Strategi for VINTERTJENESTE på stats- og kommuneveje

Transkript

1 Strategi for VINTERTJENESTE på stats- og kommuneveje 21. juni 2006

2 Side 2 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje

3 Side 3 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Retningslinier Servicemål Tilrettelæggelse Glatførebekæmpelse Snerydning Principper for glatførebekæmpelse og snerydning Glatførebekæmpelse Spredebredder Hastighed ved udspredning Kørebane Nødspor Ramper på motorveje og motortrafikveje Parkeringspladser, sideanlæg o.l Rundkørsler Svingbaner Cykelbaner Cykelstier Trapper, gangbroer og tunneler Fortove Busstoppesteder Fodgængerfelter m.m Snerydning Rydningsbredde Rydningshastighed Gennemgående spor Nødspor Ramper på motorveje og motortrafikveje To-plus-én veje ( 2+1 veje) Parkeringspladser, sideanlæg o.l Rundkørsler Svingbaner Krydsende veje Cykelbaner Cykelstier Cykelramper ved T-kryds Trapper, gangbroer og tunneler Fortove Busstoppesteder Fodgængerfelter m.m Placering af sne...31 Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bilag D: Bilag E: Bilag F: Doseringsvejledning Principskitser for glatførebekæmpelse spredebredder Principskitser for snerydning rydningsbredder Eksempel på klassificering af arealer på sideanlæg Rutedimensionering vintervejklasse I Baggrundsmateriale

4 Side 4 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje 1 Indledning Generelt: Vintervejret stiller særlige krav til vejbestyrelserne, der også under disse forhold skal sikre, at vejnettet holdes i den stand som trafikkens art og størrelse kræver. På trods af vintervejrets særlige gener, såsom nedsat friktion og fremkommelighed, skal den nødvendige transport af arbejdskraft, varer o.l. kunne finde sted med et minimum af gener. Dette sikres bl.a. ved: at holde kørebaner, stier og fortove farbare i nødvendigt omfang at informere trafikanterne om vintertjenesten og de aktuelle forhold på vejene således, at trafikken kan afvikles på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Lovgrundlag: Vintertjeneste på stats- og kommuneveje udføres med udgangspunkt i Lov om offentlige veje, samt specifikt i Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, senest ved Lbg. Nr. 714 af 11. september 1997 (med tilhørende cirkulære af 6. december 1985) med efterfølgende ændringer, jf. lov nr. 292 af 28. april 2000 ( 3), lov nr. 431 af 6. juni 2005 ( 68) hhv. lov nr. 583 af 24. juni 2005 ( 4). Jf. lovens 2 og 3, fastsætter vejbestyrelsen retningslinier for foranstaltninger vedr. snerydning og mod glat føre efter forhandling med politiet. Retningslinier og struktur: Den hidtil gældende Strategi for vintertjeneste på stats- og amtsveje, med tilhørende retningslinier, blev vedtaget i Vinterudvalget i Som konsekvens af kommunalreformen har Vinterudvalget fundet det hensigtsmæssigt, at revidere disse retningslinier (afsnit 2), således at disse nu omfatter samtlige offentlige veje, og således også alle kommuneveje. Endvidere angives fælles udgangspunkt for principper for glatførebekæmpelse og snerydning (afsnit 3). Nærværende strategi skal således tilvejebringe et fælles udgangspunkt for vintertjenesten på stats- og kommuneveje, og dermed en ensartet standard for trafikanterne. De relevante overordnede love er i afsnit 2, Retningslinier, anført i markerede kasser. Tekst der direkte har kommenterende eller supplerende karakter er anført i kursiv. Figurer: I afsnit 3, Principper for glatførebekæmpelse og snerydning, er teksten suppleret af en række figurer. Disse principskitser skal tjene som eksempler på, hvordan planlægning af konkret indsats kan udføres med udgangspunkt i de beskrevne principper, samt forhåbentligt give inspiration ved den enkelte vejbestyrelses planlægning af egen indsats.

5 Side 5 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni 2006 Definitioner: Glatførebekæmpelse anvendes som fællesbetegnelse for spredning af salt eller grus til forebyggende indsats mod, hhv. til bekæmpelse af, glat føre. Saltning benyttes som betegnelse for al spredning af salt til forebyggende indsats mod, hhv. bekæmpelse af, glat føre. Præventiv saltning anvendes som betegnelse for forebyggende saltning, og dermed saltning der forhindrer glat føre i at opstå. Til præventiv saltning bør benyttes: Fugtsaltning, udspredning af 70 % tørsalt og 30 % saltlageopløsning. Combi-spredning, udspredning af variable mængder af tørsalt og/eller saltlage. Lagespredning, udspredning af en saltlageopløsning (ca. 22 vægt-%). Grusning benyttes når glat føre er opstået, for opnåelse af bedre friktion på allerede glatte arealer. Efterrydning benyttes som betegnelse for den snerydning der gennemføres, efter gennemgående spor er ryddet, men inden indsatsen afsluttes. Stier anvendes om færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og omfatter således i nærværende strategi også cykelstier. Det skal hertil bemærkes, at når fortov og sti benyttes ved beskrivelse af grundejerpligter fx i paradigma for regulativ sidestilles hermed færdselsarealer, der er overvejende bestemt for gående færdsel, jf. 5 i Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Baggrundsmateriale: Materiale benyttet som grundlag for udarbejdelse af nærværende strategi fremgår af bilag 5. Udarbejdelse og gyldighed: Strategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Vinterudvalget 1), med følgende medlemmer: Gert Olsen, Århus Amt Tage Riis, Nørre Rangstrup Kommune Pia Wagner Thiessen, Aalborg Kommune Allan Therkelsen, Hadsten Kommune Freddy Knudsen, Vejdirektoratet. Henrik Nygaard FRI og Hannibal Gudmundsson, Vejdirektoratet, har ydet arbejdsgruppen sekretærbistand. Inden udsendelse har materialet været drøftet i Vinterudvalget, der har følgende sammensætning: Gert Olsen, Århus Amt Jan Dabros, Storstrøms Amt Ernst Østergaard, Nordjyllands Amt

6 Side 6 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Leif Mikkelsen, Odense Kommune Ejvind Skov Andersen, Næstved Kommune Christian Sylvest, Vejdirektoratet Freddy Knudsen, Vejdirektoratet Per Attrup, Sund & Bælt. Nærværende Strategi for vintertjeneste for stats- og kommuneveje har via Kommunernes Landsforening (KL) været i høring hos Kommunalteknisk Chefforening, Faggruppen for Trafik, samt i Vejdirektoratet for juridisk vurdering. Endvidere har den været forelagt til udtalelse for Vejbestyrelsernes driftsudvalg (VBDU) 2) 1) er et udvalg med repræsentanter for stat, amter, kommuner, og a/s Storebælt oprettet med det formål at koordinere den faglige såvel som den administrative indsats inden for vintertjeneste. 2) VEJBESTYRELSERNES DRIFTSUDVALG skal sikre, at de nødvendige samarbejdsog grænseflader mellem de forskellige vejbestyrelser udfyldes og varetages hensigtsmæssigt for derigennem at sikre den bedst mulige forvaltning af driftsaktiviteterne for vejnettet. Udvalget kan aftale generelle retningslinier for samarbejdet og beskæftiger sig med f.eks. Vejsektorens Informations System, tællesamarbejdet, koordinering af vintertjeneste, trafikantservice, standarder for vejdata og andre driftsrelaterede aktiviteter, der fordrer samarbejde mellem vejbestyrelserne.

7 Side 7 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Retningslinier Planlægning af vintertjeneste på stats- og kommuneveje tager udgangspunkt i nærværende retningslinier. Vejbestyrelsens egne retningslinier fremgår af vejbestyrelsens regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse eller lignende, og udarbejdes efter forhandling med politiet. Lov om offentlige veje (lbk. nr. 714 af 11. september 1997): 10. Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Stk. 2. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt. 2.1 Servicemål Vintertjenesten skal tilrettelægges således, at den overholder følgende servicemål for kørebaner hhv. stier og fortove: I det følgende er der defineret 6 vintervejklasser hhv. 4 vinterstiklasser. Grunden til de mange klasser er, at nærværende strategi skal kunne benyttes af mange forskelligartede vejbestyrelser. Det er hensigten, at den enkelte vejbestyrelse udvælger eller kombinerer mellem de anførte klasser, og en typisk kommunal vejbestyrelse vil således kunne begrænse klassificeringen til i alt 3 til 4 vintervejklasser og 2 til 3 vinterstiklasser.

8 Side 8 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje

9 Side 9 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni 2006

10 Side 10 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje

11 Side 11 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni 2006 Vinterstiklasse/ Stitype (eksempler) KLASSE I Stier med afgørende betydning for afvikling af trafikken: Primære hovedstier og -fortove Primære busstoppesteder Stier og fortove Servicemål Tilstræbes holdt farbare uden gener på alle tider af døgnet. 1) Tilstræbt maksimum tid for vejtilstand under servicemål Ved glatføre uden sne: Rimfrost 0 timer Is 0 timer Efter snefald: Snesjap Løs sne Fast sne 4 timer 4 timer 0 timer Særlige adgangsveje for Politi, Falck og Brandvæsen Skolestier Efter fygning: Snedriver Spærret 2) 2 timer 0 timer KLASSE II Stier med nogen betydning for afvikling af trafikken: Øvrige hovedstier og fortove Lokalstier til flerbruger områder Øvrige busstopsteder Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener i forhold til stiens afbenyttelse. Følgende tider er gældende i det tidsrum hvor saltning hhv. snerydning udføres: Ved glatføre uden sne: Rimfrost 4 timer Is 4 timer Efter snefald: Snesjap Løs sne Fast sne 6 timer 6 timer 6 timer Efter fygning: Snedriver Spærret 2)+3) 6 timer 0 timer KLASSE III Stier med mindre betydning for afvikling af trafikken: Sneryddes og gruses kun undtagelsesvis, og kun i det omfang de øvrige opgaver tillader det. Lokalstier og -fortove til enkeltbruger områder KLASSE IV Rekreative grusstier. Sneryddes og gruses ikke. 1) Servicemål kan dog differentieres efter stiernes afbenyttelse på hverdage hhv. i weekenden, samt tidspunkt på døgnet (fx ved busperroner).

12 Side 12 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje 2) Det kan accepteres, at cykelstier kan være spærret i den ene vejside efter snefygning. 3) Den anførte tid for Spærret kan ikke opretholdes i forbindelse med opstart først på dagen. Ovenstående er kun gældende for arealer, hvor pligten ikke er pålagt grundejeren (herunder gågader), jf. vejbestyrelsens regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse eller lignende. 2.2 Tilrettelæggelse Vintertjenesten tilrettelægges generelt således, at beredskabet er operationelt i perioden 1. oktober til og med 30. april, at der tages særligt hensyn til de trafikale forhold i myldretiderne, at der opnås ensartet serviceniveau på sammenhængende vejstrækninger, at der tages hensyn til miljøet. Vejbestyrelsen placerer selv egne veje indenfor de anførte vintervej- hhv. stiklasser. Flere forhold kan have betydning ved valg af serviceniveau, eksempelvis: Trafikintensitet. Trafiksikkerhed. Hospitalsruter. Kollektiv trafik. Vigtige erhvervsmæssige ruter. De enkelte vejes placering indenfor klasserne skal fremgå af vejbestyrelsens regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse eller lignende. Parkeringspladser og sideanlæg: Ved planlægning af indsats på parkeringspladser og sideanlæg skelnes mellem kørebanearealer, parkeringsarealer og arealer primært anvendt til gående færdsel. Ved evt. klassificering af disse arealer kan der tages udgangspunkt i ovenstående servicemål, eller eksempel på klassificering af arealerne der fremgår af bilag D. Øvrige færdselsarealer: Vintertjenesten udføres her under hensyntagen til stiens vinterstiklasse, jf. side 10, og dermed under hensyntagen til de færdselsmæssige forhold i den udstrækning og inden for den tidshorisont, de lokale forhold tilsiger det. Der henvises endvidere til afsnit 3, Principper for glatførebekæmpelse og snerydning.

13 Side 13 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Glatførebekæmpelse Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (lbk. nr. 714 af 11. september 1997): 3. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at træffe foranstaltninger mod glat føre på offentlige veje og stier, for så vidt forpligtelsen ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter 5. Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer, på hvilke strækninger, i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge foranstaltninger mod glat føre skal træffes. Nærmere retningslinjer for foranstaltningernes gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet. Glatførebekæmpelse igangsættes med udgangspunkt i servicemålene vist i afsnit 2.1. Der henvises endvidere til punkt 3.1, Principper for glatførebekæmpelse. Kørebaner: Glatførebekæmpelse på de højest klassificerede veje vintervejklasse I til III udføres ved præventiv saltning, der gennemføres ved fugtsaltning, lage- eller combispredning inden glat føre opstår. Den mængde salt der som udgangspunkt bør anvendes fremgår af bilag A, Doseringsvejledning. Ved beslutning om saltning og dosering vurderes en række faktorer, såsom om der er restsalt på vejen, tidspunkt på døgnet, ugedag, slidlagstype (åben/tæt), vandhindetykkelse og forventninger til vejrets udvikling generelt (stigende eller faldende temperaturer, luftfugtighed, risiko for opklaring etc.). Såfremt der anvendes grusning eller spredning af andre tømidler, benyttes disse kun på veje i vintervejklasserne IV, V og VI, eller når de klimatiske forhold, miljømæssige forhold hhv. tilstanden på kørebanen gør det nødvendigt. Der henvises endvidere til Vejregel for tømidler, sand og grus til glatførebekæmpelse, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke tømidler der kan benyttes ved meget lave temperaturer. Stier og fortove: Som glatførebekæmpelsesmiddel anbefales salt eller grus hhv. en salt-grusblanding. Der henvises endvidere til Vejregel for tømidler, sand og grus til glatførebekæmpelse.

14 Side 14 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Snerydning Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (lbk. nr. 714 af 11. september 1997): 2. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at sørge for snerydning på offentlige veje og stier, for så vidt forpligtelsen ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter 5. Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer snerydningens omfang og rækkefølge, herunder på hvilke offentlige stier snerydning skal finde sted. Nærmere retningslinjer for snerydningens gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet. Snerydning igangsættes med udgangspunkt i servicemålene, vist i afsnit 2.1. Der henvises endvidere til punkt 3.2, Principper for snerydning. Kørebaner: For hurtigst muligt at opnå sorte veje tilstræbes der udført præventiv saltning forud for snevejr på vintervejklasse I, II og III. Sne bør dog ikke fjernes ved hjælp af salt, men om nødvendigt skal der under vedvarende snevejr saltes, for at holde bunden af snelaget løst. Stier og fortove: Snerydning på stier og fortove påbegyndes snarest muligt efter snerydning på tilstødende kørebane, eller når særlige forhold taler for det samtidigt med påbegyndelse af rydning på kørebaner. Under snestorme og lignende situationer med meget kraftigt snefald kan vintertjenesten på stier og fortove indstilles, indtil situationen på kørebaner er normaliseret.

15 Side 15 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Principper for glatførebekæmpelse og snerydning Følgende principper anbefales fulgt ved planlægning hhv. udførelse af vintertjenesten. Det er altid vintertjenestens ledelse der under udførelsen disponerer over det til rådighed værende materiel efter situationen og lokale forhold. Når forholdene nødvendiggør prioritering, fastlægges den efter vejklassificeringen. 3.1 Glatførebekæmpelse Spredebredder Følgende spredebredder benyttes: Fugtsalt (se endvidere bilag B, figur B.1, B.2 og B.5): Lagespredning og combi-spredning (se endvidere bilag B, figur B.3): Tørsalt og grus (med tallerkenspreder): (se endvidere bilag B, figur B.4): ½ m fra kantlinie, dog til kantlinie på ramper, og mod midterrabat på motorveje med tværfald mod nødspor. Til kantlinie. Placeres mindst 1 m fra kantlinie (eller kørebanekant). Doseringsmængden på flersporede veje (2 eller flere spor i samme kørebaneretning) kan med fordel forøges i det lette spor, på bekostning af det tunge, samt på ramper, da hjulpassagerne bidrager til at holde kørebanen fri for rim og is Hastighed ved udspredning Følgende hastigheder tilstræbes: Fugtsalt: Combispredning: Lagespredning: Tørsalt og grusning: km/t km/t km/t km/t (med tallerkenspredere) Ved spredning med combi- eller lagespreder via dyser, kan hastigheden typisk forøges med ca. 10 km/t i forhold til udspredning via tallerken. Ved saltning og grusning med traktor bør spredehastigheden ikke overstige 20 km/t, på fortove dog aldrig over 10 km/t. Hastigheden skal altid tilpasses forholdene (fx vejens/stiens udformning og omgivelser, vejr og vind samt færdslen på vejen).

16 Side 16 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Kørebane Der glatførebekæmpes efter situationen som beskrevet under afsnit 2. Ved sne saltes på vintervejklasse I, II og III-veje før og efter snefaldet, samt i længerevarende snesituationer under rydning for at holde snelaget løst og dermed lette arbejdet ved plovens næste passage Nødspor Nødspor saltes ikke ved gennemførelse af standardsaltning (alm. præventiv saltning mod rim). Ved snefald saltes nødspor kun efter sidste rydning. Ny gennemkørsel gennemføres såfremt det af kapacitetsmæssige hensyn er nødvendigt Ramper på motorveje og motortrafikveje Der skal tilstræbes samtidighed i saltning af ramper og gennemgående spor, hvorfor ramper saltes som del af ruten på det gennemgående spor (evt. ved returkørsel) eller som selvstændig rampe- og sideanlægsrute, der så vidt muligt følger indsatsen på det gennemgående spor. Se endvidere bilag B, figur B.5, samt E Parkeringspladser, sideanlæg o.l. Gennemgående spor på parkeringspladser, sideanlæg, samkørselspladser o.l. glatførebekæmpes i forbindelse med gennemgående spor på kørebaner som del af kolonne, eller som en del af selvstændig rute, som evt. først igangsættes efter acceptabelt niveau på kørebaner er opnået. Arealerne kan klassificeres selvstændigt ved opdeling i kørebanearealer, manøvreareal og parkeringsbåse hhv. sti- og opholdsarealer. Servicemålene (afsnit 2.1) eller selvstændige definerede servicemål kan benyttes til beskrivelse, eksempelvis som vist i eksemplet i bilag D. Figur 1, Saltning/grusning af parkeringspladser.

17 Side 17 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Rundkørsler Der spredes på køresporet i rundkørsel i forbindelse med glatførebekæmpelse af gennemgående kørespor. Dette vil som oftest kræve 2 gennemkørsler af køresporet i rundkørslen, for at glatførebekæmpe hele arealet. Figur 2, Spredning i rundkørsler Svingbaner Svingbaner tilstræbes glatførebekæmpet i forbindelse med spredning på gennemgående spor. Om nødvendigt må sprederen vende tilbage til svingbanerne, der dog skal være saltet indenfor de maksimalt tilladte gennemkørselstider (se eksempel i bilag E). Figur 3, Spredning ved svingbaner Cykelbaner Hvor kun en ubrudt kantlinie (stribe) adskiller det almindelige kørespor fra cykelbanen, tilstræbes det at cykelbanen glatførebekæmpes i forbindelse med spredning på den tilstødende kørebane. Evt. supplerende glatførebekæmpelse sker i forbindelse med saltning af stier med traktor eller lignende. Figur 4, Spredning på cykelbaner.

18 Side 18 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Cykelstier Der glatførebekæmpes på mindst 75 % af cykelstiens bredde, dog mindst i en bredde på 1,2 m. Figur 5, Spredning på cykelstier Trapper, gangbroer og tunneler Trapper og gangbroer glatførebekæmpes i fuld bredde. Figur 6, Spredning på trappe.

19 Side 19 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni 2006 Figur 7, Spredning på gangbro. I tunneler glatførebekæmpes på mindst 75 % af tunnelens bredde, dog mindst 1,5 m. Figur 8, Spredning i tunnel. For følgende 2 arealtyper ( og.13), er de anførte anbefalinger gældende for arealer, hvor pligten (eller dele heraf) ikke er pålagt grundejeren, eller hvor vejbestyrelsen pga. arealernes karakter udfører vintertjeneste, på trods af grundejerens pligt. Endvidere kan omfanget af spredning differentieres i forhold til arealerne afbenyttelse.

20 Side 20 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Fortove Der glatførebekæmpes på mindst 75 % af fortovets bredde, dog mindst i en bredde på 1 m. Figur 9, Spredning på fortove Busstoppesteder Busperroner og fortovsarealer skal glatførebekæmpes i fuld bredde og i hele stoppestedets længde. Figur 10, Spredning ved busstoppested med læskærm, uden cykelsti.

21 Side 21 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni 2006 Ved busstoppesteder langs cykelsti skal den ordinære glatførebekæmpelse på cykelstien suppleres, således at cykelstien bliver glatførebekæmpet i fuld bredde og i stoppestedets fulde længde. Ved busstoppesteder med læskærm glatførebekæmpes endvidere i læskærm samt foran denne til kantsten. Figur 11, Spredning ved busstoppested med cykelsti Fodgængerfelter m.m. Fodgængerfelter, gangarealer på midterheller og mellemrabatter samt lignende arealer til fodgængere glatførebekæmpes i fuld bredde, i det omfang de ikke er behandlet i forbindelse med glatførebekæmpelse af kørebane eller cykelsti. Figur 12, Spredning ved fodgængerfelter.

22 Side 22 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje 3.2 Snerydning Rydningsbredde Vintervejklasse I (se bilag C, figur C.1, C.2 og C.5): Hele kørebanearealet (alle spor i samme kørselsretning evt. ekskl. nødspor og kantbane) ryddes samtidigt i fuld bredde, inkl. nødvendigt overlap. Ramper ryddes med min. en plov for hvert kørebanespor. Kantbanen kan evt. ryddes i forbindelse med efterrydning. Snerydning må ikke indstilles, inden kantbanen er ryddet. Se supplerende beskrivelse af snerydning for vintervejklasse I i bilag E. Vintervejklasse II og III (se bilag C, figur C.3): Der ryddes med en plov for hvert kørebanespor. Kantbanen ryddes i forbindelse med efterrydning. Snerydning må ikke indstilles, inden kantbanen er ryddet. Vintervejklasse IV (se bilag C, figur C.4): Veje i vintervejklasse IV ryddes som minimum i et enkelt spor. Supplerende rydning kan evt. foretages i forbindelse med efterrydning. Vintervejklasse V og VI: Der henvises til servicemål for disse vejklasser i afsnit Rydningshastighed Rydningshastigheden i åbent land bør ligge mellem 40 og 60 km/t. Ved snerydning ved traktor med kost eller plov bør rydningshastigheden ikke overstige 15 km/t på kørebaner, og 10 km/t på stier og fortove. Hastigheden skal altid tilpasses forholdene (fx vejens/stiens udformning og omgivelser, vejr og vind samt færdslen på vejen) Gennemgående spor Snerydning udføres principielt således, at der ryddes fra venstre mod højre. Ved veje med bred midterrabat (over 6 m), og hvor afvandingsforholdene tillader det, kan yderste plov (lette spor) skrabe sneen mod midte. Der henvises endvidere til bilag 3, principskitser for snerydning Nødspor Nødspor ryddes efter rydning af de gennemgående spor Ramper på motorveje og motortrafikveje Samtidighed i rydning af ramper og gennemgående spor skal tilstræbes, hvorfor ramper ryddes som del af kolonne eller som selvstændig rampe- og sideanlægsrute, der så vidt muligt følger kolonnen.

23 Side 23 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni To-plus-én veje ( 2+1 veje) Ved snerydning på veje (1 hhv. 2 spor i samme kørselsretning) skal plovene som udgangspunkt følge kørebaneafmærkningen. Såfremt hele kørebanearealet er snedækket, og forholdene i øvrigt tillader det, kan der ryddes til vejmidte fra begge sider. Figur 13, Snerydning på 2+1-veje Parkeringspladser, sideanlæg o.l. Gennemgående spor på parkeringspladser, sideanlæg, samkørselspladser o.l. ryddes i forbindelse med gennemgående spor på kørebaner som del af kolonne, eller som en del af selvstændig rute, som evt. først igangsættes efter acceptabelt niveau på kørebaner er opnået. Arealerne kan klassificeres selvstændigt ved opdeling i kørebanearealer, manøvreareal og parkeringsbåse hhv. sti- og opholdsarealer. Servicemålene (afsnit 2.1) eller selvstændige definerede servicemål kan benyttes til beskrivelse, eksempelvis som vist i eksemplet i bilag D. Figur 14, Snerydning på parkeringsplads.

24 Side 24 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Rundkørsler Kørebanesporet i rundkørsel ryddes i forbindelse med rydning af gennemgående kørebanespor. Øvrig rydning såsom snevolde ved udmunding o.l. ryddes efterfølgende i forbindelse med efterrydning, evt. suppleret med traktor med plov eller kost. Figur 15, Snerydning i rundkørsel Svingbaner Svingbaner tilstræbes ryddet i forbindelse med rydning på gennemgående spor. Om nødvendigt må kolonnen vende tilbage til svingbanerne, der dog skal være ryddet indenfor de maksimalt tilladte gennemkørselstider (se eksempel i bilag E). Figur 16, Snerydning ved svingbaner.

25 Side 25 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Krydsende veje Snevolde ved offentlig vejs udmunding fjernes i forbindelse med efterrydning, evt. suppleret med traktor med plov eller kost. Normalt vil vejbestyrelsen for den lavest klassificerede vej varetage rydningen. Snevolde ved private overkørsler, herunder ud for private fællesvejes tilslutning til offentlig vej, ryddes ikke. Figur 17, Snerydning ved krydsende veje Cykelbaner Hvor kun en ubrudt kantlinie (stribe) adskiller det almindelige kørespor fra cykelbanen, tilstræbes det at cykelbanen ryddes i forbindelse med rydning på den tilstødende kørebane. Denne rydning vil som oftest skulle suppleres i forbindelse med snerydning på stier med traktor eller lignende, da ophobning af sne på cykelbane typisk er markant.

26 Side 26 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Cykelstier Der sneryddes på mindst 75 % af cykelstiens bredde, dog mindst i en bredde på 1,2 m. Figur 18, Snerydning på cykelstier Cykelramper ved T-kryds Rydning af sne skal ske således, at der er fri passage fra kørebane i T-krydset og op på cykelsti. Ramperne skal ryddes i fuld bredde. Snevolde langs kantsten fra forudgående rydning af kørebane fjernes. Figur 19, Snerydning på cykelramper ved T-kryds.

27 Side 27 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Trapper, gangbroer og tunneler På trapper, gangbroer og i tunneler sneryddes om muligt i mindst 75 % af bredden, dog mindst 1,5 m. Hvor der forefindes gelænder, skal der ryddes, således at dette kan benyttes. Efter snerydning på trapper, gangbroer og i tunneler skal der straks udføres saltning eller grusning på de ryddede arealer. Figur 20, Snerydning på trappe. Figur 21, Snerydning på gangbro. Sneoplæg placeres i side med afløb.

28 Side 28 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Figur 22, Snerydning i tunneler For følgende 2 arealtyper ( og.16), er de anførte anbefalinger gældende for arealer, hvor pligten (eller dele heraf) ikke er pålagt grundejeren, eller hvor vejbestyrelsen pga. arealernes karakter udfører vintertjeneste på trods af grundejerens pligt Fortove Der sneryddes på mindst 75 % af fortovets bredde, dog mindst i en bredde på 1,0 m. Figur 23, Snerydning på fortove.

29 Side 29 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Busstoppesteder Busperroner og fortovsarealer skal sneryddes i fuld bredde og i hele stoppestedets længde, herunder rydning af snevold langs kantsten. Figur 24, Snerydning ved busstoppesteder uden cykelsti. Hvor snerydningen udføres (helt eller delvist) som håndarbejde, kan rydningen indskrænkes til, at busperron og fortov ryddes i mindst 1,2 m bredde, og at der ryddes det nødvendige antal adgangsveje i 3 m bredde gennem snevolde mod kørebane, så buspassagerer uhindret kan foretage på- og afstigning. Figur 25, Snerydning ved busstoppesteder uden cykelsti, håndarbejde.

30 Side 30 Dato: 21. juni 2006 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Ved busstoppesteder langs cykelsti skal den ordinære snerydning på cykelstien suppleres, således at cykelstien bliver ryddet i fuld bredde og i stoppestedets fulde længde, herunder rydning af snevold langs kantsten. Figur 26, Snerydning ved busstoppesteder med cykelsti. Hvor snerydningen på busstoppesteder langs cykelsti udføres (helt eller delvist) som håndarbejde, kan rydningen indskrænkes til, at busperron og fortov ryddes i mindst 1,2 m bredde, samt at der ryddes det nødvendige antal adgangsveje i 3 m bredde gennem snevolde mod cykelsti og kørebane, så buspassagerer uhindret kan foretage på- og afstigning. Ved busstoppesteder med læskærm sneryddes endvidere i læskærm samt foran denne til kantsten. Efter snerydning ved busstoppesteder skal der straks udføres saltning eller grusning på de ryddede arealer.

31 Side 31 Strategi for vintertjeneste på stats- og kommuneveje Dato: 21. juni Fodgængerfelter m.m. Fodgængerfelter, gangarealer på midterheller og mellemrabatter samt lignende arealer til fodgængere sneryddes i: Vinterstiklasse I: Vinterstiklasse II: I fuld bredde Min. 1,5 m og idet omfang de ikke er ryddet i forbindelse med snerydning af kørebane eller cykelsti. Figur 27, Snerydning ved fodgængerfelter. Efter snerydning ved fodgængerfelter skal der straks udføres saltning eller grusning på de ryddede arealer Placering af sne Ved fejning samt rydning af sne i byområder lægges sneen ud mod cykelsti/kørebane og placeres i en smal vold langs denne. I landområder hvor der er græsrabat eller grøft fejes/ryddes sneen mod denne, så vidt muligt 10 cm ud over belægningskant. Det skal så vidt muligt undgås at kaste sne ind på naboarealer eller på tilgrænsende ryddede færdselsarealer. Ved fejning samt rydning af sne, såvel ved busperroner som ved fodgængerfelter og hvor fodgængere færdes i øvrigt (bl.a. i kryds), skal snevolde/snebunker placeres således, at afstrømning af vand ikke forhindres og at den øvrige trafik kun generes i minimalt omfang. Bortkørsel af sne udføres om nødvendigt i byområder efter særligt store snemængder.

32

33 BILAG A Doseringsvejledning

34 Situation Tørsalt Fugtsalt Combispreder (1)(2) Saltlage (1) Bemærkninger [g/m 2 ] Programeret [g/m 2 ] lage + tørstof Reelt udlagt [g/m 2 ] Programeret lage + tørstof [ml/m 2 + g/m 2 ] Reelt udlagt [g/m 2 ] Programeret [ml/m 2 ] Reelt udlagt [g/m 2 ] KØREBANER [ml/m 2 + g/m 2 ] Præventiv saltning mod forventet rim-dannelse på TØR/FUGTIG vej: Forventet vejtemperatur ca. 0 o C Forventet vejtemperatur over 3 o C Forventet vejtemperatur under -3 o C Præventiv saltning mod forventet is-dannelse på VÅD vej (frysende våde vejbaner): Forventet vejtemperatur over -3 o C Forventet vejtemperatur under -3 o C 7, = 1,8 + 4,2 8 = 2,4 + 5,6 12 = 3,6 + 8,4 12 = 3,6 + 8,4 18 = 5,4 + 12,6 4,7 6,2 9,3 9,3 14, Præventiv saltning mod forventet sne: = 6,0 + 14,0 15, , ,5 Præventiv saltning mod forventet isslag: = 6,0 + 14,0 15, , ,5 Saltning ved øvrige situationer med allerede indtrådt glathed: = 4,5 + 10,5 11, , ,3 Udgangspunkt for ovenstående er en lageopløsning, der indeholder 22% salt (regnet efter vægt). 1 liter (1000 ml) væske vejer i alt 1172 gram og indeholder 258 gram ren salt og 914 gram vand. 2,6 5,2 9,2 9,2 13, ,6 5,2 7,7 7,7 10,3 Ved store vandhindetykkelser øges doseringen tilsvarende. Ved saltning under snevejr kan tørsalt benyttes. Ved saltning mod isslag kan tørsalt benyttes. Varieres efter vejtemperatur samt islagets tykkelse. BILAG A: Doseringsvejledning

35 Mængderne er et udtryk for den udspredte mængde i spredebredden. Udlagt mængde for hele vejens areal er således noget mindre, såfremt spredebredden er mindre end vejens bredde, jf. bilag B hhv. bilag E, punkt 1. (1) Gælder for spredning af lage med dysse. Hvis spredning foretages via tallerken skal værdierne forhøjes noget eller der kan spredes med en større afstand til kørebanekant med en noget højere dosering. (2) Kombinationen af lage og tørstof kan være afhængig af den specifikke saltspredertype. Det forudsættes at lagen både udspredes direkte og som tilsætning til tørstoffet. Fortove glatførebekæmpes med en blanding af salt og grus. Cykelstier behandles principielt som kørebaner både med hensyn til dosering og tidspunkt for indsats. I byer, og hvor det i øvrigt kapacitetsmæssigt er muligt, anbefales anvendt lage og der spredes i cykelstiens fulde bredde, dog maximalt 2 meter. BILAG A: Doseringsvejledning

36

37 BILAG B Principskitser for glatførebekæmpelse - spredebredder

38 BILAG B: Principskitser for glatførebekæmpelse - spredebredder Figur B.1, Spredebredde fugtsalt, på 2-sporede veje eller motorvej med tosidet fald. Figur B.2, Spredebredde fugtsalt, på motorvej med ensidet tværfald.

39 BILAG B: Principskitser for glatførebekæmpelse - spredebredder Figur B.3, Spredebredde lagespredning og combispredning, på motorvej eller 2-sporet vej. Figur B.4, Spredebredde tørsalt og grus, på 2-sporede veje.

40 BILAG B: Principskitser for glatførebekæmpelse - spredebredder Figur B.5, Spredebredde på ramper.

41 BILAG C Principskitser for snerydning - rydningsbredder

42 BILAG C: Principskitser for snerydning - rydningsbredder Figur C.1, Rydningsbredde vintervejklasse I, på 2-sporede veje. Figur C.2, Rydningsbredde vintervejklasse I, på motorvej med bred midterrabat.

43 BILAG C: Principskitser for snerydning - rydningsbredder Figur C.3, Rydningsbredde vintervejklasse II og III, på 2-sporede veje. Figur C.4, Rydningsbredde vintervejklasse IV.

44 BILAG C: Principskitser for snerydning - rydningsbredder Figur C.5, Rydningsbredde ramper.

45 BILAG D Eksempel på klassificering af arealer på sideanlæg

46 BILAG D: Eksempel på klassificering af arealer på sideanlæg Arealtype Klasse 1 Klasse 2 Kørebaner Sti- og opholdsarealer Gennemgående kørespor /til- og frakørsel Farvemarkering: RØD Parkering tilknyttet det gennemgående kørespor Farvemarkering: BLÅ Øvrig parkering og tilstødende kørebanearealer Farvemarkering: GRØN Forbindelsesstier til servicebygning (toiletter o.l.) Farvemarkering: PINK Øvrige gang- og opholdsarealer (fx til og ved borde og bænke) Farvemarkering: GUL Arealet saltes og sneryddes som den tilhørende vej. Ved store snemængder, isslag eller lignende situationer vil arealet dog først blive prioriteret efter situationen på vejen er normaliseret. Saltes i forbindelse med det gennemgående spor. Sneryddes i forbindelse med efterrydning på kørebaner efter snefaldets ophør, alle ugens dage. Arealet saltes normalt ikke. Sneryddes af traktor eller lignende efter snefaldets ophør. Igangsættes dog kun på hverdage i tidsrummet kl til 18.00, og først efter situationen på øvrige kørebanearealer er normaliseret. Arealerne saltes eller gruses og sneryddes som stier i vinterstiklasse I (se side 10). Servicemål for denne stiklasse er således også gældende her. Saltes i forbindelse med det gennemgående spor. Sneryddes af traktor eller lignende efter snefaldets ophør. Igangsættes dog kun på hverdage i tidsrummet kl til Arealerne saltes og sneryddes normalt ikke. Arealerne saltes eller gruses og sneryddes som stier i vinterstiklasse II (se side 10). Servicemål for denne stiklasse er således også gældende her. Arealerne saltes/gruses og sneryddes normalt ikke. Indsats på sideanlæg foregår generelt i det omfang det er muligt for parkerede biler. Der er ikke i eksemplet taget hensyn til eventuel forpagters forpligtelse. Eksemplet er udarbejdet med udgangspunkt i typisk plantegningen over sideanlæg, som vist på næste side.

47 BILAG D: Eksempel på klassificering af arealer på sideanlæg

48

49 BILAG E Rutedimensionering vintervejklasse I

50 BILAG E: Rutedimensionering vintervejklasse I For opretholdelse af de under afsnit 2 beskrevne retningslinier, anbefales følgende overholdt ved planlægning af indsats og dimensionering af de enkelte ruter på den højest klassificerede vintervej- hhv. -stiklasse I, jf. servicemål, afsnit 2.1. For øvrige vejklasser og stiklasser foregår dimensioneringen tilsvarende ud fra de tidskrav, der er gældende for disse, jf. servicemål, afsnit Forudsætning Til grund for de nedenfor anførte tider ligger følgende supplerende forudsætninger til det under afsnit 2 Retningslinier anførte: Saltning foregår som udgangspunkt præventivt. Ved hjælp af glatførevarsling, kan glat føre i de fleste tilfælde forudses inden for 4 timer. Ruterne planlægges således, at alle arealer på de højest klassificerede veje kan være saltet indenfor denne periode. I de 4 timer indgår således udkaldstid samt gennemkørselstid til indsatsen på ruten er afsluttet. De tilladte gennemkørselstider for saltspredere medfører krav til maksimalt areal der kan saltes med en spreder og dermed tilhørende krav til sprederstørrelser. Det forudsættes, at sprederen inden for de nævnte tider kan udlægge den maksimale mængde rent salt, der fremgår af doseringsvejledningen i bilag A for den aktuelle spredermetode. 2 Udkaldstid Kørebaner: Ved udkald til saltning bør der maksimalt gå 45 minutter fra udkaldet til indsatsen på ruten påbegyndes. Kun undtagelsesvis kan der accepteres en længere udkaldstid, hvor særlige lokale forhold gør det nødvendigt. Ved udkald til snerydning og kombikørsel bør der maksimalt gå 60 minutter fra udkaldet til indsatsen på ruten påbegyndes. Kun undtagelsesvis kan der accepteres en længere udkaldstid, hvor særlige lokale forhold gør det nødvendigt. Stier og fortove: Ved udkald til saltning eller snerydning bør der maksimalt gå 60 minutter fra udkaldet til indsatsen på ruten er påbegyndt. 3 Gennemkørselstid Kørebaner: Gennemkørselstiden for en saltningsrute bør maksimalt være 180 minutter, gældende for en standard-gennemkørsel til typisk præventiv saltning uden genlæsning. Det skal altid tilstræbes at udnytte spredernes kapacitet maksimalt. Gennemkørselstiden for en plovkolonne til snerydning bør planlægges således, at ethvert tværsnit af kørebanen (ekskl. kantbane og nødspor) som minimum passeres af én eller flere parallelt kørende plov(e) hver 120. minut. Såfremt der sneryddes ved kombikørsel (spreder indgår i plovkolonne), kan begge de ovenfornævnte gennemkørselstider kun overholdes, ved eksempelvis at:

51 BILAG E: Rutedimensionering vintervejklasse I Kolonnen med saltsprederen suppleres af separat plovkolonne uden saltspreder. Denne kolonne dannes efter forholdene og kan køre uafhængigt af de ordinære saltruter. I ekstreme situationer vil der som oftest flyttes rundt på plovene efter forholdene og fortrinsvis mod de højest klassificerede veje. Saltruter gøres kortere i forbindelse med snevejr (2 timers gennemkørsel). Denne løsning kræver, at der rådes over saltspredere med entreprenører, der kun aktiveres til saltning i forbindelse med snevejr. Stier, fortove og øvrige arealer: Gennemkørselstiden for saltning og snerydning af stier, fortove og øvrige arealer bør maksimalt være 180 minutter. Udkald [minutter] Gennemkørsel [minutter] Kørebaner saltning 45 max. 180 Kørebaner snerydning 60 max. 120 Stier, fortove og øvrige arealer 60 max. 180 Figur E.1, Oversigt udkalds- hhv. gennemkørselstider 4 Plovkolonne Overordnet skal rydningsbredden af gennemgående spor på kørebaner være den samme i hele strækningens længde. Rydningsbredden bør således ikke reduceres ved passage af ramper, svingbaner eller lignende. Plovene formeres i kolonne således, at hele kørebanearealet (alle spor i samme kørselsretning evt. ekskl. nødspor og kantbane) kan ryddes samtidigt i fuld bredde, inkl. nødvendigt overlap. Kantbanen kan evt. ryddes i forbindelse med efterrydning. Snerydning må ikke indstilles, inden kantbanen er ryddet. Til ramper og sideanlæg benyttes 1 til 2 plove, afhængigt af udformning af udfletningsanlæg o.l. Rydning af ramper og sideanlæg kan eventuelt udføres af plove fra den kolonne der rydder på de gennemgående spor, under forudsætning af at ovennævnte gennemkørselstider overholdes. I modsat fald må der benyttes selvstændige rampeplove hhv. kolonner. Nødspor ryddes ikke i forbindelse med rydning af gennemgående spor, men først ved afslutning af indsatsen såfremt det er nødvendigt for opretholdelse af funktionen. Ved kendskab til særligt udsatte lokaliteter (eksempelvis stejle bakker eller fygeområder) tages der hensyn til dette ved dimensionering af ruter.

52 BILAG E: Rutedimensionering vintervejklasse I For at opnå samtidig rydning af kørebanearealet i fuld bredde vil nedenstående antal plove typisk skulle benyttes for opfyldelse af gældende max. tilladte plovbredde. Jf bekendtgørelse fra færdselsstyrelsen dateret 1. juli 2003 om ændring af bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, må en sneplov maksimalt have en bredde på 3,5 m. På 2-sporet motorvej (i hver retning), benyttes 3 plove i kolonne til gennemgående spor. På 3-sporet motorvej (i hver retning), benyttes 4 plove i kolonne til gennemgående spor. På 2- eller 3-sporet (hoved)landevej, benyttes som minimum 2 plove i hver retning. På 4-sporet (hoved)landevej, benyttes som minimum 3 plove i hver retning. Der benyttes således altid som minimum 2 plove i kolonne på gennemgående spor, svingbaner kan dog ryddes af en eller flere af disse plove. Principper for udførelse af snerydning og saltning fremgår af afsnit 3 med tilhørende principskitser i bilag B hhv. C.

53 BILAG F Baggrundsmateriale

54 BILAG F: Baggrundsmateriale Følgende materiale har været benyttet som grundlag for udarbejdelse af nærværende strategi: Strategi for vintertjeneste på stats- og amtsveje, Vinterudvalget, 10. juni Vejregel for vintertjeneste, som den fremgår i Vejregelrådets Hæfte 6, Håndbog for Drift af veje og stier, juli Vejregelforslag for tømidler, sand og grus til glatførebekæmpelse, høringsudgave af november Udbuds- og driftsforskrifter, Vintertjeneste, med tilhørende paradigma for instruks, amterne og Vejdirektoratet, januar Udbudsforskrifter, Vintertjeneste, maj COLA, glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere, Vinterudvalget, 7. april Fugtsalt kontra saltlage på motorvej, Vejdirektoratet, Fyns Amt m.fl., januar Saltspredningsforsøg, Vinterudvalget, Rapport 228, Vintertjeneste for primære veje stade og udviklingsmuligheder, Vejdirektoratet, Aftaler mellem amter og Vejdirektoratet med tilhørende bilag, Diverse regulativer og doseringsvejledninger. Vej- og trafikteknisk ordbog, april 2004.

55

56