energi til gode oplevelser

Transkript

1 energi til gode oplevelser

2 ØSTKRAFTS HISTORIE HANDLER OM MENNESKER, TEKNIK, MILJØ OG IKKE MINDST UDVIKLING Bornholmernes eget el-selskab i 40 år. Siden den 1. april 1971 har Østkraft leveret strøm til bornholmerne. Denne bog beskriver i ord og billeder de første 40 år af vores virke. Bogen er en del af den bornholmske historie - om mennesker, teknik og ikke mindst udvikling. Bornholmernes eget elforsyningsselskab har siden oprindelsen haft stor betydning for øen og dens borgere og blev dannet på grundlag af de fleste af de transformerforeninger, der fandtes dengang. Østkraft i dag er 100 procent ejet af Bornholms Regionskommune og dermed alle indbyggere på Bornholm. Siden 1971 har Østkraft været igennem en rivende udvikling. Vi har bygget til og bygget nyt, og vi har udvidet både med hensyn til kapacitet og forretningsområder. Vi har været blandt pionererne inden for vedvarende energi og er i dag et af Danmarks grønneste el - forsyningsselskaber. Hvad der startede som et lokalt el-selskab, som leverede strøm til og havde forsyningspligt over for den bornholmske befolkning, er i dag et konkurrencedygtigt og moderne energiudviklingsselskab. I de senere år har vi også haft fornøjelsen af at levere el til et stigende antal kunder i resten af landet. Siden el-liberaliseringen i 2003 har vi desuden skullet udvide horisonten og forvandle forbrugere til kunder, supplere vores pligt til at forsyne med høj service og til at ska - be økonomisk overskud. Nutidens el-marked er præget af meget konkurrence, ikke mindst fordi kunderne frit kan vælge, hvor de vil have deres strøm fra og det stiller høje krav til vores serviceniveau. Derfor tæller vores forretningsområder i dag ikke blot produktion af el, men også produktion af varme, energirådgivning, vedligeholdelse af gadelys og udlejning af fiber til bredbånd. Desuden har vores kunder fået flere el-produkter at vælge mellem, så de har mulighed for i langt højere grad at have indflydelse på deres el-regning. Vi investerer også en del tid på at sikre Bornholms fremtid inden for teknologiudvikling. Vi er således blandt andet aktive i solcelle- og varmepumpeprojekter, ligesom vi deltager aktivt i udviklingen af det intelligente el-system, som gør det muligt at udskifte fossile brændstoffer med en endnu større andel vedvarende energi. Østkraft sikrer sig endvidere viden og udvikling ved at tage del i en række projekter, der vil tegne frem - tiden inden for el-området. I Østkrafts første 40 år har der været fuld fart på og mange høj - depunkter. Og der er ingen grund til at tro, at tempoet bliver sat ned i de kommende 40 år. Vi håber, at du vil bruge tid på at opleve udviklingen. Ole Schou Mortensen Adm. Direktør Knud Andersen Formand

3 01 VAGTEN Fotografens billedstrimmel fra Vagten og Dieseler ne 02 Kontrolpult til de 4 dieselmotorer i Dieselværket 03 Vagten er bemandet hele døgnet alle årets 365 dage. Her ses kedelpasser Kenn Poulsen og vagthavende maskinmester Frits Jensen. Billedet er fra midt i 1970 erne. 04 Vagten i På billedet ses vagthavende maskinmester Erik Malmkvist. I hjertet af Østkrafts kraftværk på sydhavnen i Rønne ligger kontrolrummet vagten. Her overvåges hele det bornholmske el-system af Østkrafts vagthavende døgnet rundt og året rundt. Skærmene, lamperne og panelerne i Vagten viser om alt fungerer, eller om der er behov for indgriben for eksempel hvis balancen mellem elproduktion og el-forbrug er truet. Desuden drives alle kraftværkets anlæg af Vagten, dvs. produktion af el og af varmeproduktion til Rønne. Kraftværket råder over tilstrækkelig kapacitet til at kunne dække Bornholms elforbrug til enhver tid. Når strømforsyningen en sjælden gang falder ud på Bornholm, finder genetableringen sted fra Vagten. Vagtens lokaler blev bygget i 1974 og senest renoveret i Inden da var Vagten placeret i Det Gamle Dampværk. 04

4 RAF K Østkraft har igennem tiden gennemgået en del tilbygning og breder sig mere og mere ud over Sydhavnen, hvilket ses af billederne.

5 VINDMØLLER Vindmøller på Bavnebanke. Nedtaget i Østkrafts og Regionskommunens elbiler foran to af Østkrafts nyeste vindmøller nær Hasle Bornholm har en stor andel af vindmølleproduceret elektricitet i forhold til andre steder i landet. På årsbasis producerer de bornholmske vindmøller CO2-fri energi til ca husstande. I gode vind-år kommer vindmølleproduktionen op på 30 procent af det samlede el-forbrug på Bornholm. Til sammenligning udgjorde vindmøllernes el-produktion 5 procent ved vores 25 års jubilæum i Man spåede dengang, at man ville komme helt op på 10 procent i år I 2006 var vi oppe på ca. 20 procent. Det er ikke uproblematisk at indpasse en svingende el-pro - duk tion fra vindmøller i et el-net, hvor stabilitet har første prioritet. I dag er det groft sagt ingen sag at afstemme el-forbrug med elproduktion det handler blot om at smide mere eller mindre kul eller andet brændstof i kraftværkernes ovne, og så er der strøm nok til alle. Men når en større andel af elproduktionen er afhængig af vinden, kan vi ikke regulere på samme vis. Og hvis systemet kommer ud af balance, er der risiko for strømafbrydelser. Danmarks Tekniske Universitet, DTU, samarbejder med Østkraft i deres forskningsarbejde for at finde løsninger på de problemer, der kan opstå, når en stigen - de andel af vores energi produceres af vindmøller, solceller, m.m. De erfaringer, som DTU opsamler på Bornholm, skal bruges nationalt såvel som internationalt. På den måde er Østkraft og Bornholm med til at lægge grunden for fremtidens energisystemer.

6 Det Gamle Dampværk Turbinesalen i Det Gamle Dampværk 03 Kedel 4 i Det Gamle Dampværk er ca. fem etager høj KRAFT VÆRKET 02 Østkrafts kraftværk på sydhavnen i Rønne i daglig tale Værket - blev opført i 1940 erne og har siden leveret strøm til bornholmerne. Det har kapacitet til at dække hele øens el-forbrug alene. Derfor har bornholmerne ikke manglet strøm i de perioder, hvor søkablet til Sverige har været revet over. Værket består af flere blokke og kedler, der alle har haft deres epoke. Det Gamle Dampværk indeholdt oprindeligt kedel 1, 2, 3 og 4 alle leveret af B&W. Den første blev installeret i 1945, men i dag er alle kedlerne taget ud af drift, og nogle er blevet revet ned. Senest blev kedel 4 taget ud af drift i Blok 5 blev taget i brug i 1974 og indeholder en Vølund dampkedel med turbine, som stadig fungerer og bruges til produktion af el. Blok 6 blev taget i brug i efteråret Blokken indeholder en Vølund kedel med turbine og anvendes til produktion af el samt varme til Rønne. I 1996 begyndte Østkraft at anvende flis som brændsel udover kul og olie på Blok 6. Man har nu besluttet at øge brugen af flis for at fortrænge andelen af kul. Blok 7 blev opført i 2007 og indeholder 10 Mitsubishi dieselmotorer. Blokken blev bygget for at øge forsyningssikkerheden i perioder, hvor søkablet til Sverige er afbrudt. Dieselværket består af fire Mirrless dieselmotorer. Den første blev taget i brug 1967 og den sidste i Ligesom Blok 7 er Dieselværkets motorer hurtigstartende og blev oprindeligt anskaffet for at forsyne bornholmerne med strøm i spidsbelastningsperioder.

7 KRAFT VÆRKET 01 Krumtappen på en af dieselmotorerne 02 Bygning af Blok 5 i Dieselmotorerne samles på Dieselværket 04 Den første dieselmotor ankommer i 1967 med skib til Rønne Havn

8 VINTERVEJR 01 Vinteren 2010/11 02 Vinteren 1978/79. Ledningsarbejde i Allinge 03 Vinteren 1978/79. Transformer der er frosset til af is 04 Vinteren 2010/11 ledningsarbejde I løbet af Østkrafts 40-årige historie har der været tre usædvanligt hårde vintre /79, 2009/ 2010 og 2010/ med vejr, der har gjort leveringen af el til en stor udfordring. Så snart der sker fejl på ledningsnettet, f.eks. nedfaldne luftledninger, væltede master, fygesne i transformerstationer, er det vigtigt at komme ud og få udbedret fejlene. Grundet vejret kan en relativt simpel fejl tage halve og hele dage at udbedre. Ved juletid i 2010 brugte en medarbejder mere end et døgn på at komme ud til en transformerstation for at reparere en fejl, selvom han fik hjælp af beredskabet og blev fragtet af sted i et bæltekøretøj. Dengang som nu gjorde vi vores bedste for, at alle vore kunder havde strøm. For i sne og slud er det ikke kun posten der skal ud svigt i elforsyningen kan koste mennesker og dyr livet under en hård vinter

9 TIDENS TRANS Igennem tiden har transformerne på Bornholm transformeret sig. Efterhånden som flere luftledninger bliver taget ned, bliver også flere af den gamle type transformere revet ned. Transformerstationer placeres i et lokalområde til forsyning af kunderne. Spændingen distribueres via lavspændingsudføringer, kabelskabe og stikledninger til kundernes installationer. Transformerstationernes opgave er primært at omdanne (transformere) spændingen i systemet ( og volt) til noget der er brugbart for kunden 230/400 Volt. Grunden til, at der benyttes højere spænding til at fremføre effekten over længere afstande via højspændingsnettet, er mindre ledningstab og ledningstværsnit. FORMERE

10 DIREKTØRERNE Direktørskiftet i 1965 hvor Jørgen Boesen overtog efter Knud Schmidt. Direktør Boesen var direktør, da Østkraft blev til, den 1. april Han sluttede sit embede i Direktør Jørgen Ole Fält-Hansen, til højre, var direktør i perioden Her ses han foran byggeriet af Blok 6 i Jan Harding var direktør i perioden Her er han ved at lægge grundstenen til Bio - kraft i september Direktør Poul-Erik Sjøberg varetog posten som direktør i en midlertidig periode På billedet underskriver han Østkrafts deltagelse i Edisonprojektet, der fokuserer på, hvordan en øget el-bilpark kan indpasses i el-systemet 05 Konstitueret direktør Poul Sonne- Pedersen (til venstre), medarbejder i Østkraft igennem mange år, trådte ind som midlertidig direktør på posten, da Poul-Erik Sjøberg fratrådte i 2009 og virksomheden stod uden direktør i en periode. Her ses Poul Sonne-Pedersen, da han underskriver fornyet kontrakt om gadelys med Bornholms Regionskommune 06 Nuværende direktør Ole Schou Mortensen tiltrådte den 6. april 2010

11 Siden 2004 har Østkraft arbejdet med et kabellægningsprojekt, som handler om at udskifte høj- og lavspændingsluftledninger med jordkabler. Ud fra målsætningerne i projektet har vi nu omlagt ca. 60 procent af ledningsnettet og forventer at være færdige i Projektet handler hovedsageligt om kabellægning på landet og der vil derfor stadig være nogle luftledninger tilbage i byerne efter Derfor kabellægges. El-kabler i jorden er mindre sårbare end luftledninger, eksempelvis under stor - me og hårdt vintervejr. Derudover kræver kabler i jorden mindre løbende vedligeholdelse end luftledninger. Som en sidegevinst pynter det på landskabet, når de gamle luftledninger og master nedtages. EL-NETTET Ledningsarbejde uden for Nyker i Ledningsarbejde i Rønne Opsætning af højspændingsmast i slutningen af 30 erne

12 01 HKH Dronning Margrethe II indviede søkablet den 2. september På billedet ses også direktør Jørgen Boesen 02 Tværsnit af søkablet 03 Kabeludlægning Direktør Boesen og hans hund var med, da søkablet fra Bornholm til Sverige blev lagt i Første søkabelbrud skete i 1989 SÅ VIL JEG MED ET TRYK PÅ EN KNAP HÅBE, AT EL UNDER VAND GIVER LYS OVER LAND I 1980 var HKH Dronning Margrethe II på besøg hos Østkraft for at indvie søkablet fra Bornholm til Sverige. Kablet er blevet navlestrengen til Europa og har givet os mulighed for at spille sammen med resten af elproduktionen i Danmark, hvor vi før var begrænsede til Bornholm. Derudover giver Søkablet adgang til billigere energi end hvis den skulle have været produceret lokalt. I søkablets 30-årige liv har det fået lidt knubs ved fire lejligheder. Selvom det ligger helt nede på bunden af Østersøen blev det i 1989 revet over. Lignende uheld skete igen i 2004, i 2005 og Søkablet består af tre enkeltledere én for hver fase. Hvert kabel er ca. 8,5 cm tykt og består af armering, isolation af pex og en strømførende kerne af 240 mm² kobber. Kablet går fra Bornholm til den svenske kyst ved Borrby mellem Ystad og Simrishamn, er 46 km langt og nedgravet ca. 1 meter under havbunden.

13 01 Bilparken i Bilparken i El-bil fra I 1982 indkøbte vi den første kabelmålebil brugt fra Københavns Belysningsvæsen. Bilen findes stadig blandt vores biler. På billedet ses bl.a. ingeniør Poul Sonne- Pedersen, som stadig er ansat. 01 BILERNE Bilerne. En af Østkrafts store opgaver er at servicere og vedligeholde elnettet på Bornholm, og vi har derfor en del køretøjer, som er specialiserede til at varetage den opgave.

14 GADELYS Østkraft var med da gadelyset på Bornholm i 1969 blev skiftet fra gas til el. Det var en revolutionerende tid, som havde betydning i samfundet. Man valgte dengang at beholde de gammeldags lamper, hvilket stadig pryder nogle gader i Rønne. I dag samarbejder Østkraft med øens installatører om at varetage drift og vedligeholdelse af gadebelysningen for Bornholms Regionskommune. I alt findes der ca gadelamper på Bornholm som løbende efterses og vedligeholdes. I 2010 blev de første gadelys udskiftet med LED-lyskilder (lysdioder), som udover lavt energiforbrug også har en længere levetid. Dog koster LED-lamper cirka det dobbelte af traditionelle lamper i anskaffelse.

15 01 Kontorbygningen under opførelse i I 1971 blev Østkraft født med dette logo. Tordenvejr er en elektrisk udladning og er derfor et fint symbol for et kraftværk. Billedet af Thor med hans hammer der rider over skyerne i sin vogn, er taget fra en mosaik, som stadig findes i den gamle turbinehal på Værket. Mosaikken er af Thor Bøgelund og fremstillet på Den Kongelige Porcelænsfabrik 03 I 2004 blev Østkrafts logo lavet om til det vi har i dag. Den lille orange trekant i Ø kunne være et lyn, som symbol for elektricitet 04 Direktør Boesen og Formand for bestyrelsen Hans Pihl tager skiltet med Bornholms Højspændingsværk ned for at markere selskabets nye navn Østkraft den 1. april Kysten ved Kanondalen i starten af 1940 erne inden man begyndte byggeriet af kraftværket. På billedet ses bl.a. Borgmester H.C. Nielsen og Bestyrer af elværket Knud Schmidt (Lille Madsegade) 02 DA ØSTKRAFT BLEV TIL Den 1. april 1971 fik bornholmerne for første gang leveret strøm fra øens nye el-selskab, Østkraft. Det nye store selskab var en sammenslutning af Bornholms Højspændingsværk, de seks kommunale købstadsforsyninger, samt 40 af øens oprindelige 42 transformerforeninger. Formålet med sammenslutningen var at rationalisere øens elforsyning. Rø og Tejn transformerforeninger besluttede dog efter højrøstede diskussioner blandt medlemmerne at forblive selvstændige indtil henholdsvis 1. april 1980 og 1. april Østkraft blev dannet som et rent fælleskommunalt andelsselskab med de daværende fem bornholmske primærkommuner som eneste andelshavere. Frem til 1. januar 2000 stod Østkraft både for produktion, distribution og salg af el. Efter en Folketingsbeslutning om, at disse tre ikke længere måtte udføres af samme selskab, blev Østkraft derfor omdannet til tre selskaber: Østkraft Net & Transmission A.m.b.a. samt to nye datterselskaber hertil, Østkraft Produktion A/S og Østkraft Forsyningspligt A/S. Østkraft er 100 procent ejet af Bornholms Regionskommune og består i dag af moderselskabet Østkraft Holding A/S og de fem datterselskaber Østkraft Produktion A/S, Østkraft Net A/S, Østkraft Forsyning A/S, Østkraft Energi- Service A/S og Biokraft A/S. Forretningsområderne er stadig produktion, distribution og salg af el, men flere er kommet til og i dag hører også produktion af varme, energirådgivning, vedligeholdelse af gadelys og udlejning af fiber til bredbånd til vores forretningsområder. Sandsynligvis bringer fremtiden flere forretningsområder til Østkraft, ikke mindst i forbindelse med projekterne hvor vi arbejder med fremtidens el-net.

16 VARME I 1995 blev arbejdet med at bygge Blok 6 og den tilhørende varmeakkumuleringstank afsluttet. Det betød, at overskudsvarmen fra Østkrafts produktion af el blev sendt ud til Rønnes beboere gennem fjernvarmesystemet. I dag leverer også Østkrafts biogasanlæg Biokraft varme til Aakirkeby Forsyning Varmeakkumuleringstanken da den blev bygget i Fliskørsel til blok 6 i Rønne. Der bruges mellem 80 og 160 tons flis i døgnet i vinterperioder for at holde Rønne forsynet med varme

17 BIOKRAFT På Biokraft kan man ved optimal drift behandle op til ton gylle på årsbasis og producere el svarende til ca husstandes forbrug. Desuden er den varme, der genereres ved el-produktion, siden 2010 blevet leveret til Aakirkeby som supplement til fjernvarmeværket. Ved at behandle gylle på et biogasanlæg udnyttes den gas i gyllen, som ellers ville være fordampet ved spredning på markerne. Et biogasanlæg har desuden store miljømæssige fordele, bl.a. fordi afgasset gylle ikke har så store lugtgener som almindelig gylle, og fordi udnyttelsen af den afgassede gylle som gødning er ca. 20% bedre end rågylle. Det betyder, at der ikke bliver udledt nær så meget kvælstof ud i vandløbene omkring markerne, da planterne optager mere kvælstof ved afgasset gylle.

18 DEN BORNHOLMSKE EKSPERTISE I januar 2005 hærgede stormen Gudrun det nordlige Danmark og Sydsverige og efterlod store områder uden strøm. I alt tre hold fra Østkraft drog afsted for at hjælpe de nødlidte. Første hold bestående af seks liniearbejdere og en Liniemester med tre af Østkrafts biler tog til Nordsjælland i tre dage, hvor de hjalp med at genoprette el-nettet. Imens gjorde andet hold sig klar til at tage til Sydsverige, hvor Østkraft havde besluttet at hjælpe Sydkraft i Växjö-området. I 10 dage arbejdede holdet nærmest i døgndrift for at få strøm ud til alle huse igen, hvorefter de blev afløst af et tredje hold fra Østkraft. Holdene lærte en hel del under undsætningen i Sverige ikke mindst at improvisere med, hvad de havde til rådighed. Hvis opgaven skulle løses hurtigt og effektivt var det nødvendigt med konstruktive og kreative nødløsninger. Arbejdet bestod hovedsageligt i at reparere høj- og lavspændingsluftledninger på ufremkommelige strækninger bl.a. i skovene. Mandskabet arbejdede 18 timer i døgnet i al den tid, de var af sted. Østkraft spillede en stor rolle i sydsvenskernes arbejde med at få el-nettet til at fungere igen. Svenskernes taknemmelighed og gæstfriheden var stor og Østkrafts medarbejdere blev modtaget og hyldet som helte.

19 AKTIVE ØSTKRAFT 01 Østkraft deltager aktivt i det lokale liv på Bornholm og er til stede ved flere større aktiviteter og arrangementer rundt omkring i årets løb. Vi støtter bl.a. Hammershus Fair Trade Concert ved at levere strøm til arrangementet og på NaturBornholm har vi bidraget til etableringen af en oplevelsesstand om emnet energi og miljø, som er en af deres lærerige aktiviteter. Vi støtter også sporten og er sponsor for bl.a. løberen Anna Sofie Holm Baumeister og DBU Bornholm Vi er sponsor for skøjtebanen på Rønne Torv 02 Vi sørger for at strømmen kommer til Hammershus Fairtrade Concert

20 DRIFT PROJEKTER 01 Den 21. september i 1910 blev elværket i Lille Madsegade sat i drift og der kom dermed strøm til Rønne. Men øens hovedstad var ikke den første by der fik strøm. I 1906 fik Købmand Kjærgaard ret til at bygge et privat værk i Neksø, som han efterfølgende solgte til kommunen i Der har derfor været strøm på Bornholm i mere end 100 år. 01 Til sammenligning med driftsberetningen Rønne Elektricitetsværk fra 1910, hvor der var 817 installationer, havde vi i 2010 i alt installationer på Bornholm. Vi udvider ikke længere ledningsnettet ret meget, men til gengæld kabellægger vi en stor del af luftledningerne. I 2010 blev i alt meter kabel lagt i jorden Østkraft oplever i disse år en voldsom interesse fra forskere, danske virksomheder og multinationale giganter, der ønsker at bruge Bornholm som test-ø for nye løsninger på energiområdet. Østkraft er i øjeblikket involveret i en stribe projekter, der fra forskellige vinkler angriber den sam - me globale udfordring: Hvordan sikrer vi, at el-systemet ikke bryder sammen, når el-forsyningen i langt højere grad end i dag bliver baseret på vedvarende, men ustabile energikilder som vind-, sol- og måske bølgeenergi og dermed bliver underlagt vejrets luner. Forklaringen på, at Bornholm er så velegnet som energilaboratorium, er, at det er meget let at overvåge, hvor meget strøm, vi importerer og eksporterer, idet vi kun har én forbindelse til omverdenen søkablet til Sverige. Når det kobles fra, er Bornholm selvforsynende med elektricitet, og vi er i såkaldt ø- drift. Det giver forskerne mulighed for at studere el-systemet og bl.a. måle indflydelsen af f.eks. vindmøller og el-biler. Desuden har øen allerede nu en højere andel af vindmølleenergi end resten af landet.

21 SERVICE 01 Vores receptionist Lea Nielsen 02 Vil du gerne have en lavere energiregning, mindske miljøbelastningen og opnå en økonomisk fordel? Boligejere, mindre virksomheder og en del offentlige institutioner kan nu opnå tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag 03 Østkraft har en samling sparepærer, som udlånes gratis i forbindelse med energirådgivning. Da sparepærer højst bruger ¼ el i forhold til glødepærer, er der her et område, hvor du virkelig kan gøre noget for miljøet og samtidig spare penge på det 04 Erfaringen viser, at en almindelig husstand med et forbrug på omkring 4500 kwh/år ofte kan spare ca. 500 kwh af elforbruget med ganske enkle metoder. Den meget miljø- og/eller økonomibevidste kan med stor sandsynlighed spare endnu mere. Jo større energiforbruget er, desto større er besparelsespotentialet og dermed den økonomiske gevinst Vi udvikler hele tiden nye produkter, der passer til vore kunders behov og forbedrer kommunikationen med verden omkring os, da vi mener, at det er en stor del af at yde god service. Vi ønsker til stadighed at udvikle den personlige kontakt til kunderne og ikke mindst bibeholde et højt informationsniveau, så vi kan leve op til de forventninger vores kunder har. En af de kommunikationsforbedringer vi for nyligt har lavet, er at information om strømafbrydelser på internettet er blevet mere detaljeret og løbende opdateres. Vi ved, at når der forekommer en strømafbrydelse, har det stor betydning for vores kunder hurtigst muligt at få løbende information om omfanget og ikke mindst om tidshorisonten for hvornår strømmen kommer igen. Men det er ikke kun i akutte situationer, der er brug for god service. Vi har også en del kundekontakt som handler om eksempelvis spørgsmål til elregningen. Vi forventer at udvikle dette område ved at lave endnu flere tiltag i fremtiden, så kunderne får opfyldt deres informationsbehov. Dette vil blandt andet ske ved en udvidelse af servicefunktionen på hjemmesiden, så kunderne kan finde flere oplysninger om deres elregning. Vi tilbyder også energirådgivning både til private og erhvervskunder, så det er muligt at låne udstyr til at måle el-forbruget derhjemme

22 VIDSTE DU... Produktion. I 1971 producerede Østkraft kwh. I 2010 producerede vi kwh el og kwh varme, dvs. produktionstallet var i alt kwh. Efter søkablet til Sverige blev tilsluttet i 1980, er Bornholm ikke længere selvforsynende og der produceres derfor ikke lige så meget strøm i dag. Til gengæld producerer vi varme, som leveres til Rønne Vand & Varme. Brændsler. I 1971 brugte Østkraft følgende brændsler: Polske støvkul ton, tung fuelolie (HFO) ton, dieselolie ton. I 2010 brugte vi følgende brændstoffer: Polske støvkul ton, tung fuelolie (HFO) ton, dieselolie 486 ton, træflis ton. Dertil skal lægges en stor mængde vindenergi svarende til små kwh. Bemærk også at selvom vi leverer langt flere kwh i dag end i 1971, bruger vi langt mindre kul, HFO og diesel til produktionen, faktisk ton mindre om året. El-net. I 1971 bestod Østkrafts net af: 10 kv; 105,87 km, 60 kv; 70,25 km. Den første registrering af 0,4 kv er lavet i 1972 og da var der km. Lægger man tallene sammen kommer man frem til i alt km i runde tal ved selskabets dannelse. I 2010 var nettet vokset til: 60 kv; 131 km, 10 kv; 933,70 km og 0,4 kv (lavspænding); 1904 km. I alt 2.968,7 km, hvilket svarer til afstanden fra Rønne til Rom og retur. Medarbejdere. I 1971 havde Østkraft 86 medarbejdere. I 2010 er virksomheden vokset til 108 medarbejdere. På billedet til venstre ses medarbejderstaben i Østkraft-koncernen i Udgiver_ Østkraft i forbindelse med 40 års jubilæet 2011 Layout_ MindGap reklamebureau Tekster_ Østkraft og Ulf Førsteliin Fotos_ Bjarne Ilsted Bech, Gert Helmer Jørgensen Algot s Pressefoto, Torben Ager, Preben Pathuel, Anders Beier, Berit Hvassum, Østkraft Tryk_ Niveau2