Bedre brug af det åbne land. Jordfordelingsprojekter som skaber mere multifunktionel anvendelse af vores fælles arealer
|
|
- Filippa Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre brug af det åbne land Jordfordelingsprojekter som skaber mere multifunktionel anvendelse af vores fælles arealer
2 En ny tilgang til jordfordeling Parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource arbejder med nye, fremsynede veje til brug af landskabet. Jordfordeling er effektivt til at skabe forandringer i det åbne land, men med ensidige formål går samfundsmæssige gevinster tabt i jordfordelingen. Parterne afprøver, om en nyskabende og multifunktionel tilgang til jordfordeling, kan give endnu flere gevinster og modsvare de mange funktioner, som det åbne land i et i et lille og tæt befolket land som Danmark skal opfylde. 200 år gammel ejendomsstruktur De grundlæggende ejendomsstrukturer blev skabt gennem fremsynede jordrefor- mark samlet deres mange små og spredt beliggende arealer i et sammenhægende af både jord og arbejdskraft til gavn for den enkelte bonde, lokalsamfundet og landet som helhed. Brug for bedre samspil I dag ser samfundet anderledes ud. Selvom landet i dag hovedsageligt stadig opdyrkes og drives som landbrug, så er antallet af landmænd langt mindre end i landbrugssamfundet i starten af 1800-tallet. Frem til 2. verdenskrig boede folk hovedsageligt på landet og i landsbyer. Enten var de beskæftiget direkte i landbruget eller var ansat på det lokale mejeri, i smedjen eller på fodercentralen. I dag arbejder færre i landbruget. En stor del af landbefolkningen pendler til arbejde i byerne. Det åbne land skal derfor i dag opfylde en lang række hensyn til blandt andet attraktiv bosætning, pendling og landbrugsproduktion. Vi har behov for et mere optimalt samspil mellem en lang række faktorer i det åbne land som fx mellem landbrugsproduktion, vandmiljø, natur, rekreative muligheder, klimasikring og byudvikling. Politikerne arbejder løbende med at balancere de mange hensyn og igangsætter mange forskellige initiativer, som vil sætte markante aftryk på anvendelsen af det åbne land frem mod Bl.a. sker der løbende regulering af landbruget, der rejses skov, laves nye vådområder og naturen plejes for ikke at gro til. Nytænke jordfordeling De 12 parter i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource har alle peget på, at en nytænkende brug af jordfordeling kan vise vejen i forhold til at sikre en mere alsidig anvendelse af det åbne land. Jordfordeling beror på en lokaldemokratisk proces mellem de aktører, som i praksis kan iværksætte de konkrete forandringer hvilket er ejerne af landskabet. Med en nyskabende og multifunktionel tilgang til rullende, loka- deses på en gang, kan anvendelsen på ny komme til at modsvare samfundets behov for landbrugsproduktion, natur- og miljøbeskyttelse, rekreative muligheder samt udviklingen af attraktive landdistrikter. Starter i pilotkommuner De 12 parter i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource har med støtte fra Realdania igangsat et projekt Bedre brug af det åbne land, hvor der gennemføres multifunktionel jordfordeling i udvalgte lokalområder. Foreløbigt har fem kommuner deltaget i projektets opstartsfase, og tre projekter er valgt ud. Det er projekter i Jammerbugt, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner, der kører frem til Efterfølgende bliver de multifunktionelle samfundsgevinster af jordfordelingerne dokumenteret af et hold forskere. I denne folder kan du læse mere om de tre pilotprojekter. Foreløbigt har fem kommuner deltaget i projektets planlægningsfase. Resultater og perspektiverne har været overbevisende. Alle fem projektområder ville kunne indfri en lang række uforløste potentialer med udgangspunkt i lodsejernes frivillige deltagelse i jordfordeling i de respektive projektområder. Såvel kommuner, lodsejere som en lang række øvrige lokale aktører kan se jordfordelingens vigtige rolle i at fremtidssikre en bæredygtig anvendelse af det åbne land, der modsvarer samfundets behov for landbrugsproduktion, natur- og miljøbeskyttelse, rekreative muligheder samt udviklingen af attraktive landdistrikter. Jørn Jespersen, formand for styregruppen for "Det åbne land som dobbelt ressource". Jørn er blandt andet tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen.
3 Udviklingen af det åbne land Arealerne i Danmark er under pres. Vi bruger 2/3 af vores arealer i Danmark på landbrug. Samtidig har byerne bredt sig ud over landskabet, og flere veje og jernbaner skærer igennem landskabet på kryds og tværs. 60 år ført til færre, men større landbrug, ligesom byer og infrastruktur har bredt sig i landskabet. Desuden er nye skove skudt op, mens gamle skove og naturtyper som he der, enge og overdrev er blevet opsplittet i små områder eller inddraget til andre formål. Fordeling af Danmarks arealer: Landbrug Landbrugsarealet er faldet fra godt 65% af Danmarks samlede areal i 1980 erne til 62% i dag. Landbruget er Danmarks største forvalter af jord. Antallet af bedrifter er blevet færre, men arealmæssigt er de blevet større. I 1960 var der knap landbrug i Danmark, og i dag er der knap Bebyggelse Arealet med bebyggelse og veje er steget fra 8,7% i 1965 til omkring 10% i Byzonen er siden år 2000 blevet udvidet 18% eller 430 km 2. I gennemsnit er by- zonen blevet udvidet med 36 km 2 hvert år. Der er sket en udvidelse af landets sommerhusområder med cirka 40 km 2 siden år Skov I perioden udgjorde skov omkring 9% af det samlede areal. I dag udgør det totale skovareal i Danmark 14% af landets samlede areal. Cirka totredjedele er privat skov. Det stigende skovareal er et resultat af en målrettet statslig, kommunal og privat skovrejsning siden Natur Det samlede areal med lysåbne natur- typer, som fx overdrev og eng, er faldet siden Dengang udgjorde det næsten halvdelen af landets areal. I dag er det under 8%. Samtidigt er naturarealerne også blevet mere spredt. 85% af arealerne med lysåbne naturtyper er mindre end 5 hektar. Næsten 50% af dem er under 1 hektar. des cirka dyre-, plante- og svampearter i Danmark. 28% af undersøgte arter er opført på listen over truede arter. I dag er ca hektar af landets areal dækket af naturtyper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Det svarer til knap 10% af Danmarks areal. Pilotkommuner tester ny tilgang til jordfordeling Ny alsidig produktion i Nordjylland Robuste kvægracer plejer naturen ved at holde vegetationen lav og give plads til mange forskellige vilde planter og insekter. Jammerbugt Kommune arbejder med jordfordeling i et kystnært område mellem Bulbjerg og Slettestrand. Områder består af sjældne klitter af stor geologisk interesse, som i dag ligger skjulte og tilgroede hen. Projektet skal blandt andet tilgodese de landmænd, der i dag dyrker korn på de sandede jorde i klitområderne. Her er potentiale for at lade dem bytte jord til mere frugtbare marker. Samtidigt kan der være nye ejere, som kan se muligheder i at producere lokalt naturkød fra kødkvæg, som med deres græsning vil sikre pleje og udvikling af klitnaturen. Derved skabes også større, sammenhængende marker og naturområder og nye muligheder inden for blandt andet vandreturisme og landdistriktsudvikling. Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune er projektleder på projektet og ansvarlig for det nye landskabsmæssige puslespil. Hun er begejstret over den kreativitet og idérigdom, som den multifunktionelle jordplanlægning har udløst. "Med jordfordelingsredskabet kan vi tilgodese lokale og nationale behov inden for friluftsliv og pleje af de store naturområder langs kysten, hvilket kan føre til produktion af naturkød og forskellige former for oplevelsesøkonomi. Vi lærer hver dag. Det er det fantastiske ved Collective Impact. Man kan sige, at vi på en måde bliver tvunget til at samarbejde og levere resultater, Marianne Fisker, projektleder Jammerbugt Kommune
4 Mange udviklingsmuligheder i Limfjordslandskabet I projektområdet i Skive er der gode muligheder for at få et endnu bedre samspil mellem landbrug, natur og miljø. Nordfjends i Skive Kommune ligger naturskønt med mange kultur-, natur og landskabsværdier og med en allestedsnærværende udsigt til Limfjorden. Igennem forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber har området siden 2014 været omdrejningspunkt i forhold til at undersøge, hvordan det nordfjendske landskab med alle sine potentialer inden for landbrug, natur, bosætning og turisme kan være omdrejningspunktet for områdets fremtidige udvikling. grundvandet og vandmiljø i Skive Fjord og Lovns Bredning. I processen har totredjedele af lodsejerne i området ønsket jordfordeling. En masse aktive borgere har udviklet fælles ønsker til initiativer, der skal forbedre landmændenes forhold og gøre Nordfjends attraktiv som besøgs og bosætningssted, fortæller Mia Berle og Line Byskov, de to projektledere fra Skive Kommune. Der er gode muligheder for at få et endnu bedre samspil mellem landbrug, natur og miljø. I udvalgte områder kan den eksisterende natur blive mere værdifuld gennem bruget kan udnytte sit potentiale fuldt ud på de mest robuste jorde, mens miljøtiltag placeres på mere sårbare jorde og beskytter Det har været utroligt perspektivrigt at planlægge, hvordan mange af disse initiativer ville kunne opnås i praksis med afsæt i en multifunktionel jordfordeling. Vores vurdering er, at der er enormt potentiale, Mia Berle og Line Byskov, projektledere Skive Kommune Lønborg Hede åbnes som naturperle En stor del af Lønborg Hede er statsejet og udpeget Natura 2000-område, der er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Ringkøbing-Skjern Kommune har et ønske om at omdanne Lønborg Hede fra lukket meget næringsfattig område. Med frivillig jordfordeling vil jordlodder med begrænsede dyrkningsforhold kunne byttes til fordel for arealer med bedre dyrkningsmuligheder uden for heden. Det vil resultere i en gevinst for lodsejerne, og alle aktører kommer ud som vindere. Samtidig vil jordfordelingen resultere i et mere sammenhængende hedeareal, og desuden give mulighed for genopretningen af Styg Bæk, hvilket er godt for Ringkøbing Fjord, hvor den løber ud. En stor del af Lønborg Hede er statsejet og udpeget Natura 2000-område, der er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Her er der særligt store potentiale for at åbne op for et storslået hedeareal, hvor der kan udvikles vandreruter, ridestier og overnatningsmuligheder. Det har været lærerigt og en stor force at anskue området ud fra multifunktionelle hensyn. De lodsejere, der i dag kæmper med at dyrke de sandede arealer i Lønborg Hede, kan frivilligt indgå i jordfordelingen med henblik på at fortsætte dyrkningen på mere velegnede arealer uden for heden. Vi tror Lønborg Hede kan skabe stolthed i området og knytte de omkringliggende landsbyer tættere sammen, Tanja Kaiser, projektleder Ringkøbing-Skjern Kommune
5 Forskere dokumenterer samfundseffekterne Bedre brug af det åbne land har tilknyttet fem forskere, som hver har deres blik på senterer tilsammen en tværfaglig tilgang til projektet og skal sammen udvikle en metode til at måle og synliggøre de samfundsgevinster, der er forbundet med jordfordelingsprojekterne. potentialet i fremtidige projekter og kan medvirke til en større udbredelse af projektmetoden på sigt. gangspunkt for målepunkterne for de respektive projekter, og de vil efterfølgende jordfordeling. Forskerne har fokus på henholdsvis driftsøkonomi, naturkvalitet, miljø, rekreative muligheder og landdistriktsudvikling. Målepunkt 1: Den hårde økonomi Her kortlægges driftsøkonomien i projekterne. Blandt andet de reducerede omkostninger, der er forbundet med kortere afstande mellem markerne. Særligt efter 2. verdenskrig har strukturudviklingen i landbruget betydet, at i takt med at marker, så er afstanden mellem markerne og bedriften blevet større. Moderne landbrugsmaskiner og udstyr er slet ikke irregulære former, og derfor kan en samling af markerne gennem jordfordeling reducere afstanden mellem dem og skabe mulighed for at lægge dem sammen. Omkostninger i forbindelse med produktionsarealernes afstand, størrelse og form kan reduceres ved gennemførelsen af en frivillig jordfordeling. Lektor Jesper S. Schou og forsker Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) fra Københavns Universitet Målepunkt 2: Betydning for miljøet Jordfordelingen er en oplagt chance for at lade beskyttelseskrævende arealer indgå i en samlet løsning, hvormed mulighederne for at opnå gevinster for miljøtilstand Dermed vil projekterne være på forkant med målrettet planlægning af fremtidens landbrug. Derfor indsamles oplysninger om landbrugets driftsforhold, udvaskning, jordbundens evne til at tilbagehol- tilstanden i vandløb og søer før projektet gennemføres. Målingerne på miljøområdet kan både anvendes af kommunerne i deres planlægning og til at vurdere miljøeffekten på baggrund af en kortlægning af de samme forhold efter jordfordelingen har fundet sted. Professor Brian Kronvang, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Målepunkt 3: Konsekvenser for naturen Naturen har brug for plads og lang tid til at udvikle sig. Projektområderne vil blive målt på, om naturens tilstand for vilde dyr, planter og svampe forbedres af jordfordelingen ved at forhindre ødelæggelse, genoprette et mere naturligt miljø og ved at sikre en anvendelse, som understøtter naturlige levesteder. En beskyttelse af arter, levesteder eller processer, som er truede, vil medvirke til at standse tabet af biodiversitet. Når det gælder Danmarks natur, har førende forskere taktfast gentaget, at den store udfordring for biodiversiteten er, at der mangler plads til den vilde natur i Danmark. Desuden er kontinuitet vigtig, da truede arter er dårlige til at flytte omkring. Seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs Målepunkt 4: Tilgængelighed og friluftsliv Danskerne dyrker ofte og gerne frilufts- livet. I mange lokale landskaber er det landbruget, der dominerer, og i takt med nedlæggelse af mange markveje, levende hegn og skel, er landbrugslandskabet blevet utilgængeligt. Det begrænser de rekreative muligheder. Analyserne af tilstandene før og efter jordfordelingerne vil kaste lys over, - aler med muligheder for sammenhængen- kommer til at færdes i landskabet og får bedre natur- og friluftsoplevelser. Vi ved fra vores forskning, at netop bedre rundtursmuligheder er noget af det, befolkningen efterspørger, så det er en af de ting, vi vil se på i vores analyser. Professor Frank Søndergaard Jensen og forsker Søren Præstholm fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet Målepunkt 5: Udvikling af landdistrikter Det har længe været en udfordring for de større byer og bliver der, hvorfor det også er centralt at anskue jordfordelingen fra et bosætningsperspektiv. Hvis landbrugstransporten planlægges uden om landsbyerne, kan det blive mere attrak- En åbning for nye typer af anvendelse af arealer, f.eks. frugt- eller skovhaver ejet af landsbylaug, vil samtidig give nye muligheder for fællesskaber og deltagelse i nyskabende forretningsmodeller. Afsættet for målingen er den befolkning, der bor i projektområderne og deres muligheder for at skabe et dynamisk, indholdsrigt og lærende hverdagsliv på landet. En kobling af jordfordelingens muligheder for forbindelser til bløde trafikanter, naturpleje og øvrige ekstensive driftsformer og fællesskabsudvikling i projektområderne vil sandsynligvis kunne effektmåles på parametre, som udtrykker en ændring i områdets demokratiske og socioøkonomiske profil før og efter jordfordelingen. Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning
6 Tværfagligt samarbejde om kompleks problemstilling Nogle samfundsproblemer er så komplekse, at en enkelt organisation ikke kan løse dem alene. Særligt når det gælder om at skabe varige bæredygtige løsninger for brugen af det åbne land. Det kræver et bredt perspektiv, mange fagligheder og et bredt samarbejde blandt mange aktører. Fokus på fælles værdi Collective Impact-parterne arbejder med en tilgang til anvendelsen af det åbne land, hvor vi skal udnytte arealerne bedre gennem fremsynede løsninger, hvor anvendelsen af arealerne understøtter hinanden i stedet for at begrænse hinanden. Projektet Bedre brug af det åbne land vil afprøve, hvordan lokalområder kan indrettes bedre, så vores begrænsede arealer bruges på en mere optimal måde, som skaber værdi for både den enkelte lodsejer og fællesskabet. Ambitionen med projektet er at inspirere til multifunktionel jordfordeling i hele landet, hvor jordfordelingen fra start har til formål at tilgodese alle arealinteresser i et givent område. Den nye tilgang skal gavne alle brugere af det åbne land. Landbruget får mulighed for bedre beliggende arealer og samtidigt vil der være fokus på at skabe bedre plads til naturen, et renere vandmiljø, rekreative muligheder og mere attraktive landdistrikter. Det er en fremtidssikring af vores land. En ny metode til at samarbejde Collective Impact er baseret på en række principper, som blandt andet handler om at løse problemer i fællesskab for at skabe varige, demonstrerbare forandringer. Et af principperne er, at der skal være fælles dataindsamling på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed. I dette projekt er fem terne for driftsøkonomi, naturkvalitet, miljø, rekreative muligheder og landdistriktsudvikling. Et gammelt kendt redskab Principperne bag jordfordeling har været anvendt i mere end 250 år. Jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset samtidigt i en proces, hvor lokal medbestemmelse og medejerskab er i fokus. Jordfordeling er et puslespil, hvor brikkerne lægges på ny gennem forhandling mellem de frivilligt deltagende lodsejere. Dette projekt understøtter processen, fordi jordfordeling mellem måske 50 lodsejere ikke sker af sig selv. En succesfuld jordfordeling forudsætter en neutral facilitator. Ofte er det en landinspektør, som helt konkret bistår i processen. jordfordelingsloven i 1990 har det været samfundsmæssige udfordringer fælles agenda varig forandring Collective Impact brugt som værktøj til realisering af mange forskellige projektformål dog med snævre formål i hver enkelt projekt. Tre projekter viser nu vejen Collective Impact-parterne har blandt mange forslag fra kommuner rundt om i landet udvalgt tre projekter, der alle har uudnyttet potentiale for forskellige anvendelser af arealerne. De tre projekter er placeret i henholdsvis Jammerbugt, Skive samt Ringkøbing-Skjern Kommuner. De vil de kommende år fungere som demonstrationsprojekter og vise, hvordan man kan arbejde med multifunktionel jordfordel- både for samfundet og for den enkelte deltagende landmand. Det er erfarne landinspektører der varetager den praktiske jordfordelingsplanlægning i de tre projektområder. De næste skridt De tre projekter med multifunktionel jordfordeling i Jammerbugt, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner kører frem til sommeren Herefter har forskerne et år til gerne i de tre projektområderne. Forventningen er, at pilotprojekterne og den ne ved multifunktionel jordfordeling frembringer ny vigtig viden om, hvordan vi kan udnytte vores arealer bedre. Blandt andet kommer der ny viden til beslutningstagere om, at hvis de nødvendige ressourcer afsættes til at facilitere en rullende, landsdækkende jordfordeling, vil der kunne opnås en bedre, værdiskabende og fremtidssikret anvendelse af arealerne i det åbne land. Kilder: - Mikkelsen, S. H., S. N. Larsen, P. N. Vangsbo og L. B. Halvorsen, 2015: Natur og Miljø 2014 Miljøtilstandsrapporten, COWI, 242 s. - Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T., Larsen, L.E. & Pedersen, A.B. (red.) 2009: Natur og Miljø 2009 Del B: Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse (2016): Sådan ligger landet tal om landbruget 2015 problemdrevet arbejdsform
7 Hvem står bag Collective Impact? Bag Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource arbejdsgrupper samt et mindre sekretariat. Jørn Jespersen er formand for Det åbne land som dobbelt ressource. Følgende organisationer er repræsenteret i styregruppen: Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, DGI, Realdania, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Målet er at tænke anvendelser af det åbne land sammen for at skabe smukke landskaber med attraktive bosætnings- og besøgs- og erhvervsmuligheder, en rig og varieret natur, et rent miljø og levende lokalsamfund. collectiveimpact.dk
Bedre brug af det åbne land. Jordfordelingsprojekter som skaber mere multifunktionel anvendelse af vores fælles arealer
Bedre brug af det åbne land Jordfordelingsprojekter som skaber mere multifunktionel anvendelse af vores fælles arealer En ny tilgang til jordfordeling Parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt
Læs mereBedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling
Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling DdL s kursus om jordfordeling - anvendelse og udvikling d. 31. marts 2016 Sekretariatsleder Helga Grønnegaard Collective Impact Det
Læs mereMultifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereA: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje
A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,
Læs mereFælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Lodsejermøde 8. januar True Forsamlingshus
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Lodsejermøde 8. januar True Forsamlingshus Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Informationsaften om jordfordelingsprojekt Præsentation af projektet
Læs mereBedre brug af det åbne land. Hvordan udnytter vi den fulde samfundsværdi af det åbne land?
Bedre brug af det åbne land Hvordan udnytter vi den fulde samfundsværdi af det åbne land? Det åbne land som dobbelt ressource Der er sket meget med samfundet siden starten af 1800-tallet. Prøv bare at
Læs mereMultifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision
Multifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision Det åbne land som dobbelt ressource Sekretariatsleder Helga Grønnegaard EnviNas Naturårsmøde d. 29.
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereMariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde
Mariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde Fælles Forandring vejen til et bedre brug af det åbne land Hobro Erhvervsnetværk 26. April 2019 Hvad er problemet? Pres på vores landdistrikter
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereVandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon
Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian
Læs mereFælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Hvem er vi her i aften? Landbrugsstyrelsen - Enheden Jordfordeling
Læs mereLønborg Hede En overset naturperle i Vestjylland.
Annex N Returadresse Land, By og Kultur Smed Sørensens Vej 1 6950 Ringkøbing Kære Lodsejer Lønborg Hede En overset naturperle i Vestjylland. land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Tanja Kirkeby Kaiser Direkte
Læs mereTanker og ideer skal flyve: 6000 hektar ved Glenstrup Sø som forsøgsmark
Delt historie Marianne Kristensen har valgt at dele denne historie fra NORDJYSKE Plus med dig. Som abonnent på NORDJYSKE Plus kan man dele historier som denne i sit netværk. God fornøjelse. plus Tanker
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereMåling af jordfordelingens effekter
Måling af jordfordelingens effekter Landdistriktsudvikling DriKsøkonomi 5 4 3 2 1 0 Natur RekreaMon Miljø Norddjurs Jammerbugt Skive Ringkøbing- Skjern Vejle Rasmus Ejrnæs, Pia Heike Johansen, Brian Kronvang,
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereMULITIFUNKTIONEL JORDFORDELING CASE VEJLE ÅDAL
MULITIFUNKTIONEL JORDFORDELING CASE VEJLE ÅDAL NY JORDFORDELING KICKSTARTER TIL. Efterspørgsel på måder der sikrer plads til konkurrencedygtig landbrugsproduktion, rig natur, rent vandmiljø, klimatilpasning,
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereDanske landskaber mellem fortid og fremtid OPSAMLING. ved Niels Elers Koch Chefredaktør og leder af Trap Danmark
Danske landskaber mellem fortid og fremtid OPSAMLING ved Niels Elers Koch Chefredaktør og leder af Trap Danmark Per Thor Andersen: De store samfundsforandringer og politiske forandringer afspejler sig
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereUdviklingen af landbrugslandet
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230 Offentligt Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025 Titel: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereCollective Impact det åbne land en dobbelt resurse
Fælles Forandring - vejen til en bedre brug af det åbne land Collective Impact det åbne land en dobbelt resurse Et demonstrationsprojekt ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk i Mariagerfjord Kommune Fælles
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Læs merePræsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource
Præsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource Why Collective Impact? - brings stakeholders together that do not traditional work together, and enables new adaptive solutions
Læs mereByerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!
Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereEvaluering af jordfordelingsprojektets planlægningsfase
D. 15. februr 2016 Evaluering af jordfordelingsprojektets planlægningsfase Indhold Introduktion... 2 Jordfordeling som fælles agenda... 3 Projektkommunernes rolle som procesansvarlig... 4 Engagement og
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereHelhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Læs mereFremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Fremtidens landskaber Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Fremtidens landskaber - et forsknings- og udviklingsprogram med udgangspunkt i 12 konkrete planprojekter Idéen:
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereAfholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.
Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs merePlads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug
H:\BBI\oplæg - talepunkter\gka - Ny.ppt 1 Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug NytLandbrug - Horsens den 21. marts 2007 H:\BBI\oplæg
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs merePlanlægning for og med landbrug
Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereLIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006
LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs mereKan vi optimere bruge af det åbne land?
Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereFremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs mereAREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN
AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs mereLandbruget og landskabet
Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereUdviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Læs mereHvad skal vi bruge landet til? Oplæg ved planlovsdage ved lektor Pia Heike Johansen
Hvad skal vi bruge landet til? Oplæg ved planlovsdage ved lektor Pia Heike Johansen 14.3.2019 1 Landsbyudvikling og landbrugslandet Afkobling eller integrering Baggrund for valg af tema Konklusioner fra
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:
Læs mereAnden etape af trægangsti
Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mere