Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri"

Transkript

1 Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri

2 indhold Invitation til udvikling af grønne kompetenceklynger Hvorfor klynger? Grønne klynger inden for byggeriet Klyngesamarbejde rettet mod det kinesiske marked Case: EdgeFlow Case: Gate 21 Case: COWI Case: Connovate Case: Masteruddannelsen MEGA Veje videre Om Danish Resources 3

3 DANISH RESOURCES Inspiration til udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri 2010 Dansk Arkitektur Center Udgivet som led i projektet Danish Resources finansieret af Realdania samt støttet af byggeriets virksomheder Tekst: Smith med bidrag fra eco:laborate Design og layout: TRYKSAG Fie Sahl Kreutzfeldt, DAC

4 Invitation til udvikling af grønne kompetenceklynger Ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære løs ninger. Og det udviklingsbehov, der er for bæredyg tige løsninger i byggeriet, er ekstraordinært. Behovet for at udvikle byer og bygninger, der kan give gode rammer for verdens hastigt voksende urbane be folkning uden at kompromittere miljøet, er en af det 21. århundredes afgørende udfordringer. Sam tid ig er et stort marked for bæredygtige løsninger under hastig etablering det giver mulighed for at skabe vækst, viden og velstand for de lande og virksomheder, der dels formår at gribe det nye marked, dels tager en rol le i at forme det. Danmark har uden tvivl et stærkt udgangspunkt for udviklingen af bæredygtige løsninger til bygge riet. Danske arkitekter og rådgivende ingeniører arbejder i stadig stigende grad internationalt med bæredygtighed som en central ydelse. Tilsvarende står en række danske materialeproducenter stærkt i forhold til eks empelvis distribution, styring og minimering af en ergi forbrug, ligesom der er forskningsmæssigt fokus på området. Endelig er danske bygherrer med til at sikre efterspørgsel på bæredygtigt byggeri, ligesom det nye bygningsreglement er med til at drive udviklingen frem. Men konkurrencen er hård. Og i sidste ende er det ik ke udgangspunktet, men læringspotentialet der afgør, hvem der bliver vinderne. I udlandet og på sigt også herhjemme. Dansk Arkitektur Center sætter fokus på det potentiale, der ligger i at udvikle og understøtte bæredygtige kompe tenceklynger i byggeriet. Netop udvikling en inden for bæredygtighed kræver et tæt samspil mellem virksomhederne på tværs af byggeriets værdikæde og mellem virksomheder, videninstitutioner, offentlige myndigheder og kvalificeret arbejdskraft. Du kan i denne publikation blive klogere på, hvad klyng er er og lade dig inspirere af virksomheder, der på forskellig vis har udnyttet klyngedynamikker til at udvikle bæredygtige ydelser til det globale marked. God læselyst. Og velkommen til udfordringen med at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger. Natalie Mossin Programchef, Branche og Netværk Dansk Arkitektur Center 6 7

5 Selvfølgelig kan man godt dyrke bananer på Grønland, hvis man har penge nok, men det er utrolig dyrt, hvis klynge - politikken ikke matcher en reel virksomhedsog markedsdreven udvikling Hvorfor klynger? Viden der klistrer! Det er én måde at forklare, hvad klynger er. Forklaringen kommer fra en af de inter na tio n alt førende forskere på området, professor Peter Maskell fra CBS. I en verden hvor information og va r er flytter sig hurtigere og lettere, mel d er spørgsmål et sig om, hvordan virk som heder og lande fast holder deres konkurrence evne. Især i lande med relativt høje produktionsomkostninger. Og her bliver viden, der klistrer, afgørende. Empiriske undersøgelser har nemlig vist, at der er brancher og geografiske områd er, der klarer sig langt bedre, end man skulle forvente fordi de har en særlig viden, der er svær at sætte på formel og derfor svær at kopiere. Fælles for denne viden er, at den ikke ligger hos én enkelt virksomhed, men i samspillet med andre. Når man ifølge Peter Maskell taler om kompetence klyng er, er det net op fordi, der i bestemte områder op står et særligt økosystem af viden i samarbejdet mellem kunder og leverandører og med forskningsog videninstitutioner. Vi kender alle til eksemplet Sillicon Valley. Men klynger findes inden for alle bran cher og områder. Når man f.eks. har kun net bevare en dansk møbelproduk tion i Salling området, er det for di hele området er gearet til det. Virk somhederne kender hin anden og kan let udveksle ordrer. Der er en pulje af kvalificeret arbejdskraft, og myndigheder ne kan hurtigt give virksomhederne de nødvendige tilladelser, fordi de ved, hvad de har med at gøre. Og vid eninstitutionerne kan rådgive virksomhederne med kendskab til både markedet, produktionen og samspils effekter. Det er derfor ikke underligt, at der er stor interesse for, hvordan man kan bruge klynger som et er hvervspolitisk redskab til at skabe vækst, eksport og ar bejds pladser. Men klynger kan ikke planlægges: Selv følgelig kan man godt dyrke bananer på Grøn land, hvis man har penge nok, men det er tilsvarende utrolig dyrt, hvis klyngepolitikken ikke match er en re el virksomheds- og markedsdreven ud vikling, siger Peter Maskell. At få klyng er til at fungere er et langt sejt træk, der kræver drive fra virksomhederne og mar k e det samt ko ordi nering og transparens skabt af myndigheder og vid en institutioner. 8 9

6 Grønne klynger inden for byggeriet Byggeriet er en stor sektor. Både målt i omsætning og i forhold til de ressourcer, den beslaglægger i op førelse og drift. Samtidig står Danmark stærkt in ternationalt på arkitekt- og ingen iørydelser samt på eks port af byggematerialer. Det synes derfor oplagt at undersøge, hvordan dansk byg geri kan udvikle sin po sition gennem klyngesamarbejder. Ikke mindst i forhold til bæredygtighed som et globalt vækst marked, der formes i disse år, og hvor der er særligt gode for udsætninger for at danske virksomheder kan po si tionere sig som før ende aktører. Og som er et mar ked, der udvikles i tæt samspil mel lem virksom hed er, myndigheder og videninstitutioner netop den dy na mik som klynger kan skabe. Men hvordan står det til med grønne klyngesamarbejder i dansk byggeri? Er der områder, vi er særligt gode til internationalt set i forhold til bæredyg tighed? Hvordan fungerer samspillet internt mellem kund er og leverandører i branchen og mellem virksomheder og offentlige myndigheder og vid eninstitutioner? Hvordan er byggeriet positioneret i for hold til andre bra n cher i kampen om udviklings ressourcer? Gennem interviews med virksomheder, eksperter, myn digheder, videninstitutioner og øvrige ramme ska b ende aktører har vi taget temperaturen på udvik ling en af grønne klynger i byggeriet anno Konklusionen er, som også de senere cases i denne publikation vidner om, at potentialet i klynger synes stort, men også at klyngedynamikkerne inden for byg geriet på en lang række punkter er svage. Og at det derfor vil kræve en stor indsats på nationalt, regionalt og lokalt ni veau af alle parter, hvis man ønsker at styr ke dansk byggeris konkurrenceevne ind en for bæredygtighed gennem klyngeinitiativer. Du kan læse hele analysen på her følger en række af hovedkonklusionerne: Byggeriet et stort ressourceområde, men klyngerne er svære at få øje på Byggeriet er, som nævnt, et stort ressourceområde. Men byggeriet fylder ikke tilsvarende meget i de nationale og regionale initiativer, der gennem forskning, netværk og udviklingsmidler understøtter klyngeudvikling

7 Rammeskabende aktører / Offentlige myndigheder / Finansiering (fonde, puljer, kapital) / Interesseorganisationer Virksomheder / Materialeproducenter / Entreprenører / Ingeniører / Arkitekter / Bygherrer Videnleverandører / Teknologisk service / Forskningsinstitutioner / Konsulenter Arbejdskraft / Ansatte / Uddannelsesinstitutioner Model af klyngens aktører Byggeriet står slet og ret svagt i forhold til an dre brancher i konkurrencen om udviklingsressourcer. Af flere grunde: / Byggeriet har ikke formået at indskrive sig i de centrale dagsordner hos en række rammeskab ende aktører. Regionerne samt de nationale energi forsk nings aktiviteter fokuserer overvejende på energi pro duk tion og -distribution og meget lidt på en ergi for brug, hvilket stiller byggeriet svagt. Den sva ge po si tio nering forstærkes af fraværet af en natio nalt definer et klyngepolitik for byggeriet. / Byggeriets parter er dårlige til at lave kvalificerede ansøgninger med det rette forretningsmæssige fo kus til de udviklingsmidler, der rent faktisk findes. / De gængse metoder til at identificere klynger tager ikke højde for byggeriets erhvervsstruktur. Resultatet er, at byggeriet i ringe grad får andel i de stig ende midler, der uddeles til at udvikle nye produk t er og ydelser i samarbejde mellem virksomheder og vi deninstitutioner. En effekt der bliver selv for stærk ende i takt med, at klyng er inden for andre bran cher opnår resultater, de kan bygge (og ansøge) vi dere på. Omvendt kan byggeriet glæde sig over, at bæredygtighedsbegrebet er under konstant redefinering. Måske kan eksempelvis den stadig stærkere clean-tech dagsorden åbne muligheder for byggeriet. Samarbejde på tværs savnes Det afgørende kendetegn ved klynger er samarbej d et på tværs. På tværs i værdikæden blandt virksomhed erne altså mellem kunder og leverandører og mellem virksomheder og offentlige myndigheder og videninstitutioner. Her står byggeriet ikke stærkt: / Internt i byggeriets virksomheder er traditionen for langvarige udviklende samarbejder med kunder og le verandører svag, og der er ikke indikationer på, at in ternational tilstedeværelse eller udvikling af bæ re dygtige ydelser har ændret afgørende på dette. / Samspillet mellem videninstitutioner og virksom hed er er uanset branche generelt svært at få til at fun g ere, da virksomhederne har fokus på anvendelse, mens vi deninstitutionerne har fokus på ny forskning og pub li cering. Byggeriets traditionelt set begrænsede forsk nings ind sats og ansættelse af folk med forsk ningsbaggrund forstærker, sammen med de stadig flere uni ver sitets for ankrede udviklingsprogrammer, denne pro blematik. / Rådgivere inden for byggeriet oplever, at det i høj grad er rådgivning i de tidlige faser og på overordnet by- og systemniveau, der efterspørges i de globale vækst økonomier. Dette aktualiserer behovet for at kun ne lave selvstændige forretningsmodeller for råd givning i den tidlige fase. Samtidig er denne speciali sering i den tidlige del af byggeforløbet ikke i over ens stemmelse med de kommercielle investorers interes se for skalér- og beskytbare produkter. Nye markeder et window of oppurtunity En række af de interviewede virksomheder er allerede massivt tilstede på udenlandske markeder med blandt andet ydelser inden for bæredygtighed. Disse virksomheder har nydt godt af den hastige udvikling i en række af verdens højvækstøkonomier i Mellem østen og Asien. Her har blandt andet rådgivning om, hvordan man kan sikre en samlet bæredygtig udvikling af nye byområder i stor skala været i høj kurs. Det er deltagernes erfaring, at det kræver betydelige investeringer at lære at arbejde i et nyt geografisk setup. Og at det derfor kan være nødvendigt at specialisere sig i bestemte regioner. Især når disse markeder bliver mere modne, stiger forventningen til øget lokalkendskab. Der kan således tænkes at være et win dow of opportunity, hvor der er særlig gunstige vilkår for at komme ind på nye markeder. Dermed ikke sagt at man ikke kan gøre sin entré på disse markeder på et senere tidspunkt men det vil formentlig være i en mere afgrænset rolle eller med større etableringsomkostninger. En anden central observation er, at øget international tilstedeværelse både kan føre til en styrkelse og afkobling af hjemlige klynger. I bedste fald betyd er 12 13

8 tilstedeværelsen på nye markeder, at man som dansk virksomhed får en klarere forståelse af, hvad det er, man er særlig god til, og at man gennem erfaringstilbageføring og -opbygning styrker denne spe cia li se ring i den dansk forankrede klynge. Og der med bli v er bedre både internationalt og nationalt. I vær ste fald flytter fokus sig fra den danske klynge til nye klynge dannelser i vækstøkonomierne, som gradvis bliv er centret for indtjenning, vækst og kompetenceopbygning. Nye markeder kan altså både styrke og svække dansk forankrede klynger afhængigt af hvordan og hvornår indgangen på de nye markeder organiseres

9 Klyngesamarbejde rettet mod det kinesiske marked Sammenlignet med resten af verden er Kina uden lige verdens største marked for byggeri. Det samlede etageareal i Kina er mere end dobbelt så stort som det tilsvarende etageareal i USA og mere end 4 gan ge så stort som det samlede etage areal i Europa. Prognoser anslår, at Kina kan forvente en vandring fra land til by på omkring 350 millioner menne sker over de næste 20 år. Det betyder, at en milliard mennesker vil bo i Kinas byer i Disse perspektiver har givet næring til overvejelser blandt erhvervsfolk og arkitekter fra hele verden om de store muligheder, der er i Kina. Grønt byggeri som den uslebne diamant Grønt byggeri udgør stadig kun en meget lille del af det enorme marked for byggeri i Kina. Til trods for den stigende mængde af grønne services, produkter og materialer, som udbydes af arkitekter, producenter og developere, anslås det, at grønt byggeri kun udgør 1 % af det samlede etageareal for nybyggeri. Men nu har den kinesiske regering opstillet ambiti øse målsæt ninger og udstukket retningslinjer for grønt byggeri. Energieffektivitet er en af Kinas vigtigste mil jø politiske mål, og her forventes byggeriet alene at skulle bidrage med 40 % af Kinas samlede effektivisering er på energiområdet. Vandforbruget har også op nået en stigende politisk interesse, og de kinesi ske stand ard er for grønt byggeri fokuserer mere på vand end til svarende grønne standarder i resten af verden. Der er blevet fremsat et stort antal love, retningslinjer og standarder af de nationale ministerier samt af en række andre centrale og lokale myndighed er. Imid lertid har der været store forskelle på, hvor dan disse lovgivningsinitiativer er blevet implementeret og overholdt i lokal sammenhæng. Kina står derfor over for en betydelig udfordring med hensyn til kontrol med og overholdelse af nuværende såvel som fremtidige foranstaltninger til at sikre gennem førel sen af mere bæredygtigt byggeri. En anden stor udfordring er fraværet af en incita ments struktur, der kan motivere folk til at spare på en ergi en. I dag er det f.eks. ikke normalt, at man be taler for opvarmningen af ens bolig i forhold til det reelle varmeforbrug, men derimod opgjort i forhold til bolig 16 17

10 ens størrelse. Der er derfor vedtaget nye love med henblik på at forbedre energieffektiviteten, og incitamenter og energimærkning er blevet iværksat, men ef fektiviteten af disse initiativer er stadig uvis. Eco-cities som den grønne driver Blandt de mange konkrete initiativer planlægger fle re provinser at bygge såkaldte Eco-cities med det mål at skabe et grønnere Kina. En analyse af disse initi a tiver viser imidlertid, at de ofte er begrænset til land skabelige elementer som vandløb, grønne træer og frisk luft. Ud fra vestlige idealer om bæredygtigt byg ge ri og byudvikling kan de kinesiske initiativer synes mindre ambitiøse. Men sammenholdt med at Kina sta dig er et udviklingsland med et stort antal mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, forekommer det naturligt. Den generelle kinesiske for stå el se af en Eco-city kan på mange måder sammenlig nes med idealerne i Ebenezer Howards Garden City Movement, der fokuserede på at øge trivsel for menne sker ved at flytte dem ud af kulfyrede og forurenede industribyer. Mange muligheder for danske aktører hvis man samarbejder Så selvom Kina på ingen måde er et let sted at drive forretning, så bør det ikke afskrække danske virksomheder fra at vurdere forretningsmulighederne se riøst. Danmark betragtes generelt som en meget mil jøvenlig nation, og det officielle Kina anerkender, at land et har brug for viden og teknologioverførsel for at nå sine mål på miljøområdet. Muligheden for at skabe en klynge af udbydere af grøn teknologier inden for byggeriet synes at være til stede på flere områder, heriblandt: / Integreret design. En metode hvor alle interes sen ter og eksperter sammensættes som et tvær fag ligt team, der samarbejder tæt i de tidlige faser af byg geprocessen med henblik på at maksimere komfort og funktionalitet og minimere ressourceforbruget. / Kapacitetsopbygning. Iværksættelse af program mer for implementering, test, uddannelse, drift og ved lige holdelse af grønne byggerier. / Udvikling & drift. Udvikling af professionelle ser vices der inkluderer rådgivning, projektstyring, finansiering, drift- og vedligeholdelses programmer og ESCO-programmer (Energy Service Companies). / Byplanlægning. Integrerede løsninger der opti merer det bebyggede miljø mht. transport, energi, vand, affald, fødevarer, produktion mv. og samtidig fjer ner de negative konsekvenser for miljøet

11 CASE: Edgeflow Venture kapital som springbræt Udviklingen af EdgeFlow s bygningsmonterede vindmølle viser effekten af et tæt parløb mellem forsk ning, virksomhed og ekstern kapital. Vi har lang erfaring med in dustriel produktudvikling, men at udvikle en løs ning, som vi selv bestiller og ejer, er nyt for os, ud taler design chef Henning Solfeldt fra PLH Arkitekter. Og han fort sætter: Vi havde derfor fra start fokus på, hvordan vi kunne skaffe ekstern finansiering og viden til at vi dereudvikle vores tanker om en vindmøl le, der som en bygningsintegreret komponent gør byg ninger selvforsynende med energi. Tidligt i forløbet kommer PLH Arkitekter i kontakt med DTU og studerende Jakob Andersen, der i sit speciale udvikler et koncept for vindmøllen og dens kontekst. Efterfølgende ansættes Jakob Andersen i PLH for, sammen med Henning Solfeldt, at videreudvikle konceptet. Igen er der brug for hjælp udefra denne gang især i form af penge til at gennemføre tests, der kan dokumentere, at møllen virker og holder. Dette er ikke nogen let proces. PLH ansøger først om fondsmidler uden held, men kommer via Connect Denmark i kontakt med venturefonden Seed Capital Denmark og herefter går det stærkt. I løbet af tre må n e der er aftalegrundlaget for selskabet EdgeFlow Aps på plads, og Seed Capital Denmark kan som med ejer skyde penge og ikke mindst forretningsforståelse i projektet. For Seed Capital Denmark har forankringen af ide en hos PLH Arkitekter været afgørende. Ifølge Investment Manager Jakob Steen Jensen fra Seed Capital Den mark bidrager PLH med blandt andet kundead gang, salgsfokus og erfaring med projektstyring områder der ikke altid er opfinderens eller forsker ens stærke side. Men vi er ikke i mål endnu, konstaterer Henning Solfeldt og tilføjer: De første kunder melder sig måske på grund af vindmøllernes signalværdi, men på sigt skal den økonomiske gevinst for kunderne drive salg et. EdgeFlow er nu i færd med at rejse yderligere kapi tal til færdigudvikling af vindmøllen og forsat forretningsudvikling frem mod markedsintroduktion

12 CASE: Gate 21 Porten til bæredygtig udvikling af forstaden Hvad gør man, når en hel by skal renoveres? Det spørgsmål førte frem til dannelsen af GATE 21 et of fentligt privat samarbejde om klima-, energiog miljøprojekter med afsæt i Københavns Vestegn. Albertslund er helt hovedsageligt bygget over en 10- årig periode for ca. 40 år siden og står nu over for en omfattende modernisering. Selvfølgelig kunne vi godt renovere kommunens overvejende almene boligmasse til dens oprindelige standard ved hjælp af midler fra Landsbyggefonden. Det vil bare være for dumt ikke at lave løsninger, der lever op til fremtidens krav og for ventninger til bæredygtighed, fortæller cen terchef for Gate 21 Jacob Lundgaard. Albertslund Kommune besluttede sig derfor for at gå offensivt til værks og starte en forening beståen de af en række kommuner på Vestegnen samt Københavns Kommune, boligselskaber, universiteter og vid eninstitutter, virksomheder inden for byggeriet, energiforsyningsselskaber mv. Efter mere end 30 års intenst arbejde med energi- og miljøprojekter var kommunen kommet til den erkendelse, at det var svært at komme videre uden at inddrage en bredere kreds af aktører. Ikke mindst var det afgørende at få andre kommuner med for at skabe en volumen af ud viklingsorienteret efterspørgsel. Initiativet opfattes af parterne som løftestang for en bredere udvikling af Vestegnens forstæder: Miljøprofilen skal være vores svar på, hvorfor Vestegnen er et særligt sted at bo og besøge, fortæller Jacob Lundgaard. Ambitionen er på sigt at fungere som et samlingspunkt for bæredygtige udviklingsprojekter i Østdanmark. Gate 21 er således ikke snævert knyttet til Albertslund hvad angår deltagende parter og brug af løsninger. Af samme grund er partnerkredsen under fortsat udvidelse. Men det geografiske tillægges alligevel stor betyd ning for projektet. Det er altid en udfordring at få projekter mellem mange parter til at hænge sammen. Ved at samle de mange eksterne projektledere und er et fælles tag her i Albertslund, forventer vi at opnå en langt større sammenhæng og viden i vores projekter, slutter Jacob Lundgaard

13 CASE: COWI Forretning med et kinesisk ansigt Kina kandiderer til at blive et af COWI-koncernens vigtigste markeder. Vejen frem på det voldsomt eks panderende marked er at gøre datter sel skabet COWI China til en så kinesisk forretning som muligt. Vi skal forstå, hvordan kineserne tænker, og hvad de selv kan, for at vi kan udnytte det enorme potentiale i Kina for alvor. Det gør vi bedst ved at være lokale, og vi skal have mange flere kinesere ansat på vores kontor i Beijing, forklarer COWI China s direktør Mads Møller. COWI China samlede i sommeren 2008 alle aktivi teter og medarbejdere i Beijing. Selskabet har foreløbigt 20 kinesiske medarbejdere, men Mads Møller venter, at tallet når op på 100 om bare tre år. COWI China satser på rådgivning inden for energi, miljø og infrastruktur. Netop nu arbejder COWI bl.a. på at komme med i udviklingen af flere nye kinesis ke økobyer. Byerne skal huse de millioner af men nes ker, der flytter fra land til by og forbedre mil jøet. En af de største udfordringer for COWI i Kina er, at kinesernes overordnede planlægning ofte er mangelfuld. I forbindelse med de økobyer, COWI har været in volveret i, går kineserne direkte fra en vision for et pro jekt til udførelsen og justerer undervejs, hvis der opstår problemer. Det gode ved det er, at de er ufatteligt hurtige til at skabe noget, og den proces kan vi lære af. Omvendt mener vi, at de ved at tage sig tid til en mere detal je ret planlægning kan høste synergier, de ellers ikke får øje på. Kan vi ændre deres tankegang en lille smule, vil potentialet for os være enormt, siger Mads Møller. En anden udfordring er, at kineserne selv skal til at betale for rådgivning. De internationale donororganisationer, som COWI traditionelt har samarbejdet med specielt inden for miljø, trækker sig således gradvist ud af Kina på grund af landets hastigt voksende øko nomi. I stedet skal vi arbejde direkte sammen med de kinesiske myndigheder, og vi er i fuld gang med at opbygge et netværk, siger Mads Møller

14 CASE: Connovate Bæredygtig betonviden 346 prøvestøbninger og mere end 30 brandprøv ninger. Så meget har det krævet at udvikle den første version af Connovate et lettere, slankere og mere energivenligt byggesystem i højstyrkebeton. Projektleder for konsortiet bag produktet, Karsten Bro fra Arkitema, fortæller om projektet: Beton er et af de mest udbredte byggematerialer herhjemme og i udlandet. Man kan derfor undre sig over, at der er sket så lidt udvikling inden for betonelementer de sidste 60 år. Elementerne og de færdige løsninger er stadigtun ge, klodsede og alt for CO ² belastende. Det er bag grunden for, at vi i Arkitema besluttede os for at gå ind i udviklingen af et nyt byggesystem sammen med betonelementfabrikken Confac og materialeleveran døren Contec. Idéen havde længe ligget og snurret hos parterne. Men der skulle inspiration, viden og kapital ind udefra for at komme i gang. Af flere omgange. Kontakten til og den økonomiske støtte fra det Realdania finansierede initiativ Byggeriets Innovation var afgørende for, at konsortiet kunne komme i gang med at arbej de fuldtids med ideen. Senere i forløbet var kontakt en til forsknings- og videnmiljøer afgørende. Karsten Bro siger: Det er en omfattende proces at ud vikle et helt nyt byggesystem. Det kræver en specialviden, som er helt umulig at have in-house. Det har derfor været en forudsætning for at nå frem til det færdige resultat, at vi undervejs har haft tæt kontakt til en lang række specialer inden for dimensionering, holdbarhed, akustik, energiforbrug, modularisering osv. hos DTU. Samarbejdet med DBI (Dansk Brand- og sikrings Institut) om brandtest har også været helt centralt. Resultatet er et byggesystem, hvor alene det cementrelaterede CO ² forbrug falder fra 71,8 til 20,9 kg. per kvadratmeter færdig facade i forhold til traditionelle betonelementer

15 CASE: Masteruddannelsen MEGA Når læring er varen Eksport af bæredygtige ydelser kan komme fra hele klyngen. Det er masteruddannelsen International Mas ter in Energy and Green Architecture (MEGA) et godt eksempel på. Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem The Tsinghua Urban Planning and Design Institute, Beijing og Arkitektskolen Aarhus. Det første hold på det to-årige forløb startede i 2009 med både kinesiske og danske deltagere. Ideen til MEGA kom egentlig fra en studietur til Bei jing på en anden af Arkitektskolen Aarhus masteruddannelser, fortæller leder af Efteruddannelsen Elsebeth Terkelsen. Her møder Arkitektskolen professor Liang Wei fra det velanskrevne universiet Tsinghua, som tidligere havde arbejdet sammen med det danske arkitektfirma Cebra i forlængelse af Dansk Arkitektur Centers projekt CO-EVOLUTION om bæ redygtig byudvikling i Kina. Han var derfor sporet ind på tanken om at arbejde sammen med danske virksomheder i forhold til bæredygtighed. Da først ideen var opstået, var det ifølge Elsebeth Terkelsen bare om at komme i gang: Vi vidste fra starten, at vi ikke havde alle de ressourcer, der skul le til for at løfte uddannelsen internt på skolen. Derfor gik vi i samarbejde med både internationale topnavne inden for energi og passiv huse som professor Walter Unterrainer fra Østrig, lokale kræfter fra andre uddannelsesinstitutioner og private undervisere, som vi kendte fra andre af vores masteruddannelser. MEGA er en satsning som Elsebeth Terkelsen gerne ser flere af, da det danske marked for masteruddannelser inden for byggeriet er begrænset og ikke giver mulighed for den store specialisering i forhold til eksempelvis bæredygtighed. Forløbet har også gjort skolen klogere på, hvad den egentlig kan. Vi troede i udgangspunktet, at kineser ne var interesseret i samarbejdet med os, fordi vi og vores samarbejds partnere vidste en masse om passiv huse og bæredygtighed det viste sig, at det mindst lige så meget var interessen for skandina visk arkitek tur og det at tænke arkitektur og bæredyg tig hed samtidig, der var vigtigt for dem, slutter Elsebeth Terkelsen

16 Styrkende rammer for iværksætteri Tid Direkte ansvarlig Investeringsfremme & internationalisering Seminarer & workshops Konkrete samarbejder & matchmaking Kommunikation & branding Effekt på klynges strukturelle konkurrenceevne. Klyngesamarbejde består af mange forskellige typer af akti vi teter i forløbet frem til lanceringen af nye konkurrence dygtige produkter og ydelser. I figuren ses nogle af de elementer, der typisk arbejdes med over tid for at udvikle klyngen. Klyngerettede uddannelser & efteruddannelse Lobbying Klyngeorganisationens rolle Specialiserede videnmiljøer Innovative partnerskaber Katalysatorrolle Model udarbejdet på baggrund af model af Torben Damgaard, institutleder på Institut for Entreprenørskab og Relations le d el se på Syddansk Universitet. veje videre Vi har i denne publikation præsenteret en række eksempler på virksomheder, der på hver deres måde har udnyttet klyngedynamikker til at udvikle bæredygtige kompetencer og ydelser. Og forsøgt at give et indblik i hvad klynger er, og hvordan de virker. I bedste fald tænker du nu: Spændende hvordan kan jeg tage del i udviklingen af grønne klynger? Svaret afhænger naturligvis af, hvem du er. Virk som heder, videninstitutioner, offentlige myndigheder og øvrige ram meskabende aktører spiller alle forskellige roller i klyng en. Og hver enkelt virksomhed og organisation har sine unikke forudsætninger for at tage del i samarbejdet. Men fælles for alle er, at der er en række spilleregler for, hvordan man kan udnytte klyngepotentialet: Tænk på tværs: Klyngers dynamik ligger i samspillet mellem virksomheder, videninstitutioner, offentlige myn digheder samt kapital og arbejdskraft. Og forudsætter at man tænker på tværs af virksomheds- og vidensgrænser. Tænk i forretning og organisation: Udvikling af klynger er en investering. Og kræver derfor at der er et forretningsfokus, der giver plads til at lave denne in ve stering. Og en parathed til at gennemføre de orga nisatoriske ændringer, der gør det muligt at høste og op skalere de nye muligheder. Tænkt langt: Det tager tid at opbygge kendskab og specialisering på tværs i klyngen og tidshorisonten for udviklingen af klynger måles derfor i år og årtier. Vælg fra: Opbygning af særlige kompetencer indebærer at man vælger noget fra man kan ikke være verdensmester i det hele. At få glæde af klyngesamarbejde er det samme som at specialisere sig. For at kunne få glæde af klyngedynamikkerne er det afgørende at have adgang til alle de aktører, der, sam men med dig, udgør klyngen. Som det frem går af fi guren er se minarer / workshops og konkret match making mellem aktører typiske opstartsaktivi tet er netop de aktiviteter, vi til en start har valgt at fo ku sere på i projektet Danish Resources

17 Om Danish Resources Danish Resources grønne kompetenceklynger i byg geriet er et projekt igangsat af Dansk Arkitektur Center med det formål at understøtte udviklingen af danske kompetenceklynger inden for bæredygtige løsninger i det byggede miljø. Projektet henvender sig til danske virksomheder, videnleverandører, offent lige myndigheder og øvrige rammeskabende ak tører og skal medvirke til at styrke danske virksomheders nationale og globale konkurrenceevne. Gennem formidling, udveksling af viden og ved opbyg ning af konkurrencestyrkende relationer mellem klyngens parter, skal projektet bidrage til danske virksomhed ers forståelse af klyngens potentialer for deres kon kurrenceevne. En væsentlig del af projektet er en afprøvning på det kinesiske marked målrettet danske virksomheder, som gerne vil have del i det enorme potentiale, der lig ger inden for energieffektivt og bæredygtigt byggeri i Kina. Ideen er, at projektet skal afstedkomme konkrete match og udviklingsforløb mellem danske og ki nesiske aktører. Forhåbentlig har denne publikation gjort dig klogere på mulighederne ved klyngesamarbejde. Men der kan siges meget mere. Derfor bestå Danish Resources også af en række masterclasses, workshops og netværksar ran gementer, som klyngens potentielle parter kan deltage i, og hvor vi perspektiverer og konkretise rer, de muligheder som en grøn kompetenceklynge i byg geriet giver danske virksomheder herhjemme og i specifikt i Kina. På kan du læse mere om projek tet og se, hvordan du kan deltage i ud vik lingen af fremtidens bæredygtige løsninger.danish Resources er finansieret af Realdania samt støttet af byggeriets virksomheder. Projektet varetages af Dansk Arkitektur Center og gennemføres i samarbejde med eco:laborate og Smith. Krediteringer Peter Maskell, Professor, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, Copenhagen Business School Henning Solfeldt, Designchef, PLH Arkitekter og medstifter af EdgeFlow Jakob Andersen, Direktør og medstifter, EdgeFlow Jacob Lundgaard, Centerchef, Gate 21 Mads Møller, Direktør, COWI China Karsten Bro, Kreativ leder, Arkitema Elsebeth Terkelsen, Leder af Efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus Denise Burt, side 5 Arkitema, side 10, 26 eco:laborate, side 15, 24 PLH Arkitekter, side 20 Christian Bundegaard, side 22 Lammhults Biblioteksdesign, side 28 32

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Erfaringer og perspektiver omkring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri

Erfaringer og perspektiver omkring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri Erfaringer og perspektiver omkring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri indhold 07 Forord 08 Introduktion 10 Resumé 12 Klynger Hvorfor klynger? Klyngens aktører Klynger går på tværs af

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Epicenter for udvikling af energi og cleantech. Navitas

Epicenter for udvikling af energi og cleantech. Navitas energi i teknologi Epicenter for udvikling af energi og cleantech Navitas Udfordringer til virksomheder Innovation, vækst og internationalise ring er store udfordringer for de mange nye og mindre danske

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Grønne kompetenceklynger i dansk byggeri - muligheder og forudsætninger

Grønne kompetenceklynger i dansk byggeri - muligheder og forudsætninger Grønne kompetenceklynger i dansk byggeri - muligheder og forudsætninger Rapport udarbejdet for Dansk Arkitektur Center som led i projektet Danish Resources finansieret af Realdania og støttet af byggeriets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet Job- og kravprofil Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet til Vitus Bering Innovation Park i Horsens Indledning VitusBering Innovation Park er ejet af VIA University College og Insero

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere