at dette er i god overensstemmelse med MEET s angivelse på 0,7 kg olie per ton losset. Da de statistiske oplysninger i Skibsfarten på danske havne 2001 rummer oplysninger om flydende gods ud og ind af havnen, finder vi denne beregningsmetode særdeles anvendelig. For krydstogtskibe antager vi, at der anvendes 30% af den installerede effekt på hjælpemaskineriet, når de ligger ved kaj. Antagelsen er baseret på samtaler med flere, der har erfaringer inden for området. For færger antager vi, at der kun anvendes 25% af den installerede effekt på hjælpemaskineriet. Oplysninger fra COWI, som har talt med DFDS, bekræfter denne antagelse. Undtaget herfra er færger i Helsingør, der har et højt aktivitetsniveau i den korte tid, de ligger ved kaj. Forbruget ved anløb, manøvrer og afsejling er på hovedmotorerne. Vi antager, at fragtskibe og krydstogtskibe i gennemsnit bruger ca. 25% af den installerede effekt på hovedmotorerne ved anløb af havne. Anløb af havne sker for fragtskibes og krydstogtskibes vedkommende med lav fart. Færger sejler derimod hurtigere ind og bruger derfor mere effekt. Disse oplysninger er i god overensstemmelse med MEET, der angiver et forbrug på 40% af effekten ved manøvrer (ind- og udsejling). Vi har derfor valgt at regne med 25% af den installere- 16

17 de effekt på hovedmotorerne for fragtskibe og krydstogtskibe og 50% for færger. 3.2 Motorstørrelser Det er tidskrævende at finde eksakte oplysninger om installeret effekt på hovedmotorerne på alle skibe i havnene, i det omfang det er overhovedet er muligt. Derfor har vi søgt at anslå disse værdier. Vi anslår dem på samme måde som MEET, men med fokus på skibe i en størrelsesorden, der svarer til de skibe, der kommer til danske havne. Vi har undersøgt en gruppe af skibe, hvis type var til at identificere med de betegnelser, der er anvendt i Miljøprojekt nr. 597/2001, således at de kunne grupperes. Det drejer sig om 466 skibe, der er grupperet i Containerskibe (329) Bulk carriers (92) Færger og Ro-Ro (45) - heraf ingen hurtigfærger Ved hjælp af oplysningerne i Dansk illustreret skibsliste har vi opstillet skibsstørrelser angivet som bruttotonnage og den installerede effekt på hovedmotorer i et EXCEL regneark. Sammenhængen mellem skibsstørrelse og installeret effekt på hovedmotorerne er vist i tabel 3.1. Tabel 3.1 Sammenhænge mellem skibsstørrelser og installeret effekt Skibstype Ret linies ligning Korrelationskoefficient Bulk carriers < BRT y = 0,5105x + 465,56 0,76 Bulk carriers > BRT y = 0,1375x ,5 0,95 Containerskibe alle y = 0,709x + 420,84 0,94 Færger og Ro-Ro skibe alle y = 0,7053x + 776,33 0,84 Alle skibe y = 0,3221x ,55 I ligningerne står x for skibets størrelse angivet som bruttotonnage. Når det er valgt at foretage gennemsnitlige beregninger af motoreffekter ved anvendelse af ligningerne i tabel 3.1, opnås samtidig den fordel at vi kan anvende gennemsnitsværdier for skibenes størrelse inden for hver type. Det er uden betydning, om motoreffekten og siden emissionen beregnes for enkelte skibe og til sidst summeres. 3.3 Emissionsfaktorer Hovedmotorer MEET har vurderet emissionsfaktorer for hver af de tre driftsformer (sejlads, manøvrer og ophold ved kaj). Emissionsfaktorerne for sejlads er i god overensstemmelse med de emissionsfaktorer, der er anvendt i Miljøprojekt nr. 597/2001. Emissionsfaktorerne ved manøvrer er næsten identiske for de fleste parametre. For CO er faktoren dog angivet i MEET at være ca. 4 gange så høj. 17

18 For fragtskibe har vi valgt at anvende de faktorer for medium speed motorer i lastskibe, som blev anvendt i Miljøprojekt nr. 597/2001 med den modifikation, at faktoren for CO er 4 gange større. Der regnes med 1,5% svovl i olien. Dette svovlindhold er formodentlig i den lave ende for skibe som helhed. Imidlertid forventes det, at Annex 6 til MARPOL konventionen ratificeres i nær fremtid, hvorefter der SKAL anvendes olie med 1,5% svovl eller mindre i Nord- og Østersøen. For krydstogtskibe anvender vi faktorer for medium speed motorer i passagerskibe med den modifikation, at faktoren for CO er 4 gange større. Der regnes med 0,5% svovl i olien Hjælpemotorer For hjælpemotorer har MAN B&W leveret oplysninger for egne motorer, som anvendes i udstrakt grad. Emissionen angives at være afhængig af belastningen af motoren. Tilsvarende angiver MEET værdier for forskellige motorstørrelser og belastning. Ud fra disse værdier har vi valgt emissionsfaktorerne i tabel 3.2 som repræsentative for de betragtede skibe. For hjælpemotorernes vedkommende er faktorerne gældende for ca. 50% belastning. For hjælpemotorerne på fragtskibe antager vi, at svovlindholdet i olien er 1,0%, mens det for krydstogtskibe sættes til 0,05%. For krydstogtskibe gælder i høj grad, at rederierne er meget opmærksomme på problematikken om forurening fra skibene Oversigt over emissionsfaktorer Betragtninger i ovenstående afsnit er samlet i tabel 3.2. Tabel 3.2 Oversigt over anvendte emissionsfaktorer Skibstype Fragtskibe Krydstogtskibe og færger Motortype Hovedmotor Hjælpemotor Hovedmotor Hjælpemotor Parameter 1,5% svovl 1,0% svovl 0,5% svovl 0,05% svovl g/kwh g/kwh g/kwh g/kwh NO x CO 6,0 1,0 6,0 1,0 Kulbrinter 0,50 0,50 0,50 0,50 CO SO 2 6,0 4,0 2,0 0,20 Partikler 0,44 0,22 0,24 0, Oversigt over antagelser og beregninger I tabel 3.3 har vi samlet alle de antagelser, vi har gjort, sammen med de beregningsmodeller, der er anvendt. 18

19 Tabel 3.3 Oversigt over antagelse og beregninger Skibstype Driftsform Parameter Hjælpemaskineri Tankskib Bulkcarrier Containerskibe Færger Krydstogtskibe Ved kaj Manøvrer Pumpning Ved kaj Manøvrer Ved kaj Manøvrer Ved kaj Manøvrer Ved kaj Manøvrer Tid Hovedmotor kw Tid Energiforbrug Emissionsfaktorer Svovl i olie Hjælpemaskineri Tid Hovedmotor Tid Hjælpemaskineri Tid Hovedmotor Tid Hjælpemaskineri Tid Hovedmotor Tid Hjælpemaskineri Tid Hovedmotor Tid Effektforbrug beregnet som: 0,0185* hovedmotorens størrelse +183,14 Vurderet på grundlag af oplysninger fra Køge og København Beregnet som 0,5105* bruttotonnage +465,56. Bruttotonnage beregnet som gennemsnit for alle skibe af denne type i havnen. Belastning 25% Skøn 0,5 time per anløb 0,7 kg olie (3,5 kwh) per ton losset gods Som for hovedmotor tabel 3.2 Som for hovedmotor tabel 3.2 Som for tankskibe, dog er den lineære sammenhæng mellem bruttotonnage og hovedmotorens effekt for containerskibe: 0,709*bruttotonnage+420,84 Vurderet ud fra kendskab til konkrete færger (ca. halvdelen af de betragtede færger). Belastning 25% Skønnet for de enkelte havne Vurderet ud fra kendskab til konkrete færger (ca. halvdelen af de betragtede færger). Belastning 50% Skønnet for de enkelte havne Vurderet ud fra kendskab til konkrete skibe (ca. en trediedel af de betragtede skibe). Belastning 30% Konkrete oplysninger fra Københavns Havn Vurderet ud fra kendskab til konkrete skibe (ca. en trediedel af de betragtede skibe). Belastning 25% Skønnet for Københavns Havn 19

20 20

21 4 HAVNENE Der er i Danmark et stort antal havne af vidt forskellig størrelse og med et meget forskelligt trafikmønster. Københavns Havn er valgt som repræsentant for store havne, der betjener fragtskibe, færger og krydstogtskibe. Helsingør Havn har en omfattende færgetrafik men en begrænset trafik af fragtskibe. Endelig er Køge Havn repræsentativ for mellemstore danske havne med trafik af fragtskibe. For Københavns Havn og Helsingør Havn gælder, at oplysninger om trafik er tilgængelig i Skibsfarten på danske havne Derimod er Køge Havn ikke repræsenteret, men havnemesteren har været meget hjælpsom med nødvendige oplysninger. For detaljerede beskrivelser af havnene henvises til Den danske havnelods, der er udgivet af Kort- og Matrikelstyrelsen. 4.1 Københavns Havn Københavns Havn er en moderne storhavn, der tilbyder alle former for havneservice og råder over et effektivt produktionsapparat. Det betyder, at lastning og losning af andet gods end flydende gods kan foretages med havnens kraner. Vi antager derfor, at kun tankskibe anvender eget udstyr til lastning og losning. Københavns Havn har de senere år udviklet sig til at være en betydende krydstogthavn. Med mere end 200 anløb om året og over krydstogtpassagerer kommer stadig flere sejlende til byen. Krydstogtskibe er flydende hoteller med et stort effektforbrug, og det er derfor relevant at vurdere udledningerne af miljøfremmede stoffer fra disse. Fra København udgår ligeledes færgeruter til Norge, til Bornholm og til Polen. Disse færger udgår fra Kvæsthusbroen og Nordre Toldbod, men fra foråret 2004 vil en ny terminal placeret bag Langelinie i Søndre Frihavn danne rammen for blandt andet færgerne. Det har selvfølgelig betydning for udledningen af stoffer i området nær centrum af byen. Havnen består af fire hovedafsnit. Nordhavnen omfatter alle havneanlæg nord for nordenden af kaj 168. Inderhavnen omfatter alle havneanlæg mellem nordenden af kaj 168 og Langebro. Sydhavnen omfatter alle havneanlæg syd for Langebro. Endelig omfatter Østhavnen alle havneanlæg på østsiden af refshaleøen og Amager. 21

22 Kort over Københavns Havn Trafikopgørelse Trafikken i Københavns Havn er opgjort ved brug af oplysningerne i tabel 4 i Skibsfarten på danske havne 2001, oplysninger fra Københavns side på Internettet og samtaler med Leif Kurdahl, Københavns Havn. I Skibsfarten på danske havne 2001 er trafikken fordelt dels på ti typer skibe, dels på fordelingen i syv størrelsesgrupper for hhv. fragtskibe og passagerskibe. I vores beregninger opdeles fragtskibe i tre grupper: Tankskibe, andre bulkcarriers og containerskibe Fragtskibe Statistikkens opbygning betyder, at vi kan finde, at der er kommet et antal tankskibe (størrelse ikke oplyst) og, at der er kommet et antal fragtskibe inden for et størrelses interval (ingen type oplyst). Det er ikke muligt at koble de to oplysninger og bestemme, hvor store tankskibene har været. Vi har derfor valgt at beregne en gennemsnitsstørrelse for fragtskibe og antager, at denne gennemsnitsstørrelse er gyldig for både tankskibe, andre bulkcarriers og containerskibe. Som nævnt i afsnit 3.2 er det i princippet uden betydning, om der regnes specifikt på hver enkelt størrelse og laves gennemsnit til sidst, eller der regnes på gennemsnit. Vi er dog opmærksomme på, at bestemte typer kan have bestemte størrelser, men vi vurderer, at dette forhold ikke har væsentlig betydning. Størrelsen for skibe i et givet interval er beregnet som gennemsnittet af intervallets øvre og nedre grænse. Således er størrelse af skibe i gruppen 500 tons til tons sat til tons. Det kan give fejl, hvis skibene i gruppen er skævt fordelt. Den gennemsnitlige opholdstid i havnen er anslået som gennemsnittet for samtlige anløb i maj måned 2001 (8,8 timer per anløb). Sejltiden ved indsejling og udsejling er sat til samlet 0,5 timer. Oversigten over størrelser og antal findes i tabel

23 Krydstogtskibe For krydstogtskibenes vedkommende har vi data for samtlige anløb, størrelser på skibene og opholdstider i havnen. Vi har desuden fundet oplysninger om hjælpemaskineri for nogle af disse skibe og relateret dem til skibenes størrelse (bruttotonnage). Ved hjælp af disse oplysninger har vi lavet en generel beregningsformel for krydstogtskibes hjælpemaskineri som funktion af skibenes størrelse. Det har således været muligt at lave en god beskrivelse og beregning af det gennemsnitlige effektforbrug. Opgørelsen af antal skibe, gennemsnitsstørrelse og samlet effektforbrug ses i tabel Færger Antallet af færger fremgår af statistikken, og vi har fundet oplysninger om størrelsen på hovedmotorer og hjælpemotorer. Færgerne er store passagerskibe til Norge, Polen og Bornholm. I 2001 var der også flyvebåde til Sverige, som nu er stoppet. Vi har valgt ikke at beregne emissionen fra flyvebådene, da de ikke repræsenterer en aktuel situation. På basis af disse oplysninger har vi kunnet opstille forholdsvis gode antagelser for færgers effektforbrug i havn. I tabel 4.1 ses en oversigt over størrelser, antal anløb og gennemsnitlig opholdstid. Tabel 4.1 Oversigt over færger i Københavns Havn i 2001 Skibsnavn Bruttotonnage Destination Hovedmotor kw Antal anløb Opholdstid i havn timer Crown of Scandinavia Oslo Pearl of Scandinavia Oslo Duke of Scandinavia Polen Pomerania Polen Jens Kofoed Rønne Povl Anker Rønne Middel * 10 * Ikke middel men sum De angivne middelværdier for færgernes størrelser, effekten på hovedmotorerne og deres opholdstid er vægtede i forhold til antal anløb Oversigt over skibe i Københavns Havn Oplysningerne i de foregående afsnit er samlet i tabel 4.2. Tabel 4.2 Oplysninger om skibe i Københavns Havn i 2001 Skibstype Bruttotonnage (middel) Antal anløb Tid i havn timer Hovedmotor kw Tankskibe , Andre bulkcarrier , Containerskibe , Færger Krydstogtskibe Værdierne for størrelse af fragtskibe er som nævnt en gennemsnitsstørrelse for samtlige fragtskibe uden hensyn til type. Størrelsen bruges kun til beregning af gennemsnitsværdier for effekten på skibenes hovedmotorer. 23

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening Energiforbrug og emissionsforhold

Læs mere

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev.

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN - VVM Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Replik til Søfartsstyrelsen

Læs mere

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. *UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat COWI A/S Beregning af støj fra havneaktiviteter Fåborg havn Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Teknisk notat Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Planforhold

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 409-411 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Rettelse nr. / Correction No 66-73 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skibsteknisk beregningsgrundlag

Skibsteknisk beregningsgrundlag Skibsteknisk beregningsgrundlag Udarbejdet af Hans Otto Kristensen Trafikministeriet 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 BEREGNINGSMETODE... 1 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse...3 Servicefart...

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Shortsea trafik og MoS programmet se fra et havneperspektiv.

Shortsea trafik og MoS programmet se fra et havneperspektiv. Esbjerg Havn Strategi: Intermodal transport Ro / Ro Lo / Lo Project cargo Export of Windturbines Offshore windfarms Offshore Oil & Gas Rig repair Base facillities Esbjerg Havn rute netværk Direkte forbindelse

Læs mere

Green Ship of the Future

Green Ship of the Future Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via 18. maj 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 19 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 140-154 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

Statistik for hjemmekompostering 2001

Statistik for hjemmekompostering 2001 Miljøprojekt Nr. 855 2003 Statistik for hjemmekompostering 2001 Claus Petersen og Martin Kielland Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 242-252 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000)

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000) Kort & Matrikelstyrelsen 10. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 9 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 53-65 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

Elfærgepræsentation. Case study Ærø 17 september 2014. September 2014 www.greenferryvision.dk Side 1

Elfærgepræsentation. Case study Ærø 17 september 2014. September 2014 www.greenferryvision.dk Side 1 Elfærgepræsentation Case study Ærø 17 september 2014 September 2014 www.greenferryvision.dk Side 1 Vil investering i elfærger kunne betale sig? Nøgletal for energiomkostning målt ved propel 2014 *Distributionsomkostninger

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober Udført for Inter Terminals AOT

Teknisk Notat. Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober Udført for Inter Terminals AOT Teknisk Notat Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober 2013 Udført for Inter Terminals AOT TC-100464 Sagsnr I100350 Side 1 af 13 16. oktober 2013 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN. Revideret juli 2012

AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN. Revideret juli 2012 AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN Revideret juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Generelt 1.1 Ansvarlig for udarbejdelse 1.2 Ansvarlig for gennemførelse 1.3 Ansvarlig for anmeldelse 1.4 Kapacitet 1.5

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. februar 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No. 33-39 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere