Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser"

Transkript

1 Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser 1

2 Indhold 3 Resume 3 Indledning 4 Hvad er en partnerskabsaftale? 4 Den klassiske partnerskabsaftale 5 Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler 6 Kvalitative resultater 6 Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler 7 Nyt netværk 7 Praktikpladsindsats 9 Unge ledige svende 9 Oplysning og vejledning til folkeskolen 11 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen 11 Kvantitative resultater 12 Konklusion 13 Anbefalinger 14 Bilag 1 14 Bilag 2 2

3 Resume Denne evaluering omhandler de partnerskabsaftaler om praktikpladser, som Dansk Byggeri har indgået med flere kommuner i hele landet. Partnerskabsaftaler om praktikpladser er et frivilligt samarbejde mellem kommunens jobcenter, kommunens skole/børneforvaltning, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og Dansk Byggeri. Alle aktører er enige om, at en samlet indsats og et målrettet fokus på at skaffe flere praktikpladser til kommunens unge er yderst vigtigt, og skaber resultater. Oprettelsen af netværkene med partnerskabsaftalernes lokalt funderede aktører er yderst effektfuld og vurderes til at være den bedste sidegevinst ved praktikpladsarbejdet. Erfaringerne viser, at aktørerne sætter utrolig stor pris på det netværk, der er blevet skabt på tværs af kommunens afdelinger og organisationerne. Flere aktører mener, at det nyoprettede netværk er et decideret kompetenceløft, der giver værdi i deres daglige arbejde med hinanden. Der skabes nye samarbejdsformer på tværs mellem aktører, der i fællesskab følger kommunens unge fra grundskole til ungdomsuddannelse og i arbejde. Evalueringens anbefalinger til optimering af samarbejdet i nuværende og kommende partnerskabsaftaler omhandler bl.a., at der er behov for en projektleder, der kan sikre overblik, og at aftalte tiltag bliver gennemført. Der skal arbejdes på løbende kontakt og videndeling mellem partnerskabsaftalens arbejdsgrupper og styregruppe, ligesom erfaringsudveksling med aktører fra andre partnerskabsaftaler kan skabe grobund for nytænkning af tiltag. Derudover skal kontakten og mulighederne for matchning mellem de praktikpladssøgende og virksomhederne udvikles, så der kan skabes endnu flere praktikpladser. Indledning Dansk Byggeri mener, at partnerskabsaftalerne om praktikpladser er et godt alternativ til sociale klausuler. Partnerskabsaftalerne tager fat i al byggeaktiviteten i kommunen, og ikke kun den kommunalbestyrelsen sætter i gang, ligesom der igangsættes initiativer på hele skoleområdet, og gribes fat i problemstillinger, der går langt ud over de sociale klausulers område. Dansk Byggeri indgår kun partnerskabsaftaler med kommuner, der ikke gør brug af sociale klausuler. I kommuneaftalen for 2014 er partnerskabsaftaler sidestillet med sociale klausuler. Denne evaluering gør rede for de partnerskabsaftaler, der er indgået fra august 2010 til april 2013, og præsenterer resultater både kvalitativt og kvantitativt. Evalueringen beskriver således, hvordan partnerskabsaftalerne er udformet, hvordan parterne arbejder sammen, og hvilke resultater der kommer ud af tiltagene. Evalueringen sluttes af med anbefalinger til, hvordan nuværende og kommende partnerskabsaftaler kan optimeres. I august 2010 blev den første partnerskabsaftale indgået i Herlev Kommune. I de følgende år er der indtil videre indgået 20 partnerskabsaftaler i kommunerne, og stadig flere er på vej (Oversigt over de 20 kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri findes i bilag 1.) 3

4 Hvad er en partnerskabsaftale? En partnerskabsaftale er et frivilligt samarbejde mellem Dansk Byggeri, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og kommunen både skoleforvaltning og jobcenter og nogle steder også den lokale 3F-afdeling. Kommunen er ansvarlig for, at kommunens unge kommer i et uddannelsesforløb og senere i arbejde, UU har ansvar for at klæde de unge på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, erhvervsskolerne modtager elever fra kommunen og uddanner dem til arbejdsmarkedet, mens virksomhederne i sidste ende tager elever ind som lærlinge og ansætter svende. Partnerskabets aktører er tilsammen involveret i kommunens unge fra skolegang til arbejdsliv, hvorfor det er oplagt at lade samarbejdet strække sig over flere områder. Partnerskabsaftalens parter forpligter sig til at skabe praktikpladser til grundforløbselever og elever i skolepraktik på bygge- og anlægsindgangen. Langt de fleste partnerskabsaftaler har tre hovedindsatser, hvoraf det ene er praktikpladser, det andet er ledige svende og det tredje er oplysning, kendskab og motivation for erhvervsuddannelserne (målgruppen er skolerne, eleverne, forældrene og lærerne). Derudover prioriterer flere kommuner at gøre en indsats for at mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne, andre fokuserer på ekstra rådgivning om efteruddannelse, løntilskudsordninger og jobrotation, mens andre vægter udvikling af samarbejde og netværk mellem jobcenter, UU og erhvervsskolen højt. Partnerskabsaftalerne begrænser sig således ikke kun til at skaffe flere praktikpladser, men tager afsæt i flere beslægtede problemstillinger i kommunen og adskiller sig her kraftigt fra de sociale klausuler. Dansk Byggeri tror på, at den frivillige vej betaler sig fremfor tunge administrative udbudsbestemmelser på lærlingeområdet, og derfor indgår Dansk Byggeri ikke partnerskabsaftaler med kommuner, der gør brug af sociale klausuler på bygge og anlæg. Den klassiske partnerskabsaftale Den første partnerskabsaftale blev udviklet i samarbejde med Herlev Kommune, og startede i august Aftalen har dannet grundlag for udformningen af de fleste partnerskaber, der er lavet i resten af landet, dog med lokale forskelle i prioritering af indsatsområder og fremgangsmåder. I den klassiske partnerskabsaftale er der defineret følgende indsatsområder, hvortil de relevante aktører tilknyttes og samarbejder: Matchning mellem praktikpladssøgende og virksomhed Metoden for praktikpladsindsatsen er planlagt fra starten, og kampagnens første skridt er et brev fra borgmesteren til alle kommunens bygge- og anlægsvirksomheder og/eller en annonce i den lokale avis, der opfordrer kommunens virksomheder til at tage del i partnerskabet og skaffe flere praktikpladser til kommunens unge. De praktikpladssøgende elever laver CV er med billede og beskrivelse af dem selv og deres interesser. Dansk Byggeri sender CV erne til medlemsvirksomheder i kommunen, og Dansk Byggeris regionsformand sender et brev til medlemsvirksomhederne i kommunen med en opfordring til at tage nogle af de praktiksøgende elever i lære. 2Nyuddannede 2 svende I partnerskabsaftalen aftales det at lave små events ved svendeprøverne, hvor lokale virksomheder kan møde de nyuddannede svende. Det aftales, at jobcentret sikrer relevante tilbud til svendene og rådgiver dem i jobsøgning. Samtidig samarbejder jobcentret og Dansk Byggeri om at skaffe de ledige svende en samtale i en af medlemsvirksomhederne i kommunen. Udvikling af samarbejde på folkeskoleområdet Et nyt samarbejde på folkeskoleområdet skal øge kendskabet til erhvervsuddannelserne primært for grundskoleelever og folkeskolelærere. Der aftales at udvikle et forløb til folkeskolernes 8. klasser i fx matematik, der henlægges til den lokale erhvervsskole. Forløbet er et samarbejde mellem erhvervsskolen og folkeskolen, der sammen planlægger og 4

5 udfører undervisningen. Undervisningsmateriale som Byg Et Hus foreslås som eksempel på et undervisningsforløb. Derudover kan der arbejdes på at lave holdforløb for de skoletrætte elever i 8. og 9. klasse, fx to dage om ugen på erhvervsskolen. 10. klasseseleverne skal have et lignende undervisningstilbud på erhvervsskolen, der evt. kan motivere dem til at starte på en erhvervsuddannelse. Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Det udvidede samarbejde mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen skal hjælpe unge mellem år, der henvender sig i jobcentret eller hos UU. I aftalen står der, at UU skal gøre en ekstra indsat for de unge og vejlede dem i deres uddannelsesmuligheder og motivere dem til en uddannelse. UU-vejlederne og jobcentermedarbejdernes kendskab til erhvervsuddannelserne skal derfor øges, så de kan give en kvalificeret vejledning til de unge. Unge, der har bestået et grundforløb på bygge- og anlæg, kan hjælpes videre gennem Dansk Byggeri, og dem der ikke har gennemført et grundforløb, kan motiveres til det. Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler Dansk Byggeri indgik i 2011 en partnerskabsaftale med BL - Danmarks Almene Boliger, der fokuserer på at skabe dialog mellem boligorganisationer og byggevirksomheder. Byggevirksomheder, der udfører opgaver i de almene boligområder, skal forsøge at oprette og bevare praktikpladser og bruge lokal uudnyttet arbejdskraft på projekterne, bl.a. gennem løntilskud eller virksomhedspraktik. Partnerskabsaftalerne er på nuværende tidspunkt udbredt til 36 byggesager, men det har endnu ikke resulteret i praktikpladser, da byggeprojekterne ikke er igangsat. BL oplever, at deres medlemmer er meget positive overfor et partnerskab om at skabe lokale praktikpladser, og entreprenørerne vil gerne indgå i samarbejdet og uddanne lokale unge og benytte lokal arbejdskraft. På BLs hjemmeside kan boligforeningerne blive rådgivet om udformningen af et partnerskab, relevante samarbejdspartnere og en oversigt over, hvilke boligorganisationer der har indgået partnerskaber. Dansk Byggeri og entreprenørerne på Metrobyggeriet indgik i 2011 en partnerskabsaftale, der skulle sikre, at der blev skabt praktikpladser på byggeriet af Cityringen frem til I aftalen er der sat det mål, at 5-7 % af de timelønnede på metrobyggeriet skal være lærlinge. I maj 2013 var der indgået 10 uddannelsesaftaler, og det forventes, at der i sommeren 2013 bliver underskrevet yderligere 6 uddannelsesaftaler. Partnerskabet har haft mange problemer i op- startsfasen, og det har været tidskrævende at få et tillidsfuldt netværk op at køre mellem CMT, Metroselskabet, alle de udenlandske underentreprenører, en konsulent fra Byggeriets Uddannelser og en konsulent fra Den Regionale Praktikpladsenhed. Netværket er nu etableret, og alle virksomheder får besøg af konsulenterne, der fortæller om de danske erhvervsuddannelsers opbygning og forløb, ligesom de fortæller om muligheder for forskellige typer af uddannelsesaftaler. CMT har sagt god for de to konsulenter og bakker fuldstændig op om partnerskabsaftalen, hvilket gør de udenlandske virksomheder trygge ved at få besøg af de to konsulenter, og alle virksomheder er åbne for en snak om godkendelse til at tage lærlinge i virksomheden. Boring af tunnellerne er endnu ikke påbegyndt, og det er begrænset, hvor mange praktikpladser der kan skabes ved byggepladsklargøring. Mange af de udenlandske firmaer er meget specialiserede, og flere er hyret ind til at løse opgaver med en varighed på 1-2 måneder. I mange tilfælde er det derfor ikke muligt at lave en uddannelsesaftale til en elev, da firmaet er tilknyttet byggeriet i meget kort tid. Når boringerne først begynder, og der skal bygges nye metrostationer, mener den tilknyttede konsulent fra Byggeriets Uddannelser, at der vil være langt bedre vilkår for at ansætte lærlinge hos flere af underentreprenørerne. 5

6 Kvalitative resultater Evalueringens kvalitative del stammer hovedsageligt fra interviews af aktører i seks partnerskabsaftaler, der er vurderet repræsentative for alle de indgåede partnerskabsaftaler. De seks partnerskabsaftaler er: Lyngby-Taarbæk, Herlev, Brøndby, Vejle, Varde og Roskilde. I de seks kommuner er der udført interviews over telefon og via mailkorrespondance. Der er spurgt ind til ansvarsfordeling, samarbejdsformer, tiltag, resultater og forslag til videreudvikling og effektivisering af partnerskabsaftalerne. Se oversigt over interviewede i bilag 2. Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler Samarbejdet varierer i form og indhold, men alle partnerskabsaftaler består af de samme aktører; Dansk Byggeri, erhvervsskolen, UU og kommunen i form af jobcenter og skoleforvaltning. I nogle kommuner er den lokale 3F-afdeling også en del af aftalen. Der er typisk oprettet en styregruppe, hvori de store linjer i forløbet fastlægges, mens arbejdsgrupper eller projektgrupper fokuserer på et eller flere af partnerskabsaftalens indsatsområder, og holder styregruppen orienteret. Styregruppens sekretariatsfunktion ligger typisk i kommunen, men der er ingen egentlig projektlederrolle, hvilket et par af de interviewede efterspørger. I nogle partnerskaber skrives det ind i aftalen, hvor tit parterne skal mødes, fx hvert kvartal eller to gange om året, mens andre ikke fastsætter mødeaktiviteten. Langt de fleste interviewede parter mener, at opdelingen i arbejdsgrupper er effektiv, mens et par stykker samtidig ytrer ønske om større udveksling af informationer på tværs af arbejdsgrupperne. Arbejdsgruppernes sammensætning fordeles naturligt efter deres formål, og består typisk af to eller tre parter, der har jævnlig kontakt og arbejder direkte sammen. Nogle af de interviewede mener, at rollefordeling og ansvarsområder er for løst defineret, og de savner en styring af tiltag og processer. De mener, at det er for tidskrævende at være ansvarlig for tiltag, og det tager tid fra andre arbejdsopgaver i det daglige. I nogle kommuner kan det være svært at få fulgt op på de aftalte aktiviteter og opretholde det store overblik. Oplysninger, om hvilke elever der mangler en praktikplads, skal hentes fra både UU, jobcenteret og erhvervsskolen, hvilket er tidskrævende data at indsamle og opdatere i de fleste kommuner. I Høje-Taastrup Kommune er det sat i system således, at UU, jobcenter og erhvervsskole alle indsender deres data en måned før hvert styregruppemøde. På den måde er de sikre på at have oplysninger om alle praktikpladssøgende elever med på styregruppemødet. Stort set alle de interviewede ønsker, at der indsamles data på, hvor mange praktikpladser der skabes gennem partnerskabsaftalerne, men der er stor uenighed om, hvem der skal være ansvarlig for at indsamle data på dette. Det ser ud til, at der ikke er nogen, der har aftalt fra starten, hvem der løfter opgaven, og langt de fleste tror, at Dansk Byggeri eller erhvervsskolen følger elevernes færden. 6

7 Nyt netværk Alle de interviewede udtrykker yderst stor tilfredshed med det netværk, der er skabt gennem partnerskabsaftalerne, og nogle omtaler udbyttet som et decideret kompetenceløft. Større kendskab til hinandens arbejdsområder, fagkundskaber og arbejdsgange skaber grundlag for et værdifuldt netværk, som de interviewede vurderer til at være en af de største gevinster ved partnerskaberne. Parterne taler sammen ud fra deres daglige arbejde og erfaringer, og diskuterer idéer og problemstillinger med mennesker, som de deler berøringsflader med, og det fælles nye læringsrum værdsætter de fleste i meget høj grad. De fleste interviewede siger, at netværkets fordele rækker ud over partnerskabsaftalernes rammer, og kommer dem til gode i deres daglige arbejde, da de personlige relationer gør det langt mindre formelt for parterne at tage kontakt til hinanden på tværs af institutioner, forvaltninger og organisationer. Der er stor enighed om, at det er de relevante parter, der er samlet i partnerskabsaftalen, og at de tilsammen burde kunne løse praktikpladsproblemet. På baggrund af erfaringerne med de indgåede partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri opretter flere kommuner lignende netværk med arbejdsgiverorganisationer og uddannelsesinstitutioner indenfor handel, metal, kontor og sundhed for at brede praktikpladsindsatsen ud og hjælpe endnu flere af kommunens unge videre med uddannelse eller arbejde. Flere af partnerskabet aktører som UU, erhvervsskolen og Dansk Byggeri deltager i mange af de samme møder i forskellige partnerskabskommuner, hvorfor det er foreslået at slå nogle af partnerskaberne sammen. De fleste interviewede synes, at det er en god idé at flere kloge hoveder samles, og praktikpladsmulighederne samtidig øges. Men flere af de interviewede har også betænkeligheder ved, hvordan samarbejdsformen skal være, og hvem der skal være tovholder i en større kreds. Partnerskabsaftalernes forankring i lokalområdet er rigtig vigtig for de interviewede, og derfor er flere bange for, at en sammenlægning af flere partnerskabsaftaler ikke vil kunne kopiere det tætte netværk, der dannes indenfor kommunegrænserne. På den københavnske vestegn arbejder de på at lade UU være tovholder på flere partnerskabsaftaler, så de kan lave arrangementer for flere elever på én gang for flere kommuner med partnerskabsaftaler. Praktikpladsindsats Indsatsen for at skabe flere praktikpladser for elever på grundforløb og elever i skolepraktik gribes forskelligt an, alt efter problemets omfang i kommunen. I flere af de jyske kommuner er det knapt så svært at finde praktikpladser til de unge, og der er tradition for, at erhvervsskolerne selv ringer rundt til de lokale virksomheder og håndværksforeninger, og skaber praktikpladser ad den vej. Der bliver derfor ikke udformet CV er, udsendt brev fra regionsformanden eller lavet matchningarrangementer, da de eksisterende lokale arbejdsgange virker udmærket i forvejen. I kommuner, hvor praktikpladsproblemet hurtigt er løst, bruges kræfterne i stedet på de andre indsatsområder i partnerskabsaftalen. I kommuner, hvor det er svært at skabe praktikpladser, sættes der kraftigere ind med presse og informationsarbejde. Her bruges modellen fra Herlev Kommune, hvor der sendes brev og/eller indrykkes annoncer fra borgmesteren, der sendes brev ud fra Dansk Byggeris regionsformand, og de praktikpladssøgende elever laver CV er i samarbejde med erhvervsskolen og evt. UU, som sendes ud til Dansk Byggeris medlemsvirksomheder. I nogle kommuner bliver CV erne sendt ud til alle medlemsvirksomheder indenfor kommunegrænsen. Men i flere kommuner sendes CV erne målrettet ud til medlemsvirksomheder, der passer til elevernes fag. Erhvervsskolen, UU og jobcenter modtager oplysninger om, 7

8 hvilke elever der er matchet med hvilke virksomheder med henblik på en personlig opfølgning fra eleven. Flere af de interviewede så gerne, at Dansk Byggeri holder styr på, om virksomhederne kontakter eleverne, og om de får åbnet posten og læst CV erne. Resultaterne af de udsendte CV er er tvivlsomme, da der sjældent er nogen, der modtager feedback, efter CV erne er sendt ud til virksomhederne. Selvom flere elever har fået praktikplads i en af de virksomheder, der har modtaget deres CV, er det ikke nødvendigvis på grund af CV et. Det har bl.a. været fordi, eleven tidligere har været i virksomhedspraktik i virksomheden, eller en faglærer på skolen har anbefalet eleven direkte til virksomheden. I de adspurgte medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri siger flere, at CV erne er en god idé, men det er ofte den personlige kontakt, der giver mestrene et indtryk af eleven. Nogle mestre mener, at et CV med fritidsinteresser er ligegyldigt, mens andre synes, at det fortæller noget om den unges selvstændighed og villighed til at lære, når de har erfaring fra et fritidsarbejde. Virksomhederne fortæller, at de ofte kender lærerne på erhvervsskolerne, og tit ringer de til vedkommende, når de mangler lærlinge, og omvendt opsøger erhvervsskolen virksomhederne, når de står med en elev, der mangler praktikplads. I partnerskabet i Brøndby Kommune mener flere, at arbejdet med CV erne er rigtig nyttigt til at gøre eleverne bevidste om deres egne kompetencer og talenter. UU og erhvervsskolen klæder samtidig eleverne på til samtaler med mestre, og hjælper dem til at præsentere sig selv bedst muligt. Flere fra erhvervsskolerne synes, at det er lidt uretfærdigt, at det kun er nogle elever, der modtager den ekstra hjælp, udelukkende fordi de bor på den rigtige side af kommunegrænsen. De synes, at det er ineffektivt at bruge så meget tid på forholdsvis få elever ud af en hel klasse, og kunne godt tænke sig at brede modellen ud til alle skolens praktikpladssøgende elever og/eller pulje eleverne sammen to gange om året, når grundforløbene afsluttes. Flere udtrykker bekymring for, at CV er som henvendelsesform hurtigt kan miste sin nyhedsværdi hos virksomhederne, og der derfor skal tænkes i nye metoder til virksomhedskontakt. Selvom CV erne muligvis ikke skaffer de fleste praktikpladser, så er CV erne en del af den generelle italesættelse af partnerskabsaftalen og personificering af de praktikpladssøgende unge. Præsentationen af den unge gennem tekst og billede på CV et gør praktikpladsproblemet utrolig konkret, lokalt og personligt i forhold til en nøgtern liste med navne på praktikpladsøgende elever. En af de interviewede forslår, at en medarbejder på erhvervsskolen bliver kontaktperson på alle CV erne og modtager al henvendelse, der kommer på baggrund af CV erne. På den måde kan kontaktpersonen holde styr på, hvem der henvender sig og følge op på, om den enkelte elev får en praktikplads. Flere af de interviewede kunne godt tænke sig, at det var dem, som kendte eleverne, der matchede eleverne med virksomhederne, men hvordan det skal gøres, er der ingen forslag til. Udover indsatsen med CV erne er der i flere partnerskabsaftaler afholdt arrangementer, hvor lærlingene har mulighed for at møde de lokale virksomheder. Arrangementerne er lokaliseret på erhvervsskolen, og indeholder et fagligt element, der skal lokke mestrene til. Det er emner som tekniske hjælpemidler eller andet fagligt relevant, der skal danne rammen om et møde mellem mestrene og lærlingene. Nogle af disse arrangementer har ført til uddannelsesaftaler. 8

9 Unge ledige svende Dette indsatsområde er i flere kommuner blevet udskudt, fordi de andre indsatsområder har fået førsteprioritet. I de fleste partnerskabsaftaler er det vedtaget, at der skal udvikles rådgivningsforløb, skaffes samtaler og tilbydes efteruddannelse til de ledige svende, men indsatsområdet ligger stille i mange kommuner. Der er dog enkelte kommuner, fx i Høje-Taastrup og Roskilde, der i samarbejde med Dansk Byggeri har taget fat på indsatsområdet ved at sætte samtaler i stand hos medlemsvirksomheder i lokalområdet og udforme kampagner for svendene blandt de lokale virksomheder. Ved fornyelse af Herlevs partnerskabsaftale med Dansk Byggeri er de unge ledige svende blevet et opprioriteret indsatsområde i partnerskabsaftalen. Oplysning og vejledning til folkeskolen Størstedelen af de interviewede synes, at samarbejdet mellem UU, erhvervsskole og skoleforvaltningen er utrolig godt, fordi overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse sættes i fokus og vejledning og oplysning til elever, forældre og lærere er topprioritet. Især er kontakten mellem erhvervsskole og folkeskole udbytterig for de unge, men i høj grad også for lærerne på hhv. erhvervsskole og folkeskole. Gennem partnerskabsaftalen i Vejle Kommune er det nu blevet obligatorisk for alle 7. klasser at besøge den lokale erhvervsskole, hvor de bliver vist rundt på skolen og på værkstederne. Elever i 8. klasse får besøg af en lærer fra erhvervsskolen, der fortæller dem om de mange forskellige indgange og muligheder på erhvervsuddannelserne, inden de skal vælge, hvilke ungdomsuddannelser de vil besøge i et obligatorisk introduktionsforløb/brobygning. I Vejle Kommune er der yderligere indgået aftale om, at 12 af kommunens 3. klasser starter på et forløb over fire skoleår kaldet Byg et Hus i samarbejde med erhvervsskolen. Byg et Hus -forløbet er bygget op om fagligt indhold, og gennem undervisningen bliver eleverne og ikke mindst lærerne klogere på byggebranchens uddannelses- og karrieremuligheder. Eleverne skal både lave praktiske byggeopgaver og modtage undervisning i emner indenfor byggebranchen, der tager udgangspunkt i byggeriet af et hus og derigennem i de forskellige faser og de involverede håndværksgrupper. At der er 12 klasser, der følger Byg et Hus, er et direkte resultat af partnerskabsaftalen i Vejle, da vejledningsindsats generelt sjældent bliver igangsat så tidligt i skolegangen. I Roskilde Kommune er motivationsarbejdet i folkeskolen ligeledes bygget op omkring undervisningsmaterialet i Byg et Hus. I Herlev er et lignende initiativ igangsat i en stor og en lille model. I den store model følger en gruppe 8. klasseelever et lokalt byggeprojekt på tæt hold, og inddrager byggeriet i deres undervisning i matematik, samfundsfag og dansk. Derudover samarbejder de med den lokale erhvervsskole om at afprøve praktiske byggeprojekter på erhvervsskolen. Eleverne i folkeskolen møder gennem forløbet eleverne på erhvervsskolen, og får et indblik i deres hverdag og deres forskellige uddannelser. Den store model løber over et helt skoleår. Den lille model er udviklet af Dansk Byggeri, og omfatter fire besøg på et bygge- eller anlægsprojekt, der planlægges af skole og virksomhed i fællesskab. Dansk Byggeri har i partnerskabsaftalen i Herlev udviklet materialet Skolen på byggepladsen til inspiration til forløbet, der handler om bygge- og anlægsbranchen, uddannelses- og karrieremuligheder, byggeprocesser og sikkerhed og arbejdsmiljø. 9

10 I Herlev har de afholdt et seminar på erhvervsskolen for folkeskolelærerne, hvor en direktør fra en medlemsvirksomhed i Dansk Byggeri gav et oplæg om hans egen vej fra ung tømrer til direktør i et stort firma. Gennem de gode fortællinger og gode eksempler får skolelærerne nogle alternative vinkler at sætte på erhvervsuddannelsernes muligheder, og erfarer samtidig, hvilke kompetencer en erhvervsuddannelse indenfor bygge og anlæg kræver. Erhvervsskolen synes, at seminaret var ganske vellykket, og dialogen med skolelærerne var utrolig god og udbytterig. I Lyngby-Taarbæk kommune arbejder de med idéen om at udbrede forløbet, så endnu flere klasser fra flere skoler kan deltage og samles til én stor afsluttende konkurrence. De er klar over, at sådanne forløb bliver nødt til at være lettilgængelige og kræve meget lidt planlægning fra skolelærerens side, før de vil sætte tid af og deltage i et sådan forløb, hvorfor en samlet kommunal indsats måske skal politisk besluttes. Nogle af de interviewede parter vil gerne kopiere idéen og lade eleverne udvikle deres egen uddannelsesmesse om erhvervsuddannelser. I Lyngby-Taarbæk Kommune blev det besluttet at lave en innovationsuge for 7.klasser fordelt på tre af kommunens skoler. Gennem workshops skulle eleverne lære om de forskellige erhvervsuddannelser, indgange og uddannelsesforløb. Derudover skulle de arbejde med innovation, kampagneudvikling, mediebrug og målgrupper. Elevernes store opgave var at udvikle en kampagne for en erhvervsuddannelse på tre dage til en målgruppe på 7.-9.klasselever. Ugen blev sluttet af med en stor uddannelsesmesse i den lokale sportshal, hvor elevgrupperne præsenterede deres kampagner for hinanden og for dommerpanelet, der bestod af borgmesteren, Dansk Byggeri og lokale erhvervsdrivende. Den vindende gruppe havde lavet en kampagne for den nye eux-uddannelse, der ifølge dem slog to fluer med et smæk. Vindergruppen vandt en tur til DM i Skills 2013 i Aarhus for hele klassen. Både UU og skolerne var rigtig glade for innovationsugen, der gav masser af ny viden til eleverne og til lærerne. De havde gerne set, at elevernes forældre kunne inddrages i arbejdet og få del i elevernes nyerhvervede viden. Partnerskabsaftalerne har fået flere kommuner til at opprioritere deltagelse i folkeskolekonkurrencer og besøg til DM i Skills, da det er en oplagt mulighed for at blive klogere på erhvervsuddannelserne. Gennem partnerskabsaftalen i Brøndby har UU afholdt informationsmøder for klasseelever og for tosprogede elever og deres forældre. For eleverne i klasse blev informationsmødet holdt om eftermiddagen, og eleverne kunne gå rundt mellem boder, hvor der stod lærere fra forskellige ungdomsuddannelser og fortalte om uddannelserne. Mødet for de tosprogede elever og deres forældre startede med at de mødtes på folkeskolen, og blev kørt i bus hen til den lokale erhvervsskole. UU kunne godt forestille sig, at flere af UUs forældremøder blev afholdt på uddannelsesinstitutionerne, da det giver forældrene en mulighed for at se skolerne, og blive oplyst om de forskellige uddannelsesmuligheder. 10

11 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Flere af de interviewede fra erhvervsskolerne vil meget gerne have UU-vejlederne ud på erhvervsskolerne og gøre dem klogere på, hvilke kompetencer der skal til for at tage en erhvervsuddannelse på bygge- og anlægsindgangen. I Herlev har UU-vejlederne været i praktik på erhvervsskolen, og er blevet klogere på de kompetencer, eleverne har brug for fra folkeskolen, før de begynder på en byggefaglig erhvervsuddannelse. Jobcentrets medarbejdere har også besøgt erhvervsskolen, og er blevet grundigt indført i uddannelsernes indhold og erhvervsuddannelsernes krav til eleverne. Der skal nu udvikles en struktur, der kan videreudvikle samarbejdet mellem UU, jobcenter og erhvervsskole. Kvantitative resultater Som de kvalitative resultater påpeger, er det altså ikke muligt at afgøre om en uddannelsesaftale er indgået som resultat af partnerskabsaftalen eller af andre omstændigheder, eftersom der ikke er nogen, der løbende har fulgt og registreret de praktikpladssøgende elever gennem systemet. Det er aftalt i partnerskaberne, at alle indgåede uddannelsesaftaler tæller med i opgørelsen, hvis de er indgået indenfor partnerskabsperioden. Det har ikke været muligt at hente retvisende tal direkte fra skolernes registreringssystem Easy-P, hvorfor evalueringens tal er trukket fra Undervisningsministeriets Databank. I tabellen vises antal indgåede uddannelsesaftaler for de kommuner, hvor partnerskabsaftalen har været i gang i mindst et år. Det er for usikkert at trække tal på perioder under et år, og derfor er der kun medtaget resultater fra 8 kommuner. Vær opmærksom på, at tidsperioderne er forskellige for kommunerne. Kommune Tidsperiode med partnerskabsaftale Antal uddannelsesaftaler Herlev 3kv2010-2kv Lyngby-Taarbæk 3kv2011-2kv Brøndby 3kv2011-2kv Høje-Taastrup 4kv2011-2kv Roskilde 1kv2012-2kv Vejle 2kv2012-2kv Gentofte 2kv2012-2kv Vejen 2kv2012-2kv Tal for indgåede uddannelsesaftaler er hentet fra Undervisningsministeriets Databank i kvartalsperioder Der er indhentet tal fra uddannelser under følgende faglige udvalg: Det faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukktørfaget Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Det faglige Fællesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Snedkerfagets Fællesudvalg Bygningsmaler (del af Malerfagets faglige Fællesudvalg) 11

12 Det er problematisk at lave en sammenlignende analyse af antal indgåede uddannelsesaftaler inden indgåelse af en partnerskabsaftale og antal indgåede uddannelsesaftaler i en periode med en partnerskabsaftale altså en før og efter -analyse, der tager højde for udvikling. Der er flere forhold, der kan påvirke antallet af indgåede uddannelsesaftaler, heriblandt skiftende konjunkturer, byggeaktivitet i lokalområdet, sæson og ophør af praktikpladspræmie, hvorfor det er vanskeligt at måle den præcise effekt af partnerskabsaftalerne på dette. I denne evaluering har det derfor kun været muligt at kortlægge, hvor mange uddannelsesaftaler der er indgået af borgere i kommunen indenfor partnerskabsaftalens varighed. Konklusion I alle de kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, er der skabt praktikpladser. Antallet af nye uddannelsesaftaler varierer og afhænger af mange faktorer, fx hvor mange elever, der søger, og hvor stor byggeaktivitet der er i kommunen. Det er derfor vanskeligt præcist at måle partnerskabsaftalernes effekt på antal indgåede uddannelsesaftaler. Det er ikke muligt at afklare, hvilke tiltag der virker bedst, hvorfor det på nuværende tidspunkt må konkluderes, at det fælles målrettede fokus, italesættelsen af praktikpladsproblemet på tværs og det yderst værdifulde netværk mellem aktørerne tilsammen skaber flere praktikpladser. Samarbejdet mellem UU, erhvervsskoler og grundskoler virker rigtig godt, og i flere af partnerskaberne lykkedes det at skabe arrangementer, der giver grundskoleelever, deres skolelærere og også UU-vejlederne et indblik i bygge- og anlægsbranchens uddannelsesmuligheder det er en klar optimering af uddannelsesvejledningen, der sikrer, at de unge kan tage et velovervejet og kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. 12

13 Anbefalinger De udførte interviews har affødt nogle klare anbefalinger til optimering af proces og tiltag i de kommende og eksisterende partnerskabsaftaler: Da partnerskabsaftalerne dækker over flere indsatsområder, er det en fordel, at der tilknyttes en form for projektleder, der kan sørge for at alle parter holdes til ilden, og de aftalte tiltag bliver igangsat og udført på alle indsatsområder. Indsamling af oplysninger om praktikpladssøgende elever skal systematiseres og koordineres mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen så oplysningerne er opdateret. Registrering af resultater er yderst vigtig for at holde styr på, om aftalens målsætninger opfyldes, og hvilken effekt tiltagene har. Det er nødvendigt at beslutte fra aftalens start, hvem der har ansvar for at registrere og dokumentere de forskellige tiltag. Løbende kontakt og møder i både arbejdsgrupper og styregruppe styrker samarbejdet markant. En af de interviewede foreslår større inddragelse af virksomhederne ved at invitere en eller flere virksomhedsrepræsentanter fra lokalområdet med i partnerskabsaftalens styregruppe. CV erne kunne have en kontaktperson, der modtager alle henvendelser, der er genereret af CV erne. Nogle mener, at det giver mulighed for at kontaktpersonen kan følge op på, om eleverne og virksomhederne mødes, og hvilken effekt CV erne har. Flere gør opmærksomme på, at hvis partnerskabsaftalerne skal forblive interessante og fange virksomhedernes interesse, skal virksomhedskontakten ikke kun bestå af elevernes CV er. Både virksomheder og erhvervsskoler mener, at det er den menneskelige kontakt og relation, der giver praktikpladser - så der skal skabes et rum eller en metode for dette. Ønsket om en mere direkte og personlig matchning af elever og virksomheder kan kun løftes af de parter, der kender eleverne. Der kunne være en lærer fra erhvervsskolen, der blev klædt på til at tage ud til virksomheder og forklare om de forskellige typer af uddannelsesaftaler og samtidig få en fornemmelse af, hvilken type elev der kunne passe ind i den pågældende virksomhed og derved skabe det bedste match. 13

14 Bilag 1 Oversigt over kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale om praktikpladser med Dansk Byggeri: Brøndby Gentofte Greve Herlev Herning Holstebro Høje-Taastrup Ikast-Brande Ishøj Lyngby-Taarbæk Norddjurs Randers Ringkøbing-Skjern Roskilde Skive Struer Vallensbæk Varde Vejen Vejle Bilag 2 Følgende personer har bidraget til evalueringen gennem telefoninterview og skriftlige input: Anette Fuglkjær, EUC Vest (Telefoninterview) Anne Haarløv, jobcenterchef Roskilde (Telefoninterview) Bent Iversen, Jobcenter Vejle (Telefoninterview) Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef Brøndby (Skriftligt bidrag) Erik Sønderlev, UU:center Syd (Telefoninterview) Helle Top Nielsen, Roskilde Tekniske Skole (Telefoninterview) Henrik Højmand, fra virksomheden Juul og Nielsen A/S (Telefoninterview) Henrik Michael Nielsen, leder UU-Varde (Telefoninterview) Jack Christensen, Børneforvaltningen, Brøndby (Skriftligt bidrag) Kenneth Brandt, ungdomsskoleleder, 10. klassecenter, Lyngby-Taarbæk (Telefoninterview) Klaus Mønster, leder KTS Marielundvej (Telefoninterview) Lisbeth Møller Kristensen, Kultur- og fritidsafdelingen, Herlev (Telefoninterview) Morten Liisberg, virksomhedsejer, Tømrer- og snedkermester (Telefoninterview) Per Sørensen, fra virksomheden NHH A/S (Telefon- interview) Sebastian Jensen, faglærer KTS Tæbyvej (Telefoninterview) Steen Hansen, leder UU-Nord (Telefoninterview) Rikke Lønne, udviklingskonsulent i BL Danmarks Almene Boliger (Telefoninterview) Tue Eskildsen, uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser (Telefoninterview) Regionskonsulenter i Dansk Byggeri: Niels Tolstrup, Dansk Byggeri Steen Høygaard, Dansk Byggeri Peter Houmann Wagner, Dansk Byggeri Mads Peter Gede, Dansk Byggeri Karl Højhus Jeppesen, Dansk Byggeri 14

15 Redaktion: Helene Høj, projektmedarbejder i Dansk Byggeri Opsætning: Ditte Brøndum/Dansk Byggeri. Foto: Marie Holm Mathiasen. September

16 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon , September 2013

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Den nye Ungeenhed i Herlev kommune. - organisering, virke og mål

Den nye Ungeenhed i Herlev kommune. - organisering, virke og mål Den nye Ungeenhed i Herlev kommune - organisering, virke og mål Den brændende platform Udannelse er et af de vigtigste udgangspunkter for unge, der skal tage ansvar for deres eget liv og skabe en tilværelse,

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser nye udfordringer og nye perspektiver Alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Faaborg-Midtfyn kommunes strategi Udviklingsstrategi Aftale

Læs mere

Velkommen til Workshop 3

Velkommen til Workshop 3 Velkommen til Workshop 3 Virksomhedskontakt og samspil mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Oplæg 1 Malene Barenholdt Götze, Københavns Kommune Oplæg 2 Peter Sinding Poulsen og Frode Fårup, Horsens

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Statusrapport fra Taskforce for lærlinge

Statusrapport fra Taskforce for lærlinge Bilag K16-05-01 Kvartalsmøde nr. 16 20. september 2013 Statusrapport fra Taskforce for lærlinge Indhold 1. Lærlingeudfordringen på Cityringsbyggeriet... 2 1.1. Kommissorium for Taskforce for lærlinge...

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Når du har brug for hjælp

Når du har brug for hjælp Når du har brug for hjælp I denne folder kan du finde navne og telefonnumre på kontaktpersoner i Dansk Byggeri, som er relevante for dig, som er beskæftiget i en tømrervirksomhed. Folderen er lavet for,

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Region Hovedstaden UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv Region Hovedstaden, november 2012

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

[TALEREFERAT FRA PERSPEKTIVERINGSWORKSHOP]

[TALEREFERAT FRA PERSPEKTIVERINGSWORKSHOP] 2011 BRFkredit Perspektiveringsworkshop Projekt Flere praktikpladser Onsdag d. 14. december 2011 [TALEREFERAT FRA PERSPEKTIVERINGSWORKSHOP] Noter, kommentarer og tanker fra deltagerne ved workshoppen d.

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Skive Kommune Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive Aftaler og organisation Skive-modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere