! " # $ %& # ' " () * ())+

Transkript

1 ! " #$ %&# '" ()*())+

2 Titelblad Specialets titel: Skal det i ét eller flere ord? Model til analyse og oversættelse af nominal- komposita i tekniske tekster fra engelsk til dansk Engelsk titel: Nominal Compounding: Descriptive Model for the Analysis and Translation of Nominal Compounds in Technical Language from English to Danish Antal tegn: (ekskl. blanktegn,forside,indholdsfortegnelse,fodnoter,engelsk resume,litteraturliste og bilag) Afleveringsdato: 20. december 2007 Forfatter: Merete Kristine Hvas Drijver Vejleder: Birthe Mousten Uddannelse: Uddannelsessted: Institut: Cand.ling.merc. i engelsk, profilen tolk & translatør Aarhus School of Business, University of Aarhus Institut for Sprog og Erhvervskommunikation.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Metode og opbygning Teori og empiri Emneafgrænsning og begrebsdefinitioner Om nominalkomposita Definition & afgrænsning Definition af et kompositum Orddannelsesprocesserne Andre ordforbindelser, som er omfattet af specialet Nominalfraser bestående af substantiv + substantiv Skabsafledninger Ordforbindelser, som ikke er omfattet Neoklassiske komposita Samdannelser Teleskopord Reduplikativer Forskellige nominaliseringer Kompositummets bestanddele Leksikalisering og ad hoc-dannelse Leksikaliserede komposita Ad hoc-komposita Syntaktiske og semantiske relationer i nominalkomposita Syntaktisk klassificering ifølge Bauer Subordinative komposita Koordinative komposita Semantisk klassificering ifølge Levi Kompositummets flertydighed Kompakthed giver flertydighed Flere segmenteringsmuligheder Tvivl om en konstituents ordklasse Hvordan findes den rette betydning?...27

4 2.6 Ortografi Engelsk Sammenskrivning, særskrivning og bindestreg Konstituenternes form Dansk Sammenskrivning, særskrivning og bindestreg Fugeelementer, konsonantfordobling og synkope Konstituenternes form Hovedforskellene mellem engelsk og dansk Sammenfatning komposita Oversættelse af nominalkomposita i teknisk sprog Nominalkompositummets rolle i teknisk sprog Teknisk sprog Nominalstil Præmodifikation vs. postmodifikation Kategorisering vs. beskrivelse Kendt vs. ny information Oversættelse af nominalkomposita Forskellig brug af komposita i engelsk og dansk Nominalisering Præmodifikatorer Mulige forklaringer på forskellen Hvornår bevares kompositummet, og hvornår omskrives det? Forskellige bløde kriterier Omskrivning af præmodificerende, beskrivende substantiver Når kompositummet kan overføres til målsproget Når der findes et ækvivalent (leksikaliseret) kompositum Når et nyt kompositum dannes (ad hoc) Når omskrivning er nødvendig Omskrivning til postmodificeret konstruktion Omskrivning til anden type præmodificeret konstruktion Øvrige omskrivningskonstruktioner Sammenfatning

5 4 Model til analyse og oversættelse af nominalkomposita Del I: Analyse af engelsk nominalkompositum i kildetekst Kontekst Kompositumtype Segmentering Syntaks Semantik Ortografi Del II: Oversættelse til dansk Ækvivalent kompositum i dansk Dannelse af nyt kompositum i dansk Segmentering Syntaks Semantik Ortografi Omskrivning Oversættelse Sammenfatning Analyse og oversættelse af komposita fra udvalgt teknisk tekst Præsentation af empiri Analyse og oversættelse af 5 udvalgte nominalkomposita Kompositum 1: incubator internal temperature control setting Kompositum 2: mattress tray assembly base plate Kompositum 3: over- or under-voltage indication Kompositum 4: patient access porthole Kompositum 5: drip stand Delkonklusion Konklusion Abstract...8 Litteratur Bilag 1: Model til analyse og oversættelse af nominalkomposita Bilag 2: Epsicot Infant Incubator: User Manual Bilag 3: Samtlige nominalkomposita i Epsicot Infant Incubator: User Manual

6 1 Indledning 1.1 Problemformulering one does not translate a source text in a void [ ] but always according to a given skopos Hans J. Vermeer 1. Selv om denne specialeafhandling ikke skal beskæftige sig med skoposteori som sådan, er ovenstående citat af Vermeer et godt billede på specialets budskab på et meget overordnet plan. Nemlig den kendsgerning, at en måltekst bliver til for at udfylde en bestemt funktion, og at en oversætter derfor ikke blot kan oversætte mekanisk, men i hvert eneste af sine oversættelsesvalg må tage højde for måltekstens formål og om nødvendigt ændre, fjerne eller tilføje tekst. Et helt grundlæggende formål, der er fælles for næsten alle oversættelser uanset genre og teksttype, er at formidle kildetekstens indhold på et idiomatisk og flydende målsprog. En konsekvens af oversætterens bestræbelser for at opfylde dette formål er, at der eksempelvis normalt ændres på sætningsleddenes rækkefølge, fordi denne sjældent kan kopieres direkte fra kilde- til målsprog uden at resultere i en uidiomatisk tekst. Lige så vigtigt det er at arrangere sætningsled i en idiomatisk rækkefølge i målsproget, lige så væsentligt er det, at den interne struktur i hvert enkelt sætningsled fremstår idiomatisk. Eksempelvis må der ofte ændres på rækkefølgen af led, der indgår i en nominalfrase eller et nominalkompositum i kildesproget, for at målteksten kan leve op til kravet om at være idiomatisk. Netop nominalkomposita dannes og bruges ret forskelligt i engelsk og dansk og kan derfor nødvendiggøre forskellige ændringer, når der oversættes. Eksempelvis er det mere reglen end undtagelsen, at danske nominalkomposita sammenskrives, selv om engelske nominalkomposita almindeligvis særskrives. Ligeledes er det almindeligt, at man i dansk undgår lange nominalkomposita med fx fem eller flere led, selv om dette er ganske normalt i engelsk. Som Kjærgaard et al. 2 udtrykker det i en ganske ny artikel i Nyt fra Sprognævnet, kan det føre til monstrøst lange og vanskeligt læselige sammensætninger hvis oversættelsen slavisk kopierer den rækkefølge som ordene og orddelene har på engelsk, og oversætteren må for at skrive mundret og læseligt dansk tage stilling til, om kompositummet med fordel kan opløses. Kjærgaard et al. fortæller i deres artikel, at Sprognævnet modtager mange spørgsmål fra danske sprogbrugere om, hvordan komplekse nominalkomposita skal 1 18: : 1

7 dannes og skrives i dansk, og at en stor del af disse vanskelige komposita stammer fra engelsk fagsprog. At komposita fra engelsk fagsprog kan være vanskelige at oversætte til dansk, er ikke nogen overraskelse, da der i fagsproget, og i særdeleshed i teknisk sprog, ses en særlig høj forekomst af (lange) nominalkomposita. Dette skyldes nominalstilen, som er typisk for blandt andet tekniske fagtekster: Handlingen bæres primært af substantiver og komplekse nominalfraser, der holdes sammen af handlingsløse verber. Selv om engelske og danske tekniske tekster har dette karaktertræk til fælles, er lange komposita langt mere udbredt i engelsk teknisk sprog end i dansk. Følgelig, når en teknisk fagtekst oversættes fra engelsk til dansk og målet er en idiomatisk måltekst, må oversætteren gang på gang tage stilling til, om et givet kompositum skal gengives ved et tilsvarende dansk kompositum eller omskrives, og i givet fald finde frem til den bedst mulige omskrivningsløsning. I den proces, der finder sted, når et nominalkompositum oversættes fra engelsk til dansk, indgår en lang række overvejelser: Hvordan er det engelske kompositum dannet; dvs. hvad er sammenhængen mellem dets bestanddele? Hvordan vil et tilsvarende kompositum skulle dannes i dansk? Hvornår er det hensigtsmæssigt at danne et dansk kompositum, og hvornår er det nødvendigt at omskrive? Hvilke forskellige muligheder for omskrivning er der, hvilken af disse er den bedste, og hvorfor er den det? Det er denne analyse- og oversættelsesproces, jeg vil se nærmere på i denne specialeafhandling. At mit valg er faldet på netop dette specialeemne, skyldes ikke blot en stor personlig interesse for såvel nominalkomposita som oversættelse inden for teknisk fagsprog, men tillige den kendsgerning, at det er et forholdsvis uudforsket område. Der er ganske vist forsket meget og grundigt i dannelse og brug af nominalkomposita i engelsk, men her holder det også op. Litteraturen om danske nominalkomposita er langt mere overfladisk og begrænser sig i de fleste værker til at handle om ortografi. Ligeledes kan det sagtens lade sig gøre at finde teoretikere, der beskriver forskellene i brugen af nominalkomposita i engelske og danske tekniske tekster, men stort set ingen af dem giver sig i kast med at forklare de underliggende årsager eller kortlægge mulige oversættelsesstrategier. Endelig findes der et enkelt værk, der behandler emnet oversættelse af nominalkomposita mellem engelsk og dansk, men det fokuserer primært på oversættelse til engelsk og kommer således ikke omkring den problemstilling, at engelske komposita ofte er for lange til en direkte oversættelse. Status er altså, at ingen endnu har gjort grundigt rede for forskellene i dannelsen og brugen af nominalkomposita i engelske og danske tekniske tekster og samtidig systematiseret mulige strategier til oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk. Formålet med dette speciale er at lukke dette videnshul ved at opstille en deskriptiv model til analyse af engelske nominalkomposita i tekniske tekster samt til oversættelse af disse til dansk og derefter afprøve 7

8 modellen i praksis (ved på baggrund modellen at analysere og oversætte udvalgte nominalkomposita fra en teknisk tekst). Det er vigtigt at fremhæve, at ovennævnte model vil være deskriptiv og dermed ikke er ment som en præskriptiv tjekliste, som oversættere kan tage frem og følge minutiøst for hvert kompositum, der skal oversættes. Formålet med modellen er dels at illustrere, hvordan en oversætter analyserer et kompositum og derved opnår forståelse for dets opbygning, interne relationer og betydning, dels at beskrive de mange overvejelser, oversætteren må gøre sig, og de valg, der må foretages, inden den rette danske ækvivalent kan findes. Hvis mindre erfarne oversættere, der finder det vanskeligt at oversætte lange engelske komposita til dansk, vil kunne finde hjælp til deres oversættelsesarbejde ved at anvende ovennævnte model som en tjekliste og/eller inspirationskilde, er det naturligvis positivt, men modellen skal som udgangspunkt ikke betragtes som sådan. 1.2 Metode og opbygning Min model til analyse og oversættelse af nominalkomposita vil blive udarbejdet på følgende teoretiske grundlag: 1) For nøje at fastlægge, hvilken type ord der er omfattet af specialet og af min model, vil jeg først tilvejebringe en definition af begrebet nominalkompositum. Dette vil jeg gøre ud fra en vurdering af forskellige teoretikeres bud på en definition. 2) Dernæst vil jeg gøre rede for, hvordan nominalkomposita dannes i engelsk og dansk, herunder beskrive kompositummets interne syntaktiske og semantiske relationer og inhærente flertydighed. Jeg vil ligeledes foretage en komparativ analyse af engelske og danske ortografiske regler for nominalkomposita. Formålet med dette er at tilvejebringe en basis for de dele af min model, der vedrører dels analyse af de engelske nominalkomposita, dels dannelse af danske ækvivalente nominalkomposita. 3) For at tydeliggøre, hvorfor nominalkomposita i netop tekniske tekster er særligt interessante, og hvad der gør dem til en udfordring at oversætte, vil jeg beskrive mere detaljeret, hvilken rolle nominalkomposita spiller i teknisk fagsprog, og gøre rede for de forskelle, der er i brugen af nominalkomposita i henholdsvis engelske og danske tekniske tekster. 4) Endelig vil jeg gøre et forsøg på at opstille en række kriterier for, hvornår et nominalkompositum kan bevares i en dansk måltekst, og hvornår en omskrivning er mere hensigtsmæssig. Ligeledes vil jeg gennemgå forskellige omskrivningsmuligheder. Dette for at tilvejebringe et 8

9 teoretisk grundlag for oversætterens valg af strategi, når et nominalkompositum nødvendigvis må omskrives. Når dette teoretiske grundlag er lagt, vil modellen blive udarbejdet. Den vil være udformet som en lang række spørgsmål, som en oversætter er nødt til at tage stilling til i løbet af oversættelsesprocessen, når nominalkomposita i engelske tekniske tekster skal oversættes til dansk. Derpå vil jeg bruge modellen i praksis på en engelsksproget teknisk tekst i en tænkt oversættelsessituation. Dette gøres ved på baggrund af modellen at foretage en analyse af udvalgte nominalkomposita i kildeteksten og dernæst oversætte disse til dansk. Formålet med denne praktiske afprøvning er at finde frem til, hvorvidt modellen lever op til sit formål. 1.3 Teori og empiri Til kapitel 2, der udgør det teoretiske grundlag for analyse og dannelse af nominalkomposita, er samlet teori fra et forholdsvis stort antal litterære værker. Årsagen til dette er dels et ønske om at danne så nuanceret et billede af nominalkomposita som muligt, dels at de fleste af kilderne beskæftiger sig enten ganske overfladisk med emnet nominalkomposita eller udelukkende med et meget specifikt delemne, og at de derfor har måttet supplere hinanden. Den vigtigste kilde, der er anvendt til kapitel 2, er Laurie Bauer (178): The Grammar of Nominal Compounding with special reference to Danish, English and French. Dette værk repræsenterer en meget omhyggelig undersøgelse af nominalkomposita, der blandt andet opsummerer mange tidligere forfatteres teorier på ét sted, og desuden fokuserer det, som titlen siger, på forskellene mellem engelske og danske nominalkomposita. Alt dette gør den til en yderst relevant kilde i dette speciale. Bauer har noget at sige om stort set alle de emner, der er behandlet i kapitel 2, og hans bog er derfor anvendt i alle kapitlets dele. De øvrige hovedkilder, der er anvendt til kapitel 2, er: Quirk et al. (185): A Comprehensive Grammar of the English Language og Huddleston et al. (2002): The Cambridge Grammar of the English Language, som er anvendt primært i de afsnit, der vedrører definition, dannelse og ortografi af komposita i engelsk. Galberg Jacobsen et al. (2007): Dansk sprog: En grundbog, Christensen et al. (2005): Dansk grammatik og Alan et al. (15): Danish: A Comprehensive Grammar, som er anvendt primært til de afsnit, der vedrører definition og dannelse af komposita i dansk.

10 Levi (178): The Syntax and Semantics of Complex Nominals og Ørsnes (16): At danne og forstå sammensatte ord, der er anvendt til afsnittet om semantiske relationer i nominalkomposita. Dansk Sprognævn (2001): Retskrivningsordbogen og Kürschner (2005): Yngling-e-land-shold-s-mål-manden og hans hold-kammerater er land-s-mænd, der er anvendt primært til afsnittet om danske kompositas ortografi. Til kapitel 3, der udgør det teoretiske grundlag for oversættelse af nominalkomposita, er som hovedkilder anvendt Varantola (184): On Noun Phrase Structures in Engineering English og Mousten (2005): Communicating in English for science and technology, der begge beskæftiger sig med nominalstil i tekniske tekster, samt Kragh (15): Linguistic Aspects of Technical Language, der ligeledes beskæftiger sig med nominalstil i teknisk sprog og samtidig giver en gennemgang af forskellene i brugen af nominalkomposita i engelsk og dansk teknisk fagsprog. Som empiri til den praktiske afprøvning af analyse- og oversættelsesmodellen er valgt en enkelt engelsksproget teknisk tekst. Det skønnes ikke nødvendigt at have forskellige fagområder og tekstgenrer repræsenteret i det empiriske materiale, da dannelsen af nominalkomposita og de oversættelsesvanskeligheder, der kan være forbundet hermed, er uafhængige af fagområde og genre. Én tekst anses derfor som tilstrækkelig. Den valgte tekst er en brugervejledning på 34 sider fra en sydafrikansk virksomhed. Den er valgt, fordi den er et typisk eksempel på en kildetekst, man kan komme ud for som professionel oversætter, og fordi den ligeledes er et godt eksempel på en teknisk fagtekst, der har de stilmæssige særtræk, som er kendetegnende for denne type tekster. Teksten indeholder i alt 33 forskellige nominalkomposita, hvoraf fem er blevet udvalgt til analyse og oversættelse. Brugervejledningen vil blive nærmere præsenteret i afsnit 5.1 og de udvalgte nominalkomposita i afsnit Emneafgrænsning og begrebsdefinitioner Der kan dannes komposita inden for næsten alle ordklasser, men emnet for dette speciale er udelukkende de komposita, der i en sætning har funktion som substantiver, dvs. nominalkomposita. Gennem hele specialet, hvor ordet kompositum er anvendt, menes der således nominalkompositum, medmindre andet er anført. I afsnit 2.1 Definition og afgrænsning vil begrebet kompositum nøje blive defineret. Der findes en række ordforbindelser, som ligner nominalkomposita, men som ikke nødvendigvis er det, og derfor vil der i afsnit 2.1 tillige blive gjort rede for, hvilke af disse der er omfattet af dette speciale, og hvilke der ikke er omfattet. 10

11 Jeg vil i specialet benytte mig fortrinsvis af latinske grammatiske betegnelser, også i de tilfælde, hvor Dansk Sprognævn 1 anbefaler en tilsvarende dansk betegnelse. Eksempelvis bruger jeg betegnelsen kompositum, selv om Sprognævnet anbefaler betegnelsen sammensætning. Det skønnes ikke nødvendigt at medtage en liste over anvendte betegnelser, da en indgående grammatisk indsigt er forudsat hos læserne af dette speciale. I specialet er anvendt følgende forkortelser (i alfabetisk rækkefølge): adj. der. DK eks. komp. nom.ag. præp. sb. UK vb. vb.sb. adjektiv derivativ dansk eksempel kompositum nomen agentis præposition substantiv engelsk verbum verbalsubstantiv

12 2 Om nominalkomposita Under gennemgangen af de litterære værker, jeg har valgt som kilder til dette kapitel, stod det ret hurtigt klart, at det ville være nødvendigt at bruge en del plads på at definere begrebet kompositum. Det har nemlig vist sig, at teoretikerne langt fra er enige om en skarp definition, og som følge heraf findes der en række ordforbindelser, der af nogle teoretikere betragtes som komposita, mens de af andre bliver udelukket som værende komposita eller slet ikke nævnes. Jeg vil derfor som det første i dette kapitel (i afsnit 2.1) fastlægge den definition af et kompositum, jeg vil anvende som udgangspunkt i dette speciale, samt gennemgå de nævnte grænsetilfælde og slå fast, hvorvidt jeg i specialet vil betragte disse som komposita eller ej. En sådan skarp opridsning er en forudsætning for resten af specialet. I afsnittene 2.2 til 2.6 vil jeg sætte begrebet nominalkomposita under luppen: Hvad består de af? Hvilke syntaktiske kategorier kan indgå i dem? Hvordan hænger deres bestanddele sammen indbyrdes semantisk såvel som ortografisk? Disse og flere spørgsmål vil blive besvaret for såvel engelske som danske nominalkompositas vedkommende. Svarene vil danne det teoretiske grundlag for de dele af kapitel 4 s model, der omhandler henholdsvis analyse af et engelsk kompositum og dannelse af et ækvivalent kompositum i dansk. 2.1 Definition & afgrænsning Definition af et kompositum Der er hos teoretikerne blevet gjort mange forsøg på at definere et kompositum, men det er tilsyneladende ikke nogen nem opgave, da teoretikerne langtfra er enige. Langt størstedelen 1 af de kilder, som er anvendt til dette kapitel, fremsætter dog en definition, der er en variation over temaet et kompositum er en enhed, der består af mere end én stamme og har status som ét ord. Begrebet stamme, som er anvendt i denne definition, er ifølge Dansk Sprognævn 2 den del af et ord der ikke er en bøjningsendelse, og Sprognævnet tilføjer, at en stamme også kan være en sammensætning eller afledning der indgår som del af en afledning. Jeg ser således to problemer med brugen af begrebet stamme i ovennævnte definition af et kompositum: 1 Fx Quirk et al. (185: 1567), Huddleston et al. (2002: 1644), Galberg Jacobsen et al. (2007: 2), Christensen et al. (2005: 42), Alan et al. (15: 541) 2 16: 52 12

13 1) Definitionen udelukker de komposita, hvis konstituent(er) udgør mere end blot en stamme. Eksempler på ordforbindelser, der således ikke er dækket af definitionen, er danske ordforbindelser, hvis ene bestanddel er et verbum i infinitiv (fx gravemaskine), engelske og danske ordforbindelser, der indeholder et substantiv bøjet i pluralis (fx spare parts list, blomstergødning), og endelig de få ordforbindelser i dansk, der indeholder et bøjet adjektiv (fx nytår, småsten, gulerod). 2) Definitionen udelukker ligeledes de ordforbindelser, hvis ene bestanddel udgøres af en frase. Eksempelvis kan den ene bestanddel i en ordforbindelse udgøres af en nominalfrase (fx allemandseje), en imperativsætning (fx gåhjemmøde, do-it-yourself store) eller en infinitivsætning (fx folde ud-pige). Bauer 1 bruger da heller ikke begrebet stamme i sin definition, men derimod begrebet leksem: Ifølge ham er et kompositum en enhed, der er dannet af to leksemer, der til sammen optræder som ét leksem. Han er dog i øvrigt af den mening, at det er umuligt at definere begrebet kompositum præcist, og omtaler således sin definition som en arbejdsdefinition, fordi der findes komposita, der ikke er omfattet af den (se herom nedenfor). Ikke desto mindre eliminerer hans brug af begrebet leksem begge de problemer, som opstår i forbindelse med brugen af begrebet stamme: Dansk Fremmedordbog 2 definerer et leksem som ordet anskuet som en abstrakt leksikalsk størrelse, dvs. som en type [ ] der manifesteres af de konkrete eksemplarer (forekomster) af typen [ ]. Med andre ord er bøjede former af et ord alle sammen forskellige forekomster af ét leksem og udgør altså også selv leksemer. Derudover kan man læse i Fremmedordbogen, at et leksem også kan være en ordforbindelse der på samme måde som et ord udgør en selvstændig leksikalsk enhed (fx flyvende tallerken, røde hunde). Dette kan tolkes således, at fraser ligeledes kan optræde som leksemer. Følgelig omfatter Bauers definition med begrebet leksem de ordforbindelser, som er udelukket fra definitionen med begrebet stamme. Bauers definition må således siges at være en bedre definition end den, der optræder i mine øvrige kilder. Den eneste svaghed ved Bauers definition er, at den udelukker ordforbindelser, hvis ene bestanddel ikke eksisterer som selvstændigt ord og derfor ikke kan siges at være et leksem (fx tyttebær, blomkål, cobweb). Disse såkaldte tyttebærmorfemer er ofte af fremmed oprindelse eller stammer fra så gammel tid, at deres betydning er gået tabt. De har dog i deres oprindelsessprog, eller dengang de 1 Bauer 178: 54 2 Hårbøl et al. 1:

14 blev dannet, udgjort selvstændige ord og har således engang har været leksemer, og jeg anser derfor Bauers forbehold som værende uden betydning. I dette speciale tager jeg derfor udgangspunkt i Bauers definition: Et kompositum er en enhed, der er dannet af to leksemer, der til sammen optræder som ét leksem Orddannelsesprocesserne For at kunne skelne mellem komposita og andre komplekse ord (hvilket jeg vil gøre i afsnit og 2.1.4) er det vigtigt at kende til de forskellige processer, hvorved der dannes nye ord i et sprog. Orddannelse sker enten ved derivation, komposition eller konversion: Ved derivation sættes en stamme sammen med et derivativ, hvilket resulterer i et derivat. Eks.: DK atom [sb.] + -isk [der.] = atomisk [adj.] UK nourish [vb.] + -ment [der.] = nourishment [sb.]. Ved komposition sættes to (eller flere) leksemer sammen til ét leksem, hvorved der opstår et kompositum. Eks.: DK højtryk [sb.] + renser [sb.] = højtryksrenser [sb.] UK vending [vb.sb.] + machine [sb.] = vending machine [sb.]. Ved konversion skifter et ord (eller nærmere betegnet dets stamme) ordklasse, uden at der anvendes derivativer. Eks.: DK ringe [vb.] ring [sb.] (giv mig et ring) UK elbow [sb.] elbow [vb.] (elbow one s way out). I dette speciale fokuseres der naturligvis på processen komposition, og som nævnt i afsnit 1.4 begrænser specialet sig til at handle om substantiviske komposita, de såkaldte nominalkomposita Andre ordforbindelser, som er omfattet af specialet Selv med en god definition kan det være svært at afgrænse begrebet kompositum præcist. Der findes en række ordforbindelser, som ligner komposita, men som ifølge visse teoretikere ikke er det alligevel, og der findes nogle, som teoretikerne er uenige om. Nedenfor vil de typer blive gennemgået, som i dette speciale betragtes som komposita Nominalfraser bestående af substantiv + substantiv I engelsk er ikke alle ordforbindelser, der består af substantiv + substantiv, komposita. To substantiver kan eksempelvis optræde sammen i en nominalfrase, hvor det ene substantiv (adleddet) funge- 14

15 rer som modifikator for det andet (kerneleddet). Fordi mange komposita særskrives i engelsk, kan det være umuligt alene ud fra ortografien at afgøre, om en given ordforbindelse er et kompositum eller en nominalfrase. Quirk et al. 1 giver følgende illustrerende eksempel på forskellen mellem nominalfraser og komposita: office furniture (udtalt med hovedtryk på kerneleddet) betyder furniture that will be used in offices. Det første substantiv beskriver det andet, og ordforbindelsen udgør ikke nogen samlet enhed. office furniture (udtalt med hovedtryk på adleddet) betyder furniture of a kind designed specifically for office use. Det første substantiv kategoriserer det andet, og ordforbindelsen udgør én leksikalsk enhed og er således et kompositum. I dette speciale vil nominalfraser af typen substantiv + substantiv imidlertid blive betragtet som værende komposita, og dette er der to årsager til: For det første vil sådanne nominalfraser i dansk altid udgøre komposita, og for det andet er denne type ordforbindelse særligt interessant i en oversættelsessituation, hvilket vil blive uddybet i afsnit Skabsafledninger Jarvad 2 har valgt at betragte en bestemt type komposita som derivater og har givet dem betegnelsen skabsafledninger. Det er ord, som er dannet ved brug af det, hun kalder skabsaffikser. Disse definerer hun som frie affikser, som er stærkt produktive, som har en billedlig, indskrænket, degenereret eller vagere betydning end når de optræder som en fri rod, og betydningen angiver en retning eller tendens til det som leksemet betyder. Som eksempler nævner Jarvad ord med -venlig, -syndrom, -effekt, skabs-, kult-, -pleje, amatør- osv. Jeg ser ikke nogen grund til at betragte denne type ord som derivater og vil derfor i dette speciale anse dem for komposita Ordforbindelser, som ikke er omfattet Nedenfor vil de ordforbindelser blive gennemgået, som i dette speciale ikke betragtes som komposita : : 223, 226 ff 15

16 Neoklassiske komposita De såkaldte neoklassiske komposita er ordforbindelser, der indeholder en eller flere orddele af græsk eller latinsk oprindelse. Eksempler på neoklassiske komposita er elektromagnet, speedometer, astronaut, termostat. Jarvad 1 kalder disse ord kryptosammensætninger og de græske/latinske orddele kryptorødder. Jeg vil anvende betegnelsen kryptorødder her, da der ikke ellers synes at eksistere en entydig dansk betegnelse for netop denne type orddel. Der er det særlige ved kryptorødder, at de hverken kan betegnes som leksemer (fordi de er bundne morfemer; dvs. de kan ikke stå alene som selvstændige ord), eller som affikser (fordi to affikser ikke kan sættes sammen til et ord uden at have en stamme at hæfte sig fast på). Og neoklassiske komposita kan netop bestå af to (eller flere) kryptorødder uden andet lim imellem sig end en eventuel fugevokal. Disse omstændigheder gør det vanskeligt at afgøre, om neoklassiske komposita er dannet ved komposition eller derivation. Egentlig synes de at være dannet ved deres helt egen, særlige proces. Dette antydes faktisk også af Bauer 2, som afviser at anvende betegnelsen komposita om denne type ord. Ud over Bauer er Jarvad den eneste af mine kilder, der klassificerer neoklassiske komposita som en gruppe helt for sig selv. De øvrige af mine kilder 3, som behandler denne ordtype, anser dem på trods af ovenstående problematik for komposita. Dette vil ikke være tilfældet i dette speciale Samdannelser Dansk Sprognævn 4 og enkelte danske teoretikere skelner mellem komposita og samdannelser, men er tilsyneladende ikke helt enige om, hvad en samdannelse er. Sprognævnet og Galberg Jacobsen et al. 5 beskriver en samdannelse som et derivat dannet af et kompositum, der ikke findes som selvstændigt ord, fx rengøring (= rengøre + -ing). Alan et al. 6 omtaler en gruppe ord (dog uden at give dem nogen specifik betegnelse), der som den ene hovedbestanddel har et derivat, der ikke eksisterer som et selvstændigt ord, fx dobbeltdækker (dobbelt + dækker). Forfatterne er altså uenige om, hvilken orddannelsesproces der har fundet sted først, komposition eller derivation: er ordet rengøring fx dannet ved hjælp af ren + gøring eller ved hjælp af rengøre + -ing? 1 15: 222 ff 2 178: 47 3 Huddleston et al. (2002: 1661 ff), Christensen et al. (2005: 38), Alan et al. (15: 533) 4 16: 4 5 Galberg Jacobsen et al. 2007: 3 f 6 15: 54 16

17 Umiddelbart finder jeg det mest indlysende, at en samdannelse er dannet ved derivation; blot er der hverken tale om derivation af et kompositum eller et verbum, men derimod af en hel verbalfrase (at gøre rent rengøring). Et tilsvarende eksempel er ordet samdannelse (at danne sammen samdannelse). Det, der adskiller samdannelser fra komposita, er, at den ene hovedbestanddel ikke kan eksistere som et selvstændigt ord. Hverken gøring eller sam udgør et leksem, og ordforbindelser som rengøring og samdannelse er derfor ikke komposita. Ordforbindelser som tobaksrygning og bådbyggeri er derimod komposita, selv om de også er dannet ved derivation af en verbalfrase (at ryge tobak, at bygge både), dette fordi begge deres bestanddele kan eksistere som selvstændige ord og således udgør leksemer. Samdannelser vil således ikke blive behandlet som komposita i dette speciale Teleskopord Teleskopord er ord, der er dannet af to eller flere leksemer, hvoraf det ene eller flere er forkortet, som regel på det sted, hvor leksemerne mødes. Teleskopord forekommer hyppigt i engelsk (fx paratroops, telebanking, motel) og ses også i dansk (fx tomoffel, ellert). Huddleston et al. 1 mener, at de teleskopord, hvor det ene leksem stadig er intakt, kan betragtes som komposita. Denne holdning deles ikke i dette speciale Reduplikativer Reduplikativer er ordforbindelser, hvis dannelse udelukkende er fonologisk betinget. Et reduplikativs bestanddele er næsten identiske, med kun en enkelt konsonant eller vokal, der varierer. Eksempler på reduplikativer er boogie-woogie, pingpong, helter-skelter. Quirk et al. 2 og Huddleston et al. 3 klassificerer dem som komposita, mens Bauer 4 mener det modsatte. I dette speciale vil reduplikativer ikke blive behandlet Forskellige nominaliseringer Ordforbindelser af typen make-up, by-pass, get-together bliver af Bauer 5 behandlet som eksocentriske komposita (se herom i afsnit 2.4.1). Ligeledes betragtes ord af typen has-been og wannabe : 1636 ff 2 185: 157 f : : : 167 f, 2006:

18 af Huddleston et al. 1 som komposita. Endelig behandler Bauer 2 ord, der udgøres 100 % af en imperativsætning (fx forget-me-not, et farvel), som komposita. Disse tre typer ord vil i dette speciale ikke blive betragtet som komposita, idet de snarere synes dannet henholdsvis ved nominalisering af verbalfraser og ved konversion. 2.2 Kompositummets bestanddele Et kompositum kan som hovedregel altid deles i to hovedbestanddele, som kaldes dets umiddelbare konstituenter. De umiddelbare konstituenter indgår normalt i et underordningsforhold, hvor andenkonstituenten er kerneled og førstekonstituenten er adled. Dette er hovedreglen i både engelsk og dansk. Der ses dog enkelte komposita, hvor førstekonstituenten er kerneled, ligesom der også findes komposita med sidestillede konstituenter (de såkaldte koordinative komposita, se afsnit ). Komposition er en rekursiv proces, idet hver konstituent selv kan være et kompositum, som igen kan være komposita, osv. Mange komposita kan derfor segmenteres på flere niveauer og på hvert niveau deles i to umiddelbare konstituenter. Det er ikke altid let at segmentere et kompositum, hvilket kan vanskeliggøre en eventuel oversættelse. Denne problemstilling vil blive behandlet i afsnit Leksikalisering og ad hoc-dannelse Leksikaliserede komposita Komposition er en særdeles produktiv orddannelsesproces, idet brugerne af et sprog til stadighed kan danne helt nye komposita, som umiddelbart vil blive forstået af andre sprogbrugere. En stor del af et sprogs komposita er dog enten stærkt eller svagt leksikaliserede og har således en allerede nøje fastlagt betydning. Når et kompositum er stærkt leksikaliseret, kan man ikke længere udlede dets betydning af de enkelte konstituenters betydning. Dette skyldes normalt, at kompositummet er dannet for så lang tid siden, at en del af dets betydning er gået tabt 3. Eksempler på stærkt leksikaliserede komposita er Eks.: DK gummiged, mariehøne, tegnebog UK blackmail, shortbread, hedgehog : : Bauer 178: 74 18

19 Når et kompositum er svagt leksikaliseret, kan man godt udlede dets betydning af de enkelte konstituenters betydning, men kompositummet har med tiden fået så etableret en betydning, at andre mulige fortolkninger udelukkes. Eksempler på svagt leksikaliserede komposita er Eks.: DK hundekiks (kan kun betyde kiks til hunde, ikke fx kiks lavet af hund) UK dishwasher (kan kun betyde machine that washes dishes, ikke fx man who washes dishes). Leksikaliserede komposita vil meget ofte optræde som opslagsord i ordbøger Ad hoc-komposita Ud over de leksikaliserede komposita findes der et nærmest uendeligt og stadigt voksende antal komposita, som endnu ikke er så etablerede i sproget, at deres betydning ligger fast. Dette skyldes, at sprogbrugerne til stadighed danner nye komposita ad hoc, når de mangler et ord til at betegne en genstand eller et begreb i verden. I dette speciale vil disse ikke-leksikaliserede komposita blive betegnet ad hoc-komposita. Et kendetegn ved ad hoc-komposita er, at de isoleret set er flertydige eller vage, og at deres betydning derfor må udledes af den kontekst, de indgår i (årsagerne til deres flertydighed vil blive uddybet i afsnit 2.5). Ad hoc-komposita vil kun sjældent optræde som opslagsord i ordbøger, og når de gør det, må det antages, at de er på vej til at blive leksikaliseret. Eksempler på ad hoc-komposita er Eks.: DK vådrumsløsning (termen er fundet i en brochure 1, hvor den bruges om en sammensætning af produkter til etablering af en vandtæt membran i vådrum inden opsætning af fliser, hvilket er umuligt at udlede, når kompositummet står uden for sin kontekst) UK cleaning tools (termen er fundet på en hjemmeside 2, hvor den bruges om udstyr på en mejetærsker til rensning af afgrøden efter høst, hvilket ligeledes er umuligt at udlede ud fra kompositummet alene). Når ad hoc-komposita er så uetablerede i sproget, betyder det, at oversætteren ikke kan finde hjælp i ordbøgerne, men må ty til andre metoder til at finde frem til målsprogsækvivalenter. 1 fra maxit a.s, se litteraturliste 2 tilhørende AGCO Corporation, se litteraturliste 1

20 Da dette speciale er skrevet ud fra en oversættelsestilgang, er ad hoc-komposita mest interessante, og undersøgelsen i dette speciale vil derfor primært fokusere på ad hoc-komposita og kun i mindre omfang medtage svagt leksikaliserede komposita. Stærkt leksikaliserede komposita vil ikke blive behandlet yderligere. 2.4 Syntaktiske og semantiske relationer i nominalkomposita I en oversættelsessituation er det ikke blot essentielt at analysere et kompositum i dets bestanddele; det er også nødvendigt at forstå disse bestanddeles indbyrdes syntaktiske og semantiske relationer. Dette har stor betydning for oversætterens forståelse af det givne kompositum og for valg af oversættelsesstrategi. Mange teoretikere 1 bruger forholdsmæssigt megen plads på at klassificere nominalkomposita efter enten syntaktiske eller semantiske kriterier (eller en blanding af begge dele). I dette speciale er valgt Bauers 2 overordnede inddeling i endocentriske og eksocentriske komposita samt hans underinddeling i syntaktiske kategorier, fordi det er en overskuelig og rimelig konsekvent model. Til analyse af de semantiske relationer i komposita er valgt Levis 3 model, der af andre kilder betragtes som en af de mest systematiske klassifikationer. Hvor intet andet er angivet, gælder klassificeringer af komposita i afsnit 2.4 såvel engelsk som dansk Syntaktisk klassificering ifølge Bauer Som nævnt opdeler Bauer 4 nominalkomposita i to overordnede klasser: endocentriske og eksocentriske. Endocentriske komposita er hyponymer for deres kerneled. Eksempelvis er dyrlæge et underbegreb for læge, og shower cabin er et underbegreb for cabin. Endocentriske komposita kan underopdeles i subordinative og koordinative komposita, hvilket vil blive behandlet nærmere nedenfor. Eksocentriske komposita er ikke hyponymer for deres kerneled. Eksempelvis er silkehale ikke et underbegreb for hale, ligesom redskin ikke er et underbegreb for skin. Disse komposita beskriver i stedet en egenskab, som er karakteristisk for den person eller det dyr, de betegner. En anden, ofte 1 Fx Bauer (178), Levi (178), Huddleston et al. (2002), Quirk et al. (185) og Alan et al. (15) : : 76 f 4 178: 13 20

21 anvendt betegnelse for eksocentriske komposita er bahuvrihi-komposita. Andre eksempler på eksocentriske komposita er Eks.: DK krokodillenæb, silkehale, vendekåbe UK redwing, birdbrain, scarecrow. Eksocentriske komposita er normalt stærkt leksikaliserede og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i dette speciale Subordinative komposita Gruppen af endocentriske komposita består af to typer: subordinative komposita, som udgør langt størstedelen, og koordinative komposita. At et kompositum er subordinativt, betyder, at dets umiddelbare konstituenter indgår i et underordningsforhold, hvor den ene konstituent optræder som kerneled og den anden som adled. Såvel i engelsk som dansk er kerneleddet normalt andenkonstituenten. Bauer 1 opdeler subordinative komposita i ni forskellige syntaktiske typer, som er oplistet nedenfor. Derudover skal nævnes yderligere tre typer, som jeg mener mangler på Bauers liste. Grupperne er som følger: 1) Adjektiv + substantiv: Eks.: DK blåsyre, digitaludstyr, finpartikel UK blacksmith, electrical engineer, remote control. 2) Substantiv + substantiv: Eks.: DK lysstofrør, opdagelsesrejsende, lystbådehavn UK user manual, doll s house, skyline. 3) Verbum + substantiv: Eks.: DK smørenippel, drivaksel, hængekøje UK pull rod, rattlesnake, shrink film. 1 Bauer 178: 105 ff 21

22 4) Substantiv + verbum. Ifølge Bauer 1 eksisterer denne type komposita ikke i dansk, men hvis andenkonstituenterne i Bauers eksempler fra engelsk (nedenfor) er verber og ikke substantiver dannet ved konversion, så må det samme være tilfældet i nedenstående eksempler fra dansk: Eks.: DK fliseklæb, hjemmebag, myrekryb UK sunshine, nose-bleed. 5) Komposita, hvis andenkonstituent er en nomen agentis med derivativet -er, -or eller (i dansk) -ant. Her mangler Bauer at tilføje ord med det danske derivativ -ør: Eks.: DK båndtransportør, lastvognsfabrikant, varmeveksler UK voltmeter, shock absorber, roller conveyor. Denne gruppe overlapper nogle af de andre grupper, idet den er dannet efter et semantisk kriterium. 6) Pronomen + substantiv. Her nævner Bauer kun komposita med personlige pronominer i tredje person, men der kan også anvendes andre pronominer: Eks.: DK jegroman, hanstik, selvhjælp UK she-wolf, I-narrator, self-adjustment. 7) Adverbium + substantiv: Eks.: DK efterbehandling, forplov, ikkeryger UK after-effect, outpost, nonmetal. Bauer 2 klassificerer ord som fremgang som komposita efter modellen adverbium + substantiv, men jeg finder det mere nærliggende, at der er tale om nominaliserede verbalfraser (samdannelser). 8) Præposition + substantiv: Eks.: DK mellemstykke, underlag, førbillede UK undercarriage, overfrequency, near-accident. Også denne type komposita skal man passe på ikke at forveksle med samdannelser, som fx påsmøring. 1 Bauer 178: :

23 ) Komposita, der indeholder en frase: Eks.: DK gør det selv-metode, toetageshus, folde ud-pige UK do-it-yourself store, four-wheel drive, over-the-counter drug. I denne gruppe anbringer Bauer 1 også komposita, der udgøres udelukkende af en imperativsætning, men denne ordtype vil som nævnt i afsnit ikke blive betragtet som komposita her. Det skal bemærkes, at disse frasekomposita overlapper den type, som af Dansk Sprognævn 2 kaldes gruppesammensætninger (se afsnit ). Ud over Bauers ni syntaktiske grupper skal følgende tre grupper nævnes: 10) Numerale + substantiv 3 : Eks.: DK tiår, femogtyveøre, syttenhundredetallet UK sixpack, eightball, hundredweight. 11) Komposita, der indeholder et proprium 4 : Eks.: DK Silkeborgsøerne, Hviderusland, danmarkshistorie UK London bus, Allen key, Mount Everest. 12) Interjektion + substantiv: Eks.: DK hovsaløsning, jasiger, nejstemme UK oops moment, yes-man, no vote. Endelig skal det nævnes, at komposita også kan indeholde symboler, enkeltbogstaver, forkortelser eller en kombination af tal og bogstaver. Eks.: DK %-sats, MKSA-system, 12V/30A-batterilader UK X mark, NOx emission, ±10V output : : Alan et al. 15: 541 ff 4 Dansk Sprognævn 2001: 640 f 23

24 Koordinative komposita Komposita, hvis umiddelbare konstituenter er sideordnede, kaldes koordinative. Denne type komposita ses i enkelte tilfælde at indeholde mere end to umiddelbare konstituenter. Eks.: DK Lolland-Falster, køkken-alrum, jæger-samler UK secretary-treasurer, Metro-Goldwyn-Mayer, refrigerator-freezer Semantisk klassificering ifølge Levi Som tidligere nævnt er komposita ofte flertydige. Dette skyldes til dels, at der under kompositummets ortografiske og syntaktiske overflade kan ligge flere forskellige semantiske fortolkninger. Eksempelvis er det ikke muligt at udlede af konstituenterne i filter cleaning system, om der er tale om et system til rensning af filtre eller et rensesystem, der fungerer ved hjælp af filtre (her ses det endvidere, at flertydigheden opstår allerede i kompositummets segmentering, hvilket vil blive behandlet nærmere i afsnit 2.5.2). Det er essentielt for en oversætter at nå frem til den rette fortolkning af den underliggende semantiske relation, idet forskellige semantiske fortolkninger normalt betyder, at der er forskellige målsprogsækvivalenter. Mange teoretikere har forsøgt at afdække de mulige semantiske relationer, der kan være mellem konstituenterne i et kompositum, og at klassificere kompositaene herefter. En af de mest systematiske af disse klassificeringer er ifølge Ørsnes 1 foretaget af Levi 2, der inddeler nominalkomposita (primært af typen substantiv + substantiv) i ni grupper, som hun betegner med det ord (i de fleste tilfælde et verbum), der antages at betegne den semantiske relation: 1) FORÅRSAGE (cause): Relationen mellem konstituenterne er kausativ. Den forårsagende konstituent kan være enten kerneleddet eller adleddet. Eks.: DK blødgøringsmiddel, feberkrampe, aidsvirus UK tear gas, malaria mosquito, disease germ. 2) HAVE (have): Relationen mellem konstituenterne er possessiv. Det kan være kerneleddet, der besidder adleddet, eller omvendt. Eks.: DK bropille, kommodeskuffe, vingemøtrik UK government land, picture book, apple cake. 1 16: : 76 f 24

25 3) LAVE/UDGØRE (make): Relationen er enten produktiv eller kompositorisk. Det er enten kerneleddet, der producerer adleddet, eller adleddet, der udgør/konstituerer kerneleddet. Eks.: DK kaffemaskine, betonelement, glasvæv UK honey bee, snowball, molecular chain. 4) BRUGE (use): Relationen mellem konstituenterne er instrumental. Adleddet fungerer som instrument for kerneleddet. Eks.: DK trykkoger, halmfyr, olielampe UK steam iron, diesel engine, high pressure cleaner. 5) VÆRE (be): Relationen mellem konstituenterne sætter lighedstegn mellem adleddet og kerneleddet. Eks.: DK fladskærm, mellemlagsmembran, rundsav UK blackbird, widescreen, toy car. 6) I (in): Relationen mellem konstituenterne er enten tidsmæssig eller stedlig. Det er normalt kerneleddet, der finder sted eller befinder sig i/på adleddet, men det modsatte ses også. Eks.: DK morgenmad, kældervæg, jernbeton UK road movement, front plate, Christmas tree. 7) BEREGNET TIL (for): Relationen mellem konstituenterne beskriver et formål. Det er normalt kerneleddet, der er beregnet til adleddet. Eks.: DK fugtisoleringsprogram, vandtank, støttemur UK replacement part, threshing machine, note paper. 8) FRA (from): Relationen mellem konstituenterne beskriver oprindelse. Adleddet angiver, hvor kerneleddet stammer fra. Eks.: DK forskningsresultat, jordfugt, samsøkartofler UK olive oil, solar energy, test-tube baby. ) VEDRØRE (about): Relationen mellem konstituenterne beskriver et emne. Adleddet angiver, hvad kerneleddet handler om. Eks.: DK EU-debat, sikkerhedsmøde, produktbeskrivelse UK tax law, price war, criminal policy. 25

26 Som både Ørsnes 1 og Bauer 2 skriver, vil en liste over mulige semantiske relationer i komposita aldrig være udtømmende. Der vil altid være komposita, som ikke kan placeres i nogen af kategorierne, eller som vil kunne placeres i flere forskellige. Men ikke desto mindre er det vigtigt for en oversætter at være vidende om, at relationerne kan være mange, og jeg anser ovenstående liste af Levi som et godt udgangspunkt for en analyse. 2.5 Kompositummets flertydighed Det sker, at et kompositum ikke umiddelbart kan forstås, selv om man forstår dets bestanddele. Dette skyldes, at kompositummet er vagt eller flertydigt. Som nævnt i afsnit kan der under dets overflade ligge flere forskellige semantiske fortolkninger, hvilket kan gøre det svært eller umuligt at udlede den tilsigtede betydning. I dette afsnit vil blive gennemgået tre måder, hvorpå komposita kan være flertydige eller vage. Det er vigtigt for en oversætter at være bevidst om disse forskellige muligheder for misfortolkning, da en forkert fortolkning kan resultere i fejloversættelse Kompakthed giver flertydighed Et kompositum er en kompakt måde at udtrykke noget på, som ved omskrivning ville udgøre en længere nominalfrase. Kompaktheden tilslører altså den semantiske relation mellem konstituenterne, og et kompositum er således normalt mindre eksplicit end en tilsvarende parafrase. Ørsnes 3 nævner eksemplet tunfiskefingre, der eksempelvis kan betyde både fingre, der lugter af tunfisk; fingre, der er snavset til af tunfisk; fingre, der sidder på en tunfisk; fingre, der ligner tunfisk, og fingre, der er lavet af tunfisk. Tilsvarende er det ofte umuligt at udlede, hvilket antal elementer førstekonstituenten betegner, fordi denne sjældent er bøjet i tal. Eksempelvis fremgår det ikke af kompositummet inlet water temperature, om der er tale om én eller flere inlets. Når det af forskellige årsager ikke er hensigtsmæssigt at oversætte et kompositum med et ækvivalent kompositum på målsproget, men man i stedet må omskrive det til fx et postmodificeret substantiv eller anden længere parafrase, kan den ovenfor beskrevne flertydighed og/eller vaghed give anledning til problemer. Målsprogsækvivalenten skal jo i så fald være mere eksplicit end det komposi- 1 16: : 57 ff 3 16: 28 f 26

27 tum, der optræder i kildeteksten, og det er således oversætterens opgave at udlede betydninger af kildeteksten, som ikke nødvendigvis fremgår Flere segmenteringsmuligheder Som kort beskrevet i afsnit 2.2 kan nogle komposita være problematiske at segmentere. Dette sker, når kompositummet semantisk set kan have flere forskellige betydninger. Til illustrering heraf kan eksemplet fra afsnit 2.4.2, filter cleaning system, todeles på mindst to måder: 1) (filter + cleaning) + system, som giver betydningen system for the cleaning of filtre(s) 2) filter + (cleaning + system), som giver betydningen cleaning system that works by means of filter(s). Igen ses det, at fejlanalyse kan føre til fejloversættelse. Endvidere ses det af ovenstående, at kompositummet filter cleaning system er endnu et eksempel på vaghed mht. antal som beskrevet i afsnit 2.5.1, idet det ikke fremgår eksplicit af kompositummet, hvor mange filtres der er tale om Tvivl om en konstituents ordklasse Det kan i enkelte tilfælde være svært eller umuligt at afgøre, hvilken ordklasse en konstituent tilhører. Betyder register room fx room where registers are kept eller room for registering? Og er en planteguide mon en guide over planter eller en guide til plantning? Det er stort set umuligt at udlede dette af kompositaene selv. Som i de foregående afsnit er det vigtigt at være opmærksom på denne flertydighed i en oversættelsessituation, idet den samme flertydighed ikke nødvendigvis ligger i målsprogsækvivalenten og oversætteren derfor kan være nødt til at vælge én ud af flere mulige betydninger Hvordan findes den rette betydning? Når en sprogbruger danner et nyt kompositum ad hoc, vil det normalt blive forstået af andre sprogbrugere, også selv om det er potentielt flertydigt. Dette skyldes, at kompositummets betydning kan udledes enten af noget andet, der er blevet sagt eller skrevet i den omgivende kontekst, eller af modtagerens viden om, hvordan verden er indrettet. En oversætter, der skal forstå og oversætte et kompositum, er altså afhængig af at kompositummets betydning fremgår af noget andet i den pågældende tekst, eller 27