Radikal Ungdoms 2025-plan
|
|
- Arnold Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Radikal Ungdoms 2025-plan Venstre-regeringens 2025-plan er at betragte som en kortsigtet plan. Selvom den inden for skatteområdet har enkelte positive elementer, er planen som helhed ikke med til at give Danmark det produktivitetsløft, der er brug for. Vores plan formår både at udvikle den offentlige sektor inden for kerneområder som uddannelse og sundhed, samtidig med den finansierer det store pres, der kommer på den offentlige sektor i forbindelse med den demografiske udvikling. Samtidig formår planen at lave en historisk omlægning og sænkelse af skatterne. Det er en plan, der både sænke skatten i top, bund og for erhvervslivet. Fremtidens velfærd Det danske velfærdssamfund er under pres. I stedet for at lave gennemgribende reformer, der skaber råderum til at prioritere kernevelfærden, er der i en lang årrække blevet ført en finanspolitik, der har været med til at sænke kvalitet i den offentlige sektor. Radikal Ungdom mener, at velfærdsstatens største opgave først og fremmest er at tilbyde gode serviceydelser i form af børnepasning, undervisning, sundhed og pleje af samfundets udsatte. Planen sikrer både finansiering til den øgede ældrebyrde, der vil lægge et stort pres på den offentlige sektor, men sikrer samtid også, at den offentlige sektor kan udvikle sig. Dette sker specielt inden for uddannelsessektoren, der sammenlagt får tilført hele 15,3 milliarder. Det offentlige forbrug øges i dette afsnit med 1,35%, svarende til et øget budget på 60 milliarder i Herfra skal 0,6% finansiere det øgede demografiske træk. Dermed er der afsat 33,6 milliarder til at forbedre den offentlige velfærd. Grundet besparelser i de andre afsnit er den samlede offentlige vækst dog ikke på 60 milliarder, men kun 20,3 mia. svarende til 0,45% Radikal Ungdom mener at: 8 mia. skal investeres i at lave verdens bedste folkeskole med flere og dygtigere lærere 2 mia. skal sikre flere pædagoger i de danske vuggestuer og børnehaver samt en løbende opkvalificering af pædagogerne. 1,4 mia. skal tilbagerulle Venstres besparelser på forskning og yderligere 0,8 mia. skal tilføjes forskningsområdet. Det er nemlig gennem udvikling af ny teknologi, medicin og smartere løsninger, at produktiviteten kan stige. 7,3 mia. skal tilbagerulle Venstres besparelser på uddannelse. Besparelserne fordeler sig på erhvervsuddannelserne (som udgør 1,6 mia.), gymnasierne (som udgør 2,4 mia.) og de videregående uddannelser (som udgør 3,3 mia.). Disse besparelser er nemlig med til at undergrave det vidensgrundlag, som fremtidens samfund skal bygges på.
2 6 mia. skal trække dansk ulandsbistand op på 1% af BNI, fordi Danmark skal tage et større humanitært ansvar i verden. 2 mia. skal sikre infrastrukturelle forbedringer med særligt fokus på forbedring af den offentlige transport. Midlerne skal bruges til at afbetale investeringer med længere løbetid. 1,5 mia. skal brugs til at afskaffe integrationsydelse og 225-timers reglen. Vi tror ikke på, at noget godt opstår, når mennesker tvinges ud i fattigdom. 1 mia. skal give et løft til socialindsatsen, så der kan ansættes flere socialrådgivere til at hjælpe socialt udsatte ud af deres situation. 3 mia. skal løfte det offentlige sundhedsvæsen. Herfra skal 1 milliard gå til at øge andel af sygeplejersker på gangene. Det resterende skal finansiere udviklingen af flere forskelligartede sundhedspakker. 1 mia. kr. skal øremærkes til bestemte forebyggende indsatser i sundhedssektoren såvel som på socialområdet. 0,6 mia. skal finansiere en tilbagerulning af regeringens besparelser på kulturområdet Alle produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor skal forbedre den offentlige service og ikke skrabes ind som besparelser. Det giver en forbedring af den offentlige service svarende til 5 mia. årligt, hvilket i 2025 vil betyde, at velfærden er gennem produktivitetsforbedringer løftet med ca. 40 mia. Finansiering af fremtidens velfærd Den primære finansiering af fremtidens velfærd kommer gennem det øgede råderum, der skabes via væksten frem til Finansministeriet forventer her, at råderummet i 2025 vil være på 40 milliarder kroner årligt. For at finansiere de samlede udgifter til afsnittet, fremtidens velfærd, skal der derfor gennemføres besparelser for 20 milliarder. Disse penge finder vi primært ved at differentiere børnepenge og indeksere pensionsalderen. Indførsel af differentierede børnepenge vil betyde, at de 35% procent dårligst stillede børnepengemodtager fortsat vil modtage fuld børnecheck. Mens en mellemgruppe på ca. 30% af børnepengemodtagerne vil få nedsat børnepenge. Den resterend gruppe, der besidder de mest
3 velhavende danskere, vil ikke længere modtage børnepenge. En indeksering af pensionsalderen vil betyde, at målet fra tilbagetrækningsreformen, med at den gennemsnitlige borger skal være 14,5 år på pension, opretholdes. Det vil i praksis betyde Folkepensionsalderen hæves med 6 måneder den 1. januar 2025 fra 67 til 68 år. Denne finansieringsplan vil sammen med det øgede råderum frigøre 61,8 milliarder, der kan bruges på bedre velfærd. Radikal ungdom mener at: Pensionsalderen skal indekseres, så den løbende følger udviklingen i den gennemsnitlige levetid, hvilket frem mod 2025 vil sikre en besparelse på 8 milliarder. At SUen på kandidatuddannelsen skal halveres og i stedet omlægges til et rentefrit lån. Dette frigør 1,5 milliard, der i stedet skal bruges på at investere i uddannelse. At SUen til hjemmeboende skal differentieres yderligere, så den kun tildeles studerende fra familier, der befinder sig under fattigdomsgrænsen 1,8 mia. Børnepengene skal differentieres, så udgifterne dertil halveres, fordi det ikke er statens opgave at finansiere familieudvidelse i de samfundslag, der i forvejen har en udmærket indtægt. Dette bidrager med 7 mia. Der skal indføres nulvækst i forsvarets udgifter. En del af denne nulvækst kan bl.a. imødegås ved at værnepligten afskaffes, hvilket giver en besparelse på 0,4 milliarder. Dette bidrager med 1 mia. Der skal indføres en jobgarantiordning med mulighed for at ansætte udenlandsk arbejdskraft under dansk overenskomst, såfremt en opslået stilling ikke er besat indenfor 1 måned. Dette bidrager med 1 mia. Kirke og stat skal adskilles, og kirkeministeriet skal samtidig nedlægges. For det er i et sekulært samfund ikke statens opgave at finansiere religion. Dette bidrager med 0,5 mia. Der skal indføres et mere fleksibelt dagpengesystem med gradvis genoptjening af dagpengeperiode efter et forhold på 1:1, der afrundes pr. kvartal med et loft på 2 år. Dette bidrager med 1 milliard.
4 Skattereform De høje danske personskatter er med til at skade den danske konkurrenceevne. Samtidig med at den specielt i de laveste indkomstgrupper er med til at fjerne en stor del af levegrundlaget. Derfor ønsker Radikal Ungdom at gennemføre en skattereform, der for alvor kan sparke gang i dansk økonomi samtidig med, at den giver lavindkomstgrupperne flere penge mellem hænderne. Skattelettelserne er designet på en måde, der tilgodeser alle indkomstgrupper. Således sænkes både skatten i top og bud, men også for erhvervslivet. Det vurderes således, at næsten alle familier vil opleve en stigning i den del af deres indkomst, de kan bruge på forbrug. Yderligere vil reformen gøre Danmark rigere både på langt og kort sigt. Flere arbejdspladser vil blive skabt, produktiviteten vil stige og arbejdsudbuddet vil blive øget. Reformen sænker de udvalgte skatter med 52,6 milliarder i alt. Radikal Ungdom mener at: Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes til 27,25% med et loft på maksimalt kr. Dette vil svare til en stigning på 335% af maksimalloftsbeløbet og give en indkomstfremgang på 1.000kr om måneden for en gennemsnitlig HK ansat, hvis man sammenligner med tallene fra Dette giver et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på ca. 19,6 mia. Topskatten skal afskaffes, fordi den er med til at forhindre økonomisk vækst og begrænser arbejdsudbuddet. Det forventes, at en afskaffelse af topskatten årligt vil øge Danmarks BNP med 8,25 mia., og der vil opnås et øget arbejdsudbud på fuldtidspersoner. Dette giver et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på 8,6 mia. Personfradraget skal hæves med kr., så det for børn bliver kr. og kr. for voksne. Dette vil betyde, at alle danskere med en indkomst over de nuværende satser på kr. for voksne vil opleve en skattelettelse. Dette giver et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på 12 milliarder. Licensen omlægges og betales i stedet gennem en separat licensskat på 0,7%. For at modsvare denne stigning i skatten, sænkes bundskatten med tilsvarende 0,7%. Dette giver et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på 4,4 mia. Aktionærskatten skal sænkes fra 42% til 30%. Dette vil trække den danske aktionærskat ned på et niveau, der er konkurrencedygtigt med vores nabolande. Eksempelvis er aktionærskatten i Sverige også 30% En sådan nedsættelse vil gøre det betydeligt lettere for virksomheder at tiltrække kapital. Dette giver et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på 3 milliarder.
5 Selskabsskatten skal sænkes fra 22% til 17% for at øge Danmarks konkurrenceevne. Både OECD og produktivitetskommissionen har peget på, at en sænkelse af selskabsskatten er det mest effektive værktøj til at øge produktiviteten. Dette giver et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på 5 mia. Indføre differenceret roadpricing og benyt provenuet til at afskaffe registreringsafgiften for personbiler med en værdi på under kr. og halvere den for værdi over kr. Genindføre PSO afgiften efter den tjekkiske model. Finansiering af skattereform En stor del af skattereformens finansiering kommer fra boligejerne. Siden år 2002 har ejendomsværdiskatten været fastfrosset i kr. og øre i 2002-niveau, uanset ændringer i priserne. I de efterfølgende år blev boligpriserne tæt på fordoblet, inden den såkaldte boligboble sprang i år Samtidig har boligpriserne udviklet sig meget geografisk asymmetrisk, hvilket betyder at der, som følge af, at ejendomsværdiskatten er fastlåst på 2002-niveau, findes en ganske stor variation af effektive ejendomsværdiskattesatser. Udviklingen har desuden medført, at det er de familier, der er blevet hårdest ramt af boligboblen, der i dag betaler den højeste ejendomsværdiskat som procentdel af husets samlede værdi. Dette har, sammen med det gunstige rentefradrag, været med til at skabe en stor usikkerhed på det danske boligmarked. For at forebygge fremtidige bobler tager vi derfor et opgør med disse ordninger. Derudover findes finansieringen ved, at ændre både erhvervsstøtteordninger og beskæftigelsesindsatsen, der begge kan betegnes som ineffektive. Finansieringen af fremtidens skattereform indbringer i alt 53,6 milliarder. Radikal ungdom mener at: Beskæftigelsesindsatsen skal reformeres ud fra principper i programmet Bedre beskæftigelse. Dette skal bringe langt flere ledige i arbejde og bidrager med 2 milliarder. At erhvervsstøtteordningen skal reduceres fra 26 milliarder til 19 milliarder, fordi den har vist sig at være yderst ineffektiv. De grønne og kulturelle støtteordninger skal fritages for besparelser. Dette bidrager med 7 milliarder. At rentefradraget skal afskaffes, så staten ikke længere substituere låntagere. Med tidens lave rente er der ingen tvivl om, at tiden frem mod 2025 er ideel til dette. Afskaffelse af rentefradraget bidrager med 18 milliarder. At skattestoppet på ejendomsværdi skal afskaffes. Den meget svingene og uforudsigelige prisudvikling på boligmarkedet har haft betydelige konsekvenser for et
6 stort antal danske familier, der i dag er teknisk insolvente. Nationalbanken estimerer, at 25 pct. af de ustabile prisændringer er direkte forårsaget af, at ejendomsværdiskatten er fastlåst i kroner og øre. Dette bidrager med 1 milliard. At den effektive ejendomsværdibeskatning skal hæves til 1,2%. Dette følger de økonomiske vismænds anbefalinger om at finde et niveau for beskatning af bolig, der ikke gør boliginvestering særligt lukrativt. Dette bidrager med 13,5 milliarder. Skatterabatten på grundværdi til landbruget skal afskaffes. Dette bidrager med 1,2 milliarder. Store bededag skal afskaffes, hvilket vil medføre et øget arbejdsudbud, da alle nu arbejder en dag mere. Dette er ikke alene godt for statsfinanserne, men også afgørende for at udligne det store tab af arbejdskraft den demografiske udvikling medfører. Dette bidrager med 2 milliarder. Folkepensionen skal Differentieres, så de 5 % rigeste pensionister ikke modtager folkepension, og de derefter følgende 10 % modtager en reduceret pension. Fordi princippet om, at de der kan selv, skal selv bør være gældende hele livet. Dette bidrager med 8,9 milliarder.
Væsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereBorgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift
Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereDI s kommentarer til Vismandsrapporten
Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereAnsvar for fremtiden 2025-planen
Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereEt friere, grønnere, stærkere Danmark
Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereAftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse
Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereEt Danmark med overskud
Et Danmark med overskud Liberal Alliances 2030-plan Her er vores plan for et Danmark med overskud Tror du på fremtiden? I Liberal Alliance gør vi. Vi tør tro på, at i morgen bliver bedre end i dag. At
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereLAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE
LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereDanmark i fremgang nye arbejdspladser
Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og
Læs mereVelfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019
Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid Oktober 2019 Regeringens fokus: Gode tider skal gøres bedre for alle Vi vil som socialdemokratisk regering føre en fair og ansvarlig økonomisk politik.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mere(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat
Læs mereFolketingsgruppen januar 2009
Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel
Læs mereLyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012
Lyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012 Metode Feltperiode: 29. maj 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereEndeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereRegeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark
Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereRÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE
RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 15. marts 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereVILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN
VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereResumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereVores børn Vores ansvar
Vores børn Vores ansvar Danmarks ressourcer 2025 Det handler om mennesker Vores børn vores ansvar Danmarks ressourcer 2025 Radikale Venstres 2025-plan (fremlagt juni 2015, opdateret september 2016). Indhold:
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereFakta og undersøgelser
STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereGallup om vækst og kontanthjælp
sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven
Læs mere