nyhesbrev 2-97 GeoCAD anvendelse

Transkript

1 nyhesbrev 2-97 GeoCAD anvendelse I løbet af 1996 udviklede GeoCAD i samarbejde med Århus Kommune et såkaldt geokodningsmodul. Det primære mål er automatiseret at etablere georeferencer til bygninger i kortet udfra registerudtræk af relevante ejendomsdata. Vi vil i denne note beskrive, hvordan programmet kan anvendes, og hvilke krav det stiller til kortdata og registerdata. Noten er opdelt i følgende punkter 1. Anvendelsesområde 2. Datagrundlag 3. Geokodningsproces 4. Geokodningsresultat 5. Fladegenerering 6. Ajourføring af geokoder 7. Et eksempel 8. Kontrol af husnumre 9. Nye tiltag 1. Anvendelsesområde I løbet af 1997 færdiggøres de sidste digitale matrikelkort. Det giver mulighed for hurtigt og enkelt at sammenstille matrikelkortet med andre digitale data, som bl.a. de tekniske kort og ejendomsdata. Det kræver selvfølgelig, at data opfylder en række krav til format, referencer mv. Vi kan forvente, at matrikelkortet vil blive anvendt i mange andre sammenhænge end idag. Århus Kommune har længe haft et ønske om at kunne relatere bygningsoplysninger i BBR til bygninger i de tekniske kort til anvendelse indenfor vurdering, planlægning osv. En sådan relation mellem kort og registre kræver bl.a. en entydig bygningsreference mellem kort og registre. Den eksisterer ikke i dag. Samtidig var det et ønske, at man udfra en sådan relation kan etablere selve bygningspolygonen. Derved svarer bygningen i registret til en bestemt bygningsflade i kortet. Kommunen vurderede, at det vil tage mange mandeår at gennemføre denne proces manuelt for bygninger. Samtidig vil det være en enorm opgave at administrere. Arbejdet vil indebære en lang række skøn, bl.a. fordi definitionen af bygning er forskellig i kort og registre. I en manuel proces vil det medføre, at det vil være omstændeligt at fastlægge præcise kriterier for, hvornår en geokodning (at skabe en reference mellem kort og registre) kan gennemføres. I et samarbejde mellem GeoCAD og kommunen vurderede vi, at det er muligt at foretage denne geokodning ved brug af digitale grundkort, matrikelkort og et udtræk fra bl.a. BBR og krydsreferenceregistret. Man blev enige om et projekt, som skulle udvikle et program (geokodningsmodul), der havde til formål at geokode bygninger i kort udfra et registerudtræk vise forskelle imellem kort og registre vedr. bygninger give mulighed for en lang række brugerdefinerede parametre til brug for geokodningen Modulet er stadig under udvikling, men kan p.t. gennemføre en kompliceret geokodningsproces. Muligheden for at foretage en geokodning bygger på, at man på baggrund af udtrækket (S035, se senere)for hver ejendom kender antal og identifikation af matrikler antal af bygninger for hver matrikel areal for hver bygning Geokodningsmodul 1

2 husnummer (-numre) i hver bygning De samme oplysninger kan fremfindes ved at sammenstille matrikelkort og grundkort, når ejendomsnummeret med tilhørende matrikelnummer (-numre) er kendt,. En geokode kan indsættes i bygningen, når bygningen entydigt kan defineres i kortmaterialet på baggrund af registeroplysningerne. 2. Datagrundlag Datagrundlaget er vist i tabellen herunder. Datatype Objekt Lang tekst Kort tekst Matrikelkort skel Matrikelkort matr.nr. matr.nr. ejerlavskode Grundkort bygninger Grundkort bygn.adskillelseslinier Grundkort husnumre husnummer vejkode Registerudtræk (CIS) Tabel 1. Data til brug for geokodningen. Kravene til kortgrundlaget er at de er topologiske at de korte og lange tekster eksisterer Om disse forhold er opfyldt, kan kontrolleres ved brug af GeoCAD s diverse check, se s.3. Udtrækket af registrene skal fremstilles som vist herunder. Tabellen giver en oversigt over nødvendige felter i udtrækket til brug for geokodning. RC er recordtype og [???] er feltnummeret iht. Kommunedatas strukturbeskrivelse. feltnavne/register BBR_BYGNING [RC=120] KKR.[RC=510] BBR_ENHED [RC=140] Ejerlav X Ejendomsnummer X [101] X X[101] Matrikel nummer X Matrikelbogstav X Bygningsnummer X[201] X X[201] Byggeår X[207] Vejkode X[271] X Husnummer X[272] X X[372] Husbogstav X[273] X X[373] Etage X X[303] Sideangivelse X X[304] Anvendelseskode X[203] Bygningsareal X[219] Ajourføringsdato X[233] Tabel 2. Nødvendige registerdata til brug for geokodningen. Udtrækket kan rekvireres fra Kommunedata, som et CIS (Coordinated information System) udtræk under typen S035. Til brug for geokodningen kræves det, at disse data er ordnet i bestemt format, som vist herunder. Geokodningsmodul 2

3 ejd.nr bygn.n r hus.bg. aj.dato byg.år ma.nr. hus.nr etage 16:(48912, 977, 1, 25, " ", 208, , 130, 1876, 079, "2", " Q", 25, " ", ST, " TH") 16:(48912, 977, 1, 25, " ", 208, , 130, 1876, 079, "2", " Q", 25, " ", ST, " TV") vejko. hus.nr areal an.kode ej.lav ma.bg. nr hus.bg side 3. Geokodningsprocedure Den endelige procedure for, hvordan geokodningsprocessen skal gennemføres, afhænger dels af datamateriale, formål og ressourcer. Den følgende procedure kan benyttes som et udgangspunkt for den endelige fastlæggelse. Proceduren består af: 1. Forundersøgelse og fastlæggelse af geokodningens formål, resultat mv. 2. Indsamling og kontrol af datamateriale 3. Check af materiale for topologi mv. 4. Evt. generering af nye bygningsadskillelseslinier 5. Fastlæggelses af geokodningsparametre 6. Geokodning 7. Vurdering af geokodningsresultat ad.1 Geokodning af bygninger involverer typisk større datamængder og flere personer eller afdelinger, fordi registerdata og kortdata typisk har været anvendt, ajourført osv. i hvert sit regi. Derfor er det vigtigt, at alle parter er enige om geokodningens omfang og ikke mindst, hvordan de udpegede uoverensstemmelser mellem kort og registre skal håndteres. ad.2 Vi vil anbefale, at data bestilles fra Kommunedata umiddelbart før, geokodningen påbegyndes, sådan at de nyeste data er til rådighed. Samtidig skal det kontrolleres, at registerudtrækket indeholder alle relevante oplysninger. ad.3 Såfremt kravene til datagrundlaget ikke er overholdt, vil det indvirke negativt på geokodningsresultatet. Derfor skal kontrollerne gennemføres, før geokodningen foretages. De nødvendige kontroller er beskrevet i /data/setup/sageo.codes. ad.4 Før geokodningen vil det være relevant at generere bygningsadskillelseslinier i bygninger, hvor et skel skærer igennem. Det kan gennemføres ved anvendelse af eggslicer programmet. ( se nyhedsbrev 97-2). ad.5 Til brug for geokodningen kan der benyttes en lang række parametre. Disse parametre er defineret i filen /data/setup/sageo.codes. Parametrene kontrolleres ved en bestemt kode. I eksemplet (se s.4) er koden mat+ (tilladt udvidelse af matrikelpolygon) sat til 2.5 m. Der kan defineres følgende koder: parallel forskydning af matrikelpolygon (kode: mat+) størrelse af CIS bygning contra kortbygning, for stort (kode: are+) størrelse af CIS bygning contra kortbygning, for lille (kode: are-) størrelsesforhold mellem 2 bygninger, når de sammenlignes (kode: areh) bygninger, som ignoreres ved for mange bygninger i kort (, kode: arab) småbygningsregel (kode: arpc) Geokodningsmodul 3

4 maksimumstørrelse af småbygninger (kode: arsm) Del af SAGeo.codes ****************************************************************************** Objektkode for bygning, der kan geokodes (m/delelinier). (Lang tekst): xxxx yyyy obm+ TV1L Nyt objekt. Delelinier Obj. Valgfri tekst (benyttes i rapport) Det nye objekt: Kort tekst til objektet: ejendomsnr 6 karakterer med foranstaaende 0'er bygningsnr 3 karakterer med foranstaaende 0'er Lang tekst til objektet: Se koden "lgtx" herover. *************************************************************** *************************************************************** Parallelforskydning af den matrikulaere polygon (saa bygninger kan ligge inden for): xxxx mat Herudover skal det defineres, hvilke objektkoder der skal benyttes til de forskellige geokoder, samt objektkoderne for bygninger, skel, husnumre, matrikelnumre og nye bygningsadskillelses-linier, som er etableret med eggslicer modulet. I eksemplet herover er objektkoden for en type af geokodet bygninger TV1L Endelig skal der tages stilling til en række parametre ifm. selve geokodningen. Forespørgslen gælder indenfor det samme matrikelnummer på samme ejendom. Der er 7 spørgsmål: a) Skal bygninger med en bestemt størrelse ignoreres, når antallet af bygninger i kortet er større end antallet af bygninger i udtrækket? (J/N) b) Hvis der er 1 bygning i kortet og 2 i udtrækket, hvoraf den ene er en småbygning og udgør et brugerdefineret % størrelse af hovedbygningen, må arealerne så slås samme? (J/N) c) Må overflødige bygningsadskillelseslinier ændre objektkode? (J/N) d) Må overflødige bygningsadskillelseslinier slettes, når antallet af bygninger i kortet er større end antallet af bygninger i udtrækket? (J/N) e) Skal der foretages en fejludskrift for de bygninger, som kun eksisterer i kort, men ikke i registeret? (J/N) f) Hvis geokoden eksisterer i forvejen indenfor matriklen, skal der så oprettes en ny? (J/N) g) Skal der oprettes geokoder til enheder (f.eks. lejligheder)? (J/N) Svarene afhænger af formålet med geokodningen, og hvordan man ønsker at behandle uoverenstemmelser mellem kort og registre. F.eks. kan man vælge at svare nej til spørgsmål nr.5, såfremt det primære mål er geokodning og ikke kontrol af kort og registre. Ved geokodning skal der være overenstemmelse; er det ikke tilfældet, kan geokodningen ikke gennemføres. Derfor er en udpegning af manglende bygninger i registret i dette tilfælde mindre intessant. ad.6 Når data er kontrolleret og parametrene fastlagt, er man klar til selve geokodningen. Matrikelkort og grundkort indlæses, og på skærmen udtegnes kun de objekter, som er relevante, se tabel 1. Derefter kaldes og de efterfølgende spørgsmål besvares, se under ad. 4. Når geokodningen er afsluttet, er der etableret en lang række geokoder samt en såkaldt geokodningsrapport. ad.7 Når geokodningen er gennemført, skal det vurderes, hvorvidt parametrene skal justeres, og om en bestemt fejl optræder oftest. En vurdering af disse forhold er beskrevet i afsnit 4. Geokodningsmodul 4

5 4. Geokodningsresultat Selve resultatet af geokodningen består af en lang række objekter indsat i kortet, samt en geokodningsrapport. Der er 3 generelt forskellige objekter: a) geokoder, som er etableret hvor bygning i kort og registre er overens iht. parametrene b) geokoder, hvor bygning i kort og registre ikke modsvarer hinanden c) fejlidentifikationer Årsagen til, at en bygning ikke kan geokodes kan skyldes at bygningsarealet i kort og registre er vidt forskellige at bygningen mangler i kortet eller i registret at flere bygninger er identiske (f.eks. 2 bygninger i kortet er 120 m 2, hvilken bygning er bygning 1?) Geokoderne i kortet er et enkeltpunkt med en bestemt lang og kort tekst i henhold til definitionerne i /data/setup/sageo.codes. Geokodningsrapporten har til formål at dokumentere selve geokodningen. For hver ejendom beskrives, hvordan geokodningen er forløbet. Det er muligt at etablere en geokode for de bygninger som ikke opfylder kriterierne for geokodningen. Disse geokoder tildeles en speciel objektkode, men får de samme attributter som geokoder der opfylder kriterierne. Formålet med denne funktion er, at det er muligt at etablere en geokode imellem kort og registre, hvor man er bevidst om, at geokoden er etableret til trods for visse uoverensstemmelser mellem kort og registre. I følgende situationer indsættes et fejlidentifikation istedet for en geokode: når bygningen i kortet har husnumre som ikke eksisterer i databasen når en bygning i kortet ikke kan matches med databasen når der er flere ens arealer i kortet når der er flere ens arealer i databasen, som ikke kan matches med nogen bygning i kortet Fejlidentifikationen er et unikt nummer, som refererer til geokodningsrapporten. 5. Fladegenerering Når geokoderne er etableret, er det muligt at generere de flader, som hører til den enkelte bygningsgeokode. Udfra geokoden kan man afgøre, om den er etableret ved brug af bygningsadskillelseslinier eller ej. Derfor skal fladegenereringen gennemføres ad 2 gange. Først udtegnes de relevante objektkoder fra matrikelkort og grundkort, samt de geokoder som er etableret ved brug af bygningsadskillelseslinier. Derefter kaldes og der svares ja til at overføre den korte tekst fra enkelt punkt til polygon. Derefter etableres bygningspolygoner udfra geokoderne. Det samme gøres for geokoder etableret uden brug af bygningsadskillelseslinier; dog skal bygningsadskillelseslinierne først fjernes fra udtegningsmasken. 6. Ajourføring af geokoder og tilhørende bygningsflader Det er vigtigt at slå fast, at de etablerede geokoder og tilhørende bygningsflader er nye objekttyper, som ikke eksisterer i standard kortmateriale. Derfor skal kortejeren/-brugeren selv forestå ajourføringen af disse nye objekter. I relation til geokodning af bygninger drejer det sig om at ajourføre geokoderne på baggrund af ændringer i grundkort, matrikelkort eller register oplysninger. Geokodningsmodul 5

6 Vi forestiller os f.eks., at en geokodning er foretaget i 1996, og man i 1997 ønsker en ny geokodning udfra nyt kortmateriale og registerudtræk. Det, som er interessant, er forskellene mellem de 2 år, eller med andre ord, hvilke nye bygninger er kommet til, og hvilke er blevet fjernet på hver enkelt matrikel for hver ejendom? Ajourføringsfunktionen bygger på, at såfremt geokoden for bygningen (ejendomsnummer+bygningsnummer, f.eks ) allerede eksisterer indenfor den undersøgte matrikel, og denne oplysning svarer til udtrækket, bevares denne geokode. Hvis den eksisterende geokode i kortet ikke eksisterer i udtrækket, vil matriklen geokodes på normal vis. Denne funktion løser også problemet vedr. ændring af bygningsgeokode ved salg af en ejendomsmatrikel. I registeret vil den solgte ejendom fremstå med et nyt ejendomsnummer, og da dette ejendomsnummer ikke eksisterer i den eksisterende geokode, skal der etableres en ny. 7. Et eksempel CIS udtræk På baggrund af et CIS S035 udtræk kan vi danne nedenstående tabel over relevante oplysninger. Ejd.nr Matr.nr Bygn.nr Bygge år Husnr. Vejkode sal Areal An.kode d st 56 beb d garage g st 45 beb g beb g st 41 beb g beb h st 47 kontor h erhverv Som det ses, er der 3 ejendomme med 2 bygninger i hver. Grundkort og matrikelkort Herunder er vist grundkort og matrikelkort for det relevante område. 3 d 10 g h Bemærk, at der ikke er nogen bygningsadskillelseslinie i bygningen, som er placeret på både 3 d og 10 g. Geokodningsmodul 6

7 Genererede enkeltpunkter Geokode for bygning ejdnr.+bygn.nr.: byggeår : 1950 Geokode for bygning 15 m 2 fejl-id.: tekst : bygn.< 15 m 2 Geokode for småbygning ejdnr.+bygn.nr.: byggeår : 1955 Geokode for bygning i CIS som ikke kan geokodes ejdnr.+bygn.nr.: valgt attribut, f.eks. byggeår : 1945 Geokode for enhed ejdnr.+bygn.nr.+husnr.+etage/side : st valgt attribut, f.eks. byggeår : 1955 Når geokodningen er gennemført, er ovenstående geokoder etableret. De 2 bygninger på hver side af skellet mellem 3 d og 10 g kan ikke geokodes, da der ikke eksisterer en bygningsadskillelseslinie. Dette vil selvfølgelig være løst, hvis eggslicer modulet havde været anvendt. Genererede flader Til hver geokodet bygning er følgende attributter: geokode:ejdnr.+bygn.nr. : valgt attribut, f.eks. byggeår: 1950 Udfra de enkelte geokoder kan vi danne de tilhørende bygningsflader. Udover selve geokoden kan der tilknyttes en attribut, f.eks. byggeåret. Samlet resultat Herover er vist det samlede resultat af geokoder (enkeltpunkter) og de på baggrund heraf genererede bygningsflader. Geokodningsmodul 7

8 Geokodningsrapport Herunder er vist et uddrag af en geokodningsrapport. Ejendomsnr: 543; Matr.nr: 4a geokodes Ejendomsnr: 543; Matr.nr: 10g geokodes. 5 pktr m2 2 bygn i A/N DB; men 2 bygn i kort (m/deleli.) -- Bygn forsoeges geokodet Matriklen forsoeges geokodet vha. husnumre (m/delelinier) Matriklen forsoeges geokodet vha. bygn.arealer (m/delelinier) A/N-bygn med areal = 45 Kan ikke finde mage -- Bygning ikke geokodet ********** Ejdnr: 547 Bygnr: 3 Opdateret: Der er oprettet: 1 geokodnings-obj vha. husnumre 0 eksisterende (m/delelinier) 1 geokodnings-obj vha. arealer 0 eksisterende 0 geokodnings-obj vha. husnumre (smaa-bygn.) 0 eksisterende 0 geokodnings-obj vha. arealer (smaa-bygn.) 0 eksisterende 0 geokodnings-objekter til "enheder" 1 fejl-objekter type 1 0 eksisterende 0 fejl-objekter type 2 0 fejl er ikke markeret i kort 0 min-areal-objekter (< 15 m2) Der er ialt oprettet: 2 geokodnings-obj vha. husnumre 0 eksisterende 0 geokodnings-obj vha. arealer 0 eksisterende 0 geokodnings-obj vha. husnumre (smaa-bygn.) 0 eksisterende 2 geokodnings-obj vha. arealer (smaa-bygn.) 0 eksisterende 2 geokodnings-objekter til "enheder" 2 fejl-objekter type 1 0 eksisterende 0 fejl-objekter type 2 0 fejl er ikke markeret i kort 1 min-areal-objekter (< 15 m2) Der er ialt aendret: 0 "delelinier-objekter" Bygningsstatestik: Obj. Obj.beskrivelse A/N-DB Geok. ialt Geok. nye TV1L Nyt objekt. Delelinier TV1K Nyt objekt. Ej Delelinier TV5L Nyt objekt. Smaa bygn. Delelinier TV5K Nyt objekt. Smaa bygn. Ej delelinier Der er nogle enkelte punkter i geokodningsrapporten, som kræver en nærmere beskrivelse: fejlobjekter type 1 : antal bygninger, hvor der for den enkelte bygninger er uoverenstemmelse mellem registerudtræk og kortdata fejlobjekter type 2 : antal bygninger som eksister i registerudtræk, men som ikke kan genfindes i kortdata A/N DB : antal bygninger i registerudtræk, fordelt på alm. bygninger og småbygninger (carport mv.) Geok. ialt : antal bygninger, som er geokodet Geok nye : antal nye geokoder 8. Kontrol af husnumre Det samlede arbejde for at gennemføre en geokodning som beskrevet, samt tilrettelæggelse af ajourføringsrutiner mv., er et stort arbejde. Man kan vælge at lægge ud med en mindre kompliceret geokodning. Ved at benytte husnummeret/vejkoden i grundkortet som geokode, kan der skabes relation til BBR registret. Det er ikke en entydig identifikation (en bygning kan have mange husnumre, mange bygninger har ingen husnumre osv.), men denne geokodning kan være anvendelig til en lang række formål. Derfor har GeoCAD lavet en udgave af modulet, som kan kontrollere husnumre på hhv. matrikel og bygningsniveau. Ved kontrol af husnumre på bygningsniveau stilles de samme krav til topologi og format af registerudtræk, som tidligere nævnt. Ved kontrol på matrikelniveau benyttes bygningerne ikke, og derfor er topologi for bygninger og bygningsadskillelseslinier ikke nødvendig. Geokodningsmodul 8

9 9. Nye tiltag Der sker p.t. en række tiltag i relation til anvendelse og ajourføring af digitale kort og registre. Arbejdet foregår bl.a. i diverse arbejdsgrupper mv. og omfatter bl.a. omlægning af BBR, husnummer kontrol osv. osv. Derfor håber vi, at modulet kan benyttes i dette arbejde, og forventer i en vis udstrækning at tilpasse programmet til fremtidige krav. Vi vil løbende holde jer orienteret om udviklingen af programmet, og I er velkomne til at komme med gode forslag, kommentarer osv. Geokodningsmodul 9