Et godt arbejdsmiljø er en god investering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et godt arbejdsmiljø er en god investering"

Transkript

1 Et godt arbejdsmiljø er en god investering B A T K A R T E L L E T Januar

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Formål Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse af virksomhedens ulykkesomkostninger BAT-kartellets undersøgelse af prisen på arbejdsulykker i bygge- og anlægssektoren Casevirksomhederne Resultaterne af BAT's undersøgelse Medarbejdernes holdning til arbejdsmiljø generelt og arbejdsulykker i særdeleshed Konklusion Perspektivering Ulykkers påvirkning af virksomhedens ry og personaleomsætning Det samfundsmæssige perspektiv Internationale undersøgelser...13 Bilag 1. Resultatets andel af nettoomsætningen...15 Bilag 2. Hvad koster en arbejdsulykke?

3 1. Resumé BAT-kartellet har gennem interviews i en række bygge- og anlægsvirksomheder indsamlet detaljerede oplysninger om de aktiviteter, der følger i kølvandet på en arbejdsulykke. Disse interviews danner baggrund for nærværende notat. Endvidere har BAT opstillet et generelt redskab til beregning af prisen på en arbejdsulykke. Det er ikke et mål med analysen at placere skylden for en given arbejdsulykke, men udelukkende at afdække omkostningerne i den enkelte virksomhed i forbindelse med en arbejdsulykke, for dermed at vurdere om forebyggelse betaler sig også økonomisk. Vi har således valgt at begrænse undersøgelsen til kun at omhandle virksomhedens omkostninger ved en arbejdsulykke. Vi vurderer, at økonomiske argumenter vil være en hjælp til at overbevise bygge- og anlægsvirksomhederne, deres medarbejdere og deres arbejdsgiverorganisationer om det fornuftige i at prioritere bedre sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladserne og i hjemmefirmaerne. Af BAT-kartellets undersøgelse af bygge- og anlægsbranchen kan følgende konklusioner drages: Prisen på virksomhedernes arbejdsulykker varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Ved at udelade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige fire observationer på kr. Den andel som løn under sygdom udgør af de samlede omkostninger varierer fra 33 til 95%. For at dække omkostningerne ved en arbejdsulykke, skal der omsættes for ca. 18 gange så meget. Dvs. at hvis de samlede omkostninger er på kr., så skal virksomheden omsætte for ca kr. før udgiften er dækket. Denne meromsætning på kr. skal tjenes sideløbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. En ulykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning skal dække et hul og ikke kan opspares i form af overskud. Ifølge AMI er der registrerede ulykker inden for bygge og anlæg, hvilket betyder, at virksomhederne samlet skal generere en meromsætning hvert år på 2,2 mia. kr. for at betale for omkostningerne ved arbejdsulykker. Her er tale om et yderst forsigtigt skøn. De store koncerner inden for bygge og anlæg vurderer, at en gennemsnitlig arbejdsulykke koster mellem kr. Når flere og flere undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker fordyrer og forlænger byggeprocessen, så kan det undre, at de offentlige bygherrer ikke benytter sig mere af de muligheder, der ligger i at lade arbejdsmiljø og sikkerhed indgå i deres prækvalificering af entreprenører og som udvælgelseskriterium. En tilbagevendende årsag til ulykker er rod på byggepladsen. En anden ulykkesårsag, der går igen i undersøgelsen er fald fra højden, f.eks. stiger. Holdningen til sikkerhed er splittet mellem, at sikkerhed vedrører alle og alle påpeger forglemmelser eller mangler hos hinanden og, at man ikke blander sig i andres sikkerhed, men lader kolleger gøre som de vil. Af en tidligere undersøgelse gennemført af Handelshøjskolen og PricewaterhouseCoopers 1 kan man drage følgende konklusioner: 1 "Virksomhedens ulykkesomkostninger - En undersøgelse af omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker i udvalgte danske virksomheder" (2002). 3

4 For alle casevirksomhederne var de gennemsnitlige omkostninger for en mindre alvorlig ulykke ca kr., for en typisk ulykke ca kr. og for en alvorlig ulykke ca kr. Det er især myndighederne, som motiverer virksomhederne til at sænke antallet af arbejdsulykker. Derudover er niveauet for arbejdsmiljøarbejdet meget afhængigt af ejernes og koncernledelsens holdning til sikkerhed. Arbejdsulykker opleves af virksomhedens interessenter som et internt anliggende. Selv om en virksomhed ikke sælger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og blive udsat for ekstraomkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden. Ca. 2/3 af omkostningerne ved en arbejdsulykke er udbetaling af løn til skadelidte under fravær. Disse udgifter er synlige i et regnskab, hvorimod ca. 1/3 af omkostningerne er usynlige, dvs. ikke fremgår direkte af regnskabet. Der er således overensstemmelse mellem BAT's analyse og Handelshøjskolen og PricewaterhouseCoopers analyse. BAT's analyse fokuserer på de små og mellemstore virksomheder inden for bygge og anlæg, mens der i sidstnævnte analyse deltager en koncern. Som det fremgår af resultaterne bevirker deltagelse af en koncern, at de gennemsnitlige omkostninger forbundet med en ulykke forøges væsentligt. 2. Indledning I Danmark har interessen for at forebygge arbejdsulykker været varierende inden for de seneste årtier. Der har været en stigende interesse inden for de seneste 5 år, som har øget kravene til indsatsen. Forskellige ulykkesforebyggende aktiviteter fra myndigheder og byggebranchen er eksempler herpå. Et andet eksempel er opgørelser over de 10 farligste job. Yderligere vil det i fremtiden med manglen på arbejdskraft være nødvendigt med en forbedring af arbejdsmiljøet for at fastholde arbejdskraft og reducere fravær fra arbejdspladsen. For mange arbejdsgivere er en god arbejdsmiljøstandard også blevet en vigtig faktor i rekrutteringen af arbejdskraft, idet forbedringer af arbejdsmiljøet kan gøre arbejdet mere attraktivt. De stigende omkostninger i sundhedssektoren vil også kunne modvirkes ved en øget forebyggende indsats til forbedring af arbejdsmiljøet. En af myterne i forbindelse med arbejdsmiljøpolitiske tiltag er, at det arbejdsmiljø, der er en kvalitet for arbejdskraften, er en udgift for produktionen. En vigtig teoretisk afvisning af denne myte er leveret af Michael E. Porter 2, der argumenterede for, at miljøkrav til virksomhederne stimulerer innovation og konkurrenceevne. Synspunktet synes at ligge i forlængelse af det koncept, som Porter udvikler, hvor stærke krav fra leverandører, forbrugere og den offentlige sektor presser virksomhederne til en bedre konkurrenceevne og bringer dem i en situation, hvor de står forrest i en udvikling, der forventes at slå igennem globalt. Porter nævner direkte den danske vindmølleindustri som eksempel på en positiv synergi mellem det offentlige, forbrugere og virksomheder. Tilsvarende viser flere undersøgelser 3, at der et stykke af vejen er en positiv sammenhæng mellem produktivitet og oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, og at der derfor, for en lang række virksomheder, er et uudnyttet økonomisk vækstpotentiale at hente ved en forbedring af arbejdsmiljøet. 2 "The Competitive Advantage of Nations" (1991). 3 Se f.eks. Brulin et al. (1994) og Aust (2001). 4

5 Arbejdsulykker pålægger hvert år arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet som helhed en betydelig økonomisk byrde. Nogle af disse omkostninger, såsom løn under sygdom, er tydelige i virksomhedernes regnskab og kan uden problemer opgøres i kroner. En stor del af omkostningerne ved en arbejdsulykke er dog til dels skjulte eller vanskelige at prisfastsætte. Andre omkostninger viser sig først på det lange sigt. Administrative aktiviteter, der følger i kølvandet på en ulykke, kan være svære at kortlægge, mens skader på et firmas image er nærmest umuligt at prisfastsætte for ikke at tale om prisen på et godt helbred. Hvert år registreres ca arbejdsulykker i Danmark. Også i Danmark regner Arbejdsmiljøinstituttet med, at der sker flere ulykker end der indberettes. De vurderer, at der reelt er dobbelt så mange arbejdsulykker om året. Dette dokumenterer AMI ved sammenligning med skadestueindberetninger. EU's Arbejdsmiljøagentur anslår, at mellem 2,6 og 3,8% af BNP går tabt hvert år på grund af arbejdsulykker. På baggrund af materiale indsamlet af bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) vurderer EU's Arbejdsmiljøagentur, at det for Danmark betyder et tab på mellem 34,2 og 50 mia. kr. Dette beløb er en samlet opgørelse for alle brancher og dækker over udgifter for samfund, virksomhed og skadelidte. 3. Formål Formålet med denne BAT-undersøgelse er at sætte en pris på arbejdsulykker i bygge- og anlægssektoren og finde frem til de faktorer, der er afgørende for prisen. Med ordet "arbejdsulykker" mener vi ikke kun særligt alvorlige eller på anden måde omfattende ulykker. Vi ønsker at belyse alle slags anmeldelsespligtige ulykker, også de typiske eller mindre alvorlige. BAT-kartellet har gennem interviews i en række bygge- og anlægsvirksomheder indsamlet detaljerede oplysninger om de aktiviteter, der følger i kølvandet på en arbejdsulykke. Disse interviews danner baggrund for nærværende notat. Endvidere har BAT opstillet et generelt redskab til beregning af prisen på en arbejdsulykke. Det er ikke et mål med analysen at placere skylden for en given arbejdsulykke, men udelukkende at afdække omkostningerne i den enkelte virksomhed i forbindelse med en arbejdsulykke, for dermed at vurdere om forebyggelse betaler sig. Vi har således valgt at begrænse undersøgelsen til kun at omhandle virksomhedens omkostninger ved en arbejdsulykke og således ikke privatøkonomiske eller samfundsøkonomiske omkostninger. Vi vurderer, at økonomiske argumenter vil være en hjælp til at overbevise bygge- og anlægsvirksomhederne, deres medarbejdere og branchens organisationer om det fornuftige i at indføre bedre sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen. Havde vi medregnet det offentliges udgifter pga. dårligt arbejdsmiljø, så ville gennemsnitsprisen på en arbejdsulykke blive mangedoblet. En yderligere forøgelse vil forekomme, hvis vi medregner den skadelidtes indtægtstab og evt. mistet arbejdsevne. 4. Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse af virksomhedens ulykkesomkostninger I januar 2002 udkom rapporten "Virksomhedens ulykkesomkostninger En undersøgelse af omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker i udvalgte danske virksomheder". Rapporten er udarbejdet af forskere fra Handelshøjskolen i Århus i samarbejde med konsulenter fra PricewaterhouseCoopers. Projektet er finansieret af Arbejdstilsynet. Formålet med projektet er at undersøge, hvad en arbejdsulykke koster og om denne viden kan være med til at sænke antallet af arbejdsulykker. Økonomiske beregninger af omkostninger forbundet med en ulykke forebygger ikke i sig selv ulykker, men sammen 5

6 kan de være med til at øge virksomhedens motivation til at forebygge ulykker. Det har været det overordnede udgangspunkt for projektet. Mere konkret har formålet med projektet været at afprøve en metode, SACA-metoden (Systematic Accident Cost Analysis), til identifikation og vurdering af virksomhedens ulykkesomkostninger. Økonomiske beregninger bliver tit kaldt for erhvervslivets sprog. Opgørelser af virksomhedens omkostninger ved arbejdsulykker kan vise sikkerhedsindsatsens værdi for virksomheden i kroner. Det vil sige, hvor mange penge virksomheden kan undgå at betale, når en arbejdsulykke forebygges. Økonomiske opgørelser af ulykkesomkostninger kan derfor tilføje en yderligere dimension omkring behovet for at mindske antallet af arbejdsulykker. SACA-metoden går ud på først at identificere de aktiviteter, der udføres, når der sker en arbejdsulykke for derefter at vurdere, hvilke omkostninger disse aktiviteter har påført virksomheden. Det betyder, at virksomhedens ulykkesomkostninger i SACA-projektet forstås som de omkostninger, der opstår, når der sker en arbejdsulykke i virksomheden, og som virksomheden skal betale. Definitionen indebærer ikke faste omkostninger til virksomhedens sikkerhedsarbejde som f.eks. sikkerhedsafdelingens driftsomkostninger. Generelt er der tale om omkostninger forbundet med tidsforbrug, anskaffelser, eksterne serviceydelser og andre omkostninger som f.eks. bøder. Med hensyn til tidsforbrug er der både tale om den tid, der anvendes til udførelse af aktiviteter, der opstår på grund af arbejdsulykken og eventuelle tab af arbejdstimer, f.eks. på grund af nedsat effektivitet og produktivitet. Handelshøjskolens undersøgelse er udført i 9 danske virksomheder, fordelt på træ- og møbelbranchen, bygge- og anlægsbranchen og rengøringsbranchen. Inden for hver branche er der udvalgt en mindre, en mellemstor og en stor virksomhed. I hver virksomhed blev 3 forskellige ulykker analyseret. Ulykkerne er valgt som repræsentative for hhv. en alvorlig, en mindre alvorlig og en typisk ulykke i virksomheden. Undersøgelsen kan derfor påpege relationer og sammenhænge i de enkelte undersøgte virksomheder, men der kan ikke som sådan generaliseres til andre virksomheder, brancher eller typer af ulykker. Undersøgelserne af 27 ulykker gav følgende resultater. I gennemsnit udgør omkostningen til løn under sygdom 65% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke. For alle casevirksomhederne var de gennemsnitlige omkostninger for en mindre alvorlig ulykke ca kr., for en typisk ulykke ca kr. og for en alvorlig ulykke ca kr. Der var dog stor variation i omkostningerne i de undersøgte virksomheder. Ulykkesomkostningerne for de enkelte ulykker blev opgjort og sat i relation til casevirksomhedernes størrelse, antal årlige ulykker m.v. Et beregnet gennemsnit viser, at de totale årlige ulykkesomkostninger hos casevirksomhederne ligger i intervallet mellem kr. og kr. Det gælder stort set for alle interessentgrupper, at casevirksomhederne ikke oplevede så stor en interesse for arbejdsulykker, som det måske kunne forventes. Ifølge de undersøgte virksomheder er det især myndighederne, som motiverer virksomhederne til at øge den forebyggende indsats og sænke antallet af arbejdsulykker. Derudover er niveauet for arbejdsmiljøarbejdet meget afhængigt af ejernes og koncernledelsens holdning til sikkerhed. Der kunne også mærkes en vis interesse hos nogle få business-to-business relationer, hvilket især blev fremhævet af bygge- og anlægsvirksomhederne. De havde oplevet, at man kunne risikere at blive valgt fra som leverandør i prækvalifikationer, hvis ikke der kunne dokumenteres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau og dertilhørende sikkerhedssystem. De adspurgte virksomheder kunne ikke rapportere om den store interesse i arbejdsulykker hos f.eks. nye medarbejdere, investorer, långivere eller 6

7 forbrugere. I hvert fald ikke noget som kunne få disse grupper til at træffe nogle, for virksomheden, ugunstige beslutninger. Forskerne på Handelshøjskolen og konsulenterne fra PricewaterhouseCoopers har derfor overordnet konkluderet, at arbejdsulykker opleves af virksomhedens interessenter som et internt anliggende. Det kan også konkluderes på basis af erfaringerne fra casevirksomhederne, at selv om de ikke sælger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og blive udsat for ekstraomkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden. Desuden viste undersøgelsen, at ca. 2/3 af omkostningerne ved en arbejdsulykke er udgifter til skadelidtes fravær i form af løn under sygdom. Disse udgifter er synlige i et regnskab, mens ca. 1/3 af omkostningerne ikke fremgår direkte af regnskabet. På baggrund af Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse har BAT ønsket at se nærmere på bygge- og anlægsbranchen. I førnævnte undersøgelse har tre virksomheder inden for bygge og anlæg deltaget. Dette lave antal gør, at undersøgelsen ikke kan generaliseres til at gælde hele bygge- og anlægsbranchen. Endvidere må alle tre virksomheder betegnes som forholdsvis store, idet den mindste af de tre virksomheder har mellem 25 og 75 medarbejdere og til sammenligning består bygge- og anlægsbranchen hovedsageligt af små virksomheder med 0-20 medarbejdere. Den store bygge- og anlægsvirksomhed i undersøgelsen har over 250 medarbejdere, og dermed vejer den meget tungt i undersøgelsen. Man må forvente, at en arbejdsulykke, i en virksomhed af den størrelse, koster mere end i en lille virksomhed, idet mange flere mennesker bruger tid på at sætte sig ind i eller orientere om en arbejdsulykke. Der vil desuden være flere ansatte, som skal orienteres og som bruger tid til at snakke om og bearbejde ulykken. 5. BAT -kartellets undersøgelse af prisen på arbejdsulykker i bygge- og anlægssektoren BAT's forventning til undersøgelsen af små og mindre virksomheder var, at resultaterne ikke ville følge samme fordeling som Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse, idet de små og mindre virksomheder typisk ikke har ligeså store omkostninger ved en arbejdsulykke som store virksomheder, jvf. ovenstående. Typisk er det mester selv eller en kontoransat, der udfører alt det administrative arbejde. Derved kommer udgiften til løn under sygdom til at udgøre en langt højere andel af omkostningerne ved en arbejdsulykke. Desuden ønskede BAT at afdække hvilke faktorer, der kunne forhøje omkostningerne ved en arbejdsulykke markant. Endelig undersøgte BAT medarbejdernes holdning til arbejdsulykker. BAT har taget udgangspunkt i Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers model, SACA-modellen, til at identificere alle relevante udgifter forbundet med en arbejdsulykke. Desuden har BAT brugt SACA-modellen til at udarbejde en tjekliste til brug for virksomhederne i udregningen af prisen på en arbejdsulykke. BAT's tjekliste består af de udgifter, som er fælles for de undersøgte virksomheder og herudover en række udgifter, som er relevante for de mellemstore virksomheder. Tjeklisten er ment som et udgangspunkt, og det er naturligvis muligt at udvide den med de for virksomheden relevante udgifter. Tjeklisten er vedlagt bagerst i notatet. 7

8 5.1 Casevirksomhederne BAT har undersøgt 6 virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Heraf har 2 virksomheder under 10 ansatte, 2 virksomheder har mellem 10 og 20 ansatte og 2 virksomhed har mellem 20 og 100 ansatte. Virksomhederne er valgt ud så de fagligt repræsenterer sammensætningen i BAT og desuden er de valgt udfra en geografisk spredning. 5.2 Resultaterne af BAT's undersøgelse Prisen på virksomhedernes arbejdsulykke varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Imidlertid siger et gennemsnit ikke så meget, hvis spredningen mellem de 6 resultater er stor. Der kan være resultater, der trækker uforholdsmæssigt meget op eller ned. Ved at udelade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige fire observationer på kr. Undersøgelser af de 6 virksomheder viser, at den andel som udgiften til løn under sygdom udgør af de samlede omkostninger varierer fra 33 til 95%. Som det fremgår af tabel 1, så fordeler resultaterne sig med hhv. 33, 41, 52, 82, 94 og 95%. For virksomhed 2, 5 og 6, der skiller sig ud ved at have høje skjulte omkostninger, er der særlige tilfælde, der gør sig gældende. For virksomhed 2 skete der det efter ulykken, at de mistede årets bonus fra forsikringsselskabet. Det fordyrede udgiften væsentligt. For virksomhed 5 var skadelidte en nøglemedarbejder med specielle arbejdsopgaver, hvilket betød, at der skulle investeres meget tid og mange penge i oplæring af en anden medarbejder. For virksomhed 6 var skadelidte i en slags skånejob med mindre arbejdsbyrde i 3 uger efter sin tilbagevenden. Tabel 1. Udgiften til løn under sygdom i % af de samlede omkostninger. Virks. 1 Virks. 2 Virks. 3 Virks. 4 Virks. 5 Virks. 6 Antal ansatte Løn under sygdom i % 82% 33% 95% 94% 41% 52% Ulykkestype Mindre alvorlig / Typisk Alvorlig Alvorlig Typisk Alvorlig Mindre alvorlig / Typisk Antal fraværsdage Skade Årsag til skaden Forvred knæet Mistede balancen på stige Brækket håndled Gled ved hop ned fra bord Brækket ankel Trådte forkert Finger af led Mistede balancen på stige Brækket ankel Mistede balancen på stige Slag til ryggen Mistede balancen på stigen da den gled Det er meget individuelt, hvordan virksomhedernes forsikringsaftaler er sat sammen. Arbejdsskadeforsikringer og erstatningsansvarsforsikringer er fastsat ud fra en forventning til faget generelt 4. Hver virksomhed bliver ikke vurderet individuelt ligesom en skade eller ulykke ikke udløser en præmiestigning. Individuel vurdering sker kun for store virksomheder og her kan der også blive tale om en præmiestigning i tilfælde af et stigende antal ulykker. For de små og mellemstore virksomheder kan man til en vis grad sige, at virksomhederne inden for hvert fag hæfter solidarisk, idet en generel stigende tendens i skadeudbetalinger udløser en generel præmiestigning. Samtidig får den enkelte virksomhed ikke en præmienedsættelse ud af at forbedre sig, hvis faget samlet ikke gør. 4 Henvendelse er foretaget til TopDanmark og Codan. 8

9 Som forsikringsmarkedet ser ud i dag mangler der altså et incitament for de små og mellemstore virksomheder til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmiljøområdet. Graden af specialisering blandt medarbejderne er ligeledes individuel for hver virksomhed, og kan komme til at fordyre omkostningerne markant. Jo mere specialiseret en medarbejder er, jo større er risikoen for, at en arbejdsulykke bliver meget dyr. Der er jo dermed behov for mere oplæring, hvor en medarbejder ikke er 100% produktiv. Disse eksempler på faktorer, der er med til at fordyre prisen på en arbejdsulykke, er bare to ud af mange. Herudover er der en række faktorer, der ikke kan gøres op i penge og som derfor ikke er medtaget i undersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om, at det ikke er alle medarbejdere, der er lige nemme at erstatte. Der kan være medarbejdere, der tjener flere penge til virksomheden og hvis fravær medfører et større fald i omsætningen. En eksakt opgørelse af denne faktor vil kræve, at virksomheden har opgørelser over hvor meget hver medarbejder tjener til virksomheden. Hvis virksomheden vælger ikke at ansætte en vikar, så skal der kalkuleres med et tab i omsætningen svarende til skadelidtes indtjening i fraværsperioden. Udover dette tab skal virksomheden betale en lønudgift til en uproduktiv ansat. Desuden er det værd at nævne, at for at dække omkostningerne ved en arbejdsulykke, så skal der omsættes for ca. 18 gange så meget 5. Denne faktor er baseret på en analyse foretaget af Byggeriets Arbejdsgivere vedr. indtjeningen i danske byggevirksomheder. Heraf fremgår det, at de undersøgte 460 virksomheder i gennemsnit havde en profitrate på 5,5%. Dvs. at hvis de samlede omkostninger til en arbejdsulykke er på kr., så skal virksomheden omsætte for ca kr. før udgiften er dækket. Se bilag 1 for en opdeling på virksomhedens størrelse. Denne meromsætning på kr. skal vel at mærke tjenes sideløbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. Det kræver, at virksomheden er mere aktiv med at finde kunder og påtager sig flere opgaver. Det kan medføre overarbejde og desuden kan det være svært i situationer, hvor der er stor konkurrence, eller hvis markedet er mættet. En ulykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning skal dække et hul og ikke kan opspares i form af overskud. 5.3 Medarbejdernes holdning til arbejdsmiljø generelt og arbejdsulykker i særdeleshed I de 6 virksomheder som BAT interviewede, blev mester og sikkerhedsrepræsentanten spurgt om medarbejdernes generelle holdning til arbejdsmiljø og især arbejdsulykker. Alle 6 virksomheder gav udtryk for, at der ikke bliver spurgt til arbejdsmiljøet, hverken ved ansættelsen eller efterfølgende. Medarbejderne kan godt skelne mellem ulykker som følge af mangler ved materiellet, og hvad de selv betegnede som hændelige uheld. Som eksempler på hændelige uheld blev nævnt at træde forkert eller overse et trin på stigen. Desuden kan der være tale om personlige fejl som årsag til ulykken. Det blev nævnt af flere virksomheder, at en tilbagevendende årsag til ulykker er rod på byggepladsen. En anden ulykkesårsag, der går igen i undersøgelsen, er fald fra en stige. Disse to typer af ulykkesårsager blev beskrevet som typiske, men graden af ulykkens alvor vil naturligvis variere. På spørgsmålet om, hvorvidt alderen er afgørende for holdningen til arbejdsulykker, så nævnte tre af virksomhederne, at der ikke er forskel i holdningen til ulykker. I en enkelt 5 Byggeriets Arbejdsgivere "Indtjening i danske byggevirksomheder rentabilitetsudviklingen i sektoren 2001" (oktober 2002). 9

10 virksomhed synes de unge, at de er mere usårlige, mens to virksomheder oplevede, at de unge er mere bevidste om sikkerhed. Her blev det også nævnt, at rutinen og vaner synes at medføre, at der slækkes på opmærksomheden. Samtidig blev det dog også nævnt, at de unge gerne vil gøre deres egne erfaringer, og at de er meget hurtige til at opfange og lære de ældres dårlige vaner. De unge er som regel også i en fysisk form der gør, at de kan slippe af sted med f.eks. at løfte mere end tilladt. Hvad angår personlige værnemidler, så kniber det flere steder med at anvende dem. For 5 af virksomhederne gælder det, at personlige værnemidler ikke er udpræget brugt, mens en enkelt virksomhed oplever, at de unge er særdeles opmærksomme på arbejdsmiljø og passer meget godt på sig selv. I 5 af virksomhederne påpeger sikkerhedsrepræsentanten, byggeleder eller mester det, når han ser det, mens det i én virksomhed er de unge, der kommer med de formanende ord. Tre af virksomhederne oplever, at holdningen til sikkerhed er, at sikkerhed vedrører alle og alle påpeger forglemmelser eller mangler hos hinanden; alle passer på alle. Der kan dog være en tendens til, at det er de samme, der bringer det op. I den ene virksomhed de unge. En tredje virksomheds erfaringer er, at man ikke blander sig i andres sikkerhed, man lader kolleger gøre som de vil. Eksempel på dårlig sikkerhed: I oktober måned 2002 gennemførte Arbejdstilsynet en indsats rettet mod anhugning i bygge- og anlægsbranchen. Arbejdstilsynet besøgte virksomheder og resultatet var 120 strakspåbud, 144 påbud og 12 potentielle retssager. Det understreger behovet for uddannelse og kontrol med sikkerheden i forbindelse med anhugning. Indsatsen viste også, at der i bygge- og anlægsbranchen fortsat er problemer med certifikater, da mange kranførere enten ikke har et certifikat eller har en forkert type. Herudover blev der givet flest anmærkninger i forbindelse med løftegrejet, som i mange tilfælde ikke er vedligeholdt, afprøvet eller mærket korrekt, hvilket er et stort problem, som i høj grad mindsker sikkerheden i forbindelse med anhugning. 6. Konklusion Prisen på virksomhedernes arbejdsulykke varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Ved at udelade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige tre observationer på kr. Den andel som udgiften til løn under sygdom udgør af de samlede omkostninger varierer fra 33 til 95%. For at dække omkostningerne ved en arbejdsulykke, så skal der omsættes for ca. 18 gange så meget. Dvs. at hvis de samlede omkostninger er på kr., så skal virksomheden omsætte for ca kr. før udgiften er dækket. Denne meromsætning på kr. skal tjenes sideløbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. En ulykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning skal dække et hul og ikke kan opspares i form af overskud. Ifølge AMI er der registrerede ulykker inden for bygge og anlæg, hvilket betyder, at virksomhederne samlet skal generere en meromsætning hvert år på 2,2 mia. kr. for at betale for omkostningerne ved arbejdsulykker. Her er tale om et yderst forsigtigt skøn. De store koncerner inden for bygge og anlæg vurderer, at en gennemsnitlig arbejdsulykke koster mellem kr. Alle fem virksomheder gav udtryk for, at de ansatte ikke spørger til arbejdsmiljøet, hverken ved ansættelsen eller efterfølgende. 10

11 Medarbejderne kan godt skelne mellem typer af ulykker. Medarbejdernes alder er ikke afgørende for holdningen til sikkerhed. En tilbagevendende årsag til ulykker er rod på byggepladsen. En anden ulykkesårsag, der går igen i undersøgelsen er fald fra stiger. Holdningen til sikkerhed er splittet mellem, at sikkerhed vedrører alle og alle påpeger forglemmelser eller mangler hos hinanden og, at man ikke blander sig i andres sikkerhed, men lader kolleger gøre som de vil. Med gennemsnitlige omkostninger pr. ulykke på kr. giver det, for virksomhederne inden for bygge og anlæg, en samlet direkte udgift til arbejdsulykker på 120 mio. Ulykker koster og prisen er høj for alle parter. Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering, der i den grad kan betale sig på lidt længere sigt. 7. Perspektivering Ifølge AT blev der i perioden i gennemsnit anmeldt knap arbejdsulykker om året inden for bygge og anlæg. Med gennemsnitlige omkostninger pr. ulykke på kr. giver det, for virksomhederne, en samlet direkte udgift til arbejdsulykker på 120 mio. kr. Regneeksempel A: Ved et antal registrerede ulykker på og en meromsætning pr. ulykke på kr. fås at bygge- og anlægsbranchen hvert år skal meromsætte for 2,2 mia. kr. Som illustration svarer 2,2 mia. kr. til boliger på 80 m 2 ved en pris på kr. pr. m 2 i opførelsesomkostninger i det almene byggeri. Som nævnt ovenfor vurderer AMI, at halvdelen af arbejdsulykkerne i bygge og anlæg ikke anmeldes. Regneeksempel B: Hvis vi derfor regner med, at der har været arbejdsulykker om året, bliver omkostningerne 240 mio. kr. som bygge- og anlægsvirksomhederne betaler hvert år for arbejdsulykker. Til at dække denne udgift skal virksomhederne omsætte for 4,3 mia. kr. hvert år. For ikke at miste indtjening pga. en arbejdsulykke, skal den ekstra omsætning på 4,3 mia. kr. ligge ud over de planlagte opgaver. Disse tal kan opfattes som et minimum for branchen, idet de undersøgte virksomheder alle er små og som nævnt ovenfor må prisen på en arbejdsulykke formodes at være højere i en stor virksomhed. Skanska, NCC og MTHøjgaard vurderer alle, at deres udgifter er væsentligt højere. Ulykker koster og prisen er høj for alle parter. Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering, der i den grad kan betale sig på lidt længere sigt. En investering i virksomhedernes vigtigste ressource; medarbejderne og deres evne til at skabe omsætning. Skanska undersøgte i deres egne arbejdsulykker og kom på den baggrund frem til, at en typisk ulykke hos dem koster kr. Ved at fokusere på sikkerheden og herunder at forebygge ulykker, kunne Skanska notere sig et fald i arbejdsulykker fra Dette fald opgjorde Skanska til at have betydet en besparelse på 8 mio. kr. Endvidere er det Skanskas opfattelse, at de nye ansatte, især fra små og mindre virksomheder, har en mere tilfældig holdning til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er ofte nødvendigt at omskole dem. 11

12 NCC vurderer, at en arbejdsulykke koster kr. i gennemsnit, og at de sparer mio. kr. ved at fokusere på arbejdsmiljø, herunder også ved at mindske sygefraværet. Disse tal underbygger BAT's forventninger om dels, at der i store virksomheder i gennemsnit er større omkostninger forbundet med en ulykke, og dels at de beløb, der er at spare ved at prioritere arbejdsmiljø højere, er større end de fleste gør sig forestillinger om. Én af de 6 undersøgte virksomheder er blevet opkøbt og indgår nu som datterselskab i en større koncern. I den forbindelse er virksomheden blevet bedt om at udarbejde hændelsesrapporter for "nær-ved-ulykker". Det underbygger Skanskas opfattelse om, at der i de små virksomheder ikke er det samme fokus på arbejdsmiljø, som der er i de større koncerner. Denne oplevelse af, at de små og mindre virksomheder tager lettere på sikkerheden end de store koncerner, bekræfter BAT's tidligere konklusion om, at Beskæftigelsesministerens afmontering af sikkerhedsrepræsentanter i hjemmefirmaer med under 10 ansatte er en alvorlig fejltagelse, som forringer arbejdsmiljøet betydeligt. Virksomheder, der ønsker at anvende den model, som er omtalt her, kan henvende sig til Camilla Vakgaard i BAT-kartellet på telefon eller I øvrigt er der mulighed for at hente inspiration og gode råd til arbejdet med arbejdsmiljø og sikkerhed hos en række forskellige arbejdsmiljørådgivere, herunder bedriftssundhedstjenesten (BST), organisationerne, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg og Arbejdsmiljørådets Servicecenter. 8. Ulykkers påvirkning af virksomhedens ry og personaleomsætning Hvorvidt en virksomheds ry bliver påvirket af arbejdsulykker er svært at fastslå, og det er tæt på umuligt at bestemme en pris for dårligt eller forværret ry. For store virksomheder, der giver tilbud på opgaver i f.eks. USA er der et helt andet fokus på arbejdsulykker. Det er mere almindeligt, at amerikanske bygherrer beder om ulykkesstatistikker eller har indarbejdet spørgsmålet i udbudsmaterialet. I Danmark er det ikke så udbredt, men tendensen er, at der lægges mere og mere vægt på arbejdsmiljø generelt og f.eks. har DR ladet arbejdsmiljø og sikkerhed indgå som parameter i deres prækvalifikation og udvælgelse af entreprenører til deres projekt i Ørestaden. På trods af, at bestemmelserne vedr. virksomhedens tekniske formåen er flyttet fra tilbudsbekendtgørelsen til vejledningen, så findes der stadig mulighed for at stille krav til arbejdsmiljøet ved udbud af bygge- og anlægsopgaver, både ved offentlig og begrænset licitation samt underhåndsbud. Arbejdsulykker kan give anledning til højere personaleomsætning, hvilket er en udgift for virksomheden. Det kan opgøres i penge, hvor lang tid der bruges på annoncering, samtaler o.a. Det kan derimod ikke uden videre opgøres i penge, hvad en højere personaleomsætning betyder for de øvrige medarbejdere og produktiviteten. Man kan forestille sig, at højere personaleomsætning skaber en form for utryghed blandt medarbejderne eller en oplæringsfase, hvor en ny medarbejder skal finde sin plads og rutinerne i et sjak eller sammen med en makker. 9. Det samfundsmæssige perspektiv Ifølge Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er der to typer udgifter, der får indflydelse på den samlede regning, når det drejer sig om arbejdsulykker. Der er de direkte udgifter, der er forbundet med selve ulykken og den behandling, som den medfører for skadelidte. Det er f.eks. hospitalsophold, efterbehandling, revalidering og anskaffelse af 12

13 hjælpemidler. Desuden er der den indirekte udgift for samfundet i form af produktionstab ved fravær. Denne indirekte udgift udgør langt den største del af den samlede samfundsomkostning i forbindelse med arbejdsulykker, påpeger Kjeld Møller Pedersen. Når flere og flere undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker fordyrer og forlænger byggeprocessen, så kan det undre, at de offentlige bygherrer på alle niveauer ikke benytter sig mere af de muligheder, der ligger i at lade arbejdsmiljø og sikkerhed indgå i deres prækvalificering af entreprenører og rådgivere og som udvælgelseskriterier. BAT mener, at det er på høje tid, at de offentlige bygherrer træder i karakter og stiller arbejdsmiljøkrav til de entreprenører, der udfører deres bygge- og anlægsopgaver. Især set i lyset af den store regning som det offentlige hvert år betaler i form af sygedagpenge. Ifølge Beskæftigelsesministeriet 6 var de samlede udgifter til sygedagpenge i 2001 på 9,3 mia. kr. Bygge- og anlægsbranchens andel af arbejdsstyrken er ca. 5%, men branchens andel af modtagere af sygedagpenge er helt oppe på 12%. Det svarer til knap personer, der på et eller andet tidspunkt i 2001 fik sygedagpenge inden for bygge og anlæg. Det svarer til ca. 1/3 af alle beskæftigede i branchen. Sygedagpengemodtagelsen er altså stærkt overrepræsenteret for bygge- og anlægsbranchen, hvilket gør branchen til et oplagt indsatsområde. Ud over de mange penge, som det offentlige kan spare ved at reducere antallet af arbejdsulykker, så medfører arbejdsskader jo et fald i arbejdsstyrken, hvilket også burde have regeringens interesse. Regeringen vurderer, at der vil blive mangel på arbejdskraft i løbet af de næste år og har slået et stort slag for at få flere i arbejde. En oplagt måde, hvorpå man kan forlænge den enkelte persons arbejdsdygtige periode, er ved at mindske nedslidning og ulykker og dermed mindske fravær. Der er mange personer, der kan fortsætte i arbejdsstyrken, hvis man kan nedsætte eller helt undgå det store antal nedslidningsskader og arbejdsulykker. 10. Internationale undersøgelser De mange internationale undersøgelser på området illustrerer, at Danmark ikke står alene med problemet med arbejdsulykker europæiske lønmodtagere dør hvert år som følge af en ulykke på deres job. Heraf ca. 50 danskere. Trods indsatsen for at forebygge arbejdsulykker bliver fem millioner europæere hvert år ramt af en arbejdsulykke, som i gennemsnit medfører mindst tre sygedage. Af disse fem millioner ulykker sker de inden for bygge- og anlægssektoren. Det svarer til, at bygge- og anlægsbranchen i Europa står for ca. 17% af alle arbejdsulykker. Til sammenligning arbejder kun ca. 8% af arbejdsstyrken inden for bygge og anlæg. Der er altså også på europæisk plan en klar overrepræsentation af arbejdsulykker inden for bygge- og anlægsbranchen. Det europæiske Arbejdsmiljøagentur antager, at der er en tendens til underindberetning af arbejdsulykker, men at det hovedsageligt er de mindre alvorlige ulykker, der ikke bliver indberettet. I år 2000 undersøgte Dublin Instituttet lønmodtageres fravær i løbet af de sidste 12 måneder pga. en arbejdsulykke. Bygge- og anlægssektoren var den sektor, der rapporterede om det højeste fravær ud af i alt 11 sektorer. Ca. 10% af de ansatte inden for bygge- og anlægssektoren meldte om fravær pga. en arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder. Gennemsnittet for alle sektorer var 6%. Desuden meddelte 43% af arbejdsstyrken inden for bygge og anlæg, at deres arbejde udgør en risiko for deres helbred eller deres sikkerhed. 6 Konjunktur og arbejdsmarked Uge 36 (2. september 6. september 2002). 13

14 De internationale koncerner i bygge- og anlægsbranchen har tilsyneladende taget forebyggelsen til sig. Men de små og mellemstore virksomheder udgør 98% af det samlede antal virksomheder, og derfor er det meget vigtigt, at vi får dem inddraget i forebyggelsen af arbejdsulykker, siger AT. 20. januar 2003 Camilla Vakgaard 14

15 Bilag 1. Resultatets andel af nettoomsætningen I oktober 2002 offentliggjorde Byggeriets Arbejdsgivere en analyse af deres medlemsvirksomheders indtjening og rentabilitetsudvikling. Af denne analyse fremgår det, at for de 460 undersøgte virksomheder udgjorde resultatet 5,5% af nettoomsætningen i gennemsnit i Fordelt på virksomhedens størrelse er resultatet følgende: Tabel 2. Resultat i % af nettoomsætning opdelt efter størrelsen af virksomhedens omsætning. Gennemsnit < 5 mio. kr mio. kr. > 15 mio. kr. af alle virks. Nettoomsætning Resultat Resultat i % af nettooms. 5,5 8,2 4,9 5,2 Kilde: Byggeriets Arbejdsgivere "Indtjening i danske byggevirksomheder rentabilitetsudviklingen i sektoren 2001" fra oktober

16 Bilag 2. Hvad koster en arbejdsulykke? Tjekliste til opgørelse af prisen på en arbejdsulykke. Eksempel på aktiviteter. Listen kan udvides, så den rummer alle virksomhedens aktiviteter. Udarbejdet af BAT-kartellet med udgangspunkt i SACA-modellen. Timeforbrug Diverse omk. Aktiviteter i forbindelse med en arb.ulykke Antal timer Timesats I alt I alt Samlet beløb Løn til skadelidte - resten af dagen - resten af fraværsperioden - kollega er fraværende resten af dagen Administration - AT indberetning - korrigering af lønsedler - øvrig administration - samtale med læge - samtale med politi - samtale med AT - retssag Arbejdsopgaverne - planlægning og omrokering - annoncering efter vikar - oplæring af vikar - forlænget produktionstid - overarbejde Information - kollegers snak om ulykken - orientering af kolleger - orientering på sikkerhedsudvalgsmøde Diverse omkostninger - blomster eller chokolade til skadelidte - kollegers besøg i arbejdstiden - samtaler med skadelidte undervejs - manglende bonus fra forsikringsselskab - bøder for forsinket aflevering af projekt - manglende omsætning - mistede opgaver I alt 16

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Hvad koster sygefraværet

Hvad koster sygefraværet Hvad koster sygefraværet - direkte og indirekte omkostninger Hvad koster sygefraværet? I dette hæfte finder du eksempler på, hvordan man kan opgøre de økonomiske omkostninger ved en virksomheds sygefravær.

Læs mere

ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER

ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER DANSK TELE SUPPORT A/S - DANMARKS STØRSTE ANNONCEHAJ Annoncehajer er et stort og vedvarende problem for dansk erhvervsliv. Håndværksrådets hotline modtager dagligt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer 6 q

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvad koster sygefraværet

Hvad koster sygefraværet Hvad koster sygefraværet - direkte og indirekte omkostninger Hvad koster sygefraværet? I dette hæfte finder du eksempler på, hvordan man kan opgøre de økonomiske omkostninger ved en virksomheds sygefravær.

Læs mere

Workshop 420 v/ Birte Roest AM 2011. Hvordan er vi kommet i gang med at få sat økonomi på arbejdsmiljøet?

Workshop 420 v/ Birte Roest AM 2011. Hvordan er vi kommet i gang med at få sat økonomi på arbejdsmiljøet? Workshop 420 v/ Birte Roest AM 2011 Hvordan er vi kommet i gang med at få sat økonomi på arbejdsmiljøet? Birte Roest Arbejdsmiljøchef fra 1994 2011 (Århus Amt og Region Nordjylland Master of Public Management

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Analyse af annoncehajers salgsmetoder

Analyse af annoncehajers salgsmetoder Analyse af annoncehajers salgsmetoder Annoncehajer er et stort og vedvarende problem for dansk erhvervsliv. Håndværksrådets hotline modtager dagligt mange opkald fra virksomheder, der er kommet i klørene

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Er det virkelig farligere at bygge hus end at bore efter olie? Af Preben Skødt, ActSafe.

Er det virkelig farligere at bygge hus end at bore efter olie? Af Preben Skødt, ActSafe. Er det virkelig farligere at bygge hus end at bore efter olie? Af Preben Skødt, ActSafe. Vi har alle en travl hverdag og det at få den til at fungere med børn i institution/skole, arbejde, indkøb og madlavning

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervs- og Selskabs-styrelsen November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. N/A Tlf: Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 3 2.1 Baggrund

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Notat om status over arbejdsulykker 2014

Notat om status over arbejdsulykker 2014 Notat om status over arbejdsulykker 214 A.1 Antal arbejdsulykker Det samlede antal ulykker i 214 er opgjort til 1.982, heraf 43 ulykker med fravær. 1 De tilsvarende tal for 213 var 1.877 ulykker og 428

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Økonomi og arbejdsmiljø

Økonomi og arbejdsmiljø Økonomi og arbejdsmiljø Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd PKA-værktøjets formål Virksomhedens

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Medlemspulsundersøgelse

Medlemspulsundersøgelse Evaluering af kommunalreformen Medlemspulsundersøgelse FOA Juni 2007 REFORMGRUPPEN Medlemspulsundersøgelse om kommunalreformen Forbundet har gennemført en medlemspulsundersøgelse i april måned 2007 med

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget:

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget: Høringsnotat om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 168 om ændring af udlændingeloven (Beløbsordningen) UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGUDVALGET Christiansborg DK-1240 København K Tel.

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens perioden 2004-2010 Analysen viser, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for samtlige afsluttede evaluerede entrepriser i perioden var på 16,7 ulykker pr. mio. præsterede

Læs mere