Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser
|
|
- Bertha Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser 1
2 Indhold 3 Resume 3 Indledning 4 Hvad er en partnerskabsaftale? 4 Den klassiske partnerskabsaftale 5 Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler 6 Kvalitative resultater 6 Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler 7 Nyt netværk 7 Praktikpladsindsats 9 Unge ledige svende 9 Oplysning og vejledning til folkeskolen 11 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen 11 Kvantitative resultater 12 Konklusion 13 Anbefalinger 14 Bilag 1 14 Bilag 2 2
3 Resume Denne evaluering omhandler de partnerskabsaftaler om praktikpladser, som Dansk Byggeri har indgået med flere kommuner i hele landet. Partnerskabsaftaler om praktikpladser er et frivilligt samarbejde mellem kommunens jobcenter, kommunens skole/børneforvaltning, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og Dansk Byggeri. Alle aktører er enige om, at en samlet indsats og et målrettet fokus på at skaffe flere praktikpladser til kommunens unge er yderst vigtigt, og skaber resultater. Oprettelsen af netværkene med partnerskabsaftalernes lokalt funderede aktører er yderst effektfuld og vurderes til at være den bedste sidegevinst ved praktikpladsarbejdet. Erfaringerne viser, at aktørerne sætter utrolig stor pris på det netværk, der er blevet skabt på tværs af kommunens afdelinger og organisationerne. Flere aktører mener, at det nyoprettede netværk er et decideret kompetenceløft, der giver værdi i deres daglige arbejde med hinanden. Der skabes nye samarbejdsformer på tværs mellem aktører, der i fællesskab følger kommunens unge fra grundskole til ungdomsuddannelse og i arbejde. Evalueringens anbefalinger til optimering af samarbejdet i nuværende og kommende partnerskabsaftaler omhandler bl.a., at der er behov for en projektleder, der kan sikre overblik, og at aftalte tiltag bliver gennemført. Der skal arbejdes på løbende kontakt og videndeling mellem partnerskabsaftalens arbejdsgrupper og styregruppe, ligesom erfaringsudveksling med aktører fra andre partnerskabsaftaler kan skabe grobund for nytænkning af tiltag. Derudover skal kontakten og mulighederne for matchning mellem de praktikpladssøgende og virksomhederne udvikles, så der kan skabes endnu flere praktikpladser. Indledning Dansk Byggeri mener, at partnerskabsaftalerne om praktikpladser er et godt alternativ til sociale klausuler. Partnerskabsaftalerne tager fat i al byggeaktiviteten i kommunen, og ikke kun den kommunalbestyrelsen sætter i gang, ligesom der igangsættes initiativer på hele skoleområdet, og gribes fat i problemstillinger, der går langt ud over de sociale klausulers område. Dansk Byggeri indgår kun partnerskabsaftaler med kommuner, der ikke gør brug af sociale klausuler. I kommuneaftalen for 2014 er partnerskabsaftaler sidestillet med sociale klausuler. Denne evaluering gør rede for de partnerskabsaftaler, der er indgået fra august 2010 til april 2013, og præsenterer resultater både kvalitativt og kvantitativt. Evalueringen beskriver således, hvordan partnerskabsaftalerne er udformet, hvordan parterne arbejder sammen, og hvilke resultater der kommer ud af tiltagene. Evalueringen sluttes af med anbefalinger til, hvordan nuværende og kommende partnerskabsaftaler kan optimeres. I august 2010 blev den første partnerskabsaftale indgået i Herlev Kommune. I de følgende år er der indtil videre indgået 20 partnerskabsaftaler i kommunerne, og stadig flere er på vej (Oversigt over de 20 kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri findes i bilag 1.) 3
4 Hvad er en partnerskabsaftale? En partnerskabsaftale er et frivilligt samarbejde mellem Dansk Byggeri, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og kommunen både skoleforvaltning og jobcenter og nogle steder også den lokale 3F-afdeling. Kommunen er ansvarlig for, at kommunens unge kommer i et uddannelsesforløb og senere i arbejde, UU har ansvar for at klæde de unge på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, erhvervsskolerne modtager elever fra kommunen og uddanner dem til arbejdsmarkedet, mens virksomhederne i sidste ende tager elever ind som lærlinge og ansætter svende. Partnerskabets aktører er tilsammen involveret i kommunens unge fra skolegang til arbejdsliv, hvorfor det er oplagt at lade samarbejdet strække sig over flere områder. Partnerskabsaftalens parter forpligter sig til at skabe praktikpladser til grundforløbselever og elever i skolepraktik på bygge- og anlægsindgangen. Langt de fleste partnerskabsaftaler har tre hovedindsatser, hvoraf det ene er praktikpladser, det andet er ledige svende og det tredje er oplysning, kendskab og motivation for erhvervsuddannelserne (målgruppen er skolerne, eleverne, forældrene og lærerne). Derudover prioriterer flere kommuner at gøre en indsats for at mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne, andre fokuserer på ekstra rådgivning om efteruddannelse, løntilskudsordninger og jobrotation, mens andre vægter udvikling af samarbejde og netværk mellem jobcenter, UU og erhvervsskolen højt. Partnerskabsaftalerne begrænser sig således ikke kun til at skaffe flere praktikpladser, men tager afsæt i flere beslægtede problemstillinger i kommunen og adskiller sig her kraftigt fra de sociale klausuler. Dansk Byggeri tror på, at den frivillige vej betaler sig fremfor tunge administrative udbudsbestemmelser på lærlingeområdet, og derfor indgår Dansk Byggeri ikke partnerskabsaftaler med kommuner, der gør brug af sociale klausuler på bygge og anlæg. Den klassiske partnerskabsaftale Den første partnerskabsaftale blev udviklet i samarbejde med Herlev Kommune, og startede i august Aftalen har dannet grundlag for udformningen af de fleste partnerskaber, der er lavet i resten af landet, dog med lokale forskelle i prioritering af indsatsområder og fremgangsmåder. I den klassiske partnerskabsaftale er der defineret følgende indsatsområder, hvortil de relevante aktører tilknyttes og samarbejder: Matchning mellem praktikpladssøgende og virksomhed Metoden for praktikpladsindsatsen er planlagt fra starten, og kampagnens første skridt er et brev fra borgmesteren til alle kommunens bygge- og anlægsvirksomheder og/eller en annonce i den lokale avis, der opfordrer kommunens virksomheder til at tage del i partnerskabet og skaffe flere praktikpladser til kommunens unge. De praktikpladssøgende elever laver CV er med billede og beskrivelse af dem selv og deres interesser. Dansk Byggeri sender CV erne til medlemsvirksomheder i kommunen, og Dansk Byggeris regionsformand sender et brev til medlemsvirksomhederne i kommunen med en opfordring til at tage nogle af de praktiksøgende elever i lære. 2Nyuddannede 2 svende I partnerskabsaftalen aftales det at lave små events ved svendeprøverne, hvor lokale virksomheder kan møde de nyuddannede svende. Det aftales, at jobcentret sikrer relevante tilbud til svendene og rådgiver dem i jobsøgning. Samtidig samarbejder jobcentret og Dansk Byggeri om at skaffe de ledige svende en samtale i en af medlemsvirksomhederne i kommunen. Udvikling af samarbejde på folkeskoleområdet Et nyt samarbejde på folkeskoleområdet skal øge kendskabet til erhvervsuddannelserne primært for grundskoleelever og folkeskolelærere. Der aftales at udvikle et forløb til folkeskolernes 8. klasser i fx matematik, der henlægges til den lokale erhvervsskole. Forløbet er et samarbejde mellem erhvervsskolen og folkeskolen, der sammen planlægger og 4
5 udfører undervisningen. Undervisningsmateriale som Byg Et Hus foreslås som eksempel på et undervisningsforløb. Derudover kan der arbejdes på at lave holdforløb for de skoletrætte elever i 8. og 9. klasse, fx to dage om ugen på erhvervsskolen. 10. klasseseleverne skal have et lignende undervisningstilbud på erhvervsskolen, der evt. kan motivere dem til at starte på en erhvervsuddannelse. Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Det udvidede samarbejde mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen skal hjælpe unge mellem år, der henvender sig i jobcentret eller hos UU. I aftalen står der, at UU skal gøre en ekstra indsat for de unge og vejlede dem i deres uddannelsesmuligheder og motivere dem til en uddannelse. UU-vejlederne og jobcentermedarbejdernes kendskab til erhvervsuddannelserne skal derfor øges, så de kan give en kvalificeret vejledning til de unge. Unge, der har bestået et grundforløb på bygge- og anlæg, kan hjælpes videre gennem Dansk Byggeri, og dem der ikke har gennemført et grundforløb, kan motiveres til det. Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler Dansk Byggeri indgik i 2011 en partnerskabsaftale med BL - Danmarks Almene Boliger, der fokuserer på at skabe dialog mellem boligorganisationer og byggevirksomheder. Byggevirksomheder, der udfører opgaver i de almene boligområder, skal forsøge at oprette og bevare praktikpladser og bruge lokal uudnyttet arbejdskraft på projekterne, bl.a. gennem løntilskud eller virksomhedspraktik. Partnerskabsaftalerne er på nuværende tidspunkt udbredt til 36 byggesager, men det har endnu ikke resulteret i praktikpladser, da byggeprojekterne ikke er igangsat. BL oplever, at deres medlemmer er meget positive overfor et partnerskab om at skabe lokale praktikpladser, og entreprenørerne vil gerne indgå i samarbejdet og uddanne lokale unge og benytte lokal arbejdskraft. På BLs hjemmeside kan boligforeningerne blive rådgivet om udformningen af et partnerskab, relevante samarbejdspartnere og en oversigt over, hvilke boligorganisationer der har indgået partnerskaber. Dansk Byggeri og entreprenørerne på Metrobyggeriet indgik i 2011 en partnerskabsaftale, der skulle sikre, at der blev skabt praktikpladser på byggeriet af Cityringen frem til I aftalen er der sat det mål, at 5-7 % af de timelønnede på metrobyggeriet skal være lærlinge. I maj 2013 var der indgået 10 uddannelsesaftaler, og det forventes, at der i sommeren 2013 bliver underskrevet yderligere 6 uddannelsesaftaler. Partnerskabet har haft mange problemer i op- startsfasen, og det har været tidskrævende at få et tillidsfuldt netværk op at køre mellem CMT, Metroselskabet, alle de udenlandske underentreprenører, en konsulent fra Byggeriets Uddannelser og en konsulent fra Den Regionale Praktikpladsenhed. Netværket er nu etableret, og alle virksomheder får besøg af konsulenterne, der fortæller om de danske erhvervsuddannelsers opbygning og forløb, ligesom de fortæller om muligheder for forskellige typer af uddannelsesaftaler. CMT har sagt god for de to konsulenter og bakker fuldstændig op om partnerskabsaftalen, hvilket gør de udenlandske virksomheder trygge ved at få besøg af de to konsulenter, og alle virksomheder er åbne for en snak om godkendelse til at tage lærlinge i virksomheden. Boring af tunnellerne er endnu ikke påbegyndt, og det er begrænset, hvor mange praktikpladser der kan skabes ved byggepladsklargøring. Mange af de udenlandske firmaer er meget specialiserede, og flere er hyret ind til at løse opgaver med en varighed på 1-2 måneder. I mange tilfælde er det derfor ikke muligt at lave en uddannelsesaftale til en elev, da firmaet er tilknyttet byggeriet i meget kort tid. Når boringerne først begynder, og der skal bygges nye metrostationer, mener den tilknyttede konsulent fra Byggeriets Uddannelser, at der vil være langt bedre vilkår for at ansætte lærlinge hos flere af underentreprenørerne. 5
6 Kvalitative resultater Evalueringens kvalitative del stammer hovedsageligt fra interviews af aktører i seks partnerskabsaftaler, der er vurderet repræsentative for alle de indgåede partnerskabsaftaler. De seks partnerskabsaftaler er: Lyngby-Taarbæk, Herlev, Brøndby, Vejle, Varde og Roskilde. I de seks kommuner er der udført interviews over telefon og via mailkorrespondance. Der er spurgt ind til ansvarsfordeling, samarbejdsformer, tiltag, resultater og forslag til videreudvikling og effektivisering af partnerskabsaftalerne. Se oversigt over interviewede i bilag 2. Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler Samarbejdet varierer i form og indhold, men alle partnerskabsaftaler består af de samme aktører; Dansk Byggeri, erhvervsskolen, UU og kommunen i form af jobcenter og skoleforvaltning. I nogle kommuner er den lokale 3F-afdeling også en del af aftalen. Der er typisk oprettet en styregruppe, hvori de store linjer i forløbet fastlægges, mens arbejdsgrupper eller projektgrupper fokuserer på et eller flere af partnerskabsaftalens indsatsområder, og holder styregruppen orienteret. Styregruppens sekretariatsfunktion ligger typisk i kommunen, men der er ingen egentlig projektlederrolle, hvilket et par af de interviewede efterspørger. I nogle partnerskaber skrives det ind i aftalen, hvor tit parterne skal mødes, fx hvert kvartal eller to gange om året, mens andre ikke fastsætter mødeaktiviteten. Langt de fleste interviewede parter mener, at opdelingen i arbejdsgrupper er effektiv, mens et par stykker samtidig ytrer ønske om større udveksling af informationer på tværs af arbejdsgrupperne. Arbejdsgruppernes sammensætning fordeles naturligt efter deres formål, og består typisk af to eller tre parter, der har jævnlig kontakt og arbejder direkte sammen. Nogle af de interviewede mener, at rollefordeling og ansvarsområder er for løst defineret, og de savner en styring af tiltag og processer. De mener, at det er for tidskrævende at være ansvarlig for tiltag, og det tager tid fra andre arbejdsopgaver i det daglige. I nogle kommuner kan det være svært at få fulgt op på de aftalte aktiviteter og opretholde det store overblik. Oplysninger, om hvilke elever der mangler en praktikplads, skal hentes fra både UU, jobcenteret og erhvervsskolen, hvilket er tidskrævende data at indsamle og opdatere i de fleste kommuner. I Høje-Taastrup Kommune er det sat i system således, at UU, jobcenter og erhvervsskole alle indsender deres data en måned før hvert styregruppemøde. På den måde er de sikre på at have oplysninger om alle praktikpladssøgende elever med på styregruppemødet. Stort set alle de interviewede ønsker, at der indsamles data på, hvor mange praktikpladser der skabes gennem partnerskabsaftalerne, men der er stor uenighed om, hvem der skal være ansvarlig for at indsamle data på dette. Det ser ud til, at der ikke er nogen, der har aftalt fra starten, hvem der løfter opgaven, og langt de fleste tror, at Dansk Byggeri eller erhvervsskolen følger elevernes færden. 6
7 Nyt netværk Alle de interviewede udtrykker yderst stor tilfredshed med det netværk, der er skabt gennem partnerskabsaftalerne, og nogle omtaler udbyttet som et decideret kompetenceløft. Større kendskab til hinandens arbejdsområder, fagkundskaber og arbejdsgange skaber grundlag for et værdifuldt netværk, som de interviewede vurderer til at være en af de største gevinster ved partnerskaberne. Parterne taler sammen ud fra deres daglige arbejde og erfaringer, og diskuterer idéer og problemstillinger med mennesker, som de deler berøringsflader med, og det fælles nye læringsrum værdsætter de fleste i meget høj grad. De fleste interviewede siger, at netværkets fordele rækker ud over partnerskabsaftalernes rammer, og kommer dem til gode i deres daglige arbejde, da de personlige relationer gør det langt mindre formelt for parterne at tage kontakt til hinanden på tværs af institutioner, forvaltninger og organisationer. Der er stor enighed om, at det er de relevante parter, der er samlet i partnerskabsaftalen, og at de tilsammen burde kunne løse praktikpladsproblemet. På baggrund af erfaringerne med de indgåede partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri opretter flere kommuner lignende netværk med arbejdsgiverorganisationer og uddannelsesinstitutioner indenfor handel, metal, kontor og sundhed for at brede praktikpladsindsatsen ud og hjælpe endnu flere af kommunens unge videre med uddannelse eller arbejde. Flere af partnerskabet aktører som UU, erhvervsskolen og Dansk Byggeri deltager i mange af de samme møder i forskellige partnerskabskommuner, hvorfor det er foreslået at slå nogle af partnerskaberne sammen. De fleste interviewede synes, at det er en god idé at flere kloge hoveder samles, og praktikpladsmulighederne samtidig øges. Men flere af de interviewede har også betænkeligheder ved, hvordan samarbejdsformen skal være, og hvem der skal være tovholder i en større kreds. Partnerskabsaftalernes forankring i lokalområdet er rigtig vigtig for de interviewede, og derfor er flere bange for, at en sammenlægning af flere partnerskabsaftaler ikke vil kunne kopiere det tætte netværk, der dannes indenfor kommunegrænserne. På den københavnske vestegn arbejder de på at lade UU være tovholder på flere partnerskabsaftaler, så de kan lave arrangementer for flere elever på én gang for flere kommuner med partnerskabsaftaler. Praktikpladsindsats Indsatsen for at skabe flere praktikpladser for elever på grundforløb og elever i skolepraktik gribes forskelligt an, alt efter problemets omfang i kommunen. I flere af de jyske kommuner er det knapt så svært at finde praktikpladser til de unge, og der er tradition for, at erhvervsskolerne selv ringer rundt til de lokale virksomheder og håndværksforeninger, og skaber praktikpladser ad den vej. Der bliver derfor ikke udformet CV er, udsendt brev fra regionsformanden eller lavet matchningarrangementer, da de eksisterende lokale arbejdsgange virker udmærket i forvejen. I kommuner, hvor praktikpladsproblemet hurtigt er løst, bruges kræfterne i stedet på de andre indsatsområder i partnerskabsaftalen. I kommuner, hvor det er svært at skabe praktikpladser, sættes der kraftigere ind med presse og informationsarbejde. Her bruges modellen fra Herlev Kommune, hvor der sendes brev og/eller indrykkes annoncer fra borgmesteren, der sendes brev ud fra Dansk Byggeris regionsformand, og de praktikpladssøgende elever laver CV er i samarbejde med erhvervsskolen og evt. UU, som sendes ud til Dansk Byggeris medlemsvirksomheder. I nogle kommuner bliver CV erne sendt ud til alle medlemsvirksomheder indenfor kommunegrænsen. Men i flere kommuner sendes CV erne målrettet ud til medlemsvirksomheder, der passer til elevernes fag. Erhvervsskolen, UU og jobcenter modtager oplysninger om, 7
8 hvilke elever der er matchet med hvilke virksomheder med henblik på en personlig opfølgning fra eleven. Flere af de interviewede så gerne, at Dansk Byggeri holder styr på, om virksomhederne kontakter eleverne, og om de får åbnet posten og læst CV erne. Resultaterne af de udsendte CV er er tvivlsomme, da der sjældent er nogen, der modtager feedback, efter CV erne er sendt ud til virksomhederne. Selvom flere elever har fået praktikplads i en af de virksomheder, der har modtaget deres CV, er det ikke nødvendigvis på grund af CV et. Det har bl.a. været fordi, eleven tidligere har været i virksomhedspraktik i virksomheden, eller en faglærer på skolen har anbefalet eleven direkte til virksomheden. I de adspurgte medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri siger flere, at CV erne er en god idé, men det er ofte den personlige kontakt, der giver mestrene et indtryk af eleven. Nogle mestre mener, at et CV med fritidsinteresser er ligegyldigt, mens andre synes, at det fortæller noget om den unges selvstændighed og villighed til at lære, når de har erfaring fra et fritidsarbejde. Virksomhederne fortæller, at de ofte kender lærerne på erhvervsskolerne, og tit ringer de til vedkommende, når de mangler lærlinge, og omvendt opsøger erhvervsskolen virksomhederne, når de står med en elev, der mangler praktikplads. I partnerskabet i Brøndby Kommune mener flere, at arbejdet med CV erne er rigtig nyttigt til at gøre eleverne bevidste om deres egne kompetencer og talenter. UU og erhvervsskolen klæder samtidig eleverne på til samtaler med mestre, og hjælper dem til at præsentere sig selv bedst muligt. Flere fra erhvervsskolerne synes, at det er lidt uretfærdigt, at det kun er nogle elever, der modtager den ekstra hjælp, udelukkende fordi de bor på den rigtige side af kommunegrænsen. De synes, at det er ineffektivt at bruge så meget tid på forholdsvis få elever ud af en hel klasse, og kunne godt tænke sig at brede modellen ud til alle skolens praktikpladssøgende elever og/eller pulje eleverne sammen to gange om året, når grundforløbene afsluttes. Flere udtrykker bekymring for, at CV er som henvendelsesform hurtigt kan miste sin nyhedsværdi hos virksomhederne, og der derfor skal tænkes i nye metoder til virksomhedskontakt. Selvom CV erne muligvis ikke skaffer de fleste praktikpladser, så er CV erne en del af den generelle italesættelse af partnerskabsaftalen og personificering af de praktikpladssøgende unge. Præsentationen af den unge gennem tekst og billede på CV et gør praktikpladsproblemet utrolig konkret, lokalt og personligt i forhold til en nøgtern liste med navne på praktikpladsøgende elever. En af de interviewede forslår, at en medarbejder på erhvervsskolen bliver kontaktperson på alle CV erne og modtager al henvendelse, der kommer på baggrund af CV erne. På den måde kan kontaktpersonen holde styr på, hvem der henvender sig og følge op på, om den enkelte elev får en praktikplads. Flere af de interviewede kunne godt tænke sig, at det var dem, som kendte eleverne, der matchede eleverne med virksomhederne, men hvordan det skal gøres, er der ingen forslag til. Udover indsatsen med CV erne er der i flere partnerskabsaftaler afholdt arrangementer, hvor lærlingene har mulighed for at møde de lokale virksomheder. Arrangementerne er lokaliseret på erhvervsskolen, og indeholder et fagligt element, der skal lokke mestrene til. Det er emner som tekniske hjælpemidler eller andet fagligt relevant, der skal danne rammen om et møde mellem mestrene og lærlingene. Nogle af disse arrangementer har ført til uddannelsesaftaler. 8
9 Unge ledige svende Dette indsatsområde er i flere kommuner blevet udskudt, fordi de andre indsatsområder har fået førsteprioritet. I de fleste partnerskabsaftaler er det vedtaget, at der skal udvikles rådgivningsforløb, skaffes samtaler og tilbydes efteruddannelse til de ledige svende, men indsatsområdet ligger stille i mange kommuner. Der er dog enkelte kommuner, fx i Høje-Taastrup og Roskilde, der i samarbejde med Dansk Byggeri har taget fat på indsatsområdet ved at sætte samtaler i stand hos medlemsvirksomheder i lokalområdet og udforme kampagner for svendene blandt de lokale virksomheder. Ved fornyelse af Herlevs partnerskabsaftale med Dansk Byggeri er de unge ledige svende blevet et opprioriteret indsatsområde i partnerskabsaftalen. Oplysning og vejledning til folkeskolen Størstedelen af de interviewede synes, at samarbejdet mellem UU, erhvervsskole og skoleforvaltningen er utrolig godt, fordi overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse sættes i fokus og vejledning og oplysning til elever, forældre og lærere er topprioritet. Især er kontakten mellem erhvervsskole og folkeskole udbytterig for de unge, men i høj grad også for lærerne på hhv. erhvervsskole og folkeskole. Gennem partnerskabsaftalen i Vejle Kommune er det nu blevet obligatorisk for alle 7. klasser at besøge den lokale erhvervsskole, hvor de bliver vist rundt på skolen og på værkstederne. Elever i 8. klasse får besøg af en lærer fra erhvervsskolen, der fortæller dem om de mange forskellige indgange og muligheder på erhvervsuddannelserne, inden de skal vælge, hvilke ungdomsuddannelser de vil besøge i et obligatorisk introduktionsforløb/brobygning. I Vejle Kommune er der yderligere indgået aftale om, at 12 af kommunens 3. klasser starter på et forløb over fire skoleår kaldet Byg et Hus i samarbejde med erhvervsskolen. Byg et Hus -forløbet er bygget op om fagligt indhold, og gennem undervisningen bliver eleverne og ikke mindst lærerne klogere på byggebranchens uddannelses- og karrieremuligheder. Eleverne skal både lave praktiske byggeopgaver og modtage undervisning i emner indenfor byggebranchen, der tager udgangspunkt i byggeriet af et hus og derigennem i de forskellige faser og de involverede håndværksgrupper. At der er 12 klasser, der følger Byg et Hus, er et direkte resultat af partnerskabsaftalen i Vejle, da vejledningsindsats generelt sjældent bliver igangsat så tidligt i skolegangen. I Roskilde Kommune er motivationsarbejdet i folkeskolen ligeledes bygget op omkring undervisningsmaterialet i Byg et Hus. I Herlev er et lignende initiativ igangsat i en stor og en lille model. I den store model følger en gruppe 8. klasseelever et lokalt byggeprojekt på tæt hold, og inddrager byggeriet i deres undervisning i matematik, samfundsfag og dansk. Derudover samarbejder de med den lokale erhvervsskole om at afprøve praktiske byggeprojekter på erhvervsskolen. Eleverne i folkeskolen møder gennem forløbet eleverne på erhvervsskolen, og får et indblik i deres hverdag og deres forskellige uddannelser. Den store model løber over et helt skoleår. Den lille model er udviklet af Dansk Byggeri, og omfatter fire besøg på et bygge- eller anlægsprojekt, der planlægges af skole og virksomhed i fællesskab. Dansk Byggeri har i partnerskabsaftalen i Herlev udviklet materialet Skolen på byggepladsen til inspiration til forløbet, der handler om bygge- og anlægsbranchen, uddannelses- og karrieremuligheder, byggeprocesser og sikkerhed og arbejdsmiljø. 9
10 I Herlev har de afholdt et seminar på erhvervsskolen for folkeskolelærerne, hvor en direktør fra en medlemsvirksomhed i Dansk Byggeri gav et oplæg om hans egen vej fra ung tømrer til direktør i et stort firma. Gennem de gode fortællinger og gode eksempler får skolelærerne nogle alternative vinkler at sætte på erhvervsuddannelsernes muligheder, og erfarer samtidig, hvilke kompetencer en erhvervsuddannelse indenfor bygge og anlæg kræver. Erhvervsskolen synes, at seminaret var ganske vellykket, og dialogen med skolelærerne var utrolig god og udbytterig. I Lyngby-Taarbæk kommune arbejder de med idéen om at udbrede forløbet, så endnu flere klasser fra flere skoler kan deltage og samles til én stor afsluttende konkurrence. De er klar over, at sådanne forløb bliver nødt til at være lettilgængelige og kræve meget lidt planlægning fra skolelærerens side, før de vil sætte tid af og deltage i et sådan forløb, hvorfor en samlet kommunal indsats måske skal politisk besluttes. Nogle af de interviewede parter vil gerne kopiere idéen og lade eleverne udvikle deres egen uddannelsesmesse om erhvervsuddannelser. I Lyngby-Taarbæk Kommune blev det besluttet at lave en innovationsuge for 7.klasser fordelt på tre af kommunens skoler. Gennem workshops skulle eleverne lære om de forskellige erhvervsuddannelser, indgange og uddannelsesforløb. Derudover skulle de arbejde med innovation, kampagneudvikling, mediebrug og målgrupper. Elevernes store opgave var at udvikle en kampagne for en erhvervsuddannelse på tre dage til en målgruppe på 7.-9.klasselever. Ugen blev sluttet af med en stor uddannelsesmesse i den lokale sportshal, hvor elevgrupperne præsenterede deres kampagner for hinanden og for dommerpanelet, der bestod af borgmesteren, Dansk Byggeri og lokale erhvervsdrivende. Den vindende gruppe havde lavet en kampagne for den nye eux-uddannelse, der ifølge dem slog to fluer med et smæk. Vindergruppen vandt en tur til DM i Skills 2013 i Aarhus for hele klassen. Både UU og skolerne var rigtig glade for innovationsugen, der gav masser af ny viden til eleverne og til lærerne. De havde gerne set, at elevernes forældre kunne inddrages i arbejdet og få del i elevernes nyerhvervede viden. Partnerskabsaftalerne har fået flere kommuner til at opprioritere deltagelse i folkeskolekonkurrencer og besøg til DM i Skills, da det er en oplagt mulighed for at blive klogere på erhvervsuddannelserne. Gennem partnerskabsaftalen i Brøndby har UU afholdt informationsmøder for klasseelever og for tosprogede elever og deres forældre. For eleverne i klasse blev informationsmødet holdt om eftermiddagen, og eleverne kunne gå rundt mellem boder, hvor der stod lærere fra forskellige ungdomsuddannelser og fortalte om uddannelserne. Mødet for de tosprogede elever og deres forældre startede med at de mødtes på folkeskolen, og blev kørt i bus hen til den lokale erhvervsskole. UU kunne godt forestille sig, at flere af UUs forældremøder blev afholdt på uddannelsesinstitutionerne, da det giver forældrene en mulighed for at se skolerne, og blive oplyst om de forskellige uddannelsesmuligheder. 10
11 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Flere af de interviewede fra erhvervsskolerne vil meget gerne have UU-vejlederne ud på erhvervsskolerne og gøre dem klogere på, hvilke kompetencer der skal til for at tage en erhvervsuddannelse på bygge- og anlægsindgangen. I Herlev har UU-vejlederne været i praktik på erhvervsskolen, og er blevet klogere på de kompetencer, eleverne har brug for fra folkeskolen, før de begynder på en byggefaglig erhvervsuddannelse. Jobcentrets medarbejdere har også besøgt erhvervsskolen, og er blevet grundigt indført i uddannelsernes indhold og erhvervsuddannelsernes krav til eleverne. Der skal nu udvikles en struktur, der kan videreudvikle samarbejdet mellem UU, jobcenter og erhvervsskole. Kvantitative resultater Som de kvalitative resultater påpeger, er det altså ikke muligt at afgøre om en uddannelsesaftale er indgået som resultat af partnerskabsaftalen eller af andre omstændigheder, eftersom der ikke er nogen, der løbende har fulgt og registreret de praktikpladssøgende elever gennem systemet. Det er aftalt i partnerskaberne, at alle indgåede uddannelsesaftaler tæller med i opgørelsen, hvis de er indgået indenfor partnerskabsperioden. Det har ikke været muligt at hente retvisende tal direkte fra skolernes registreringssystem Easy-P, hvorfor evalueringens tal er trukket fra Undervisningsministeriets Databank. I tabellen vises antal indgåede uddannelsesaftaler for de kommuner, hvor partnerskabsaftalen har været i gang i mindst et år. Det er for usikkert at trække tal på perioder under et år, og derfor er der kun medtaget resultater fra 8 kommuner. Vær opmærksom på, at tidsperioderne er forskellige for kommunerne. Kommune Tidsperiode med partnerskabsaftale Antal uddannelsesaftaler Herlev 3kv2010-2kv Lyngby-Taarbæk 3kv2011-2kv Brøndby 3kv2011-2kv Høje-Taastrup 4kv2011-2kv Roskilde 1kv2012-2kv Vejle 2kv2012-2kv Gentofte 2kv2012-2kv Vejen 2kv2012-2kv Tal for indgåede uddannelsesaftaler er hentet fra Undervisningsministeriets Databank i kvartalsperioder Der er indhentet tal fra uddannelser under følgende faglige udvalg: Det faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukktørfaget Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Det faglige Fællesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Snedkerfagets Fællesudvalg Bygningsmaler (del af Malerfagets faglige Fællesudvalg) 11
12 Det er problematisk at lave en sammenlignende analyse af antal indgåede uddannelsesaftaler inden indgåelse af en partnerskabsaftale og antal indgåede uddannelsesaftaler i en periode med en partnerskabsaftale altså en før og efter -analyse, der tager højde for udvikling. Der er flere forhold, der kan påvirke antallet af indgåede uddannelsesaftaler, heriblandt skiftende konjunkturer, byggeaktivitet i lokalområdet, sæson og ophør af praktikpladspræmie, hvorfor det er vanskeligt at måle den præcise effekt af partnerskabsaftalerne på dette. I denne evaluering har det derfor kun været muligt at kortlægge, hvor mange uddannelsesaftaler der er indgået af borgere i kommunen indenfor partnerskabsaftalens varighed. Konklusion I alle de kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, er der skabt praktikpladser. Antallet af nye uddannelsesaftaler varierer og afhænger af mange faktorer, fx hvor mange elever, der søger, og hvor stor byggeaktivitet der er i kommunen. Det er derfor vanskeligt præcist at måle partnerskabsaftalernes effekt på antal indgåede uddannelsesaftaler. Det er ikke muligt at afklare, hvilke tiltag der virker bedst, hvorfor det på nuværende tidspunkt må konkluderes, at det fælles målrettede fokus, italesættelsen af praktikpladsproblemet på tværs og det yderst værdifulde netværk mellem aktørerne tilsammen skaber flere praktikpladser. Samarbejdet mellem UU, erhvervsskoler og grundskoler virker rigtig godt, og i flere af partnerskaberne lykkedes det at skabe arrangementer, der giver grundskoleelever, deres skolelærere og også UU-vejlederne et indblik i bygge- og anlægsbranchens uddannelsesmuligheder det er en klar optimering af uddannelsesvejledningen, der sikrer, at de unge kan tage et velovervejet og kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. 12
13 Anbefalinger De udførte interviews har affødt nogle klare anbefalinger til optimering af proces og tiltag i de kommende og eksisterende partnerskabsaftaler: Da partnerskabsaftalerne dækker over flere indsatsområder, er det en fordel, at der tilknyttes en form for projektleder, der kan sørge for at alle parter holdes til ilden, og de aftalte tiltag bliver igangsat og udført på alle indsatsområder. Indsamling af oplysninger om praktikpladssøgende elever skal systematiseres og koordineres mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen så oplysningerne er opdateret. Registrering af resultater er yderst vigtig for at holde styr på, om aftalens målsætninger opfyldes, og hvilken effekt tiltagene har. Det er nødvendigt at beslutte fra aftalens start, hvem der har ansvar for at registrere og dokumentere de forskellige tiltag. Løbende kontakt og møder i både arbejdsgrupper og styregruppe styrker samarbejdet markant. En af de interviewede foreslår større inddragelse af virksomhederne ved at invitere en eller flere virksomhedsrepræsentanter fra lokalområdet med i partnerskabsaftalens styregruppe. CV erne kunne have en kontaktperson, der modtager alle henvendelser, der er genereret af CV erne. Nogle mener, at det giver mulighed for at kontaktpersonen kan følge op på, om eleverne og virksomhederne mødes, og hvilken effekt CV erne har. Flere gør opmærksomme på, at hvis partnerskabsaftalerne skal forblive interessante og fange virksomhedernes interesse, skal virksomhedskontakten ikke kun bestå af elevernes CV er. Både virksomheder og erhvervsskoler mener, at det er den menneskelige kontakt og relation, der giver praktikpladser - så der skal skabes et rum eller en metode for dette. Ønsket om en mere direkte og personlig matchning af elever og virksomheder kan kun løftes af de parter, der kender eleverne. Der kunne være en lærer fra erhvervsskolen, der blev klædt på til at tage ud til virksomheder og forklare om de forskellige typer af uddannelsesaftaler og samtidig få en fornemmelse af, hvilken type elev der kunne passe ind i den pågældende virksomhed og derved skabe det bedste match. 13
14 Bilag 1 Oversigt over kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale om praktikpladser med Dansk Byggeri: Brøndby Gentofte Greve Herlev Herning Holstebro Høje-Taastrup Ikast-Brande Ishøj Lyngby-Taarbæk Norddjurs Randers Ringkøbing-Skjern Roskilde Skive Struer Vallensbæk Varde Vejen Vejle Bilag 2 Følgende personer har bidraget til evalueringen gennem telefoninterview og skriftlige input: Anette Fuglkjær, EUC Vest (Telefoninterview) Anne Haarløv, jobcenterchef Roskilde (Telefoninterview) Bent Iversen, Jobcenter Vejle (Telefoninterview) Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef Brøndby (Skriftligt bidrag) Erik Sønderlev, UU:center Syd (Telefoninterview) Helle Top Nielsen, Roskilde Tekniske Skole (Telefoninterview) Henrik Højmand, fra virksomheden Juul og Nielsen A/S (Telefoninterview) Henrik Michael Nielsen, leder UU-Varde (Telefoninterview) Jack Christensen, Børneforvaltningen, Brøndby (Skriftligt bidrag) Kenneth Brandt, ungdomsskoleleder, 10. klassecenter, Lyngby-Taarbæk (Telefoninterview) Klaus Mønster, leder KTS Marielundvej (Telefoninterview) Lisbeth Møller Kristensen, Kultur- og fritidsafdelingen, Herlev (Telefoninterview) Morten Liisberg, virksomhedsejer, Tømrer- og snedkermester (Telefoninterview) Per Sørensen, fra virksomheden NHH A/S (Telefon- interview) Sebastian Jensen, faglærer KTS Tæbyvej (Telefoninterview) Steen Hansen, leder UU-Nord (Telefoninterview) Rikke Lønne, udviklingskonsulent i BL Danmarks Almene Boliger (Telefoninterview) Tue Eskildsen, uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser (Telefoninterview) Regionskonsulenter i Dansk Byggeri: Niels Tolstrup, Dansk Byggeri Steen Høygaard, Dansk Byggeri Peter Houmann Wagner, Dansk Byggeri Mads Peter Gede, Dansk Byggeri Karl Højhus Jeppesen, Dansk Byggeri 14
15 Redaktion: Helene Høj, projektmedarbejder i Dansk Byggeri hhj@danskbyggeri.dk. Opsætning: Ditte Brøndum/Dansk Byggeri. Foto: Marie Holm Mathiasen. September
16 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon , September 2013
Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser
Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser 1 Indhold 3 Resume 3 Indledning 4 Hvad er en partnerskabsaftale? 4 Den klassiske partnerskabsaftale 5 Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske
Læs merePARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune
PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereBO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER
BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne
Læs merePARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE
Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus
Læs mereInformation til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser
Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:
Læs merePartnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune
Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af
Læs mereBRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser
2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler
Læs mereb. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.
Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale
Læs mereNOTAT STATUS PÅ PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, CELF OG GULDBORGSUND KOMMUNE. Indledning. Status på samarbejdet mellem aftalepartnerne
NOTAT STATUS PÅ PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, CELF OG GULDBORGSUND KOMMUNE Indledning Den 18. januar 2017 underskrev Dansk Byggeri, CELF og Guldborgsund Kommune en partnerskabsaftale, der har
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereOpfølgning på partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, Tradium og Dansk Byggeri
Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, Tradium og Dansk Byggeri Randers Kommune indgik i efteråret 2012 en partnerskabsaftale med Tradium og Dansk Byggeri. Formålet med aftalen var: Flere
Læs mereDen regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse
Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereStatus på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune.
Exnersgade 33. 6700 Esbjerg NOTAT Dato 25. april 2016 Sagsbehandler Kenneth Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune. Indledning
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereDREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.
DREJEBOG - et arbejdsredskab i udvikling April 2013 Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING 2. PARTNERSKAB OM SOCIAL ANSVARLIGHED 3.
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:
erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6
Læs mereNovember. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse
2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereAftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.
Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles
Læs merePartnerskabsaftale om praktikpladser
Partnerskabsaftale om praktikpladser Til udmøntning af partnerskabsaftalen forpligter partnerne sig til denne handlingsplan Handlingsplan HVAD sætter vi i gang? HVILKE aktiviteter indgår? HVORNÅR gør vi
Læs mereEKSEMPELSAMLING MODELLER, METODER OG REDSKABER UDVIKLET I PROJEKT UDDANNELSESAMBASSADØRER
EKSEMPELSAMLING MODELLER, METODER OG REDSKABER UDVIKLET I PROJEKT UDDANNELSESAMBASSADØRER 2016-2018 BILAG TIL KVALITATIV SLUTEVALUERING JANUAR 2019 OVERBLIK: HVAD ER UDVIKLET I AMBASSADØRKOMMUNERNE 2 STYREGRUPPE
Læs mere2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)
2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,
Læs mereDet samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.
Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge
Læs mereStrategisk samarbejde
Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Et tværregionalt samarbejde mellem 5 kommuner, 3 UU-centre, Region Hovedstaden, folkeskoler og 5 erhvervsuddannelser Program 1. Baggrund 2. Formål 3. Det
Læs mereDIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder
Læs mereAnbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer
Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal
Læs mereSæt alle talenter fri få flere til at søge erhvervsuddannelserne
Sæt alle talenter fri få flere til at søge erhvervsuddannelserne 1 2 Baggrund Alt for få unge guides mod erhvervsuddannelserne det skal der laves om på Som noget nyt skal landets kommuner fra 2019 sætte
Læs mereHerlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats
Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereReferat fra mødet i Erhverv- Innovation og Strategiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue
Referat fra mødet i Erhverv- Innovation og Strategiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 26. november 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereDen nye Ungeenhed i Herlev kommune. - organisering, virke og mål
Den nye Ungeenhed i Herlev kommune - organisering, virke og mål Den brændende platform Udannelse er et af de vigtigste udgangspunkter for unge, der skal tage ansvar for deres eget liv og skabe en tilværelse,
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereMotivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg
Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde
Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for
Læs mereDato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG
Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereVejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet
Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed
Læs mereOPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN. RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s
OPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s DAGSORDEN Kort om baggrunden for opkvalificeringsforløbet Opkvalificeringsforløbets
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder
Læs mereStart: 08 15. Slut: 12 15. Glostrup afdeling. Jesper Wiehe, Svend Åge Johansen, Peter Hermann Hansen, Jimmie Nielsen, Troels Pilemand
Møde: Referat fra Lokalt uddannelsesudvalg struktør og brolægger d. 9.6.2009 Sted: Mødelokalet Glostrup Start: 08 15. Slut: 12 15. Glostrup afdeling Evt. noter Deltagere: Fra udvalget Fra skolen Ikke mødt
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mere95% målsætning. og erhvervslivets rolle
95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:
Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereFælles fynsk beskæftigelsesplan
2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles
Læs mereOpkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling
Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU - Arbejdsgange og rollefordeling Indholdsfortegnelse 1. Formål med opkvalificering 2. Rollefordeling omkring opkvalificering
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs merePraktik i skoletiden hjælper unge med valg af uddannelse
Praktik i skoletiden hjælper unge med valg af uddannelse 45 unge har i år takket ja til tilbuddet om at være med i projekt Fokus på praktik på Ikast-Brande Ungdomscenter (IUC). De er i praktik i en virksomhed
Læs mereSÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL
SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL AKTIVITETER OG EVALUERINGSDESIGN SÆT SKUB I EGU! - 2.0 : Formidlingsindsatsen: Udbredelse af egu, udbredelse af kendskabet
Læs mereYoung Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse
Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereFælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan
2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereLYNINTRO til arbejdet med bygherrer
LYNINTRO til arbejdet med bygherrer Inden for rammerne af skolesamarbejdet Praktik på store byggerier Indhold Forord... 2 Udvælgelsen af nye bygherrer... 4 Den indledende kontakt med nye bygherrer... 4
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mereProjektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2
Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der
Læs mere"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket
Læs mere1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.
NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereProjektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Læs mereNotat 19. august 2016 J-nr.: /
Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i
Læs mereLokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning
Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363
Læs mereI samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med.
I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med. Byg skaber lokale job og praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoverings projekter i de almene boligforeninger Byg
Læs mereSTATUSRAPPORT FOR PULJEN:
STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereHvor kan jeg søge yderligere information?
Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium
Læs mereProjektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm
Projektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm Formål Projektet er et offentligt/privat samarbejde med det formål at samle Bornholms Regionskommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner
Læs merePartnerskabsaftale mellem:
Partnerskabsaftale mellem: Dansk Industri Rybners Handelsgymnasiet Ribe - Esbjerg Kommune Indledning: Parterne bag denne aftale, ønsker et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge fra Esbjerg Kommune,
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereVELKOMMEN! Smartskills.nu Flere unge i erhvervsuddannelse
VELKOMMEN! Smartskills.nu Flere unge i erhvervsuddannelse Direktør Kirsten Holmgaard Mercantec Velkomst Program 13.00 Velkomst ved direktør Kirsten Holmgaard, Mercantec 13.10 Behov for flere faglærte,
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereUNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER
UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser
Læs mereByggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre
Byggeriets Industrilederuddannelse til dig der vil videre Skyd genvej til de nødvendige kompetencer Betonindustrien har mange mellemledere, som i det daglige tager store beslutninger, gennemfører forhandlinger
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mere