5. Udkast til aftale vedrørende tværsektoriel organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland.

Transkript

1 5. Udkast til aftale vedrørende tværsektoriel organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland. Praksissektoren Indledning: I den netop offentliggjorte befolkningsundersøgelse i Region Nordjylland angives, at 30,1 % af befolkningen lider af en langvarig sygdom. 19,3 % af disse er i større (6,7 %) eller mindre (12,6 %) grad hæmmet af deres sygdom i hverdagen. 71,5 % af de langvarigt syge har konsulteret deres praktiserende læger inden for de sidste tre måneder. De nordjyske tal stemmer overens med sstyrelsens skøn, der i udkast til generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, maj 2007, angiver, at ca. en tredjedel af befolkningen lider af en eller flere kroniske sygdomme. Herudover er er mange der har en kronisk sygdom uden at vide det Disse tal angiver at kroniske sygdomme lægger et stort beslag på en væsentlig del af ressourcerne i det regionale og kommunale svæsen. Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Øst Tlf.: Fax Direkte: Ref.: JP Journalnummer En målrettet indsat overfor kroniske sygdomme indebærer en forebyggelsesindsats på forskellige niveauer, med fokus på risici og på tidlig opsporing, således at man for det første forebygger at sygdom opstår samt at en udvikling og forværring af sygdommen forhindres. Dette kræver en velkoordineret og tværsektoriel indsats omfattende praktiserende læger, kommuner, sygehuse og patientforeninger, som tænker både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse samt behandlingen ind. Region Nordjylland og de 11 kommuner har indgået aftale om, at der i løbet af 2007/08 indgås frivillige saftaler om 9 kroniske sygdomme, Hjerte-kar, KOL, Diabetes, Muskel-skelletlidelser, Overfølsomhedssygdomme, Osteoporose, Forebyggelse kræftsygdomme, Psykiske lidelser samt Demens. Der er ligeledes indgået aftale om, at man skal arbejde hen imod en fælles strategi og organisatorisk ramme for indsatsen, der bygger på nationale anbefalinger. Målet er således at få opbygget en organisatorisk ramme, der med afsæt i de nationale forløbsprogrammer medfører at man lokalt går fra strategi til handling - således at de konkrete aftaler implementeres og bliver et mærkbart kvalitetsløft - primært for de

2 kronisk syge borgere men også et fagligt kvalitetsløft for de sprofessionelle der arbejder i lægepraksis, på regionens sygehuse og i kommunerne. Målet er endvidere at de samlede ressourcer udnyttes bedst muligt og at man også tænker LEON principperne ind i indsatsen. Sundhedsstyrelsens rolle / anbefalinger 1 Formålet med at sstyrelsen har udarbejdet et udkast til en generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, er at give en overordnet og national ramme for en helhedsorienteret indsats, der kan anvendes af regioner, kommuner, patientorganisationer og andre der er involveret i indsatsen for kronisk syge. Sundhedsstyrelsen forventes at påtage sig det overordnede ansvar for udviklingen af nationale forløbsprogrammer for kroniske sygdomme, og lægger op til en bred involvering i arbejdet. Det seneste udkast fra primo maj 2007 danner således grundlag for dette oplæg, således at det er tilpasset de forventede nationale anbefalinger for området. Sundhedsstyrelsen lægger op til, at der nedsættes en national koordinationsgruppe, der er sammensat af rep. fra de faglige selskaber, regionerne, kommunerne, de praktiserende læger, patientorganisationer og sstyrelsen. Koordinationsgruppens opgave er bl.a. at prioritere hvilke sygdomsområder/diagnoser, der først skal udarbejdes forløbsprogrammer for. Regionerne forventes, at skulle påtage sig formandskaberne for de kommende arbejdsgrupper på nationalt niveau. Arbejdsgrupper der ligeledes involverer relevante faglige selskaber, kommunerne, praktiserende læger samt rep. fra de øvrige regioner. Sundhedsstyrelsen foreslår at der etableres et nationalt sekretariat i regi af sstyrelsen, der skal betjene den nationale koordineringsgruppe, vedligeholde en hjemmeside med overblik over prioriterede områder, igangværende arbejdsgrupper og værktøjer til arbejdsgruppernes arbejde. Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i følgende definition af et forløbsprogram: Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede e indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den e indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Mange af komponenterne i et forløbsprogram vil være ens, uanset hvor i landet indsatsen ydes, og sstyrelsens mål er derfor at disse komponenter er fastlagt i det nationale forløbsprogram. Det gælder fx fastlæggelse af hvilke diagnoser programmet omfatter, krav til diagnoseregistrering, brug af faglige anbefalinger, overordnet organisering og stratificeringskriterier og endelige fastlæggelse af kvalitetsindikatorer: 1. Identifikation af patienterne hvilke patienter er omfattet og retningslinjer for hvordan diagnosen registreres. 1 Sundhedsstyrelsens udkast til forløbsprogram for kronisk sygdom. Generisk model Udkast til høring maj Side 2 af 10

3 2. Beskrivelse af den e indsats, der er relevant for den pågældende sygdom er beskrevet med henvisning til evidensbaserede kliniske retningslinjer gældende for sygdommen. 3. Beskrivelse af den overordnede organisering af den e indsats fastlægges ansvaret er defineret og opgavefordelingen mellem involverede fagpersoner er beskrevet. Endvidere er kriterier for stratificering med henblik på planlægning af en gradueret indsats beskrevet. 4. Standarder med tilhørende indikatorer til monitorering af indsatsens kvalitet og effekt. 5. Plan for implementering af forløbsprogrammet. 6. Plan for evaluering og opfølgning på forløbsprogrammets indhold. Lokal organisering Et nationalt forløbsprogram og en overordnet organisering gør det dog ikke alene, og der er derfor et behov for en lokal detaljering og konkretisering af de dele af de nationale forløbsprogrammer, der vedrører den konkrete organisering og opgavefordeling af den e indsats. Ligeledes er det lokalt at forløbsprogrammet for den konkrete sygdom skal implementeres, hvilket kræver en lokal organisatorisk ramme. Sundhedsstyrelsen anbefaler konkret i forhold til den lokale udmøntning: At hovedvægten i indsatsen for patienter med kroniske sygdomme lægges i almen praksis og det kommunale svæsen, og der skal sikres interaktion og koordinering med det specialiserede niveau. Sundhedsvæsenet skal, med patienten i centrum og på tværs af sektorer, kunne tilgodese relevante e behov i forløbet af en kronisk sygdom, og almen praksis, sygehusvæsen og det kommunale svæsen bør indgå et tværfagligt integreret samarbejde. At alle patienter med en kronisk sygdom har en tovholder, uanset om den primære behandling af deres kroniske sygdom varetages i primærsektor eller i sygehusvæsen. Sigtet med funktionen er, at sikre fokus på en systematisk, koordinerende og proaktiv indsats og tovholderfunktionen skal som udgangspunkt varetages i almen praksis. At patienter med et særligt behov for støtte, der ligger ud over det som naturligt varetages af tovholderen eller andre aktører, tilknyttes en forløbskoordinator (tidligere benævnt casemanager) Formålet er at sikre en intensiveret og personligt tilpasset støtte til patienter med svære komplekse behov. At der etableres en regional koordinatorfunktion for kroniske sygdomme, som baserer sig på et tæt samarbejde mellem region, kommuner, sygehuse og praktiserende læger. At svæsenet i et aktivt samspil med patienten, bidrager med værktøjer og støtte til at mobilisere og styrke patientens egenomsorg. Med udgangspunkt i disse anbefalinger har organiseringen af strategien i forhold til indsatsen for borgere med kronisk sygdom i Region Nordjylland været drøftet mellem Region, sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Dette er sket generelt i den administrative styregruppe, i de arbejdsgrupper der har været nedsat til at udarbejde udkast til saftaler for de konkrete kroniske sygdomme samt i en overordnet arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et udkast til en frivillig saftale i relation til organisering og finansiering af kronikerindsatsen. Arbejdet i den overordnede arbejdsgruppe har taget udgangspunkt i følgende skitse til organisering: Side 3 af 10

4 Sundhedskoordinationsudvalg Skitsen Administrativ styregruppe Regional Koordinator Tovholder - Praktiserende læger Forløbskoordinator for svage patienter Kroniske Patienter illustrerer den organisatoriske ramme for en tværsektoriel kronikerindsats i Region Nordjylland og i de nordjyske kommuner. Politisk og strategisk er dette et anliggende for Sundhedskoordinationsudvalget. I den administrative styregruppe, hvor det øverste ledelsesniveau fra kommuner og region samt de praktiserende læger, PLO, er repræsenteret, udstikkes rammerne og de operationelle mål for indsatsen. Parterne er enige om, at en forudsætning for en vellykket kronikerorganisering er, at samarbejdet er ligeværdigt, og at omdrejningspunktet for samarbejdet er patienten og det sammenhængende patientforløb. sektorielle fora for kronisk sygdomme: For øjeblikket udarbejdes der udkast til saftaler på 3 områder: KOL, Diabetes 2, Hjerte-kar og Demens. Disse udkast til saftaler er udarbejdet i et tvær samarbejde med repræsentanter fra kommuner, region, sygehusene og almen praksis. Denne måde at arbejde på, tænkes ind i den kommende kronikerorganisering, således at der for hver kronisk sygdom med tiden etableres et tvær forum, omfattende fagpersoner og repræsentanter for patientforeningerne. De resterende 6 forventes igangsat løbende, når regionen og kommunerne har indgået en frivillig saftale om den overordnede organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland samt i takt med at der udarbejdes nationale forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme. Hovedopgaven for disse tværsektorielle fora er at udarbejde forslag til frivillige saftaler for den konkrete kroniske sygdom, der skitserer den lokale implementering, arbejdsdeling, kvalitetssikring og monitorering og at anbefalingerne i de nationale forløbsprogrammer omsættes til konkret handling, således at de nordjyske kronisk syge borgere sikres et sammenhængende patientforløb. Side 4 af 10

5 Sundhede vidensansvarlige: Til at lede disse fora, udpeges/frikøbes en vidensansvarlig, som forudsættes at være en person med specialistviden om den konkrete sygdom, og som har til opgave til stadighed at holde det nordjyske behandlingstilbud ajour med den nyeste evidensbaserede viden. Det er ligeledes den e vidensansvarliges opgave at sikre formidling til samarbejdspartnerne via møder i det tværsektorielle forum, hvor den vidensansvarlige forventes at varetage formandskabet. Der er enighed om, at den faglige vidensansvarlige som udgangspunkt rekrutteres fra regionens sygehuse, og at der er behov for en person, der har specialviden om de lægefaglige specialer med henblik på at sikre lægefaglig opbakning generelt. Der er dog en bekymring for, om man i en tid med lægemangel har mulighed for at frigøre ressourcerne. En sygeplejefaglig person med specialist viden vil evt. også kunne varetage opgaven. Regional koordinator for kronisk syge: Overordnet set ansættes der jfr. sstyrelsens anbefalinger 2 én regional koordinator. Koordinatorfunktionen baserer sig i høj grad på et tæt samarbejde mellem region, kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Koordinatoren ansættes i Regionen men løser sine koordinerende opgaver i henhold til de aftaler som indgås i skoordinationsudvalget og den administrative styregruppe. Den regionale koordinator er ansvarlig for den overordnede koordinering, planlægning, samordning, kvalitetssikring og sidst men ikke mindst samarbejde med relevante aktører i både primær og sekundær sektor om implementeringen af de aftaler regionen og kommunerne indgår om kronikerindsatsen. Eksempelvis er der allerede i regi af de obligatoriske saftaler etableret faglige tværsektorielle følgegrupper for genoptræning, forebyggelse og sfremme, forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser m.v. Disse fora bør tænkes ind i kronikerindsatsen, således at der ikke opbygges parallelle indsatser. Det skal på lidt længere sigt afklares. hvorvidt koordinatoren kan løse sine opgaver alene ved at trække på de relevante aktører i Region, Praksissektor og Kommuner. I stedet for at opbygge en større organisation i form af et videnscenter, forudsættes det at den regionale koordinator får et budget som er fastlagt efter aftale mellem Region og Kommuner. Budgettet kan så anvendes til køb af relevante ydelser hos kommuner, Region eller hos relevante eksterne parter. Faglig profil for den regionale koordinator: Fagligt skal den regionale koordinator være en person, der især evner koordinering og samarbejde om at implementere saftalerne i både primær og sekundær sektor, således at aftaleparterne i fællesskab går fra organisering til handling målrettet den konkrete patient. Der kan både være tale om en læge eller en person med anden baggrund eller en AC generalist med ledererfaring og kendskab til svæsenets organisering m.v. Ansvarsområder for den regionale koordinator: Løbende og tæt samarbejde med de faglige tovholdere for de kroniske sygdomme vedrørende ajourføring af forløbsprogrammerne for kronisk syge. 2 Sundhedsstyrelsen 2005: kronisk sygdom patient, svæsen og samfund samt udkast til forløbsprogrammer for kronisk sygdom en generisk model, sstyrelsen Side 5 af 10

6 Sekretariatsfunktion for de tværsektorielle fora. Formidling af samarbejde, koordinering og samordning af indsatsen mellem sektorerne og mellem de forskellige kronikerområder. At være primus motor for at samle de faglige tovholder, så indsatsen på tværs af de kroniske sygdomme koordineres, og de ikke sygdomsspecifikke indsatser synliggøres og løses på tværs af kronikerfora. Udvikling af forslag til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, samt i overensstemmelse med Den Danske Kvalitetsmodel udvikle kliniske retningslinier, henvisningskriterier, skabelon til beskrivelse af rehabiliteringstilbud. Afdække behov for og igangsætte og koordinere kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i samarbejde med relevante aktører. Formidling af viden og erfaringsudveksling. Vidensopsamling i relation til ny forskning, evidens og i samarbejde med den faglige tovholder for den kroniske sygdom at formidle ny viden. At være certificeret til at varetage patientuddannelsesområdet, således at der sker en udvikling i relation til at styrke patienternes egenomsorg. Planlægge og gennemføre tværsektorielle kompetenceudviklingstiltag via temadage og efteruddannelse (sygdomsspecifikke og generelle for samtlige kronikerområder) Det patientrettede Ovenfor er den organisatoriske ramme for indsatsen beskrevet rammen og aftalerne der kitter den regionale og kommunale kronikerindsats samme. Næste skridt er, at kravene til den patientrettede indsats kommer til at virke konkret i relation til den enkelte kroniske patient, der meget gerne som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skal følges langt tættere, end tilfælde er i dag. For at sikre dette indføres der med komponenterne i det faglige forløbsprogram for kronisk syge en generisk model, nye patientrettede funktioner. Der opereres med tovholder- og med forløbskoordinatorbegrebet. For at kunne finde ud af hvilke patienter, der har hvilke behov, er der behov for at stratificere patienterne. I denne indsats er det særligt stratificeringen der er central, hvem og hvordan flytter man patienter fra det ene behandlingsniveau til det andet, og sikre at der tages vare på overgangene. Nedenstående kronikermodel opererer med 3 niveauer: Side 6 af 10

7 (Kilde Sundhedsstyrelsen 2007) Stratificering af patienterne: Niveau 1 og 2: Patientens tovholder: Jfr. Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal alle kroniske patienter have en tovholder. Tovholderbegrebet relaterer sig til den store mængde af kroniske patienter som primært har deres kontakt til svæsenet via den praktiserende læge. En tovholder tilknyttes en patient med henblik på at koordinere de saktiviteter, som patienten er genstand for. Det væsentlige i tovholderfunktionen er, at sikre fokus på en systematisk, koordinerende og proaktiv måde. Tovholderens opgave er: 1. At koordinere den e indsats 2. At vurdere patientens helbred løbende 3. At følge systematisk op, herunder sikre en proaktiv indsats Forudsætningerne for at kunne varetage funktionen er: 1. Et individuelt kendskab til patienten / adgang til relevante oplysninger 2. Tilgængelighed for patienten 3. Indgående kendskab til svæsenet og andre relevante aktører 4. Kompetence til at indhente råd, henvise og koordinere. Som det indledningsvis blev nævnt er en meget stor del af de langvarigt syge i tæt kontakt med deres praktiserende læge/almen praksis, som generelt forventes at komme til at spille en meget stor rolle i forbindelse med at sikre det sammenhængende patientforløb. Patienter på niveau 1: Det skønnes at % af alle kroniske patienter befinder sig på niveau 1. Der er tale om patienter med en velreguleret kronisk sygdom uden komplikationer. Patienten har behov for støtte i forbindelse med ændring af livsstil. Patienten medicineres i almen Side 7 af 10

8 praksis. Parterne er enige om, at det som udgangspunkt er den praktiserende læge, der allerede er patientens tovholder men for nogle patienters vedkommende vil det være relevant med en kommunal hjemmesygeplejerske som tovholder. Niveau 1 patienter er på et stade i deres sygdom, hvor det er deres praktiserende læge der henviser og koordinerer ud fra de faglige forløbsprogrammer. Denne tovholderfunktion fungerer i princippet allerede, idet den praktiserende læge er ansvarlig for at henvise og koordinere udredning/behandlingsforløb i samarbejde med hjemmesygeplejerske og sekundærsektor. Dette er en del af det lægerne honoreres for via overenskomsten med PLO. Patienter på niveau 2: Det skønnes at % af patienterne befinder sig på niveau 2. Dette handler om patienter, der har stor risiko for/ eller har komplikationer i forbindelse med deres sygdom. Patienterne har brug for at blive fulgt tættere end patienterne på niveau 1. Det er patienter, der kræver supplerende udredning, har kontakt med ambulatorier, indlæggelser, speciallæger, almen praksis og kommunale tilbud. Patienten er mere syg, når ikke sine mål eller har i tillæg psykosociale problemstillinger. Her vil den praktiserende læge evt. uddelegeret til praksissygeplejerskerne sørge for at patienten får det rette tilbud til den rette tid på det sted i henhold til stratificering. Opgaverne omfatter. 1. Kontaktperson for organisatoriske problemer og spørgsmål (men ikke e eller akutte) 2. At kommunikationen fungerer 3. At tidsgarantier overholdes 4. At der er styr på medicinen 5. At patienten får de nødvendige tilbud (forebyggelsestilbud i kommunale scentre, genoptræning, socialt) 6. At der sker en aktiv opfølgning såfremt de indgåede aftaler ikke overholdes. Det forventes at en langt den største del af tovholderfunktionen på niveau 2 varetages af almen praksis, hvilket forudsætter at der indgås 2 aftaler mellem regionen og de praktiserende lægers organisation, idet opgaven ligger ud over det, der forventes at ligge i den almindelige lægefaglige opfølgning i almen praksis. Tovholderfunktionen for patienten kan, efter aftale, ligge hos andre instanser: hjemmesygeplejen, et ambulatorium eller anden relevant forankring. Tovholderen har ikke nødvendigvis specialviden indenfor patientens sygdom, men den enkelte patient ved HVEM der er ansvarlig for forløbet og hvor han/hun skal henvende sig. Det patientrettede - niveau 3: Patientens forløbskoordinator. (Tidligere casemanager) Det skønnes at 1 5 % af de kroniske patienter befinder sig på niveau 3. Der er tale om patienter med kompleks kronisk sygdom(me) evt. kombineret med psykosociale problemstillinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler at disse særligt sårbare patienter med svær kronisk sygdom, flere sygdomme eller svage ressourcer, efter en individuel vurdering tilknyttes en forløbskoordinator når behovet ligger ud over, hvad der naturligt kan varetages af patientens tovholder I saftalen for den konkrete kroniske sygdom, fastlægges efter anbefaling fra det tværsektorielle forum kriterier, opgaver, beføjelser, midler, visitation samt krav til Side 8 af 10

9 kompetencer for en forløbskoordinator. En forløbskoordinators opgaver er jfr. Sundhedsstyrelsen: 1. At støtte særlig sårbare patienter gennem koordinering af tværfaglig og tværsektoriel indsats på tværs af sygdomme. Det gøres i samarbejde med patienten og ud fra patientens behov. 2. At understøtte særlig sårbare patienters mulighed for egenomsorg via formidling af patientuddannelsestilbud. 3. At sikre opfølgning og justering af initiativerne 4. Aktivt at formidle kontakt til relevante dele af svæsenet, når patienten skal eller har skiftet mellem sektorer eller forskellige behandlere. En forløbskoordinator forventes at have specialviden om indsatsen for kronisk syge, og skal kunne kommunikere og koordinere effektivt med samarbejdspartnerne og på tværs af sektorer. Det, der skal koordineres, vil oftest være forskellige ydelser i sekundærsektor, og en forløbskoordinator vil derfor oftest være en person i denne sektor, men kan, hvis patienten ikke har væsentlig tilknytning til sekundærsektor, være en person eller eksempelvis en socialrådgiver fra kommunalt regi. Funktionen er forankret i en organisation men der skal sættes navn på forløbskoordinatoren. Nogle kommuner har organiseret kronikerindsatsen i et rehabiliteringsteams som evt. også vil kunne påtage sig at være forløbskoordinator for patienten, især hvis det er arbejdsmæssig fastholdelse og den sociale rehabilitering der fylder mest. En forløbskoordinatorrolle kan skifte over tid, men vigtigt er, at man ikke kan slippe patienten uden af have sat noget i stedet, der er kendt for patienten og aktørerne omkring patienten enten en ny forløbskoordinator eller en tovholder. Finansiering. En regional koordinering af den tværsektorielle kronikerindsats løftes bedst i et fællesskab mellem primær- og sekundærsektor således at man sikrer det sammenhængende patientforløb. En finansiering heraf må derfor være delt mellem region og kommuner. Parterne har drøftet følgende principper for finansiering, og har ønsket at få udarbejdet en beregning på udgifternes størrelse: - regionen finansierer aflønningen af den regionale koordinator delt finansiering af et mindre budget som den regionale koordinator har til rådighed for løsningen af opgaven - regionen finansierer 2 aftalerne med lægerne (tovholderfunktionen) - regionen finansierer aflønning af de faglige vidensansvarllige for de tværsektorielle fora - kommunerne finansierer tovholder og forløbskoordinatorer, når disse er kommunale - regionerne finansierer tovholder og forløbskoordinatorer når disse er regionale. Budgetoverslag for Kronikerindsatsen: 2007 Regional koordinator kr (Regional udgift) Budget til løsning af opgaver. kr (Delt finansiering) I alt på årsbasis i 2007 kr Hertil kommer etableringsudgifter. Da Region Nordjylland har budgetteret med udgifter til kronikerindsatsen i 2007 finansierer Region Nordjylland opstarten af kronikerindsatsen i 2007 med 100 %. Side 9 af 10

10 2008 Yderligere omkostninger ved en fuldt udbygget kronikerindsats: Frikøb af 9 speciallæger 3 faglige vidensans. kr (Regional udgift) Frikøb af praktiserende læger til mødevirksomhedkr (Delt udgift) 2 aftaler 4 for 9 kroniske sygdomme kr (Regional udgift) Fordeling af udgifterne på årsbasis jfr. ovenstående: Udgiftspost Regional udgift Kommunal udgift Regional koordinator Sekretariatsopgaver m.v Frikøb af 9 faglige vidensansvarlige Frikøb af praktiserende læger til møder aftaler med lægerne I alt Hertil kommer finansiering af forløbskoordinatorerne for de særligt svage patienter, som betales af den sektor, hvor indsatsen skal koordineres, samt det timeforbrug som henholdsvis kommuner og regionens sygehuse anvender ved mødevirksomhed og efterfølgende implementering af opgaverne. Region Nordjylland /PEC/jp 3 Jfr. Økonomikontoret Urban koster en overenskomstansat overlæge uden tillæg en beregnet timesats til frikøb anslås til kr. 450,00-500,00 pr. time. Der afsættes 100 timer pr. kronisk sygdom til dækning af mødevirksomhed, litteraturstudie og formidling samt 100 timer til deltagelse i diverse koordinerende møder. I alt 1000 timer a kr. 500,- = På demensområdet er der 2 aftaler i de gamle Hjørring, Hobro og Løgstør, Kommuner. Det samlede forbrug var i 2006 kr dækkende et befolkningsunderlag på borgere. Omregnet til hele regionen, vil det koste kr at indgå 2 aftaler med samtlige læger, forudsat at forekomsten og udredningskadancen er ens. Omregnet til 9 kroniske sygdomme giver det kr Da der er en formodning om, at demensaftalen ikke umiddelbart kan overføres til de øvrige kroniske sygdomme, hvor der formentlig vil være et større behov for. Beregningen skal derfor justeres efter at der er forskellige sygdomsforekomst på de enkelte sygdomme. Der afsættes derfor som udgangspunkt kr ,- Side 10 af 10