Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon April 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. April 2014"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon April 2014 Lavere selskabsskat skaber flere jobs fra udenlandske investeringer Dette notat beskriver resultaterne af en økonometrisk analyse, der har til formål at afklare, hvad der påvirker niveauet af jobskabelse fra nye udenlandske investeringer. Analysen viser bl.a., at selskabsskatten har en signifikant effekt. Modelestimaterne viser, at der årligt bliver skabt mellem 142 og 226 nye jobs fra udenlandske investeringer i Danmark for hvert pct.point selskabsskatten sænkes. Set i forhold til den gennemsnitlige årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer siden finanskrisen, svarer det lave estimat til, at man kan fordoble jobskabelsen ved at sænke selskabsskatten til 16 pct. Lavere selskabsskat kan tiltrække udenlandske investeringer, fordi det direkte påvirker det forventede afkast efter skat af investeringen, når selskabsskattesatsen sænkes. Der er ligeledes tegn på, at en høj lønkvote virker afskrækkende på udenlandske investorer, hvilket hænger sammen med, at der dermed er en lavere andel af værditilvæksten tilbage til at aflønne kapitalinput, dvs. til investoren. Analysens resultater peger også på, at det ikke er input i forskning og udvikling (dvs. R&D-udgifter ift. BNP), men derimod resultatet af indsatsen i form af patentansøgninger pr. indbygger, der har betydning for investorerne. På den baggrund bør politikerne i højere grad have fokus på at øge resultaterne af R&D-indsatsen frem for blot at øge bevillingerne til forskning. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet synes også at have betydning for et lands attraktivitet. Faktisk viser estimeringsresultater, at hvis Danmark øger fleksibiliteten til samme niveau som i USA, vil det være muligt at fordoble det niveau af jobskabelse fra udenlandske investeringer, som vi har set siden finanskrisen. Også arbejdsløshed øger et lands attraktivitet, da det gør det nemmere for investor at rekruttere medarbejdere. På den måde eksisterer der således også i forhold til de udenlandske investeringer nogle selvoprettende mekanismer i økonomien, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft, når arbejdsløsheden er høj, og som omvendt fører til lavere årlig jobskabelse, når der er lav ledighed. Sidst viser analysen viser, at et lands eksportorientering er af stor betydning for niveauet jobskabelse fra lokaliseringsinvesteringer. Eksportorienteringen kan afbøde på ulempen for små lande (herunder Danmark), som har et lille hjemmemarked. Hvad forklarer variationen i jobskabelse fra udenlandske investeringer i OECD? Denne analyse har til formål at afklare, hvilke forhold der påvirker niveauet af jobskabelse fra nye udenlandske lokaliseringsinvesteringer. 1 I boks 1 fremgår en beskrivelse af de estimerede tal for jobskabelse fra lokaliseringsinvesteringer, som også inkluderer større udvidelser i aktiviteten hos eksisterende udenlandske virksomheder. Det er denne jobskabelse fra udenlandske investeringer, vi forsøger 1 IBM Pla n t Lo ca t io n In t er n a t io n a l h a r, m ed d et fo r m å l a t r egist r er e o g m å le o m fa n get a f u d en la n d sk e lo k a liser in gsin v est er in ger, sk a b t Glo b a l In v est m en t Lo ca t io n s Da t a b a se (GILD), h vo r d e r egist r er e r u d en la n d sk e lo k a liser in gs - b eslu t n in ger o g est im e r er a n t a llet a f lo k a le jo b s, d isse in v est er in ger sk a b er. CEPOS Landgreven 3, København K

2 at forklare gennem økonometriske analyser af variation mellem 34 OECD-lande i to perioder (hhv og ). Boks 1 Beskrivelse af data for jobskabelse i GILD IBM Plant Location International indsamler data for jobskabelse for hvert individuelt investeringsprojekt, hvilket der findes data på i pct. af projekterne i GILD-databasen. For de resterende projekter, hvor data for jobskabelsen ikke er tilgængelige, estimeres jobskabelsen. Dette estimat etablerer et tal for jobskabelse for hvert projekt (hvor data ikke er tilgængelig) baseret på branche, funktion og geografi. Estimatet er medianen for jobskabelse i projekter i den pågældende branche/funktion for den pågældende geografiske lokalisering. Kilde: Frit oversat tekst fra IBM Plant Location International. Dermed sætter vi fokus på de realøkonomiske konsekvenser af udenlandske investeringer, og vi medtager kun investeringer, som fører til skabelse af nye arbejdspladser. En supplerende fordel ved denne tilgang er, at investeringsaktiviteterne kan forstås som et entydigt tilvalg af det givne land, hvorimod andre udenlandske investeringer som opkøb og overtagelse (M&A) udelukkende kan være for at overtage eksisterende rettigheder eller viden fra en konkret virksomhed. Når vi således kun forsøger at forklare de realøkonomiske effekter af udenlandske investeringer, vil vi automatisk reducere omfanget af statistisk støj i regressionsprocedurerne, og vi vil få resultater, der går direkte på tiltrækning af lokaliseringsinvesteringer. Det snævre fokus øger således datavaliditeten af den afhængige variabel. Potentielt relevante variable Der er mange forhold, der bestemmer niveauet af udenlandske investeringer i de forskellige lande og den medfølgende jobskabelse. I den økonomiske litteratur bruges forskellige typologier til at identificere relevante variable ud fra. En af de anvendte typologier tager afsæt i økonomisk teori og kan fx grupperes i kategorierne Comparative advantages (fx selskabsskat), Macroeconomic policy & reform (fx økonomisk stabilitet), Institutions (fx fleksibelt arbejdsmarked og retssikkerhed) og Agglomeration economics (fx relevant forskning på et højt niveau). 2 En anden af de anvendte typologier opdeler variablene i grupper efter motivet for den udenlandske investering. Denne tilgang opdeler ofte tiltrækningsparametrene i tre (eller fire) motiver. Market seeking er, hvor investorens motiv er at etablere sig på et attraktivt marked. Eksempelvis kan høj BNP-vækst gøre et land mere attraktivt at placere en markedsplatform i, fordi et voksende marked giver stigende fremtidige indtjeningsmuligheder. McDonalds tilstedeværelse i forskellige lande er i høj grad begrundet ud fra at kunne servicere det lokale marked. Resource seeking og Asset seeking sigter på, at nogle virksomheder kan etablere sig for at drage fordel af ressourcer i landet. Det gælder fx naturressourcer som olie og andre råstoffer. Ressourcer kan dog også forstås i bred forstand (Asset), hvor den udenlandske virksomhed kan drage fordel af et højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken eller et lavt lønniveau. Sidst kan motivet være Efficiency seeking, idet investoren søger at optimere organisationen, så forskellige funktioner i virksomheden placeres, hvor kompetencerne er helt i top på det givne felt. En forudsætning for investeringer af denne art kan være, at den internationale luftfartsinfrastruktur er af høj kvalitet, at niveauet af engelskkundskaber er højt, og at der er kendskab og erfaring med at interagere med personer fra andre kulturer. Herudover kan man bruge en langt mere simpel opdeling, som afspejler den situation, de enkelte investorer står i, når de skal træffe beslutning om at placere en investering. IBM-Plant Location International inddeler parametrene i hhv. Operating cost variables 3 og Qualitative location 2 Se fx Ca m p o s, N.F. & Kin o sh it a, Y. ( ). Wh y Do es FDI Go Wh er e it Go es? New Evid en ce fr o m t h e Tr a n sit io n Eco n o m ie s, IMF Wo r k in g Pa p er No Op er a t in g co st o p d e les y d er liger e i In ve st m en t, La b o r, Ut ilit ies o g Fin a n cia ls. 2

3 variables 4. På baggrund af investeringens karakteristika og investorens præferencer indgår de enkelte variable i beregningen af dels en Operating cost score og en Qualitative score. Det er på baggrund af de enkelte landes (eller byers) score på disse to, at investoren udvælger de relevante geografiske kandidater for investeringen. Man kan således tiltrække investeringer ved at have en relativ høj kvalitativ score relativt til omkostningerne eller relativt lave omkostninger i forhold til den kvalitative score. Ved identifikation af potentielt relevante variable til den økonometriske analyse har vi taget udgangspunkt i ovenstående typologier og deres underliggende variable. En bruttoliste over variable, der indgår i den økonometriske analyse, og det forventede fortegn (jf. FDI-litteraturen) fremgår af tabel 1. 4 Qu a lit a t iv e lo ca t io n v a r ia b les o p d e le s y d er liger e i Gen er a l b u sin ess en vir o n m e n t, Lo ca l p o t en t ia l t o r ecr u it st a ff, Ma r k e t a ccess, HR q u a lit y a n d r ela t io n s, In fr a st r u ct u r e a n d co m m u n ica t io n s o g Secu r it y. 3

4 Tabel 1 Datagrundlag for økonometrisk analyse Afhængig variabel Operationalisering Forventet fortegn Kilde Foreign investment jobs FDI-jobs pr inhabitants IBM-PLI average and Forklarende variable Periodedummy 0: , 1: Negativ CEPOS FCC-dummy 1: Former communist country Positiv CEPOS Accessibility Available airline seat kilometers pr. capita Positiv Int. Air Transport Assoc. ICT Internet users as pct. of population Positiv World Bank Database KOF Soc Glob Social Globalization Index Positiv KOF pba. Dreher (2006)* English English speaking as pct. of population Positiv Flere kilder** Market size-people Population, mio. Positiv/Negativ World Bank Database Market size-sofistication GDP pr. capita (PPP) Positiv/Negativ World Bank Database Market size-private Private consumption as pct. of GDP Positiv/Negativ World Bank Database Growth GDP-growth (annual pct.) Positiv World Bank Database Trade openness Export as pct. of GDP Positiv World Bank Database Natural resources Total natural resources rents as pct. of GDP Positiv World Bank Database Alternative Natural resources Employee pool Nominal ULC Education Fuel, ores and metals export as pct. of merchandise export Total unemployment as pct. of total labour force Total labour costs as pct. of nominal value added Labour force with tertiary education as pct. of total labour force Positiv Positiv Negativ Positiv World Bank Database World Bank Database OECD.stat World Bank Database R&D Patent applications pr. capita Positiv World Bank Database Alternative R&D Total R&D expenditure as pct. of GDP Positiv World Bank Database Taxation Corporate Income Tax Negativ OECD.stat Alternative Taxation Total tax rate*** Negativ WB Doing Business Other Business taxes Other Business taxes as pct. of revenue Negativ World Bank Database Labour Market Flexibility Labour Market Regulations Index Positiv Fraser Institute (EFOTW) Rule of Law Legal System and Property Rights Index Positiv Fraser Institute (EFOTW) Freedom to trade Freedom to Trade Internationally Index Positiv Fraser Institute (EFOTW) KOF Ec GlobRestriction Economic Globalization Restrictions Index Positiv KOF pba. Dreher (2006)* Economic Stability Inflation, consumer prices (annual pct.) Negativ World Bank Database Alternative Economic Stability Interest rate on 10 year government bond Negativ OECD.stat Anm.: For de forklarende variable er der taget et årligt gennemsnit af hhv. perioden og , hvorved der implicit opereres med et lag på 1 år. *Dreher, Axel (2006): Does Globalization Affect Growth? Evidence from a new Index of Globalization, Applied Economics 38, 10: **Datakvaliteten er lav. ***profit tax, labour tax and other contributions and other taxes as pct. of profits. Kilde: CEPOS Resultater Ud fra de økonometriske procedurer (der er beskrevet i appendiks 1) finder vi en model med 20 forklarende variable, hvoraf 12 af variablene ikke er signifikante på et 10 pct. niveau, og ICT er signifikant, men med et kontraintuitivt fortegn, jf. tabel 2. 4

5 Tabel 2 Estimationsresultater Standard OLS Model 3 Model A (FW) Model B (BW) R2 0,741 0,658 0,678 Adj-R2 0,631 0,624 0,628 Intercept -103,269(151,241) -10,903(46,445) 76,872(65,356) Periodedummy -7,347(21,997) -56,948(11,85)*** -40,29(12,028)*** FCC-dummy 70,511(31,851)** 71,964(17,982)*** 46,291(22,898)** Accessibility 0,582(0,303)* ICT -1,571(0,661)(**) KOF Soc Glob 4,298(1,568)*** 3,091(0,846)*** English -0,033(0,431) Market size-people 0,397(0,181)** 0,372(0,139)*** Market size-sofistication -0,003(0,001)* -0,003(0,001)** Growth 5,581(4,12) Trade openness 1,754(0,544)*** 0,68(0,213)*** 1,207(0,35)*** Natural resources 3,538(2,175) Employee pool 3,495(2,661) 5,023(2,099)** Nominal ULC -146,353(112,46) -211,429(90,019)** Education -0,39(1,01) R&D 0,052(0,024)** 0,025(0,014)* Taxation -2,477(1,482) -2,539(0,977)** -4,041(1,203)*** Other Business taxes 4,801(3,302) Labour Market Flexibility 1,451(7,71) 14,705(4,401)*** Freedom to trade -5,188(14,686) Alternative Economic Stability -1,745(1,979) Anm.: FW angiver, at modellen er fundet ved brug af Forward inclusion-metoden, mens BW angiver, at modellen er fundet ved brug af Backward elimination. Værdier i parentes er standardafvigelsen, mens *, ** og *** angiver hhv. 10 pct., 5 pct. og 1 pct. signifikansniveau. Kilde: CEPOS Der er herefter anvendt to metoder til at reducere modellerne. Anvender man forward inclusion, bliver resultatet model A, hvor modellen reduceres til seks forklarende variable. Anvender man i stedet backward elimination, bliver resultatet model B, hvor der indgår ni forklarende variable. Det fremgår af tabel 2, at tabet af forklaringskraft er meget begrænsning ved at reducere modellen. Forklaringsgraden falder fra 74,1 pct. til hhv. 65,8 pct. og 67,8 pct. Og tabet er endnu lavere, når man tager højde for antallet af frihedsgrader i modellerne, idet den justerede forklaringsgrad kun falder med 0,7 pct.point ved model A og 0,3 pct.point ved model B. Størrelsen af de enkelte estimater og dermed potentialet som policy-instrumenter er summarisk behandlet i Appendiks 2. Fælles for model A og model B Selskabsskat og eksportorientering er afgørende Der fremkommer to hovedmodeller til at forklare variationen i jobskabelse fra udenlandske investeringer pr indbyggere. I begge modeller er niveauet af jobskabelse fra udenlandske investeringer faldet væsentligt på tværs af landene i forbindelse med finanskrisen, idet periode-dummyen har meget signifikante estimatværdier på hhv. -56,9 og -40,3. 5

6 En væsentlig del af variationen mellem landene kan forklares ud fra, at nogle lande er fra den tidligere østblok. Den bagvedliggende årsag kan bl.a. være, at disse lande har været karakteriseret ved et lavt niveau af investeringer. Almindelig økonomisk teori vil derfor tilsige, at marginalafkastet ved at øge investeringerne i disse lande vil være højere end i lande med et højere initialt investeringsniveau. En supplerende forklaring kan være, at den indenlandske konkurrence vurderes at være svag pga. en lav effektivitet hos de lokale producenter, hvilket øger mulighederne for at vinde markedsandele. I model A estimeres effekten af at være fra den tidligere østblok til 72,0 og i model B er det 46,3. Over tid må denne effekt forventes at aftage i betydning. Landes eksportorientering viser sig også at være af betydning i begge modeller (med værdierne 0,68 og 1,21). Fortolkningen er, at hvis man øger trade openness, dvs. eksporten i pct. af BNP, med fem pct.point (hvilket omtrent svarer til forskellen mellem Østrig og Danmark i perioden ), forventes den estimerede effekt i Danmark at være mellem hhv. 190 (0,68*5*5,6mio./ ) og 339 (1,21*5*5,6mio./ ) ekstra jobs fra udenlandske investeringer. Effekten kan forklares med, at trade openness viser, i hvor høj grad det er muligt at dække andre markeder end det domestiske marked fra det givne land. Denne variabel bløder således op for den potentielle effekt af hjemmemarkedsstørrelse (Market size-people) og giver desuden en indikation af, hvor international konkurrenceudsat landet er. Den sidste variabel, som viser sig at være signifikant i både model A og model B, er taxation, dvs. selskabsskattesatsen. Modelestimaterne for selskabsskatten ligger på hhv. -2,539 og -4,041 nye jobs fra udenlandske investeringer pr indbyggere i de to modeller. Resultaterne behandles særskilt senere i notatet. Specifikt for Model B Lønniveauet vigtigt I model B er desuden KOF Soc Glob, Market size-people, Market size-sofistication, Nominal ULC og R&D signifikante. 5 KOF Soc Glob er et indeks for befolkningens globale interaktion, hvilket fx kan være relevant i forbindelse med efficiency seeking investments. Der er en høj samvariation med variablen English, hvorfor det anbefales at bruge en bred fortolkningen af effekten. Det skal desuden nævnes, at variablen kun vanskeligt kan bruges som en positiv policy-variabel. 6 Market size-people viser, at det har betydning for investorer, at man kan få del i et stort hjemmemarked gennem investeringen. Variablen udgør ikke som sådan en policy-variabel, men kan fortolkes på den måde, at små økonomier som den danske i udgangspunktet er vanskeligere stillet i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer. 7 Market size-sofistication giver et signifikant, men en relativ lav estimatværdi. For Danmark betyder resultatet, at man statistisk set vil forvente et fald i den årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer på ca. 1 pr indbyggere (eller i alt 56 færre jobs) ved en velstandsstigning (dvs. højere PPP-korrigeret BNP pr. indbygger) på 1 pct. (2011-niveau). Det negative estimat kan forklares ved, at lande med et højt velstandsniveau er blevet velstående gennem investeringer i projekter med et højt afkast. Da det marginale afkast ved investeringer må antages at være faldende, vil man således kunne forvente flere investeringsmuligheder i lande med et lavt velstandsniveau. I modsat retning trækker det forhold, at købekraften i befolkningen er større, når velstandsniveauet er højt, hvilket er et Market seeking -argument. 5 R&D er k u n sign ifik a n t p å et 1 0 p ct. n iv ea u. 6 De 1 1 va r ia b le i in d ek set b e sk r iver fo r sk ellige fo r m er fo r glo b a l in t e r a k t io n in d en fo r h h v. Per so n a l co n t a ct, In fo r m a t io n flo ws o g Cu lt u r a l p r o xim it y, jf. KOF Dr eh er, Axel ( ): Do es Glo b a liza t io n Affect Gr o wt h? Evid e n ce fr o m a n ew In d ex o f Glo b a liza t io n, Ap p lied Eco n o m ics 3 8, 1 0 : o g h t t p :/ / glo b a liza t io n.k o f.et h z.ch / st a t ic/ p d f/ v a r ia b les_ p d f 7 So m d et vil fr em gå a f b eh a n d lin ge n a f va r ia b len Tr a d e o p e n n e ss k a n d e sm å ø k o n o m ier k o m p en ser e fo r d ette ved a t u n d e r st ø t t e eksp o r t, h er u n d er gen n em in t er n a t io n a le fr ih a n d e lsa ft a ler (fx u n d er WTO) o g gen n em r egio n a le fr ih a n d elszo n er (so m EU s in d r e m a r k e d ). 6

7 Estimatet i regressionen tyder på, at effekten af faldende marginalafkast ved øget velstand dominerer Market seeking -argumentet. I model B er estimatet for Nominal ULC også signifikant med et negativt fortegn. Nominal Unit Labour Cost eller lønkvoten på dansk angiver andelen af værditilvæksten i samfundet, der går til personaleomkostninger (herunder aflønning af personale og arbejdsgiverafgifter). Det er således forventet, at estimatet er negativt, da en højere lønkvote automatisk betyder, at der er mindre tilbage af værditilvæksten til aflønning af kapital, hvilket - alt andet lige - gør det mindre attraktivt at investere i landet. Estimatet på ca skal fortolkes således, at hvis de totale omkostninger til løn mv. stiger svarende til 1 pct.point af værditilvæksten, vi det mindske jobskabelsen fra udenlandske investeringer med 2,11 pr indbyggere eller hvad der svarer til 118 jobs i Danmark. Regressionsresultatet viser således, at højere løn fører til lavere jobskabelse. Det positive estimat for R&D viser, at antallet af patentansøgninger pr. indbygger har betydning for niveauet af jobskabelse fra udenlandske investeringer. Antallet af patentansøgninger er en proxi for niveauet af forskning og udvikling i det givne land, idet variablen viser noget om output af indsatsen. I den forbindelse er det interessant, at den alternative R&D-variabel R&D expenditure as pct. of GDP ikke på noget tidspunkt har vist sig signifikant i estimeringsprocessen. End ikke når R&D-variablen udelades. Dette indikerer, at det er resultatet af R&D-indsatsen og ikke forbrug og input i processen, der er afgørende for udenlandske investorer. Estimat-værdien betyder, at hvis Danmark øger antallet af patentansøgninger pr. indbygger med 10 pct. (svarende til ca. 29 ansøgeninger pr. mio. indb. ift niveau), vil det øge jobskabelsen med ca. 41 årligt (29*0,025*5,6mio./ ). Der skal således store forbedringer til for at øge jobskabelsen væsentligt. Specifikt for Model A Fleksibilitet på arbejdsmarkedet øger attraktiviteten Ud over periode-dummy, FCC-dummy, Trade openness og Taxation, som er signifikante i både model A og model B, viser model A sig at indeholde signifikante estimater for variablene Employee pool og Labour Market Flexibility. Employee pool angiver arbejdsløsheden, og estimatet viser, at udenlandske investorer er mere villige til at skabe nye investeringer med jobs i lande med højere arbejdsløshed. Forklaringen på dette kan være, at det er mere vanskeligt at besætte de nye stillinger, hvis der er få ledige i arbejdsstyrken. I et stramt arbejdsmarked med meget lav ledighed vil investoren således skulle kæmpe om en knap ressource (bl.a. ved at tiltrække medarbejdere fra andre virksomheder), hvorfor det kan være nødvendig at tilbyde en høj kompensation i form af løn. Dette vil reducere mulighederne for et godt afkast af investeringen, og dermed kan en lav arbejdsløshed gøre et land mindre attraktivt at investere i. I model A estimeres effekten af 1 pct.point højere arbejdsløshed til ca. 5,0 flere jobs pr indbyggere, hvilket svarer til ca. 280 jobs pr. år i Danmark. Arbejdsløshed skal naturligvis ikke forstås som et policy-instrument i den forstand, at man skal øge arbejdsløsheden for at kunne tiltrække flere investeringer. Resultatet viser derimod, at der også i forhold til de udenlandske investeringer er nogle selvoprettende mekanismer i økonomien, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft, når arbejdsløsheden er høj, og som omvendt fører til lavere årlig jobskabelse, når der er højkonjunktur og lav ledighed. Et fleksibelt arbejdsmarked giver arbejdsgiveren mulighed for at tilpasse sin medarbejderstab løbende uden store omkostninger til følge. Resultatet af en høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet er derfor, at arbejdsgivernes risiko ved at ansætte er lavere, end hvis fleksibiliteten er lav. Dette er specielt relevant for en investor, som skal placere ny aktivitet og i den forbindelse pådrager sig nye risici, herunder i forbindelse med ansættelse af medarbejdere. Man må også forvente en bedre tilpasning af beskæftigelse og lønniveau på arbejdsmarkedet, når Labour Market Flexibility -variablen er høj. 8 Dette er i høj grad tilfældet i lande med en angelsaksisk 8 In d ekset fo r La b o u r Ma r k et Fle xib ilit y er sa m m en sa t a f se k s u n d er k a t ego r ier, d er m å ler n iv ea u et a f fleksib ilit et in d en fo r h h v. Hir in g r egu la t io n s a n d m in im u m wa ges, Hir in g a n d fir in g r egu la t io n s, Cen t r a lized co llect ive b a r ga in in g, Ho u r s 7

8 velfærdsmodel. Men også lande som Canada, Japan, Schweiz, Irland og Danmark ligger i den bedste tredjedel af OECD-landene. Estimatet på 14,7 viser, at hvis Danmark gør reguleringen lige så fleksibel som i USA (også således øger værdien med 1,6 fra 7,5 til 9,1), vil det øge den årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer med ca (1,6*14,7*5,6mio./ ). Det er mere end en fordobling af niveauet af jobskabelse fra udenlandske investeringer siden finanskrisen, som årligt lå på pr. år. Selskabsskatten Analysen viser bl.a., at selskabsskatten har en signifikant betydning for jobskabelsen fra udenlandske investeringer. Modelestimaterne for selskabsskatten ligger på hhv. -2,539 og -4,041 nye jobs fra udenlandske investeringer pr indbyggere i de to modeller, vi ender ud med. Med 5,6 mio. indbyggere i Danmark giver det hhv. 142 og 226 for hvert pct. point selskabsskatten sænkes. Med et årligt gennemsnit på ca nye jobs fra udenlandske investeringer i perioden , svarer det til en stigning på hhv. 11 pct. og 18 pct. for hvert pct. point lavere selskabsskat. Der vil naturligvis altid være usikkerheder forbundet med resultater fra økonometriske analyser. Det følger dog, at hvis man bruger det konservative (lave) estimat, vil det være muligt at fordoble jobskabelsen fra udenlandske investeringer i Danmark ved at sænke selskabsskatten til 16 pct., jf. figur 1. Figur 1. Isoleret effekt på jobskabelse fra udenlandske investeringer af lavere selskabsskat Jobskabelse fra udenlandske investeringer pct pct. 18 pct pct pct. 21 pct pct. 23 pct pct. 0 Lavt estimat Højt estimat 25 pct. (Nuværende niveau) Anm.: Kilde: Der er her taget udgangspunkt i en situation, hvor en lettelse af selskabsskatten gælder for alle brancher, og at lettelsen således ikke modsvares af en tilsvarende stigning i andre skatter. Hvis dette sker, må man forvente en lavere effekt af selskabsskattelettelser. CEPOS Viser det sig, at effekterne svarer til det høje estimat, vil man i stedet se en stigning på 160 pct. fra niveauet siden finanskrisen. r egu la t io n s, Ma n d a t ed co st s o f wo r k er d ism issa l o g Co n scr ip t io n, jf. h t t p :/ / e eth ewo r ld.co m / / EFW a p p.p d f. 8

9 Analysenotat April 2014 Med en selskabsskat på 16 pct. vil Danmark indtage pladsen som landet med næst-laveste selskabsskattesats i OECD, hvor Irland med 12,5 pct. selskabsskat ligger lavest. Det skal bemærkes, at der her alene er fokus på selskabsskattens betydning for niveauet af jobskabelse fra udenlandske lokaliseringsinvesteringer. En lavere selskabsskat vil herudover have positive effekter for danskejede virksomheder, som ligeledes må forventes at ville investere mere, hvis selskabsskatten reduceres. Fejlslutninger om den historiske udvikling i selskabsskatten og investeringer Det fremgår af ovenstående, at selskabsskattesatsen har signifikant indvirkning på udenlandske investeringer. Ligeledes finder bl.a. OECD, at selskabsskatten øger investeringsniveauet generelt, hvilket fører til højere produktivitet på langt sigt. 9 I vismandsrapporten fra efteråret 2008 fremgår det, at en reduktion af selskabsskatten på 1 pct.point derigennem øger timelønnen med 0,23 pct. på langt sigt. Inklusive effekter på arbejdsudbuddet vil den forventede effekt være en indkomststigning på 0,27 pct. 10 Det kan derfor umiddelbart virke kontraintuitivt, at det ikke har medført et væsentligt højere investeringsniveau i Danmark, at selskabsskatten er blevet halveret i perioden , jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i selskabsskattesatsen i udvalgte lande samt EU-15, Selskabsskattesats Tyskland Sverige Storbritannien Irland EU-15 Danmark Anm.: Kilde: Satserne, for de respektive lande, angiver den kombinerede statslige og lokale selskabsskattesats, hvor der er korrigeret for fradrag. I nogle lande findes flere selskabsskattesatser. EU-15 er beregnet på baggrund af den højeste selskabsskattesats i et givent land. OECD, ft.dk og Skatteministeriet. Figur 2 viser imidlertid også, at andre europæiske lande ligeledes har sænket selskabsskatten. Der har siden 1985 været en klar tendens til faldende og konvergerende selskabsskattesatser blandt de europæiske lande. 9 OECD ( ). Ta x a n d Eco n o m ic Gr o wt, Wo r k in g Pa p er n o Det Øk o n o m isk e Rå d Da n sk Øk o n o m i, Eft er å r

10 Danske virksomheder mister konkurrenceevne, når de beskattes hårdere af deres overskud end deres konkurrenter. Følgelig skal Danmarks attraktivitet som investeringsland ses relativt til andre lande. Når andre lande (og i særdeleshed vore nabolande) sænker deres selskabsskattesats, vil det de facto forringe Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer. Det er i den forbindelse interessant, at den irske selskabsskat blev sænket fra 36 pct. i 1997 til 12,5 pct. i 2003, hvilket er medvirkende årsag til den høje økonomiske vækst i Irland på gennemsnitligt 7,5 procent p.a. i samme periode. Storbritannien, Sverige og senest Finland har besluttet at sænke selskabsskatten til hhv. 20 pct. (i 2015), 22 pct. (i 2013) og 20 pct. (i 2014). I den forbindelse kan regeringens nye forslag (feb. 2013) om at sænke selskabsskatten med 3 pct.point til 22 pct. (dog uden en lempelse for den finansielle sektor og kulbrintevirksomheder) også opfattes som et defensivt træk for at undgå et fald i investeringerne. Denne synsvinkel støttes bl.a. af Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet: "Derm ed b liv er d et en d efen siv st rat egi, fo rd i d e p o sit iv e e ff ek t er er, at m an afb ø d er d e p ro b le m er, d er k u n n e o p st å, h v is v i ik k e fu lgt e St o rb rit an n ien o g Sv erige n ed. Så d et h an d ler o m at lap p e et h u l," (ep n.d k d. 2 5 feb ) Desuden er der en supplerende årsag til, at det ikke er en retvisende analyse af sammenhængen mellem selskabsskat og niveauet af udenlandske investeringer blot at sammenholde udvikling i den danske selskabsskattesats med investeringsniveauet. I figur 3 ses den danske udvikling i selskabsskattesatsen samt udviklingen i provenuet af selskabsskatten. Heraf fremgår det, at der ikke har været en tæt sammenhæng mellem skattebyrden, virksomhederne er pålagt (i form af skatteprovenuet), og den gældende sats. En væsentlig årsag er, at skattebasen for selskabsskatten er blevet udvidet over tid, hvorved erhvervslivets skattelettelser er blevet modvirket. Herudover spiller konjunktursituationen ind på provenuet, da virksomhedsoverskud er mere konjunkturafhængige end BNP, hvilket både har vist sig i slut-80 erne og i forbindelse med finanskrisen. Det kan heller ikke afvises, at andre forhold som fx skattetænkning kan have været med til at bryde den direkte sammenhæng lavere selskabsskattesats og lavere provenu. 10

11 Figur 3. Selskabsskattesats og provenu af selskabsskat i Danmark siden 1985 Selskabsskattesats i pct. 55 Provenu af selskabsskat i pct. af BNP 4, ,5 3,0 2,5 2,0 1, ,0 Selskabsskattesats Provenu af selskabsskat (højre akse) Anm.: Kilde: Kulbrintevirksomhed indgår i provenuet for selskabsskat. Danmarks Statistik og Skatteministeriet Når man sammenholder det investeringsniveauet med selskabsskatten bør man desuden være opmærksom på, at mens skattekonkurrence kan forklare manglende stigning i udenlandske investeringer trods en halvering af selskabsskatten siden 1980, kan det ikke i samme grad forklare den manglende stigning i indenlandske investeringer. Her kan andre forhold som fx de nævnte udvidelser i skattebasen have betydning. Som det fremgår af analysen ovenfor, kan man ikke konkludere noget som helst om selskabsskattens betydning for niveauet af udenlandske eller de samlede investeringer ved at se på udvikling i selskabsskattesatsen i de sidste år. Forsøger man derimod at afklare selskabsskattens betydning for jobskabelsen fra udenlandske investeringer økonometrisk ved at inkludere potentielle forklarende variable, så viser denne analyse, at selskabsskatten forklarer en væsentlig del af variationen mellem OECD-landene. Appendiks 1: Metode Analyserne er foretaget i SAS, og den statistiske model er en almindelig OLS-regression. Data omfatter de 34 OECD-lande. For den afhængige variabel (Antal jobs fra udenlandske investeringer pr indbyggere) er der derfor brugt et simpelt gennem over årene. Data er dog opsplittet i to perioder, hhv og , da flere analyser 11 viser tegn på et klart lavere niveau af udenlandske investeringer efter finanskrisen, og der ikke er noget der tyder på, at det kan tilskrives de underliggende lokaliseringsfaktorer. Samlet er der derfor 68 observationer (34 lande i 2 perioder). For de forklarende variable er der ligeledes taget et simpelt gennemsnit over årene. Her er de to perioder hhv og , da udenlandske investeringer tager tid at planlægge, og 11 Se fx IBM Glo b a l Bu sin ess Ser vices ( ). Glo b a l Lo ca t io n Tr en d s a n n u a l r ep o r t. 11

12 man derfor må påregne et lag fra beslutningerne er truffet (på baggrund af tilgængelige data) til projektet er realiseret. Tabel 1 giver et overblik over variable inkl. beskrivelse og kilde. Der er blevet arbejdet med flere forskellige kriterier og i forskellige rækkefølger i processen frem mod en endelig model. Eksempelvis er en høj variation inflation factor kombineret med et kontraintuitivt fortegn en kraftig indikation på, at der er problemer med samvariation mellem den pågældende variabel og andre forklarende variable. I forbindelse med regressionerne har det vist sig, at den endelige model er robust overfor de anvendte kriterier og udelukkelsesprocedurer. Tabel A.1 viser den procedure, som leder frem mod resultaterne, der fremgår af den efterfølgende Tabel A.2. Tabel A.1. Procedurer i estimeringsproces Procedure Konsekvens (udgår) Modeller Model 1 Totalmodel Ingen Model 2 Variation inflation factor>10 og samtidig Kontraintuitivt fortegn Market size private Alternative Natural resources KOF Ec GLOBRestriction Economic stability Rule of Law Model 3 Vurdér hvilke af substituerede variable, der bidrager mest Alternative R&D Alternative Taxation Kilde: CEPOS Ud over andre elimineringsprocedurer, er der foretaget forskellige test for at undersøge robustheden. Det er bl.a. undersøgt om variable som Education og ICT har et kontraintuitivt fortegn, fordi der er et multicollinaritetsproblem med variablen Market size Sofistication (PPP-korrigeret BNP pr. indbygger). Dette er ikke tilfældet, eftersom fortegnene ikke skifter, når Market size Sofistication udelades af modellen. 12

13 Tabel A.2 Resultater ved procedure jf. tabel A.1 Standard OLS Model 1 Model 2 Model 3 R2 0,768 0,750 0,741 Adj-R2 0,611 0,628 0,631 Intercept -38,189(265,154) -140,349(154,636) -103,269(151,241) Periodedummy -4,851(30,46) -7,225(22,092) -7,347(21,997) FCC-dummy 62,698(36,871)* 66,248(32,503)** 70,511(31,851)** Accessibility 0,591(0,366) 0,609(0,305)* 0,582(0,303)* ICT -1,619(0,752)(**) -1,628(0,676)(**) -1,571(0,661)(**) KOF Soc Glob 3,909(1,793)** 3,6(1,668)** 4,298(1,568)*** English 0,121(0,469) 0,05(0,441) -0,033(0,431) Market size-people 0,387(0,271) 0,382(0,185)** 0,397(0,181)** Market size-sofistication -0,002(0,002) -0,002(0,001) -0,003(0,001)* Market size-private -2,244(2,43) Growth 6,06(4,512) 6,258(4,219) 5,581(4,12) Trade openness 1,334(0,681)* 1,852(0,552)*** 1,754(0,544)*** Natural resources 6,295(6,648) 4,038(2,292)* 3,538(2,175) Alternative Natural resources -0,851(1,485) Employee pool 5,202(3,018) 4,031(2,73) 3,495(2,661) Nominal ULC -63,763(153,026) -117,355(115,545) -146,353(112,46) Education -0,701(1,184) -0,634(1,12) -0,39(1,01) R&D 0,049(0,026)* 0,05(0,024)** 0,052(0,024)** Alternative R&D 3,835(11,381) 6,031(9,619) Taxation -3,161(1,678)* -3,194(1,625)* -2,477(1,482) Alternative Taxation 0,697(1,023) 0,894(0,775) Other Business taxes 3,208(3,56) 3,722(3,44) 4,801(3,302) Labour Market Flexibility 5,361(8,649) 3,985(8,018) 1,451(7,71) Rule of Law -5,284(15,856) Freedom to trade 12,309(38,434) -3,205(14,87) -5,188(14,686) KOF Ec GlobRestriction -1,166(2,742) Economic Stability 8,565(8,115) Alternative Economic Stability -6,237(5,045) -1,808(2,003) -1,745(1,979) Kilde: CEPOS Der er gennemført automatiske regressionsprocedurer (Backward elimination og Forward selection) på alle modellerne. Model 1 giver modeller, hvor der er problemer med multicollinaritet (hvor Variation Inflation Factor er over 10 for mindst én variabel i den endelige model). Model 2 og 3 giver samme resultat i Backward elimination og samme resultat i Forward selection. Ingen af de to endelige modeller har problemer med samvariation af forklarende variable. Der er dog (som tidligere nævnt) forskel på resultatet på de to regressionsprocedurer. Robusthed Der er gennemført forskellige test for at undersøge, hvor robuste resultaterne af hhv. model A og model B er. Modellernes robusthed er bl.a. testet ved at se på effekten af at binde forskellige variable i estimationsproceduren. Konkret har vi testet effekten på estimatværdierne af at inkludere variable fra model B (dvs. NULC, R&D, KOF Soc Glob, Market size-people og Market size- 13

14 sofistication hver for sig) i forward selection-proceduren. Testen viser, at alle variablene fra model A overlever, og at inklusionen stort set ikke påvirker estimatværdierne for de forklarende variable. Kun ved inklusion af variablen Market size-sofistication afviger én af estimatværdierne mere end 10 pct. fra model A, nemlig med 19 pct. højere værdi. Et lignende robust resultat viser sig, hvis man binder backward elimination-proceduren ift. variablen Employee pool, da den største ændring i modellen bliver, at Market size-sofistication stiger med ca. 11 pct. Anderledes ser det ud, når man binder Labour Market Flexibility. Her ender backward elimination-proceduren med samme variable som i model A, dog eksklusiv Employment pool. Følgelig ændrer estimatværdierne sig, så de i nærmer sig estimatværdierne i model A. Estimatet for selskabsskatten bliver eksempelvis -2,497. Testen indikerer således, at modellerne er særdeles robuste overfor inklusion af forskellige variable, men at det er afgørende om Labour Market Flexibility inkluderes i den endelige model. Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre, om det er mest korrekt at insistere på denne variabel eller ej, hvorfor vi arbejder med model A og model B som ligeværdige modeller i notatet. En test af estimaternes robusthed overfor udeladelse af enkeltlande viser, at estimaterne generelt er robuste. For enkelte lande gælder det, at nogle estimater afviger mere end 15 pct., og for meget få er nogle af afvigelserne over 20 pct. I alle tilfælde viser det sig, at de pågældende lande bidrager med øget variation for den givne forklarende variabel. Det er fx tilfældet for Luxemburg og Irland, som har høje værdier for Trade openness og således er med til at påvirke estimatværdierne. For variablen Taxation viser det sig også, at de største udsving fremtræder, når man udelukker lande som Irland, Chile og Polen, som alle har en relativ lav selskabsbeskattesats. I model A resulterer udelukkelse af Irland i et estimat på -1,39, mens udelukkelse af Chile øger estimatet til -3,05, hvor model A giver estimatet -2,54 med alle lande, jf. tabel 2. I model B resulterer udelukkelse af Irland i et estimat på -2,57, mens det største estimat findes ved udelukkelse af Polen med -4,53, hvor model B giver estimatet -4,04 med alle lande, jf. tabel 2. Appendiks 2: Størrelse af signifikante variable i Model A og Model B En variabel er interessant fra et policy-perspektiv, når estimatværdien er signifikant og samtidig er af en størrelse, der vil gøre det muligt at påvirke den afhængige variabel (her jobskabelse fra udenlandske investeringer) væsentlig. Sidstnævnte tester vi i hhv. figur A.1 og figur A.2 ved at opgøre, hvor stor en ændring i variablen der skal til for at øge den årlige jobskabelse fra udenlandske investeringer i Danmark med Dette resultat kan sammenholdes med hvor meget Danmark skal ændre variabel-værdien for at tangere det OECD-land med den bedste værdi (dvs. den værdi der vil tiltrække mest FDI) på den givne variabel. Potentialet ved den enkelte variabel forventes at være større, når der skal en lille ændring til for at opnå en yderligere årlig jobskabelse på 1.000, samt når det bedst præsterende land ligger langt fra det danske udgangspunkt på den givne variabel. Dog bør vurderingen af potentialet også medtage forskelle på tværs af lande som vanskeligt lader sig ændre. Af samme årsag er variable som befolkningstallet (Market size-people) og tidl. østblok (FCC) udeladt af figurerne Det fremgår af figur A.1., at alle de signifikante variable umiddelbart viser et potentiale ift. at øge jobskabelsen fra udenlandske investeringer, såfremt man en ekstra årlig jobskabelse svarende til personer vurderes som væsentlig. Der skal dog også nævnes nogle forbehold. For det første vil det næppe være relevant at anvende Labour Pool (arbejdsløshed) som en policy-variabel i denne sammenhæng. Variablen er imidlertid med til at vise, hvordan et stramt arbejdsmarked kan virke afskrækkende på udenlandske investorer, men en højere arbejdsløshed til gengæld automatisk vil føre til øget jobskabelse. For det andet bør det bemærkes, at det i praksis vil være endog meget vanskeligt at øge Trade Openness med fx 50 pct. fra det nuværende niveau, og at Luxembourg (med eksport svarende til over 170 pct. af BNP) udgør et specialtilfælde. 14

15 Både Taxation (selskabsskat) og Labour Market Flexibility synes at have et klart potentiale i forhold til at øge jobskabelsen fra udenlandske investeringer, jf. figur A.1. Figur A.1. Pct. ændring i variabelværdi for skabelse af ekstra FDI-job, jf. Model A samt pct. ændring for at opnå værdi svarende til bedste OECD-land 250% 223% 200% 172% 150% 100% 50% 49% 48% 16% 21% 0% -50% -28% -50% -100% Trade openness Employee pool Taxation Labour Market Flexibility ekstra FDI-job Niveau for bedste OECD-land Kilde: CEPOS I forhold til Model B synes det umiddelbart vanskeligt at opnå væsentlige effekter ved at øget variablen KOF SOC GLOB og Market size-sofistication (BNP pr. indbygger) samt Trade Openness. R&D synes at kræve store ændringer for at opnå en ekstra jobskabelse på fra udenlandske investeringer, men her er forskellen på det danske niveau til niveauet i Sydkorea også tilsvarende stort. Både Taxation (selskabsskat) og Nominal ULC (Lønkvoten) synes at have et klart potentiale i forhold til at øge jobskabelsen fra udenlandske investeringer, jf. figur A.2. 15

16 Figur A.2. Pct. ændring i variabelværdi for skabelse af ekstra FDI-job, jf. Model B samt pct. ændring for at opnå værdi svarende til bedste OECD-land 250% 200% 223% 810% 244% 150% 100% 50% 0% 7% 6% 28% -50% -100% KOF Soc Glob -15% -64% Market sizesofistication -12% -42% -18% -50% Trade openness Nominal ULC R&D Taxation ekstra FDI-job Niveau for bedste OECD-land Kilde: CEPOS 16

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon marts 2013

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon marts 2013 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 26. marts 213 Få danske jobs fra udenlandske investeringer Dette notat viser, at Danmark i 211 tiltrak nye lokaliseringsinvesteringer, som gav

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR 30. april 2002 Af Lise Nielsen ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR Resumé: INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Organiserede forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår som vi kender det i Danmark og

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 9. april 2014

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 9. april 2014 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 9. april 2014 Udlandet fravælger Danmark som investeringsland I årene 2008-2012 tiltrak Danmark nye udenlandske (greenfield) investeringer, der

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere