Kommenterede resultater

Transkript

1 Kommenterede resultater Dataindsamling til Undervisningsmiljøvurdering IJG, Grundskole 2007 Skolen er et rart sted at være, man føler sig tryg. Lærerne er rare, hjælpsomme og venlige. Kammeraterne er søde, hjælpsomme og sjove. Indretningen i klassen er lidt klumpet altså, det er BARE sat ind og så ikke mere, men af og til rykker vi rundt på bordene for at stemningen bliver anderledes. : ) Elevkommentarer fra skolen Udarbejdet af ASPEKT R&D

2 Undersøgelsen på IJG, Grundskole IJG, Grundskole Undervisningsmiljøvurdering 2007 Der har deltaget i alt 398 elever ud af 472 mulige. Det giver en samlet svarprocent på 84,3%. Samlet har undersøgelsen derfor en høj grad af troværdighed i forhold til at måle elevernes synspunkter. Sådan læses tabellerne Jeg synes, jeg lærer meget i skolen 398 Jeg keder mig sjældent i timerne 392 Jeg vil hellere gå på en anden skole ,5% 40 10,2% 12 3,1% ,9% ,6% 30 7,7% u 28 7,0% ,7% 53 13,6% u 6 1,5% 57 14,5% ,6% De fleste tabeller indeholder flere underspørgsmål indenfor samme emneområde. I disse tilfælde skal hver enkelt linie i tabellen læses for sig. kolonnen til venstre viser, hvor mange, der har svaret på lige netop dette spørgsmål i undersøgelsen (basen). Andelen af ubesvarede er af hensyn til overskueligheden ikke vist i tabellerne, og de indgår heller ikke i procentberegningerne. Læseren kan alligevel indirekte få oplyst, hvor mange studerende, der har svaret på hvert spørgsmål ved at sammenligne basen (antallet af besvarelser) med antallet af mulige besvarelser, nemlig 398. Visse spørgsmål har en væsentlig mindre base, nemlig i de tilfælde, hvor et spørgsmål er stillet betinget af et tidligere svar. Dette er en kommenteret udgave af tabellerne. Derfor er der i analysen i visse tilfælde gået et lag dybere end de viste tal, ned på klassetrinniveau, for at beskrive resultaterne. Disse tal er i langt de fleste tilfælde vist i rapporten. Man kan diskutere, hvornår et svar er tilfredsstillende, og hvornår det ikke er det. I sidste ende er vurderingen afhængig af indholdet i det enkelte spørgsmål og spørgsmålets vigtighed, set fra skolens side etc. Et sæt retningslinier der oftest bliver brugt til fortolkning af resultater er den såkaldte 50/25 regel. Denne regel siger, at to krav skal være opfyldt, før man kan kalde et forhold tilfredsstillende: 1. Mindst 50% af svarpersonerne skal svare positivt 2. Højst 25% af svarpersonerne må svare negativt Bemærk, at denne regel kun skal betragtes som det den er, nemlig en tommelfingerregel. Det er op til skolen selv at anlægge sine egne højere eller lavere kvalitetsvurderinger. Skriftlige kommentarer Mange af de emner, der kort behandles i disse kommenterede tabeller, er således af elever væsentligt mere uddybende beskrevet i Bilag 1, som er et komplet referat af elevernes kommentarer. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 2 ud af 23

3 Resume og forslag til indsatsområder Disse kommentarer er et forsøg på at opsummere nogle af de væsentligste resultater af denne del af skolens undervisningsmiljøvurdering (UMV). Der gøres opmærksom på, at listen ikke er udtømmende, og at det vil være op til skolen selv at beslutte, hvilke områder man vil fokusere på i sin miljøhandlingsplan. Skolens psykiske miljø Ingrid Jespersens grundskole har samlet set et fremragende psykisk undervisningsmiljø. Det er gennemgående meget glade børn, der går på skolen. Kun to elever kan slet ikke lide skolen, mens 11% af eleverne dog hellere ville gå på en anden skole. Den sidste gruppe findes næsten udelukkende på de tre sidste årgange, ikke mindst i tiende klasse. Mere end ni ud af ti har en opfattelse af, at de lærer meget i skolen, og der er mange positive kommentarer til lærerne. Lærerne er da på deres side også gode til at huske at rose eleverne for godt arbejde. I forhold til andre skoler, er det også tydeligt, at lærerne lytter til eleverne, og eleverne bliver også i et vist omfang taget med i planlægningen af undervisningen. Generelt har eleverne det godt i klassen, der er et godt kammeratskab og mobningen er på et meget behersket niveau. Der findes dog 12 elever i undersøgelsen, som bliver mobbede, hvilket svarer til cirka 3%. Mobningen må derfor anses som meget lav i forhold til mange andre skoler. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at kun hver anden elev ved, at der findes en mobbepolitik. Måske en lidt større bevidsthed om mobning kan være med til at forbedre resultatet yderligere. Der er ingen tvivl om, at der bliver stillet krav fra skolens side, og en del elever føler sig da også presset af skolearbejdet. Cirka hver tredje elev synes kravene er for store, mens en tilsvarende gruppe synes, at kravene er for små. På den måde rammer skolen måske ganske godt. Skolens fysiske miljø Rigtig mange elever, specielt pigerne, lider af hovedpine. Mere end 30% har problemer ugentligt. Det må ses som et symptom på, at der kan være noget galt i skolens fysiske miljø. Der kan være flere årsager til dette problem. En mulig årsag, som nævnes af end del elever, er, at der faktisk er ganske mange børn i relativt små lokaler. Kun godt 40% af eleverne finder, at der er tilstrækkelig plads i klasselokalet. Faktisk ser det ud til, at skolen, måske begrundet i pladsproblemerne, har givet lidt op overfor det fysiske miljø. Mange elever har en opfattelse af, at det ikke bare er pladsen, men også indretningen det er galt med. Skolen kan derfor med fordel overveje, hvorvidt det er muligt at skabe mere spændende og indbydende lokaler indenfor de givne rammer. I den forbindelse kan skolen passende begynde overvejelse om, hvorvidt stole og borde nu stadig er tidssvarende. Mange elever sidder dårligt på stolene og bordene kan sjældent justeres, hvilket kan direkte aflæses i antallet af elever med ondt i ryggen. Skolens Pc arbejdspladser er derimod indrettet på en særdeles fin måde. Skolens indeklima kunne måske trænge til et eftersyn. Specielt er der mange elever, der klager over for varme lokaler. De mange elever giver også anledning til et relativt højt støjniveau. Det æstetiske miljø Skolens æstetiske miljø giver ikke anledning til de store bemærkninger. Skolen opfattes som vel vedligeholdt og renere end mange andre skoler. Til gengæld mangler eleverne udsmykning, et grønnere miljø, og frem for alt mere spændende klasselokaler. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 3 ud af 23

4 Baggrundsspørgsmål Er du en pige eller en dreng? IJG, Grundskole Undervisningsmiljøvurdering Pige % Dreng % Dette spørgsmål anvendes fortrinsvist til videre analyse med henblik at identificere eventuelle forskelle i den måde drenge og piger svarer på. Hvilken klassetrin går du på? klasse 43 10,8% 4. klasse 43 10,8% 5. klasse 43 10,8% 6. klasse 44 11,1% 7. klasse 58 14,6% 8. klasse 62 15,6% 9. klasse 75 18,8% 10. klasse 30 7,5% Tabellen viser eleverne fordeling pr årgang, og resultatet vil desuden blive anvendt til udkrydsning med andre spørgsmål. Hvad synes du om skolen for øjeblikket? 396 Kan meget godt lide den % Synes den er nogenlunde % Synes ikke særligt om den 28 7% Kan slet ikke lide den 2 1% Langt de flest elever kan heldigvis lide at gå i skole, men der findes en lille andel af elever, cirka hver tolvte, som ikke synes særligt om skolen. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 4 ud af 23

5 Grafen viser samme spørgsmål som ovenfor, men denne gang opdelt på årgange. Der er en tydelig tendens til, at eleverne synes lidt mindre om skolen, jo ældre de er. Specielt er der mange på niende årgang, som ikke kan lide skolen. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 397 Jeg er en af de bedste 63 16% Der er nogle få, der er bedre end mig % Der er mange, der er bedre end mig 36 9% Det er meget forskelligt fra fag til fag % Tabellen viser elevernes selvoplevede standpunkt. Også dette spørgsmål vil eventuelt blive brugt til at illustrere forskelle mellem forskellige elevgrupper. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 5 ud af 23

6 Det psykiske undervisningsmiljø Jeg synes, jeg lærer meget i skolen ,5% ,9% u 28 7,0% u 6 1,5% Kun én ud af elleve elever er ue i, at vedkommende lærer noget i skolen. Det er især fjerde, femte og sjette klasse, der svarer mest positivt. I niende er der til gengæld hele 16% af eleverne, der er ue i udsagnet. Det har derimod ingen betydning, hvor godt man synes, man klarer sig i skolen. Der er ganske vist forskelle i svarniveauerne, men disse er for små til at være signifikante. Heller ikke køn betyder forskelle i svarene. Jeg synes, jeg lærer meget i skolen Kan meget godt lide den Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Synes den er Synes ikke særligt om nogenlunde den Kan slet ikke lide den Base % 70% 40% 21% 0% 36% 25% 50% 50% 50% u 7% 4% 8% 21% 50% u 2% 1% 1% 7% 0% Det, der nok betyder mest er sammenhængen mellem opfattelsen af at lære noget, og være glad for at gå i skole. Elever, der oplever at lære noget, er i gennemsnit meget mere glade for at gå i skole. Jeg keder mig sjældent i timerne ,2% ,6% u ,7% u 57 14,5% Cirka hver anden elev keder sig af og til i timerne. Det er lidt højere end på mange andre grund og privatskoler, men resultatet er dog også præget af, at IJG har tiende klasse, som traditionelt keder sig mere end andre årgange. PÅ IJG er det hele 60%, der er ue i, at de sjældent keder sig i timerne. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 6 ud af 23

7 Langt de fleste af eleverne er glade for IJG, men knap 11% ville hellere gå på en anden skole. Det vil sige, at de har svaret meget eller på spørgsmålet. I tiende er det mere end dobbelt så mange, der hellere ville gå på en anden skole, måske gymnasiet. Lærerne Jeg er glad for mine lærere 397 Vores lærere behandler os retfærdigt 393 Jeg får ofte ros af lærerne 393 Lærerne hjælper mig, hvis jeg har brug for ekstra hjælp 394 Lærerne skaber et godt sammenhold i klassen ,6% ,5% ,5% ,0% ,3% ,3% ,8% ,0% ,0% ,4% u 21 5,3% 26 6,6% 48 12,2% 42 10,7% 60 15,2% u 7 1,8% 12 3,1% 9 2,3% 13 3,3% 28 7,1% Et flertal af eleverne er ubetinget glade for lærerne, og langt de fleste af de øvrige elever er lidt e i, at de er glade for lærerne. Det er et meget flot resultat. Uheden i, hvorvidt man er glade for lærerne er næsten udelukkende placeret blandt elever i de sidste tre årgange. Derimod betyder selvoplevet dygtighed eller elevens køn overhovedet ikke noget for, hvordan der er svaret. Derimod er der en tæt sammenhæng til, hvordan man generelt har det med skolen for øjeblikket. Har man en positiv oplevelse af lærerne, er der en næsten ligeså positiv opfattelse af skolen som helhed. Alle disse tendenser gældende for samtlige seriens spørgsmål. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 7 ud af 23

8 Jeg får ofte ros af lærerne IJG, Grundskole Undervisningsmiljøvurdering 2007 Kan meget godt lide den Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Synes den er Synes ikke særligt nogenlunde om den Kan slet ikke lide den Base % 38% 19% 7% 0% 57% 55% 60% 64% 0% u 12% 6% 19% 29% 50% u 2% 2% 2% 0% 50% Tabellen viser sammenhængen med ros, og glæden ved at gå i skole. Det er ikke fordi lærerne på IJG er specielt dårlige til at rose. Tværtimod, er det kun 14% af eleverne som ikke ofte oplever ros, og det er faktisk et pænt resultat. Men ros HAR betydning. Grafen ovenfor viser en tydelig forskel på niveauet for hjælp på de forskellige årgange. Det er især de små årgange, der oplever at få meget hjælp, men bemærk lige tiende klasse, hvor mange er e i, at de får hjælp, når de har brug for det. Lærerne skaber et godt sammenhold i klassen Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Kan meget godt lide den Synes den er nogenlunde Synes ikke særligt om den Kan slet ikke lide den Base % 49% 26% 4% 0% 40% 40% 44% 25% 0% u 15% 9% 19% 36% 100% u 7% 2% 10% 36% 0% Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 8 ud af 23

9 I alt er næsten hver fjerde elev u i, at lærerne skaber godt sammenhold i klassen. Resultatet antyder, at IJG s lærere ikke har helt så meget fokus på dette område, men der ses en klar sammenhæng til elevens almene opfattelse af skolen og så den rolle, man som elev opfatter læreren indtager i dannelsen af skolens sociale miljø. Elevindflydelse Mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine synspunkter Lærerne lytter, når vi kommer med forslag til emner i undervisningen Vi kan være med til at bestemme, hvordan vi skal arbejde i timerne ,5% ,1% 41 10,5% ,9% ,1% ,9% u 48 12,1% 63 16,0% ,4% u 18 4,5% 19 4,8% 44 11,2% Det er tydeligt, at lærerne i et eller andet omfang er lyttende, når eleverne kommer med forslag til emner i undervisningen, men det er kun godt halvdelen af eleverne, der faktisk oplever, at kunne være med til at bestemme, hvordan der bliver arbejdet i timerne. Det er specielt niendeklasserne, der ikke synes, at lærerne opmuntrer eleverne til at komme med synspunkter. Til gengæld oplever samme årgang lidt større indflydelse på arbejdsformen end de andre årgange. Specielt ottende oplever meget sjældent denne indflydelse. Det giver sig udtryk i at 63% af alle ottendeklasser er ue i spørgsmålet om indflydelse. Sammenhæng mellem følelsen af medbestemmelse og elevens generelle holdning til skolen Vi kan være med til at bestemme, hvordan vi skal arbejde i timerne Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Kan meget godt lide den Synes den er nogenlunde Synes ikke særligt om den Kan slet ikke lide den Base % 16% 3% 7% 0% 45% 45% 47% 36% 0% u 33% 31% 37% 32% 50% u 11% 8% 13% 25% 50% Resultaterne i denne tabel svarer ganske nøje til mange andre undersøgelser, nemlig at forøget følelse af medindflydelse giver en mere positiv holdning til skolen eller arbejdspladsen, hvis der er tale om voksne. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 9 ud af 23

10 Hvornår synes du, at du lærer mest i skolen? (Sæt op til tre krydser) 397 Når vi har projekter i ét fag ,5% Når det er læreren, der underviser alene ,4% Når vi har gruppearbejde ,2% Når jeg arbejder alene med opgaver eller lektier ,6% Når jeg har specialundervisning 34 8,6% Skolens elever har en smule større præference overfor projektarbejder end for de øvrige undervisningsformer, men alle de fire former ligger meget tæt, hvilket også antyder, at eleverne er vant til at arbejde med forskellige metodikker. Resultatet for specialundervisning skal sammenlignes med andelen af elever, der faktisk modtager specialundervisning. Derfor kan selv et relativt lille tal godt være udtryk for en succes. Klassen og samværet Vi har det godt sammen i klassen 398 De fleste af mine klassekammerater er flinke og 398 hjælpsomme Der er arbejdsro i klassen 394 Mine klassekammerater kan lide mig, som jeg er 392 Jeg er tit sammen med mine klassekammerater efter 395 skoletid ,1% ,1% 44 11,2% ,7% ,7% ,6% ,1% ,1% ,2% ,6% u 25 6,3% 13 3,3% ,8% 17 4,3% 37 9,4% u 8 2,0% 6 1,5% 51 12,9% 7 1,8% 29 7,3% To ud af tre elever oplever, at de har det godt sammen i klassen, og mere end hver fjerde elev er lidt i udsagnet. Tilbage bliver 6,3% af eleverne, som er lidt ue i udsagnet. Otte elever oplever slet ikke, at man har det godt sammen i klassen. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 10 ud af 23

11 Det sociale samvær er bedst i de små klasser, først og fremmest femte, sjette og syvende. Derefter bliver klimaet i klassen gradvist dårligere, så det i tiende klasse er nøjagtigt 30% af eleverne, der er ue i, at de har det godt sammen i klassen. Arbejdspres og stress Vi har mange lektier 398 Jeg føler mig presset på grund af skolearbejde 392 Mine lærere stiller for store krav til mig 393 Mine lærere stiller for små krav til mig 393 Ofte ,9% 60 15,3% 15 3,8% 25 6,4% Af og til Sjældent Aldrig ,8% 10,6% 0,8% ,5% 35,7% 10,5% ,8% 44,0% 22,4% ,0% ,7% 94 23,9% Næsten ni ud af ti oplever, at der er mange lektier i skolen, og cirka halvdelen af eleverne føler sig ofte eller af og til presset pga. skolearbejdet. Både lektier og arbejdspres varierer i skoleforløbet, og når en top i ottende og niende klasse, som det fremgår af grafen nedenfor: Holdningen til mængden af lektier følger fuldstændig opfattelsen af pres på grund af skolearbejde. Derimod er der ingen forskel målt ud fra elevens selvoplevede dygtighed. Både dygtige og mindre dygtige elever føler sig nogenlunde lige meget eller lidt presset af skolearbejdet. Krav fra skolen Mine lærere stiller for store krav til mig 393 Mine lærere stiller for små krav til mig 393 Ofte 15 3,8% 25 6,4% Af og til Sjældent Aldrig ,8% 44,0% 22,4% ,0% ,7% 94 23,9% Det ser ud til, at der findes to lige store grupper. En gruppe på cirka hver tredje, som mener, at skolen stiller for store krav. På den anden side findes en anden gruppe af næsten samme størrelse, som mener, at kravene ofte eller af og til er for små. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 11 ud af 23

12 Også her er det ottende og niende klasse, der oplever de største krav, og der er ingen kønsforskel i svarene. Der er en lille tendens til, at elever, som synes godt om skolen, sjældent oplever, at skolen stiller for store krav. Alle derimod, uanset om man kan lide skolen eller ej, svarer fuldstændig ens med hensyn til om kravene er for små. Mobning Hvis du tænker tilbage måned for måned i det sidste halve år.. Er du blevet mobbet af én eller flere af dine kammerater? Har du oplevet at blive mobbet på din mobiltelefon? Har du været med til at mobbe andre? Er du blevet mobbet af én eller flere af dine lærere? Nej, aldrig ,4% ,4% ,0% ,6% Ja, 1 eller 2 gange 54 13,6% 23 5,8% 56 14,2% 37 9,4% Ja, 2 eller 3 gange om måneden 6 1,5% 2 0,5% 6 1,5% 6 1,5% Ja, 1 gang om ugen 0 0,0% 0 0,0% 9 2,3% 1 0,3% Ja, flere gange om ugen 6 1,5% 1 0,3% 12 3,0% 5 1,3% Ifølge den mest almindelige mobbedefinition, er mobning en regelmæssig tilbagevendende begivenhed. Derfor er det kun mobning, som foregår mindst flere gange om måneden, vi i denne sammenhæng vil betegne som egentlig mobning. 12 af skolens elever falder derfor ind under mobbebegrebet. Heraf er de seks elever virkelig alvorligt mobbede, fordi mobningen står på flere gange om ugen. Samlet er mobbeniveauet med sine 3% dog lavere end på mange andre skoler, men det betyder jo ikke, at skolen bare skal lade problemet ligge. Den lille andel af mobbede gør det også vanskeligt at få sikre resultater, når man krydser med undersøgelsens andre spørgsmål. De hårdest mobbede findes på fjerde, sjette og niende årgang. Desværre er det i denne sammenhæng ikke muligt at se svarene fra de enkelte klasser. Mindre end 1% af eleverne har oplevet regelmæssig mobning via mobiltelefonen. Disse elever findes i fjerde og niende klasse. Det er også 3% af eleverne, der regelmæssigt føler sig mobbede af en eller flere lærere. Derved ligger mobningen fra lærerne på niveau med den, der er gældende blandt eleverne. De er næsten udelukkende i de ældste klasser, at eleverne har oplevet at blive mobbet af en lærer, mens ingen i tredje til sjette klasse har haft denne oplevelse. usædvanligt er der flere elever, der giver sig til kende som regelmæssige mobbere, end der findes mobbeofre. Godt 6% af eleverne indrømmer regelmæssigt at være mobbere. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 12 ud af 23

13 Der fremgår, at det næsten udelukkende er elever i niende klasse, der indrømmer, at de faktisk har været med til at mobbe. Jeg føler mig alene i skolen 396 Jeg føler mig udenfor 396 Ofte 10 2,5% 13 3,3% Af og til Sjældent Aldrig ,2% 31,1% 51,3% 54 13,6% ,8% ,3% Udelukkelse kan være en anden og ofte mere subtil form for mobning. I begge ovenstående tilfælde ligger niveauet af personer, som ofte føler sig alene eller udelukkede, på cirka 3%. Svarmønstrene følger de, der var gældende for mobning, dog er svarene mere jævnt fordelt mellem årgangene. Lærerne griber ind, når der er mobning i skolen 389 Ofte ,5% Af og til Sjældent Aldrig ,2% 59 15,2% 28 7,2% Det fremgår af tabellen og grafen, at mere en tre ud af fire elever oplever, at lærerne griber ind når der er mobning i skolen, men der er meget stor forskel på svarene fra de forskellige årgange. I niende klasse er det således næsten hver anden elev, der mener, at indgriben sker sjældent eller aldrig. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 13 ud af 23

14 Lærerne griber ind, når der er mobning i skolen IJG, Grundskole Undervisningsmiljøvurdering 2007 Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Kan meget godt lide den Synes den er nogenlunde Synes ikke særligt om den Kan slet ikke lide den Base Ofte 44% 53% 41% 0% 0% Af og til 33% 30% 35% 43% 50% Sjældent 15% 13% 16% 29% 0% Aldrig 7% 4% 8% 29% 50% Det er et stort plus for elevernes opfattelse af skolen, hvis de oplever, at lærerne griber ind i tilfælde af mobning. De to spørgsmål er kraftigt korrelerede med hinanden. Jeg kan finde en voksen i frikvartererne 390 Ofte ,8% Af og til Sjældent Aldrig ,6% 57 14,6% 39 10,0% Langt de fleste elever kan finde en voksen i frikvartererne. På samme måde som ovenfor bliver svarene dog mindre positive jo ældre eleven er. Har skolen regler mod mobning? 398 Ja % Nej 19 5% Ved ikke % Mere end hver anden elev er ikke sikker på, om skolen har regler mod mobning. Flest svarer, at de ikke ved det. Det er specielt elever i de ældste årgange, der er usikre på eventuelle mobberegler, men også i sjette klasse, hvor der jo findes en del mobbeofre, er der meget stor usikkerhed omkring spørgsmålet. Børnenes velvære Hvis du tænker på det sidste halve år: Hvor ofte har du haft/været: Hovedpine 396 Mavepine 396 Ondt i ryggen 394 Ked af det 393 Nervøs 396 Næsten dagligt 24 6,1% 11 2,8% 31 7,9% 11 2,8% 25 6,3% Mere end en gang om ugen 34 8,6% 15 3,8% 23 5,8% 19 4,8% 25 6,3% Ca. en gang om ugen 62 15,7% 31 7,8% 29 7,4% 35 8,9% 42 10,6% Ca. 2 3 gange om måneden ,0% ,0% 83 21,1% ,5% ,8% Sjældent eller aldrig ,7% ,6% ,9% ,0% ,0% Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 14 ud af 23

15 Denne serie spørgsmål er taget med i spørgeskemaet som indikatorer for eventuelle fysiske symptomer på usikkerhed og stress. Men dårligt fysisk undervisningsmiljø fx indeklima og arbejdsstedets indretning kan også have indflydelse på disse resultater. Rigtig mange lider af hovedpine, mere 30% har ugentlige problemer. Det står værst til i 7 9. klasse. Det er især pigerne, der har hovedpine. Hele 8% har hovedpine dagligt, mens kun 3% af drenge har hovedpine næsten hver dag. Derimod er mavepine en lidelse, der oftere rammer drengene Hvor ofte har du haft hovedpine Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Kan meget godt lide den Synes den er nogenlunde Synes ikke særligt om den Kan slet ikke lide den Base Næsten dagligt 6% 5% 6% 11% 50% Mere end en gang om ugen Ca. en gang om ugen Ca. 2 3 gange om måneden Sjældent eller aldrig 9% 3% 15% 18% 0% 16% 13% 18% 21% 0% 26% 21% 33% 25% 50% 44% 57% 28% 25% 0% Det fremgår, at der er en klar sammenhæng mellem frekvensen af hovedpine og det at kunne lide skolen. Hvis man blot synes nogenlunde om skolen, er der dobbelt så stor risiko for at have hovedpine mindst én gang om ugen, og risikoen stiger jo dårligere, man generelt synes om skolen. Samme tendens gør sig lidt mindre udtalt gældende for alle de andre symptomer, der er undersøgt. Den selv oplevede dygtighed, altså hvor godt man klarer sig i klassen, har slet ikke samme sammenhæng til serien om velvære. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 15 ud af 23

16 Det fysiske undervisningsmiljø Hvis du tænker tilbage måned for måned. Er du inden for det sidste halve år kommet til skade på skolen? Ja, flere gange 37 9% Ja, en enkelt gang % Nej % Jo yngre eleverne er, jo større risiko er der for, at de kommer til skade i skolen. I tredje klasse er hele 56% kommet til skade en eller flere gange indenfor det seneste halve år. For tiende klasses vedkommende er det kun 10%, der er kommet til skade. Eleverne skriver langt og omhyggeligt om de mange ulykker, men det fremgår også, at de fleste er almindelige faldulykker i skolegården. Af de lidt mere specielle årsager, er der flere elever, der er kommet til skade med istapper i løbet af vinteren. Læs mere i bilaget til denne rapport. 398 Hvor eller u er du i det, vi spørger om: Der er god plads i klassens lokale 398 Indretningen af klasseværelset fungerer godt 396 Jeg kan se, hvad der sker på tavlen 396 Jeg kan høre, hvad der bliver sagt i timerne 398 Der er lys nok til at læse og skrive 398 Vi sidder godt på stolene 397 Vi kan selv indstille vores stole 394 Vi kan selv indstille vores borde ,1% 86 21,7% ,6% ,0% ,6% 98 24,7% 70 17,8% 35 8,9% ,9% ,6% ,1% ,2% 83 20,9% ,7% 30 7,6% 29 7,4% u 81 20,4% ,5% 35 8,8% 27 6,8% 14 3,5% 92 23,2% 30 7,6% 58 14,8% u ,7% 60 15,2% 10 2,5% 4 1,0% 8 2,0% 97 24,4% ,0% ,0% Denne serie spørgsmål handler om arbejdspladsens indretning, og viser, at der problemer på en række områder. Ved vurdering af disse spørgsmål er det en grov tommelfingerregel, at de negative svar, uheden, helst ikke skal overstige 25% på hvert enkelt af spørgsmålene. Ud fra dette kriterium fremgår det, at skolens klasselokaler ikke er specielt velfungerende. Eleverne kan ganske vist se og høre, hvad der bliver sagt, men klasserne mangler som oftest plads, og mere end 40% er ue i, at klassen er godt indrettet. Den sidste del af problemet er måske relativt det letteste at gøre noget ved. Hver anden elev finder ikke at stolene er gode at sidde på. I det hele taget mangler arbejdsmøblerne indstillingsmuligheder, således at eleverne kommer til at sidde i låste arbejdsstillinger. Vi har undersøgt denne serie spørgsmål i forhold til spørgsmålet om hovedpine, men gennemgående er der kun ringe sammenhæng mellem de to spørgsmål. Undtagelsen er elever, der ikke kan høre, hvad der sker i klassen. Denne gruppe er noget mere udsat for hovedpine end resten af eleverne. Der findes også en vis sammenhæng mellem elever, der har ondt i ryggen, og de sidder dårligt på stolene. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 16 ud af 23

17 Der er stor forskel på, hvordan de forskellige årgange oplever klasseværelsets indretning. Der er også væsentlig årgangsvis forskel på, hvor godt eleverne sidder på stolene. Især de hurtigt voksende ottendeklasser ser ud til at have store problemer med skolens stole. I tredje til femte klasse, er det derimod cirka tre ud af fire elever, der er e i, at de sidder godt på stolene. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 17 ud af 23

18 Hvor er eller u er du i det, vi spørger om: Vi har mulighed for at sidde på forskellige måder i løbet 393 af skoledagen Når jeg sidder i timerne, bliver jeg sommetider blændet 389 af solen Vi lufter selv ud i klasselokalet ved at åbne vinduer/døre 394 Jeg er god til at rydde op efter mig selv 394 Jeg falder over tasker og andre ting, der ligger på gulvet 393 Vi har et køleskab til opbevaring af vores madpakker ,9% 65 16,7% ,4% ,9% 70 17,8% 40 10,2% ,0% ,6% ,2% ,8% ,6% 5 1,3% u ,5% 89 22,9% 36 9,1% 52 13,2% ,2% 7 1,8% u ,7% 81 20,8% 13 3,3% 32 8,1% 80 20,4% ,8% De færreste har mulighed for at sidde på forskellige måder i løbet af dagen, fordelingen årgangsvist er cirka den samme som vist ovenfor i den foregående serie. Relativt mange bliver blændet af lysindfald fra vinduerne, samlet udgør gruppen mere end halvdelen af eleverne. Langt de fleste af eleverne er e i, at der bliver luftet ud i klasserne. Fire ud af fem mener samtidigt, at de er gode til at rydde op efter sig. Denne iagttagelse passer dog ikke helt med det faktum, at halvdelen samtidigt er i, at de falder i ting og sager på gulvet. Langt de fleste har ikke adgang til at lægge madpakken i køleskab. PC arbejdspladser Er du eller u i det, vi spørger om: Vi kan komme til en PC, når vi har brug for det 397 Der er plads til, at flere kan sidde omkring skærmen 395 Stolen ved PC'en kan sættes op og ned, så den passer 390 mig Vinduer eller lys spejler sig ofte i skærmen til PC'en 392 Når vi arbejder ved PC, er der plads foran tastaturet til støtte af begge underarme ,9% 92 23,3% ,0% 28 7,1% ,1% ,3% ,1% 77 19,7% 71 18,1% ,1% u ,2% 88 22,3% 29 7,4% ,9% 32 8,2% u 50 12,6% 33 8,4% 50 12,8% ,8% 30 7,7% Denne spørgsmålsserie viser, at PC arbejdspladserne gennemgående er langt bedre indrettede, end det var tilfældet for skolens almindelige arbejdspladser i klasseværelserne. Det er tydeligt, at skolen har investeret i at skabe gode arbejdsmuligheder på PC og endvidere indrettet disse arbejdspladser på en hensigtsmæssig måde. Set i forhold til andre skoler er PC arbejdspladserne velfungerende, om end en del elever gerne kunne ønske sig bedre adgang til Pc er. Undtagelsen findes i niende klasse, hvor næsten 80% af eleverne kan komme til en PC, når der brug for det. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 18 ud af 23

19 Andre spørgsmål om det fysiske miljø IJG, Grundskole Undervisningsmiljøvurdering 2007 Hvor eller u er du i det, vi spørger om: Der er rent og pænt på skolen 395 Når ting går i stykker på vores skole, bliver de hurtigt 393 repareret Vi har gode steder til gruppearbejde 394 Vi har gode rum til idræt 388 Vi har gode omklædningsrum til idræt 391 Vores toiletter er pæne og rene 392 Der er altid sæbe, håndklæder og toiletpapir på 393 toiletterne Vi ved, hvad vi skal gøre, hvis skolen brænder ,2% ,8% ,4% ,8% 72 18,4% ,4% ,3% ,8% ,8% ,3% ,6% ,0% ,8% ,2% ,4% 69 17,5% u 68 17,2% 66 16,8% 84 21,3% 83 21,4% ,4% 87 22,2% 99 25,2% 26 6,6% u 11 2,8% 24 6,1% 42 10,7% 46 11,9% 72 18,4% 36 9,2% 36 9,2% 24 6,1% Skolens rengøring og vedligeholdelse ser ud til at fungere på et udmærket niveau. Mere end 80% mener, at der er rent og pænt på skolen, og 75% oplever, at ting, der går i stykker, hurtigt bliver repareret. Eleverne oplever, at der findes gode faciliteter til gruppearbejde og idræt. Derimod er man lidt mindre positiv overfor omklædningsfaciliteterne. Det er skolens drenge, der er mest begejstrede for områderne til gruppearbejde. Fordelt på klasser er det især de yngste klasser og tiende klasse, der har gode faciliteter til gruppearbejde. Cirka 30% er ue i, at toiletterne er rene og pæne, men dette tal er alligevel ikke så højt målt i forhold til mange andre skoler. At dømme efter svarfordelingen, er det specielt drengetoiletterne, det er galt med. Der mangler dog ofte sæbe håndklæder og toiletpapir på toiletterne til begge køn. Endelig er der spørgsmålet om brandsikring, hvor et meget stort flertal af eleverne kender forholdsreglerne ved brand, færrest jo ældre man bliver. Indeklima Hvor ofte oplever du det, vi spørger om: Det trækker fra vinduerne på skolen 392 Der er for varmt i klassen eller andre steder 395 på skolen Der er for koldt i klassen eller andre steder på 393 skolen Der lugter meget i klassen eller andre steder 393 på skolen Ofte 20 5,1% ,7% 36 9,2% ,5% Af og til Sjældent Aldrig ,0% 41,8% 17,1% ,0% ,8% ,9% 56 14,2% ,9% 92 23,4% 12 3,0% 83 21,1% 32 8,1% Cirka hver tyvende elev føler sig ofte udsat for træk, og samlet er det cirka 40% af eleverne, der oplever dette problem med indeklimaet. Et stort flertal mener, at der ofte er for varmt på skolen, mens kun halvt så mange mener, at det ofte er for koldt. Det er især pigerne, der af og til oplever, at det er for koldt, men begge køn deles ligeligt om at synes skolen er for varm. Lugt opleves også som et problem for en stor del af eleverne. Hvis man ikke rigtig synes om skolen, er der også en tilbøjelighed til, at man synes, det lugter mange steder. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 19 ud af 23

20 Kender du steder på skolen, hvor der er fugtpletter på vægge eller lofter? 394 Nej % Ja, et enkelt sted 43 11% Ja, flere steder 14 4% Fugt opleves ikke af så mange, men dog af 15% af eleverne. Der er ikke sammenhæng mellem oplevet fugt og elevernes niveau for hovedpine. Udendørsarealer Hvor er eller u er du i det, vi spørger om: Der er gode udendørs arealer på skolen 392 Vi har gode steder for leg, boldspil og bevægelse i 393 frikvartererne Vores legeplads/skolegård er et sikkert sted at være 393 Vi bruger arealerne udenfor i undervisningen (f. eks. 389 idræt, biologi, natur/teknik) 36 9,2% 35 8,9% 85 21,6% 63 16,2% ,6% ,0% ,2% ,9% u ,1% ,3% ,2% ,1% u ,1% ,8% 43 10,9% 77 19,8% Skolens fysiske placering gør naturligvis, at eleverne oplever de udendørs arealer som mangelfulde. Det gælder både de udendørs arealer generelt og i lige så høj grad områder til leg og bevægelse. få oplever, at skolegården er et sikkert sted, og de relativt mange ulykker i skolegården bekræfter dette. Cirka hver anden elev oplever, at skolens udearealer bruges i forbindelse med undervisningen. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 20 ud af 23

21 Det æstetiske undervisningsmiljø Hvor eller u er du i det, vi spørger om: Skolen er et rart sted at være 394 Jeg føler mig tryg i skolen ,1% ,6% ,8% ,6% u 19 4,8% 14 3,6% u 9 2,3% 5 1,3% Skolen opleves som et rart sted at være. Det mener et meget stort flertal af eleverne. Fordelingen mellem årgange er tilsvarende mange andre undersøgelser, hvor fjerde til femte klasse er noget mere e end resten af eleverne. Elever, som synes mindre godt om skolen for øjeblikket, synes naturligvis heller ikke så ofte, at skolen er et rart sted at være. Knap 5% af eleverne kan ikke erklære sig e i spørgsmålet om tryghed. Noget usædvanligt er det de ældste elever, som føler sig mindst trygge. På mange skoler forholder det sig lige omvendt. Trygheden er lige god for drenge og piger, men elever, som ikke har det så godt med skolen generelt er meget mere utrygge end andre. Det fremgår af tabellen nedenfor: Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 21 ud af 23

22 Jeg føler mig tryg i skolen IJG, Grundskole Undervisningsmiljøvurdering 2007 Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Kan meget godt lide den Synes den er nogenlunde Synes ikke særligt om den Kan slet ikke lide den Base % 78% 45% 32% 0% 33% 20% 50% 46% 0% u 4% 0% 4% 18% 100% u 1% 1% 1% 4% 0% Hvor eller u er du i det, vi spørger om: Det er nemt at finde rundt på skolen 394 Skolens bygninger er godt vedligeholdte 389 Vi har nogle spændende faglokaler (billedkunst, fysik, 392 biologi m.v.) Der er meget støj på min skole ,6% ,6% ,2% 77 19,6% 94 23,9% ,8% ,9% ,9% u 50 12,7% 39 10,0% 57 14,5% ,5% u 23 5,8% 6 1,5% 25 6,4% 31 7,9% Det er relativt let at finde rundt på skolen, og skolen bedømmes også som meget vel vedligeholdt. Otte ud af ti elever finder, at faglokalerne er spændende. Støjniveauet i skolen er højt, føler to ud af tre elever. Denne vurdering fordeler sig næsten jævnt ud over samtlige årgange, og både drenge og pige er e i det høje støjniveau. Hvor eller u er du i det, vi spørger om: Jeg kan lide farverne på skolen 392 Der mangler udsmykning på skolen 392 Jeg savner flere grønne planter på skolen 394 Der er mange hyggekroge på skolen 394 Vores klasselokale er spændende indrettet ,9% 78 19,9% ,5% 52 13,2% 19 4,8% ,7% ,0% ,8% 98 24,9% 68 17,3% u 87 22,2% 99 25,3% 82 20,8% ,0% ,6% u 56 14,3% 66 16,8% 35 8,9% ,9% ,2% Et relativt lille flertal kan lide farverne på skolen. Til gengæld oplever de fleste, at der mangler udsmykning på skolen, og at der godt kunne være flere grønne planter. Skolen har ikke fundet plads til at indrette hyggekroge. Områder der er forbeholdt ro og fordybelse kunne ellers være en af metoderne til at nedbringe støjniveauet på skolen. usædvanligt synes eleverne ikke, at klasselokalerne er spændende indrettet. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 22 ud af 23

23 Bedste og værste sted på skolen IJG, Grundskole Undervisningsmiljøvurdering 2007 Eleverne blev i to åbne spørgsmål spurgt om, skolens bedste og værste sted. Der er mange forslag, men biblioteket blev nævnt cirka 60 gange, det samme blev skolegården, mens klassen nævnes knap så ofte. Skolegården nævnes lige så mange gange som det værste sted. Men ordet lugter optræder hele 67 gange i forbindelse med det værste sted, mest i sammenhæng med toiletterne, men der er også andre steder der lugter. Man kan læse den samlede beskrivelse af bedste og værste sted i bilaget til denne rapport. Skriftlige kommentarer til undersøgelsen Her beder vi dig skrive om, hvordan det er at gå i skole, hvordan du har det med kammerater og lærere, hvordan du synes skolens lokaler er indrettet, og hvad du i det hele taget synes om skolen. Dette spørgsmål udløste mere end 29 siders kommentarer fra eleverne. Det vil selvfølgelig være for omfattende at gennemgå alle disse besvarelser i rapporten, men det er et generelt indtryk, at langt de fleste elever skriver positivt om deres skole. Der henvises til bilaget til denne rapport, hvor alle kommentarer står uredigerede, som de blev skrevet ind ved besvarelsen på internettet. Analyseret af ASPEKT R&D med The Survey System v 9.0 Side 23 ud af 23