5. Udkast til aftale vedrørende tværsektoriel organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Udkast til aftale vedrørende tværsektoriel organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland."

Transkript

1 5. Udkast til aftale vedrørende tværsektoriel organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland. Praksissektoren Indledning: I den netop offentliggjorte befolkningsundersøgelse i Region Nordjylland angives, at 30,1 % af befolkningen lider af en langvarig sygdom. 19,3 % af disse er i større (6,7 %) eller mindre (12,6 %) grad hæmmet af deres sygdom i hverdagen. 71,5 % af de langvarigt syge har konsulteret deres praktiserende læger inden for de sidste tre måneder. De nordjyske tal stemmer overens med sstyrelsens skøn, der i udkast til generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, maj 2007, angiver, at ca. en tredjedel af befolkningen lider af en eller flere kroniske sygdomme. Herudover er er mange der har en kronisk sygdom uden at vide det Disse tal angiver at kroniske sygdomme lægger et stort beslag på en væsentlig del af ressourcerne i det regionale og kommunale svæsen. Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Øst Tlf.: Fax Direkte: Ref.: JP Journalnummer En målrettet indsat overfor kroniske sygdomme indebærer en forebyggelsesindsats på forskellige niveauer, med fokus på risici og på tidlig opsporing, således at man for det første forebygger at sygdom opstår samt at en udvikling og forværring af sygdommen forhindres. Dette kræver en velkoordineret og tværsektoriel indsats omfattende praktiserende læger, kommuner, sygehuse og patientforeninger, som tænker både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse samt behandlingen ind. Region Nordjylland og de 11 kommuner har indgået aftale om, at der i løbet af 2007/08 indgås frivillige saftaler om 9 kroniske sygdomme, Hjerte-kar, KOL, Diabetes, Muskel-skelletlidelser, Overfølsomhedssygdomme, Osteoporose, Forebyggelse kræftsygdomme, Psykiske lidelser samt Demens. Der er ligeledes indgået aftale om, at man skal arbejde hen imod en fælles strategi og organisatorisk ramme for indsatsen, der bygger på nationale anbefalinger. Målet er således at få opbygget en organisatorisk ramme, der med afsæt i de nationale forløbsprogrammer medfører at man lokalt går fra strategi til handling - således at de konkrete aftaler implementeres og bliver et mærkbart kvalitetsløft - primært for de

2 kronisk syge borgere men også et fagligt kvalitetsløft for de sprofessionelle der arbejder i lægepraksis, på regionens sygehuse og i kommunerne. Målet er endvidere at de samlede ressourcer udnyttes bedst muligt og at man også tænker LEON principperne ind i indsatsen. Sundhedsstyrelsens rolle / anbefalinger 1 Formålet med at sstyrelsen har udarbejdet et udkast til en generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, er at give en overordnet og national ramme for en helhedsorienteret indsats, der kan anvendes af regioner, kommuner, patientorganisationer og andre der er involveret i indsatsen for kronisk syge. Sundhedsstyrelsen forventes at påtage sig det overordnede ansvar for udviklingen af nationale forløbsprogrammer for kroniske sygdomme, og lægger op til en bred involvering i arbejdet. Det seneste udkast fra primo maj 2007 danner således grundlag for dette oplæg, således at det er tilpasset de forventede nationale anbefalinger for området. Sundhedsstyrelsen lægger op til, at der nedsættes en national koordinationsgruppe, der er sammensat af rep. fra de faglige selskaber, regionerne, kommunerne, de praktiserende læger, patientorganisationer og sstyrelsen. Koordinationsgruppens opgave er bl.a. at prioritere hvilke sygdomsområder/diagnoser, der først skal udarbejdes forløbsprogrammer for. Regionerne forventes, at skulle påtage sig formandskaberne for de kommende arbejdsgrupper på nationalt niveau. Arbejdsgrupper der ligeledes involverer relevante faglige selskaber, kommunerne, praktiserende læger samt rep. fra de øvrige regioner. Sundhedsstyrelsen foreslår at der etableres et nationalt sekretariat i regi af sstyrelsen, der skal betjene den nationale koordineringsgruppe, vedligeholde en hjemmeside med overblik over prioriterede områder, igangværende arbejdsgrupper og værktøjer til arbejdsgruppernes arbejde. Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i følgende definition af et forløbsprogram: Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede e indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den e indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Mange af komponenterne i et forløbsprogram vil være ens, uanset hvor i landet indsatsen ydes, og sstyrelsens mål er derfor at disse komponenter er fastlagt i det nationale forløbsprogram. Det gælder fx fastlæggelse af hvilke diagnoser programmet omfatter, krav til diagnoseregistrering, brug af faglige anbefalinger, overordnet organisering og stratificeringskriterier og endelige fastlæggelse af kvalitetsindikatorer: 1. Identifikation af patienterne hvilke patienter er omfattet og retningslinjer for hvordan diagnosen registreres. 1 Sundhedsstyrelsens udkast til forløbsprogram for kronisk sygdom. Generisk model Udkast til høring maj Side 2 af 10

3 2. Beskrivelse af den e indsats, der er relevant for den pågældende sygdom er beskrevet med henvisning til evidensbaserede kliniske retningslinjer gældende for sygdommen. 3. Beskrivelse af den overordnede organisering af den e indsats fastlægges ansvaret er defineret og opgavefordelingen mellem involverede fagpersoner er beskrevet. Endvidere er kriterier for stratificering med henblik på planlægning af en gradueret indsats beskrevet. 4. Standarder med tilhørende indikatorer til monitorering af indsatsens kvalitet og effekt. 5. Plan for implementering af forløbsprogrammet. 6. Plan for evaluering og opfølgning på forløbsprogrammets indhold. Lokal organisering Et nationalt forløbsprogram og en overordnet organisering gør det dog ikke alene, og der er derfor et behov for en lokal detaljering og konkretisering af de dele af de nationale forløbsprogrammer, der vedrører den konkrete organisering og opgavefordeling af den e indsats. Ligeledes er det lokalt at forløbsprogrammet for den konkrete sygdom skal implementeres, hvilket kræver en lokal organisatorisk ramme. Sundhedsstyrelsen anbefaler konkret i forhold til den lokale udmøntning: At hovedvægten i indsatsen for patienter med kroniske sygdomme lægges i almen praksis og det kommunale svæsen, og der skal sikres interaktion og koordinering med det specialiserede niveau. Sundhedsvæsenet skal, med patienten i centrum og på tværs af sektorer, kunne tilgodese relevante e behov i forløbet af en kronisk sygdom, og almen praksis, sygehusvæsen og det kommunale svæsen bør indgå et tværfagligt integreret samarbejde. At alle patienter med en kronisk sygdom har en tovholder, uanset om den primære behandling af deres kroniske sygdom varetages i primærsektor eller i sygehusvæsen. Sigtet med funktionen er, at sikre fokus på en systematisk, koordinerende og proaktiv indsats og tovholderfunktionen skal som udgangspunkt varetages i almen praksis. At patienter med et særligt behov for støtte, der ligger ud over det som naturligt varetages af tovholderen eller andre aktører, tilknyttes en forløbskoordinator (tidligere benævnt casemanager) Formålet er at sikre en intensiveret og personligt tilpasset støtte til patienter med svære komplekse behov. At der etableres en regional koordinatorfunktion for kroniske sygdomme, som baserer sig på et tæt samarbejde mellem region, kommuner, sygehuse og praktiserende læger. At svæsenet i et aktivt samspil med patienten, bidrager med værktøjer og støtte til at mobilisere og styrke patientens egenomsorg. Med udgangspunkt i disse anbefalinger har organiseringen af strategien i forhold til indsatsen for borgere med kronisk sygdom i Region Nordjylland været drøftet mellem Region, sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Dette er sket generelt i den administrative styregruppe, i de arbejdsgrupper der har været nedsat til at udarbejde udkast til saftaler for de konkrete kroniske sygdomme samt i en overordnet arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et udkast til en frivillig saftale i relation til organisering og finansiering af kronikerindsatsen. Arbejdet i den overordnede arbejdsgruppe har taget udgangspunkt i følgende skitse til organisering: Side 3 af 10

4 Sundhedskoordinationsudvalg Skitsen Administrativ styregruppe Regional Koordinator Tovholder - Praktiserende læger Forløbskoordinator for svage patienter Kroniske Patienter illustrerer den organisatoriske ramme for en tværsektoriel kronikerindsats i Region Nordjylland og i de nordjyske kommuner. Politisk og strategisk er dette et anliggende for Sundhedskoordinationsudvalget. I den administrative styregruppe, hvor det øverste ledelsesniveau fra kommuner og region samt de praktiserende læger, PLO, er repræsenteret, udstikkes rammerne og de operationelle mål for indsatsen. Parterne er enige om, at en forudsætning for en vellykket kronikerorganisering er, at samarbejdet er ligeværdigt, og at omdrejningspunktet for samarbejdet er patienten og det sammenhængende patientforløb. sektorielle fora for kronisk sygdomme: For øjeblikket udarbejdes der udkast til saftaler på 3 områder: KOL, Diabetes 2, Hjerte-kar og Demens. Disse udkast til saftaler er udarbejdet i et tvær samarbejde med repræsentanter fra kommuner, region, sygehusene og almen praksis. Denne måde at arbejde på, tænkes ind i den kommende kronikerorganisering, således at der for hver kronisk sygdom med tiden etableres et tvær forum, omfattende fagpersoner og repræsentanter for patientforeningerne. De resterende 6 forventes igangsat løbende, når regionen og kommunerne har indgået en frivillig saftale om den overordnede organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland samt i takt med at der udarbejdes nationale forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme. Hovedopgaven for disse tværsektorielle fora er at udarbejde forslag til frivillige saftaler for den konkrete kroniske sygdom, der skitserer den lokale implementering, arbejdsdeling, kvalitetssikring og monitorering og at anbefalingerne i de nationale forløbsprogrammer omsættes til konkret handling, således at de nordjyske kronisk syge borgere sikres et sammenhængende patientforløb. Side 4 af 10

5 Sundhede vidensansvarlige: Til at lede disse fora, udpeges/frikøbes en vidensansvarlig, som forudsættes at være en person med specialistviden om den konkrete sygdom, og som har til opgave til stadighed at holde det nordjyske behandlingstilbud ajour med den nyeste evidensbaserede viden. Det er ligeledes den e vidensansvarliges opgave at sikre formidling til samarbejdspartnerne via møder i det tværsektorielle forum, hvor den vidensansvarlige forventes at varetage formandskabet. Der er enighed om, at den faglige vidensansvarlige som udgangspunkt rekrutteres fra regionens sygehuse, og at der er behov for en person, der har specialviden om de lægefaglige specialer med henblik på at sikre lægefaglig opbakning generelt. Der er dog en bekymring for, om man i en tid med lægemangel har mulighed for at frigøre ressourcerne. En sygeplejefaglig person med specialist viden vil evt. også kunne varetage opgaven. Regional koordinator for kronisk syge: Overordnet set ansættes der jfr. sstyrelsens anbefalinger 2 én regional koordinator. Koordinatorfunktionen baserer sig i høj grad på et tæt samarbejde mellem region, kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Koordinatoren ansættes i Regionen men løser sine koordinerende opgaver i henhold til de aftaler som indgås i skoordinationsudvalget og den administrative styregruppe. Den regionale koordinator er ansvarlig for den overordnede koordinering, planlægning, samordning, kvalitetssikring og sidst men ikke mindst samarbejde med relevante aktører i både primær og sekundær sektor om implementeringen af de aftaler regionen og kommunerne indgår om kronikerindsatsen. Eksempelvis er der allerede i regi af de obligatoriske saftaler etableret faglige tværsektorielle følgegrupper for genoptræning, forebyggelse og sfremme, forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser m.v. Disse fora bør tænkes ind i kronikerindsatsen, således at der ikke opbygges parallelle indsatser. Det skal på lidt længere sigt afklares. hvorvidt koordinatoren kan løse sine opgaver alene ved at trække på de relevante aktører i Region, Praksissektor og Kommuner. I stedet for at opbygge en større organisation i form af et videnscenter, forudsættes det at den regionale koordinator får et budget som er fastlagt efter aftale mellem Region og Kommuner. Budgettet kan så anvendes til køb af relevante ydelser hos kommuner, Region eller hos relevante eksterne parter. Faglig profil for den regionale koordinator: Fagligt skal den regionale koordinator være en person, der især evner koordinering og samarbejde om at implementere saftalerne i både primær og sekundær sektor, således at aftaleparterne i fællesskab går fra organisering til handling målrettet den konkrete patient. Der kan både være tale om en læge eller en person med anden baggrund eller en AC generalist med ledererfaring og kendskab til svæsenets organisering m.v. Ansvarsområder for den regionale koordinator: Løbende og tæt samarbejde med de faglige tovholdere for de kroniske sygdomme vedrørende ajourføring af forløbsprogrammerne for kronisk syge. 2 Sundhedsstyrelsen 2005: kronisk sygdom patient, svæsen og samfund samt udkast til forløbsprogrammer for kronisk sygdom en generisk model, sstyrelsen Side 5 af 10

6 Sekretariatsfunktion for de tværsektorielle fora. Formidling af samarbejde, koordinering og samordning af indsatsen mellem sektorerne og mellem de forskellige kronikerområder. At være primus motor for at samle de faglige tovholder, så indsatsen på tværs af de kroniske sygdomme koordineres, og de ikke sygdomsspecifikke indsatser synliggøres og løses på tværs af kronikerfora. Udvikling af forslag til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, samt i overensstemmelse med Den Danske Kvalitetsmodel udvikle kliniske retningslinier, henvisningskriterier, skabelon til beskrivelse af rehabiliteringstilbud. Afdække behov for og igangsætte og koordinere kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i samarbejde med relevante aktører. Formidling af viden og erfaringsudveksling. Vidensopsamling i relation til ny forskning, evidens og i samarbejde med den faglige tovholder for den kroniske sygdom at formidle ny viden. At være certificeret til at varetage patientuddannelsesområdet, således at der sker en udvikling i relation til at styrke patienternes egenomsorg. Planlægge og gennemføre tværsektorielle kompetenceudviklingstiltag via temadage og efteruddannelse (sygdomsspecifikke og generelle for samtlige kronikerområder) Det patientrettede Ovenfor er den organisatoriske ramme for indsatsen beskrevet rammen og aftalerne der kitter den regionale og kommunale kronikerindsats samme. Næste skridt er, at kravene til den patientrettede indsats kommer til at virke konkret i relation til den enkelte kroniske patient, der meget gerne som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skal følges langt tættere, end tilfælde er i dag. For at sikre dette indføres der med komponenterne i det faglige forløbsprogram for kronisk syge en generisk model, nye patientrettede funktioner. Der opereres med tovholder- og med forløbskoordinatorbegrebet. For at kunne finde ud af hvilke patienter, der har hvilke behov, er der behov for at stratificere patienterne. I denne indsats er det særligt stratificeringen der er central, hvem og hvordan flytter man patienter fra det ene behandlingsniveau til det andet, og sikre at der tages vare på overgangene. Nedenstående kronikermodel opererer med 3 niveauer: Side 6 af 10

7 (Kilde Sundhedsstyrelsen 2007) Stratificering af patienterne: Niveau 1 og 2: Patientens tovholder: Jfr. Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal alle kroniske patienter have en tovholder. Tovholderbegrebet relaterer sig til den store mængde af kroniske patienter som primært har deres kontakt til svæsenet via den praktiserende læge. En tovholder tilknyttes en patient med henblik på at koordinere de saktiviteter, som patienten er genstand for. Det væsentlige i tovholderfunktionen er, at sikre fokus på en systematisk, koordinerende og proaktiv måde. Tovholderens opgave er: 1. At koordinere den e indsats 2. At vurdere patientens helbred løbende 3. At følge systematisk op, herunder sikre en proaktiv indsats Forudsætningerne for at kunne varetage funktionen er: 1. Et individuelt kendskab til patienten / adgang til relevante oplysninger 2. Tilgængelighed for patienten 3. Indgående kendskab til svæsenet og andre relevante aktører 4. Kompetence til at indhente råd, henvise og koordinere. Som det indledningsvis blev nævnt er en meget stor del af de langvarigt syge i tæt kontakt med deres praktiserende læge/almen praksis, som generelt forventes at komme til at spille en meget stor rolle i forbindelse med at sikre det sammenhængende patientforløb. Patienter på niveau 1: Det skønnes at % af alle kroniske patienter befinder sig på niveau 1. Der er tale om patienter med en velreguleret kronisk sygdom uden komplikationer. Patienten har behov for støtte i forbindelse med ændring af livsstil. Patienten medicineres i almen Side 7 af 10

8 praksis. Parterne er enige om, at det som udgangspunkt er den praktiserende læge, der allerede er patientens tovholder men for nogle patienters vedkommende vil det være relevant med en kommunal hjemmesygeplejerske som tovholder. Niveau 1 patienter er på et stade i deres sygdom, hvor det er deres praktiserende læge der henviser og koordinerer ud fra de faglige forløbsprogrammer. Denne tovholderfunktion fungerer i princippet allerede, idet den praktiserende læge er ansvarlig for at henvise og koordinere udredning/behandlingsforløb i samarbejde med hjemmesygeplejerske og sekundærsektor. Dette er en del af det lægerne honoreres for via overenskomsten med PLO. Patienter på niveau 2: Det skønnes at % af patienterne befinder sig på niveau 2. Dette handler om patienter, der har stor risiko for/ eller har komplikationer i forbindelse med deres sygdom. Patienterne har brug for at blive fulgt tættere end patienterne på niveau 1. Det er patienter, der kræver supplerende udredning, har kontakt med ambulatorier, indlæggelser, speciallæger, almen praksis og kommunale tilbud. Patienten er mere syg, når ikke sine mål eller har i tillæg psykosociale problemstillinger. Her vil den praktiserende læge evt. uddelegeret til praksissygeplejerskerne sørge for at patienten får det rette tilbud til den rette tid på det sted i henhold til stratificering. Opgaverne omfatter. 1. Kontaktperson for organisatoriske problemer og spørgsmål (men ikke e eller akutte) 2. At kommunikationen fungerer 3. At tidsgarantier overholdes 4. At der er styr på medicinen 5. At patienten får de nødvendige tilbud (forebyggelsestilbud i kommunale scentre, genoptræning, socialt) 6. At der sker en aktiv opfølgning såfremt de indgåede aftaler ikke overholdes. Det forventes at en langt den største del af tovholderfunktionen på niveau 2 varetages af almen praksis, hvilket forudsætter at der indgås 2 aftaler mellem regionen og de praktiserende lægers organisation, idet opgaven ligger ud over det, der forventes at ligge i den almindelige lægefaglige opfølgning i almen praksis. Tovholderfunktionen for patienten kan, efter aftale, ligge hos andre instanser: hjemmesygeplejen, et ambulatorium eller anden relevant forankring. Tovholderen har ikke nødvendigvis specialviden indenfor patientens sygdom, men den enkelte patient ved HVEM der er ansvarlig for forløbet og hvor han/hun skal henvende sig. Det patientrettede - niveau 3: Patientens forløbskoordinator. (Tidligere casemanager) Det skønnes at 1 5 % af de kroniske patienter befinder sig på niveau 3. Der er tale om patienter med kompleks kronisk sygdom(me) evt. kombineret med psykosociale problemstillinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler at disse særligt sårbare patienter med svær kronisk sygdom, flere sygdomme eller svage ressourcer, efter en individuel vurdering tilknyttes en forløbskoordinator når behovet ligger ud over, hvad der naturligt kan varetages af patientens tovholder I saftalen for den konkrete kroniske sygdom, fastlægges efter anbefaling fra det tværsektorielle forum kriterier, opgaver, beføjelser, midler, visitation samt krav til Side 8 af 10

9 kompetencer for en forløbskoordinator. En forløbskoordinators opgaver er jfr. Sundhedsstyrelsen: 1. At støtte særlig sårbare patienter gennem koordinering af tværfaglig og tværsektoriel indsats på tværs af sygdomme. Det gøres i samarbejde med patienten og ud fra patientens behov. 2. At understøtte særlig sårbare patienters mulighed for egenomsorg via formidling af patientuddannelsestilbud. 3. At sikre opfølgning og justering af initiativerne 4. Aktivt at formidle kontakt til relevante dele af svæsenet, når patienten skal eller har skiftet mellem sektorer eller forskellige behandlere. En forløbskoordinator forventes at have specialviden om indsatsen for kronisk syge, og skal kunne kommunikere og koordinere effektivt med samarbejdspartnerne og på tværs af sektorer. Det, der skal koordineres, vil oftest være forskellige ydelser i sekundærsektor, og en forløbskoordinator vil derfor oftest være en person i denne sektor, men kan, hvis patienten ikke har væsentlig tilknytning til sekundærsektor, være en person eller eksempelvis en socialrådgiver fra kommunalt regi. Funktionen er forankret i en organisation men der skal sættes navn på forløbskoordinatoren. Nogle kommuner har organiseret kronikerindsatsen i et rehabiliteringsteams som evt. også vil kunne påtage sig at være forløbskoordinator for patienten, især hvis det er arbejdsmæssig fastholdelse og den sociale rehabilitering der fylder mest. En forløbskoordinatorrolle kan skifte over tid, men vigtigt er, at man ikke kan slippe patienten uden af have sat noget i stedet, der er kendt for patienten og aktørerne omkring patienten enten en ny forløbskoordinator eller en tovholder. Finansiering. En regional koordinering af den tværsektorielle kronikerindsats løftes bedst i et fællesskab mellem primær- og sekundærsektor således at man sikrer det sammenhængende patientforløb. En finansiering heraf må derfor være delt mellem region og kommuner. Parterne har drøftet følgende principper for finansiering, og har ønsket at få udarbejdet en beregning på udgifternes størrelse: - regionen finansierer aflønningen af den regionale koordinator delt finansiering af et mindre budget som den regionale koordinator har til rådighed for løsningen af opgaven - regionen finansierer 2 aftalerne med lægerne (tovholderfunktionen) - regionen finansierer aflønning af de faglige vidensansvarllige for de tværsektorielle fora - kommunerne finansierer tovholder og forløbskoordinatorer, når disse er kommunale - regionerne finansierer tovholder og forløbskoordinatorer når disse er regionale. Budgetoverslag for Kronikerindsatsen: 2007 Regional koordinator kr (Regional udgift) Budget til løsning af opgaver. kr (Delt finansiering) I alt på årsbasis i 2007 kr Hertil kommer etableringsudgifter. Da Region Nordjylland har budgetteret med udgifter til kronikerindsatsen i 2007 finansierer Region Nordjylland opstarten af kronikerindsatsen i 2007 med 100 %. Side 9 af 10

10 2008 Yderligere omkostninger ved en fuldt udbygget kronikerindsats: Frikøb af 9 speciallæger 3 faglige vidensans. kr (Regional udgift) Frikøb af praktiserende læger til mødevirksomhedkr (Delt udgift) 2 aftaler 4 for 9 kroniske sygdomme kr (Regional udgift) Fordeling af udgifterne på årsbasis jfr. ovenstående: Udgiftspost Regional udgift Kommunal udgift Regional koordinator Sekretariatsopgaver m.v Frikøb af 9 faglige vidensansvarlige Frikøb af praktiserende læger til møder aftaler med lægerne I alt Hertil kommer finansiering af forløbskoordinatorerne for de særligt svage patienter, som betales af den sektor, hvor indsatsen skal koordineres, samt det timeforbrug som henholdsvis kommuner og regionens sygehuse anvender ved mødevirksomhed og efterfølgende implementering af opgaverne. Region Nordjylland /PEC/jp 3 Jfr. Økonomikontoret Urban koster en overenskomstansat overlæge uden tillæg en beregnet timesats til frikøb anslås til kr. 450,00-500,00 pr. time. Der afsættes 100 timer pr. kronisk sygdom til dækning af mødevirksomhed, litteraturstudie og formidling samt 100 timer til deltagelse i diverse koordinerende møder. I alt 1000 timer a kr. 500,- = På demensområdet er der 2 aftaler i de gamle Hjørring, Hobro og Løgstør, Kommuner. Det samlede forbrug var i 2006 kr dækkende et befolkningsunderlag på borgere. Omregnet til hele regionen, vil det koste kr at indgå 2 aftaler med samtlige læger, forudsat at forekomsten og udredningskadancen er ens. Omregnet til 9 kroniske sygdomme giver det kr Da der er en formodning om, at demensaftalen ikke umiddelbart kan overføres til de øvrige kroniske sygdomme, hvor der formentlig vil være et større behov for. Beregningen skal derfor justeres efter at der er forskellige sygdomsforekomst på de enkelte sygdomme. Der afsættes derfor som udgangspunkt kr ,- Side 10 af 10

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Den justerede Nordjyske Kronikermodel

Den justerede Nordjyske Kronikermodel Den justerede Nordjyske Kronikermodel Forudsætningerne Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 31. august den justerede Nordjyske Kronikermodel. Uændrede forudsætninger for det tværsektorielle

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Disse opgaver er centrale i behandlings- og rehabiliteringsforløb for mennesker med kronisk sygdom.

Disse opgaver er centrale i behandlings- og rehabiliteringsforløb for mennesker med kronisk sygdom. Bilag 2 Generel Rammeaftale om Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser mellem Region Nordjylland og kommunerne i Nordjylland 2010 Gældende fra 1.januar 2011 1 Forord

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme Det sektrielle Frum fr Iskæmiske Hjerte-Kar sygdmme Baggrund Regin g kmmuner i Nrdjylland har aftalt en verrdnet rganisering af indsatsen fr mennesker med krniske lidelser, Krnikermdellen se bilag. Mdellen

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark - Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen. Page 1 of 2 25-08-2017 From: Rikke Balsl w Sent: 17-08-2017 12:20:09 To: Rikke Balsl w / Region Nordjylland Subject: Fwd: Sundhedskoordinationsudvalgets h ringssvar i fht. Sundhedsplan 2017 Attachments:

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL UDKAST TIL HØRING 3. MAJ 2007 Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen HØRINGSUDKAST Forløbsprogram for kronisk sygdom 3. maj 2007. 1 Indhold Forord 3 DEL

Læs mere

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Mål Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er en strategi for, hvordan vi i fremtiden tilrettelægger indsatsen

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende

Læs mere

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale initiativer (opdateret 3.10.) Afsnit i sundhedsaftalen Beskrivelse af indsats Status Forankring Slutrapportering Vision

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Ansøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Indledning Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner besluttede i 2006,

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere