Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser"

Transkript

1 Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser 1

2 Indhold 3 Resume 3 Indledning 4 Hvad er en partnerskabsaftale? 4 Den klassiske partnerskabsaftale 5 Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler 6 Kvalitative resultater 6 Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler 7 Nyt netværk 7 Praktikpladsindsats 9 Unge ledige svende 9 Oplysning og vejledning til folkeskolen 11 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen 11 Kvantitative resultater 12 Konklusion 13 Anbefalinger 14 Bilag 1 14 Bilag 2 2

3 Resume Denne evaluering omhandler de partnerskabsaftaler om praktikpladser, som Dansk Byggeri har indgået med flere kommuner i hele landet. Partnerskabsaftaler om praktikpladser er et frivilligt samarbejde mellem kommunens jobcenter, kommunens skole/børneforvaltning, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og Dansk Byggeri. Alle aktører er enige om, at en samlet indsats og et målrettet fokus på at skaffe flere praktikpladser til kommunens unge er yderst vigtigt, og skaber resultater. Oprettelsen af netværkene med partnerskabsaftalernes lokalt funderede aktører er yderst effektfuld og vurderes til at være den bedste sidegevinst ved praktikpladsarbejdet. Erfaringerne viser, at aktørerne sætter utrolig stor pris på det netværk, der er blevet skabt på tværs af kommunens afdelinger og organisationerne. Flere aktører mener, at det nyoprettede netværk er et decideret kompetenceløft, der giver værdi i deres daglige arbejde med hinanden. Der skabes nye samarbejdsformer på tværs mellem aktører, der i fællesskab følger kommunens unge fra grundskole til ungdomsuddannelse og i arbejde. Evalueringens anbefalinger til optimering af samarbejdet i nuværende og kommende partnerskabsaftaler omhandler bl.a., at der er behov for en projektleder, der kan sikre overblik, og at aftalte tiltag bliver gennemført. Der skal arbejdes på løbende kontakt og videndeling mellem partnerskabsaftalens arbejdsgrupper og styregruppe, ligesom erfaringsudveksling med aktører fra andre partnerskabsaftaler kan skabe grobund for nytænkning af tiltag. Derudover skal kontakten og mulighederne for matchning mellem de praktikpladssøgende og virksomhederne udvikles, så der kan skabes endnu flere praktikpladser. Indledning Dansk Byggeri mener, at partnerskabsaftalerne om praktikpladser er et godt alternativ til sociale klausuler. Partnerskabsaftalerne tager fat i al byggeaktiviteten i kommunen, og ikke kun den kommunalbestyrelsen sætter i gang, ligesom der igangsættes initiativer på hele skoleområdet, og gribes fat i problemstillinger, der går langt ud over de sociale klausulers område. Dansk Byggeri indgår kun partnerskabsaftaler med kommuner, der ikke gør brug af sociale klausuler. I kommuneaftalen for 2014 er partnerskabsaftaler sidestillet med sociale klausuler. Denne evaluering gør rede for de partnerskabsaftaler, der er indgået fra august 2010 til april 2013, og præsenterer resultater både kvalitativt og kvantitativt. Evalueringen beskriver således, hvordan partnerskabsaftalerne er udformet, hvordan parterne arbejder sammen, og hvilke resultater der kommer ud af tiltagene. Evalueringen sluttes af med anbefalinger til, hvordan nuværende og kommende partnerskabsaftaler kan optimeres. I august 2010 blev den første partnerskabsaftale indgået i Herlev Kommune. I de følgende år er der indtil videre indgået 20 partnerskabsaftaler i kommunerne, og stadig flere er på vej (Oversigt over de 20 kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri findes i bilag 1.) 3

4 Hvad er en partnerskabsaftale? En partnerskabsaftale er et frivilligt samarbejde mellem Dansk Byggeri, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og kommunen både skoleforvaltning og jobcenter og nogle steder også den lokale 3F-afdeling. Kommunen er ansvarlig for, at kommunens unge kommer i et uddannelsesforløb og senere i arbejde, UU har ansvar for at klæde de unge på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, erhvervsskolerne modtager elever fra kommunen og uddanner dem til arbejdsmarkedet, mens virksomhederne i sidste ende tager elever ind som lærlinge og ansætter svende. Partnerskabets aktører er tilsammen involveret i kommunens unge fra skolegang til arbejdsliv, hvorfor det er oplagt at lade samarbejdet strække sig over flere områder. Partnerskabsaftalens parter forpligter sig til at skabe praktikpladser til grundforløbselever og elever i skolepraktik på bygge- og anlægsindgangen. Langt de fleste partnerskabsaftaler har tre hovedindsatser, hvoraf det ene er praktikpladser, det andet er ledige svende og det tredje er oplysning, kendskab og motivation for erhvervsuddannelserne (målgruppen er skolerne, eleverne, forældrene og lærerne). Derudover prioriterer flere kommuner at gøre en indsats for at mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne, andre fokuserer på ekstra rådgivning om efteruddannelse, løntilskudsordninger og jobrotation, mens andre vægter udvikling af samarbejde og netværk mellem jobcenter, UU og erhvervsskolen højt. Partnerskabsaftalerne begrænser sig således ikke kun til at skaffe flere praktikpladser, men tager afsæt i flere beslægtede problemstillinger i kommunen og adskiller sig her kraftigt fra de sociale klausuler. Dansk Byggeri tror på, at den frivillige vej betaler sig fremfor tunge administrative udbudsbestemmelser på lærlingeområdet, og derfor indgår Dansk Byggeri ikke partnerskabsaftaler med kommuner, der gør brug af sociale klausuler på bygge og anlæg. Den klassiske partnerskabsaftale Den første partnerskabsaftale blev udviklet i samarbejde med Herlev Kommune, og startede i august Aftalen har dannet grundlag for udformningen af de fleste partnerskaber, der er lavet i resten af landet, dog med lokale forskelle i prioritering af indsatsområder og fremgangsmåder. I den klassiske partnerskabsaftale er der defineret følgende indsatsområder, hvortil de relevante aktører tilknyttes og samarbejder: Matchning mellem praktikpladssøgende og virksomhed Metoden for praktikpladsindsatsen er planlagt fra starten, og kampagnens første skridt er et brev fra borgmesteren til alle kommunens bygge- og anlægsvirksomheder og/eller en annonce i den lokale avis, der opfordrer kommunens virksomheder til at tage del i partnerskabet og skaffe flere praktikpladser til kommunens unge. De praktikpladssøgende elever laver CV er med billede og beskrivelse af dem selv og deres interesser. Dansk Byggeri sender CV erne til medlemsvirksomheder i kommunen, og Dansk Byggeris regionsformand sender et brev til medlemsvirksomhederne i kommunen med en opfordring til at tage nogle af de praktiksøgende elever i lære. 2Nyuddannede 2 svende I partnerskabsaftalen aftales det at lave små events ved svendeprøverne, hvor lokale virksomheder kan møde de nyuddannede svende. Det aftales, at jobcentret sikrer relevante tilbud til svendene og rådgiver dem i jobsøgning. Samtidig samarbejder jobcentret og Dansk Byggeri om at skaffe de ledige svende en samtale i en af medlemsvirksomhederne i kommunen. Udvikling af samarbejde på folkeskoleområdet Et nyt samarbejde på folkeskoleområdet skal øge kendskabet til erhvervsuddannelserne primært for grundskoleelever og folkeskolelærere. Der aftales at udvikle et forløb til folkeskolernes 8. klasser i fx matematik, der henlægges til den lokale erhvervsskole. Forløbet er et samarbejde mellem erhvervsskolen og folkeskolen, der sammen planlægger og 4

5 udfører undervisningen. Undervisningsmateriale som Byg Et Hus foreslås som eksempel på et undervisningsforløb. Derudover kan der arbejdes på at lave holdforløb for de skoletrætte elever i 8. og 9. klasse, fx to dage om ugen på erhvervsskolen. 10. klasseseleverne skal have et lignende undervisningstilbud på erhvervsskolen, der evt. kan motivere dem til at starte på en erhvervsuddannelse. Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Det udvidede samarbejde mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen skal hjælpe unge mellem år, der henvender sig i jobcentret eller hos UU. I aftalen står der, at UU skal gøre en ekstra indsat for de unge og vejlede dem i deres uddannelsesmuligheder og motivere dem til en uddannelse. UU-vejlederne og jobcentermedarbejdernes kendskab til erhvervsuddannelserne skal derfor øges, så de kan give en kvalificeret vejledning til de unge. Unge, der har bestået et grundforløb på bygge- og anlæg, kan hjælpes videre gennem Dansk Byggeri, og dem der ikke har gennemført et grundforløb, kan motiveres til det. Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler Dansk Byggeri indgik i 2011 en partnerskabsaftale med BL - Danmarks Almene Boliger, der fokuserer på at skabe dialog mellem boligorganisationer og byggevirksomheder. Byggevirksomheder, der udfører opgaver i de almene boligområder, skal forsøge at oprette og bevare praktikpladser og bruge lokal uudnyttet arbejdskraft på projekterne, bl.a. gennem løntilskud eller virksomhedspraktik. Partnerskabsaftalerne er på nuværende tidspunkt udbredt til 36 byggesager, men det har endnu ikke resulteret i praktikpladser, da byggeprojekterne ikke er igangsat. BL oplever, at deres medlemmer er meget positive overfor et partnerskab om at skabe lokale praktikpladser, og entreprenørerne vil gerne indgå i samarbejdet og uddanne lokale unge og benytte lokal arbejdskraft. På BLs hjemmeside kan boligforeningerne blive rådgivet om udformningen af et partnerskab, relevante samarbejdspartnere og en oversigt over, hvilke boligorganisationer der har indgået partnerskaber. Dansk Byggeri og entreprenørerne på Metrobyggeriet indgik i 2011 en partnerskabsaftale, der skulle sikre, at der blev skabt praktikpladser på byggeriet af Cityringen frem til I aftalen er der sat det mål, at 5-7 % af de timelønnede på metrobyggeriet skal være lærlinge. I maj 2013 var der indgået 10 uddannelsesaftaler, og det forventes, at der i sommeren 2013 bliver underskrevet yderligere 6 uddannelsesaftaler. Partnerskabet har haft mange problemer i op- startsfasen, og det har været tidskrævende at få et tillidsfuldt netværk op at køre mellem CMT, Metroselskabet, alle de udenlandske underentreprenører, en konsulent fra Byggeriets Uddannelser og en konsulent fra Den Regionale Praktikpladsenhed. Netværket er nu etableret, og alle virksomheder får besøg af konsulenterne, der fortæller om de danske erhvervsuddannelsers opbygning og forløb, ligesom de fortæller om muligheder for forskellige typer af uddannelsesaftaler. CMT har sagt god for de to konsulenter og bakker fuldstændig op om partnerskabsaftalen, hvilket gør de udenlandske virksomheder trygge ved at få besøg af de to konsulenter, og alle virksomheder er åbne for en snak om godkendelse til at tage lærlinge i virksomheden. Boring af tunnellerne er endnu ikke påbegyndt, og det er begrænset, hvor mange praktikpladser der kan skabes ved byggepladsklargøring. Mange af de udenlandske firmaer er meget specialiserede, og flere er hyret ind til at løse opgaver med en varighed på 1-2 måneder. I mange tilfælde er det derfor ikke muligt at lave en uddannelsesaftale til en elev, da firmaet er tilknyttet byggeriet i meget kort tid. Når boringerne først begynder, og der skal bygges nye metrostationer, mener den tilknyttede konsulent fra Byggeriets Uddannelser, at der vil være langt bedre vilkår for at ansætte lærlinge hos flere af underentreprenørerne. 5

6 Kvalitative resultater Evalueringens kvalitative del stammer hovedsageligt fra interviews af aktører i seks partnerskabsaftaler, der er vurderet repræsentative for alle de indgåede partnerskabsaftaler. De seks partnerskabsaftaler er: Lyngby-Taarbæk, Herlev, Brøndby, Vejle, Varde og Roskilde. I de seks kommuner er der udført interviews over telefon og via mailkorrespondance. Der er spurgt ind til ansvarsfordeling, samarbejdsformer, tiltag, resultater og forslag til videreudvikling og effektivisering af partnerskabsaftalerne. Se oversigt over interviewede i bilag 2. Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler Samarbejdet varierer i form og indhold, men alle partnerskabsaftaler består af de samme aktører; Dansk Byggeri, erhvervsskolen, UU og kommunen i form af jobcenter og skoleforvaltning. I nogle kommuner er den lokale 3F-afdeling også en del af aftalen. Der er typisk oprettet en styregruppe, hvori de store linjer i forløbet fastlægges, mens arbejdsgrupper eller projektgrupper fokuserer på et eller flere af partnerskabsaftalens indsatsområder, og holder styregruppen orienteret. Styregruppens sekretariatsfunktion ligger typisk i kommunen, men der er ingen egentlig projektlederrolle, hvilket et par af de interviewede efterspørger. I nogle partnerskaber skrives det ind i aftalen, hvor tit parterne skal mødes, fx hvert kvartal eller to gange om året, mens andre ikke fastsætter mødeaktiviteten. Langt de fleste interviewede parter mener, at opdelingen i arbejdsgrupper er effektiv, mens et par stykker samtidig ytrer ønske om større udveksling af informationer på tværs af arbejdsgrupperne. Arbejdsgruppernes sammensætning fordeles naturligt efter deres formål, og består typisk af to eller tre parter, der har jævnlig kontakt og arbejder direkte sammen. Nogle af de interviewede mener, at rollefordeling og ansvarsområder er for løst defineret, og de savner en styring af tiltag og processer. De mener, at det er for tidskrævende at være ansvarlig for tiltag, og det tager tid fra andre arbejdsopgaver i det daglige. I nogle kommuner kan det være svært at få fulgt op på de aftalte aktiviteter og opretholde det store overblik. Oplysninger, om hvilke elever der mangler en praktikplads, skal hentes fra både UU, jobcenteret og erhvervsskolen, hvilket er tidskrævende data at indsamle og opdatere i de fleste kommuner. I Høje-Taastrup Kommune er det sat i system således, at UU, jobcenter og erhvervsskole alle indsender deres data en måned før hvert styregruppemøde. På den måde er de sikre på at have oplysninger om alle praktikpladssøgende elever med på styregruppemødet. Stort set alle de interviewede ønsker, at der indsamles data på, hvor mange praktikpladser der skabes gennem partnerskabsaftalerne, men der er stor uenighed om, hvem der skal være ansvarlig for at indsamle data på dette. Det ser ud til, at der ikke er nogen, der har aftalt fra starten, hvem der løfter opgaven, og langt de fleste tror, at Dansk Byggeri eller erhvervsskolen følger elevernes færden. 6

7 Nyt netværk Alle de interviewede udtrykker yderst stor tilfredshed med det netværk, der er skabt gennem partnerskabsaftalerne, og nogle omtaler udbyttet som et decideret kompetenceløft. Større kendskab til hinandens arbejdsområder, fagkundskaber og arbejdsgange skaber grundlag for et værdifuldt netværk, som de interviewede vurderer til at være en af de største gevinster ved partnerskaberne. Parterne taler sammen ud fra deres daglige arbejde og erfaringer, og diskuterer idéer og problemstillinger med mennesker, som de deler berøringsflader med, og det fælles nye læringsrum værdsætter de fleste i meget høj grad. De fleste interviewede siger, at netværkets fordele rækker ud over partnerskabsaftalernes rammer, og kommer dem til gode i deres daglige arbejde, da de personlige relationer gør det langt mindre formelt for parterne at tage kontakt til hinanden på tværs af institutioner, forvaltninger og organisationer. Der er stor enighed om, at det er de relevante parter, der er samlet i partnerskabsaftalen, og at de tilsammen burde kunne løse praktikpladsproblemet. På baggrund af erfaringerne med de indgåede partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri opretter flere kommuner lignende netværk med arbejdsgiverorganisationer og uddannelsesinstitutioner indenfor handel, metal, kontor og sundhed for at brede praktikpladsindsatsen ud og hjælpe endnu flere af kommunens unge videre med uddannelse eller arbejde. Flere af partnerskabet aktører som UU, erhvervsskolen og Dansk Byggeri deltager i mange af de samme møder i forskellige partnerskabskommuner, hvorfor det er foreslået at slå nogle af partnerskaberne sammen. De fleste interviewede synes, at det er en god idé at flere kloge hoveder samles, og praktikpladsmulighederne samtidig øges. Men flere af de interviewede har også betænkeligheder ved, hvordan samarbejdsformen skal være, og hvem der skal være tovholder i en større kreds. Partnerskabsaftalernes forankring i lokalområdet er rigtig vigtig for de interviewede, og derfor er flere bange for, at en sammenlægning af flere partnerskabsaftaler ikke vil kunne kopiere det tætte netværk, der dannes indenfor kommunegrænserne. På den københavnske vestegn arbejder de på at lade UU være tovholder på flere partnerskabsaftaler, så de kan lave arrangementer for flere elever på én gang for flere kommuner med partnerskabsaftaler. Praktikpladsindsats Indsatsen for at skabe flere praktikpladser for elever på grundforløb og elever i skolepraktik gribes forskelligt an, alt efter problemets omfang i kommunen. I flere af de jyske kommuner er det knapt så svært at finde praktikpladser til de unge, og der er tradition for, at erhvervsskolerne selv ringer rundt til de lokale virksomheder og håndværksforeninger, og skaber praktikpladser ad den vej. Der bliver derfor ikke udformet CV er, udsendt brev fra regionsformanden eller lavet matchningarrangementer, da de eksisterende lokale arbejdsgange virker udmærket i forvejen. I kommuner, hvor praktikpladsproblemet hurtigt er løst, bruges kræfterne i stedet på de andre indsatsområder i partnerskabsaftalen. I kommuner, hvor det er svært at skabe praktikpladser, sættes der kraftigere ind med presse og informationsarbejde. Her bruges modellen fra Herlev Kommune, hvor der sendes brev og/eller indrykkes annoncer fra borgmesteren, der sendes brev ud fra Dansk Byggeris regionsformand, og de praktikpladssøgende elever laver CV er i samarbejde med erhvervsskolen og evt. UU, som sendes ud til Dansk Byggeris medlemsvirksomheder. I nogle kommuner bliver CV erne sendt ud til alle medlemsvirksomheder indenfor kommunegrænsen. Men i flere kommuner sendes CV erne målrettet ud til medlemsvirksomheder, der passer til elevernes fag. Erhvervsskolen, UU og jobcenter modtager oplysninger om, 7

8 hvilke elever der er matchet med hvilke virksomheder med henblik på en personlig opfølgning fra eleven. Flere af de interviewede så gerne, at Dansk Byggeri holder styr på, om virksomhederne kontakter eleverne, og om de får åbnet posten og læst CV erne. Resultaterne af de udsendte CV er er tvivlsomme, da der sjældent er nogen, der modtager feedback, efter CV erne er sendt ud til virksomhederne. Selvom flere elever har fået praktikplads i en af de virksomheder, der har modtaget deres CV, er det ikke nødvendigvis på grund af CV et. Det har bl.a. været fordi, eleven tidligere har været i virksomhedspraktik i virksomheden, eller en faglærer på skolen har anbefalet eleven direkte til virksomheden. I de adspurgte medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri siger flere, at CV erne er en god idé, men det er ofte den personlige kontakt, der giver mestrene et indtryk af eleven. Nogle mestre mener, at et CV med fritidsinteresser er ligegyldigt, mens andre synes, at det fortæller noget om den unges selvstændighed og villighed til at lære, når de har erfaring fra et fritidsarbejde. Virksomhederne fortæller, at de ofte kender lærerne på erhvervsskolerne, og tit ringer de til vedkommende, når de mangler lærlinge, og omvendt opsøger erhvervsskolen virksomhederne, når de står med en elev, der mangler praktikplads. I partnerskabet i Brøndby Kommune mener flere, at arbejdet med CV erne er rigtig nyttigt til at gøre eleverne bevidste om deres egne kompetencer og talenter. UU og erhvervsskolen klæder samtidig eleverne på til samtaler med mestre, og hjælper dem til at præsentere sig selv bedst muligt. Flere fra erhvervsskolerne synes, at det er lidt uretfærdigt, at det kun er nogle elever, der modtager den ekstra hjælp, udelukkende fordi de bor på den rigtige side af kommunegrænsen. De synes, at det er ineffektivt at bruge så meget tid på forholdsvis få elever ud af en hel klasse, og kunne godt tænke sig at brede modellen ud til alle skolens praktikpladssøgende elever og/eller pulje eleverne sammen to gange om året, når grundforløbene afsluttes. Flere udtrykker bekymring for, at CV er som henvendelsesform hurtigt kan miste sin nyhedsværdi hos virksomhederne, og der derfor skal tænkes i nye metoder til virksomhedskontakt. Selvom CV erne muligvis ikke skaffer de fleste praktikpladser, så er CV erne en del af den generelle italesættelse af partnerskabsaftalen og personificering af de praktikpladssøgende unge. Præsentationen af den unge gennem tekst og billede på CV et gør praktikpladsproblemet utrolig konkret, lokalt og personligt i forhold til en nøgtern liste med navne på praktikpladsøgende elever. En af de interviewede forslår, at en medarbejder på erhvervsskolen bliver kontaktperson på alle CV erne og modtager al henvendelse, der kommer på baggrund af CV erne. På den måde kan kontaktpersonen holde styr på, hvem der henvender sig og følge op på, om den enkelte elev får en praktikplads. Flere af de interviewede kunne godt tænke sig, at det var dem, som kendte eleverne, der matchede eleverne med virksomhederne, men hvordan det skal gøres, er der ingen forslag til. Udover indsatsen med CV erne er der i flere partnerskabsaftaler afholdt arrangementer, hvor lærlingene har mulighed for at møde de lokale virksomheder. Arrangementerne er lokaliseret på erhvervsskolen, og indeholder et fagligt element, der skal lokke mestrene til. Det er emner som tekniske hjælpemidler eller andet fagligt relevant, der skal danne rammen om et møde mellem mestrene og lærlingene. Nogle af disse arrangementer har ført til uddannelsesaftaler. 8

9 Unge ledige svende Dette indsatsområde er i flere kommuner blevet udskudt, fordi de andre indsatsområder har fået førsteprioritet. I de fleste partnerskabsaftaler er det vedtaget, at der skal udvikles rådgivningsforløb, skaffes samtaler og tilbydes efteruddannelse til de ledige svende, men indsatsområdet ligger stille i mange kommuner. Der er dog enkelte kommuner, fx i Høje-Taastrup og Roskilde, der i samarbejde med Dansk Byggeri har taget fat på indsatsområdet ved at sætte samtaler i stand hos medlemsvirksomheder i lokalområdet og udforme kampagner for svendene blandt de lokale virksomheder. Ved fornyelse af Herlevs partnerskabsaftale med Dansk Byggeri er de unge ledige svende blevet et opprioriteret indsatsområde i partnerskabsaftalen. Oplysning og vejledning til folkeskolen Størstedelen af de interviewede synes, at samarbejdet mellem UU, erhvervsskole og skoleforvaltningen er utrolig godt, fordi overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse sættes i fokus og vejledning og oplysning til elever, forældre og lærere er topprioritet. Især er kontakten mellem erhvervsskole og folkeskole udbytterig for de unge, men i høj grad også for lærerne på hhv. erhvervsskole og folkeskole. Gennem partnerskabsaftalen i Vejle Kommune er det nu blevet obligatorisk for alle 7. klasser at besøge den lokale erhvervsskole, hvor de bliver vist rundt på skolen og på værkstederne. Elever i 8. klasse får besøg af en lærer fra erhvervsskolen, der fortæller dem om de mange forskellige indgange og muligheder på erhvervsuddannelserne, inden de skal vælge, hvilke ungdomsuddannelser de vil besøge i et obligatorisk introduktionsforløb/brobygning. I Vejle Kommune er der yderligere indgået aftale om, at 12 af kommunens 3. klasser starter på et forløb over fire skoleår kaldet Byg et Hus i samarbejde med erhvervsskolen. Byg et Hus -forløbet er bygget op om fagligt indhold, og gennem undervisningen bliver eleverne og ikke mindst lærerne klogere på byggebranchens uddannelses- og karrieremuligheder. Eleverne skal både lave praktiske byggeopgaver og modtage undervisning i emner indenfor byggebranchen, der tager udgangspunkt i byggeriet af et hus og derigennem i de forskellige faser og de involverede håndværksgrupper. At der er 12 klasser, der følger Byg et Hus, er et direkte resultat af partnerskabsaftalen i Vejle, da vejledningsindsats generelt sjældent bliver igangsat så tidligt i skolegangen. I Roskilde Kommune er motivationsarbejdet i folkeskolen ligeledes bygget op omkring undervisningsmaterialet i Byg et Hus. I Herlev er et lignende initiativ igangsat i en stor og en lille model. I den store model følger en gruppe 8. klasseelever et lokalt byggeprojekt på tæt hold, og inddrager byggeriet i deres undervisning i matematik, samfundsfag og dansk. Derudover samarbejder de med den lokale erhvervsskole om at afprøve praktiske byggeprojekter på erhvervsskolen. Eleverne i folkeskolen møder gennem forløbet eleverne på erhvervsskolen, og får et indblik i deres hverdag og deres forskellige uddannelser. Den store model løber over et helt skoleår. Den lille model er udviklet af Dansk Byggeri, og omfatter fire besøg på et bygge- eller anlægsprojekt, der planlægges af skole og virksomhed i fællesskab. Dansk Byggeri har i partnerskabsaftalen i Herlev udviklet materialet Skolen på byggepladsen til inspiration til forløbet, der handler om bygge- og anlægsbranchen, uddannelses- og karrieremuligheder, byggeprocesser og sikkerhed og arbejdsmiljø. 9

10 I Herlev har de afholdt et seminar på erhvervsskolen for folkeskolelærerne, hvor en direktør fra en medlemsvirksomhed i Dansk Byggeri gav et oplæg om hans egen vej fra ung tømrer til direktør i et stort firma. Gennem de gode fortællinger og gode eksempler får skolelærerne nogle alternative vinkler at sætte på erhvervsuddannelsernes muligheder, og erfarer samtidig, hvilke kompetencer en erhvervsuddannelse indenfor bygge og anlæg kræver. Erhvervsskolen synes, at seminaret var ganske vellykket, og dialogen med skolelærerne var utrolig god og udbytterig. I Lyngby-Taarbæk kommune arbejder de med idéen om at udbrede forløbet, så endnu flere klasser fra flere skoler kan deltage og samles til én stor afsluttende konkurrence. De er klar over, at sådanne forløb bliver nødt til at være lettilgængelige og kræve meget lidt planlægning fra skolelærerens side, før de vil sætte tid af og deltage i et sådan forløb, hvorfor en samlet kommunal indsats måske skal politisk besluttes. Nogle af de interviewede parter vil gerne kopiere idéen og lade eleverne udvikle deres egen uddannelsesmesse om erhvervsuddannelser. I Lyngby-Taarbæk Kommune blev det besluttet at lave en innovationsuge for 7.klasser fordelt på tre af kommunens skoler. Gennem workshops skulle eleverne lære om de forskellige erhvervsuddannelser, indgange og uddannelsesforløb. Derudover skulle de arbejde med innovation, kampagneudvikling, mediebrug og målgrupper. Elevernes store opgave var at udvikle en kampagne for en erhvervsuddannelse på tre dage til en målgruppe på 7.-9.klasselever. Ugen blev sluttet af med en stor uddannelsesmesse i den lokale sportshal, hvor elevgrupperne præsenterede deres kampagner for hinanden og for dommerpanelet, der bestod af borgmesteren, Dansk Byggeri og lokale erhvervsdrivende. Den vindende gruppe havde lavet en kampagne for den nye eux-uddannelse, der ifølge dem slog to fluer med et smæk. Vindergruppen vandt en tur til DM i Skills 2013 i Aarhus for hele klassen. Både UU og skolerne var rigtig glade for innovationsugen, der gav masser af ny viden til eleverne og til lærerne. De havde gerne set, at elevernes forældre kunne inddrages i arbejdet og få del i elevernes nyerhvervede viden. Partnerskabsaftalerne har fået flere kommuner til at opprioritere deltagelse i folkeskolekonkurrencer og besøg til DM i Skills, da det er en oplagt mulighed for at blive klogere på erhvervsuddannelserne. Gennem partnerskabsaftalen i Brøndby har UU afholdt informationsmøder for klasseelever og for tosprogede elever og deres forældre. For eleverne i klasse blev informationsmødet holdt om eftermiddagen, og eleverne kunne gå rundt mellem boder, hvor der stod lærere fra forskellige ungdomsuddannelser og fortalte om uddannelserne. Mødet for de tosprogede elever og deres forældre startede med at de mødtes på folkeskolen, og blev kørt i bus hen til den lokale erhvervsskole. UU kunne godt forestille sig, at flere af UUs forældremøder blev afholdt på uddannelsesinstitutionerne, da det giver forældrene en mulighed for at se skolerne, og blive oplyst om de forskellige uddannelsesmuligheder. 10

11 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Flere af de interviewede fra erhvervsskolerne vil meget gerne have UU-vejlederne ud på erhvervsskolerne og gøre dem klogere på, hvilke kompetencer der skal til for at tage en erhvervsuddannelse på bygge- og anlægsindgangen. I Herlev har UU-vejlederne været i praktik på erhvervsskolen, og er blevet klogere på de kompetencer, eleverne har brug for fra folkeskolen, før de begynder på en byggefaglig erhvervsuddannelse. Jobcentrets medarbejdere har også besøgt erhvervsskolen, og er blevet grundigt indført i uddannelsernes indhold og erhvervsuddannelsernes krav til eleverne. Der skal nu udvikles en struktur, der kan videreudvikle samarbejdet mellem UU, jobcenter og erhvervsskole. Kvantitative resultater Som de kvalitative resultater påpeger, er det altså ikke muligt at afgøre om en uddannelsesaftale er indgået som resultat af partnerskabsaftalen eller af andre omstændigheder, eftersom der ikke er nogen, der løbende har fulgt og registreret de praktikpladssøgende elever gennem systemet. Det er aftalt i partnerskaberne, at alle indgåede uddannelsesaftaler tæller med i opgørelsen, hvis de er indgået indenfor partnerskabsperioden. Det har ikke været muligt at hente retvisende tal direkte fra skolernes registreringssystem Easy-P, hvorfor evalueringens tal er trukket fra Undervisningsministeriets Databank. I tabellen vises antal indgåede uddannelsesaftaler for de kommuner, hvor partnerskabsaftalen har været i gang i mindst et år. Det er for usikkert at trække tal på perioder under et år, og derfor er der kun medtaget resultater fra 8 kommuner. Vær opmærksom på, at tidsperioderne er forskellige for kommunerne. Kommune Tidsperiode med partnerskabsaftale Antal uddannelsesaftaler Herlev 3kv2010-2kv Lyngby-Taarbæk 3kv2011-2kv Brøndby 3kv2011-2kv Høje-Taastrup 4kv2011-2kv Roskilde 1kv2012-2kv Vejle 2kv2012-2kv Gentofte 2kv2012-2kv Vejen 2kv2012-2kv Tal for indgåede uddannelsesaftaler er hentet fra Undervisningsministeriets Databank i kvartalsperioder Der er indhentet tal fra uddannelser under følgende faglige udvalg: Det faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukktørfaget Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Det faglige Fællesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Snedkerfagets Fællesudvalg Bygningsmaler (del af Malerfagets faglige Fællesudvalg) 11

12 Det er problematisk at lave en sammenlignende analyse af antal indgåede uddannelsesaftaler inden indgåelse af en partnerskabsaftale og antal indgåede uddannelsesaftaler i en periode med en partnerskabsaftale altså en før og efter -analyse, der tager højde for udvikling. Der er flere forhold, der kan påvirke antallet af indgåede uddannelsesaftaler, heriblandt skiftende konjunkturer, byggeaktivitet i lokalområdet, sæson og ophør af praktikpladspræmie, hvorfor det er vanskeligt at måle den præcise effekt af partnerskabsaftalerne på dette. I denne evaluering har det derfor kun været muligt at kortlægge, hvor mange uddannelsesaftaler der er indgået af borgere i kommunen indenfor partnerskabsaftalens varighed. Konklusion I alle de kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, er der skabt praktikpladser. Antallet af nye uddannelsesaftaler varierer og afhænger af mange faktorer, fx hvor mange elever, der søger, og hvor stor byggeaktivitet der er i kommunen. Det er derfor vanskeligt præcist at måle partnerskabsaftalernes effekt på antal indgåede uddannelsesaftaler. Det er ikke muligt at afklare, hvilke tiltag der virker bedst, hvorfor det på nuværende tidspunkt må konkluderes, at det fælles målrettede fokus, italesættelsen af praktikpladsproblemet på tværs og det yderst værdifulde netværk mellem aktørerne tilsammen skaber flere praktikpladser. Samarbejdet mellem UU, erhvervsskoler og grundskoler virker rigtig godt, og i flere af partnerskaberne lykkedes det at skabe arrangementer, der giver grundskoleelever, deres skolelærere og også UU-vejlederne et indblik i bygge- og anlægsbranchens uddannelsesmuligheder det er en klar optimering af uddannelsesvejledningen, der sikrer, at de unge kan tage et velovervejet og kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. 12

13 Anbefalinger De udførte interviews har affødt nogle klare anbefalinger til optimering af proces og tiltag i de kommende og eksisterende partnerskabsaftaler: Da partnerskabsaftalerne dækker over flere indsatsområder, er det en fordel, at der tilknyttes en form for projektleder, der kan sørge for at alle parter holdes til ilden, og de aftalte tiltag bliver igangsat og udført på alle indsatsområder. Indsamling af oplysninger om praktikpladssøgende elever skal systematiseres og koordineres mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen så oplysningerne er opdateret. Registrering af resultater er yderst vigtig for at holde styr på, om aftalens målsætninger opfyldes, og hvilken effekt tiltagene har. Det er nødvendigt at beslutte fra aftalens start, hvem der har ansvar for at registrere og dokumentere de forskellige tiltag. Løbende kontakt og møder i både arbejdsgrupper og styregruppe styrker samarbejdet markant. En af de interviewede foreslår større inddragelse af virksomhederne ved at invitere en eller flere virksomhedsrepræsentanter fra lokalområdet med i partnerskabsaftalens styregruppe. CV erne kunne have en kontaktperson, der modtager alle henvendelser, der er genereret af CV erne. Nogle mener, at det giver mulighed for at kontaktpersonen kan følge op på, om eleverne og virksomhederne mødes, og hvilken effekt CV erne har. Flere gør opmærksomme på, at hvis partnerskabsaftalerne skal forblive interessante og fange virksomhedernes interesse, skal virksomhedskontakten ikke kun bestå af elevernes CV er. Både virksomheder og erhvervsskoler mener, at det er den menneskelige kontakt og relation, der giver praktikpladser - så der skal skabes et rum eller en metode for dette. Ønsket om en mere direkte og personlig matchning af elever og virksomheder kan kun løftes af de parter, der kender eleverne. Der kunne være en lærer fra erhvervsskolen, der blev klædt på til at tage ud til virksomheder og forklare om de forskellige typer af uddannelsesaftaler og samtidig få en fornemmelse af, hvilken type elev der kunne passe ind i den pågældende virksomhed og derved skabe det bedste match. 13

14 Bilag 1 Oversigt over kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale om praktikpladser med Dansk Byggeri: Brøndby Gentofte Greve Herlev Herning Holstebro Høje-Taastrup Ikast-Brande Ishøj Lyngby-Taarbæk Norddjurs Randers Ringkøbing-Skjern Roskilde Skive Struer Vallensbæk Varde Vejen Vejle Bilag 2 Følgende personer har bidraget til evalueringen gennem telefoninterview og skriftlige input: Anette Fuglkjær, EUC Vest (Telefoninterview) Anne Haarløv, jobcenterchef Roskilde (Telefoninterview) Bent Iversen, Jobcenter Vejle (Telefoninterview) Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef Brøndby (Skriftligt bidrag) Erik Sønderlev, UU:center Syd (Telefoninterview) Helle Top Nielsen, Roskilde Tekniske Skole (Telefoninterview) Henrik Højmand, fra virksomheden Juul og Nielsen A/S (Telefoninterview) Henrik Michael Nielsen, leder UU-Varde (Telefoninterview) Jack Christensen, Børneforvaltningen, Brøndby (Skriftligt bidrag) Kenneth Brandt, ungdomsskoleleder, 10. klassecenter, Lyngby-Taarbæk (Telefoninterview) Klaus Mønster, leder KTS Marielundvej (Telefoninterview) Lisbeth Møller Kristensen, Kultur- og fritidsafdelingen, Herlev (Telefoninterview) Morten Liisberg, virksomhedsejer, Tømrer- og snedkermester (Telefoninterview) Per Sørensen, fra virksomheden NHH A/S (Telefon- interview) Sebastian Jensen, faglærer KTS Tæbyvej (Telefoninterview) Steen Hansen, leder UU-Nord (Telefoninterview) Rikke Lønne, udviklingskonsulent i BL Danmarks Almene Boliger (Telefoninterview) Tue Eskildsen, uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser (Telefoninterview) Regionskonsulenter i Dansk Byggeri: Niels Tolstrup, Dansk Byggeri Steen Høygaard, Dansk Byggeri Peter Houmann Wagner, Dansk Byggeri Mads Peter Gede, Dansk Byggeri Karl Højhus Jeppesen, Dansk Byggeri 14

15 Redaktion: Helene Høj, projektmedarbejder i Dansk Byggeri Opsætning: Ditte Brøndum/Dansk Byggeri. Foto: Marie Holm Mathiasen. September

16 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon , September 2013

Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser

Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser 1 Indhold 3 Resume 3 Indledning 4 Hvad er en partnerskabsaftale? 4 Den klassiske partnerskabsaftale 5 Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser 2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, Tradium og Dansk Byggeri

Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, Tradium og Dansk Byggeri Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, Tradium og Dansk Byggeri Randers Kommune indgik i efteråret 2012 en partnerskabsaftale med Tradium og Dansk Byggeri. Formålet med aftalen var: Flere

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune.

Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune. Exnersgade 33. 6700 Esbjerg NOTAT Dato 25. april 2016 Sagsbehandler Kenneth Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune. Indledning

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. DREJEBOG - et arbejdsredskab i udvikling April 2013 Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING 2. PARTNERSKAB OM SOCIAL ANSVARLIGHED 3.

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

Partnerskabsaftale om praktikpladser

Partnerskabsaftale om praktikpladser Partnerskabsaftale om praktikpladser Til udmøntning af partnerskabsaftalen forpligter partnerne sig til denne handlingsplan Handlingsplan HVAD sætter vi i gang? HVILKE aktiviteter indgår? HVORNÅR gør vi

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Referat fra mødet i Erhverv- Innovation og Strategiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Erhverv- Innovation og Strategiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Erhverv- Innovation og Strategiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 26. november 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats

Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med.

I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med. I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med. Byg skaber lokale job og praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoverings projekter i de almene boligforeninger Byg

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Den nye Ungeenhed i Herlev kommune. - organisering, virke og mål

Den nye Ungeenhed i Herlev kommune. - organisering, virke og mål Den nye Ungeenhed i Herlev kommune - organisering, virke og mål Den brændende platform Udannelse er et af de vigtigste udgangspunkter for unge, der skal tage ansvar for deres eget liv og skabe en tilværelse,

Læs mere

95% målsætning. og erhvervslivets rolle

95% målsætning. og erhvervslivets rolle 95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune. Slutstatus

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune. Slutstatus Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: RCT Adm. & Service NOTATARK Hjørring, september 2015 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Slutstatus Partnerskabets

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre Byggeriets Industrilederuddannelse til dig der vil videre Skyd genvej til de nødvendige kompetencer Betonindustrien har mange mellemledere, som i det daglige tager store beslutninger, gennemfører forhandlinger

Læs mere

Velkommen til Workshop 3

Velkommen til Workshop 3 Velkommen til Workshop 3 Virksomhedskontakt og samspil mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Oplæg 1 Malene Barenholdt Götze, Københavns Kommune Oplæg 2 Peter Sinding Poulsen og Frode Fårup, Horsens

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Hjørring Kommune Dansk Byggeri EUC Nord

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Hjørring Kommune Dansk Byggeri EUC Nord Forpligtende partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune Dansk Byggeri EUC Nord Gældende i perioden 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem: Hjørring

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Start: 08 15. Slut: 12 15. Glostrup afdeling. Jesper Wiehe, Svend Åge Johansen, Peter Hermann Hansen, Jimmie Nielsen, Troels Pilemand

Start: 08 15. Slut: 12 15. Glostrup afdeling. Jesper Wiehe, Svend Åge Johansen, Peter Hermann Hansen, Jimmie Nielsen, Troels Pilemand Møde: Referat fra Lokalt uddannelsesudvalg struktør og brolægger d. 9.6.2009 Sted: Mødelokalet Glostrup Start: 08 15. Slut: 12 15. Glostrup afdeling Evt. noter Deltagere: Fra udvalget Fra skolen Ikke mødt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Flere og bedre praktikpladser - praktikpladskonsulentens nøglerolle Erik Knudsen

Flere og bedre praktikpladser - praktikpladskonsulentens nøglerolle Erik Knudsen Flere og bedre praktikpladser - praktikpladskonsulentens nøglerolle Erik Knudsen Fællessekretariat for uddannelser inden for Bygge & Anlægsområdet. Etableret 1. januar 2004 af: Det faglige Udvalg for Træfagenes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016. NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Erfaringsopsamling Projekt Flere praktikpladser

Erfaringsopsamling Projekt Flere praktikpladser Erfaringsopsamling Projekt Flere praktikpladser Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Introduktion til projekt Flere Praktikpladser Erfaringsopsamling Historik og dokumentliste Muligheder og barriere:

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Etablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice

Etablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice Arbejdsmarkedskontor Øst 25.oktober 2015 Etablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice Jobcentrene i Nordsjælland styrker

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem:

Partnerskabsaftale mellem: Partnerskabsaftale mellem: Dansk Industri Rybners Handelsgymnasiet Ribe - Esbjerg Kommune Indledning: Parterne bag denne aftale, ønsker et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge fra Esbjerg Kommune,

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere