energi til gode oplevelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energi til gode oplevelser www.oestkraft.dk"

Transkript

1 energi til gode oplevelser

2 ØSTKRAFTS HISTORIE HANDLER OM MENNESKER, TEKNIK, MILJØ OG IKKE MINDST UDVIKLING Bornholmernes eget el-selskab i 40 år. Siden den 1. april 1971 har Østkraft leveret strøm til bornholmerne. Denne bog beskriver i ord og billeder de første 40 år af vores virke. Bogen er en del af den bornholmske historie - om mennesker, teknik og ikke mindst udvikling. Bornholmernes eget elforsyningsselskab har siden oprindelsen haft stor betydning for øen og dens borgere og blev dannet på grundlag af de fleste af de transformerforeninger, der fandtes dengang. Østkraft i dag er 100 procent ejet af Bornholms Regionskommune og dermed alle indbyggere på Bornholm. Siden 1971 har Østkraft været igennem en rivende udvikling. Vi har bygget til og bygget nyt, og vi har udvidet både med hensyn til kapacitet og forretningsområder. Vi har været blandt pionererne inden for vedvarende energi og er i dag et af Danmarks grønneste el - forsyningsselskaber. Hvad der startede som et lokalt el-selskab, som leverede strøm til og havde forsyningspligt over for den bornholmske befolkning, er i dag et konkurrencedygtigt og moderne energiudviklingsselskab. I de senere år har vi også haft fornøjelsen af at levere el til et stigende antal kunder i resten af landet. Siden el-liberaliseringen i 2003 har vi desuden skullet udvide horisonten og forvandle forbrugere til kunder, supplere vores pligt til at forsyne med høj service og til at ska - be økonomisk overskud. Nutidens el-marked er præget af meget konkurrence, ikke mindst fordi kunderne frit kan vælge, hvor de vil have deres strøm fra og det stiller høje krav til vores serviceniveau. Derfor tæller vores forretningsområder i dag ikke blot produktion af el, men også produktion af varme, energirådgivning, vedligeholdelse af gadelys og udlejning af fiber til bredbånd. Desuden har vores kunder fået flere el-produkter at vælge mellem, så de har mulighed for i langt højere grad at have indflydelse på deres el-regning. Vi investerer også en del tid på at sikre Bornholms fremtid inden for teknologiudvikling. Vi er således blandt andet aktive i solcelle- og varmepumpeprojekter, ligesom vi deltager aktivt i udviklingen af det intelligente el-system, som gør det muligt at udskifte fossile brændstoffer med en endnu større andel vedvarende energi. Østkraft sikrer sig endvidere viden og udvikling ved at tage del i en række projekter, der vil tegne frem - tiden inden for el-området. I Østkrafts første 40 år har der været fuld fart på og mange høj - depunkter. Og der er ingen grund til at tro, at tempoet bliver sat ned i de kommende 40 år. Vi håber, at du vil bruge tid på at opleve udviklingen. Ole Schou Mortensen Adm. Direktør Knud Andersen Formand

3 01 VAGTEN Fotografens billedstrimmel fra Vagten og Dieseler ne 02 Kontrolpult til de 4 dieselmotorer i Dieselværket 03 Vagten er bemandet hele døgnet alle årets 365 dage. Her ses kedelpasser Kenn Poulsen og vagthavende maskinmester Frits Jensen. Billedet er fra midt i 1970 erne. 04 Vagten i På billedet ses vagthavende maskinmester Erik Malmkvist. I hjertet af Østkrafts kraftværk på sydhavnen i Rønne ligger kontrolrummet vagten. Her overvåges hele det bornholmske el-system af Østkrafts vagthavende døgnet rundt og året rundt. Skærmene, lamperne og panelerne i Vagten viser om alt fungerer, eller om der er behov for indgriben for eksempel hvis balancen mellem elproduktion og el-forbrug er truet. Desuden drives alle kraftværkets anlæg af Vagten, dvs. produktion af el og af varmeproduktion til Rønne. Kraftværket råder over tilstrækkelig kapacitet til at kunne dække Bornholms elforbrug til enhver tid. Når strømforsyningen en sjælden gang falder ud på Bornholm, finder genetableringen sted fra Vagten. Vagtens lokaler blev bygget i 1974 og senest renoveret i Inden da var Vagten placeret i Det Gamle Dampværk. 04

4 RAF K Østkraft har igennem tiden gennemgået en del tilbygning og breder sig mere og mere ud over Sydhavnen, hvilket ses af billederne.

5 VINDMØLLER Vindmøller på Bavnebanke. Nedtaget i Østkrafts og Regionskommunens elbiler foran to af Østkrafts nyeste vindmøller nær Hasle Bornholm har en stor andel af vindmølleproduceret elektricitet i forhold til andre steder i landet. På årsbasis producerer de bornholmske vindmøller CO2-fri energi til ca husstande. I gode vind-år kommer vindmølleproduktionen op på 30 procent af det samlede el-forbrug på Bornholm. Til sammenligning udgjorde vindmøllernes el-produktion 5 procent ved vores 25 års jubilæum i Man spåede dengang, at man ville komme helt op på 10 procent i år I 2006 var vi oppe på ca. 20 procent. Det er ikke uproblematisk at indpasse en svingende el-pro - duk tion fra vindmøller i et el-net, hvor stabilitet har første prioritet. I dag er det groft sagt ingen sag at afstemme el-forbrug med elproduktion det handler blot om at smide mere eller mindre kul eller andet brændstof i kraftværkernes ovne, og så er der strøm nok til alle. Men når en større andel af elproduktionen er afhængig af vinden, kan vi ikke regulere på samme vis. Og hvis systemet kommer ud af balance, er der risiko for strømafbrydelser. Danmarks Tekniske Universitet, DTU, samarbejder med Østkraft i deres forskningsarbejde for at finde løsninger på de problemer, der kan opstå, når en stigen - de andel af vores energi produceres af vindmøller, solceller, m.m. De erfaringer, som DTU opsamler på Bornholm, skal bruges nationalt såvel som internationalt. På den måde er Østkraft og Bornholm med til at lægge grunden for fremtidens energisystemer.

6 Det Gamle Dampværk Turbinesalen i Det Gamle Dampværk 03 Kedel 4 i Det Gamle Dampværk er ca. fem etager høj KRAFT VÆRKET 02 Østkrafts kraftværk på sydhavnen i Rønne i daglig tale Værket - blev opført i 1940 erne og har siden leveret strøm til bornholmerne. Det har kapacitet til at dække hele øens el-forbrug alene. Derfor har bornholmerne ikke manglet strøm i de perioder, hvor søkablet til Sverige har været revet over. Værket består af flere blokke og kedler, der alle har haft deres epoke. Det Gamle Dampværk indeholdt oprindeligt kedel 1, 2, 3 og 4 alle leveret af B&W. Den første blev installeret i 1945, men i dag er alle kedlerne taget ud af drift, og nogle er blevet revet ned. Senest blev kedel 4 taget ud af drift i Blok 5 blev taget i brug i 1974 og indeholder en Vølund dampkedel med turbine, som stadig fungerer og bruges til produktion af el. Blok 6 blev taget i brug i efteråret Blokken indeholder en Vølund kedel med turbine og anvendes til produktion af el samt varme til Rønne. I 1996 begyndte Østkraft at anvende flis som brændsel udover kul og olie på Blok 6. Man har nu besluttet at øge brugen af flis for at fortrænge andelen af kul. Blok 7 blev opført i 2007 og indeholder 10 Mitsubishi dieselmotorer. Blokken blev bygget for at øge forsyningssikkerheden i perioder, hvor søkablet til Sverige er afbrudt. Dieselværket består af fire Mirrless dieselmotorer. Den første blev taget i brug 1967 og den sidste i Ligesom Blok 7 er Dieselværkets motorer hurtigstartende og blev oprindeligt anskaffet for at forsyne bornholmerne med strøm i spidsbelastningsperioder.

7 KRAFT VÆRKET 01 Krumtappen på en af dieselmotorerne 02 Bygning af Blok 5 i Dieselmotorerne samles på Dieselværket 04 Den første dieselmotor ankommer i 1967 med skib til Rønne Havn

8 VINTERVEJR 01 Vinteren 2010/11 02 Vinteren 1978/79. Ledningsarbejde i Allinge 03 Vinteren 1978/79. Transformer der er frosset til af is 04 Vinteren 2010/11 ledningsarbejde I løbet af Østkrafts 40-årige historie har der været tre usædvanligt hårde vintre /79, 2009/ 2010 og 2010/ med vejr, der har gjort leveringen af el til en stor udfordring. Så snart der sker fejl på ledningsnettet, f.eks. nedfaldne luftledninger, væltede master, fygesne i transformerstationer, er det vigtigt at komme ud og få udbedret fejlene. Grundet vejret kan en relativt simpel fejl tage halve og hele dage at udbedre. Ved juletid i 2010 brugte en medarbejder mere end et døgn på at komme ud til en transformerstation for at reparere en fejl, selvom han fik hjælp af beredskabet og blev fragtet af sted i et bæltekøretøj. Dengang som nu gjorde vi vores bedste for, at alle vore kunder havde strøm. For i sne og slud er det ikke kun posten der skal ud svigt i elforsyningen kan koste mennesker og dyr livet under en hård vinter

9 TIDENS TRANS Igennem tiden har transformerne på Bornholm transformeret sig. Efterhånden som flere luftledninger bliver taget ned, bliver også flere af den gamle type transformere revet ned. Transformerstationer placeres i et lokalområde til forsyning af kunderne. Spændingen distribueres via lavspændingsudføringer, kabelskabe og stikledninger til kundernes installationer. Transformerstationernes opgave er primært at omdanne (transformere) spændingen i systemet ( og volt) til noget der er brugbart for kunden 230/400 Volt. Grunden til, at der benyttes højere spænding til at fremføre effekten over længere afstande via højspændingsnettet, er mindre ledningstab og ledningstværsnit. FORMERE

10 DIREKTØRERNE Direktørskiftet i 1965 hvor Jørgen Boesen overtog efter Knud Schmidt. Direktør Boesen var direktør, da Østkraft blev til, den 1. april Han sluttede sit embede i Direktør Jørgen Ole Fält-Hansen, til højre, var direktør i perioden Her ses han foran byggeriet af Blok 6 i Jan Harding var direktør i perioden Her er han ved at lægge grundstenen til Bio - kraft i september Direktør Poul-Erik Sjøberg varetog posten som direktør i en midlertidig periode På billedet underskriver han Østkrafts deltagelse i Edisonprojektet, der fokuserer på, hvordan en øget el-bilpark kan indpasses i el-systemet 05 Konstitueret direktør Poul Sonne- Pedersen (til venstre), medarbejder i Østkraft igennem mange år, trådte ind som midlertidig direktør på posten, da Poul-Erik Sjøberg fratrådte i 2009 og virksomheden stod uden direktør i en periode. Her ses Poul Sonne-Pedersen, da han underskriver fornyet kontrakt om gadelys med Bornholms Regionskommune 06 Nuværende direktør Ole Schou Mortensen tiltrådte den 6. april 2010

11 Siden 2004 har Østkraft arbejdet med et kabellægningsprojekt, som handler om at udskifte høj- og lavspændingsluftledninger med jordkabler. Ud fra målsætningerne i projektet har vi nu omlagt ca. 60 procent af ledningsnettet og forventer at være færdige i Projektet handler hovedsageligt om kabellægning på landet og der vil derfor stadig være nogle luftledninger tilbage i byerne efter Derfor kabellægges. El-kabler i jorden er mindre sårbare end luftledninger, eksempelvis under stor - me og hårdt vintervejr. Derudover kræver kabler i jorden mindre løbende vedligeholdelse end luftledninger. Som en sidegevinst pynter det på landskabet, når de gamle luftledninger og master nedtages. EL-NETTET Ledningsarbejde uden for Nyker i Ledningsarbejde i Rønne Opsætning af højspændingsmast i slutningen af 30 erne

12 01 HKH Dronning Margrethe II indviede søkablet den 2. september På billedet ses også direktør Jørgen Boesen 02 Tværsnit af søkablet 03 Kabeludlægning Direktør Boesen og hans hund var med, da søkablet fra Bornholm til Sverige blev lagt i Første søkabelbrud skete i 1989 SÅ VIL JEG MED ET TRYK PÅ EN KNAP HÅBE, AT EL UNDER VAND GIVER LYS OVER LAND I 1980 var HKH Dronning Margrethe II på besøg hos Østkraft for at indvie søkablet fra Bornholm til Sverige. Kablet er blevet navlestrengen til Europa og har givet os mulighed for at spille sammen med resten af elproduktionen i Danmark, hvor vi før var begrænsede til Bornholm. Derudover giver Søkablet adgang til billigere energi end hvis den skulle have været produceret lokalt. I søkablets 30-årige liv har det fået lidt knubs ved fire lejligheder. Selvom det ligger helt nede på bunden af Østersøen blev det i 1989 revet over. Lignende uheld skete igen i 2004, i 2005 og Søkablet består af tre enkeltledere én for hver fase. Hvert kabel er ca. 8,5 cm tykt og består af armering, isolation af pex og en strømførende kerne af 240 mm² kobber. Kablet går fra Bornholm til den svenske kyst ved Borrby mellem Ystad og Simrishamn, er 46 km langt og nedgravet ca. 1 meter under havbunden.

13 01 Bilparken i Bilparken i El-bil fra I 1982 indkøbte vi den første kabelmålebil brugt fra Københavns Belysningsvæsen. Bilen findes stadig blandt vores biler. På billedet ses bl.a. ingeniør Poul Sonne- Pedersen, som stadig er ansat. 01 BILERNE Bilerne. En af Østkrafts store opgaver er at servicere og vedligeholde elnettet på Bornholm, og vi har derfor en del køretøjer, som er specialiserede til at varetage den opgave.

14 GADELYS Østkraft var med da gadelyset på Bornholm i 1969 blev skiftet fra gas til el. Det var en revolutionerende tid, som havde betydning i samfundet. Man valgte dengang at beholde de gammeldags lamper, hvilket stadig pryder nogle gader i Rønne. I dag samarbejder Østkraft med øens installatører om at varetage drift og vedligeholdelse af gadebelysningen for Bornholms Regionskommune. I alt findes der ca gadelamper på Bornholm som løbende efterses og vedligeholdes. I 2010 blev de første gadelys udskiftet med LED-lyskilder (lysdioder), som udover lavt energiforbrug også har en længere levetid. Dog koster LED-lamper cirka det dobbelte af traditionelle lamper i anskaffelse.

15 01 Kontorbygningen under opførelse i I 1971 blev Østkraft født med dette logo. Tordenvejr er en elektrisk udladning og er derfor et fint symbol for et kraftværk. Billedet af Thor med hans hammer der rider over skyerne i sin vogn, er taget fra en mosaik, som stadig findes i den gamle turbinehal på Værket. Mosaikken er af Thor Bøgelund og fremstillet på Den Kongelige Porcelænsfabrik 03 I 2004 blev Østkrafts logo lavet om til det vi har i dag. Den lille orange trekant i Ø kunne være et lyn, som symbol for elektricitet 04 Direktør Boesen og Formand for bestyrelsen Hans Pihl tager skiltet med Bornholms Højspændingsværk ned for at markere selskabets nye navn Østkraft den 1. april Kysten ved Kanondalen i starten af 1940 erne inden man begyndte byggeriet af kraftværket. På billedet ses bl.a. Borgmester H.C. Nielsen og Bestyrer af elværket Knud Schmidt (Lille Madsegade) 02 DA ØSTKRAFT BLEV TIL Den 1. april 1971 fik bornholmerne for første gang leveret strøm fra øens nye el-selskab, Østkraft. Det nye store selskab var en sammenslutning af Bornholms Højspændingsværk, de seks kommunale købstadsforsyninger, samt 40 af øens oprindelige 42 transformerforeninger. Formålet med sammenslutningen var at rationalisere øens elforsyning. Rø og Tejn transformerforeninger besluttede dog efter højrøstede diskussioner blandt medlemmerne at forblive selvstændige indtil henholdsvis 1. april 1980 og 1. april Østkraft blev dannet som et rent fælleskommunalt andelsselskab med de daværende fem bornholmske primærkommuner som eneste andelshavere. Frem til 1. januar 2000 stod Østkraft både for produktion, distribution og salg af el. Efter en Folketingsbeslutning om, at disse tre ikke længere måtte udføres af samme selskab, blev Østkraft derfor omdannet til tre selskaber: Østkraft Net & Transmission A.m.b.a. samt to nye datterselskaber hertil, Østkraft Produktion A/S og Østkraft Forsyningspligt A/S. Østkraft er 100 procent ejet af Bornholms Regionskommune og består i dag af moderselskabet Østkraft Holding A/S og de fem datterselskaber Østkraft Produktion A/S, Østkraft Net A/S, Østkraft Forsyning A/S, Østkraft Energi- Service A/S og Biokraft A/S. Forretningsområderne er stadig produktion, distribution og salg af el, men flere er kommet til og i dag hører også produktion af varme, energirådgivning, vedligeholdelse af gadelys og udlejning af fiber til bredbånd til vores forretningsområder. Sandsynligvis bringer fremtiden flere forretningsområder til Østkraft, ikke mindst i forbindelse med projekterne hvor vi arbejder med fremtidens el-net.

16 VARME I 1995 blev arbejdet med at bygge Blok 6 og den tilhørende varmeakkumuleringstank afsluttet. Det betød, at overskudsvarmen fra Østkrafts produktion af el blev sendt ud til Rønnes beboere gennem fjernvarmesystemet. I dag leverer også Østkrafts biogasanlæg Biokraft varme til Aakirkeby Forsyning Varmeakkumuleringstanken da den blev bygget i Fliskørsel til blok 6 i Rønne. Der bruges mellem 80 og 160 tons flis i døgnet i vinterperioder for at holde Rønne forsynet med varme

17 BIOKRAFT På Biokraft kan man ved optimal drift behandle op til ton gylle på årsbasis og producere el svarende til ca husstandes forbrug. Desuden er den varme, der genereres ved el-produktion, siden 2010 blevet leveret til Aakirkeby som supplement til fjernvarmeværket. Ved at behandle gylle på et biogasanlæg udnyttes den gas i gyllen, som ellers ville være fordampet ved spredning på markerne. Et biogasanlæg har desuden store miljømæssige fordele, bl.a. fordi afgasset gylle ikke har så store lugtgener som almindelig gylle, og fordi udnyttelsen af den afgassede gylle som gødning er ca. 20% bedre end rågylle. Det betyder, at der ikke bliver udledt nær så meget kvælstof ud i vandløbene omkring markerne, da planterne optager mere kvælstof ved afgasset gylle.

18 DEN BORNHOLMSKE EKSPERTISE I januar 2005 hærgede stormen Gudrun det nordlige Danmark og Sydsverige og efterlod store områder uden strøm. I alt tre hold fra Østkraft drog afsted for at hjælpe de nødlidte. Første hold bestående af seks liniearbejdere og en Liniemester med tre af Østkrafts biler tog til Nordsjælland i tre dage, hvor de hjalp med at genoprette el-nettet. Imens gjorde andet hold sig klar til at tage til Sydsverige, hvor Østkraft havde besluttet at hjælpe Sydkraft i Växjö-området. I 10 dage arbejdede holdet nærmest i døgndrift for at få strøm ud til alle huse igen, hvorefter de blev afløst af et tredje hold fra Østkraft. Holdene lærte en hel del under undsætningen i Sverige ikke mindst at improvisere med, hvad de havde til rådighed. Hvis opgaven skulle løses hurtigt og effektivt var det nødvendigt med konstruktive og kreative nødløsninger. Arbejdet bestod hovedsageligt i at reparere høj- og lavspændingsluftledninger på ufremkommelige strækninger bl.a. i skovene. Mandskabet arbejdede 18 timer i døgnet i al den tid, de var af sted. Østkraft spillede en stor rolle i sydsvenskernes arbejde med at få el-nettet til at fungere igen. Svenskernes taknemmelighed og gæstfriheden var stor og Østkrafts medarbejdere blev modtaget og hyldet som helte.

19 AKTIVE ØSTKRAFT 01 Østkraft deltager aktivt i det lokale liv på Bornholm og er til stede ved flere større aktiviteter og arrangementer rundt omkring i årets løb. Vi støtter bl.a. Hammershus Fair Trade Concert ved at levere strøm til arrangementet og på NaturBornholm har vi bidraget til etableringen af en oplevelsesstand om emnet energi og miljø, som er en af deres lærerige aktiviteter. Vi støtter også sporten og er sponsor for bl.a. løberen Anna Sofie Holm Baumeister og DBU Bornholm Vi er sponsor for skøjtebanen på Rønne Torv 02 Vi sørger for at strømmen kommer til Hammershus Fairtrade Concert

20 DRIFT PROJEKTER 01 Den 21. september i 1910 blev elværket i Lille Madsegade sat i drift og der kom dermed strøm til Rønne. Men øens hovedstad var ikke den første by der fik strøm. I 1906 fik Købmand Kjærgaard ret til at bygge et privat værk i Neksø, som han efterfølgende solgte til kommunen i Der har derfor været strøm på Bornholm i mere end 100 år. 01 Til sammenligning med driftsberetningen Rønne Elektricitetsværk fra 1910, hvor der var 817 installationer, havde vi i 2010 i alt installationer på Bornholm. Vi udvider ikke længere ledningsnettet ret meget, men til gengæld kabellægger vi en stor del af luftledningerne. I 2010 blev i alt meter kabel lagt i jorden Østkraft oplever i disse år en voldsom interesse fra forskere, danske virksomheder og multinationale giganter, der ønsker at bruge Bornholm som test-ø for nye løsninger på energiområdet. Østkraft er i øjeblikket involveret i en stribe projekter, der fra forskellige vinkler angriber den sam - me globale udfordring: Hvordan sikrer vi, at el-systemet ikke bryder sammen, når el-forsyningen i langt højere grad end i dag bliver baseret på vedvarende, men ustabile energikilder som vind-, sol- og måske bølgeenergi og dermed bliver underlagt vejrets luner. Forklaringen på, at Bornholm er så velegnet som energilaboratorium, er, at det er meget let at overvåge, hvor meget strøm, vi importerer og eksporterer, idet vi kun har én forbindelse til omverdenen søkablet til Sverige. Når det kobles fra, er Bornholm selvforsynende med elektricitet, og vi er i såkaldt ø- drift. Det giver forskerne mulighed for at studere el-systemet og bl.a. måle indflydelsen af f.eks. vindmøller og el-biler. Desuden har øen allerede nu en højere andel af vindmølleenergi end resten af landet.

21 SERVICE 01 Vores receptionist Lea Nielsen 02 Vil du gerne have en lavere energiregning, mindske miljøbelastningen og opnå en økonomisk fordel? Boligejere, mindre virksomheder og en del offentlige institutioner kan nu opnå tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag 03 Østkraft har en samling sparepærer, som udlånes gratis i forbindelse med energirådgivning. Da sparepærer højst bruger ¼ el i forhold til glødepærer, er der her et område, hvor du virkelig kan gøre noget for miljøet og samtidig spare penge på det 04 Erfaringen viser, at en almindelig husstand med et forbrug på omkring 4500 kwh/år ofte kan spare ca. 500 kwh af elforbruget med ganske enkle metoder. Den meget miljø- og/eller økonomibevidste kan med stor sandsynlighed spare endnu mere. Jo større energiforbruget er, desto større er besparelsespotentialet og dermed den økonomiske gevinst Vi udvikler hele tiden nye produkter, der passer til vore kunders behov og forbedrer kommunikationen med verden omkring os, da vi mener, at det er en stor del af at yde god service. Vi ønsker til stadighed at udvikle den personlige kontakt til kunderne og ikke mindst bibeholde et højt informationsniveau, så vi kan leve op til de forventninger vores kunder har. En af de kommunikationsforbedringer vi for nyligt har lavet, er at information om strømafbrydelser på internettet er blevet mere detaljeret og løbende opdateres. Vi ved, at når der forekommer en strømafbrydelse, har det stor betydning for vores kunder hurtigst muligt at få løbende information om omfanget og ikke mindst om tidshorisonten for hvornår strømmen kommer igen. Men det er ikke kun i akutte situationer, der er brug for god service. Vi har også en del kundekontakt som handler om eksempelvis spørgsmål til elregningen. Vi forventer at udvikle dette område ved at lave endnu flere tiltag i fremtiden, så kunderne får opfyldt deres informationsbehov. Dette vil blandt andet ske ved en udvidelse af servicefunktionen på hjemmesiden, så kunderne kan finde flere oplysninger om deres elregning. Vi tilbyder også energirådgivning både til private og erhvervskunder, så det er muligt at låne udstyr til at måle el-forbruget derhjemme

22 VIDSTE DU... Produktion. I 1971 producerede Østkraft kwh. I 2010 producerede vi kwh el og kwh varme, dvs. produktionstallet var i alt kwh. Efter søkablet til Sverige blev tilsluttet i 1980, er Bornholm ikke længere selvforsynende og der produceres derfor ikke lige så meget strøm i dag. Til gengæld producerer vi varme, som leveres til Rønne Vand & Varme. Brændsler. I 1971 brugte Østkraft følgende brændsler: Polske støvkul ton, tung fuelolie (HFO) ton, dieselolie ton. I 2010 brugte vi følgende brændstoffer: Polske støvkul ton, tung fuelolie (HFO) ton, dieselolie 486 ton, træflis ton. Dertil skal lægges en stor mængde vindenergi svarende til små kwh. Bemærk også at selvom vi leverer langt flere kwh i dag end i 1971, bruger vi langt mindre kul, HFO og diesel til produktionen, faktisk ton mindre om året. El-net. I 1971 bestod Østkrafts net af: 10 kv; 105,87 km, 60 kv; 70,25 km. Den første registrering af 0,4 kv er lavet i 1972 og da var der km. Lægger man tallene sammen kommer man frem til i alt km i runde tal ved selskabets dannelse. I 2010 var nettet vokset til: 60 kv; 131 km, 10 kv; 933,70 km og 0,4 kv (lavspænding); 1904 km. I alt 2.968,7 km, hvilket svarer til afstanden fra Rønne til Rom og retur. Medarbejdere. I 1971 havde Østkraft 86 medarbejdere. I 2010 er virksomheden vokset til 108 medarbejdere. På billedet til venstre ses medarbejderstaben i Østkraft-koncernen i Udgiver_ Østkraft i forbindelse med 40 års jubilæet 2011 Layout_ MindGap reklamebureau Tekster_ Østkraft og Ulf Førsteliin Fotos_ Bjarne Ilsted Bech, Gert Helmer Jørgensen Algot s Pressefoto, Torben Ager, Preben Pathuel, Anders Beier, Berit Hvassum, Østkraft Tryk_ Niveau2

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

MES A.m.b.a. Repræsentantskabsmøde tirsdag, den 27. maj 2014, kl. 19.00, på Diagonalkroen i Give.

MES A.m.b.a. Repræsentantskabsmøde tirsdag, den 27. maj 2014, kl. 19.00, på Diagonalkroen i Give. MES A.m.b.a. Repræsentantskabsmøde tirsdag, den 27. maj 2014, kl. 19.00, på Diagonalkroen i Give. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande.

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi 73 personer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Årsberetning om intern overvågning

Årsberetning om intern overvågning Årsberetning om intern overvågning år 2014 Side 1 af 6 0. Gennemførsel og kontrol af IO-programmet... 3 1. Forretningsmæssigt følsomme oplysninger... 3 2. Forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger...

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne.

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. Styringen af en nødstrømsgeneratorerne på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. 18 Maskinmesteren december 2014 Nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital sætter ny

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

TÆND LYS I AFRIKA. Skift til Lys i Afrika-strøm fra danske vindmøller, og støt uddelingen af solcellelamper i Uganda. Et gennemsnitsforbrug

TÆND LYS I AFRIKA. Skift til Lys i Afrika-strøm fra danske vindmøller, og støt uddelingen af solcellelamper i Uganda. Et gennemsnitsforbrug TÆND LYS I AFRIKA Skift til Lys i Afrika-strøm fra danske vindmøller, og støt uddelingen af solcellelamper i Uganda Et gennemsnitsforbrug hjælper to familier om året HJÆLP TIL SELVHJÆLP Lys i Afrika har

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM 1 Forord e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Årsberetning om intern overvågning

Årsberetning om intern overvågning Årsberetning om intern overvågning år 2012 Side 1 af 6 0. Gennemførsel og kontrol af IO-programmet... 3 1. Forretningsmæssigt følsomme oplysninger... 3 2. Forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger...

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere