REDEGØRELSE FRA ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE GOD SELSKABSLEDELSE I SIFI er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDEGØRELSE FRA ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE GOD SELSKABSLEDELSE I SIFI er"

Transkript

1 REDEGØRELSE FRA ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE GOD SELSKABSLEDELSE I SIFI er

2 1/14 Finanstilsynet Redegørelse for arbejdsgruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer 1. Baggrund Ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet, blev der indgået aftale om fastsættelse af skærpede krav til god selskabsledelse i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i form af: Eksisterende egnethedskrav (fit & proper) skal også gælde for ledende medarbejdere og ikke kun for bestyrelse og direktion Der fastsættes særlige krav til organisering og bemanding af risikostyringsfunktioner Der fastsættes særlige krav på it-området Det blev i den politiske aftale besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af den finansielle sektor, som skulle komme med forslag til, hvordan aftalens initiativer vedrørende krav til god selskabsledelse i SIFIer konkret kunne udmøntes. Aftalens parter skulle endvidere følge op på resultatet af arbejdsgruppens arbejde med henblik på efterfølgende indarbejdelse i lovgivningen. Arbejdsgruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer blev nedsat i juni 2014 og har bestået af Erhvervs- og Vækstministeriet, Finanstilsynet og følgende repræsentanter fra den finansielle sektor: Finansrådet Realkreditrådet Realkreditforeningen Forsikring & Pension

3 2/14 Finanstilsynet har været formand for arbejdsgruppen og har varetaget sekretariatsbetjeningen. Arbejdsgruppen har afholdt i alt seks møder. 2. Sammenfatning Arbejdsgruppen stiller på baggrund af sine overvejelser følgende forslag til udmøntning af den politiske aftales punkter på området for god selskabsledelse i SIFIer: At der indsættes en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som medfører, at nøglepersoner i SIFIer skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med, at de tiltræder stillingen i SIFIen. Kravet skal sikre, at ansatte, der er en del af den daglige ledelse eller er øverst ansvarlig for en nøglefunktion i en SIFI, er tilstrækkelige egnede og hæderlige til at varetage stillingerne, og at Finanstilsynet kan påbyde en SIFI at afsætte en nøgleperson, som ikke varetager sin stilling på forsvarlig vis. At de samme nøglepersoner omfattes af kravet om godkendelse af eksponeringer i lov om finansiel virksomhed. Det vil medføre, at en SIFIs eksponering mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra en nøgleperson skal godkendes af direktionen. Forslaget skal sikre, at nøglepersoners privatøkonomiske engagement med SIFIen ikke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens uafhængighed og integritet i arbejdet for SIFIen. At SIFIer skal inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel sektor i vurderingen af, hvilke foranstaltninger indenfor risikostyringsområdet der er tilstrækkelige til at sikre, at SIFIen drives betryggende, og at bestemmelserne i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen) om risikostyring overholdes. Det betyder, at en SIFI ikke kun skal se på SIFIen selv, men også skal se på eventuelle afledte effekter af virksomhedens risikostyring ud fra et overordnet hensyn til opretholdelsen af en stabil finansiel sektor. At risikostyringsfunktionen i SIFIer styrkes ved at fastsætte krav i ledelsesbekendtgørelsen til den risikoansvarliges løbende dialog med bestyrelsen og risikoudvalget. Formålet er at sikre, at den risikoansvarlige får en direkte adgang til bestyrelsen, og at der er et tæt samspil mellem risikoudvalget og den risikoansvarlige. SIFIer skal derudover vurdere behovet for, at risikostyringsfunktionen under ledelse af den risikoansvarlige organiseres, så der oprettes risikostyringsenheder for hvert væsentligt risikoområde i SIFIen. At der tilføjes en generel bestemmelse i ledelsesbekendtgørelsen om forebyggelse af interessekonflikter. Det foreslås, at kravet skal gælde for alle typer af virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelsen. Krav

4 3/14 til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter må anses for en integreret del af god selskabsledelse og er med til at sikre en forsvarlig drift af virksomhederne. Dette gælder såvel for de omfattede virksomheder generelt som for SIFIer. At SIFIer skal inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur i vurderingen af, hvilke foranstaltninger indenfor itsikkerhedsområdet der er tilstrækkelige til at sikre, at SIFIen drives betryggende, og at bestemmelserne i ledelsesbekendtgørelsen om itsikkerhed overholdes. Det betyder, at en SIFI ikke kun skal se på SIFIen selv, men også skal se på eventuelle afledte effekter af virksomhedens it-sikkerhed ud fra et overordnet hensyn til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur. At SIFIer i forbindelse med fastlæggelsen og den løbende vurdering af deres it-sikkerhedspolitik skal overveje behovet for etablering af flercenterdrift eller lignende løsninger på alle forretningskritiske it-systemer. Hvis en SIFI har flercenterdrift, skal SIFIen vurdere, om afstanden mellem centrene er tilstrækkelig til at undgå, at en hændelse, der sætter et center ud af drift, samtidig kan ramme de øvrige centre. Det foreslås, at der stilles forslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, og at ledelsesbekendtgørelsen revideres primo 2016 med henblik på, at de ændrede regler kan træde i kraft den 1. juli Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende god selskabsledelse i SIFIer Finanstilsynet udpegede den 19. juni 2014 seks finansielle virksomheder som SIFIer, heraf fire pengeinstitutter og to realkreditinstitutter. Hensigten med yderligere krav til god selskabsledelse i de finansielle virksomheder, der udpeges som SIFIer, er, at disse krav sammen den øvrige regulering af SIFIerne skal bidrage til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af virksomhederne og dermed er med til at reducere risikoen for, at SIFIer kommer i problemer. Nedenfor redegøres for arbejdsgruppens overvejelser om og forslag til, hvordan den politiske aftales tre punkter vedrørende god selskabsledelse i SIFIer kan gennemføres i praksis. 3.1 De eksisterende egnetheds- og hæderlighedskrav (fit & proper) skal også gælde for ledende medarbejdere i SIFIer og ikke kun for bestyrelse og direktion Det følger af den politiske aftale, at de eksisterende egnetheds- og hæderlighedskrav (fit & proper) skal gælde for SIFIers ledende medarbejdere. I dag er det alene SIFIernes bestyrelsesmedlemmer og de direktionsmedlemmer, som er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.

5 4/14 En udvidelse af personkredsen, som skal leve op til kravene om egnethed og hæderlighed, vil medføre, at de pågældende ledende medarbejdere til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne varetage deres stillinger og i øvrigt skal opfylde kravene til hæderlighed i 64 i lov om finansiel virksomhed. Det er hensigten, at de øgede krav til de pågældende medarbejdere skal medvirke til at reducere risikoen for, at SIFIer kommer i vanskeligheder. Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som udvider den personskreds, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes, til at omfatte ledende medarbejdere i SIFIer Afgrænsning af ledende medarbejdere Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der med ledende medarbejdere for det første forstås ansatte, der er i det daglige er en del af den faktiske ledelse af SIFIen. Dette vil omfatte bl.a. medlemmer af koncerndirektionen, der ikke er anmeldt som direktører i Erhvervsstyrelsen. Det afgørende for vurderingen af, om en ansat skal anses for en del af den faktiske ledelse af virksomheden, vil ikke være den formelle position som medlem af direktionen i selskabsretlig forstand, men om personen står ved siden af den formelle, daglige ledelse eller på anden måde rent faktisk deltager i den daglige ledelse af virksomheden. For det andet forstås ved ledende medarbejdere ansatte, der er øverst ansvarlige for SIFIens nøglefunktioner, uanset om de pågældende indgår i den faktiske ledelse af SIFIen. Nøglefunktioner er funktioner, som er vigtige og afgørende for virksomhedens drift. Følgende funktioner/områder vil efter arbejdsgruppens opfattelse altid være nøglefunktioner i en SIFI: risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet og den interne revision. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at også andre funktioner/områder vil kunne anses for nøglefunktioner, f.eks. markedsrisikoområdet og ITområdet. Hvilke andre funktioner/områder, som vil skulle anses for nøglefunktioner, vil afhænge af SIFIens organisation og forretningsmodel. Arbejdsgruppen bemærker, at den ovenfor anførte afgrænsning af ledende medarbejdere vil være i overensstemmelse med afgrænsningen ifølge Solvens II-direktivet, som nu er gennemført i lov om finansiel virksomhed. Solvens II-direktivet fastsætter krav om, at de personer, der reelt driver et forsikringsselskab, og medarbejdere med det øverste ansvar for nøglefunktioner i forsikringsselskabet, skal egnetheds- og hæderlighedsgodkendes. Det foreslåede krav vil også være i tråd med revisionen af IORP-direktivet, som indeholder forslag til nye bestemmelser om fit & proper godkendelse af pensionskassers ledelse og ansatte, der varetager nøglefunktioner i pensionskasser.

6 5/14 Med henblik på afgrænsning af den personkreds, som skal omfattes af egnetheds- og hæderlighedskravene, foreslår arbejdsgruppen, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen skal give SIFIerne pligt til at identificere virksomhedens ledende medarbejdere, som herefter betegnes nøglepersoner. Ved nøglepersoner forstås således såvel medlemmer af den faktiske ledelse som de øverst ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet og den interne revision og eventuelle øvrige nøglefunktioner, som virksomheden har identificeret. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at pligten til at identificere nøglepersonerne bør påhvile direktionen Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at egnetheds- og hæderlighedsvurderingen bør foretages af Finanstilsynet med udgangspunkt i de overordnede krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen i henhold til stillingsbeskrivelsen skal udføre, og den funktion eller det område, som nøglepersonen skal være ansvarlig for. Udvidelsen af personkredsen skal ikke medføre en ændring af de kriterier, der skal tillægges vægt i egnetheds- og hæderlighedsvurderingen, udover hvad der følger af kravene til den konkrete stilling. Finanstilsynet bør have samme procedurer og reaktionsmuligheder, som Finanstilsynet i dag har overfor direktionsmedlemmer. Det vil i praksis betyde, at en person, som antages til at varetage en stilling, som indebærer, at den pågældende bliver nøgleperson i en SIFI, i forbindelse med sin tiltræden vil skulle udfylde et oplysningsskema og indsende skemaet sammen med relevant dokumentation til Finanstilsynet med henblik på egnetheds- og hæderlighedsvurdering. En SIFI bør på forhånd kunne informere Finanstilsynet om en forestående tiltrædelse af en nøgleperson og indhente Finanstilsynets forhåndsvurdering af, om nøglepersonen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Arbejdsgruppen har fundet det væsentligt at understrege, at der ved tilrettelæggelsen af processen i forbindelse med Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner bør tages højde for sædvanlige ansættelsesprocesser, herunder behovet for relativt hurtigt at få afklaret, om en ansøger kan godkendes til at varetage en stilling som nøgleperson. Et krav om fit & proper godkendelse af nøglepersoner bør også gøre det muligt for Finanstilsynet at påbyde en SIFIs direktion eller bestyrelse såfremt den pågældende er ansat af bestyrelsen at afsætte en medarbejder fra en stilling som nøgleperson, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene til egnethed og hæderlighed. Et sådant påbud bør kunne forlanges indbragt for domstolene af virksomheden og af den nøgleperson, som

7 6/14 påbuddet vedrører. Dette vil svare til muligheden for domstolsprøvelse af påbud rettet mod direktions- og bestyrelsesmedlemmer. Arbejdsgruppen har vurderet, at det bør være op til direktionen eller bestyrelsen såfremt den pågældende er ansat af bestyrelsen i SIFIen at beslutte, hvorvidt en nøgleperson, der afsættes som følge af, at den pågældende ikke længere lever op til kravene til egnethed og hæderlighed, fremover ville kunne varetage en anden stilling i SIFIen. Endelig har arbejdsgruppen overvejet overgangsreglerne i forbindelse med et kommende krav om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner. For ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer, at de identificeres som nøglepersoner i forbindelse ved kravets ikrafttræden, vurderes det at være for stort et indgreb, hvis reglerne gjaldt for forhold opstået før reglens ikrafttræden. Konsekvensen ville i givet fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling som følge af forhold opstået før reglens ikrafttræden. Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der udarbejdes en overgangsbestemmelse, som sikrer, at personer, der er identificeret som nøglepersoner ved reglens ikrafttræden, ikke skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes på dette tidspunkt. I tilfælde af at nøglepersonen på et senere tidspunkt f.eks. bliver pålagt strafansvar, bør Finanstilsynet kunne påbyde SIFIen at afsætte nøglepersonen. Nøglepersonen bør endvidere være omfattet af oplysningsforpligtelsen fra reglens ikrafttræden, således at nøglepersonen får pligt til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i sine forhold Godkendelse af bevilling af eksponeringer Arbejdsgruppen har afslutningsvis overvejet, om de samme nøglepersoner skal omfattes af kravet om godkendelse af eksponeringer i lov om finansiel virksomhed. Ifølge denne bestemmelse må en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer eller direktører uden bestyrelsens godkendelse. Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter deres position i virksomheden til at opnå fordele i form af f.eks. kreditter, som ikke er på sædvanlige forretningsbetingelser og markedsbaserede vilkår. En ansat, der identificeres som nøgleperson, vil pr. definition indtage en central position i SIFIen, og der må ikke opstå et økonomisk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og SIFIen, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i arbejdet i SIFIen. Arbejdsgruppen har på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt, at der stilles forslag om en tilsvarende bestemmelse for nøglepersoner i SIFIer, dog således det vil være direktionen, som skal godkende en bevilling af eksponering eller sikkerhedsstillelse. Krav om godkendelse af eksponering mod eller sikkerhedsstillelse fra nøglepersoner bør alene finde anvendelse for eksponeringer eller sikkerhedsstillelser bevilget efter reglens ikrafttræ-

8 7/14 den. Arbejdsgruppen bemærker, at der formentlig vil være medarbejdere i SIFIerne, som er ansat på funktionærlovens vilkår ved kravets ikrafttræden, og som vil skulle identificeres som nøglepersoner. Der har på den baggrund været rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet med henblik på en drøftelse af samspillet mellem de foreslåede krav til nøglepersoner og funktionærloven. Da medarbejderne vil blive identificeret som nøglepersoner i kraft af deres stillinger på baggrund af et lovbestemt krav, vurderes der ikke at være tale om en ændring af ansættelsesforholdet, som skal varsles, og der ses ikke umiddelbart andre ansættelsesretlige konsekvenser af forslaget Opsummering Arbejdsgruppens forslag om identifikation af og krav til nøglepersoner i SI- FIer kan gennemføres ved ændring af lov om finansiel virksomhed. Arbejdsgruppen foreslår, at forslagene indgår i forbindelse med et kommende forslag til ændring af loven med henblik på, at kravene kan træde i kraft i løbet af Fastsættelse af særlige krav til risikostyringsfunktionen i SI- FIer Det følger af den politiske aftale, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til, hvordan der kan fastsættes særlige krav til organisering og bemanding af risikostyringsfunktionen i SIFIer. Risikostyringsfunktionen og den risikoansvarlige er reguleret i ledelsesbekendtgørelsen. Derudover følger det af lov om finansiel virksomhed, at SIFIer skal nedsætte et risikoudvalg, som bl.a. skal rådgive bestyrelsen om SI- FIens risikoprofil og strategi. Risikostyringsfunktionens overordnede opgave er at have et samlet overblik over virksomheden og virksomhedens risikoeksponeringer med henblik på at kunne vurdere, om virksomhedens risikostyring er betryggende. Jo mere kompleks virksomheden er i forhold til virksomhedens forretningsmodel, organisation, finansieringsstrukturer m.v., jo større krav stilles der til virksomhedens risikostyringsfunktion, og det er derfor et krav, at risikostyringen er tilstrækkelig og relevant i forhold til virksomhedens kompleksitet. Ledelsesbekendtgørelsen er blevet revideret efter indgåelsen af den politiske aftale, og det følger nu direkte af bekendtgørelsen, at bestyrelsen og direktionen i de omfattede finansielle virksomheder, herunder i SIFIer, har pligt til at træffe de foranstaltninger, som er tilstrækkelige til at sikre, at virksomheden drives betryggende, og at ledelsesbekendtgørelsens bestemmelser overholdes. Det er pålagt bestyrelsen og direktionen ud fra et proportionalitetsprincip at fastlægge, hvilke foranstaltninger som er tilstrækkelige for netop den virksomhed, som de er en del af ledelsen af.

9 8/14 Ved vurderingen af hvilke foranstaltninger, der er tilstrækkelige, skal bestyrelsen og direktionen inddrage en række forhold såsom virksomhedens størrelse og struktur, de forretningsmæssige og geografiske områder, som virksomheden opererer i, samt de finansielle tjenesteydelser, som virksomheden tilbyder og handler med. Hensigten med proportionalitetsprincippet er at sikre, at virksomhederne, herunder SIFIerne, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en betryggende drift af virksomhederne. Dette medfører, at niveauet for foranstaltningerne i de store og komplekse virksomheder skal være højere end niveauet i de mindre og mindre komplekse virksomheder Hensynet til en stabil finansiel sektor En SIFI er et penge- eller realkreditinstitut, der er så stort, at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis virksomheden kommer i problemer. Af Basel-komiteens publikation "Globally systemic important banks: updated assessment methodology and the higher loss absorbency requirement" 1 fremgår, at udover SIFIernes størrelse er også SIFIernes betydning for forskellige markeder og infrastrukturer en del af det, der gør virksomhederne til SIFIer. Som elementer, der indgår i identifikationen, er mængden af aktiver under administration, betydning i betalingssystemer, rolle i formidling af aktier og gældsinstrumenter, mængde af level 3 aktiver, OTC derivater og aktiver i handelsbeholdningen. Dette er ikke forhold, der aktivt indgår i den danske identifikation af SIFIer, da disse er kraftigt korreleret med virksomhedernes størrelse, jf. rapporten fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark 2 og kriterierne for udpegning af SIFIer i lov om finansiel virksomhed. Det ændrer dog ikke ved vigtigheden af disse områder og af SIFIernes risikostyring inden for disse områder. Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at SIFIer som konsekvens af deres systemiske karakter skal inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel sektor ved vurderingen af, hvilke foranstaltninger på risikostyringsområdet der er tilstrækkelige for at sikre en betryggende drift af virksomhederne. Som beskrevet ovenfor følger det allerede i dag af ledelsesbekendtgørelsens proportionalitetsprincip, at niveauet for foranstaltninger i store og kom- 1 Basel Committee on Banking Supervision; "Globally Systemic Important Banks: updated assessment methodology and the higher loss absorbency requirement", July Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, 11. marts 2013.

10 9/14 plekse virksomheder skal være højere end niveauet i mindre og mindre komplekse virksomheder. Det foreslås på den baggrund, at kravet om inddragelse af hensynet til en stabil finansiel sektor indsættes i ledelsesbekendtgørelsen. Kravet vil medføre, at en SIFI udover at se på sine egne forhold skal inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel sektor ved at se på eventuelle afledte effekter af virksomhedens risikostyring. Et eksempel, hvor en SIFI vil skulle inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel sektor, vil være, hvor SIFIen besidder en så stor andel af et væsentligt finansielt marked f.eks. inden for en type finansielle instrumenter eller en kundegruppe, at SIFIen vil kunne påvirke dette markeds funktion eller stabilitet væsentligt i en bestemt retning. Udover de i Basel-komitéens nævnte områder kan et eksempel være repomarkedet, som er et meget koncentreret marked. Kombinationen af at være SIFI og besidde en stor andel af et væsentligt finansielt marked indebærer, at mangelfuld risikostyring af det pågældende aktivitetsområde vil kunne påvirke dette marked og dermed den finansielle sektor negativt. Med et krav, om at SIFIen skal inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel sektor, vil det blive understreget, at niveauet for SIFIens risikostyring inden for dette aktivitetsområde skal være højere end i andre institutter, herunder SIFIer som ikke er store på det givne område. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at SIFIen vil skulle dokumentere efterlevelsen af kravet på samme måde som SIFIen dokumenterer andre beslutninger om foranstaltninger i henhold til ledelsesbekendtgørelsen. Det betyder, at hvis SIFIen er en dominerende aktør på et givent finansielt marked, og SIFIens bestyrelse eller direktion skal træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger der er tilstrækkelige til, at risikostyringen på dette område er betryggende, skal en vurdering af eventuelle afledte negative effekter af beslutningen indgå i ledelsens beslutningsgrundlag. SIFIen kan dokumentere dette ved f.eks. at anføre vurderingen i baggrundsmaterialet til mødet eller indarbejde vurderingen og drøftelserne heraf i et bestyrelsesprotokollat, et mødereferat eller lignende. Der ses ikke et behov for, at SIFIens dokumentation fremgår af et særlig dokument, og dokumentationen vil f.eks. kunne indgå en SIFIens genopretningsplan. Sammenfattende finder arbejdsgruppen, at kravet vil medføre, at SIFIerne skal iagttage kendte standarder og/eller best practice for risikostyring i sammenlignelige virksomheder på de finansielle markeder eller områder, hvor SIFIen er en væsentlig spiller, og efterleve dem i det omfang det er relevant for SIFIen. Arbejdsgruppen forudsætter, at forskellighederne SIFIerne imellem respekteres ved regelanvendelsen. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for størrelsen på den enkelte SIFI og omfanget af det område, hvor SIFIen spiller en væsentlig rolle, herunder de markeder SIFIen opererer på. For den enkelte SIFIs risikostyring vil det betyde, at SIFIen ikke kan vælge at have en mindre omfattende risikostyring ud fra en cost benefit ana-

11 10/14 lyse af, at omkostningerne ved en mere omfattende risikostyring ikke står mål med den potentielle gevinst for SIFIen selv. En SIFI, som besidder en stor andel af et væsentligt finansielt marked, eller som kan påvirke et sådant markeds funktion eller stabilitet væsentligt, bør herudover være opmærksom på risikobilledet og løbende opdatere sin risikoprofil på området i overensstemmelse hermed Rapportering og dialog Særligt med henblik på at styrke risikostyringsfunktionen i SIFIer har arbejdsgruppen drøftet, om den risikostyringsansvarliges arbejde kan understøttes ved at stille øgede krav til risikostyringsfunktionens rapportering og den risikoansvarliges løbende dialog med bestyrelsen. Kravene til den risikoansvarliges kompetencer styrkes ved forslaget om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner, herunder den risikoansvarlige, jf. pkt Det følger af ledelsesbekendtgørelsen, at risikostyringsfunktionen mindst én gang årligt skal udarbejde en rapport til bestyrelsen om virksomhedens risikostyring, herunder at bestyrelsen med henvisning til proportionalitetsprincippet skal kræve hyppigere rapportering, hvis det er nødvendigt. Arbejdsgruppen har ikke fundet, at eksplicitte krav om yderligere skriftlig rapportering vil bidrage til en mere effektiv og ansvarlig drift af SIFIerne. Arbejdsgruppen foreslår i stedet, at fokus skal være på at give den risikoansvarlige en direkte adgang til løbende dialog med bestyrelsen og sikre et tæt samspil mellem risikoudvalget og den risikoansvarlige, herunder en mere kvalificeret dialog som risikoudvalget kan viderebringe til den samlede bestyrelse. Begge disse forslag til ændring af ledelsesbekendtgørelsen har til hensigt at sikre, at SIFIernes bestyrelser har stor opmærksomhed på risikostyringen Indretning af risikostyringsfunktionen Arbejdsgruppen har overvejet, om der skal stilles krav til SIFIers indretning af risikostyringsfunktionen med henblik på at sikre, at hvert enkelt væsentligt risikoområde i virksomheden er ressource- og kompetencemæssigt afdækket. De enkelte risikoområder (f.eks. kredit- og markedsrisikoområdet) i en SIFI kan hver for sig være så omfattende og komplekse, at områderne ikke vil kunne afdækkes betryggende af enkelte medarbejdere. Det følger imidlertid allerede af den nugældende ledelsesbekendtgørelse, at de omfattede finansielle virksomheder skal forholde sig til, hvor mange og hvilke ressourcer der skal allokeres til de enkelte risikoområder, herunder hvilke faglige kompetencer de pågældende medarbejdere skal være i besiddelse af for at

12 11/14 sikre en betryggende risikostyring af det pågældende område og kunne bidrage til det samlede overblik over virksomhedens risikoeksponeringer. Arbejdsgruppen har derfor fundet, at et absolut krav til SIFIers indretning af risikostyringsfunktionen i praksis vil være for ufleksibelt, og at et sådant krav ikke i tilstrækkeligt omfang vil tage hensyn til den enkelte SIFIs organisation og forretningsmodel. Arbejdsgruppen foreslår i stedet, at direktionen i en SIFI i forbindelse med vurderingen af allokeringen af ressourcer til de enkelte risikoområder skal tage stilling til, om risikostyringsfunktionen under ledelse af den risikoansvarlige skal organiseres, så der oprettes risikostyringsenheder for hvert væsentligt risikoområde i SIFIen for derved at øge virksomhedens opmærksomhed på de enkelte områders risikoeksponeringer Opsummering Forslagene til særlige krav på risikostyringsområdet for SIFIer vil kunne indarbejdes i ledelsesbekendtgørelsen i forbindelse med en kommende revision i starten af 2016, så kravene kan træde i kraft i 1. juli I den forbindelse foreslår arbejdsgruppen, at der samtidig tilføjes en generel bestemmelse om forebyggelse af interessekonflikter gældende for alle virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelsen. Krav til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter må anses for en integreret del af god selskabsledelse, som er med til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden, og arbejdsgruppen har fundet det hensigtsmæssigt at medtage er forslag herom, uanset at det ikke er et krav specifikt rettet til SIFIer. 3.3 Fastsættelse af særlige krav på it-området i SIFIer Det sidste punkt i den politiske aftale vedrører særlige krav på it-området i SIFIer. Kravene til it-sikkerhed er reguleret i ledelsesbekendtgørelsen. Bestyrelsen og direktionen i de omfattede virksomheder, herunder i SIFIer, har ifølge bekendtgørelsen pligt til at træffe de foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at virksomhederne har en betryggende it-sikkerhed. Bestyrelsen skal endvidere fastlægge og løbende vurdere virksomhedens it-sikkerhedspolitik, herunder tage stilling til om virksomheden har betryggende it-systemer. Virksomhederne skal således foretage en it-risikovurdering, men har metodefrihed i forhold til hvilke elementer, der skal inddrages i vurderingen. Nedbrud i en SIFIs it-systemer kan have vidtrækkende konsekvenser for såvel kunderne som virksomheden selv og den finansielle infrastruktur. Arbejdsgruppen har derfor ved sine overvejelser taget udgangspunkt i et ønske om at sikre, at der i videst muligt omfang undgås alvorlige nedbrud i SI- FIer, herunder at SIFIernes it-systemer understøtter en effektiv og betryggende risikostyring. Ved alvorlige it-nedbrud forstås nedbrud af kortere eller længere varighed, der kan medføre tab for virksomhedens kunder, større

13 12/14 tab for virksomheden selv, eller som kan påvirke den finansielle infrastruktur negativt i mærkbart omfang. Konsekvensen af et nedbrud af et givet itsystem må bero på en konkret vurdering i den enkelte SIFI Hensynet til en stabil finansiel infrastruktur En effektiv og sikker finansiel infrastruktur er afgørende for en stabil finansiel sektor og tilliden til denne. Udover at være blandt de største direkte deltagere i infrastrukturen giver visse SIFIer mindre pengeinstitutter, andre finansielle virksomheder og større erhvervsvirksomheder indirekte adgang til betalingsinfrastrukturen. Hvis en SIFI har operationelle eller it-mæssige problemer ved tilslutningen til infrastrukturen, vil dette ikke alene have konsekvenser for SIFIen selv, men også for de indirekte deltagere som SIFIen har indgået samarbejde med. En sådan hændelse kan have store konsekvenser for den finansielle sektor og brugere af infrastrukturen, og specielt længerevarende nedbrud kan skade den generelle tillid til systemet. Arbejdsgruppen har under punkt stillet forslag om, at SIFIerne som konsekvens af deres systemiskhed skal inddrage hensynet til en stabil finansiel sektor i vurderingen af, hvilke foranstaltninger i forbindelse med SI- FIens riskostyring, der vil være tilstrækkelige til at sikre, at SIFIen drives betryggende. Arbejdsgruppen foreslår et tilsvarende krav på it-området, således at SIFIer som konsekvens af deres afgørende betydning for infrastrukturen skal inddrage hensynet til en stabil finansiel infrastruktur i vurderingen af, hvilke foranstaltninger der inden for it-sikkerhedsområdet er tilstrækkelige til at sikre, at SIFIen drives betryggende, og at bestemmelserne i ledelsesbekendtgørelsen om it-sikkerhed overholdes. Kravet vil medføre, at en SIFI ikke kun skal se på SIFIen selv, men også skal se på eventuelle afledte effekter af virksomhedens it-sikkerhed ud fra et overordnet hensyn til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur. Som beskrevet under pkt. 3.2 følger det af ledelsesbekendtgørelsens proportionalitetsprincip, at niveauet for foranstaltninger i store og komplekse virksomheder skal være højere end niveauet i mindre og mindre komplekse virksomheder. Det foreslås derfor, at kravet om inddragelse af hensynet til en stabil finansiel infrastruktur indsættes i ledelsesbekendtgørelsen som en understregning af, at en SIFI på it-sikkerhedsområdet udover at se på sine egne forhold skal inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur ved at se på eventuelle afledte effekter af virksomhedens itsikkerhedspolitik. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at SIFIen vil skulle dokumentere efterlevelsen af kravet på samme måde som SIFIen dokumenterer andre beslutninger om foranstaltninger i henhold til ledelsesbekendtgørelsen, jf. pkt Et eksempel, hvor hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur vil skulle inddrages, vil være i forbindelse med SIFIens beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at undgå it-nedbrud i SIFIen.

14 13/14 Et omfattende it-nedbrud, hvorved SIFIen ikke vil være i stand til at afvikle betalinger, handler mv., vil kunne påvirke den øvrige finansielle sektor og infrastruktur i en sådan grad, at det vil kunne have en negativ effekt på samfundsøkonomien til følge. En SIFI skal derfor i forhold til sin itsikkerhedspolitik og risikostyring af it-området løbende vurdere, hvilke konsekvenser systemnedbrud i væsentlige it-systemer med eksterne grænseflader kan have i forhold til eksterne parter, herunder øvrige finansielle virksomheder, hvor en mindre finansiel virksomhed ikke i lige så høj grad skal fokusere på, hvilke effekter et it-nedbrud i virksomheden vil have for den finansielle infrastruktur. Et andet eksempel kan være afviklingen af valutahandler, som er koncentreret på få store SIFIer, hvorfor et nedbrud hos en SIFI kan påvirke afviklingen af valutahandler med kroner signifikant. Sammenfattende finder arbejdsgruppen, at kravet vil medføre, at SIFIerne skal iagttage kendte standarder og/eller best practice på itsikkerhedsområdet for sammenlignelige virksomheder, og efterleve dem i det omfang det er relevant for SIFIen. Arbejdsgruppen forudsætter, at SIFIernes forskelligheder respekteres ved regelanvendelsen. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for SIFIens andel af den finansielle infrastruktur. For den enkelte SIFIs it-sikkerhedspolitik vil det betyde, at SIFIen ikke kan vælge at have et lavt it-sikkerhedsniveau ud fra en cost benefit analyse af, at omkostningerne ved højere sikkerhedsniveau ikke står mål med den potentielle gevinst for SIFIen selv Vurdering af behovet for flercenterdrift Arbejdsgruppen har drøftet, om der bør stilles krav om flercenterdrift på alle forretningskritiske it-systemer i SIFIer. Ved flercenterdrift forstås, at virksomhedens systemer er duplikerede, således at det ene system kan tage over, hvis det andet system kommer ud af drift, så driften af SIFIens forretningsområder kan fortsættes uden afbrydelse. Arbejdsgruppen har fundet, at et absolut krav om flercenterdrift i praksis vil være for ufleksibelt, og at et sådant krav ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for den enkelte SIFIs forhold. Arbejdsgruppen foreslår i stedet, at bestyrelsen i SIFIer pålægges en forpligtelse til at tage stilling til behovet for etablering af flercenterdrift eller lignende løsninger på alle forretningskritiske it-systemer. Det foreslås, at bestyrelens stillingtagen skal ske som led i fastlæggelsen og den løbende vurdering af SIFIens it-sikkerhedspolitik, jf. ovenfor under pkt. 3.3, og at hensynet til en stabil finansiel infrastruktur skal inddrages i vurderingen, jf. pkt Hvis bestyrelsen vurderer, at SIFIen ikke har behov for flercenterdrift på de forretningskritiske it-systemer, skal SIFIen sikre, at SIFIen på trods heraf har betryggende it-systemer.

15 14/14 Hvis SIFIen har flere centre, forslår arbejdsgruppen, at direktionen får pligt til at vurdere, om afstanden mellem centrene skønnes at være tilstrækkelig til at undgå, at en hændelse, der sætter et center ud af drift, samtidig rammer øvrige centre. Fastsættelse af afstanden mellem centrene bør bero på direktionens konkrete risikovurdering It-beredskabsplanen Arbejdsgruppen har konkluderet, at det allerede følger af ledelsesbekendtgørelsens krav om en it-beredskabsplan, at direktionen skal tage stilling til, hvor lang tid der må gå, før de enkelte forretningskritiske systemer skal være reetablerede i tilfælde af nedbrud med henblik på at undgå tab for virksomhedens kunder, større tab for virksomheden selv eller mærkbare negative påvirkninger af den finansielle infrastruktur. Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke er behov for at stille yderligere krav hertil. Arbejdsgruppen har endvidere konkluderet, at det følger af den nuværende ledelsesbekendtgørelse, at de omfattede virksomheders it-beredskabsplan skal basere sig på bl.a. en sårbarheds- og trusselsanalyse. Arbejdsgruppen har på den baggrund ikke fundet anledning til at stille yderligere krav til SI- FIerne på dette område Opsummering Forslagene til særlige krav på it-området for SIFIer vil kunne indarbejdes i ledelsesbekendtgørelsen i forbindelse med en kommende revision i starten af 2016, så kravene kan træde i kraft 1. juli 2016.

Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. i høring. Bekendtgørelsen

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank 1. Konstituering, formål I henhold til lov om finansiel virksomhed 80 b og bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen nedsat et udvalg under bestyrelsen

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Ledelsesbekendtgørelsen

Ledelsesbekendtgørelsen Ledelsesbekendtgørelsen Nye lovkrav til finansiel corporate governance Eftermiddagsseminar for Fondsmæglerselskaber, 5. maj 2015 Tine Walldén Jespersen, Partner, Advokat, LL.M. Indledende Ændringerne kort

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. 1 I bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., som ændret ved

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber Baggrund Danske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer. Blandt de

Læs mere

Forsikringstilsynet har reduceret antallet af politikker i forhold til den danske bekendtgørelse.

Forsikringstilsynet har reduceret antallet af politikker i forhold til den danske bekendtgørelse. Tórshavn 17. juli 2017 Journalnr.: 16/00163-2 Til organisationer og myndigheder nævnt på vedlagte høringsliste Høring af bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. Forsikringstilsynet

Læs mere

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 4. juli 2012 Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er

Læs mere

Vejledning om krav i forsikringsloven til bestyrelsesmedlemmers og direktørers egnethed og hæderlighed (fit og proper)

Vejledning om krav i forsikringsloven til bestyrelsesmedlemmers og direktørers egnethed og hæderlighed (fit og proper) Vejledning om krav i forsikringsloven til bestyrelsesmedlemmers og direktørers egnethed og hæderlighed (fit og proper) 1. Indledning Denne vejledning vedrører kravene i løgtingslóg um tryggingarvirksemi

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Baggrund Danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser stilles i disse år over for

Læs mere

Finansiel regulering set fra et bestyrelsesperspektiv. Direktør Ulrik Nødgaard 3. december 2013

Finansiel regulering set fra et bestyrelsesperspektiv. Direktør Ulrik Nødgaard 3. december 2013 Finansiel regulering set fra et bestyrelsesperspektiv Direktør Ulrik Nødgaard 3. december 2013 Udgangspunktet for Finanstilsynets syn på bestyrelsen Tostrenget ledelsessystem Bestyrelsen har det endelige

Læs mere

Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser. 7. september 2012 Torben Nielsen

Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser. 7. september 2012 Torben Nielsen Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser Torben Nielsen Baggrund 25 år i finansielle sektor 15 år i Danmarks Nationalbank Bestyrelsesposter i sektorselskaber (VP-securities, NETS, BKS) Professionelt bestyrelsesmedlem

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2017

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2017 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dragsholm Sparekasse Gældende for regnskabsåret 2017 1 Indledning Det fremgår nedenfor, hvorledes Dragsholm Sparekasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Ringkjøbing Landbobank A/S. Kommissorium for Aflønningsudvalget. Kommissorium for Aflønningsudvalget

Ringkjøbing Landbobank A/S. Kommissorium for Aflønningsudvalget. Kommissorium for Aflønningsudvalget 1 1. Anvendelsesområde og formål 1.1 I henhold til Lov om Finansiel Virksomhed 77c samt bestyrelsens forretningsorden punkt 1.6 er der nedsat et Aflønningsudvalg (i det følgende benævnt Udvalget) under

Læs mere

Lovforslag om ændring af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed

Lovforslag om ændring af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed Lovforslag om ændring af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed Skrevet af Michael Møller Nielsen Publiceret 25 Aug 2016 Finanstilsynet har den 12. juli 2016 sendt et lovforslag i høring, der

Læs mere

Bestyrelsesvalg 2019 Information om bestyrelsesarbejdet i JØP

Bestyrelsesvalg 2019 Information om bestyrelsesarbejdet i JØP Bestyrelsesvalg 2019 Information om bestyrelsesarbejdet i JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk Bestyrelsesarbejde i JØP Som medlem af JØP kan du stille op til JØP s bestyrelse. Du kan her

Læs mere

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i firmapensionskasser

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i firmapensionskasser Finanstilsynet 10.oktober 2012 Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i firmapensionskasser Baggrund Danske firmapensionskasser stilles i lighed med øvrige finansielle virksomheder

Læs mere

Sikkerhed og Revision 2015

Sikkerhed og Revision 2015 Sikkerhed og Revision 2015 Erfaringer fra It-tilsynet med virksomhedernes brug af risikovurderinger REAL kontoret 3. sep. 2015 Velkommen til Århusgade! Fra Finanstilsynets hjemmeside Agenda Hjemmel It-tilsynets

Læs mere

Samrådet i dag handler om fit and properreglerne samt om mulighederne for at gøre et ledelsesansvar gældende ved overtrædelse af hvidvaskreglerne.

Samrådet i dag handler om fit and properreglerne samt om mulighederne for at gøre et ledelsesansvar gældende ved overtrædelse af hvidvaskreglerne. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 11. oktober 2018 Samråd i ERU den 11. oktober 2018 Spørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1)

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1) BEK nr 874 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 50218-0007 Senere ændringer til

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-3 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í skaðatryggingarfeløgumvejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 Finanstilsynet 16. februar 2015 J.nr. 50218-0007 /lcc Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 I medfør af 199, stk. 13, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

JØP Valg Information om bestyrelsesarbejdet i JØP PENSION FOR AKADEMIKERE

JØP Valg Information om bestyrelsesarbejdet i JØP PENSION FOR AKADEMIKERE JØP Valg 2017 Information om bestyrelsesarbejdet i JØP PENSION FOR AKADEMIKERE Bestyrelsesarbejde i JØP Som medlem af JØP kan du stille op til JØP s bestyrelse. I denne folder kan du få indblik i, hvad

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 2. december 2016

Lovtidende A Udgivet den 2. december 2016 Lovtidende A 2016 Udgivet den 2. december 2016 29. november 2016. Nr. 1424. Bekendtgørelse om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

Læs mere

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Februar 2016

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Februar 2016 Politik for mangfoldighed i bestyrelsen Februar 2016 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. GENERELT... 3 3. MANGFOLDIGHED... 3 4. KRAV TIL BESTYRELSENS KOMPETENCER, VIDEN OG ERFARING... 4 5. UDDANNELSE... 5 6.

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder I medfør af 71, stk. 2, 77 a, stk. 8, 77 d, stk. 4, og

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks af 22. november 2013

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks af 22. november 2013 Side 1 af 5 Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks af 22. november 2013 Indledning Nedenfor fremgår, hvorledes PFA Bank forholder sig til og efterlever Finansrådets Ledelseskodeks

Læs mere

i Djurslands Bank A/S

i Djurslands Bank A/S Djurslands Bank A/S Torvet 5 8500 Grenaa Kommissorium for Nominerings- og aflønningsudvalget Gældende fra 27. januar 2017 Erstatter version af 16. december 2016 Erstatter udgave af 28. maj 2014Erstatter

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Mangfoldighed i DLRs bestyrelse DLRs bestyrelse vedtog senest i oktober 2016 en politik for mangfoldighed for bestyrelsen i DLR Kredit A/S.

Mangfoldighed i DLRs bestyrelse DLRs bestyrelse vedtog senest i oktober 2016 en politik for mangfoldighed for bestyrelsen i DLR Kredit A/S. 15. maj 2017. Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav. Med baggrund i 80 c i Lov om Finansiel virksomhed skal DLR Kredit offentliggøre oplysninger om efterlevelsen af en

Læs mere

Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2014

Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2014 Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2014 (16. februar 2015) Indledning Finansrådet udsendte den 22. november 2013 et ledelseskodeks med branchespecifikke anbefalinger vedrørende ledelsesmæssige

Læs mere

Bekendtgørelse om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

Bekendtgørelse om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber Bekendtgørelse om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber I medfør af 64 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering

Læs mere

Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav.

Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav. Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav. Med baggrund i 80 c i Lov om Finansiel Virksomhed skal pengeinstitutter på hjemmesiden redegøre for efterlevelse af en række centrale

Læs mere

Mangfoldighed i DLRs bestyrelse DLRs bestyrelse vedtog i august 2014 en politik for mangfoldighed for bestyrelsen i DLR Kredit A/S.

Mangfoldighed i DLRs bestyrelse DLRs bestyrelse vedtog i august 2014 en politik for mangfoldighed for bestyrelsen i DLR Kredit A/S. 4. marts 2015. Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav. Med baggrund i 80 c i Lov om Finansiel virksomhed (Lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015) skal DLR Kredit

Læs mere

Aflønningsrapport for 2017

Aflønningsrapport for 2017 Aflønningsrapport for 2017 Forord Denne rapport beskriver PFA Banks principper for aflønning, og hvordan gældende regler efterleves. Rapporten er udformet med afsæt i regler i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-5 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í lívstryggingarfeløgum og tvørgangandi eftirlønargrunnumvejledning til evaluering af bestyrelsens

Læs mere

FORSLAG TIL LOV OM FINANSIELLE RÅDGIVERE

FORSLAG TIL LOV OM FINANSIELLE RÅDGIVERE Kapitalmarked og finansielle virksomheder - 5. december 2012 FORSLAG TIL LOV OM FINANSIELLE RÅDGIVERE Finanstilsynet har den 13. november 2012 sendt udkast til lovforslag til Lov om finansielle rådgivere

Læs mere

Taleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør

Taleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 298 Offentligt T A L E 1. februar 2017 Taleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør J.nr.

Læs mere

1. Skærpelse af ledelsesmedlemmernes egnetheds- og hæderlighedskrav

1. Skærpelse af ledelsesmedlemmernes egnetheds- og hæderlighedskrav 21. juni 2017 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket indsats

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Faster Andelskasse Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf

Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Faster Andelskasse Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Faster Andelskasse Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 www.faster.dk 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Faster Andelskasse

Læs mere

Fokus Lov om finansielle rådgivere

Fokus Lov om finansielle rådgivere Kapitalmarked og finansielle virksomheder 6. november 2013 Fokus Lov om finansielle rådgivere I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på Lov om finansielle rådgivere (klik på link), der træder i kraft den 1.

Læs mere

Overholdelsen af hvidvaskreglerne skal være bedre. Finanstilsynet Den 8. maj 2019

Overholdelsen af hvidvaskreglerne skal være bedre. Finanstilsynet Den 8. maj 2019 Overholdelsen af hvidvaskreglerne skal være bedre Finanstilsynet Den 8. maj 2019 Sammenfatning Ressourcerne til hvidvasktilsynet er i de seneste par år blevet øget, senest med den politiske aftale fra

Læs mere

NY LOV OM FORSIKRINGS FORMIDLING

NY LOV OM FORSIKRINGS FORMIDLING NY LOV OM FORSIKRINGS FORMIDLING Kontakt Jens Steen Jensen Partner 22.1.2018 Tirsdag den 16. januar 2018 vedtog Folketinget en ny forsikringsformidlingslov, som væsentligt ændrer og omskriver den eksisterende

Læs mere

Lønpolitik for Sampension KP Livsforsikring a/s

Lønpolitik for Sampension KP Livsforsikring a/s Generalforsamling 18. marts 2016 Sampension KP Livsforsikring a/s Lønpolitik for Sampension KP Livsforsikring a/s 1. Baggrund og formål Formålet med denne lønpolitik er at fastlægge principper og rammer

Læs mere

LØNPOLITIK. 3. Lønpolitik gældende for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner

LØNPOLITIK. 3. Lønpolitik gældende for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 8799 3000 CVR-nr. 31843219 J.nr. 74-12891 LØNPOLITIK 1. Indledning I medfør af Lov om finansiel virksomhed 77a-d samt f, bekendtgørelse nr. 1582 af 13. december

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning

Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Jens Østergaard Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning Finansrådet finder det positivt, at Finanstilsynet

Læs mere

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl.

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. H Ø R I N G Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Fremsendt pr. mail til: reelejer@erst.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Gennemførelse af skattelyaftale

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning DLR Kredit A/S Nyropsgade 21 1780 København V. Tlf.nr. 70 10 00 90 Februar 2015 Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning Side 1 af 5 Lønpolitik 1) Indledning Lønpolitik for bestyrelse,

Læs mere

Kommissorium for Risikoudvalget. August 2016

Kommissorium for Risikoudvalget. August 2016 Kommissorium for Risikoudvalget August 2016 Indholdsfortegnelse 1. KONSTITUERING, FORMÅL... 3 2. MEDLEMMER... 3 3. RISIKOUDVALGETS OPGAVER... 3 4. MØDER... 4 5. RESSOURCER... 5 6. ADGANG TIL INFORMATION...

Læs mere

Finans Danmarks ledelseskodeks for pengeinstitutter Redegørelse for 2017

Finans Danmarks ledelseskodeks for pengeinstitutter Redegørelse for 2017 Finans Danmarks ledelseskodeks for pengeinstitutter Redegørelse for 2017 (offentliggjort 19. februar 2018) Indledning Finansrådet udsendte den 22. november 2013 et ledelseskodeks med branchespecifikke

Læs mere

Kommissorium for aflønningsudvalget i Hvidbjerg Bank

Kommissorium for aflønningsudvalget i Hvidbjerg Bank Kommissorium for aflønningsudvalget i Hvidbjerg Bank 1. Konstituering, formål I henhold til lov om finansiel virksomhed 77 c og bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen nedsat et udvalg under bestyrelsen

Læs mere

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 Side 1 af 5 Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 Indledning Nedenfor fremgår, hvorledes PFA Bank forholder sig til og efterlever Finansrådets ledelseskodeks

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

PFA Asset Management A/S. Aflønningsrapport for 2016

PFA Asset Management A/S. Aflønningsrapport for 2016 PFA Asset Management A/S Aflønningsrapport for 2016 Forord Denne rapport beskriver PFA Asset Managements principper for aflønning, samt hvordan gældende regler blev efterlevet i 2016. Rapporten er udformet

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

Kommissorium for nominerings- og vederlagsudvalget

Kommissorium for nominerings- og vederlagsudvalget Kommissorium for nominerings- og vederlagsudvalget Middelfart Sparekasse 2017 1. Konstituering og formål 1.1 I henhold til bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen nedsat et 1.2 Udvalgets formål er

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden 29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Rise Sparekasse. Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2016

Rise Sparekasse. Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2016 Rise Sparekasse Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2016 1 Generelle anbefalinger: 1. Finansrådet anbefaler, at medlemsvirksomhederne forholder sig til samtlige anbefalinger fra Komitèen

Læs mere

Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering

Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Sendt til governance@ftnet.dk Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering Høringssvar Resumé

Læs mere

Fast gage inkl. pension (mio. kr.) Variabel gage (mio. kr.) Antal. Heraf aktier eller aktielignende. Heraf kontant udbetaling. instrumenter.

Fast gage inkl. pension (mio. kr.) Variabel gage (mio. kr.) Antal. Heraf aktier eller aktielignende. Heraf kontant udbetaling. instrumenter. Lønoplysninger m.v. - regnskabsåret 2016 Jf. Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2016

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2016 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dragsholm Sparekasse Gældende for regnskabsåret 2016 1 Indledning Det fremgår nedenfor, hvorledes Dragsholm Sparekasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Finansrådets ledelseskodeks 2014

Finansrådets ledelseskodeks 2014 Finansrådets ledelseskodeks 2014 1 Indledning: Nedenfor følger en oversigt over hvordan Sparekassen Balling forholder sig til Finansrådets Ledelseskodeks 2014. Ledelseskodekset blev udsendt den 22. november

Læs mere

Kommissorium for revisions- og risikoudvalget Middelfart Sparekasse 2017

Kommissorium for revisions- og risikoudvalget Middelfart Sparekasse 2017 Kommissorium for revisions- og risikoudvalget Middelfart Sparekasse 2017 1. Konstituering og formål 1.1 I henhold til bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen - udpeget såvel en formand som øvrige

Læs mere

Finansrådets ledelseskodeks

Finansrådets ledelseskodeks Finansrådets ledelseskodeks 22. november 2013 Den finansielle krise og følgevirkningerne af den har vist, at dele af banksektoren har været præget af dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer.

Læs mere

Ringkjøbing Landbobank A/S. Kommissorium for Risikoudvalget. Kommissorium for Risikoudvalget

Ringkjøbing Landbobank A/S. Kommissorium for Risikoudvalget. Kommissorium for Risikoudvalget 1 1. Anvendelsesområde og formål 1.1 I henhold til Lov om Finansiel Virksomhed 80b samt bestyrelsens forretningsorden punkt 1.6 er der nedsat et Risikoudvalg (i det følgende benævnt Udvalget) under bestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter BEK nr 1645 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1952-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bestyrelsesudvalg - arbejdsopgaver Offentliggjort den 31. januar 2018

Bestyrelsesudvalg - arbejdsopgaver Offentliggjort den 31. januar 2018 Bestyrelsesudvalg - arbejdsopgaver Offentliggjort den 31. januar 2018 Bestyrelsen har nedsat et aflønningsudvalg, et nomineringsudvalg, et revisionsudvalg og et risikoudvalg. Efterfølgende oplyses nærmere

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

BILAG 5. FM2019/2xx sagsnr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

BILAG 5. FM2019/2xx sagsnr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: 2.Januar 2019 BILAG 5 FM 2019/xx Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 2 i lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Lønpolitik. for. Dragsholm Sparekasse

Lønpolitik. for. Dragsholm Sparekasse Lønpolitik for Dragsholm Sparekasse 1 1. Indledning og formål I medfør af Lov om finansiel virksomheds bekendtgørelse om lønpolitik, CRR forordningen samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks November 2013 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder, hvor dette

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Vedtægt for Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme

Vedtægt for Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme Vedtægt for Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1. Fondens navn er Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2. Fonden er stiftet

Læs mere

Lønpolitik - Aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere

Lønpolitik - Aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere Lønpolitik - Aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere Indledning Bestyrelsen i Sønderjysk Forsikring G/S har vedtaget nærværende lønpolitik for selskabet i overensstemmelse med reglerne gældende

Læs mere

Lønpolitik for koncernen

Lønpolitik for koncernen Generalforsamling i Foreningen AP Pension f.m.b.a. Dagsordenens punkt 4 Bilag 2 Lønpolitik for koncernen Indstilling til generalforsamlingen den 28. april 2016 Dokumenttype: Politik Emne: Løn Refererende

Læs mere

1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver?

1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver? Investeringsrådgivere 1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver? Efter 343 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal virksomheder, der udøver investeringsrådgivning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER 5. april 2017 17/02708-6 ama-dep Samråd i ERU den 7. april

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

REDEGØRELSE OM EFTERLEVELSE AF LEDELSESKRAV

REDEGØRELSE OM EFTERLEVELSE AF LEDELSESKRAV REDEGØRELSE OM EFTERLEVELSE AF LEDELSESKRAV Redegørelse om efterlevelse af ledelseskrav I henhold til 80 c i lov om finansiel virksomhed skal C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (herefter

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere