Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon April 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. April 2014"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon April 2014 Lavere selskabsskat skaber flere jobs fra udenlandske investeringer Dette notat beskriver resultaterne af en økonometrisk analyse, der har til formål at afklare, hvad der påvirker niveauet af jobskabelse fra nye udenlandske investeringer. Analysen viser bl.a., at selskabsskatten har en signifikant effekt. Modelestimaterne viser, at der årligt bliver skabt mellem 142 og 226 nye jobs fra udenlandske investeringer i Danmark for hvert pct.point selskabsskatten sænkes. Set i forhold til den gennemsnitlige årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer siden finanskrisen, svarer det lave estimat til, at man kan fordoble jobskabelsen ved at sænke selskabsskatten til 16 pct. Lavere selskabsskat kan tiltrække udenlandske investeringer, fordi det direkte påvirker det forventede afkast efter skat af investeringen, når selskabsskattesatsen sænkes. Der er ligeledes tegn på, at en høj lønkvote virker afskrækkende på udenlandske investorer, hvilket hænger sammen med, at der dermed er en lavere andel af værditilvæksten tilbage til at aflønne kapitalinput, dvs. til investoren. Analysens resultater peger også på, at det ikke er input i forskning og udvikling (dvs. R&D-udgifter ift. BNP), men derimod resultatet af indsatsen i form af patentansøgninger pr. indbygger, der har betydning for investorerne. På den baggrund bør politikerne i højere grad have fokus på at øge resultaterne af R&D-indsatsen frem for blot at øge bevillingerne til forskning. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet synes også at have betydning for et lands attraktivitet. Faktisk viser estimeringsresultater, at hvis Danmark øger fleksibiliteten til samme niveau som i USA, vil det være muligt at fordoble det niveau af jobskabelse fra udenlandske investeringer, som vi har set siden finanskrisen. Også arbejdsløshed øger et lands attraktivitet, da det gør det nemmere for investor at rekruttere medarbejdere. På den måde eksisterer der således også i forhold til de udenlandske investeringer nogle selvoprettende mekanismer i økonomien, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft, når arbejdsløsheden er høj, og som omvendt fører til lavere årlig jobskabelse, når der er lav ledighed. Sidst viser analysen viser, at et lands eksportorientering er af stor betydning for niveauet jobskabelse fra lokaliseringsinvesteringer. Eksportorienteringen kan afbøde på ulempen for små lande (herunder Danmark), som har et lille hjemmemarked. Hvad forklarer variationen i jobskabelse fra udenlandske investeringer i OECD? Denne analyse har til formål at afklare, hvilke forhold der påvirker niveauet af jobskabelse fra nye udenlandske lokaliseringsinvesteringer. 1 I boks 1 fremgår en beskrivelse af de estimerede tal for jobskabelse fra lokaliseringsinvesteringer, som også inkluderer større udvidelser i aktiviteten hos eksisterende udenlandske virksomheder. Det er denne jobskabelse fra udenlandske investeringer, vi forsøger 1 IBM Pla n t Lo ca t io n In t er n a t io n a l h a r, m ed d et fo r m å l a t r egist r er e o g m å le o m fa n get a f u d en la n d sk e lo k a liser in gsin v est er in ger, sk a b t Glo b a l In v est m en t Lo ca t io n s Da t a b a se (GILD), h vo r d e r egist r er e r u d en la n d sk e lo k a liser in gs - b eslu t n in ger o g est im e r er a n t a llet a f lo k a le jo b s, d isse in v est er in ger sk a b er. CEPOS Landgreven 3, København K

2 at forklare gennem økonometriske analyser af variation mellem 34 OECD-lande i to perioder (hhv og ). Boks 1 Beskrivelse af data for jobskabelse i GILD IBM Plant Location International indsamler data for jobskabelse for hvert individuelt investeringsprojekt, hvilket der findes data på i pct. af projekterne i GILD-databasen. For de resterende projekter, hvor data for jobskabelsen ikke er tilgængelige, estimeres jobskabelsen. Dette estimat etablerer et tal for jobskabelse for hvert projekt (hvor data ikke er tilgængelig) baseret på branche, funktion og geografi. Estimatet er medianen for jobskabelse i projekter i den pågældende branche/funktion for den pågældende geografiske lokalisering. Kilde: Frit oversat tekst fra IBM Plant Location International. Dermed sætter vi fokus på de realøkonomiske konsekvenser af udenlandske investeringer, og vi medtager kun investeringer, som fører til skabelse af nye arbejdspladser. En supplerende fordel ved denne tilgang er, at investeringsaktiviteterne kan forstås som et entydigt tilvalg af det givne land, hvorimod andre udenlandske investeringer som opkøb og overtagelse (M&A) udelukkende kan være for at overtage eksisterende rettigheder eller viden fra en konkret virksomhed. Når vi således kun forsøger at forklare de realøkonomiske effekter af udenlandske investeringer, vil vi automatisk reducere omfanget af statistisk støj i regressionsprocedurerne, og vi vil få resultater, der går direkte på tiltrækning af lokaliseringsinvesteringer. Det snævre fokus øger således datavaliditeten af den afhængige variabel. Potentielt relevante variable Der er mange forhold, der bestemmer niveauet af udenlandske investeringer i de forskellige lande og den medfølgende jobskabelse. I den økonomiske litteratur bruges forskellige typologier til at identificere relevante variable ud fra. En af de anvendte typologier tager afsæt i økonomisk teori og kan fx grupperes i kategorierne Comparative advantages (fx selskabsskat), Macroeconomic policy & reform (fx økonomisk stabilitet), Institutions (fx fleksibelt arbejdsmarked og retssikkerhed) og Agglomeration economics (fx relevant forskning på et højt niveau). 2 En anden af de anvendte typologier opdeler variablene i grupper efter motivet for den udenlandske investering. Denne tilgang opdeler ofte tiltrækningsparametrene i tre (eller fire) motiver. Market seeking er, hvor investorens motiv er at etablere sig på et attraktivt marked. Eksempelvis kan høj BNP-vækst gøre et land mere attraktivt at placere en markedsplatform i, fordi et voksende marked giver stigende fremtidige indtjeningsmuligheder. McDonalds tilstedeværelse i forskellige lande er i høj grad begrundet ud fra at kunne servicere det lokale marked. Resource seeking og Asset seeking sigter på, at nogle virksomheder kan etablere sig for at drage fordel af ressourcer i landet. Det gælder fx naturressourcer som olie og andre råstoffer. Ressourcer kan dog også forstås i bred forstand (Asset), hvor den udenlandske virksomhed kan drage fordel af et højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken eller et lavt lønniveau. Sidst kan motivet være Efficiency seeking, idet investoren søger at optimere organisationen, så forskellige funktioner i virksomheden placeres, hvor kompetencerne er helt i top på det givne felt. En forudsætning for investeringer af denne art kan være, at den internationale luftfartsinfrastruktur er af høj kvalitet, at niveauet af engelskkundskaber er højt, og at der er kendskab og erfaring med at interagere med personer fra andre kulturer. Herudover kan man bruge en langt mere simpel opdeling, som afspejler den situation, de enkelte investorer står i, når de skal træffe beslutning om at placere en investering. IBM-Plant Location International inddeler parametrene i hhv. Operating cost variables 3 og Qualitative location 2 Se fx Ca m p o s, N.F. & Kin o sh it a, Y. ( ). Wh y Do es FDI Go Wh er e it Go es? New Evid en ce fr o m t h e Tr a n sit io n Eco n o m ie s, IMF Wo r k in g Pa p er No Op er a t in g co st o p d e les y d er liger e i In ve st m en t, La b o r, Ut ilit ies o g Fin a n cia ls. 2

3 variables 4. På baggrund af investeringens karakteristika og investorens præferencer indgår de enkelte variable i beregningen af dels en Operating cost score og en Qualitative score. Det er på baggrund af de enkelte landes (eller byers) score på disse to, at investoren udvælger de relevante geografiske kandidater for investeringen. Man kan således tiltrække investeringer ved at have en relativ høj kvalitativ score relativt til omkostningerne eller relativt lave omkostninger i forhold til den kvalitative score. Ved identifikation af potentielt relevante variable til den økonometriske analyse har vi taget udgangspunkt i ovenstående typologier og deres underliggende variable. En bruttoliste over variable, der indgår i den økonometriske analyse, og det forventede fortegn (jf. FDI-litteraturen) fremgår af tabel 1. 4 Qu a lit a t iv e lo ca t io n v a r ia b les o p d e le s y d er liger e i Gen er a l b u sin ess en vir o n m e n t, Lo ca l p o t en t ia l t o r ecr u it st a ff, Ma r k e t a ccess, HR q u a lit y a n d r ela t io n s, In fr a st r u ct u r e a n d co m m u n ica t io n s o g Secu r it y. 3

4 Tabel 1 Datagrundlag for økonometrisk analyse Afhængig variabel Operationalisering Forventet fortegn Kilde Foreign investment jobs FDI-jobs pr inhabitants IBM-PLI average and Forklarende variable Periodedummy 0: , 1: Negativ CEPOS FCC-dummy 1: Former communist country Positiv CEPOS Accessibility Available airline seat kilometers pr. capita Positiv Int. Air Transport Assoc. ICT Internet users as pct. of population Positiv World Bank Database KOF Soc Glob Social Globalization Index Positiv KOF pba. Dreher (2006)* English English speaking as pct. of population Positiv Flere kilder** Market size-people Population, mio. Positiv/Negativ World Bank Database Market size-sofistication GDP pr. capita (PPP) Positiv/Negativ World Bank Database Market size-private Private consumption as pct. of GDP Positiv/Negativ World Bank Database Growth GDP-growth (annual pct.) Positiv World Bank Database Trade openness Export as pct. of GDP Positiv World Bank Database Natural resources Total natural resources rents as pct. of GDP Positiv World Bank Database Alternative Natural resources Employee pool Nominal ULC Education Fuel, ores and metals export as pct. of merchandise export Total unemployment as pct. of total labour force Total labour costs as pct. of nominal value added Labour force with tertiary education as pct. of total labour force Positiv Positiv Negativ Positiv World Bank Database World Bank Database OECD.stat World Bank Database R&D Patent applications pr. capita Positiv World Bank Database Alternative R&D Total R&D expenditure as pct. of GDP Positiv World Bank Database Taxation Corporate Income Tax Negativ OECD.stat Alternative Taxation Total tax rate*** Negativ WB Doing Business Other Business taxes Other Business taxes as pct. of revenue Negativ World Bank Database Labour Market Flexibility Labour Market Regulations Index Positiv Fraser Institute (EFOTW) Rule of Law Legal System and Property Rights Index Positiv Fraser Institute (EFOTW) Freedom to trade Freedom to Trade Internationally Index Positiv Fraser Institute (EFOTW) KOF Ec GlobRestriction Economic Globalization Restrictions Index Positiv KOF pba. Dreher (2006)* Economic Stability Inflation, consumer prices (annual pct.) Negativ World Bank Database Alternative Economic Stability Interest rate on 10 year government bond Negativ OECD.stat Anm.: For de forklarende variable er der taget et årligt gennemsnit af hhv. perioden og , hvorved der implicit opereres med et lag på 1 år. *Dreher, Axel (2006): Does Globalization Affect Growth? Evidence from a new Index of Globalization, Applied Economics 38, 10: **Datakvaliteten er lav. ***profit tax, labour tax and other contributions and other taxes as pct. of profits. Kilde: CEPOS Resultater Ud fra de økonometriske procedurer (der er beskrevet i appendiks 1) finder vi en model med 20 forklarende variable, hvoraf 12 af variablene ikke er signifikante på et 10 pct. niveau, og ICT er signifikant, men med et kontraintuitivt fortegn, jf. tabel 2. 4

5 Tabel 2 Estimationsresultater Standard OLS Model 3 Model A (FW) Model B (BW) R2 0,741 0,658 0,678 Adj-R2 0,631 0,624 0,628 Intercept -103,269(151,241) -10,903(46,445) 76,872(65,356) Periodedummy -7,347(21,997) -56,948(11,85)*** -40,29(12,028)*** FCC-dummy 70,511(31,851)** 71,964(17,982)*** 46,291(22,898)** Accessibility 0,582(0,303)* ICT -1,571(0,661)(**) KOF Soc Glob 4,298(1,568)*** 3,091(0,846)*** English -0,033(0,431) Market size-people 0,397(0,181)** 0,372(0,139)*** Market size-sofistication -0,003(0,001)* -0,003(0,001)** Growth 5,581(4,12) Trade openness 1,754(0,544)*** 0,68(0,213)*** 1,207(0,35)*** Natural resources 3,538(2,175) Employee pool 3,495(2,661) 5,023(2,099)** Nominal ULC -146,353(112,46) -211,429(90,019)** Education -0,39(1,01) R&D 0,052(0,024)** 0,025(0,014)* Taxation -2,477(1,482) -2,539(0,977)** -4,041(1,203)*** Other Business taxes 4,801(3,302) Labour Market Flexibility 1,451(7,71) 14,705(4,401)*** Freedom to trade -5,188(14,686) Alternative Economic Stability -1,745(1,979) Anm.: FW angiver, at modellen er fundet ved brug af Forward inclusion-metoden, mens BW angiver, at modellen er fundet ved brug af Backward elimination. Værdier i parentes er standardafvigelsen, mens *, ** og *** angiver hhv. 10 pct., 5 pct. og 1 pct. signifikansniveau. Kilde: CEPOS Der er herefter anvendt to metoder til at reducere modellerne. Anvender man forward inclusion, bliver resultatet model A, hvor modellen reduceres til seks forklarende variable. Anvender man i stedet backward elimination, bliver resultatet model B, hvor der indgår ni forklarende variable. Det fremgår af tabel 2, at tabet af forklaringskraft er meget begrænsning ved at reducere modellen. Forklaringsgraden falder fra 74,1 pct. til hhv. 65,8 pct. og 67,8 pct. Og tabet er endnu lavere, når man tager højde for antallet af frihedsgrader i modellerne, idet den justerede forklaringsgrad kun falder med 0,7 pct.point ved model A og 0,3 pct.point ved model B. Størrelsen af de enkelte estimater og dermed potentialet som policy-instrumenter er summarisk behandlet i Appendiks 2. Fælles for model A og model B Selskabsskat og eksportorientering er afgørende Der fremkommer to hovedmodeller til at forklare variationen i jobskabelse fra udenlandske investeringer pr indbyggere. I begge modeller er niveauet af jobskabelse fra udenlandske investeringer faldet væsentligt på tværs af landene i forbindelse med finanskrisen, idet periode-dummyen har meget signifikante estimatværdier på hhv. -56,9 og -40,3. 5

6 En væsentlig del af variationen mellem landene kan forklares ud fra, at nogle lande er fra den tidligere østblok. Den bagvedliggende årsag kan bl.a. være, at disse lande har været karakteriseret ved et lavt niveau af investeringer. Almindelig økonomisk teori vil derfor tilsige, at marginalafkastet ved at øge investeringerne i disse lande vil være højere end i lande med et højere initialt investeringsniveau. En supplerende forklaring kan være, at den indenlandske konkurrence vurderes at være svag pga. en lav effektivitet hos de lokale producenter, hvilket øger mulighederne for at vinde markedsandele. I model A estimeres effekten af at være fra den tidligere østblok til 72,0 og i model B er det 46,3. Over tid må denne effekt forventes at aftage i betydning. Landes eksportorientering viser sig også at være af betydning i begge modeller (med værdierne 0,68 og 1,21). Fortolkningen er, at hvis man øger trade openness, dvs. eksporten i pct. af BNP, med fem pct.point (hvilket omtrent svarer til forskellen mellem Østrig og Danmark i perioden ), forventes den estimerede effekt i Danmark at være mellem hhv. 190 (0,68*5*5,6mio./ ) og 339 (1,21*5*5,6mio./ ) ekstra jobs fra udenlandske investeringer. Effekten kan forklares med, at trade openness viser, i hvor høj grad det er muligt at dække andre markeder end det domestiske marked fra det givne land. Denne variabel bløder således op for den potentielle effekt af hjemmemarkedsstørrelse (Market size-people) og giver desuden en indikation af, hvor international konkurrenceudsat landet er. Den sidste variabel, som viser sig at være signifikant i både model A og model B, er taxation, dvs. selskabsskattesatsen. Modelestimaterne for selskabsskatten ligger på hhv. -2,539 og -4,041 nye jobs fra udenlandske investeringer pr indbyggere i de to modeller. Resultaterne behandles særskilt senere i notatet. Specifikt for Model B Lønniveauet vigtigt I model B er desuden KOF Soc Glob, Market size-people, Market size-sofistication, Nominal ULC og R&D signifikante. 5 KOF Soc Glob er et indeks for befolkningens globale interaktion, hvilket fx kan være relevant i forbindelse med efficiency seeking investments. Der er en høj samvariation med variablen English, hvorfor det anbefales at bruge en bred fortolkningen af effekten. Det skal desuden nævnes, at variablen kun vanskeligt kan bruges som en positiv policy-variabel. 6 Market size-people viser, at det har betydning for investorer, at man kan få del i et stort hjemmemarked gennem investeringen. Variablen udgør ikke som sådan en policy-variabel, men kan fortolkes på den måde, at små økonomier som den danske i udgangspunktet er vanskeligere stillet i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer. 7 Market size-sofistication giver et signifikant, men en relativ lav estimatværdi. For Danmark betyder resultatet, at man statistisk set vil forvente et fald i den årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer på ca. 1 pr indbyggere (eller i alt 56 færre jobs) ved en velstandsstigning (dvs. højere PPP-korrigeret BNP pr. indbygger) på 1 pct. (2011-niveau). Det negative estimat kan forklares ved, at lande med et højt velstandsniveau er blevet velstående gennem investeringer i projekter med et højt afkast. Da det marginale afkast ved investeringer må antages at være faldende, vil man således kunne forvente flere investeringsmuligheder i lande med et lavt velstandsniveau. I modsat retning trækker det forhold, at købekraften i befolkningen er større, når velstandsniveauet er højt, hvilket er et Market seeking -argument. 5 R&D er k u n sign ifik a n t p å et 1 0 p ct. n iv ea u. 6 De 1 1 va r ia b le i in d ek set b e sk r iver fo r sk ellige fo r m er fo r glo b a l in t e r a k t io n in d en fo r h h v. Per so n a l co n t a ct, In fo r m a t io n flo ws o g Cu lt u r a l p r o xim it y, jf. KOF Dr eh er, Axel ( ): Do es Glo b a liza t io n Affect Gr o wt h? Evid e n ce fr o m a n ew In d ex o f Glo b a liza t io n, Ap p lied Eco n o m ics 3 8, 1 0 : o g h t t p :/ / glo b a liza t io n.k o f.et h z.ch / st a t ic/ p d f/ v a r ia b les_ p d f 7 So m d et vil fr em gå a f b eh a n d lin ge n a f va r ia b len Tr a d e o p e n n e ss k a n d e sm å ø k o n o m ier k o m p en ser e fo r d ette ved a t u n d e r st ø t t e eksp o r t, h er u n d er gen n em in t er n a t io n a le fr ih a n d e lsa ft a ler (fx u n d er WTO) o g gen n em r egio n a le fr ih a n d elszo n er (so m EU s in d r e m a r k e d ). 6

7 Estimatet i regressionen tyder på, at effekten af faldende marginalafkast ved øget velstand dominerer Market seeking -argumentet. I model B er estimatet for Nominal ULC også signifikant med et negativt fortegn. Nominal Unit Labour Cost eller lønkvoten på dansk angiver andelen af værditilvæksten i samfundet, der går til personaleomkostninger (herunder aflønning af personale og arbejdsgiverafgifter). Det er således forventet, at estimatet er negativt, da en højere lønkvote automatisk betyder, at der er mindre tilbage af værditilvæksten til aflønning af kapital, hvilket - alt andet lige - gør det mindre attraktivt at investere i landet. Estimatet på ca skal fortolkes således, at hvis de totale omkostninger til løn mv. stiger svarende til 1 pct.point af værditilvæksten, vi det mindske jobskabelsen fra udenlandske investeringer med 2,11 pr indbyggere eller hvad der svarer til 118 jobs i Danmark. Regressionsresultatet viser således, at højere løn fører til lavere jobskabelse. Det positive estimat for R&D viser, at antallet af patentansøgninger pr. indbygger har betydning for niveauet af jobskabelse fra udenlandske investeringer. Antallet af patentansøgninger er en proxi for niveauet af forskning og udvikling i det givne land, idet variablen viser noget om output af indsatsen. I den forbindelse er det interessant, at den alternative R&D-variabel R&D expenditure as pct. of GDP ikke på noget tidspunkt har vist sig signifikant i estimeringsprocessen. End ikke når R&D-variablen udelades. Dette indikerer, at det er resultatet af R&D-indsatsen og ikke forbrug og input i processen, der er afgørende for udenlandske investorer. Estimat-værdien betyder, at hvis Danmark øger antallet af patentansøgninger pr. indbygger med 10 pct. (svarende til ca. 29 ansøgeninger pr. mio. indb. ift niveau), vil det øge jobskabelsen med ca. 41 årligt (29*0,025*5,6mio./ ). Der skal således store forbedringer til for at øge jobskabelsen væsentligt. Specifikt for Model A Fleksibilitet på arbejdsmarkedet øger attraktiviteten Ud over periode-dummy, FCC-dummy, Trade openness og Taxation, som er signifikante i både model A og model B, viser model A sig at indeholde signifikante estimater for variablene Employee pool og Labour Market Flexibility. Employee pool angiver arbejdsløsheden, og estimatet viser, at udenlandske investorer er mere villige til at skabe nye investeringer med jobs i lande med højere arbejdsløshed. Forklaringen på dette kan være, at det er mere vanskeligt at besætte de nye stillinger, hvis der er få ledige i arbejdsstyrken. I et stramt arbejdsmarked med meget lav ledighed vil investoren således skulle kæmpe om en knap ressource (bl.a. ved at tiltrække medarbejdere fra andre virksomheder), hvorfor det kan være nødvendig at tilbyde en høj kompensation i form af løn. Dette vil reducere mulighederne for et godt afkast af investeringen, og dermed kan en lav arbejdsløshed gøre et land mindre attraktivt at investere i. I model A estimeres effekten af 1 pct.point højere arbejdsløshed til ca. 5,0 flere jobs pr indbyggere, hvilket svarer til ca. 280 jobs pr. år i Danmark. Arbejdsløshed skal naturligvis ikke forstås som et policy-instrument i den forstand, at man skal øge arbejdsløsheden for at kunne tiltrække flere investeringer. Resultatet viser derimod, at der også i forhold til de udenlandske investeringer er nogle selvoprettende mekanismer i økonomien, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft, når arbejdsløsheden er høj, og som omvendt fører til lavere årlig jobskabelse, når der er højkonjunktur og lav ledighed. Et fleksibelt arbejdsmarked giver arbejdsgiveren mulighed for at tilpasse sin medarbejderstab løbende uden store omkostninger til følge. Resultatet af en høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet er derfor, at arbejdsgivernes risiko ved at ansætte er lavere, end hvis fleksibiliteten er lav. Dette er specielt relevant for en investor, som skal placere ny aktivitet og i den forbindelse pådrager sig nye risici, herunder i forbindelse med ansættelse af medarbejdere. Man må også forvente en bedre tilpasning af beskæftigelse og lønniveau på arbejdsmarkedet, når Labour Market Flexibility -variablen er høj. 8 Dette er i høj grad tilfældet i lande med en angelsaksisk 8 In d ekset fo r La b o u r Ma r k et Fle xib ilit y er sa m m en sa t a f se k s u n d er k a t ego r ier, d er m å ler n iv ea u et a f fleksib ilit et in d en fo r h h v. Hir in g r egu la t io n s a n d m in im u m wa ges, Hir in g a n d fir in g r egu la t io n s, Cen t r a lized co llect ive b a r ga in in g, Ho u r s 7

8 velfærdsmodel. Men også lande som Canada, Japan, Schweiz, Irland og Danmark ligger i den bedste tredjedel af OECD-landene. Estimatet på 14,7 viser, at hvis Danmark gør reguleringen lige så fleksibel som i USA (også således øger værdien med 1,6 fra 7,5 til 9,1), vil det øge den årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer med ca (1,6*14,7*5,6mio./ ). Det er mere end en fordobling af niveauet af jobskabelse fra udenlandske investeringer siden finanskrisen, som årligt lå på pr. år. Selskabsskatten Analysen viser bl.a., at selskabsskatten har en signifikant betydning for jobskabelsen fra udenlandske investeringer. Modelestimaterne for selskabsskatten ligger på hhv. -2,539 og -4,041 nye jobs fra udenlandske investeringer pr indbyggere i de to modeller, vi ender ud med. Med 5,6 mio. indbyggere i Danmark giver det hhv. 142 og 226 for hvert pct. point selskabsskatten sænkes. Med et årligt gennemsnit på ca nye jobs fra udenlandske investeringer i perioden , svarer det til en stigning på hhv. 11 pct. og 18 pct. for hvert pct. point lavere selskabsskat. Der vil naturligvis altid være usikkerheder forbundet med resultater fra økonometriske analyser. Det følger dog, at hvis man bruger det konservative (lave) estimat, vil det være muligt at fordoble jobskabelsen fra udenlandske investeringer i Danmark ved at sænke selskabsskatten til 16 pct., jf. figur 1. Figur 1. Isoleret effekt på jobskabelse fra udenlandske investeringer af lavere selskabsskat Jobskabelse fra udenlandske investeringer pct pct. 18 pct pct pct. 21 pct pct. 23 pct pct. 0 Lavt estimat Højt estimat 25 pct. (Nuværende niveau) Anm.: Kilde: Der er her taget udgangspunkt i en situation, hvor en lettelse af selskabsskatten gælder for alle brancher, og at lettelsen således ikke modsvares af en tilsvarende stigning i andre skatter. Hvis dette sker, må man forvente en lavere effekt af selskabsskattelettelser. CEPOS Viser det sig, at effekterne svarer til det høje estimat, vil man i stedet se en stigning på 160 pct. fra niveauet siden finanskrisen. r egu la t io n s, Ma n d a t ed co st s o f wo r k er d ism issa l o g Co n scr ip t io n, jf. h t t p :/ / e eth ewo r ld.co m / / EFW a p p.p d f. 8

9 Analysenotat April 2014 Med en selskabsskat på 16 pct. vil Danmark indtage pladsen som landet med næst-laveste selskabsskattesats i OECD, hvor Irland med 12,5 pct. selskabsskat ligger lavest. Det skal bemærkes, at der her alene er fokus på selskabsskattens betydning for niveauet af jobskabelse fra udenlandske lokaliseringsinvesteringer. En lavere selskabsskat vil herudover have positive effekter for danskejede virksomheder, som ligeledes må forventes at ville investere mere, hvis selskabsskatten reduceres. Fejlslutninger om den historiske udvikling i selskabsskatten og investeringer Det fremgår af ovenstående, at selskabsskattesatsen har signifikant indvirkning på udenlandske investeringer. Ligeledes finder bl.a. OECD, at selskabsskatten øger investeringsniveauet generelt, hvilket fører til højere produktivitet på langt sigt. 9 I vismandsrapporten fra efteråret 2008 fremgår det, at en reduktion af selskabsskatten på 1 pct.point derigennem øger timelønnen med 0,23 pct. på langt sigt. Inklusive effekter på arbejdsudbuddet vil den forventede effekt være en indkomststigning på 0,27 pct. 10 Det kan derfor umiddelbart virke kontraintuitivt, at det ikke har medført et væsentligt højere investeringsniveau i Danmark, at selskabsskatten er blevet halveret i perioden , jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i selskabsskattesatsen i udvalgte lande samt EU-15, Selskabsskattesats Tyskland Sverige Storbritannien Irland EU-15 Danmark Anm.: Kilde: Satserne, for de respektive lande, angiver den kombinerede statslige og lokale selskabsskattesats, hvor der er korrigeret for fradrag. I nogle lande findes flere selskabsskattesatser. EU-15 er beregnet på baggrund af den højeste selskabsskattesats i et givent land. OECD, ft.dk og Skatteministeriet. Figur 2 viser imidlertid også, at andre europæiske lande ligeledes har sænket selskabsskatten. Der har siden 1985 været en klar tendens til faldende og konvergerende selskabsskattesatser blandt de europæiske lande. 9 OECD ( ). Ta x a n d Eco n o m ic Gr o wt, Wo r k in g Pa p er n o Det Øk o n o m isk e Rå d Da n sk Øk o n o m i, Eft er å r

10 Danske virksomheder mister konkurrenceevne, når de beskattes hårdere af deres overskud end deres konkurrenter. Følgelig skal Danmarks attraktivitet som investeringsland ses relativt til andre lande. Når andre lande (og i særdeleshed vore nabolande) sænker deres selskabsskattesats, vil det de facto forringe Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer. Det er i den forbindelse interessant, at den irske selskabsskat blev sænket fra 36 pct. i 1997 til 12,5 pct. i 2003, hvilket er medvirkende årsag til den høje økonomiske vækst i Irland på gennemsnitligt 7,5 procent p.a. i samme periode. Storbritannien, Sverige og senest Finland har besluttet at sænke selskabsskatten til hhv. 20 pct. (i 2015), 22 pct. (i 2013) og 20 pct. (i 2014). I den forbindelse kan regeringens nye forslag (feb. 2013) om at sænke selskabsskatten med 3 pct.point til 22 pct. (dog uden en lempelse for den finansielle sektor og kulbrintevirksomheder) også opfattes som et defensivt træk for at undgå et fald i investeringerne. Denne synsvinkel støttes bl.a. af Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet: "Derm ed b liv er d et en d efen siv st rat egi, fo rd i d e p o sit iv e e ff ek t er er, at m an afb ø d er d e p ro b le m er, d er k u n n e o p st å, h v is v i ik k e fu lgt e St o rb rit an n ien o g Sv erige n ed. Så d et h an d ler o m at lap p e et h u l," (ep n.d k d. 2 5 feb ) Desuden er der en supplerende årsag til, at det ikke er en retvisende analyse af sammenhængen mellem selskabsskat og niveauet af udenlandske investeringer blot at sammenholde udvikling i den danske selskabsskattesats med investeringsniveauet. I figur 3 ses den danske udvikling i selskabsskattesatsen samt udviklingen i provenuet af selskabsskatten. Heraf fremgår det, at der ikke har været en tæt sammenhæng mellem skattebyrden, virksomhederne er pålagt (i form af skatteprovenuet), og den gældende sats. En væsentlig årsag er, at skattebasen for selskabsskatten er blevet udvidet over tid, hvorved erhvervslivets skattelettelser er blevet modvirket. Herudover spiller konjunktursituationen ind på provenuet, da virksomhedsoverskud er mere konjunkturafhængige end BNP, hvilket både har vist sig i slut-80 erne og i forbindelse med finanskrisen. Det kan heller ikke afvises, at andre forhold som fx skattetænkning kan have været med til at bryde den direkte sammenhæng lavere selskabsskattesats og lavere provenu. 10

11 Figur 3. Selskabsskattesats og provenu af selskabsskat i Danmark siden 1985 Selskabsskattesats i pct. 55 Provenu af selskabsskat i pct. af BNP 4, ,5 3,0 2,5 2,0 1, ,0 Selskabsskattesats Provenu af selskabsskat (højre akse) Anm.: Kilde: Kulbrintevirksomhed indgår i provenuet for selskabsskat. Danmarks Statistik og Skatteministeriet Når man sammenholder det investeringsniveauet med selskabsskatten bør man desuden være opmærksom på, at mens skattekonkurrence kan forklare manglende stigning i udenlandske investeringer trods en halvering af selskabsskatten siden 1980, kan det ikke i samme grad forklare den manglende stigning i indenlandske investeringer. Her kan andre forhold som fx de nævnte udvidelser i skattebasen have betydning. Som det fremgår af analysen ovenfor, kan man ikke konkludere noget som helst om selskabsskattens betydning for niveauet af udenlandske eller de samlede investeringer ved at se på udvikling i selskabsskattesatsen i de sidste år. Forsøger man derimod at afklare selskabsskattens betydning for jobskabelsen fra udenlandske investeringer økonometrisk ved at inkludere potentielle forklarende variable, så viser denne analyse, at selskabsskatten forklarer en væsentlig del af variationen mellem OECD-landene. Appendiks 1: Metode Analyserne er foretaget i SAS, og den statistiske model er en almindelig OLS-regression. Data omfatter de 34 OECD-lande. For den afhængige variabel (Antal jobs fra udenlandske investeringer pr indbyggere) er der derfor brugt et simpelt gennem over årene. Data er dog opsplittet i to perioder, hhv og , da flere analyser 11 viser tegn på et klart lavere niveau af udenlandske investeringer efter finanskrisen, og der ikke er noget der tyder på, at det kan tilskrives de underliggende lokaliseringsfaktorer. Samlet er der derfor 68 observationer (34 lande i 2 perioder). For de forklarende variable er der ligeledes taget et simpelt gennemsnit over årene. Her er de to perioder hhv og , da udenlandske investeringer tager tid at planlægge, og 11 Se fx IBM Glo b a l Bu sin ess Ser vices ( ). Glo b a l Lo ca t io n Tr en d s a n n u a l r ep o r t. 11

12 man derfor må påregne et lag fra beslutningerne er truffet (på baggrund af tilgængelige data) til projektet er realiseret. Tabel 1 giver et overblik over variable inkl. beskrivelse og kilde. Der er blevet arbejdet med flere forskellige kriterier og i forskellige rækkefølger i processen frem mod en endelig model. Eksempelvis er en høj variation inflation factor kombineret med et kontraintuitivt fortegn en kraftig indikation på, at der er problemer med samvariation mellem den pågældende variabel og andre forklarende variable. I forbindelse med regressionerne har det vist sig, at den endelige model er robust overfor de anvendte kriterier og udelukkelsesprocedurer. Tabel A.1 viser den procedure, som leder frem mod resultaterne, der fremgår af den efterfølgende Tabel A.2. Tabel A.1. Procedurer i estimeringsproces Procedure Konsekvens (udgår) Modeller Model 1 Totalmodel Ingen Model 2 Variation inflation factor>10 og samtidig Kontraintuitivt fortegn Market size private Alternative Natural resources KOF Ec GLOBRestriction Economic stability Rule of Law Model 3 Vurdér hvilke af substituerede variable, der bidrager mest Alternative R&D Alternative Taxation Kilde: CEPOS Ud over andre elimineringsprocedurer, er der foretaget forskellige test for at undersøge robustheden. Det er bl.a. undersøgt om variable som Education og ICT har et kontraintuitivt fortegn, fordi der er et multicollinaritetsproblem med variablen Market size Sofistication (PPP-korrigeret BNP pr. indbygger). Dette er ikke tilfældet, eftersom fortegnene ikke skifter, når Market size Sofistication udelades af modellen. 12

13 Tabel A.2 Resultater ved procedure jf. tabel A.1 Standard OLS Model 1 Model 2 Model 3 R2 0,768 0,750 0,741 Adj-R2 0,611 0,628 0,631 Intercept -38,189(265,154) -140,349(154,636) -103,269(151,241) Periodedummy -4,851(30,46) -7,225(22,092) -7,347(21,997) FCC-dummy 62,698(36,871)* 66,248(32,503)** 70,511(31,851)** Accessibility 0,591(0,366) 0,609(0,305)* 0,582(0,303)* ICT -1,619(0,752)(**) -1,628(0,676)(**) -1,571(0,661)(**) KOF Soc Glob 3,909(1,793)** 3,6(1,668)** 4,298(1,568)*** English 0,121(0,469) 0,05(0,441) -0,033(0,431) Market size-people 0,387(0,271) 0,382(0,185)** 0,397(0,181)** Market size-sofistication -0,002(0,002) -0,002(0,001) -0,003(0,001)* Market size-private -2,244(2,43) Growth 6,06(4,512) 6,258(4,219) 5,581(4,12) Trade openness 1,334(0,681)* 1,852(0,552)*** 1,754(0,544)*** Natural resources 6,295(6,648) 4,038(2,292)* 3,538(2,175) Alternative Natural resources -0,851(1,485) Employee pool 5,202(3,018) 4,031(2,73) 3,495(2,661) Nominal ULC -63,763(153,026) -117,355(115,545) -146,353(112,46) Education -0,701(1,184) -0,634(1,12) -0,39(1,01) R&D 0,049(0,026)* 0,05(0,024)** 0,052(0,024)** Alternative R&D 3,835(11,381) 6,031(9,619) Taxation -3,161(1,678)* -3,194(1,625)* -2,477(1,482) Alternative Taxation 0,697(1,023) 0,894(0,775) Other Business taxes 3,208(3,56) 3,722(3,44) 4,801(3,302) Labour Market Flexibility 5,361(8,649) 3,985(8,018) 1,451(7,71) Rule of Law -5,284(15,856) Freedom to trade 12,309(38,434) -3,205(14,87) -5,188(14,686) KOF Ec GlobRestriction -1,166(2,742) Economic Stability 8,565(8,115) Alternative Economic Stability -6,237(5,045) -1,808(2,003) -1,745(1,979) Kilde: CEPOS Der er gennemført automatiske regressionsprocedurer (Backward elimination og Forward selection) på alle modellerne. Model 1 giver modeller, hvor der er problemer med multicollinaritet (hvor Variation Inflation Factor er over 10 for mindst én variabel i den endelige model). Model 2 og 3 giver samme resultat i Backward elimination og samme resultat i Forward selection. Ingen af de to endelige modeller har problemer med samvariation af forklarende variable. Der er dog (som tidligere nævnt) forskel på resultatet på de to regressionsprocedurer. Robusthed Der er gennemført forskellige test for at undersøge, hvor robuste resultaterne af hhv. model A og model B er. Modellernes robusthed er bl.a. testet ved at se på effekten af at binde forskellige variable i estimationsproceduren. Konkret har vi testet effekten på estimatværdierne af at inkludere variable fra model B (dvs. NULC, R&D, KOF Soc Glob, Market size-people og Market size- 13

14 sofistication hver for sig) i forward selection-proceduren. Testen viser, at alle variablene fra model A overlever, og at inklusionen stort set ikke påvirker estimatværdierne for de forklarende variable. Kun ved inklusion af variablen Market size-sofistication afviger én af estimatværdierne mere end 10 pct. fra model A, nemlig med 19 pct. højere værdi. Et lignende robust resultat viser sig, hvis man binder backward elimination-proceduren ift. variablen Employee pool, da den største ændring i modellen bliver, at Market size-sofistication stiger med ca. 11 pct. Anderledes ser det ud, når man binder Labour Market Flexibility. Her ender backward elimination-proceduren med samme variable som i model A, dog eksklusiv Employment pool. Følgelig ændrer estimatværdierne sig, så de i nærmer sig estimatværdierne i model A. Estimatet for selskabsskatten bliver eksempelvis -2,497. Testen indikerer således, at modellerne er særdeles robuste overfor inklusion af forskellige variable, men at det er afgørende om Labour Market Flexibility inkluderes i den endelige model. Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre, om det er mest korrekt at insistere på denne variabel eller ej, hvorfor vi arbejder med model A og model B som ligeværdige modeller i notatet. En test af estimaternes robusthed overfor udeladelse af enkeltlande viser, at estimaterne generelt er robuste. For enkelte lande gælder det, at nogle estimater afviger mere end 15 pct., og for meget få er nogle af afvigelserne over 20 pct. I alle tilfælde viser det sig, at de pågældende lande bidrager med øget variation for den givne forklarende variabel. Det er fx tilfældet for Luxemburg og Irland, som har høje værdier for Trade openness og således er med til at påvirke estimatværdierne. For variablen Taxation viser det sig også, at de største udsving fremtræder, når man udelukker lande som Irland, Chile og Polen, som alle har en relativ lav selskabsbeskattesats. I model A resulterer udelukkelse af Irland i et estimat på -1,39, mens udelukkelse af Chile øger estimatet til -3,05, hvor model A giver estimatet -2,54 med alle lande, jf. tabel 2. I model B resulterer udelukkelse af Irland i et estimat på -2,57, mens det største estimat findes ved udelukkelse af Polen med -4,53, hvor model B giver estimatet -4,04 med alle lande, jf. tabel 2. Appendiks 2: Størrelse af signifikante variable i Model A og Model B En variabel er interessant fra et policy-perspektiv, når estimatværdien er signifikant og samtidig er af en størrelse, der vil gøre det muligt at påvirke den afhængige variabel (her jobskabelse fra udenlandske investeringer) væsentlig. Sidstnævnte tester vi i hhv. figur A.1 og figur A.2 ved at opgøre, hvor stor en ændring i variablen der skal til for at øge den årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer i Danmark med Dette resultat kan sammenholdes med hvor meget Danmark skal ændre variabel-værdien for at tangere det OECD-land med den bedste værdi (dvs. den værdi der vil tiltrække mest FDI) på den givne variabel. Potentialet ved den enkelte variabel forventes at være større, når der skal en lille ændring til for at opnå en yderligere årlig jobskabelse på 1.000, samt når det bedst præsterende land ligger langt fra det danske udgangspunkt på den givne variabel. Dog bør vurderingen af potentialet også medtage forskelle på tværs af lande som vanskeligt lader sig ændre. Af samme årsag er variable som befolkningstallet (Market size-people) og tidl. østblok (FCC) udeladt af figurerne Det fremgår af figur A.1., at alle de signifikante variable umiddelbart viser et potentiale ift. at øge jobskabelsen fra udenlandske investeringer, såfremt man en ekstra årlig jobskabelse svarende til personer vurderes som væsentlig. Der skal dog også nævnes nogle forbehold. For det første vil det næppe være relevant at anvende Labour Pool (arbejdsløshed) som en policy-variabel i denne sammenhæng. Variablen er imidlertid med til at vise, hvordan et stramt arbejdsmarked kan virke afskrækkende på udenlandske investorer, men en højere arbejdsløshed til gengæld automatisk vil føre til øget jobskabelse. For det andet bør det bemærkes, at det i praksis vil være endog meget vanskeligt at øge Trade Openness med fx 50 pct. fra det nuværende niveau, og at Luxembourg (med eksport svarende til over 170 pct. af BNP) udgør et specialtilfælde. 14

15 Både Taxation (selskabsskat) og Labour Market Flexibility synes at have et klart potentiale i forhold til at øge jobskabelsen fra udenlandske investeringer, jf. figur A.1. Figur A.1. Pct. ændring i variabelværdi for skabelse af ekstra FDI-job, jf. Model A samt pct. ændring for at opnå værdi svarende til bedste OECD-land 250% 223% 200% 172% 150% 100% 50% 49% 48% 16% 21% 0% -50% -28% -50% -100% Trade openness Employee pool Taxation Labour Market Flexibility ekstra FDI-job Niveau for bedste OECD-land Kilde: CEPOS I forhold til Model B synes det umiddelbart vanskeligt at opnå væsentlige effekter ved at øget variablen KOF SOC GLOB og Market size-sofistication (BNP pr. indbygger) samt Trade Openness. R&D synes at kræve store ændringer for at opnå en ekstra jobskabelse på fra udenlandske investeringer, men her er forskellen på det danske niveau til niveauet i Sydkorea også tilsvarende stort. Både Taxation (selskabsskat) og Nominal ULC (Lønkvoten) synes at have et klart potentiale i forhold til at øge jobskabelsen fra udenlandske investeringer, jf. figur A.2. 15

16 Figur A.2. Pct. ændring i variabelværdi for skabelse af ekstra FDI-job, jf. Model B samt pct. ændring for at opnå værdi svarende til bedste OECD-land 250% 200% 223% 810% 244% 150% 100% 50% 0% 7% 6% 28% -50% -100% KOF Soc Glob -15% -64% Market sizesofistication -12% -42% -18% -50% Trade openness Nominal ULC R&D Taxation ekstra FDI-job Niveau for bedste OECD-land Kilde: CEPOS 16

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 9. april 2014

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 9. april 2014 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 9. april 2014 Udlandet fravælger Danmark som investeringsland I årene 2008-2012 tiltrak Danmark nye udenlandske (greenfield) investeringer, der

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Konkurrenceevne er mere end produktivitet

Konkurrenceevne er mere end produktivitet Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 6 32 17. september 212 Konkurrenceevne er mere end produktivitet World Economic Forum (WEF) offentliggjorde. september 212 The Global Competitiveness

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere