75 års socialpolitik set igennem Dansk Socialrådgiverforenings briller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "75 års socialpolitik set igennem Dansk Socialrådgiverforenings briller"

Transkript

1 Uden for nummer 4, 3. årgang, års socialpolitik set igennem Dansk Socialrådgiverforenings briller Af Anne Worning, formand, Dansk Socialrådgiverforening Anne Worning, formand for Dansk Socialrådgiverforening Uddannet socialrådgiver 1976, årskursus i 1986 og master of public policy Har i de senere år beskæftiget sig med og skrevet om socialrådgiverprofessionens udvikling både nationalt og internationalt. Siden 2000 medlem af executiv-komiteen i IFSW, den internationale organisation for socialrådgivere som organiserer cirka en halv million socialarbejdere globalt. Socialministeriet udarbejdede i forbindelse med sit 75 års jubilæum i 2001 et festskrift, hvortil de ønskede at jeg bidrog med en artikel med titlen Dansk socialpolitik set fra socialrådgiversiden. Artiklen er blevet omdøbt og let bearbejdet til brug for Uden for nummer. Men synsvinklen er den oprindelige. Hvordan ser socialrådgiverfaget på den socialpolitiske udvikling. Det ved vi ikke noget samlet om, for socialrådgiverfagets eller Socialrådgiverforeningens historie er ikke skrevet - endnu. Bidder og brikker findes i (få) jubilæumsskrifter eller danske og internationale videnskabelige afhandlinger. Men overblikket eksisterer ikke. Først i år 2001 har Hovedbestyrelsen i DS besluttet at foreningen skal skrive historien. En faglig organisation bør have som central opgave at være rammen om professionens historie og udvikling; at være fagets kollektive hukommelse. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at ministeriet henvendte sig til mig som foreningens formand. Artiklen er mit eget forsøg på, før historien er nedskrevet, med baggrund i nogle bidder og brikker at give en subjektivt præget vurdering af socialpolitikkens udvikling med fagforeningens og professionens perspektiv. Læseren bør således også have mit udgangspunkt in mente. Der er ikke tale om en videnskabeligt funderet artikel, men om en artikel skrevet af den politisk valgte formand i Dansk Socialrådgiverforening, som tilfældigvis - og heldigvis - selv har været med de seneste 25 år af denne spændende udvikling. Artiklens er bygget op om to hovedafsnit. Det bagudskuende: Opbygningen af velfærdsstaten i sidste århundrede og det aktuelle: Tendenser i nutidens socialpolitik. Den afsluttende opsummering viser, at selv om socialpolitikken og faget har gennemløbet forskellige udviklingstrin, skal hver enkelt af os i hverdagens handlinger kunne agere med de historiske udviklingstræk, fordi de alle stadig har gyldighed i nutidens socialpolitik. Introduktion Den tyskfødte irske professor i socialt arbejde, Walter Lorenz beskæftiger sig i sin bog Social Work in a Changing Europe med de udfordringer, socialarbejderne står over for. Han definerer socialt arbejde bredt. Han skriver den term, der symboliserer fællesmængden i socialt arbejde er det sociale i alle dets betydninger.. Socialt arbejde er en af de mange tråde, som væver strukturen i den sociale konstruktion. Det indeholder en samling erfaringer og kundskaber, udledt af medvidende refleksioner over trådene i konstruktionen, af processer og handlinger imellem individer og sociale strukturer (Lorenz, 1994;181, min oversættelse). Socialpolitikkens grænser er diffuse. De dækker generelle ordninger for den almene befolkning, men fungerer samtidig som sikkerhedsnet, når andre politikker ikke kan løse problemerne hvad enten der er tale om den økonomiske politik, arbejdsmarkedspolitikken eller uddannelsespolitikken. Grænserne til sundhedspolitik er flydende. Og I 80 erne introduceredes slogan et: Den bedste socialpolitik er kulturpolitik i forbindelse med øget fokus på den frivillige indsats. 1

2 Et overblik over de sidste 75 års socialpolitik viser de ofte modsætningsfyldte tendenser, der præger socialpolitikken. En form afløses af sin modsætning som en pendulering. Rettigheder afløses af faglige skøn. Perioder med centralisering afløses af lokalt selvstyre. Der lægges vægt på professionel henholdsvis frivillig indsats. Familierne skal forblive samlet eller børnene skal anbringes. Specialiseret indsats ændres til generel og helhedsorienteret indsats. Regulering afløses af deregulering; individualiseret contra standardisering. Alt sammen tegn på de grundlæggende problemer, socialpolitikken har med at finde sandheder og vanskelighederne med at skabe sikkerhed for resultaterne. Her spiller den manglende tradition for forskning i socialt arbejde en stor rolle. Ofte skal de modsætningsfyldte tendenser co-eksitere og omsættes i praksis. Socialt arbejde hviler på både retsstatens fundament, på velfærdsstatens professionalisering og med det posttraditionelle samfunds ændrede relationer. Socialrådgivernes forpligtelse er til enhver tid at kunne agere i dette kaos af modsætninger. En opgave som det følgende vil vise, kan være ganske vanskelig. Socialt arbejde er relationelt. Omdrejningspunktet er samarbejdet mellem klient og socialrådgiver. Socialt arbejdes formål er at stille samfundets ressourcer til rådighed for derigennem at skabe forandring for mennesker. Der er, som Jørgen Husted skriver, tale om et dobbelt perspektiv, hvor den ene er at hjælpe mennesker i social nød. Det andet er at virke for samfundsforandringer i retning af større social retfærdighed. (Husted; 2000: 8) Det handler både om at skabe muligheder for forandring for den enkelte klient, samtidig med at socialrådgiveren har et samfundsmæssigt ansvar for forvaltningen og udviklingen af socialpolitikken. Dobbeltperspektivet er unikt for socialt arbejde og viser den tætte relation til det politiske system. Både at gøre noget og at arbejde for forandring. Ambitionen er at skabe balance imellem disse to (ofte modsatrettede) hensyn. Fagets start I 1937 startede de første socialhjælpere på den halvanden-årige uddannelse, der senere, i forbindelse med en forlængelse i 1942, blev omdøbt til socialrådgiveruddannelsen. Forud var gået forskellige uddannelsesinitiativer, blandt andre et socialt-filantropisk kursus fra 1915 med hovedvægten på børnesagen og det offentlige forsørgelsesvæsen. I forbindelse med socialreformen i 1933 oprettedes et tre-måneders-kursus i socialhjælp med vægt på socialreformen og de andre sociale love. Men først efter ansættelse af en socialrådgiver på Kommunehospitalet i 1933, blev der taget initiativ til en egentlig uddannelse. Der var behov for en medarbejdergruppe, der kunne leve op til socialreformens intentioner om at afhjælpe hvert enkelt trangstilfælde med hjælp, der var individuelt tilpasset. Uddannede socialrådgivere ville have forudsætninger for at foretage denne bedømmelse og at have den fornødne viden til at kunne igangsætte en proces til at afhjælpe fremtidig nød (Lützen;19 98: 422) Det var nødvendigt at kunne rådgive sygdomsramte, hvor konsekvenser af sygdom ikke alene var helbredsmæssige, men kunne have indflydelse på økonomi, familieforhold, tilknytning til arbejdsmarkedet. De første socialrådgivere skulle primært rådgive og henvise til andre i kommunerne, sygekasserne, ulykkesforsikringen etc. Den sociale hospitalsmedarbejders opgave består ikke i første række i at yde økonomisk støtte. Ofte må han gøre det, men det kan i reglen ske ved at sætte patienten i forbindelse med bestående forsorgsorganisationer af offentlig eller privat art. Meget mere må arbejdet komme til at bestå i en på tillid bygget moralsk bistand, der sigter på at hjælpe patienten over den første vanskelige tid (Reintoft; 1978 citerer den første udøvende socialhjælper Axel Garboe fra en artikel i Socialt Tidsskrift, 1927: 11) 12. maj 1938 tog en gruppe mennesker, blandt andre lederen af mødrehjælpen, jurist Vera Skalts, initiativ til oprettelse af en forening for socialhjælpere. Der var tale om en interesseorganisation, ikke om en fagforening for socialrådgivere. I 1940, i forbindelse med offentlig godkendelse af den nye titel, blev foreningen omdøbt til Dansk Socialrådgiverforening. Der var da 70 medlemmer. Formålet med foreningen var at skabe ramme om faglige diskussioner. Initiativtagerne manifesterede sig med et vi er ikke blevet socialhjælpere på grund af lønnen. Rekrutteringsgrundlaget var middelklassens kvinder. 2

3 Socialreformen fra 1933 forankrede den offentlige forsørgelseshjælp i kommunerne gennem oprettelse af sociale forvaltninger og politiske udvalg. På grund af lovgivningens rettighedskarakter, ansås det ikke for hensigtmæssigt og nødvendigt, at ansætte særligt faguddannet personale i kommunerne. Her kunne man klare sig med det korte tre-måneders kursus. Socialrådgiverne blev uddannet som støtteprofession til andre faggrupper og med en faglig selvopfattelse, hvor afhjælpning af økonomisk nød ikke nødvendigvis er en integreret del af den sociale indsats. Socialrådgiverne var placeret der, hvor klienterne var indlagt, anbragt eller henvist til. Med det institutionelle udgangspunkt var deres primære opgaver at rådgive og henvise til andre støtteordninger eller institutioner. Og lønnen var ikke det centrale tema. Udvidelse af fagets arbejdsfelt Via de nye socialpolitiske initiativer midt i århundredet, revalideringsloven fra 1950 erne og familievejledningsloven fra 1964 fik socialrådgiverfaget udvidet sit arbejdsfelt og skærpet den faglige profil. Det gjaldt først og fremmest mødrehjælpsloven fra I sagens natur kunne en sådan individ- og situationsbestemt rådgivning ikke detailbeskrives i lovgivningen. Samfundet måtte overlade det faglige skøn til socialrådgiverne. Derved repræsenterer loven et tidligt opgør med de bærende retsprincipper og detaljerede forskrifter i Socialreformen. Mødrehjælpsloven bestemte, at staten fremover skulle drive rådgivningerne og institutionerne, fordi disse, bedre end de kommunale socialforvaltninger, ville kunne sikre en kvalificeret psykosocial indsats og helhedspræget rådgivning på et ensartet niveau. Mødrehjælpsloven beskrev i detaljer, de kvalifikationsmæssige forudsætninger, medarbejderne skulle have. Lederen af institutionen skulle være en kvinde, der har gennemgået et anerkendt kursus for socialhjælpere eller af en dermed ligestillet uddannelse. Og de af personalet, der ikke udelukkende beskæftigede sig med kontorarbejde, skulle have tilsvarende uddannelse (Mødrehjælpslovens 6). Uddannelseskravet var således skrevet direkte ind i lovens tekst. Både ledere og medarbejdere skulle have en socialrådgiveruddannelse. På intet tidspunkt hverken før eller efter mødrehjælpsloven har socialrådgiverfaget haft så lovfæstet en professionel anerkendelse. Hverken i Bistandsloven eller i de senere sociale love er der, som beskrevet neden for, knyttet formelle uddannelseskrav til udførelsen af det sociale arbejde. Mødrehjælpen blev rammen om og udfordringen for socialrådgiverfaget. Mange af fagets store damer har således haft deres faglige og (fag)politiske vækkelsesperiode i Mødrehjælpens rådgivninger og har dermed præget den unge professions metodeudvikling og selvforståelse. Også i de statslige revalideringscentre og i udbygningen af børneforsorgen fra midt i 60 erne fik socialrådgiverne en central rolle som rådgivere, formidlere og beslutningstagere for større grupper af erhvervshæmmede, truede børn og deres familier. Også de indsatsområder havde staten som driftsherrer. De byggede på specialiserede strukturer, hvor målgruppeafhængig psykosocial rådgivning og helhedspræget indsats var i fokus. Netop målgruppespecialiseringens fordele samt den ekspertise fagfolkene hermed udviklede, var i centrum for mange socialrådgiveres kritik af kommunalreformen og senere af bistandsloven og kommunaliseringen af det sociale arbejde. Men der var tale om en lille faggruppe. I 1955 da socialrådgiveruddannelsen fik den længde, den har i dag, var der knap 400 socialrådgivere. Den moderne socialpolitik og det moderne fag De mange nye lovinitiativer og ændringer fra socialreformen i 1933 op igennem århundredet gjorde effektivisering og forenkling nødvendigt. Kunne man forene dette med moderne socialpolitiske målsætninger om forebyggelse og revalidering, var basis skabt for en ny reform. Socialminister og socialrådgiver Eva Gredal skrev: Men som lovgivningen har udviklet sig i de snart mange år, der er gået siden Steinckes første socialreform fra 1933, har det ikke kunnet undgås, at der er kommet overlapninger mellem de forskellige områder, og at der tit må startes sager på de samme mennesker såvel i kommunens sociale forvaltning som i revalideringscentret og i mødrehjælpen. (Mentalhygiejne; 3

4 1975:87) Hun fremhævede to hovedprincipper i reformen. Familiebehandlingsprincippet, hvor alle problemer i en familie skulle kunne tages op til en samlet behandling. Og lighedsprincippet, at de konkrete årsager til menneskers hjælpebehov skulle være underordnet. Det sociale system skulle alene fokusere på behovet for bistand. Hermed ville man undgå en situation, hvor der for en fysisk eller psykisk erhvervshæmmet åbner... muligheder, som næppe er til stede for den, der betegnes som enlig forsørger, og i hvert fald ikke for den, der blot er henvist til at søge hjælp ved trang i al almindelighed efter forsorgslovens 56 (samme;91) Bistandsloven skulle være sikkerhedssystemets nederste net, og reformen introduceredes med den klare hensigt at skabe et system baseret på et individualiseret behovsprincip. Bistandsloven gjorde således op med 1933-reformens lovgivningsfastsatte tildelings- og udmålingskriterier. Det skulle være slut med stigmatisering af de hjælpsøgende. De professionelles faglige skøn skulle være centrum i socialt arbejde. Kommunalisering af det sociale arbejde Forenkling skabtes via etablering af et enstrenget system i kommunernes socialforvaltninger. De statslige specialistenheder blev nedlagt. Kommunernes Landsforening udgav i forbindelse med reformen et debatoplæg om organisering af den sociale indsats. KL ville gøre op med kommunernes dårlige ry på det sociale område igennem en helt ny måde at organisere arbejdet på, der modsvarede de socialpolitiske målsætninger. Organiseringen skulle bryde med kommunernes traditionelle hierarki og opbygges om rådgivergrupper, der kunne udnytte medarbejdernes forskellige viden og erfaring. Det er af afgørende betydning, at administrationen ordnes på en måde, der harmonerer med de socialpolitiske målsætninger, og man må have for øje, at det administrative arbejde, selv om det næppe bliver væsentligt mindre i omgang, dog i forhold til klienten vil få en mere tilbagetrukken placering, medens rådgivning og behandling vil blive mere dominerende funktioner i forvaltningens udadvendte arbejde. (KL: Kommuneinformation 6 ;73 :125) Alle gode intentioner til trods - selv KL argumenterede for at der i de nyetablerede rådgivergrupper var mindst en med socialrådgiveruddannelse (KL; 1973: 75) - lykkedes det ikke i loven at få fastlagt minimumskrav til den uddannelse, medarbejderne i kommunerne, skulle have. På kommunernes foranledning kom Bistandsloven til at formulere sig langt mere diffust end Mødrehjælpsloven, idet der blot stod at i vejledningsarbejdet skal anvendes personer, der i kraft at deres uddannelse eller tidligere virksomhed har særlige forudsætninger for arbejdet. (Reintoft; 1978:15). Hensynet til det kommunale selvstyre havde krævet en pris, hvor manglende uddannelsesmæssige krav og fraværet af monopol på stillingerne i socialforvaltningerne betød at alle uanset kvalifikationer blev sagsbehandlere. Forebyggelsesaspektet havde i forbindelse med socialreformkommissionens arbejde haft stor betydning. Dels af arbejdsmarkedspolitiske grunde, blandt andet i revalideringsloven, hvor den økonomiske udvikling i 60 erne forudsatte, at alle gode mænd og kvinder deltog i arbejdslivet. Men også inden for børneforsorgen havde forebyggelsesaspektet via etablering af familievejledningen i 1965 sat sig spor, som man nu ønskede at udvide til hele befolkningen. Bistandsloven forpligtede kommunerne til at rette opsøgende tilbud til alle, som måtte antages at trænge til det. Perspektivet var at et godt råd på rette tid kunne forhindre at der skete skade i familierne. Hermed introduceredes universalitetsprincippet i den sociale rådgivning. Alle skulle også i forbindelse med almene menneskelige kriser f. eks. skilsmisser kunne henvende sig. Intentionen var god nok, men den politiske beslutningsproces medførte, at rådgivningsarbejdet aldrig blev anerkendt på niveau med anden indsats, idet kommunerne ikke ydedes refusion for rådgivningen. Forebyggelsen blev overladt til det kommunale selvstyre. Uddannelsespolitisk gav reformen anledning til en massiv satsning på flere uddannede socialrådgivere. I årene fordobledes antallet af socialrådgiverstuderende til det forventeligt efterspørgende kommunale arbejdsmarked, så der ved bistandslovens ikrafttræden var knap socialrådgivere. At kommunerne ikke i samme omfang efterspurgte arbejdskraften, som skulle konkurrere med deres egne HKere viste sig i de følgende års ledighedstal. Således var 4

5 ledighedsprocenten for socialrådgivere i 1979 højere end mange andre befolkningsgruppers, nemlig knap 20 procent. Socialreformens muligheder Den daværende ledelse i Dansk Socialrådgiverforening var generelt positiv over for socialreformens kommunalisering af det sociale arbejde. Man gik ind for nærhedshensyn og hensyn til borgernes retssikkerhed. (Betænkning; 1972:267) Dog pegede DS på behovet for refusion også til den forebyggende indsats og at der centralt blev fastsat minimumstakster for den økonomiske bistand. Det forebyggende og opsøgende arbejde måtte i fokus. Erfaring fra familievejledningen, hvor en åben adgang til rådgivning havde fungeret forebyggende, blev fremhævet. DS var inspireret af forsøgsvirksomhed fra Brammersgade i Århus, hvor et åbent rådgivningskontor var placeret i et lokalt boområde. Behandlergruppen skal være fortrolig med lokalsamfundets struktur, så den kan fungere som et føleorgan for sociale problemer f.eks. i nye boligområder og slumkvarterer. Gruppen skal blandt lokalbefolkningen søge at skabe interesse for aktiv deltagelse i nærsamfundets problematik i videste forstand. (Betænkning; 1972:273) DSs høringssvar tydeliggør socialt arbejdes dobbelte forpligtelse, både at arbejde for mennesker i nød men også at arbejde med politisk påvirkning. På det tidspunkt var socialrådgiverne inspireret af teorier om samfunds- og græsrodsarbejde, Community Work. Også andre kunne se potentialerne i Bistandsloven. Lars Uggerhøj har beskrevet sine egne erfaringer således: Vi startede med at tage den nye bistandslov for pålydende. Den gav masser af muligheder for alternative måder at organisere fagligt og socialt arbejde på, og det passede fint ind i vores målsætninger. (DS; 1998:23). Op gennem 1960 erne havde Socialrådgiverforeningen inspireret af verdensorganisationen for socialarbejdere introduceret diskussioner om fagets etik. På linje med andre professioner måtte socialt arbejde formulere regler for professionel adfærd. Blandt andet inspireret af denne diskussion skrev Peter Duus om socialrådgiverens nye rolle i forbindelse med socialreformen: Diskussionen om den nye rolle for socialarbejderen kunne tage udgangspunkt i et sæt arbejdsregler, der kunne problematisere bistandslovens indhold. Disse arbejdsregler kunne være: 1. Du skal sikre klientens ret 2. Du skal undgå tvang over for klienten 3. Du skal ikke fremme klientens passivitet. 4. Du skal undgå isolering af klienten- og problemerne. 5. Du skal skabe basis for klientens forståelse af problemets reelle karakter. 6. Du skal forstå klientens arbejdsmæssige, økonomiske og sociale baggrund. 7. Du skal forstå samfundet og dine betingelser at arbejde under. 8. Du skal utilsløret meddele omverdenen din opfattelse af den sociale virkelighed. Med dette diskussionsudgangspunkt kunne fremkomsten af bistandsloven medføre en ændret socialpraksis, der kunne få virkning i det konkrete sociale arbejde. (Mentalhygiejne; 1975:138) Arbejdsreglerne beskriver klart socialrådgivernes dobbelttydige rolle; dels som den klientrettede rådgiver men samtidig som forvalter af den offentlige indsats. Den kritiske opposition. Reaktionerne fra andre indflydelsesrige socialrådgivere var overvejende kritiske. Det langvarige kommissionsarbejde og den langstrakte politiske beslutningsproces betød, at velfærdsoptimismen fra 60 erne var afløst af 70 ernes økonomiske krise og arbejdsløshed. Kritikken mod bistandsloven fra socialrådgivere kan sammenfattes i 5 punkter. 1. Lovgivningens manglende aktualitet i forhold til de problemer befolkningen stod i, med stigende arbejdsløshed, indvandring etc. Her kom forebyggelses- og behandlingssynet i bistandsloven til kort over for de samfundsskabte problemer. Højkonjunkturens reform skulle omsættes i økonomiske krisetider 2. De manglende instrumenter til at indfri forventningerne til rådgivning som krumtappen i det 5

6 forebyggende arbejde, idet kommunerne selv skulle finansiere ordningen. 3. (Gen)introduktion af skønsprincippet med svækket retssikkerhed for borgerne indebar risiko for genindførelse af et vilkårligt almissesystem 4. Risikoen for at enstrengetheden ville betyde afhængighed mellem klienten og den kommunale sagsbehandler, nu hvor klienterne bare skulle henvende sig et sted. 5. Frygten for at det kommunale sociale system var uegnet som ramme om socialt arbejde. Kritikken viste sig også over for ideerne om andre organisationsformer:.. At organiseringen af socialarbejderne i rådgivergrupper med selvstændig kompetence må antages at medføre, at den enkelte rådgiver i høj grad bindes i loyalitet over for gruppens beslutninger og i sidste ende over for kommunens socialpolitik, i højere grad en tilfældet er med den mere hierarkiske struktur, som eksisterer i dag. Dette kan medføre dårligere muligheder for klienten til at køre fællesløb med socialarbejderen på tværs af officielle administrative regler. (samme:112) Lappeskræddere eller revolutionære Set med de historiske briller kan det synes ejendommeligt at socialrådgiverne havde så svært ved at finde positive elementer i socialreformen. Et var den økonomiske krise og befolkningens vanskelige levevilkår i midt 70 erne, som måtte nedtone velfærdsoptimismen knyttet til bistandsloven. Noget andet er, at socialreformen i sin ånd og bogstav kunne siges at styrke socialrådgiverne og faget både kvantitativt og kvalitativt via større vægt på faglige skøn, flere socialrådgivere og nye måder at organisere arbejdet på. Men kritikernes fokus var ikke socialrådgivernes egeninteresse eller fagets anseelse. Omdrejningspunktet var hensynet til klienterne, hvor ledighed, fald i levestandard og generel håbløshed over for fremtiden skabte en uventet samfundsmæssig situation. Det fokus må tilskrives en iøjnefaldende politisk radikaliseringsproces af socialrådgiverfaget igennem 1970 erne og i de tidlige 1980 ere. Fokus var ikke på de muligheder, reformen gav socialrådgiverne, men på de vanskelige levevilkår, arbejderklassen havde som følge af den kapitalistiske produktionsmåde og den manglende indflydelse på kapitalen. Venstrefløjsretorikken kom til at sløre de faglige muligheder, socialreformen ideelt set kreerede for socialrådgiverne. Radikaliseringen må for socialrådgiverne særligt tilskrives en professionshistorie, som har været præget af et deprivationssyndrom. Venlige imødekommende, kontaktsøgende har vi nærmet os enhver strømning i samfundet, enhver ny ide, andre fags dominans over vort arbejde (Reintoft; 1978: 7) Det var på tide, efter 1960 ernes kritikløse import af amerikansk inspireret case-work-teori og individualiserende terapeutisk præget indsats at diskutere egen rolle. Men det havde også været på tide at diskutere, som Peter Duus er inde på, behovet for metodeudvikling i kommunalt socialt arbejde. Samfundsstøtte eller socialpolitisk avantgarde var titlen på Dansk Socialrådgiverforenings jubilæumsskrift fra Var socialrådgiverne lappeskræddere eller revolutionære? At det dialektiske forhold imellem hensynet til klienterne og socialrådgiverfagets anseelse forsvandt kom til at dokumentere samme deprivationssyndrom, blot med modsat fortegn. At mestre de perspektiver, var og er socialrådgiverfagets udfordring og særlige mandat. Mod en ny socialreform Bistandsloven kom igennem sit godt 20-årige liv til at fremstå som et patchworktæppe af lapperier og behovet for at forenkle forekom politisk presserende. Det sammenhængende system, der var en forudsætning for socialreformen var således under nedbrydning: stor valgfrihed for myndighederne mellem forskellige sociale ydelser, den meget individuelt orienterede sagsbehandling, muligheden for at bruge skønnet som ressource i social behandling og økonomisk tilskud for at motivere klienter til at indgå i en behandlingsplan blev efterhånden svækket i de stykvise og ikke særlig sammenhængende ændringer, der gennemførtes som led i besparelser og politiske forlig. Uanset hvad man måtte mene om denne behandlingstankegang, så havde man dog gennemført et system, der havde en indbyrdes harmoni mellem de forskellige ydelser. Det blev lidt efter lidt fragmenteret uden grundige overve- 6

7 jelser. (Ketcher; 1998: 40) Dertil kommer udbredelsen af kommunale skuffecirkulærer som på kanten af lovgivningen indskrænkede de faglige skøn og en lokal usikkerhed over for, hvor bindende retsforskrifterne fra Socialministeriet m.fl. skulle opfattes. Mange socialrådgivere ønskede på den baggrund fastere retsbestemte regler. Klarere tildelingskriterier, faste takster i udbetalingen men også regler for sagsbehandlingen formuleret i lovteksten. Dansk Socialrådgiverforening har i den debat forsøgt at afveje hensynet til større gennemskuelighed i lovgivningen for brugere og socialrådgivere med hensynet til professionel handlerum i en individ-rettet indsats. Daværende socialminister Karen Jespersen stillede i midten af 1990 erne forslag til reform af bistandsloven. Dansk Socialrådgiverforening udtalte i forbindelse med høringsprocessen i 1996/97, at en reform burde udskydes, fordi Socialministeriet forinden havde igangsat projekt Socialforvaltning, som fra 1996 skulle belyse samspillet mellem den enkelte borger og de sociale forvaltninger og komme med forslag til forbedringer (Socialministeriet; 1998:7). Projektet måtte formodes at kunne yde et væsentligt bidrag til, hvordan det sociale arbejde i kommunerne fremover kunne udvikles og fornys. Foreningen efterspurgte inddragelse af praktikere og brugere af det sociale system, særligt fordi forarbejderne til lovgivningen ikke umiddelbart tydede på forenkling. I øvrigt ville en udvidet brugerinddragelse sætte handling bag ordene om brugerindflydelse, et element, foreningen talte varmt for blandt andet ved at foreslå nedsættelse af kommunale brugerråd. DS argumenterede med baggrund i bistandslovens erfaringer for at styrke rådgivningselementet og den forebyggende indsats. Rådgivningen burde løsrives fra de kommunekontorer, som erfaringen viste ikke prioriterede den forebyggende indsats, og staten burde understøtte rådgivningsindsatsen via økonomiske refusionsordninger. Anbefalinger, som stort set ordret kan genfindes i Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar om bistandsloven fra 1972! De sociale love fra 1998 blev præget af de foregående 20 års ledighed. Allerede lov om kommunal aktivering fra 1993 genintroducerede det socialdemokratiske ret- og pligtbegreb fra 1930 erne. Med aktivlinjen ændredes den socialpolitiske indsats fra bistandslovens primære fokus på afhjælpning af sociale problemer igennem en helhedspræget, familieorienteret indsats til at gøre arbejdsmarkedet til den bærende struktur til løsning af både forsørgelsesmæssige og mere eksistentielle sociale problemer. Dansk Socialrådgiverforening har generelt været positiv over for introduktion af en mere aktiv socialpolitik. Den aktive hjælp indebærer muligheder for den enkelte; at det er legitimt at foretage sig noget og at uddanne sig, mens man modtager kontanthjælp. At den enkelte kan øge sin identitet og selvværd gennem kontakt med arbejdsmarkedet og dermed blive bedre integreret i samfundet. At aktiveringsforpligtelsen for alle er med til at mindske opfattelsen af at ledighed er den enkeltes individuelle problem. Lov om aktiv socialpolitik blev imidlertid præget af et tvetydigt, altomfattende aktiveringsbegreb, som både skulle omfatte en arbejdsmarkedsrettet aktivering og den såkaldte social-aktivering, hvor mestring af dagligdagen er formålet. Tvetydigheden overlader, hvilket både Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening har gjort opmærksom på, fortolkningsretten til det kommunale system. DS tilkendegav i sine høringssvar til aktivloven at regeringen har fastholdt og udvidet arbejdsmarkedsorienteringen som sin væsentligste socialpolitiske strategi. DS er af den opfattelse, at de samfundsmæssige betingelser ikke er til stede for denne strategi..., når det handler om de svagest stillede grupper i vores samfund. (DS; 1997: 6) Det gjaldt i særligt grad formodningsreglen om, at når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontakthjælp og aktivering. DS kunne ikke tilslutte sig, at aktivering gøres til et universalmiddel også over for grupper med komplekse sociale problemer. Personer med komplekse sociale problemer må i behandling. For andre personer vil en revalideringsindsats være løsningen før en aktivering. Forudsætningen må være en grundig visitation af den enkelte for at kunne sætte ind med en individuel indsats, afpasset den enkeltes ønsker, ressourcer og behov. Ifølge lov om aktiv socialpolitik skal kommunen tilbyde forskellige typer aktivering, så der foreligger alternativer. Ofte er viften af tilbud ikke stor. En undersøgelse i Socialforvaltnings- 7

8 projektet viser, at socialrådgiverne kun rådede over tre forskellige tilbud, som alle havde til formål at afklare klienternes situation - og altså ikke at beskæftige dem. Problemstillingen underbygges kvantitativt. Over halvdelen af de aktiverede er i projekter, revalideringsinstitution eller på sprogskole, mens blot 10procent er placeret i private virksomheder. (Socialministeriet; Kvantiative undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet:10.) Det er socialrådgivernes vurdering, at de langvarige klienter er præget af store sociale problemer som gør, at totredjedele af dem ikke kan arbejde. Den vurdering understøttes statistisk. CASA har undersøgt, hvad der i 1999 var sket med de klienter, der var i kommunal aktivering i % er blevet selvforsørgende, mens 40% stadig er midlertidigt forsørgede på enten kontanthjælp eller i aktivering. På trods af dalende ledighed, sidder mange stadig fast i forsørgelsessystemet. Således er der stadig to kontanthjælpsmodtagere for hver ene aktiverede. (Casa; 2000:39 og 46) På trods af de udtrykkelige politiske forventninger om at alle skal aktiveres, viser tallene at det ikke sker. Erfaringerne med aktivloven åbenbarer en modsætning mellem de politiske intentioner og den konkrete virkelighed i socialt arbejde. Det tvetydige aktiveringsbegreb gør det umuligt at vurdere, hvornår indsatsen er vellykket, idet parametre for succes ikke lader sig præcisere, når man ikke ved, om målet er selvforsørgelse eller sysselsætning. Socialrådgiverne efterlades i et professionelt skisma mellem den prioriterede politik: at alle skal aktiveres og det muliges kunst: at nogen ikke er i stand til det. Et forhold, der mindsker tilliden til lovgivningen og som øger uigennemskueligheden i den socialpolitiske indsats. Dilemmaet tydeliggjordes i TV 2 udsendelsen Snyd for statens regning i januar Økonomistyring af socialt arbejde I takt med udbygningen af velfærdsopgaverne og kommunaliseringen af det sociale arbejde har den kommunale økonomi fået større indflydelse på de socialpolitiske målsætninger. Statsrefusionen kan bruges som pisk, hvis kommunerne ikke retter sig efter centrale politiske direktiver. Afkortningen af dagpengerefusionsperioden til 52 uger, har til formål at få borgerne ført videre i systemet. Officielt fordi der er brug for alle, men også fordi dagpengeudgifterne blev højere med længere dagpengeperioder. Samme rationale ligger bag reduktionen i refusionsprocenten til førtidspensionen, hvor kommunerne kun refunderes 35 procent - mod tidligere helt op til 100procent. Det kan mærkes i tilkendelseshyppigheden. Problemet er ikke at styre gennem økonomien, som er et utrolig effektivt styringsredskab. Problemet er økonomistyringens generelle karakter. De upræcise udmeldinger der skal ikke førtidspensioneres så mange, eller anbringes så mange børn på døgninstitution lader sig ikke umiddelbart omsætte til det konkrete, borgerrettede niveau. Hvem skal ikke anbringes eller førtidspensioneres? Økonomistyring bliver uforståelig for befolkningen og umulig at forvalte efter, hvis ikke der sideløbende med økonomien styres via ændringer i tilkendelseskriterierne for FØP eller i foranstaltningsmulighederne i børneparagrafferne. Økonomisk styring trænger sig på og gør krav på autoritet, der ofte kan fortrænge de ansattes menneskelighed. (Højlund, 2000:117) Socialrådgiverne er via deres ansættelse forpligtet til at agere i et politisk system. Styres der alene på økonomien, efterlader det socialrådgiverne i et tomrum, hvor det ikke lader sig gøre at agere professionelt. Loyaliteten over for de økonomiske kriterier kan komme til at sløre de faglige og professionelle vurderinger, som måske tilsiger flere førtidspensionstilkendelser eller flere anbringelser uden for hjemmet. De professionelles handlinger risikerer at blive uprofessionelle, fordi den politiske styring ikke tydeliggøres og forklares, men alene ekspliciteres i økonomistiske termer som effektivisering, rationalisering etc. Baggrunden for dette kan måske være en frygt for at handle forkert og en udbredt orientering mod, hvad ledelsen forventer af medarbejderne frem for selvstændigt at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. (AKF; 2000:28) At rette ind efter politiske økonomimål er blevet socialrådgiverfagets akilleshæl - de politisk aktive socialrådgivere er blevet gjort til lydige forvaltere, som i stedet for at udfordre det politiske system forsøger at overleve i et mere eller mindre politisk tomrum. 8

9 Medie- og politisk styring af socialt arbejde Behovet for at skabe konsekvens, når kommunerne og borgerne ikke følger de politiske eller økonomiske anvisninger øges tilsvarende. Hverdagens skæbner dagsordensættende for den politiske diskurs. Pressehistorier om mennesker (særligt etniske grupper) der malker det offentlige system er godt stof. På trods af, at den konkrete information og detaljerne i sagen ikke er kendt af offentligheden, påtvinges det lokale politiske og faglige system et via pressen formidlet krav om revurdering og ændrede beslutninger. For socialrådgiverne kommer socialpolitikken til at virke som stop-go politik. Ofte urealistisk positiv i form af lancering af politiske oneliners som det rummelige arbejdsmarked og der er plads til alle eller hjemme er bedst. Mens virkeligheden er, at marginaliseringen fortsætter på arbejdsmarkedet og at der ofte mangler foranstaltningsmuligheder på grund af økonomiske begrænsninger. De socialpolitiske dilemmaer i forhold til aktivlinjen, økonomistyringen og enkeltsagerne kompliceres i det tve- eller tredelte sociale system. Folketingets lovgivning skal omsættes i hver enkelt kommune og amt, prægede af lokale prioriteringer, økonomiske forskelle og borgerforventninger. Uenigheder mellem de politiske niveauer of forskellige lokale prioriteringer medvirker til den manglende gennemskuelighed for borger og socialrådgiver. Pressehistorierne blandt andet om mennesker, der ikke vil i arbejde og aktivering følges ofte op at regeringsindgreb. Fra 1. januar 2001 kan kommunerne trække op til 30procent i kontanthjælpen, hvis en borger udebliver uden rimelig grund fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen ophører helt hvis borgeren uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde. (Aktivlovens 39 og 41) Dansk Socialrådgiverforening protesterede i forbindelse med lovens indførelse over for de tvangsindgreb. Dialog og frivillighed øger chancen for gode resultater, mens tvang og mistillid, baseret på et særdeles tvetydigt aktiveringsbegreb hindrer en god relation mellem borgerne og socialforvaltningen. Da kontanthjælpen endvidere betragtes som økonomisk sikkerhedsnet for udsatte borgere, må foreningen gå imod sådanne økonomiske sanktioner. Også muligheden for at straffe kommuner, der ikke lever op til lovgivernes krav, er et brugbart politisk styringsredskab. Når kommunerne ikke integrerer indvandrere eller når det rummelige arbejdsmarked er for snævert for skåne- og fleksjobberne, diskuteres om kommunerne skal straffes med bøder eller godtgøres med priser. Men de overordnede krav om linje og konsekvens risikerer at komme i modstrid med retssikkerhedshensynet: Kravet om at borgerne skal behandles individuelt, respektfuldt og hensyntagende. Styring gennem øget retssikkerhed I Regeringens Moderniseringsredegørelse fra 1993 blev borgernes rettigheder gjort til et bærende princip i fornyelsen af den offentlige sektor. Med retssikkerhedsloven fra 1998 skal borgerne have sikret deres rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler deres sager. Det skal ske ved en hurtig, målrettet, helhedsorienteret indsats, hvor borgeren skal have muligheder for at medvirke ved behandlingen af sagen. Reglerne lægger op til en mere responsiv og forhandlet relation med borgerne i stedet for den forvaltningsstyrede indsats. Dansk Socialrådgiverforening kvitterede positivt for lovforslaget. Af hensyn til klienterne, hvor socialrådgivernes indsats af overgribende og myndighedsbaseret karakter øger behovet for alle de retsbeskyttelseselementer, der kan sikre mod vilkårlighed og utilsigtede konsekvenser af foranstaltninger. Og af hensyn til socialrådgiverne, hvor tydelighed i retsgrundsætningerne kunne være en hjælp i arbejdstilrettelæggelsen og i kontakten med klienterne. Et år efter lovens ikrafttræden foretog jeg en undersøgelse i tre kommuner af implementeringen af loven. Konklusionen i undersøgelseskommunerne er, at loven ikke har fået nogen indflydelse på praksis i socialt arbejde. Undersøgelsen identificerer forskellige dimensioner ved de professionelles rolle, som har haft betydning for at retssikkerhedstænkningen ikke har fået fodfæste. Indførelse af retssikkerhedsloven har ikke medført ny viden hos socialrådgiverne eller introduktion af nye metoder. Der er ingen ændringer sket i måden, der arbejdes på. Retssikkerhedsloven har således ikke haft normativ eller faktuel indflydelse på det sociale 9

10 arbejde. Retssikkerhedsloven kan betragtes som en moderne lov, hvor klienten skal styrkes i en art forhandlet relation. Men socialrådgiverne skal samtidig kunne operere med de krav velfærdsstatens lovgivning stiller til en professionel- og metodisk ageren og til den traditionelle retsstatslige mere neutrale implementering af lovgivning. At kunne agere i så komplekse sammenhænge kan tilsyneladende ikke lade sig gøre i det ensomme, isolerede rum, som det sociale arbejde typisk udøves i (AKF; 2000:15). Amternes og Kommunernes Forskningsinstituts (AKF) undersøgelse af arbejdsmiljøet i socialforvaltningerne beskriver, hvorledes socialrådgiverne hvad angår faglig kompetence ikke kan følge med i lovgivningen eller anden faglig udvikling inden for deres fagområde. Det forhold har den manglende implementering af retssikkerhedsloven bekræftet. Retssikkerhedsgarantier er i deres karakter kollektive. Tidsfrister for sagsbehandling og klagesager gælder alle, kravet om handleplaner gælder for de mange. Derved kan retssikkerhedsgarantier komme til at stå i modsætning til behovet for en individuel indsats. Standardiseringen betyder, at der skal laves handleplaner, ikke når borgeren har brug for en handleplan, men fordi det står i loven. Der opstår let konflikter imellem den regulerende lovgivning og kravet om at borgeren skal mødes med en personlig indsats. Jo flere processer, der standardiseres, i jo højere grad anfægtes klientens individuelle behov og socialrådgiverens professionelle autonomi. Siden Bistandsloven har sociallovgivningen understreget den enkelte borger og hendes ret til at blive behandlet som et enestående individ. Afgørelser i det sociale system skal kunne begrundes i den enkeltes forhold og ikke ud fra kollektive standarder og normer. Den gode afgørelse er den, der kan tage individuelt udgangspunkt. De dårligst stilledes borgere er en uhomogen gruppe - sindslidendes, misbrugeres, kriminelle unges behov lader sig ikke afhjælpe igennem standardiseret indsats. Det faglige skøn er udgangspunkt for sammen med de klienter at kunne tilrettelægge en skræddersyet indsats. Styring gennem metoder Samtidig med at lovgivningen gøres mere rammepræget, detailregulerer lovgivningen på visse punkter metoderne i socialt arbejde. Siden 1993 har der været lovgivet om handleplaner i børnesagerne. Service- og aktivloven i 1998 introducerede handleplaner generelt som metode indenfor socialforvaltningens område. Hensigten med handleplanerne er at styrke dialogen mellem borgeren og forvaltningen ved hjælp af et redskab, som involverer borgeren. Men handleplanerne repræsenterer samtidig en slags gensidig kontrakt mellem borgeren og det offentlige. En kontrakt der, hvis den brydes, giver mulighed for helt legitimt at udøve sanktioner over for borgeren. En traditionel kontrakt mellem ligestillede parter er der ikke tale om. Kontrakttænkningen kan øge socialrådgiverens fokuseren på, om kontrakten overholdes, snarere end at vurdere borgerens muligheder for at leve op til planen. Senest i forbindelse med førtidspensionsreformen, har Socialministeriet fået udarbejdet en metodemanual på førtidspensionsområdet, som detaljeret beskriver de enkeltelementer, socialrådgiverne skal afdække i forbindelse med vurderingen af klienternes arbejdsevne. Manualtankegangen tænkes udvidet til andre typer sager f.eks. flexjob og revalideringssager. Metodestyringen reducerer socialrådgiverens faglige autonomi. Det er ikke alene hensynet til klientens individuelle behov og forudsætning, der styrer sagsbehandlingen. Loven stiller krav om benyttelse af særlige metoder. Kritikere af dette synspunkt vil hævde, at den dygtige socialrådgiver selv vurderer hvordan hun anvender metodemanualer. Det sker måske, hvor der er ledelsesmæssig opbakning bag en faglig begrundet individuel vurdering. Eller hvor medarbejderne har de faglige kvalifikationer i orden. Men manualer risikerer at blive standarder, i form af afkrydsningsskemaer, som kan udfyldes af uuddannet arbejdskraft. Metodemanualen siger herom: Metoden sætter retssikkerhed og kvalitet i fokus. Dels ved at tydeliggøre kravene til dokumentation, beskrivelse og vurdering, og dels ved at præsentere en fælles systematik, der kan reducere afhængigheden af den enkelte sagsbehandlers individuelle praksis. Ud fra et retssikkerhedsperspektiv skal borgerne behandles ens, uanset hvilken sagsbehandler, der behandler sagen. (Socialministeriet; 2000:7, min fremhævning) 10

11 Dansk Socialrådgiverforening har kaldt metodemanualen ryk 3 felter frem for at tydeliggøre at vi betragter den som en brugsanvisning til et brætspil, der kun har målfeltet som endemål. Det siger intet om det komplicerede samspil, som skal til for at kunne visitere og siden afgøre, om en klient skal bevilges førtidspension. Nogle problemer kan forudses på baggrund af de eksisterende erfaringer med handleplanerne i børnesagerne. En SFI undersøgelse fra 1997 viste, at der kun i to tredjedele af sagerne var lavet undersøgelsesarbejde forud for anbringelse og kun en tredjedel af undersøgelserne levede op til lovens materielle krav. (Djurhuus; 1997:51). Selv om det eksplicit fremgår af loven, at handleplaner skal udarbejdes, sker det ikke altid. Og selv om der er defineret krav til indholdet i handleplanerne eller arbejdsprocesserne i forbindelse hermed, lever forvaltningen ej heller op til dem. Der er intet galt i at udvikle metoder til brug i socialt arbejde. Det er der behov for. Men metoderne kan komme til at skygge for et reelt formål med indsatsen. Fokus skifter fra at være på, hvem vi skal arbejde med og med hvilket formål og kommer i stedet til at handle om, hvordan vi gør. Socialrådgiverens rolle Det er socialrådgivernes opgave at omsætte socialpolitikken i indsats over for befolkningen. Det forudsætter, at socialrådgiverne er i stand til at afkode de politiske pendulbevægelser, socialpolitikken er så præget af. Kan de ikke det, forekommer politikken uforståelig og retningsløs og den bliver en begrundelse for afmagt og opgivenhed hos socialrådgiveren. Med den hensigt at øge gennemskueligheden af socialpolitikken og for at give nogle retninger i en faglig vurdering af den, har Dansk Socialrådgiverforening siden 1992 udarbejdet en række politikpapirer, som præciserer fagets holdning til f.eks. frivillige, brugerindflydelse, velfærdspolitik, aktivering, børn og unge, integration mm. Af bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen fremgår, at den studerende skal kvalificere sig fagligt og personligt, selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe, organisations- og samfundsniveau. (Bek. Nr. 720 af , 1) Socialrådgiveren skal med sig selv som redskab kunne adskille det normale fra det særlige og kunne intervenere på forskellige niveauer individuelt eller i forskellige grader af kollektivitet. Aftagerne af socialrådgiverne (primært kommunale og amtskommunale arbejdsgivere) mener, at socialrådgiverne generelt er bredt teoretisk funderede med en faglig indsigt, der gør dem gode til at analysere og forstå årsagssammenhænge. Samt at de som uddannede uden for det kommunale system kan tænke nyt og levere kreative løsninger. Men aftagerne påpeger også, at der er problemer med at integrere hensynet til den enkelte klient og rollen som myndighedsudøver. Aftagerne har opfattelsen af, at de nyuddannede har lettere ved at sympatisere med klienten men at de glemmer at de repræsenterer forvaltningen. Nyuddannede kan have svært ved at stille krav til borgerne, og overtager måske i højere grad en del af borgerne ansvar. Mest åbenlyst ved at socialrådgiverne har svært ved at træffe og fastholde beslutninger, der strider mod deres egne værdisæt. (Danmarks Evalueringsinstitut; 2001,101) Den vanskelige dobbeltrolle som socialrådgiver står centralt i Socialforvaltningsundersøgelsens lærehæfte Metodevejen. Socialrådgiveren skal kunne forvalte inden for en ramme, som demokratiet - centralt i lovgivningen eller kommunalt inden for lovens rammer - fastlægger. Hun er ikke alene borgerens advokat over for systemet, selv om hendes opgave også er at tage afsæt i borgeren. Hendes loyalitet skal også være mod arbejdsgiveren. Metodevejen afdækker adskillige problemer med socialrådgivernes rolleopfattelse, som også har rod i socialforvaltningens organisation. Problemer om at agere privatpraktiserende, hvor man uanfægtet af kolleger eller ledelse, på egen hånd vælger sine arbejdsmetoder bag den lukkede dør. Problemer med en faglighed og idealer, der ikke begrundes i den organisation, hun er en del af, men som kun er hendes egen. Problemer med at bruge sine erfaringer enten de er faglige eller organisatoriske i det politiske system, altså forpligtelsen til at påvirke det sociale system. 11

12 På trods af Socialreformkommissionens banebrydende tanker om nye måder at organisere det sociale arbejde på, er virkeligheden at socialt arbejde skal udføres inden for rammerne af et traditionelt kommunalt bureaukrati. Socialforvaltningen er rundet af en klassisk bureaukratisk og hierarkisk organisation, hvor sagsbehandlingen skal udføres i en saglig og forudsigelig- en regelbaseret ånd, hvor kompetence og beslutning er størst øverst og lavest nederst. Disse betingelser sætter også rammer for, i hvor høj grad socialforvaltningen kan udvikle sin organisation og måde at fungere på. (AKF; 2000:11) Socialrådgiveren har omfattende individuel beslutningskompetence, et forhold som kan understøtte opfattelsen af at være privatpraktiserende. Faglige støttesystemer i form af konsulenter eller ledere synes ikke at fungere tilstrækkeligt til at ophæve den kaotiske ensomhed. Der mangler i udpræget grad formulering af mål og værdier, rammer og rum for faglig og kollektiv udvikling og ledelsesmæssig opbakning. Afslutning Som socialpolitikkens grænser er flydende og ændrer sig over tid, således er også socialrådgivernes faglighed i konstant bevægelse. De diffuse rammer om socialpolitikken og den langsomme opbygning af egen professionel bevidsthed og metodeopfattelse, skal finde sammen for at omsætte socialpolitikken i praktisk socialt arbejde. Ambitionen om at finde balance mellem den klientrettede indsats og forpligtelsen til at påvirke politikken skal kunne passe ind i de rammer, der er om socialt arbejde. Socialpolitik er ikke bare lovgivning. Også økonomiske hensyn er afgørende for mulighederne. Men de generelle holdninger i befolkningen påvirker også perspektiverne i socialt arbejde. I et afideologiseret samfund, hvor lovgivningen bærer præg af politiske kompromis er, øges økonomiens betydning som styringsredskab. Retsstatens centrale styringsredskab var en detaljeret sociallovgivning, en styring oppefra og ned, som ikke stillede de store krav til en professionsbåret implementering. Socialrådgivernes primære rolle i retsstaten var at agere formidlere imellem de udsattes individuelle behov og de økonomiske hjælpemuligheder i diverse kasser og støtteordninger. Socialt arbejde foregik der, hvor de sociale begivenheder blev konstateret, på sygehusene, i mødrehjælpen i fængslerne, på institutionerne etc. Socialt arbejde var der hvor klienterne er placeret. Den professionsopfattelse understøttedes af en socialpolitik, hvor de samfundsmæssigt særligt opprioriterede områder, mødrehjælp, revalidering og børneforsorg, var centralt styret og finansieret. Den faglige selvopfattelse blev i de tidlige år præget af den placering, som en del af foranstaltningen. Og da de økonomiske støttemuligheder ofte fandtes udenfor socialrådgiverens kompetencefelt grundlagdes en erkendelsesmæssig distance mellem de materielle vilkår og en mere behandlingsorienteret indsats, som stadig præger faget. Velfærdsstatens store projekt var kommunalreformen og den kommunaliserede bistandshjælp, hvor borgernes bopælskommune skulle være rammen om en enklere vej til bistand. Set i bakspejlet og med senere erfaringer med socialkommissioner og socialreformer in mente, synes 70 ernes socialreform fremsynet. Reformen var først og fremmest normativ dagsordensættende. Formålene om forebyggelse og revalidering, tryghed og trivsel, hvor overordnede de end var, er gennemgående i lovgivningen og i de forslag til organisering, som Kommunernes Landsforening stod bag. Velfærdsreformen lagde op til en styrkelse af de professionelles rolle. Dels ville Bistandsloven øge behovet for socialrådgivere. Men reformens helhedssyn og enstrengethed ville sammen med de skønsmæssige elementer også stille større faglige krav til professionsudøverne. Ingen forestillede sig dengang, hvor stærkt en kommunal kultur kom til at slå igennem. Kommunalreformen og bistandslovens nærhedsprincip har forstærket den lokale politiske ledelses indflydelse på socialpolitikken. Socialrådgiverne skal ikke alene agere ud fra centralt afstukne politikker, men også ud fra de lokale. Det sociale arbejde skal udfolde sig indenfor det kommunale forvaltnings bureaukratis rammer, hvor dobbeltforventningerne om at være klienternes hjælper og systemets forlængede arm åbenbares i hverdagens handlinger. Socialt arbejde skal udfolde sig der hvor klienterne bor. Man kan spørge, som mange socialrådgivere gør, om forandringerne snarere skabte behov 12

13 for bureaukrater end behov for flere socialrådgivere i takt med indskrænkningerne i de normative formålsformuleringer, som var Socialreformens kendemærke. Karakteristisk er det, at igennem årene med bistandsloven voksede det alternative socialrådgiverarbejdsmarked i omfang og betydning. Jo mere uklar og uforståelig lovgivningen og forvaltningen fremstod, jo større blev fagforeningsmedlemmernes og pensionskassekundernes behov for socialrådgiverstøtte - på deres side af bordet. Forvaltningssocialrådgiverne udfordredes af de klientadvokerende socialrådgivere. Sammenhæng og overblik skabes også gennem systematisk opsamling af erfaringer i form af evalueringer og forskning. Her ligger Danmark langt bagud i forhold til vores nabolande, hvor velfærdsforskningen suppleres af den mere praksisnære forskning i virkninger af indsatsen. Vi ved stadig meget lidt om konsekvenserne af anbringelser af børn og hvilke foranstaltninger, der skaber de bedste muligheder. Vi kender ikke konsekvenserne af aktivlinjen for menneskers selvforståelse og deres muligheder for at mestre livet. I Socialministeriets forslag til forskningsstrategi anerkendes at der er problemer. Selv om der er foretaget mange evalueringer af udviklingsprogrammer, fremstår meget af dette som fragmenteret og uden fundament i forskningsmiljøer. Forskning i socialt arbejde er sporadisk og udgør kun en beskeden andel af universiteternes velfærdsforskning. Forskningsstrategien anbefaler, at der er et særligt behov for at styrke teoretisk og strategisk forskning i socialt arbejde og det sociale arbejdes konsekvenser. (Socialministeriet: 2000: 28) Adskillige undersøgelser viser, hvor svært det sociale arbejde kan have ved at udfolde sig indenfor de kommunale rammer. Undersøgelserne viser, at den klientrettede indsats er privatiseret tilligemed den politiske forpligtelse. Derved opstår rolleusikkerheden som klientens advokat. Af angst for et uforståeligt politisk system, i afmagt over for et ledelsesniveau som ikke efterspørger socialrådgivernes faglighed, indsigt, erfaring og konstruktive uenighed, bliver tilbagemeldingssystemet ikke fungerende. Derved reduceres socialt arbejde til driftsorienteret indsats og det sociale arbejdes særlige mandat mistes af syne. For moderne socialpolitik lægger blandt andet vægt på øget inddragelse af brugerne. Overordnet i form af inddragelse af brugergrupper og brugerråd, men også individuelt ved at lægge vægt på borgernes eget ansvar, og deres medindflydelse på egne sager. At få omsat de intentioner i praktisk socialt arbejde er en opgave, som står foran sin reelle implementering, hvis socialt arbejde skal udføres sammen med klienterne. Virkeligheden er, at på trods af generel velstandsstigning i befolkningen, er der fortsat grupper af mennesker, som marginaliseres og udstødes af fællesskabet. Forpligtelsen til at arbejde med inklusion af de grupper, er de socialrådgiveres. De fleste brugere af de sociale ydelser er blevet afskåret eller fremmedgjort fra disse politiske processer, er kommet til at betragte sig selv som rene objekter i en proces, som de ingen indflydelse har på. En af de grundliggende opgaver for nutidens sociale arbejde er at forbinde brugerne af velfærdsydelser igen med den politiske proces. Vi kan ikke længere tage betingelserne for medborgerskab for givet, men må i stedet skabe disse betingelser, og det i hver eneste handling i det sociale arbejde, tror jeg. Det er brug for at det bliver en fast del af vores metodik at spørge, i hvilken forstand ovre klienter udøver en borgers rettigheder og sandelig også forpligtelser, hvilke faktorer, der fremmer dette, og hvilke faktorer, der modarbejder det. (Lorenz; 1999:12 Litteratur Jørgen Husted: Responsum om professionsetiske regler, 2000) Hanne Reintoft: Samfundsstøtte eller socialpolitisk avantgarde. Et tilbageblik over 40 års socialrådgivning. Dansk Socialrådgiverforening,

14 Peter Højlund: Socialretsfilosofi, Kbh Kirsten Ketscher: Socialret, Gad, Karin Lützen: Byen tæmmes, Reitzel Walter Lorenz: 1999: Socialt arbejde og påvirkningen fra de nye velfærdspolitikker i Europamellem integrering og fragmentering. Hovedoplæg præsenteret på Socialrådgiverdage, Walter Lorenz, 1994: Social work in a changing Europe. Socialreformkommissionens 2. betænkning: Det sociale tryghedssystem, service og bistand, Mentalhygiejne. Temanummer om bistandsloven, nr 3og 4, Kommuneinformation 6: Kommunens social- og sundhedsforvaltning, Kommunernes Landsforening, oktober Red. Ditte Goldschmidt: Menneskerettigheder i socialt arbejde, Socialpædagogisk bibliotek, CASA og Socialpolitisk forening: Social årsrapport, AKF: Man lærer det efterhånden, pjece om arbejdsmiljø i socialforvaltningen, november Pernille Djurhuus: Velfærdsdebat og socialt arbejde, Speciale ved Den sociale Kandidatuddannelse, Anne Worning: Retssikkerhed for sociale klienter, Masterafhandling ved Roskilde Universitetscenter, Anne Worning: Den nordiske models udfordringer, artikel i Nordisk Socialt Arbejde, nr. 1, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 720 afg om socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne. Danmarks evalueringsinstitut: Socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne, Kbh.2001 Dansk Socialrådgiverforening: - Socialrådgiveren nr , 1978: temanummer i anledning af foreningens 60 års jubilæum. - Høringssvar til Socialministeriet (1) vedr. lov om aktiv socialpolitik og lov om social service, nov Høringssvar til Socialministeriet (2) Reformen der blev væk, marts, DSs grundlagspapir om aktivering. Fra passiv hjælp til aktiv forsørgelse, Socialministeriet: - Projekt Socialforvaltning: Den gode balance, november Projekt socialforvaltning, 5 hæfter, februar Metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet, juni Forslag til nationaldelstrategi for velfærdsforskning med fokus på det sociale område, december

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Ledelse, forebyggelse, rehabilitering. - ny dagsorden i socialpsykiatrien. Fra omsorg til kompetenceudvikling. eller

Ledelse, forebyggelse, rehabilitering. - ny dagsorden i socialpsykiatrien. Fra omsorg til kompetenceudvikling. eller Netværksmøde - FAK Odense d. 19. marts 2014 Ledelse, forebyggelse, rehabilitering - ny dagsorden i socialpsykiatrien Fra omsorg til kompetenceudvikling eller Fra velfærdsstat til konkurrencestat www.centercity.kk.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid.

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid. POLICY PAPER OM KONTANTHJÆLPSREFORMEN C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013 Indledning En kontanthjælpsreform skal opfylde to formål. Reformen skal 1) definere, hvad der i Danmark er

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere