Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri"

Transkript

1 Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri

2 indhold Invitation til udvikling af grønne kompetenceklynger Hvorfor klynger? Grønne klynger inden for byggeriet Klyngesamarbejde rettet mod det kinesiske marked Case: EdgeFlow Case: Gate 21 Case: COWI Case: Connovate Case: Masteruddannelsen MEGA Veje videre Om Danish Resources 3

3 DANISH RESOURCES Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri 2010 Dansk Arkitektur Center Udgivet som led i projektet Danish Resources finansieret af Realdania samt støttet af byggeriets virksomheder Tekst: Smith med bidrag fra eco:laborate Design og layout: TRYKSAG Fie Sahl Kreutzfeldt, DAC

4 Invitation til udvikling af grønne kompetenceklynger Ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære løs ninger. Og det udviklingsbehov, der er for bæredyg tige løsninger i byggeriet, er ekstraordinært. Behovet for at udvikle byer og bygninger, der kan give gode rammer for verdens hastigt voksende urbane be folkning uden at kompromittere miljøet, er en af det 21. århundredes afgørende udfordringer. Sam tid ig er et stort marked for bæredygtige løsninger under hastig etablering det giver mulighed for at skabe vækst, viden og velstand for de lande og virksomheder, der dels formår at gribe det nye marked, dels tager en rol le i at forme det. Danmark har uden tvivl et stærkt udgangspunkt for udviklingen af bæredygtige løsninger til bygge riet. Danske arkitekter og rådgivende ingeniører arbejder i stadig stigende grad internationalt med bæredygtighed som en central ydelse. Tilsvarende står en række danske materialeproducenter stærkt i forhold til eks empelvis distribution, styring og minimering af en ergi forbrug, ligesom der er forskningsmæssigt fokus på området. Endelig er danske bygherrer med til at sikre efterspørgsel på bæredygtigt byggeri, ligesom det nye bygningsreglement er med til at drive udviklingen frem. Men konkurrencen er hård. Og i sidste ende er det ik ke udgangspunktet, men læringspotentialet der afgør, hvem der bliver vinderne. I udlandet og på sigt også herhjemme. Dansk Arkitektur Center sætter fokus på det potentiale, der ligger i at udvikle og understøtte bæredygtige kompe tenceklynger i byggeriet. Netop udvikling en inden for bæredygtighed kræver et tæt samspil mellem virksomhederne på tværs af byggeriets værdikæde og mellem virksomheder, videninstitutioner, offentlige myndigheder og kvalificeret arbejdskraft. Du kan i denne publikation blive klogere på, hvad klyng er er og lade dig inspirere af virksomheder, der på forskellig vis har udnyttet klyngedynamikker til at udvikle bæredygtige ydelser til det globale marked. God læselyst. Og velkommen til udfordringen med at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger. Natalie Mossin Programchef, Branche og Netværk Dansk Arkitektur Center 6 7

5 Selvfølgelig kan man godt dyrke bananer på Grønland, hvis man har penge nok, men det er utrolig dyrt, hvis klynge - politikken ikke matcher en reel virksomhedsog markedsdreven udvikling Hvorfor klynger? Viden der klistrer! Det er én måde at forklare, hvad klynger er. Forklaringen kommer fra en af de inter na tio n alt førende forskere på området, professor Peter Maskell fra CBS. I en verden hvor information og va r er flytter sig hurtigere og lettere, mel d er spørgsmål et sig om, hvordan virk som heder og lande fast holder deres konkurrence evne. Især i lande med relativt høje produktionsomkostninger. Og her bliver viden, der klistrer, afgørende. Empiriske undersøgelser har nemlig vist, at der er brancher og geografiske områd er, der klarer sig langt bedre, end man skulle forvente fordi de har en særlig viden, der er svær at sætte på formel og derfor svær at kopiere. Fælles for denne viden er, at den ikke ligger hos én enkelt virksomhed, men i samspillet med andre. Når man ifølge Peter Maskell taler om kompetence klyng er, er det net op fordi, der i bestemte områder op står et særligt økosystem af viden i samarbejdet mellem kunder og leverandører og med forskningsog videninstitutioner. Vi kender alle til eksemplet Sillicon Valley. Men klynger findes inden for alle bran cher og områder. Når man f.eks. har kun net bevare en dansk møbelproduk tion i Salling området, er det for di hele området er gearet til det. Virk somhederne kender hin anden og kan let udveksle ordrer. Der er en pulje af kvalificeret arbejdskraft, og myndigheder ne kan hurtigt give virksomhederne de nødvendige tilladelser, fordi de ved, hvad de har med at gøre. Og vid eninstitutionerne kan rådgive virksomhederne med kendskab til både markedet, produktionen og samspils effekter. Det er derfor ikke underligt, at der er stor interesse for, hvordan man kan bruge klynger som et er hvervspolitisk redskab til at skabe vækst, eksport og ar bejds pladser. Men klynger kan ikke planlægges: Selv følgelig kan man godt dyrke bananer på Grøn land, hvis man har penge nok, men det er tilsvarende utrolig dyrt, hvis klyngepolitikken ikke match er en re el virksomheds- og markedsdreven ud vikling, siger Peter Maskell. At få klyng er til at fungere er et langt sejt træk, der kræver drive fra virksomhederne og mar k e det samt ko ordi nering og transparens skabt af myndigheder og vid en institutioner. 8 9

6 Grønne klynger inden for byggeriet Byggeriet er en stor sektor. Både målt i omsætning og i forhold til de ressourcer, den beslaglægger i op førelse og drift. Samtidig står Danmark stærkt in ternationalt på arkitekt- og ingen iørydelser samt på eks port af byggematerialer. Det synes derfor oplagt at undersøge, hvordan dansk byg geri kan udvikle sin po sition gennem klyngesamarbejder. Ikke mindst i forhold til bæredygtighed som et globalt vækst marked, der formes i disse år, og hvor der er særligt gode for udsætninger for at danske virksomheder kan po si tionere sig som før ende aktører. Og som er et mar ked, der udvikles i tæt samspil mel lem virksom hed er, myndigheder og videninstitutioner netop den dy na mik som klynger kan skabe. Men hvordan står det til med grønne klyngesamarbejder i dansk byggeri? Er der områder, vi er særligt gode til internationalt set i forhold til bæredyg tighed? Hvordan fungerer samspillet internt mellem kund er og leverandører i branchen og mellem virksomheder og offentlige myndigheder og vid eninstitutioner? Hvordan er byggeriet positioneret i for hold til andre bra n cher i kampen om udviklings ressourcer? Gennem interviews med virksomheder, eksperter, myn digheder, videninstitutioner og øvrige ramme ska b ende aktører har vi taget temperaturen på udvik ling en af grønne klynger i byggeriet anno Konklusionen er, som også de senere cases i denne publikation vidner om, at potentialet i klynger synes stort, men også at klyngedynamikkerne inden for byg geriet på en lang række punkter er svage. Og at det derfor vil kræve en stor indsats på nationalt, regionalt og lokalt ni veau af alle parter, hvis man ønsker at styr ke dansk byggeris konkurrenceevne ind en for bæredygtighed gennem klyngeinitiativer. Du kan læse hele analysen på her følger en række af hovedkonklusionerne: Byggeriet et stort ressourceområde, men klyngerne er svære at få øje på Byggeriet er, som nævnt, et stort ressourceområde. Men byggeriet fylder ikke tilsvarende meget i de nationale og regionale initiativer, der gennem forskning, netværk og udviklingsmidler understøtter klyngeudvikling

7 Rammeskabende aktører / Offentlige myndigheder / Finansiering (fonde, puljer, kapital) / Interesseorganisationer Virksomheder / Materialeproducenter / Entreprenører / Ingeniører / Arkitekter / Bygherrer Videnleverandører / Teknologisk service / Forskningsinstitutioner / Konsulenter Arbejdskraft / Ansatte / Uddannelsesinstitutioner Model af klyngens aktører Byggeriet står slet og ret svagt i forhold til an dre brancher i konkurrencen om udviklingsressourcer. Af flere grunde: / Byggeriet har ikke formået at indskrive sig i de centrale dagsordner hos en række rammeskab ende aktører. Regionerne samt de nationale energi forsk nings aktiviteter fokuserer overvejende på energi pro duk tion og -distribution og meget lidt på en ergi for brug, hvilket stiller byggeriet svagt. Den sva ge po si tio nering forstærkes af fraværet af en natio nalt definer et klyngepolitik for byggeriet. / Byggeriets parter er dårlige til at lave kvalificerede ansøgninger med det rette forretningsmæssige fo kus til de udviklingsmidler, der rent faktisk findes. / De gængse metoder til at identificere klynger tager ikke højde for byggeriets erhvervsstruktur. Resultatet er, at byggeriet i ringe grad får andel i de stig ende midler, der uddeles til at udvikle nye produk t er og ydelser i samarbejde mellem virksomheder og vi deninstitutioner. En effekt der bliver selv for stærk ende i takt med, at klyng er inden for andre bran cher opnår resultater, de kan bygge (og ansøge) vi dere på. Omvendt kan byggeriet glæde sig over, at bæredygtighedsbegrebet er under konstant redefinering. Måske kan eksempelvis den stadig stærkere clean-tech dagsorden åbne muligheder for byggeriet. Samarbejde på tværs savnes Det afgørende kendetegn ved klynger er samarbej d et på tværs. På tværs i værdikæden blandt virksomhed erne altså mellem kunder og leverandører og mellem virksomheder og offentlige myndigheder og videninstitutioner. Her står byggeriet ikke stærkt: / Internt i byggeriets virksomheder er traditionen for langvarige udviklende samarbejder med kunder og le verandører svag, og der er ikke indikationer på, at in ternational tilstedeværelse eller udvikling af bæ re dygtige ydelser har ændret afgørende på dette. / Samspillet mellem videninstitutioner og virksom hed er er uanset branche generelt svært at få til at fun g ere, da virksomhederne har fokus på anvendelse, mens vi deninstitutionerne har fokus på ny forskning og pub li cering. Byggeriets traditionelt set begrænsede forsk nings ind sats og ansættelse af folk med forsk ningsbaggrund forstærker, sammen med de stadig flere uni ver sitets for ankrede udviklingsprogrammer, denne pro blematik. / Rådgivere inden for byggeriet oplever, at det i høj grad er rådgivning i de tidlige faser og på overordnet by- og systemniveau, der efterspørges i de globale vækst økonomier. Dette aktualiserer behovet for at kun ne lave selvstændige forretningsmodeller for råd givning i den tidlige fase. Samtidig er denne speciali sering i den tidlige del af byggeforløbet ikke i over ens stemmelse med de kommercielle investorers interes se for skalér- og beskytbare produkter. Nye markeder et window of oppurtunity En række af de interviewede virksomheder er allerede massivt tilstede på udenlandske markeder med blandt andet ydelser inden for bæredygtighed. Disse virksomheder har nydt godt af den hastige udvikling i en række af verdens højvækstøkonomier i Mellem østen og Asien. Her har blandt andet rådgivning om, hvordan man kan sikre en samlet bæredygtig udvikling af nye byområder i stor skala været i høj kurs. Det er deltagernes erfaring, at det kræver betydelige investeringer at lære at arbejde i et nyt geografisk setup. Og at det derfor kan være nødvendigt at specialisere sig i bestemte regioner. Især når disse markeder bliver mere modne, stiger forventningen til øget lokalkendskab. Der kan således tænkes at være et win dow of opportunity, hvor der er særlig gunstige vilkår for at komme ind på nye markeder. Dermed ikke sagt at man ikke kan gøre sin entré på disse markeder på et senere tidspunkt men det vil formentlig være i en mere afgrænset rolle eller med større etableringsomkostninger. En anden central observation er, at øget international tilstedeværelse både kan føre til en styrkelse og afkobling af hjemlige klynger. I bedste fald betyd er 12 13

8 tilstedeværelsen på nye markeder, at man som dansk virksomhed får en klarere forståelse af, hvad det er, man er særlig god til, og at man gennem erfaringstilbageføring og -opbygning styrker denne spe cia li se ring i den dansk forankrede klynge. Og der med bli v er bedre både internationalt og nationalt. I vær ste fald flytter fokus sig fra den danske klynge til nye klynge dannelser i vækstøkonomierne, som gradvis bliv er centret for indtjenning, vækst og kompetenceopbygning. Nye markeder kan altså både styrke og svække dansk forankrede klynger afhængigt af hvordan og hvornår indgangen på de nye markeder organiseres

9 Klyngesamarbejde rettet mod det kinesiske marked Sammenlignet med resten af verden er Kina uden lige verdens største marked for byggeri. Det samlede etageareal i Kina er mere end dobbelt så stort som det tilsvarende etageareal i USA og mere end 4 gan ge så stort som det samlede etage areal i Europa. Prognoser anslår, at Kina kan forvente en vandring fra land til by på omkring 350 millioner menne sker over de næste 20 år. Det betyder, at en milliard mennesker vil bo i Kinas byer i Disse perspektiver har givet næring til overvejelser blandt erhvervsfolk og arkitekter fra hele verden om de store muligheder, der er i Kina. Grønt byggeri som den uslebne diamant Grønt byggeri udgør stadig kun en meget lille del af det enorme marked for byggeri i Kina. Til trods for den stigende mængde af grønne services, produkter og materialer, som udbydes af arkitekter, producenter og developere, anslås det, at grønt byggeri kun udgør 1 % af det samlede etageareal for nybyggeri. Men nu har den kinesiske regering opstillet ambiti øse målsæt ninger og udstukket retningslinjer for grønt byggeri. Energieffektivitet er en af Kinas vigtigste mil jø politiske mål, og her forventes byggeriet alene at skulle bidrage med 40 % af Kinas samlede effektivisering er på energiområdet. Vandforbruget har også op nået en stigende politisk interesse, og de kinesi ske stand ard er for grønt byggeri fokuserer mere på vand end til svarende grønne standarder i resten af verden. Der er blevet fremsat et stort antal love, retningslinjer og standarder af de nationale ministerier samt af en række andre centrale og lokale myndighed er. Imid lertid har der været store forskelle på, hvor dan disse lovgivningsinitiativer er blevet implementeret og overholdt i lokal sammenhæng. Kina står derfor over for en betydelig udfordring med hensyn til kontrol med og overholdelse af nuværende såvel som fremtidige foranstaltninger til at sikre gennem førel sen af mere bæredygtigt byggeri. En anden stor udfordring er fraværet af en incita ments struktur, der kan motivere folk til at spare på en ergi en. I dag er det f.eks. ikke normalt, at man be taler for opvarmningen af ens bolig i forhold til det reelle varmeforbrug, men derimod opgjort i forhold til bolig 16 17

10 ens størrelse. Der er derfor vedtaget nye love med henblik på at forbedre energieffektiviteten, og incitamenter og energimærkning er blevet iværksat, men ef fektiviteten af disse initiativer er stadig uvis. Eco-cities som den grønne driver Blandt de mange konkrete initiativer planlægger fle re provinser at bygge såkaldte Eco-cities med det mål at skabe et grønnere Kina. En analyse af disse initi a tiver viser imidlertid, at de ofte er begrænset til land skabelige elementer som vandløb, grønne træer og frisk luft. Ud fra vestlige idealer om bæredygtigt byg ge ri og byudvikling kan de kinesiske initiativer synes mindre ambitiøse. Men sammenholdt med at Kina sta dig er et udviklingsland med et stort antal mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, forekommer det naturligt. Den generelle kinesiske for stå el se af en Eco-city kan på mange måder sammenlig nes med idealerne i Ebenezer Howards Garden City Movement, der fokuserede på at øge trivsel for menne sker ved at flytte dem ud af kulfyrede og forurenede industribyer. Mange muligheder for danske aktører hvis man samarbejder Så selvom Kina på ingen måde er et let sted at drive forretning, så bør det ikke afskrække danske virksomheder fra at vurdere forretningsmulighederne se riøst. Danmark betragtes generelt som en meget mil jøvenlig nation, og det officielle Kina anerkender, at land et har brug for viden og teknologioverførsel for at nå sine mål på miljøområdet. Muligheden for at skabe en klynge af udbydere af grøn teknologier inden for byggeriet synes at være til stede på flere områder, heriblandt: / Integreret design. En metode hvor alle interes sen ter og eksperter sammensættes som et tvær fag ligt team, der samarbejder tæt i de tidlige faser af byg geprocessen med henblik på at maksimere komfort og funktionalitet og minimere ressourceforbruget. / Kapacitetsopbygning. Iværksættelse af program mer for implementering, test, uddannelse, drift og ved lige holdelse af grønne byggerier. / Udvikling & drift. Udvikling af professionelle ser vices der inkluderer rådgivning, projektstyring, finansiering, drift- og vedligeholdelses programmer og ESCO-programmer (Energy Service Companies). / Byplanlægning. Integrerede løsninger der opti merer det bebyggede miljø mht. transport, energi, vand, affald, fødevarer, produktion mv. og samtidig fjer ner de negative konsekvenser for miljøet

11 CASE: Edgeflow Venture kapital som springbræt Udviklingen af EdgeFlow s bygningsmonterede vindmølle viser effekten af et tæt parløb mellem forsk ning, virksomhed og ekstern kapital. Vi har lang erfaring med in dustriel produktudvikling, men at udvikle en løs ning, som vi selv bestiller og ejer, er nyt for os, ud taler design chef Henning Solfeldt fra PLH Arkitekter. Og han fort sætter: Vi havde derfor fra start fokus på, hvordan vi kunne skaffe ekstern finansiering og viden til at vi dereudvikle vores tanker om en vindmøl le, der som en bygningsintegreret komponent gør byg ninger selvforsynende med energi. Tidligt i forløbet kommer PLH Arkitekter i kontakt med DTU og studerende Jakob Andersen, der i sit speciale udvikler et koncept for vindmøllen og dens kontekst. Efterfølgende ansættes Jakob Andersen i PLH for, sammen med Henning Solfeldt, at videreudvikle konceptet. Igen er der brug for hjælp udefra denne gang især i form af penge til at gennemføre tests, der kan dokumentere, at møllen virker og holder. Dette er ikke nogen let proces. PLH ansøger først om fondsmidler uden held, men kommer via Connect Denmark i kontakt med venturefonden Seed Capital Denmark og herefter går det stærkt. I løbet af tre må n e der er aftalegrundlaget for selskabet EdgeFlow Aps på plads, og Seed Capital Denmark kan som med ejer skyde penge og ikke mindst forretningsforståelse i projektet. For Seed Capital Denmark har forankringen af ide en hos PLH Arkitekter været afgørende. Ifølge Investment Manager Jakob Steen Jensen fra Seed Capital Den mark bidrager PLH med blandt andet kundead gang, salgsfokus og erfaring med projektstyring områder der ikke altid er opfinderens eller forsker ens stærke side. Men vi er ikke i mål endnu, konstaterer Henning Solfeldt og tilføjer: De første kunder melder sig måske på grund af vindmøllernes signalværdi, men på sigt skal den økonomiske gevinst for kunderne drive salg et. EdgeFlow er nu i færd med at rejse yderligere kapi tal til færdigudvikling af vindmøllen og forsat forretningsudvikling frem mod markedsintroduktion

12 CASE: Gate 21 Porten til bæredygtig udvikling af forstaden Hvad gør man, når en hel by skal renoveres? Det spørgsmål førte frem til dannelsen af GATE 21 et of fentligt privat samarbejde om klima-, energiog miljøprojekter med afsæt i Københavns Vestegn. Albertslund er helt hovedsageligt bygget over en 10- årig periode for ca. 40 år siden og står nu over for en omfattende modernisering. Selvfølgelig kunne vi godt renovere kommunens overvejende almene boligmasse til dens oprindelige standard ved hjælp af midler fra Landsbyggefonden. Det vil bare være for dumt ikke at lave løsninger, der lever op til fremtidens krav og for ventninger til bæredygtighed, fortæller cen terchef for Gate 21 Jacob Lundgaard. Albertslund Kommune besluttede sig derfor for at gå offensivt til værks og starte en forening beståen de af en række kommuner på Vestegnen samt Københavns Kommune, boligselskaber, universiteter og vid eninstitutter, virksomheder inden for byggeriet, energiforsyningsselskaber mv. Efter mere end 30 års intenst arbejde med energi- og miljøprojekter var kommunen kommet til den erkendelse, at det var svært at komme videre uden at inddrage en bredere kreds af aktører. Ikke mindst var det afgørende at få andre kommuner med for at skabe en volumen af ud viklingsorienteret efterspørgsel. Initiativet opfattes af parterne som løftestang for en bredere udvikling af Vestegnens forstæder: Miljøprofilen skal være vores svar på, hvorfor Vestegnen er et særligt sted at bo og besøge, fortæller Jacob Lundgaard. Ambitionen er på sigt at fungere som et samlingspunkt for bæredygtige udviklingsprojekter i Østdanmark. Gate 21 er således ikke snævert knyttet til Albertslund hvad angår deltagende parter og brug af løsninger. Af samme grund er partnerkredsen under fortsat udvidelse. Men det geografiske tillægges alligevel stor betyd ning for projektet. Det er altid en udfordring at få projekter mellem mange parter til at hænge sammen. Ved at samle de mange eksterne projektledere und er et fælles tag her i Albertslund, forventer vi at opnå en langt større sammenhæng og viden i vores projekter, slutter Jacob Lundgaard

13 CASE: COWI Forretning med et kinesisk ansigt Kina kandiderer til at blive et af COWI-koncernens vigtigste markeder. Vejen frem på det voldsomt eks panderende marked er at gøre datter sel skabet COWI China til en så kinesisk forretning som muligt. Vi skal forstå, hvordan kineserne tænker, og hvad de selv kan, for at vi kan udnytte det enorme potentiale i Kina for alvor. Det gør vi bedst ved at være lokale, og vi skal have mange flere kinesere ansat på vores kontor i Beijing, forklarer COWI China s direktør Mads Møller. COWI China samlede i sommeren 2008 alle aktivi teter og medarbejdere i Beijing. Selskabet har foreløbigt 20 kinesiske medarbejdere, men Mads Møller venter, at tallet når op på 100 om bare tre år. COWI China satser på rådgivning inden for energi, miljø og infrastruktur. Netop nu arbejder COWI bl.a. på at komme med i udviklingen af flere nye kinesis ke økobyer. Byerne skal huse de millioner af men nes ker, der flytter fra land til by og forbedre mil jøet. En af de største udfordringer for COWI i Kina er, at kinesernes overordnede planlægning ofte er mangelfuld. I forbindelse med de økobyer, COWI har været in volveret i, går kineserne direkte fra en vision for et pro jekt til udførelsen og justerer undervejs, hvis der opstår problemer. Det gode ved det er, at de er ufatteligt hurtige til at skabe noget, og den proces kan vi lære af. Omvendt mener vi, at de ved at tage sig tid til en mere detal je ret planlægning kan høste synergier, de ellers ikke får øje på. Kan vi ændre deres tankegang en lille smule, vil potentialet for os være enormt, siger Mads Møller. En anden udfordring er, at kineserne selv skal til at betale for rådgivning. De internationale donororganisationer, som COWI traditionelt har samarbejdet med specielt inden for miljø, trækker sig således gradvist ud af Kina på grund af landets hastigt voksende øko nomi. I stedet skal vi arbejde direkte sammen med de kinesiske myndigheder, og vi er i fuld gang med at opbygge et netværk, siger Mads Møller

14 CASE: Connovate Bæredygtig betonviden 346 prøvestøbninger og mere end 30 brandprøv ninger. Så meget har det krævet at udvikle den første version af Connovate et lettere, slankere og mere energivenligt byggesystem i højstyrkebeton. Projektleder for konsortiet bag produktet, Karsten Bro fra Arkitema, fortæller om projektet: Beton er et af de mest udbredte byggematerialer herhjemme og i udlandet. Man kan derfor undre sig over, at der er sket så lidt udvikling inden for betonelementer de sidste 60 år. Elementerne og de færdige løsninger er stadigtun ge, klodsede og alt for CO ² belastende. Det er bag grunden for, at vi i Arkitema besluttede os for at gå ind i udviklingen af et nyt byggesystem sammen med betonelementfabrikken Confac og materialeleveran døren Contec. Idéen havde længe ligget og snurret hos parterne. Men der skulle inspiration, viden og kapital ind udefra for at komme i gang. Af flere omgange. Kontakten til og den økonomiske støtte fra det Realdania finansierede initiativ Byggeriets Innovation var afgørende for, at konsortiet kunne komme i gang med at arbej de fuldtids med ideen. Senere i forløbet var kontakt en til forsknings- og videnmiljøer afgørende. Karsten Bro siger: Det er en omfattende proces at ud vikle et helt nyt byggesystem. Det kræver en specialviden, som er helt umulig at have in-house. Det har derfor været en forudsætning for at nå frem til det færdige resultat, at vi undervejs har haft tæt kontakt til en lang række specialer inden for dimensionering, holdbarhed, akustik, energiforbrug, modularisering osv. hos DTU. Samarbejdet med DBI (Dansk Brand- og sikrings Institut) om brandtest har også været helt centralt. Resultatet er et byggesystem, hvor alene det cementrelaterede CO ² forbrug falder fra 71,8 til 20,9 kg. per kvadratmeter færdig facade i forhold til traditionelle betonelementer

15 CASE: Masteruddannelsen MEGA Når læring er varen Eksport af bæredygtige ydelser kan komme fra hele klyngen. Det er masteruddannelsen International Mas ter in Energy and Green Architecture (MEGA) et godt eksempel på. Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem The Tsinghua Urban Planning and Design Institute, Beijing og Arkitektskolen Aarhus. Det første hold på det to-årige forløb startede i 2009 med både kinesiske og danske deltagere. Ideen til MEGA kom egentlig fra en studietur til Bei jing på en anden af Arkitektskolen Aarhus masteruddannelser, fortæller leder af Efteruddannelsen Elsebeth Terkelsen. Her møder Arkitektskolen professor Liang Wei fra det velanskrevne universiet Tsinghua, som tidligere havde arbejdet sammen med det danske arkitektfirma Cebra i forlængelse af Dansk Arkitektur Centers projekt CO-EVOLUTION om bæ redygtig byudvikling i Kina. Han var derfor sporet ind på tanken om at arbejde sammen med danske virksomheder i forhold til bæredygtighed. Da først ideen var opstået, var det ifølge Elsebeth Terkelsen bare om at komme i gang: Vi vidste fra starten, at vi ikke havde alle de ressourcer, der skul le til for at løfte uddannelsen internt på skolen. Derfor gik vi i samarbejde med både internationale topnavne inden for energi og passiv huse som professor Walter Unterrainer fra Østrig, lokale kræfter fra andre uddannelsesinstitutioner og private undervisere, som vi kendte fra andre af vores masteruddannelser. MEGA er en satsning som Elsebeth Terkelsen gerne ser flere af, da det danske marked for masteruddannelser inden for byggeriet er begrænset og ikke giver mulighed for den store specialisering i forhold til eksempelvis bæredygtighed. Forløbet har også gjort skolen klogere på, hvad den egentlig kan. Vi troede i udgangspunktet, at kineser ne var interesseret i samarbejdet med os, fordi vi og vores samarbejds partnere vidste en masse om passiv huse og bæredygtighed det viste sig, at det mindst lige så meget var interessen for skandina visk arkitek tur og det at tænke arkitektur og bæredyg tig hed samtidig, der var vigtigt for dem, slutter Elsebeth Terkelsen

16 Styrkende rammer for iværksætteri Tid Direkte ansvarlig Investeringsfremme & internationalisering Seminarer & workshops Konkrete samarbejder & matchmaking Kommunikation & branding Effekt på klynges strukturelle konkurrenceevne. Klyngesamarbejde består af mange forskellige typer af akti vi teter i forløbet frem til lanceringen af nye konkurrence dygtige produkter og ydelser. I figuren ses nogle af de elementer, der typisk arbejdes med over tid for at udvikle klyngen. Klyngerettede uddannelser & efteruddannelse Lobbying Klyngeorganisationens rolle Specialiserede videnmiljøer Innovative partnerskaber Katalysatorrolle Model udarbejdet på baggrund af model af Torben Damgaard, institutleder på Institut for Entreprenørskab og Relations le d el se på Syddansk Universitet. veje videre Vi har i denne publikation præsenteret en række eksempler på virksomheder, der på hver deres måde har udnyttet klyngedynamikker til at udvikle bæredygtige kompetencer og ydelser. Og forsøgt at give et indblik i hvad klynger er, og hvordan de virker. I bedste fald tænker du nu: Spændende hvordan kan jeg tage del i udviklingen af grønne klynger? Svaret afhænger naturligvis af, hvem du er. Virk som heder, videninstitutioner, offentlige myndigheder og øvrige ram meskabende aktører spiller alle forskellige roller i klyng en. Og hver enkelt virksomhed og organisation har sine unikke forudsætninger for at tage del i samarbejdet. Men fælles for alle er, at der er en række spilleregler for, hvordan man kan udnytte klyngepotentialet: Tænk på tværs: Klyngers dynamik ligger i samspillet mellem virksomheder, videninstitutioner, offentlige myn digheder samt kapital og arbejdskraft. Og forudsætter at man tænker på tværs af virksomheds- og vidensgrænser. Tænk i forretning og organisation: Udvikling af klynger er en investering. Og kræver derfor at der er et forretningsfokus, der giver plads til at lave denne in ve stering. Og en parathed til at gennemføre de orga nisatoriske ændringer, der gør det muligt at høste og op skalere de nye muligheder. Tænkt langt: Det tager tid at opbygge kendskab og specialisering på tværs i klyngen og tidshorisonten for udviklingen af klynger måles derfor i år og årtier. Vælg fra: Opbygning af særlige kompetencer indebærer at man vælger noget fra man kan ikke være verdensmester i det hele. At få glæde af klyngesamarbejde er det samme som at specialisere sig. For at kunne få glæde af klyngedynamikkerne er det afgørende at have adgang til alle de aktører, der, sam men med dig, udgør klyngen. Som det frem går af fi guren er se minarer / workshops og konkret match making mellem aktører typiske opstartsaktivi tet er netop de aktiviteter, vi til en start har valgt at fo ku sere på i projektet Danish Resources

17 Om Danish Resources Danish Resources grønne kompetenceklynger i byg geriet er et projekt igangsat af Dansk Arkitektur Center med det formål at understøtte udviklingen af danske kompetenceklynger inden for bæredygtige løsninger i det byggede miljø. Projektet henvender sig til danske virksomheder, videnleverandører, offent lige myndigheder og øvrige rammeskabende ak tører og skal medvirke til at styrke danske virksomheders nationale og globale konkurrenceevne. Gennem formidling, udveksling af viden og ved opbyg ning af konkurrencestyrkende relationer mellem klyngens parter, skal projektet bidrage til danske virksomhed ers forståelse af klyngens potentialer for deres kon kurrenceevne. En væsentlig del af projektet er en afprøvning på det kinesiske marked målrettet danske virksomheder, som gerne vil have del i det enorme potentiale, der lig ger inden for energieffektivt og bæredygtigt byggeri i Kina. Ideen er, at projektet skal afstedkomme konkrete match og udviklingsforløb mellem danske og ki nesiske aktører. Forhåbentlig har denne publikation gjort dig klogere på mulighederne ved klyngesamarbejde. Men der kan siges meget mere. Derfor bestå Danish Resources også af en række masterclasses, workshops og netværksar ran gementer, som klyngens potentielle parter kan deltage i, og hvor vi perspektiverer og konkretise rer, de muligheder som en grøn kompetenceklynge i byg geriet giver danske virksomheder herhjemme og i specifikt i Kina. På kan du læse mere om projek tet og se, hvordan du kan deltage i ud vik lingen af fremtidens bæredygtige løsninger.danish Resources er finansieret af Realdania samt støttet af byggeriets virksomheder. Projektet varetages af Dansk Arkitektur Center og gennemføres i samarbejde med eco:laborate og Smith. Krediteringer Peter Maskell, Professor, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, Copenhagen Business School Henning Solfeldt, Designchef, PLH Arkitekter og medstifter af EdgeFlow Jakob Andersen, Direktør og medstifter, EdgeFlow Jacob Lundgaard, Centerchef, Gate 21 Mads Møller, Direktør, COWI China Karsten Bro, Kreativ leder, Arkitema Elsebeth Terkelsen, Leder af Efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus Denise Burt, side 5 Arkitema, side 10, 26 eco:laborate, side 15, 24 PLH Arkitekter, side 20 Christian Bundegaard, side 22 Lammhults Biblioteksdesign, side 28 32

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri.

Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri. Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri. Vi bringer aktører sammen og skaber forretning. The Architecture Project er en klyngeorganisation for virksomheder,

Læs mere

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK Mie Wittenburg, Smith Innovation Målgrupper HVORFOR INNOVATIONSRADAR.DK? Et Realdania initiativ sat i verden for at øge byggeriets andel af offentlige og private fondsmidler.

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

VI FREMMER VÆKST INDENFOR BÆREDYGTIGT BYGGERI

VI FREMMER VÆKST INDENFOR BÆREDYGTIGT BYGGERI VI FREMMER VÆKST INDENFOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 6.6 MEGA TONS 24% CO2 UDLEDNING 3.0 mia. pers. Kina har brugt mere beton de sidste tre år end USA brugte i hele forrige århundrede Bygninger står for 40% af

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

MIDTNET REGION MIDTJYLLAND STØTTER ERHVERVSRETTEDE, NETVÆRKSBASEREDE VIDENSAMARBEJDER MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE

MIDTNET REGION MIDTJYLLAND STØTTER ERHVERVSRETTEDE, NETVÆRKSBASEREDE VIDENSAMARBEJDER MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE Shanghai - central Denmark MIDTNET ERHVERVSRETTET VIDENSAMARBEJDE MELLEM REGION MIDTJYLLAND OG SHANGHAI REGION MIDTJYLLAND STØTTER ERHVERVSRETTEDE, NETVÆRKSBASEREDE VIDENSAMARBEJDER MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE OVERORDNET FORMÅL MED UDDANNELSEN Danske Arkitektvirksomheder lancerer i samarbejde

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune. Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager

Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune. Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager mks@cleancluster.dk STÆRKESTE CLEANTECH-KLYNGE I EUROPA CLEAN har til formål at fremme grøn vækst og

Læs mere

Workshop: Smarte Kompetencer

Workshop: Smarte Kompetencer Workshop: Smarte Kompetencer Hvilke smarte kompetencer er der behov for i en kommune? Maja Yhde, Gate 21 Bjarke Kovshøj, CLEAN Program Intro Præsentation af for-analysen: Data hub og Kompetencecenter Workshop:

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

China. Cleantech to. KINA er også et sted, hvor der sker store strukturelle forandringer indenfor brugen af grøn teknologi.

China. Cleantech to. KINA er også et sted, hvor der sker store strukturelle forandringer indenfor brugen af grøn teknologi. Cleantech to China Deltag i dette netværk og få styrket din position og dine muligheder på det kinesiske marked! KINA er det sted i verden, hvor der de kommende år vil blive installeret flest anlæg indenfor

Læs mere

INDEX. Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6

INDEX. Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6 OPEN DAYS 2010 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET Central Danmark NordDanmark Syddansk Danmark Region Sjælland DANMARK 1 INDEX Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6 2 Central

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009 UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK Markedsoversigt for USA sommer2009 DI Juni 2009 BYGGERI, ANLÆG OG ARKITEKTUR I USA Blandt verdens største med en omsætning på omkring USD 1,14

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013 Copenhagen Capacity The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013 Agenda Sådan arbejder Copenhagen Capacity Sådan ser verden ud Ny resultatkontrakt med Region

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til Byggebranchens nye innovationsnetværk Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilliget medfinansiering på

Læs mere