Et godt arbejdsmiljø er en god investering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et godt arbejdsmiljø er en god investering"

Transkript

1 Et godt arbejdsmiljø er en god investering B A T K A R T E L L E T Januar

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Formål Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse af virksomhedens ulykkesomkostninger BAT-kartellets undersøgelse af prisen på arbejdsulykker i bygge- og anlægssektoren Casevirksomhederne Resultaterne af BAT's undersøgelse Medarbejdernes holdning til arbejdsmiljø generelt og arbejdsulykker i særdeleshed Konklusion Perspektivering Ulykkers påvirkning af virksomhedens ry og personaleomsætning Det samfundsmæssige perspektiv Internationale undersøgelser...13 Bilag 1. Resultatets andel af nettoomsætningen...15 Bilag 2. Hvad koster en arbejdsulykke?

3 1. Resumé BAT-kartellet har gennem interviews i en række bygge- og anlægsvirksomheder indsamlet detaljerede oplysninger om de aktiviteter, der følger i kølvandet på en arbejdsulykke. Disse interviews danner baggrund for nærværende notat. Endvidere har BAT opstillet et generelt redskab til beregning af prisen på en arbejdsulykke. Det er ikke et mål med analysen at placere skylden for en given arbejdsulykke, men udelukkende at afdække omkostningerne i den enkelte virksomhed i forbindelse med en arbejdsulykke, for dermed at vurdere om forebyggelse betaler sig også økonomisk. Vi har således valgt at begrænse undersøgelsen til kun at omhandle virksomhedens omkostninger ved en arbejdsulykke. Vi vurderer, at økonomiske argumenter vil være en hjælp til at overbevise bygge- og anlægsvirksomhederne, deres medarbejdere og deres arbejdsgiverorganisationer om det fornuftige i at prioritere bedre sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladserne og i hjemmefirmaerne. Af BAT-kartellets undersøgelse af bygge- og anlægsbranchen kan følgende konklusioner drages: Prisen på virksomhedernes arbejdsulykker varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Ved at udelade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige fire observationer på kr. Den andel som løn under sygdom udgør af de samlede omkostninger varierer fra 33 til 95%. For at dække omkostningerne ved en arbejdsulykke, skal der omsættes for ca. 18 gange så meget. Dvs. at hvis de samlede omkostninger er på kr., så skal virksomheden omsætte for ca kr. før udgiften er dækket. Denne meromsætning på kr. skal tjenes sideløbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. En ulykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning skal dække et hul og ikke kan opspares i form af overskud. Ifølge AMI er der registrerede ulykker inden for bygge og anlæg, hvilket betyder, at virksomhederne samlet skal generere en meromsætning hvert år på 2,2 mia. kr. for at betale for omkostningerne ved arbejdsulykker. Her er tale om et yderst forsigtigt skøn. De store koncerner inden for bygge og anlæg vurderer, at en gennemsnitlig arbejdsulykke koster mellem kr. Når flere og flere undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker fordyrer og forlænger byggeprocessen, så kan det undre, at de offentlige bygherrer ikke benytter sig mere af de muligheder, der ligger i at lade arbejdsmiljø og sikkerhed indgå i deres prækvalificering af entreprenører og som udvælgelseskriterium. En tilbagevendende årsag til ulykker er rod på byggepladsen. En anden ulykkesårsag, der går igen i undersøgelsen er fald fra højden, f.eks. stiger. Holdningen til sikkerhed er splittet mellem, at sikkerhed vedrører alle og alle påpeger forglemmelser eller mangler hos hinanden og, at man ikke blander sig i andres sikkerhed, men lader kolleger gøre som de vil. Af en tidligere undersøgelse gennemført af Handelshøjskolen og PricewaterhouseCoopers 1 kan man drage følgende konklusioner: 1 "Virksomhedens ulykkesomkostninger - En undersøgelse af omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker i udvalgte danske virksomheder" (2002). 3

4 For alle casevirksomhederne var de gennemsnitlige omkostninger for en mindre alvorlig ulykke ca kr., for en typisk ulykke ca kr. og for en alvorlig ulykke ca kr. Det er især myndighederne, som motiverer virksomhederne til at sænke antallet af arbejdsulykker. Derudover er niveauet for arbejdsmiljøarbejdet meget afhængigt af ejernes og koncernledelsens holdning til sikkerhed. Arbejdsulykker opleves af virksomhedens interessenter som et internt anliggende. Selv om en virksomhed ikke sælger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og blive udsat for ekstraomkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden. Ca. 2/3 af omkostningerne ved en arbejdsulykke er udbetaling af løn til skadelidte under fravær. Disse udgifter er synlige i et regnskab, hvorimod ca. 1/3 af omkostningerne er usynlige, dvs. ikke fremgår direkte af regnskabet. Der er således overensstemmelse mellem BAT's analyse og Handelshøjskolen og PricewaterhouseCoopers analyse. BAT's analyse fokuserer på de små og mellemstore virksomheder inden for bygge og anlæg, mens der i sidstnævnte analyse deltager en koncern. Som det fremgår af resultaterne bevirker deltagelse af en koncern, at de gennemsnitlige omkostninger forbundet med en ulykke forøges væsentligt. 2. Indledning I Danmark har interessen for at forebygge arbejdsulykker været varierende inden for de seneste årtier. Der har været en stigende interesse inden for de seneste 5 år, som har øget kravene til indsatsen. Forskellige ulykkesforebyggende aktiviteter fra myndigheder og byggebranchen er eksempler herpå. Et andet eksempel er opgørelser over de 10 farligste job. Yderligere vil det i fremtiden med manglen på arbejdskraft være nødvendigt med en forbedring af arbejdsmiljøet for at fastholde arbejdskraft og reducere fravær fra arbejdspladsen. For mange arbejdsgivere er en god arbejdsmiljøstandard også blevet en vigtig faktor i rekrutteringen af arbejdskraft, idet forbedringer af arbejdsmiljøet kan gøre arbejdet mere attraktivt. De stigende omkostninger i sundhedssektoren vil også kunne modvirkes ved en øget forebyggende indsats til forbedring af arbejdsmiljøet. En af myterne i forbindelse med arbejdsmiljøpolitiske tiltag er, at det arbejdsmiljø, der er en kvalitet for arbejdskraften, er en udgift for produktionen. En vigtig teoretisk afvisning af denne myte er leveret af Michael E. Porter 2, der argumenterede for, at miljøkrav til virksomhederne stimulerer innovation og konkurrenceevne. Synspunktet synes at ligge i forlængelse af det koncept, som Porter udvikler, hvor stærke krav fra leverandører, forbrugere og den offentlige sektor presser virksomhederne til en bedre konkurrenceevne og bringer dem i en situation, hvor de står forrest i en udvikling, der forventes at slå igennem globalt. Porter nævner direkte den danske vindmølleindustri som eksempel på en positiv synergi mellem det offentlige, forbrugere og virksomheder. Tilsvarende viser flere undersøgelser 3, at der et stykke af vejen er en positiv sammenhæng mellem produktivitet og oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, og at der derfor, for en lang række virksomheder, er et uudnyttet økonomisk vækstpotentiale at hente ved en forbedring af arbejdsmiljøet. 2 "The Competitive Advantage of Nations" (1991). 3 Se f.eks. Brulin et al. (1994) og Aust (2001). 4

5 Arbejdsulykker pålægger hvert år arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet som helhed en betydelig økonomisk byrde. Nogle af disse omkostninger, såsom løn under sygdom, er tydelige i virksomhedernes regnskab og kan uden problemer opgøres i kroner. En stor del af omkostningerne ved en arbejdsulykke er dog til dels skjulte eller vanskelige at prisfastsætte. Andre omkostninger viser sig først på det lange sigt. Administrative aktiviteter, der følger i kølvandet på en ulykke, kan være svære at kortlægge, mens skader på et firmas image er nærmest umuligt at prisfastsætte for ikke at tale om prisen på et godt helbred. Hvert år registreres ca arbejdsulykker i Danmark. Også i Danmark regner Arbejdsmiljøinstituttet med, at der sker flere ulykker end der indberettes. De vurderer, at der reelt er dobbelt så mange arbejdsulykker om året. Dette dokumenterer AMI ved sammenligning med skadestueindberetninger. EU's Arbejdsmiljøagentur anslår, at mellem 2,6 og 3,8% af BNP går tabt hvert år på grund af arbejdsulykker. På baggrund af materiale indsamlet af bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) vurderer EU's Arbejdsmiljøagentur, at det for Danmark betyder et tab på mellem 34,2 og 50 mia. kr. Dette beløb er en samlet opgørelse for alle brancher og dækker over udgifter for samfund, virksomhed og skadelidte. 3. Formål Formålet med denne BAT-undersøgelse er at sætte en pris på arbejdsulykker i bygge- og anlægssektoren og finde frem til de faktorer, der er afgørende for prisen. Med ordet "arbejdsulykker" mener vi ikke kun særligt alvorlige eller på anden måde omfattende ulykker. Vi ønsker at belyse alle slags anmeldelsespligtige ulykker, også de typiske eller mindre alvorlige. BAT-kartellet har gennem interviews i en række bygge- og anlægsvirksomheder indsamlet detaljerede oplysninger om de aktiviteter, der følger i kølvandet på en arbejdsulykke. Disse interviews danner baggrund for nærværende notat. Endvidere har BAT opstillet et generelt redskab til beregning af prisen på en arbejdsulykke. Det er ikke et mål med analysen at placere skylden for en given arbejdsulykke, men udelukkende at afdække omkostningerne i den enkelte virksomhed i forbindelse med en arbejdsulykke, for dermed at vurdere om forebyggelse betaler sig. Vi har således valgt at begrænse undersøgelsen til kun at omhandle virksomhedens omkostninger ved en arbejdsulykke og således ikke privatøkonomiske eller samfundsøkonomiske omkostninger. Vi vurderer, at økonomiske argumenter vil være en hjælp til at overbevise bygge- og anlægsvirksomhederne, deres medarbejdere og branchens organisationer om det fornuftige i at indføre bedre sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen. Havde vi medregnet det offentliges udgifter pga. dårligt arbejdsmiljø, så ville gennemsnitsprisen på en arbejdsulykke blive mangedoblet. En yderligere forøgelse vil forekomme, hvis vi medregner den skadelidtes indtægtstab og evt. mistet arbejdsevne. 4. Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse af virksomhedens ulykkesomkostninger I januar 2002 udkom rapporten "Virksomhedens ulykkesomkostninger En undersøgelse af omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker i udvalgte danske virksomheder". Rapporten er udarbejdet af forskere fra Handelshøjskolen i Århus i samarbejde med konsulenter fra PricewaterhouseCoopers. Projektet er finansieret af Arbejdstilsynet. Formålet med projektet er at undersøge, hvad en arbejdsulykke koster og om denne viden kan være med til at sænke antallet af arbejdsulykker. Økonomiske beregninger af omkostninger forbundet med en ulykke forebygger ikke i sig selv ulykker, men sammen 5

6 kan de være med til at øge virksomhedens motivation til at forebygge ulykker. Det har været det overordnede udgangspunkt for projektet. Mere konkret har formålet med projektet været at afprøve en metode, SACA-metoden (Systematic Accident Cost Analysis), til identifikation og vurdering af virksomhedens ulykkesomkostninger. Økonomiske beregninger bliver tit kaldt for erhvervslivets sprog. Opgørelser af virksomhedens omkostninger ved arbejdsulykker kan vise sikkerhedsindsatsens værdi for virksomheden i kroner. Det vil sige, hvor mange penge virksomheden kan undgå at betale, når en arbejdsulykke forebygges. Økonomiske opgørelser af ulykkesomkostninger kan derfor tilføje en yderligere dimension omkring behovet for at mindske antallet af arbejdsulykker. SACA-metoden går ud på først at identificere de aktiviteter, der udføres, når der sker en arbejdsulykke for derefter at vurdere, hvilke omkostninger disse aktiviteter har påført virksomheden. Det betyder, at virksomhedens ulykkesomkostninger i SACA-projektet forstås som de omkostninger, der opstår, når der sker en arbejdsulykke i virksomheden, og som virksomheden skal betale. Definitionen indebærer ikke faste omkostninger til virksomhedens sikkerhedsarbejde som f.eks. sikkerhedsafdelingens driftsomkostninger. Generelt er der tale om omkostninger forbundet med tidsforbrug, anskaffelser, eksterne serviceydelser og andre omkostninger som f.eks. bøder. Med hensyn til tidsforbrug er der både tale om den tid, der anvendes til udførelse af aktiviteter, der opstår på grund af arbejdsulykken og eventuelle tab af arbejdstimer, f.eks. på grund af nedsat effektivitet og produktivitet. Handelshøjskolens undersøgelse er udført i 9 danske virksomheder, fordelt på træ- og møbelbranchen, bygge- og anlægsbranchen og rengøringsbranchen. Inden for hver branche er der udvalgt en mindre, en mellemstor og en stor virksomhed. I hver virksomhed blev 3 forskellige ulykker analyseret. Ulykkerne er valgt som repræsentative for hhv. en alvorlig, en mindre alvorlig og en typisk ulykke i virksomheden. Undersøgelsen kan derfor påpege relationer og sammenhænge i de enkelte undersøgte virksomheder, men der kan ikke som sådan generaliseres til andre virksomheder, brancher eller typer af ulykker. Undersøgelserne af 27 ulykker gav følgende resultater. I gennemsnit udgør omkostningen til løn under sygdom 65% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke. For alle casevirksomhederne var de gennemsnitlige omkostninger for en mindre alvorlig ulykke ca kr., for en typisk ulykke ca kr. og for en alvorlig ulykke ca kr. Der var dog stor variation i omkostningerne i de undersøgte virksomheder. Ulykkesomkostningerne for de enkelte ulykker blev opgjort og sat i relation til casevirksomhedernes størrelse, antal årlige ulykker m.v. Et beregnet gennemsnit viser, at de totale årlige ulykkesomkostninger hos casevirksomhederne ligger i intervallet mellem kr. og kr. Det gælder stort set for alle interessentgrupper, at casevirksomhederne ikke oplevede så stor en interesse for arbejdsulykker, som det måske kunne forventes. Ifølge de undersøgte virksomheder er det især myndighederne, som motiverer virksomhederne til at øge den forebyggende indsats og sænke antallet af arbejdsulykker. Derudover er niveauet for arbejdsmiljøarbejdet meget afhængigt af ejernes og koncernledelsens holdning til sikkerhed. Der kunne også mærkes en vis interesse hos nogle få business-to-business relationer, hvilket især blev fremhævet af bygge- og anlægsvirksomhederne. De havde oplevet, at man kunne risikere at blive valgt fra som leverandør i prækvalifikationer, hvis ikke der kunne dokumenteres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau og dertilhørende sikkerhedssystem. De adspurgte virksomheder kunne ikke rapportere om den store interesse i arbejdsulykker hos f.eks. nye medarbejdere, investorer, långivere eller 6

7 forbrugere. I hvert fald ikke noget som kunne få disse grupper til at træffe nogle, for virksomheden, ugunstige beslutninger. Forskerne på Handelshøjskolen og konsulenterne fra PricewaterhouseCoopers har derfor overordnet konkluderet, at arbejdsulykker opleves af virksomhedens interessenter som et internt anliggende. Det kan også konkluderes på basis af erfaringerne fra casevirksomhederne, at selv om de ikke sælger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og blive udsat for ekstraomkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden. Desuden viste undersøgelsen, at ca. 2/3 af omkostningerne ved en arbejdsulykke er udgifter til skadelidtes fravær i form af løn under sygdom. Disse udgifter er synlige i et regnskab, mens ca. 1/3 af omkostningerne ikke fremgår direkte af regnskabet. På baggrund af Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse har BAT ønsket at se nærmere på bygge- og anlægsbranchen. I førnævnte undersøgelse har tre virksomheder inden for bygge og anlæg deltaget. Dette lave antal gør, at undersøgelsen ikke kan generaliseres til at gælde hele bygge- og anlægsbranchen. Endvidere må alle tre virksomheder betegnes som forholdsvis store, idet den mindste af de tre virksomheder har mellem 25 og 75 medarbejdere og til sammenligning består bygge- og anlægsbranchen hovedsageligt af små virksomheder med 0-20 medarbejdere. Den store bygge- og anlægsvirksomhed i undersøgelsen har over 250 medarbejdere, og dermed vejer den meget tungt i undersøgelsen. Man må forvente, at en arbejdsulykke, i en virksomhed af den størrelse, koster mere end i en lille virksomhed, idet mange flere mennesker bruger tid på at sætte sig ind i eller orientere om en arbejdsulykke. Der vil desuden være flere ansatte, som skal orienteres og som bruger tid til at snakke om og bearbejde ulykken. 5. BAT -kartellets undersøgelse af prisen på arbejdsulykker i bygge- og anlægssektoren BAT's forventning til undersøgelsen af små og mindre virksomheder var, at resultaterne ikke ville følge samme fordeling som Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse, idet de små og mindre virksomheder typisk ikke har ligeså store omkostninger ved en arbejdsulykke som store virksomheder, jvf. ovenstående. Typisk er det mester selv eller en kontoransat, der udfører alt det administrative arbejde. Derved kommer udgiften til løn under sygdom til at udgøre en langt højere andel af omkostningerne ved en arbejdsulykke. Desuden ønskede BAT at afdække hvilke faktorer, der kunne forhøje omkostningerne ved en arbejdsulykke markant. Endelig undersøgte BAT medarbejdernes holdning til arbejdsulykker. BAT har taget udgangspunkt i Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers model, SACA-modellen, til at identificere alle relevante udgifter forbundet med en arbejdsulykke. Desuden har BAT brugt SACA-modellen til at udarbejde en tjekliste til brug for virksomhederne i udregningen af prisen på en arbejdsulykke. BAT's tjekliste består af de udgifter, som er fælles for de undersøgte virksomheder og herudover en række udgifter, som er relevante for de mellemstore virksomheder. Tjeklisten er ment som et udgangspunkt, og det er naturligvis muligt at udvide den med de for virksomheden relevante udgifter. Tjeklisten er vedlagt bagerst i notatet. 7

8 5.1 Casevirksomhederne BAT har undersøgt 6 virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Heraf har 2 virksomheder under 10 ansatte, 2 virksomheder har mellem 10 og 20 ansatte og 2 virksomhed har mellem 20 og 100 ansatte. Virksomhederne er valgt ud så de fagligt repræsenterer sammensætningen i BAT og desuden er de valgt udfra en geografisk spredning. 5.2 Resultaterne af BAT's undersøgelse Prisen på virksomhedernes arbejdsulykke varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Imidlertid siger et gennemsnit ikke så meget, hvis spredningen mellem de 6 resultater er stor. Der kan være resultater, der trækker uforholdsmæssigt meget op eller ned. Ved at udelade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige fire observationer på kr. Undersøgelser af de 6 virksomheder viser, at den andel som udgiften til løn under sygdom udgør af de samlede omkostninger varierer fra 33 til 95%. Som det fremgår af tabel 1, så fordeler resultaterne sig med hhv. 33, 41, 52, 82, 94 og 95%. For virksomhed 2, 5 og 6, der skiller sig ud ved at have høje skjulte omkostninger, er der særlige tilfælde, der gør sig gældende. For virksomhed 2 skete der det efter ulykken, at de mistede årets bonus fra forsikringsselskabet. Det fordyrede udgiften væsentligt. For virksomhed 5 var skadelidte en nøglemedarbejder med specielle arbejdsopgaver, hvilket betød, at der skulle investeres meget tid og mange penge i oplæring af en anden medarbejder. For virksomhed 6 var skadelidte i en slags skånejob med mindre arbejdsbyrde i 3 uger efter sin tilbagevenden. Tabel 1. Udgiften til løn under sygdom i % af de samlede omkostninger. Virks. 1 Virks. 2 Virks. 3 Virks. 4 Virks. 5 Virks. 6 Antal ansatte Løn under sygdom i % 82% 33% 95% 94% 41% 52% Ulykkestype Mindre alvorlig / Typisk Alvorlig Alvorlig Typisk Alvorlig Mindre alvorlig / Typisk Antal fraværsdage Skade Årsag til skaden Forvred knæet Mistede balancen på stige Brækket håndled Gled ved hop ned fra bord Brækket ankel Trådte forkert Finger af led Mistede balancen på stige Brækket ankel Mistede balancen på stige Slag til ryggen Mistede balancen på stigen da den gled Det er meget individuelt, hvordan virksomhedernes forsikringsaftaler er sat sammen. Arbejdsskadeforsikringer og erstatningsansvarsforsikringer er fastsat ud fra en forventning til faget generelt 4. Hver virksomhed bliver ikke vurderet individuelt ligesom en skade eller ulykke ikke udløser en præmiestigning. Individuel vurdering sker kun for store virksomheder og her kan der også blive tale om en præmiestigning i tilfælde af et stigende antal ulykker. For de små og mellemstore virksomheder kan man til en vis grad sige, at virksomhederne inden for hvert fag hæfter solidarisk, idet en generel stigende tendens i skadeudbetalinger udløser en generel præmiestigning. Samtidig får den enkelte virksomhed ikke en præmienedsættelse ud af at forbedre sig, hvis faget samlet ikke gør. 4 Henvendelse er foretaget til TopDanmark og Codan. 8

9 Som forsikringsmarkedet ser ud i dag mangler der altså et incitament for de små og mellemstore virksomheder til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmiljøområdet. Graden af specialisering blandt medarbejderne er ligeledes individuel for hver virksomhed, og kan komme til at fordyre omkostningerne markant. Jo mere specialiseret en medarbejder er, jo større er risikoen for, at en arbejdsulykke bliver meget dyr. Der er jo dermed behov for mere oplæring, hvor en medarbejder ikke er 100% produktiv. Disse eksempler på faktorer, der er med til at fordyre prisen på en arbejdsulykke, er bare to ud af mange. Herudover er der en række faktorer, der ikke kan gøres op i penge og som derfor ikke er medtaget i undersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om, at det ikke er alle medarbejdere, der er lige nemme at erstatte. Der kan være medarbejdere, der tjener flere penge til virksomheden og hvis fravær medfører et større fald i omsætningen. En eksakt opgørelse af denne faktor vil kræve, at virksomheden har opgørelser over hvor meget hver medarbejder tjener til virksomheden. Hvis virksomheden vælger ikke at ansætte en vikar, så skal der kalkuleres med et tab i omsætningen svarende til skadelidtes indtjening i fraværsperioden. Udover dette tab skal virksomheden betale en lønudgift til en uproduktiv ansat. Desuden er det værd at nævne, at for at dække omkostningerne ved en arbejdsulykke, så skal der omsættes for ca. 18 gange så meget 5. Denne faktor er baseret på en analyse foretaget af Byggeriets Arbejdsgivere vedr. indtjeningen i danske byggevirksomheder. Heraf fremgår det, at de undersøgte 460 virksomheder i gennemsnit havde en profitrate på 5,5%. Dvs. at hvis de samlede omkostninger til en arbejdsulykke er på kr., så skal virksomheden omsætte for ca kr. før udgiften er dækket. Se bilag 1 for en opdeling på virksomhedens størrelse. Denne meromsætning på kr. skal vel at mærke tjenes sideløbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. Det kræver, at virksomheden er mere aktiv med at finde kunder og påtager sig flere opgaver. Det kan medføre overarbejde og desuden kan det være svært i situationer, hvor der er stor konkurrence, eller hvis markedet er mættet. En ulykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning skal dække et hul og ikke kan opspares i form af overskud. 5.3 Medarbejdernes holdning til arbejdsmiljø generelt og arbejdsulykker i særdeleshed I de 6 virksomheder som BAT interviewede, blev mester og sikkerhedsrepræsentanten spurgt om medarbejdernes generelle holdning til arbejdsmiljø og især arbejdsulykker. Alle 6 virksomheder gav udtryk for, at der ikke bliver spurgt til arbejdsmiljøet, hverken ved ansættelsen eller efterfølgende. Medarbejderne kan godt skelne mellem ulykker som følge af mangler ved materiellet, og hvad de selv betegnede som hændelige uheld. Som eksempler på hændelige uheld blev nævnt at træde forkert eller overse et trin på stigen. Desuden kan der være tale om personlige fejl som årsag til ulykken. Det blev nævnt af flere virksomheder, at en tilbagevendende årsag til ulykker er rod på byggepladsen. En anden ulykkesårsag, der går igen i undersøgelsen, er fald fra en stige. Disse to typer af ulykkesårsager blev beskrevet som typiske, men graden af ulykkens alvor vil naturligvis variere. På spørgsmålet om, hvorvidt alderen er afgørende for holdningen til arbejdsulykker, så nævnte tre af virksomhederne, at der ikke er forskel i holdningen til ulykker. I en enkelt 5 Byggeriets Arbejdsgivere "Indtjening i danske byggevirksomheder rentabilitetsudviklingen i sektoren 2001" (oktober 2002). 9

10 virksomhed synes de unge, at de er mere usårlige, mens to virksomheder oplevede, at de unge er mere bevidste om sikkerhed. Her blev det også nævnt, at rutinen og vaner synes at medføre, at der slækkes på opmærksomheden. Samtidig blev det dog også nævnt, at de unge gerne vil gøre deres egne erfaringer, og at de er meget hurtige til at opfange og lære de ældres dårlige vaner. De unge er som regel også i en fysisk form der gør, at de kan slippe af sted med f.eks. at løfte mere end tilladt. Hvad angår personlige værnemidler, så kniber det flere steder med at anvende dem. For 5 af virksomhederne gælder det, at personlige værnemidler ikke er udpræget brugt, mens en enkelt virksomhed oplever, at de unge er særdeles opmærksomme på arbejdsmiljø og passer meget godt på sig selv. I 5 af virksomhederne påpeger sikkerhedsrepræsentanten, byggeleder eller mester det, når han ser det, mens det i én virksomhed er de unge, der kommer med de formanende ord. Tre af virksomhederne oplever, at holdningen til sikkerhed er, at sikkerhed vedrører alle og alle påpeger forglemmelser eller mangler hos hinanden; alle passer på alle. Der kan dog være en tendens til, at det er de samme, der bringer det op. I den ene virksomhed de unge. En tredje virksomheds erfaringer er, at man ikke blander sig i andres sikkerhed, man lader kolleger gøre som de vil. Eksempel på dårlig sikkerhed: I oktober måned 2002 gennemførte Arbejdstilsynet en indsats rettet mod anhugning i bygge- og anlægsbranchen. Arbejdstilsynet besøgte virksomheder og resultatet var 120 strakspåbud, 144 påbud og 12 potentielle retssager. Det understreger behovet for uddannelse og kontrol med sikkerheden i forbindelse med anhugning. Indsatsen viste også, at der i bygge- og anlægsbranchen fortsat er problemer med certifikater, da mange kranførere enten ikke har et certifikat eller har en forkert type. Herudover blev der givet flest anmærkninger i forbindelse med løftegrejet, som i mange tilfælde ikke er vedligeholdt, afprøvet eller mærket korrekt, hvilket er et stort problem, som i høj grad mindsker sikkerheden i forbindelse med anhugning. 6. Konklusion Prisen på virksomhedernes arbejdsulykke varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Ved at udelade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige tre observationer på kr. Den andel som udgiften til løn under sygdom udgør af de samlede omkostninger varierer fra 33 til 95%. For at dække omkostningerne ved en arbejdsulykke, så skal der omsættes for ca. 18 gange så meget. Dvs. at hvis de samlede omkostninger er på kr., så skal virksomheden omsætte for ca kr. før udgiften er dækket. Denne meromsætning på kr. skal tjenes sideløbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. En ulykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning skal dække et hul og ikke kan opspares i form af overskud. Ifølge AMI er der registrerede ulykker inden for bygge og anlæg, hvilket betyder, at virksomhederne samlet skal generere en meromsætning hvert år på 2,2 mia. kr. for at betale for omkostningerne ved arbejdsulykker. Her er tale om et yderst forsigtigt skøn. De store koncerner inden for bygge og anlæg vurderer, at en gennemsnitlig arbejdsulykke koster mellem kr. Alle fem virksomheder gav udtryk for, at de ansatte ikke spørger til arbejdsmiljøet, hverken ved ansættelsen eller efterfølgende. 10

11 Medarbejderne kan godt skelne mellem typer af ulykker. Medarbejdernes alder er ikke afgørende for holdningen til sikkerhed. En tilbagevendende årsag til ulykker er rod på byggepladsen. En anden ulykkesårsag, der går igen i undersøgelsen er fald fra stiger. Holdningen til sikkerhed er splittet mellem, at sikkerhed vedrører alle og alle påpeger forglemmelser eller mangler hos hinanden og, at man ikke blander sig i andres sikkerhed, men lader kolleger gøre som de vil. Med gennemsnitlige omkostninger pr. ulykke på kr. giver det, for virksomhederne inden for bygge og anlæg, en samlet direkte udgift til arbejdsulykker på 120 mio. Ulykker koster og prisen er høj for alle parter. Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering, der i den grad kan betale sig på lidt længere sigt. 7. Perspektivering Ifølge AT blev der i perioden i gennemsnit anmeldt knap arbejdsulykker om året inden for bygge og anlæg. Med gennemsnitlige omkostninger pr. ulykke på kr. giver det, for virksomhederne, en samlet direkte udgift til arbejdsulykker på 120 mio. kr. Regneeksempel A: Ved et antal registrerede ulykker på og en meromsætning pr. ulykke på kr. fås at bygge- og anlægsbranchen hvert år skal meromsætte for 2,2 mia. kr. Som illustration svarer 2,2 mia. kr. til boliger på 80 m 2 ved en pris på kr. pr. m 2 i opførelsesomkostninger i det almene byggeri. Som nævnt ovenfor vurderer AMI, at halvdelen af arbejdsulykkerne i bygge og anlæg ikke anmeldes. Regneeksempel B: Hvis vi derfor regner med, at der har været arbejdsulykker om året, bliver omkostningerne 240 mio. kr. som bygge- og anlægsvirksomhederne betaler hvert år for arbejdsulykker. Til at dække denne udgift skal virksomhederne omsætte for 4,3 mia. kr. hvert år. For ikke at miste indtjening pga. en arbejdsulykke, skal den ekstra omsætning på 4,3 mia. kr. ligge ud over de planlagte opgaver. Disse tal kan opfattes som et minimum for branchen, idet de undersøgte virksomheder alle er små og som nævnt ovenfor må prisen på en arbejdsulykke formodes at være højere i en stor virksomhed. Skanska, NCC og MTHøjgaard vurderer alle, at deres udgifter er væsentligt højere. Ulykker koster og prisen er høj for alle parter. Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering, der i den grad kan betale sig på lidt længere sigt. En investering i virksomhedernes vigtigste ressource; medarbejderne og deres evne til at skabe omsætning. Skanska undersøgte i deres egne arbejdsulykker og kom på den baggrund frem til, at en typisk ulykke hos dem koster kr. Ved at fokusere på sikkerheden og herunder at forebygge ulykker, kunne Skanska notere sig et fald i arbejdsulykker fra Dette fald opgjorde Skanska til at have betydet en besparelse på 8 mio. kr. Endvidere er det Skanskas opfattelse, at de nye ansatte, især fra små og mindre virksomheder, har en mere tilfældig holdning til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er ofte nødvendigt at omskole dem. 11

12 NCC vurderer, at en arbejdsulykke koster kr. i gennemsnit, og at de sparer mio. kr. ved at fokusere på arbejdsmiljø, herunder også ved at mindske sygefraværet. Disse tal underbygger BAT's forventninger om dels, at der i store virksomheder i gennemsnit er større omkostninger forbundet med en ulykke, og dels at de beløb, der er at spare ved at prioritere arbejdsmiljø højere, er større end de fleste gør sig forestillinger om. Én af de 6 undersøgte virksomheder er blevet opkøbt og indgår nu som datterselskab i en større koncern. I den forbindelse er virksomheden blevet bedt om at udarbejde hændelsesrapporter for "nær-ved-ulykker". Det underbygger Skanskas opfattelse om, at der i de små virksomheder ikke er det samme fokus på arbejdsmiljø, som der er i de større koncerner. Denne oplevelse af, at de små og mindre virksomheder tager lettere på sikkerheden end de store koncerner, bekræfter BAT's tidligere konklusion om, at Beskæftigelsesministerens afmontering af sikkerhedsrepræsentanter i hjemmefirmaer med under 10 ansatte er en alvorlig fejltagelse, som forringer arbejdsmiljøet betydeligt. Virksomheder, der ønsker at anvende den model, som er omtalt her, kan henvende sig til Camilla Vakgaard i BAT-kartellet på telefon eller I øvrigt er der mulighed for at hente inspiration og gode råd til arbejdet med arbejdsmiljø og sikkerhed hos en række forskellige arbejdsmiljørådgivere, herunder bedriftssundhedstjenesten (BST), organisationerne, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg og Arbejdsmiljørådets Servicecenter. 8. Ulykkers påvirkning af virksomhedens ry og personaleomsætning Hvorvidt en virksomheds ry bliver påvirket af arbejdsulykker er svært at fastslå, og det er tæt på umuligt at bestemme en pris for dårligt eller forværret ry. For store virksomheder, der giver tilbud på opgaver i f.eks. USA er der et helt andet fokus på arbejdsulykker. Det er mere almindeligt, at amerikanske bygherrer beder om ulykkesstatistikker eller har indarbejdet spørgsmålet i udbudsmaterialet. I Danmark er det ikke så udbredt, men tendensen er, at der lægges mere og mere vægt på arbejdsmiljø generelt og f.eks. har DR ladet arbejdsmiljø og sikkerhed indgå som parameter i deres prækvalifikation og udvælgelse af entreprenører til deres projekt i Ørestaden. På trods af, at bestemmelserne vedr. virksomhedens tekniske formåen er flyttet fra tilbudsbekendtgørelsen til vejledningen, så findes der stadig mulighed for at stille krav til arbejdsmiljøet ved udbud af bygge- og anlægsopgaver, både ved offentlig og begrænset licitation samt underhåndsbud. Arbejdsulykker kan give anledning til højere personaleomsætning, hvilket er en udgift for virksomheden. Det kan opgøres i penge, hvor lang tid der bruges på annoncering, samtaler o.a. Det kan derimod ikke uden videre opgøres i penge, hvad en højere personaleomsætning betyder for de øvrige medarbejdere og produktiviteten. Man kan forestille sig, at højere personaleomsætning skaber en form for utryghed blandt medarbejderne eller en oplæringsfase, hvor en ny medarbejder skal finde sin plads og rutinerne i et sjak eller sammen med en makker. 9. Det samfundsmæssige perspektiv Ifølge Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er der to typer udgifter, der får indflydelse på den samlede regning, når det drejer sig om arbejdsulykker. Der er de direkte udgifter, der er forbundet med selve ulykken og den behandling, som den medfører for skadelidte. Det er f.eks. hospitalsophold, efterbehandling, revalidering og anskaffelse af 12

13 hjælpemidler. Desuden er der den indirekte udgift for samfundet i form af produktionstab ved fravær. Denne indirekte udgift udgør langt den største del af den samlede samfundsomkostning i forbindelse med arbejdsulykker, påpeger Kjeld Møller Pedersen. Når flere og flere undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker fordyrer og forlænger byggeprocessen, så kan det undre, at de offentlige bygherrer på alle niveauer ikke benytter sig mere af de muligheder, der ligger i at lade arbejdsmiljø og sikkerhed indgå i deres prækvalificering af entreprenører og rådgivere og som udvælgelseskriterier. BAT mener, at det er på høje tid, at de offentlige bygherrer træder i karakter og stiller arbejdsmiljøkrav til de entreprenører, der udfører deres bygge- og anlægsopgaver. Især set i lyset af den store regning som det offentlige hvert år betaler i form af sygedagpenge. Ifølge Beskæftigelsesministeriet 6 var de samlede udgifter til sygedagpenge i 2001 på 9,3 mia. kr. Bygge- og anlægsbranchens andel af arbejdsstyrken er ca. 5%, men branchens andel af modtagere af sygedagpenge er helt oppe på 12%. Det svarer til knap personer, der på et eller andet tidspunkt i 2001 fik sygedagpenge inden for bygge og anlæg. Det svarer til ca. 1/3 af alle beskæftigede i branchen. Sygedagpengemodtagelsen er altså stærkt overrepræsenteret for bygge- og anlægsbranchen, hvilket gør branchen til et oplagt indsatsområde. Ud over de mange penge, som det offentlige kan spare ved at reducere antallet af arbejdsulykker, så medfører arbejdsskader jo et fald i arbejdsstyrken, hvilket også burde have regeringens interesse. Regeringen vurderer, at der vil blive mangel på arbejdskraft i løbet af de næste år og har slået et stort slag for at få flere i arbejde. En oplagt måde, hvorpå man kan forlænge den enkelte persons arbejdsdygtige periode, er ved at mindske nedslidning og ulykker og dermed mindske fravær. Der er mange personer, der kan fortsætte i arbejdsstyrken, hvis man kan nedsætte eller helt undgå det store antal nedslidningsskader og arbejdsulykker. 10. Internationale undersøgelser De mange internationale undersøgelser på området illustrerer, at Danmark ikke står alene med problemet med arbejdsulykker europæiske lønmodtagere dør hvert år som følge af en ulykke på deres job. Heraf ca. 50 danskere. Trods indsatsen for at forebygge arbejdsulykker bliver fem millioner europæere hvert år ramt af en arbejdsulykke, som i gennemsnit medfører mindst tre sygedage. Af disse fem millioner ulykker sker de inden for bygge- og anlægssektoren. Det svarer til, at bygge- og anlægsbranchen i Europa står for ca. 17% af alle arbejdsulykker. Til sammenligning arbejder kun ca. 8% af arbejdsstyrken inden for bygge og anlæg. Der er altså også på europæisk plan en klar overrepræsentation af arbejdsulykker inden for bygge- og anlægsbranchen. Det europæiske Arbejdsmiljøagentur antager, at der er en tendens til underindberetning af arbejdsulykker, men at det hovedsageligt er de mindre alvorlige ulykker, der ikke bliver indberettet. I år 2000 undersøgte Dublin Instituttet lønmodtageres fravær i løbet af de sidste 12 måneder pga. en arbejdsulykke. Bygge- og anlægssektoren var den sektor, der rapporterede om det højeste fravær ud af i alt 11 sektorer. Ca. 10% af de ansatte inden for bygge- og anlægssektoren meldte om fravær pga. en arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder. Gennemsnittet for alle sektorer var 6%. Desuden meddelte 43% af arbejdsstyrken inden for bygge og anlæg, at deres arbejde udgør en risiko for deres helbred eller deres sikkerhed. 6 Konjunktur og arbejdsmarked Uge 36 (2. september 6. september 2002). 13

14 De internationale koncerner i bygge- og anlægsbranchen har tilsyneladende taget forebyggelsen til sig. Men de små og mellemstore virksomheder udgør 98% af det samlede antal virksomheder, og derfor er det meget vigtigt, at vi får dem inddraget i forebyggelsen af arbejdsulykker, siger AT. 20. januar 2003 Camilla Vakgaard 14

15 Bilag 1. Resultatets andel af nettoomsætningen I oktober 2002 offentliggjorde Byggeriets Arbejdsgivere en analyse af deres medlemsvirksomheders indtjening og rentabilitetsudvikling. Af denne analyse fremgår det, at for de 460 undersøgte virksomheder udgjorde resultatet 5,5% af nettoomsætningen i gennemsnit i Fordelt på virksomhedens størrelse er resultatet følgende: Tabel 2. Resultat i % af nettoomsætning opdelt efter størrelsen af virksomhedens omsætning. Gennemsnit < 5 mio. kr mio. kr. > 15 mio. kr. af alle virks. Nettoomsætning Resultat Resultat i % af nettooms. 5,5 8,2 4,9 5,2 Kilde: Byggeriets Arbejdsgivere "Indtjening i danske byggevirksomheder rentabilitetsudviklingen i sektoren 2001" fra oktober

16 Bilag 2. Hvad koster en arbejdsulykke? Tjekliste til opgørelse af prisen på en arbejdsulykke. Eksempel på aktiviteter. Listen kan udvides, så den rummer alle virksomhedens aktiviteter. Udarbejdet af BAT-kartellet med udgangspunkt i SACA-modellen. Timeforbrug Diverse omk. Aktiviteter i forbindelse med en arb.ulykke Antal timer Timesats I alt I alt Samlet beløb Løn til skadelidte - resten af dagen - resten af fraværsperioden - kollega er fraværende resten af dagen Administration - AT indberetning - korrigering af lønsedler - øvrig administration - samtale med læge - samtale med politi - samtale med AT - retssag Arbejdsopgaverne - planlægning og omrokering - annoncering efter vikar - oplæring af vikar - forlænget produktionstid - overarbejde Information - kollegers snak om ulykken - orientering af kolleger - orientering på sikkerhedsudvalgsmøde Diverse omkostninger - blomster eller chokolade til skadelidte - kollegers besøg i arbejdstiden - samtaler med skadelidte undervejs - manglende bonus fra forsikringsselskab - bøder for forsinket aflevering af projekt - manglende omsætning - mistede opgaver I alt 16

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Hvad koster sygefraværet

Hvad koster sygefraværet Hvad koster sygefraværet - direkte og indirekte omkostninger Hvad koster sygefraværet? I dette hæfte finder du eksempler på, hvordan man kan opgøre de økonomiske omkostninger ved en virksomheds sygefravær.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens perioden 2004-2010 Analysen viser, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for samtlige afsluttede evaluerede entrepriser i perioden var på 16,7 ulykker pr. mio. præsterede

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN?

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? MILJØ- OG SOCIALSEKRETARIATET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? Arbejdsmiljøcertifikat hvorfor og hvordan? Der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på over halvdelen af virksomhederne inden for

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Økonomi og arbejdsmiljø

Økonomi og arbejdsmiljø Økonomi og arbejdsmiljø Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd PKA-værktøjets formål Virksomhedens

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget Samfundsansvar i landbruget Miljø på arbejde Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads Mijløaktiviteter - Arbejdsmiljø Landbrug & Fødevarer Arbejdsmiljø At skabe et godt

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien

Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien Revideret version B A T K A R T E L L E T September 2003 1. Indledning og resumé...2 2. Udviklingen i udgifterne til sygedagpenge...4 3. Regeringens

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen Planlægning, Instruktion og tilsyn v/ Jan Møller Mikkelsen Spørgsm rgsmål l fra jer? TC3 dækker region Syddanmark + Horsensområdet Tilsynscenter I - IV Arbejdstilsynet som virksomhed Budget : 457 mill.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig

10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig 1 10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig Parallel plenum 23 Senior projektleder Per Tybjerg Aldrich, COWI 1 Anledning Ny rapport fra LO Nøgletal for virksomhedsøkonomiske beregninger på arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør:

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Arbejdssted: Proceslogbog Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Underentreprenører: Navn Fag Opstart dato Afslut dato Bemanding Sjakkets opgave: Sjakkets sammensætning: Navn

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere