75 års socialpolitik set igennem Dansk Socialrådgiverforenings briller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "75 års socialpolitik set igennem Dansk Socialrådgiverforenings briller"

Transkript

1 Uden for nummer 4, 3. årgang, års socialpolitik set igennem Dansk Socialrådgiverforenings briller Af Anne Worning, formand, Dansk Socialrådgiverforening Anne Worning, formand for Dansk Socialrådgiverforening Uddannet socialrådgiver 1976, årskursus i 1986 og master of public policy Har i de senere år beskæftiget sig med og skrevet om socialrådgiverprofessionens udvikling både nationalt og internationalt. Siden 2000 medlem af executiv-komiteen i IFSW, den internationale organisation for socialrådgivere som organiserer cirka en halv million socialarbejdere globalt. Socialministeriet udarbejdede i forbindelse med sit 75 års jubilæum i 2001 et festskrift, hvortil de ønskede at jeg bidrog med en artikel med titlen Dansk socialpolitik set fra socialrådgiversiden. Artiklen er blevet omdøbt og let bearbejdet til brug for Uden for nummer. Men synsvinklen er den oprindelige. Hvordan ser socialrådgiverfaget på den socialpolitiske udvikling. Det ved vi ikke noget samlet om, for socialrådgiverfagets eller Socialrådgiverforeningens historie er ikke skrevet - endnu. Bidder og brikker findes i (få) jubilæumsskrifter eller danske og internationale videnskabelige afhandlinger. Men overblikket eksisterer ikke. Først i år 2001 har Hovedbestyrelsen i DS besluttet at foreningen skal skrive historien. En faglig organisation bør have som central opgave at være rammen om professionens historie og udvikling; at være fagets kollektive hukommelse. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at ministeriet henvendte sig til mig som foreningens formand. Artiklen er mit eget forsøg på, før historien er nedskrevet, med baggrund i nogle bidder og brikker at give en subjektivt præget vurdering af socialpolitikkens udvikling med fagforeningens og professionens perspektiv. Læseren bør således også have mit udgangspunkt in mente. Der er ikke tale om en videnskabeligt funderet artikel, men om en artikel skrevet af den politisk valgte formand i Dansk Socialrådgiverforening, som tilfældigvis - og heldigvis - selv har været med de seneste 25 år af denne spændende udvikling. Artiklens er bygget op om to hovedafsnit. Det bagudskuende: Opbygningen af velfærdsstaten i sidste århundrede og det aktuelle: Tendenser i nutidens socialpolitik. Den afsluttende opsummering viser, at selv om socialpolitikken og faget har gennemløbet forskellige udviklingstrin, skal hver enkelt af os i hverdagens handlinger kunne agere med de historiske udviklingstræk, fordi de alle stadig har gyldighed i nutidens socialpolitik. Introduktion Den tyskfødte irske professor i socialt arbejde, Walter Lorenz beskæftiger sig i sin bog Social Work in a Changing Europe med de udfordringer, socialarbejderne står over for. Han definerer socialt arbejde bredt. Han skriver den term, der symboliserer fællesmængden i socialt arbejde er det sociale i alle dets betydninger.. Socialt arbejde er en af de mange tråde, som væver strukturen i den sociale konstruktion. Det indeholder en samling erfaringer og kundskaber, udledt af medvidende refleksioner over trådene i konstruktionen, af processer og handlinger imellem individer og sociale strukturer (Lorenz, 1994;181, min oversættelse). Socialpolitikkens grænser er diffuse. De dækker generelle ordninger for den almene befolkning, men fungerer samtidig som sikkerhedsnet, når andre politikker ikke kan løse problemerne hvad enten der er tale om den økonomiske politik, arbejdsmarkedspolitikken eller uddannelsespolitikken. Grænserne til sundhedspolitik er flydende. Og I 80 erne introduceredes slogan et: Den bedste socialpolitik er kulturpolitik i forbindelse med øget fokus på den frivillige indsats. 1

2 Et overblik over de sidste 75 års socialpolitik viser de ofte modsætningsfyldte tendenser, der præger socialpolitikken. En form afløses af sin modsætning som en pendulering. Rettigheder afløses af faglige skøn. Perioder med centralisering afløses af lokalt selvstyre. Der lægges vægt på professionel henholdsvis frivillig indsats. Familierne skal forblive samlet eller børnene skal anbringes. Specialiseret indsats ændres til generel og helhedsorienteret indsats. Regulering afløses af deregulering; individualiseret contra standardisering. Alt sammen tegn på de grundlæggende problemer, socialpolitikken har med at finde sandheder og vanskelighederne med at skabe sikkerhed for resultaterne. Her spiller den manglende tradition for forskning i socialt arbejde en stor rolle. Ofte skal de modsætningsfyldte tendenser co-eksitere og omsættes i praksis. Socialt arbejde hviler på både retsstatens fundament, på velfærdsstatens professionalisering og med det posttraditionelle samfunds ændrede relationer. Socialrådgivernes forpligtelse er til enhver tid at kunne agere i dette kaos af modsætninger. En opgave som det følgende vil vise, kan være ganske vanskelig. Socialt arbejde er relationelt. Omdrejningspunktet er samarbejdet mellem klient og socialrådgiver. Socialt arbejdes formål er at stille samfundets ressourcer til rådighed for derigennem at skabe forandring for mennesker. Der er, som Jørgen Husted skriver, tale om et dobbelt perspektiv, hvor den ene er at hjælpe mennesker i social nød. Det andet er at virke for samfundsforandringer i retning af større social retfærdighed. (Husted; 2000: 8) Det handler både om at skabe muligheder for forandring for den enkelte klient, samtidig med at socialrådgiveren har et samfundsmæssigt ansvar for forvaltningen og udviklingen af socialpolitikken. Dobbeltperspektivet er unikt for socialt arbejde og viser den tætte relation til det politiske system. Både at gøre noget og at arbejde for forandring. Ambitionen er at skabe balance imellem disse to (ofte modsatrettede) hensyn. Fagets start I 1937 startede de første socialhjælpere på den halvanden-årige uddannelse, der senere, i forbindelse med en forlængelse i 1942, blev omdøbt til socialrådgiveruddannelsen. Forud var gået forskellige uddannelsesinitiativer, blandt andre et socialt-filantropisk kursus fra 1915 med hovedvægten på børnesagen og det offentlige forsørgelsesvæsen. I forbindelse med socialreformen i 1933 oprettedes et tre-måneders-kursus i socialhjælp med vægt på socialreformen og de andre sociale love. Men først efter ansættelse af en socialrådgiver på Kommunehospitalet i 1933, blev der taget initiativ til en egentlig uddannelse. Der var behov for en medarbejdergruppe, der kunne leve op til socialreformens intentioner om at afhjælpe hvert enkelt trangstilfælde med hjælp, der var individuelt tilpasset. Uddannede socialrådgivere ville have forudsætninger for at foretage denne bedømmelse og at have den fornødne viden til at kunne igangsætte en proces til at afhjælpe fremtidig nød (Lützen;19 98: 422) Det var nødvendigt at kunne rådgive sygdomsramte, hvor konsekvenser af sygdom ikke alene var helbredsmæssige, men kunne have indflydelse på økonomi, familieforhold, tilknytning til arbejdsmarkedet. De første socialrådgivere skulle primært rådgive og henvise til andre i kommunerne, sygekasserne, ulykkesforsikringen etc. Den sociale hospitalsmedarbejders opgave består ikke i første række i at yde økonomisk støtte. Ofte må han gøre det, men det kan i reglen ske ved at sætte patienten i forbindelse med bestående forsorgsorganisationer af offentlig eller privat art. Meget mere må arbejdet komme til at bestå i en på tillid bygget moralsk bistand, der sigter på at hjælpe patienten over den første vanskelige tid (Reintoft; 1978 citerer den første udøvende socialhjælper Axel Garboe fra en artikel i Socialt Tidsskrift, 1927: 11) 12. maj 1938 tog en gruppe mennesker, blandt andre lederen af mødrehjælpen, jurist Vera Skalts, initiativ til oprettelse af en forening for socialhjælpere. Der var tale om en interesseorganisation, ikke om en fagforening for socialrådgivere. I 1940, i forbindelse med offentlig godkendelse af den nye titel, blev foreningen omdøbt til Dansk Socialrådgiverforening. Der var da 70 medlemmer. Formålet med foreningen var at skabe ramme om faglige diskussioner. Initiativtagerne manifesterede sig med et vi er ikke blevet socialhjælpere på grund af lønnen. Rekrutteringsgrundlaget var middelklassens kvinder. 2

3 Socialreformen fra 1933 forankrede den offentlige forsørgelseshjælp i kommunerne gennem oprettelse af sociale forvaltninger og politiske udvalg. På grund af lovgivningens rettighedskarakter, ansås det ikke for hensigtmæssigt og nødvendigt, at ansætte særligt faguddannet personale i kommunerne. Her kunne man klare sig med det korte tre-måneders kursus. Socialrådgiverne blev uddannet som støtteprofession til andre faggrupper og med en faglig selvopfattelse, hvor afhjælpning af økonomisk nød ikke nødvendigvis er en integreret del af den sociale indsats. Socialrådgiverne var placeret der, hvor klienterne var indlagt, anbragt eller henvist til. Med det institutionelle udgangspunkt var deres primære opgaver at rådgive og henvise til andre støtteordninger eller institutioner. Og lønnen var ikke det centrale tema. Udvidelse af fagets arbejdsfelt Via de nye socialpolitiske initiativer midt i århundredet, revalideringsloven fra 1950 erne og familievejledningsloven fra 1964 fik socialrådgiverfaget udvidet sit arbejdsfelt og skærpet den faglige profil. Det gjaldt først og fremmest mødrehjælpsloven fra I sagens natur kunne en sådan individ- og situationsbestemt rådgivning ikke detailbeskrives i lovgivningen. Samfundet måtte overlade det faglige skøn til socialrådgiverne. Derved repræsenterer loven et tidligt opgør med de bærende retsprincipper og detaljerede forskrifter i Socialreformen. Mødrehjælpsloven bestemte, at staten fremover skulle drive rådgivningerne og institutionerne, fordi disse, bedre end de kommunale socialforvaltninger, ville kunne sikre en kvalificeret psykosocial indsats og helhedspræget rådgivning på et ensartet niveau. Mødrehjælpsloven beskrev i detaljer, de kvalifikationsmæssige forudsætninger, medarbejderne skulle have. Lederen af institutionen skulle være en kvinde, der har gennemgået et anerkendt kursus for socialhjælpere eller af en dermed ligestillet uddannelse. Og de af personalet, der ikke udelukkende beskæftigede sig med kontorarbejde, skulle have tilsvarende uddannelse (Mødrehjælpslovens 6). Uddannelseskravet var således skrevet direkte ind i lovens tekst. Både ledere og medarbejdere skulle have en socialrådgiveruddannelse. På intet tidspunkt hverken før eller efter mødrehjælpsloven har socialrådgiverfaget haft så lovfæstet en professionel anerkendelse. Hverken i Bistandsloven eller i de senere sociale love er der, som beskrevet neden for, knyttet formelle uddannelseskrav til udførelsen af det sociale arbejde. Mødrehjælpen blev rammen om og udfordringen for socialrådgiverfaget. Mange af fagets store damer har således haft deres faglige og (fag)politiske vækkelsesperiode i Mødrehjælpens rådgivninger og har dermed præget den unge professions metodeudvikling og selvforståelse. Også i de statslige revalideringscentre og i udbygningen af børneforsorgen fra midt i 60 erne fik socialrådgiverne en central rolle som rådgivere, formidlere og beslutningstagere for større grupper af erhvervshæmmede, truede børn og deres familier. Også de indsatsområder havde staten som driftsherrer. De byggede på specialiserede strukturer, hvor målgruppeafhængig psykosocial rådgivning og helhedspræget indsats var i fokus. Netop målgruppespecialiseringens fordele samt den ekspertise fagfolkene hermed udviklede, var i centrum for mange socialrådgiveres kritik af kommunalreformen og senere af bistandsloven og kommunaliseringen af det sociale arbejde. Men der var tale om en lille faggruppe. I 1955 da socialrådgiveruddannelsen fik den længde, den har i dag, var der knap 400 socialrådgivere. Den moderne socialpolitik og det moderne fag De mange nye lovinitiativer og ændringer fra socialreformen i 1933 op igennem århundredet gjorde effektivisering og forenkling nødvendigt. Kunne man forene dette med moderne socialpolitiske målsætninger om forebyggelse og revalidering, var basis skabt for en ny reform. Socialminister og socialrådgiver Eva Gredal skrev: Men som lovgivningen har udviklet sig i de snart mange år, der er gået siden Steinckes første socialreform fra 1933, har det ikke kunnet undgås, at der er kommet overlapninger mellem de forskellige områder, og at der tit må startes sager på de samme mennesker såvel i kommunens sociale forvaltning som i revalideringscentret og i mødrehjælpen. (Mentalhygiejne; 3

4 1975:87) Hun fremhævede to hovedprincipper i reformen. Familiebehandlingsprincippet, hvor alle problemer i en familie skulle kunne tages op til en samlet behandling. Og lighedsprincippet, at de konkrete årsager til menneskers hjælpebehov skulle være underordnet. Det sociale system skulle alene fokusere på behovet for bistand. Hermed ville man undgå en situation, hvor der for en fysisk eller psykisk erhvervshæmmet åbner... muligheder, som næppe er til stede for den, der betegnes som enlig forsørger, og i hvert fald ikke for den, der blot er henvist til at søge hjælp ved trang i al almindelighed efter forsorgslovens 56 (samme;91) Bistandsloven skulle være sikkerhedssystemets nederste net, og reformen introduceredes med den klare hensigt at skabe et system baseret på et individualiseret behovsprincip. Bistandsloven gjorde således op med 1933-reformens lovgivningsfastsatte tildelings- og udmålingskriterier. Det skulle være slut med stigmatisering af de hjælpsøgende. De professionelles faglige skøn skulle være centrum i socialt arbejde. Kommunalisering af det sociale arbejde Forenkling skabtes via etablering af et enstrenget system i kommunernes socialforvaltninger. De statslige specialistenheder blev nedlagt. Kommunernes Landsforening udgav i forbindelse med reformen et debatoplæg om organisering af den sociale indsats. KL ville gøre op med kommunernes dårlige ry på det sociale område igennem en helt ny måde at organisere arbejdet på, der modsvarede de socialpolitiske målsætninger. Organiseringen skulle bryde med kommunernes traditionelle hierarki og opbygges om rådgivergrupper, der kunne udnytte medarbejdernes forskellige viden og erfaring. Det er af afgørende betydning, at administrationen ordnes på en måde, der harmonerer med de socialpolitiske målsætninger, og man må have for øje, at det administrative arbejde, selv om det næppe bliver væsentligt mindre i omgang, dog i forhold til klienten vil få en mere tilbagetrukken placering, medens rådgivning og behandling vil blive mere dominerende funktioner i forvaltningens udadvendte arbejde. (KL: Kommuneinformation 6 ;73 :125) Alle gode intentioner til trods - selv KL argumenterede for at der i de nyetablerede rådgivergrupper var mindst en med socialrådgiveruddannelse (KL; 1973: 75) - lykkedes det ikke i loven at få fastlagt minimumskrav til den uddannelse, medarbejderne i kommunerne, skulle have. På kommunernes foranledning kom Bistandsloven til at formulere sig langt mere diffust end Mødrehjælpsloven, idet der blot stod at i vejledningsarbejdet skal anvendes personer, der i kraft at deres uddannelse eller tidligere virksomhed har særlige forudsætninger for arbejdet. (Reintoft; 1978:15). Hensynet til det kommunale selvstyre havde krævet en pris, hvor manglende uddannelsesmæssige krav og fraværet af monopol på stillingerne i socialforvaltningerne betød at alle uanset kvalifikationer blev sagsbehandlere. Forebyggelsesaspektet havde i forbindelse med socialreformkommissionens arbejde haft stor betydning. Dels af arbejdsmarkedspolitiske grunde, blandt andet i revalideringsloven, hvor den økonomiske udvikling i 60 erne forudsatte, at alle gode mænd og kvinder deltog i arbejdslivet. Men også inden for børneforsorgen havde forebyggelsesaspektet via etablering af familievejledningen i 1965 sat sig spor, som man nu ønskede at udvide til hele befolkningen. Bistandsloven forpligtede kommunerne til at rette opsøgende tilbud til alle, som måtte antages at trænge til det. Perspektivet var at et godt råd på rette tid kunne forhindre at der skete skade i familierne. Hermed introduceredes universalitetsprincippet i den sociale rådgivning. Alle skulle også i forbindelse med almene menneskelige kriser f. eks. skilsmisser kunne henvende sig. Intentionen var god nok, men den politiske beslutningsproces medførte, at rådgivningsarbejdet aldrig blev anerkendt på niveau med anden indsats, idet kommunerne ikke ydedes refusion for rådgivningen. Forebyggelsen blev overladt til det kommunale selvstyre. Uddannelsespolitisk gav reformen anledning til en massiv satsning på flere uddannede socialrådgivere. I årene fordobledes antallet af socialrådgiverstuderende til det forventeligt efterspørgende kommunale arbejdsmarked, så der ved bistandslovens ikrafttræden var knap socialrådgivere. At kommunerne ikke i samme omfang efterspurgte arbejdskraften, som skulle konkurrere med deres egne HKere viste sig i de følgende års ledighedstal. Således var 4

5 ledighedsprocenten for socialrådgivere i 1979 højere end mange andre befolkningsgruppers, nemlig knap 20 procent. Socialreformens muligheder Den daværende ledelse i Dansk Socialrådgiverforening var generelt positiv over for socialreformens kommunalisering af det sociale arbejde. Man gik ind for nærhedshensyn og hensyn til borgernes retssikkerhed. (Betænkning; 1972:267) Dog pegede DS på behovet for refusion også til den forebyggende indsats og at der centralt blev fastsat minimumstakster for den økonomiske bistand. Det forebyggende og opsøgende arbejde måtte i fokus. Erfaring fra familievejledningen, hvor en åben adgang til rådgivning havde fungeret forebyggende, blev fremhævet. DS var inspireret af forsøgsvirksomhed fra Brammersgade i Århus, hvor et åbent rådgivningskontor var placeret i et lokalt boområde. Behandlergruppen skal være fortrolig med lokalsamfundets struktur, så den kan fungere som et føleorgan for sociale problemer f.eks. i nye boligområder og slumkvarterer. Gruppen skal blandt lokalbefolkningen søge at skabe interesse for aktiv deltagelse i nærsamfundets problematik i videste forstand. (Betænkning; 1972:273) DSs høringssvar tydeliggør socialt arbejdes dobbelte forpligtelse, både at arbejde for mennesker i nød men også at arbejde med politisk påvirkning. På det tidspunkt var socialrådgiverne inspireret af teorier om samfunds- og græsrodsarbejde, Community Work. Også andre kunne se potentialerne i Bistandsloven. Lars Uggerhøj har beskrevet sine egne erfaringer således: Vi startede med at tage den nye bistandslov for pålydende. Den gav masser af muligheder for alternative måder at organisere fagligt og socialt arbejde på, og det passede fint ind i vores målsætninger. (DS; 1998:23). Op gennem 1960 erne havde Socialrådgiverforeningen inspireret af verdensorganisationen for socialarbejdere introduceret diskussioner om fagets etik. På linje med andre professioner måtte socialt arbejde formulere regler for professionel adfærd. Blandt andet inspireret af denne diskussion skrev Peter Duus om socialrådgiverens nye rolle i forbindelse med socialreformen: Diskussionen om den nye rolle for socialarbejderen kunne tage udgangspunkt i et sæt arbejdsregler, der kunne problematisere bistandslovens indhold. Disse arbejdsregler kunne være: 1. Du skal sikre klientens ret 2. Du skal undgå tvang over for klienten 3. Du skal ikke fremme klientens passivitet. 4. Du skal undgå isolering af klienten- og problemerne. 5. Du skal skabe basis for klientens forståelse af problemets reelle karakter. 6. Du skal forstå klientens arbejdsmæssige, økonomiske og sociale baggrund. 7. Du skal forstå samfundet og dine betingelser at arbejde under. 8. Du skal utilsløret meddele omverdenen din opfattelse af den sociale virkelighed. Med dette diskussionsudgangspunkt kunne fremkomsten af bistandsloven medføre en ændret socialpraksis, der kunne få virkning i det konkrete sociale arbejde. (Mentalhygiejne; 1975:138) Arbejdsreglerne beskriver klart socialrådgivernes dobbelttydige rolle; dels som den klientrettede rådgiver men samtidig som forvalter af den offentlige indsats. Den kritiske opposition. Reaktionerne fra andre indflydelsesrige socialrådgivere var overvejende kritiske. Det langvarige kommissionsarbejde og den langstrakte politiske beslutningsproces betød, at velfærdsoptimismen fra 60 erne var afløst af 70 ernes økonomiske krise og arbejdsløshed. Kritikken mod bistandsloven fra socialrådgivere kan sammenfattes i 5 punkter. 1. Lovgivningens manglende aktualitet i forhold til de problemer befolkningen stod i, med stigende arbejdsløshed, indvandring etc. Her kom forebyggelses- og behandlingssynet i bistandsloven til kort over for de samfundsskabte problemer. Højkonjunkturens reform skulle omsættes i økonomiske krisetider 2. De manglende instrumenter til at indfri forventningerne til rådgivning som krumtappen i det 5

6 forebyggende arbejde, idet kommunerne selv skulle finansiere ordningen. 3. (Gen)introduktion af skønsprincippet med svækket retssikkerhed for borgerne indebar risiko for genindførelse af et vilkårligt almissesystem 4. Risikoen for at enstrengetheden ville betyde afhængighed mellem klienten og den kommunale sagsbehandler, nu hvor klienterne bare skulle henvende sig et sted. 5. Frygten for at det kommunale sociale system var uegnet som ramme om socialt arbejde. Kritikken viste sig også over for ideerne om andre organisationsformer:.. At organiseringen af socialarbejderne i rådgivergrupper med selvstændig kompetence må antages at medføre, at den enkelte rådgiver i høj grad bindes i loyalitet over for gruppens beslutninger og i sidste ende over for kommunens socialpolitik, i højere grad en tilfældet er med den mere hierarkiske struktur, som eksisterer i dag. Dette kan medføre dårligere muligheder for klienten til at køre fællesløb med socialarbejderen på tværs af officielle administrative regler. (samme:112) Lappeskræddere eller revolutionære Set med de historiske briller kan det synes ejendommeligt at socialrådgiverne havde så svært ved at finde positive elementer i socialreformen. Et var den økonomiske krise og befolkningens vanskelige levevilkår i midt 70 erne, som måtte nedtone velfærdsoptimismen knyttet til bistandsloven. Noget andet er, at socialreformen i sin ånd og bogstav kunne siges at styrke socialrådgiverne og faget både kvantitativt og kvalitativt via større vægt på faglige skøn, flere socialrådgivere og nye måder at organisere arbejdet på. Men kritikernes fokus var ikke socialrådgivernes egeninteresse eller fagets anseelse. Omdrejningspunktet var hensynet til klienterne, hvor ledighed, fald i levestandard og generel håbløshed over for fremtiden skabte en uventet samfundsmæssig situation. Det fokus må tilskrives en iøjnefaldende politisk radikaliseringsproces af socialrådgiverfaget igennem 1970 erne og i de tidlige 1980 ere. Fokus var ikke på de muligheder, reformen gav socialrådgiverne, men på de vanskelige levevilkår, arbejderklassen havde som følge af den kapitalistiske produktionsmåde og den manglende indflydelse på kapitalen. Venstrefløjsretorikken kom til at sløre de faglige muligheder, socialreformen ideelt set kreerede for socialrådgiverne. Radikaliseringen må for socialrådgiverne særligt tilskrives en professionshistorie, som har været præget af et deprivationssyndrom. Venlige imødekommende, kontaktsøgende har vi nærmet os enhver strømning i samfundet, enhver ny ide, andre fags dominans over vort arbejde (Reintoft; 1978: 7) Det var på tide, efter 1960 ernes kritikløse import af amerikansk inspireret case-work-teori og individualiserende terapeutisk præget indsats at diskutere egen rolle. Men det havde også været på tide at diskutere, som Peter Duus er inde på, behovet for metodeudvikling i kommunalt socialt arbejde. Samfundsstøtte eller socialpolitisk avantgarde var titlen på Dansk Socialrådgiverforenings jubilæumsskrift fra Var socialrådgiverne lappeskræddere eller revolutionære? At det dialektiske forhold imellem hensynet til klienterne og socialrådgiverfagets anseelse forsvandt kom til at dokumentere samme deprivationssyndrom, blot med modsat fortegn. At mestre de perspektiver, var og er socialrådgiverfagets udfordring og særlige mandat. Mod en ny socialreform Bistandsloven kom igennem sit godt 20-årige liv til at fremstå som et patchworktæppe af lapperier og behovet for at forenkle forekom politisk presserende. Det sammenhængende system, der var en forudsætning for socialreformen var således under nedbrydning: stor valgfrihed for myndighederne mellem forskellige sociale ydelser, den meget individuelt orienterede sagsbehandling, muligheden for at bruge skønnet som ressource i social behandling og økonomisk tilskud for at motivere klienter til at indgå i en behandlingsplan blev efterhånden svækket i de stykvise og ikke særlig sammenhængende ændringer, der gennemførtes som led i besparelser og politiske forlig. Uanset hvad man måtte mene om denne behandlingstankegang, så havde man dog gennemført et system, der havde en indbyrdes harmoni mellem de forskellige ydelser. Det blev lidt efter lidt fragmenteret uden grundige overve- 6

7 jelser. (Ketcher; 1998: 40) Dertil kommer udbredelsen af kommunale skuffecirkulærer som på kanten af lovgivningen indskrænkede de faglige skøn og en lokal usikkerhed over for, hvor bindende retsforskrifterne fra Socialministeriet m.fl. skulle opfattes. Mange socialrådgivere ønskede på den baggrund fastere retsbestemte regler. Klarere tildelingskriterier, faste takster i udbetalingen men også regler for sagsbehandlingen formuleret i lovteksten. Dansk Socialrådgiverforening har i den debat forsøgt at afveje hensynet til større gennemskuelighed i lovgivningen for brugere og socialrådgivere med hensynet til professionel handlerum i en individ-rettet indsats. Daværende socialminister Karen Jespersen stillede i midten af 1990 erne forslag til reform af bistandsloven. Dansk Socialrådgiverforening udtalte i forbindelse med høringsprocessen i 1996/97, at en reform burde udskydes, fordi Socialministeriet forinden havde igangsat projekt Socialforvaltning, som fra 1996 skulle belyse samspillet mellem den enkelte borger og de sociale forvaltninger og komme med forslag til forbedringer (Socialministeriet; 1998:7). Projektet måtte formodes at kunne yde et væsentligt bidrag til, hvordan det sociale arbejde i kommunerne fremover kunne udvikles og fornys. Foreningen efterspurgte inddragelse af praktikere og brugere af det sociale system, særligt fordi forarbejderne til lovgivningen ikke umiddelbart tydede på forenkling. I øvrigt ville en udvidet brugerinddragelse sætte handling bag ordene om brugerindflydelse, et element, foreningen talte varmt for blandt andet ved at foreslå nedsættelse af kommunale brugerråd. DS argumenterede med baggrund i bistandslovens erfaringer for at styrke rådgivningselementet og den forebyggende indsats. Rådgivningen burde løsrives fra de kommunekontorer, som erfaringen viste ikke prioriterede den forebyggende indsats, og staten burde understøtte rådgivningsindsatsen via økonomiske refusionsordninger. Anbefalinger, som stort set ordret kan genfindes i Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar om bistandsloven fra 1972! De sociale love fra 1998 blev præget af de foregående 20 års ledighed. Allerede lov om kommunal aktivering fra 1993 genintroducerede det socialdemokratiske ret- og pligtbegreb fra 1930 erne. Med aktivlinjen ændredes den socialpolitiske indsats fra bistandslovens primære fokus på afhjælpning af sociale problemer igennem en helhedspræget, familieorienteret indsats til at gøre arbejdsmarkedet til den bærende struktur til løsning af både forsørgelsesmæssige og mere eksistentielle sociale problemer. Dansk Socialrådgiverforening har generelt været positiv over for introduktion af en mere aktiv socialpolitik. Den aktive hjælp indebærer muligheder for den enkelte; at det er legitimt at foretage sig noget og at uddanne sig, mens man modtager kontanthjælp. At den enkelte kan øge sin identitet og selvværd gennem kontakt med arbejdsmarkedet og dermed blive bedre integreret i samfundet. At aktiveringsforpligtelsen for alle er med til at mindske opfattelsen af at ledighed er den enkeltes individuelle problem. Lov om aktiv socialpolitik blev imidlertid præget af et tvetydigt, altomfattende aktiveringsbegreb, som både skulle omfatte en arbejdsmarkedsrettet aktivering og den såkaldte social-aktivering, hvor mestring af dagligdagen er formålet. Tvetydigheden overlader, hvilket både Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening har gjort opmærksom på, fortolkningsretten til det kommunale system. DS tilkendegav i sine høringssvar til aktivloven at regeringen har fastholdt og udvidet arbejdsmarkedsorienteringen som sin væsentligste socialpolitiske strategi. DS er af den opfattelse, at de samfundsmæssige betingelser ikke er til stede for denne strategi..., når det handler om de svagest stillede grupper i vores samfund. (DS; 1997: 6) Det gjaldt i særligt grad formodningsreglen om, at når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontakthjælp og aktivering. DS kunne ikke tilslutte sig, at aktivering gøres til et universalmiddel også over for grupper med komplekse sociale problemer. Personer med komplekse sociale problemer må i behandling. For andre personer vil en revalideringsindsats være løsningen før en aktivering. Forudsætningen må være en grundig visitation af den enkelte for at kunne sætte ind med en individuel indsats, afpasset den enkeltes ønsker, ressourcer og behov. Ifølge lov om aktiv socialpolitik skal kommunen tilbyde forskellige typer aktivering, så der foreligger alternativer. Ofte er viften af tilbud ikke stor. En undersøgelse i Socialforvaltnings- 7

8 projektet viser, at socialrådgiverne kun rådede over tre forskellige tilbud, som alle havde til formål at afklare klienternes situation - og altså ikke at beskæftige dem. Problemstillingen underbygges kvantitativt. Over halvdelen af de aktiverede er i projekter, revalideringsinstitution eller på sprogskole, mens blot 10procent er placeret i private virksomheder. (Socialministeriet; Kvantiative undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet:10.) Det er socialrådgivernes vurdering, at de langvarige klienter er præget af store sociale problemer som gør, at totredjedele af dem ikke kan arbejde. Den vurdering understøttes statistisk. CASA har undersøgt, hvad der i 1999 var sket med de klienter, der var i kommunal aktivering i % er blevet selvforsørgende, mens 40% stadig er midlertidigt forsørgede på enten kontanthjælp eller i aktivering. På trods af dalende ledighed, sidder mange stadig fast i forsørgelsessystemet. Således er der stadig to kontanthjælpsmodtagere for hver ene aktiverede. (Casa; 2000:39 og 46) På trods af de udtrykkelige politiske forventninger om at alle skal aktiveres, viser tallene at det ikke sker. Erfaringerne med aktivloven åbenbarer en modsætning mellem de politiske intentioner og den konkrete virkelighed i socialt arbejde. Det tvetydige aktiveringsbegreb gør det umuligt at vurdere, hvornår indsatsen er vellykket, idet parametre for succes ikke lader sig præcisere, når man ikke ved, om målet er selvforsørgelse eller sysselsætning. Socialrådgiverne efterlades i et professionelt skisma mellem den prioriterede politik: at alle skal aktiveres og det muliges kunst: at nogen ikke er i stand til det. Et forhold, der mindsker tilliden til lovgivningen og som øger uigennemskueligheden i den socialpolitiske indsats. Dilemmaet tydeliggjordes i TV 2 udsendelsen Snyd for statens regning i januar Økonomistyring af socialt arbejde I takt med udbygningen af velfærdsopgaverne og kommunaliseringen af det sociale arbejde har den kommunale økonomi fået større indflydelse på de socialpolitiske målsætninger. Statsrefusionen kan bruges som pisk, hvis kommunerne ikke retter sig efter centrale politiske direktiver. Afkortningen af dagpengerefusionsperioden til 52 uger, har til formål at få borgerne ført videre i systemet. Officielt fordi der er brug for alle, men også fordi dagpengeudgifterne blev højere med længere dagpengeperioder. Samme rationale ligger bag reduktionen i refusionsprocenten til førtidspensionen, hvor kommunerne kun refunderes 35 procent - mod tidligere helt op til 100procent. Det kan mærkes i tilkendelseshyppigheden. Problemet er ikke at styre gennem økonomien, som er et utrolig effektivt styringsredskab. Problemet er økonomistyringens generelle karakter. De upræcise udmeldinger der skal ikke førtidspensioneres så mange, eller anbringes så mange børn på døgninstitution lader sig ikke umiddelbart omsætte til det konkrete, borgerrettede niveau. Hvem skal ikke anbringes eller førtidspensioneres? Økonomistyring bliver uforståelig for befolkningen og umulig at forvalte efter, hvis ikke der sideløbende med økonomien styres via ændringer i tilkendelseskriterierne for FØP eller i foranstaltningsmulighederne i børneparagrafferne. Økonomisk styring trænger sig på og gør krav på autoritet, der ofte kan fortrænge de ansattes menneskelighed. (Højlund, 2000:117) Socialrådgiverne er via deres ansættelse forpligtet til at agere i et politisk system. Styres der alene på økonomien, efterlader det socialrådgiverne i et tomrum, hvor det ikke lader sig gøre at agere professionelt. Loyaliteten over for de økonomiske kriterier kan komme til at sløre de faglige og professionelle vurderinger, som måske tilsiger flere førtidspensionstilkendelser eller flere anbringelser uden for hjemmet. De professionelles handlinger risikerer at blive uprofessionelle, fordi den politiske styring ikke tydeliggøres og forklares, men alene ekspliciteres i økonomistiske termer som effektivisering, rationalisering etc. Baggrunden for dette kan måske være en frygt for at handle forkert og en udbredt orientering mod, hvad ledelsen forventer af medarbejderne frem for selvstændigt at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. (AKF; 2000:28) At rette ind efter politiske økonomimål er blevet socialrådgiverfagets akilleshæl - de politisk aktive socialrådgivere er blevet gjort til lydige forvaltere, som i stedet for at udfordre det politiske system forsøger at overleve i et mere eller mindre politisk tomrum. 8

9 Medie- og politisk styring af socialt arbejde Behovet for at skabe konsekvens, når kommunerne og borgerne ikke følger de politiske eller økonomiske anvisninger øges tilsvarende. Hverdagens skæbner dagsordensættende for den politiske diskurs. Pressehistorier om mennesker (særligt etniske grupper) der malker det offentlige system er godt stof. På trods af, at den konkrete information og detaljerne i sagen ikke er kendt af offentligheden, påtvinges det lokale politiske og faglige system et via pressen formidlet krav om revurdering og ændrede beslutninger. For socialrådgiverne kommer socialpolitikken til at virke som stop-go politik. Ofte urealistisk positiv i form af lancering af politiske oneliners som det rummelige arbejdsmarked og der er plads til alle eller hjemme er bedst. Mens virkeligheden er, at marginaliseringen fortsætter på arbejdsmarkedet og at der ofte mangler foranstaltningsmuligheder på grund af økonomiske begrænsninger. De socialpolitiske dilemmaer i forhold til aktivlinjen, økonomistyringen og enkeltsagerne kompliceres i det tve- eller tredelte sociale system. Folketingets lovgivning skal omsættes i hver enkelt kommune og amt, prægede af lokale prioriteringer, økonomiske forskelle og borgerforventninger. Uenigheder mellem de politiske niveauer of forskellige lokale prioriteringer medvirker til den manglende gennemskuelighed for borger og socialrådgiver. Pressehistorierne blandt andet om mennesker, der ikke vil i arbejde og aktivering følges ofte op at regeringsindgreb. Fra 1. januar 2001 kan kommunerne trække op til 30procent i kontanthjælpen, hvis en borger udebliver uden rimelig grund fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen ophører helt hvis borgeren uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde. (Aktivlovens 39 og 41) Dansk Socialrådgiverforening protesterede i forbindelse med lovens indførelse over for de tvangsindgreb. Dialog og frivillighed øger chancen for gode resultater, mens tvang og mistillid, baseret på et særdeles tvetydigt aktiveringsbegreb hindrer en god relation mellem borgerne og socialforvaltningen. Da kontanthjælpen endvidere betragtes som økonomisk sikkerhedsnet for udsatte borgere, må foreningen gå imod sådanne økonomiske sanktioner. Også muligheden for at straffe kommuner, der ikke lever op til lovgivernes krav, er et brugbart politisk styringsredskab. Når kommunerne ikke integrerer indvandrere eller når det rummelige arbejdsmarked er for snævert for skåne- og fleksjobberne, diskuteres om kommunerne skal straffes med bøder eller godtgøres med priser. Men de overordnede krav om linje og konsekvens risikerer at komme i modstrid med retssikkerhedshensynet: Kravet om at borgerne skal behandles individuelt, respektfuldt og hensyntagende. Styring gennem øget retssikkerhed I Regeringens Moderniseringsredegørelse fra 1993 blev borgernes rettigheder gjort til et bærende princip i fornyelsen af den offentlige sektor. Med retssikkerhedsloven fra 1998 skal borgerne have sikret deres rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler deres sager. Det skal ske ved en hurtig, målrettet, helhedsorienteret indsats, hvor borgeren skal have muligheder for at medvirke ved behandlingen af sagen. Reglerne lægger op til en mere responsiv og forhandlet relation med borgerne i stedet for den forvaltningsstyrede indsats. Dansk Socialrådgiverforening kvitterede positivt for lovforslaget. Af hensyn til klienterne, hvor socialrådgivernes indsats af overgribende og myndighedsbaseret karakter øger behovet for alle de retsbeskyttelseselementer, der kan sikre mod vilkårlighed og utilsigtede konsekvenser af foranstaltninger. Og af hensyn til socialrådgiverne, hvor tydelighed i retsgrundsætningerne kunne være en hjælp i arbejdstilrettelæggelsen og i kontakten med klienterne. Et år efter lovens ikrafttræden foretog jeg en undersøgelse i tre kommuner af implementeringen af loven. Konklusionen i undersøgelseskommunerne er, at loven ikke har fået nogen indflydelse på praksis i socialt arbejde. Undersøgelsen identificerer forskellige dimensioner ved de professionelles rolle, som har haft betydning for at retssikkerhedstænkningen ikke har fået fodfæste. Indførelse af retssikkerhedsloven har ikke medført ny viden hos socialrådgiverne eller introduktion af nye metoder. Der er ingen ændringer sket i måden, der arbejdes på. Retssikkerhedsloven har således ikke haft normativ eller faktuel indflydelse på det sociale 9

10 arbejde. Retssikkerhedsloven kan betragtes som en moderne lov, hvor klienten skal styrkes i en art forhandlet relation. Men socialrådgiverne skal samtidig kunne operere med de krav velfærdsstatens lovgivning stiller til en professionel- og metodisk ageren og til den traditionelle retsstatslige mere neutrale implementering af lovgivning. At kunne agere i så komplekse sammenhænge kan tilsyneladende ikke lade sig gøre i det ensomme, isolerede rum, som det sociale arbejde typisk udøves i (AKF; 2000:15). Amternes og Kommunernes Forskningsinstituts (AKF) undersøgelse af arbejdsmiljøet i socialforvaltningerne beskriver, hvorledes socialrådgiverne hvad angår faglig kompetence ikke kan følge med i lovgivningen eller anden faglig udvikling inden for deres fagområde. Det forhold har den manglende implementering af retssikkerhedsloven bekræftet. Retssikkerhedsgarantier er i deres karakter kollektive. Tidsfrister for sagsbehandling og klagesager gælder alle, kravet om handleplaner gælder for de mange. Derved kan retssikkerhedsgarantier komme til at stå i modsætning til behovet for en individuel indsats. Standardiseringen betyder, at der skal laves handleplaner, ikke når borgeren har brug for en handleplan, men fordi det står i loven. Der opstår let konflikter imellem den regulerende lovgivning og kravet om at borgeren skal mødes med en personlig indsats. Jo flere processer, der standardiseres, i jo højere grad anfægtes klientens individuelle behov og socialrådgiverens professionelle autonomi. Siden Bistandsloven har sociallovgivningen understreget den enkelte borger og hendes ret til at blive behandlet som et enestående individ. Afgørelser i det sociale system skal kunne begrundes i den enkeltes forhold og ikke ud fra kollektive standarder og normer. Den gode afgørelse er den, der kan tage individuelt udgangspunkt. De dårligst stilledes borgere er en uhomogen gruppe - sindslidendes, misbrugeres, kriminelle unges behov lader sig ikke afhjælpe igennem standardiseret indsats. Det faglige skøn er udgangspunkt for sammen med de klienter at kunne tilrettelægge en skræddersyet indsats. Styring gennem metoder Samtidig med at lovgivningen gøres mere rammepræget, detailregulerer lovgivningen på visse punkter metoderne i socialt arbejde. Siden 1993 har der været lovgivet om handleplaner i børnesagerne. Service- og aktivloven i 1998 introducerede handleplaner generelt som metode indenfor socialforvaltningens område. Hensigten med handleplanerne er at styrke dialogen mellem borgeren og forvaltningen ved hjælp af et redskab, som involverer borgeren. Men handleplanerne repræsenterer samtidig en slags gensidig kontrakt mellem borgeren og det offentlige. En kontrakt der, hvis den brydes, giver mulighed for helt legitimt at udøve sanktioner over for borgeren. En traditionel kontrakt mellem ligestillede parter er der ikke tale om. Kontrakttænkningen kan øge socialrådgiverens fokuseren på, om kontrakten overholdes, snarere end at vurdere borgerens muligheder for at leve op til planen. Senest i forbindelse med førtidspensionsreformen, har Socialministeriet fået udarbejdet en metodemanual på førtidspensionsområdet, som detaljeret beskriver de enkeltelementer, socialrådgiverne skal afdække i forbindelse med vurderingen af klienternes arbejdsevne. Manualtankegangen tænkes udvidet til andre typer sager f.eks. flexjob og revalideringssager. Metodestyringen reducerer socialrådgiverens faglige autonomi. Det er ikke alene hensynet til klientens individuelle behov og forudsætning, der styrer sagsbehandlingen. Loven stiller krav om benyttelse af særlige metoder. Kritikere af dette synspunkt vil hævde, at den dygtige socialrådgiver selv vurderer hvordan hun anvender metodemanualer. Det sker måske, hvor der er ledelsesmæssig opbakning bag en faglig begrundet individuel vurdering. Eller hvor medarbejderne har de faglige kvalifikationer i orden. Men manualer risikerer at blive standarder, i form af afkrydsningsskemaer, som kan udfyldes af uuddannet arbejdskraft. Metodemanualen siger herom: Metoden sætter retssikkerhed og kvalitet i fokus. Dels ved at tydeliggøre kravene til dokumentation, beskrivelse og vurdering, og dels ved at præsentere en fælles systematik, der kan reducere afhængigheden af den enkelte sagsbehandlers individuelle praksis. Ud fra et retssikkerhedsperspektiv skal borgerne behandles ens, uanset hvilken sagsbehandler, der behandler sagen. (Socialministeriet; 2000:7, min fremhævning) 10

11 Dansk Socialrådgiverforening har kaldt metodemanualen ryk 3 felter frem for at tydeliggøre at vi betragter den som en brugsanvisning til et brætspil, der kun har målfeltet som endemål. Det siger intet om det komplicerede samspil, som skal til for at kunne visitere og siden afgøre, om en klient skal bevilges førtidspension. Nogle problemer kan forudses på baggrund af de eksisterende erfaringer med handleplanerne i børnesagerne. En SFI undersøgelse fra 1997 viste, at der kun i to tredjedele af sagerne var lavet undersøgelsesarbejde forud for anbringelse og kun en tredjedel af undersøgelserne levede op til lovens materielle krav. (Djurhuus; 1997:51). Selv om det eksplicit fremgår af loven, at handleplaner skal udarbejdes, sker det ikke altid. Og selv om der er defineret krav til indholdet i handleplanerne eller arbejdsprocesserne i forbindelse hermed, lever forvaltningen ej heller op til dem. Der er intet galt i at udvikle metoder til brug i socialt arbejde. Det er der behov for. Men metoderne kan komme til at skygge for et reelt formål med indsatsen. Fokus skifter fra at være på, hvem vi skal arbejde med og med hvilket formål og kommer i stedet til at handle om, hvordan vi gør. Socialrådgiverens rolle Det er socialrådgivernes opgave at omsætte socialpolitikken i indsats over for befolkningen. Det forudsætter, at socialrådgiverne er i stand til at afkode de politiske pendulbevægelser, socialpolitikken er så præget af. Kan de ikke det, forekommer politikken uforståelig og retningsløs og den bliver en begrundelse for afmagt og opgivenhed hos socialrådgiveren. Med den hensigt at øge gennemskueligheden af socialpolitikken og for at give nogle retninger i en faglig vurdering af den, har Dansk Socialrådgiverforening siden 1992 udarbejdet en række politikpapirer, som præciserer fagets holdning til f.eks. frivillige, brugerindflydelse, velfærdspolitik, aktivering, børn og unge, integration mm. Af bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen fremgår, at den studerende skal kvalificere sig fagligt og personligt, selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe, organisations- og samfundsniveau. (Bek. Nr. 720 af , 1) Socialrådgiveren skal med sig selv som redskab kunne adskille det normale fra det særlige og kunne intervenere på forskellige niveauer individuelt eller i forskellige grader af kollektivitet. Aftagerne af socialrådgiverne (primært kommunale og amtskommunale arbejdsgivere) mener, at socialrådgiverne generelt er bredt teoretisk funderede med en faglig indsigt, der gør dem gode til at analysere og forstå årsagssammenhænge. Samt at de som uddannede uden for det kommunale system kan tænke nyt og levere kreative løsninger. Men aftagerne påpeger også, at der er problemer med at integrere hensynet til den enkelte klient og rollen som myndighedsudøver. Aftagerne har opfattelsen af, at de nyuddannede har lettere ved at sympatisere med klienten men at de glemmer at de repræsenterer forvaltningen. Nyuddannede kan have svært ved at stille krav til borgerne, og overtager måske i højere grad en del af borgerne ansvar. Mest åbenlyst ved at socialrådgiverne har svært ved at træffe og fastholde beslutninger, der strider mod deres egne værdisæt. (Danmarks Evalueringsinstitut; 2001,101) Den vanskelige dobbeltrolle som socialrådgiver står centralt i Socialforvaltningsundersøgelsens lærehæfte Metodevejen. Socialrådgiveren skal kunne forvalte inden for en ramme, som demokratiet - centralt i lovgivningen eller kommunalt inden for lovens rammer - fastlægger. Hun er ikke alene borgerens advokat over for systemet, selv om hendes opgave også er at tage afsæt i borgeren. Hendes loyalitet skal også være mod arbejdsgiveren. Metodevejen afdækker adskillige problemer med socialrådgivernes rolleopfattelse, som også har rod i socialforvaltningens organisation. Problemer om at agere privatpraktiserende, hvor man uanfægtet af kolleger eller ledelse, på egen hånd vælger sine arbejdsmetoder bag den lukkede dør. Problemer med en faglighed og idealer, der ikke begrundes i den organisation, hun er en del af, men som kun er hendes egen. Problemer med at bruge sine erfaringer enten de er faglige eller organisatoriske i det politiske system, altså forpligtelsen til at påvirke det sociale system. 11

12 På trods af Socialreformkommissionens banebrydende tanker om nye måder at organisere det sociale arbejde på, er virkeligheden at socialt arbejde skal udføres inden for rammerne af et traditionelt kommunalt bureaukrati. Socialforvaltningen er rundet af en klassisk bureaukratisk og hierarkisk organisation, hvor sagsbehandlingen skal udføres i en saglig og forudsigelig- en regelbaseret ånd, hvor kompetence og beslutning er størst øverst og lavest nederst. Disse betingelser sætter også rammer for, i hvor høj grad socialforvaltningen kan udvikle sin organisation og måde at fungere på. (AKF; 2000:11) Socialrådgiveren har omfattende individuel beslutningskompetence, et forhold som kan understøtte opfattelsen af at være privatpraktiserende. Faglige støttesystemer i form af konsulenter eller ledere synes ikke at fungere tilstrækkeligt til at ophæve den kaotiske ensomhed. Der mangler i udpræget grad formulering af mål og værdier, rammer og rum for faglig og kollektiv udvikling og ledelsesmæssig opbakning. Afslutning Som socialpolitikkens grænser er flydende og ændrer sig over tid, således er også socialrådgivernes faglighed i konstant bevægelse. De diffuse rammer om socialpolitikken og den langsomme opbygning af egen professionel bevidsthed og metodeopfattelse, skal finde sammen for at omsætte socialpolitikken i praktisk socialt arbejde. Ambitionen om at finde balance mellem den klientrettede indsats og forpligtelsen til at påvirke politikken skal kunne passe ind i de rammer, der er om socialt arbejde. Socialpolitik er ikke bare lovgivning. Også økonomiske hensyn er afgørende for mulighederne. Men de generelle holdninger i befolkningen påvirker også perspektiverne i socialt arbejde. I et afideologiseret samfund, hvor lovgivningen bærer præg af politiske kompromis er, øges økonomiens betydning som styringsredskab. Retsstatens centrale styringsredskab var en detaljeret sociallovgivning, en styring oppefra og ned, som ikke stillede de store krav til en professionsbåret implementering. Socialrådgivernes primære rolle i retsstaten var at agere formidlere imellem de udsattes individuelle behov og de økonomiske hjælpemuligheder i diverse kasser og støtteordninger. Socialt arbejde foregik der, hvor de sociale begivenheder blev konstateret, på sygehusene, i mødrehjælpen i fængslerne, på institutionerne etc. Socialt arbejde var der hvor klienterne er placeret. Den professionsopfattelse understøttedes af en socialpolitik, hvor de samfundsmæssigt særligt opprioriterede områder, mødrehjælp, revalidering og børneforsorg, var centralt styret og finansieret. Den faglige selvopfattelse blev i de tidlige år præget af den placering, som en del af foranstaltningen. Og da de økonomiske støttemuligheder ofte fandtes udenfor socialrådgiverens kompetencefelt grundlagdes en erkendelsesmæssig distance mellem de materielle vilkår og en mere behandlingsorienteret indsats, som stadig præger faget. Velfærdsstatens store projekt var kommunalreformen og den kommunaliserede bistandshjælp, hvor borgernes bopælskommune skulle være rammen om en enklere vej til bistand. Set i bakspejlet og med senere erfaringer med socialkommissioner og socialreformer in mente, synes 70 ernes socialreform fremsynet. Reformen var først og fremmest normativ dagsordensættende. Formålene om forebyggelse og revalidering, tryghed og trivsel, hvor overordnede de end var, er gennemgående i lovgivningen og i de forslag til organisering, som Kommunernes Landsforening stod bag. Velfærdsreformen lagde op til en styrkelse af de professionelles rolle. Dels ville Bistandsloven øge behovet for socialrådgivere. Men reformens helhedssyn og enstrengethed ville sammen med de skønsmæssige elementer også stille større faglige krav til professionsudøverne. Ingen forestillede sig dengang, hvor stærkt en kommunal kultur kom til at slå igennem. Kommunalreformen og bistandslovens nærhedsprincip har forstærket den lokale politiske ledelses indflydelse på socialpolitikken. Socialrådgiverne skal ikke alene agere ud fra centralt afstukne politikker, men også ud fra de lokale. Det sociale arbejde skal udfolde sig indenfor det kommunale forvaltnings bureaukratis rammer, hvor dobbeltforventningerne om at være klienternes hjælper og systemets forlængede arm åbenbares i hverdagens handlinger. Socialt arbejde skal udfolde sig der hvor klienterne bor. Man kan spørge, som mange socialrådgivere gør, om forandringerne snarere skabte behov 12

13 for bureaukrater end behov for flere socialrådgivere i takt med indskrænkningerne i de normative formålsformuleringer, som var Socialreformens kendemærke. Karakteristisk er det, at igennem årene med bistandsloven voksede det alternative socialrådgiverarbejdsmarked i omfang og betydning. Jo mere uklar og uforståelig lovgivningen og forvaltningen fremstod, jo større blev fagforeningsmedlemmernes og pensionskassekundernes behov for socialrådgiverstøtte - på deres side af bordet. Forvaltningssocialrådgiverne udfordredes af de klientadvokerende socialrådgivere. Sammenhæng og overblik skabes også gennem systematisk opsamling af erfaringer i form af evalueringer og forskning. Her ligger Danmark langt bagud i forhold til vores nabolande, hvor velfærdsforskningen suppleres af den mere praksisnære forskning i virkninger af indsatsen. Vi ved stadig meget lidt om konsekvenserne af anbringelser af børn og hvilke foranstaltninger, der skaber de bedste muligheder. Vi kender ikke konsekvenserne af aktivlinjen for menneskers selvforståelse og deres muligheder for at mestre livet. I Socialministeriets forslag til forskningsstrategi anerkendes at der er problemer. Selv om der er foretaget mange evalueringer af udviklingsprogrammer, fremstår meget af dette som fragmenteret og uden fundament i forskningsmiljøer. Forskning i socialt arbejde er sporadisk og udgør kun en beskeden andel af universiteternes velfærdsforskning. Forskningsstrategien anbefaler, at der er et særligt behov for at styrke teoretisk og strategisk forskning i socialt arbejde og det sociale arbejdes konsekvenser. (Socialministeriet: 2000: 28) Adskillige undersøgelser viser, hvor svært det sociale arbejde kan have ved at udfolde sig indenfor de kommunale rammer. Undersøgelserne viser, at den klientrettede indsats er privatiseret tilligemed den politiske forpligtelse. Derved opstår rolleusikkerheden som klientens advokat. Af angst for et uforståeligt politisk system, i afmagt over for et ledelsesniveau som ikke efterspørger socialrådgivernes faglighed, indsigt, erfaring og konstruktive uenighed, bliver tilbagemeldingssystemet ikke fungerende. Derved reduceres socialt arbejde til driftsorienteret indsats og det sociale arbejdes særlige mandat mistes af syne. For moderne socialpolitik lægger blandt andet vægt på øget inddragelse af brugerne. Overordnet i form af inddragelse af brugergrupper og brugerråd, men også individuelt ved at lægge vægt på borgernes eget ansvar, og deres medindflydelse på egne sager. At få omsat de intentioner i praktisk socialt arbejde er en opgave, som står foran sin reelle implementering, hvis socialt arbejde skal udføres sammen med klienterne. Virkeligheden er, at på trods af generel velstandsstigning i befolkningen, er der fortsat grupper af mennesker, som marginaliseres og udstødes af fællesskabet. Forpligtelsen til at arbejde med inklusion af de grupper, er de socialrådgiveres. De fleste brugere af de sociale ydelser er blevet afskåret eller fremmedgjort fra disse politiske processer, er kommet til at betragte sig selv som rene objekter i en proces, som de ingen indflydelse har på. En af de grundliggende opgaver for nutidens sociale arbejde er at forbinde brugerne af velfærdsydelser igen med den politiske proces. Vi kan ikke længere tage betingelserne for medborgerskab for givet, men må i stedet skabe disse betingelser, og det i hver eneste handling i det sociale arbejde, tror jeg. Det er brug for at det bliver en fast del af vores metodik at spørge, i hvilken forstand ovre klienter udøver en borgers rettigheder og sandelig også forpligtelser, hvilke faktorer, der fremmer dette, og hvilke faktorer, der modarbejder det. (Lorenz; 1999:12 Litteratur Jørgen Husted: Responsum om professionsetiske regler, 2000) Hanne Reintoft: Samfundsstøtte eller socialpolitisk avantgarde. Et tilbageblik over 40 års socialrådgivning. Dansk Socialrådgiverforening,

14 Peter Højlund: Socialretsfilosofi, Kbh Kirsten Ketscher: Socialret, Gad, Karin Lützen: Byen tæmmes, Reitzel Walter Lorenz: 1999: Socialt arbejde og påvirkningen fra de nye velfærdspolitikker i Europamellem integrering og fragmentering. Hovedoplæg præsenteret på Socialrådgiverdage, Walter Lorenz, 1994: Social work in a changing Europe. Socialreformkommissionens 2. betænkning: Det sociale tryghedssystem, service og bistand, Mentalhygiejne. Temanummer om bistandsloven, nr 3og 4, Kommuneinformation 6: Kommunens social- og sundhedsforvaltning, Kommunernes Landsforening, oktober Red. Ditte Goldschmidt: Menneskerettigheder i socialt arbejde, Socialpædagogisk bibliotek, CASA og Socialpolitisk forening: Social årsrapport, AKF: Man lærer det efterhånden, pjece om arbejdsmiljø i socialforvaltningen, november Pernille Djurhuus: Velfærdsdebat og socialt arbejde, Speciale ved Den sociale Kandidatuddannelse, Anne Worning: Retssikkerhed for sociale klienter, Masterafhandling ved Roskilde Universitetscenter, Anne Worning: Den nordiske models udfordringer, artikel i Nordisk Socialt Arbejde, nr. 1, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 720 afg om socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne. Danmarks evalueringsinstitut: Socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne, Kbh.2001 Dansk Socialrådgiverforening: - Socialrådgiveren nr , 1978: temanummer i anledning af foreningens 60 års jubilæum. - Høringssvar til Socialministeriet (1) vedr. lov om aktiv socialpolitik og lov om social service, nov Høringssvar til Socialministeriet (2) Reformen der blev væk, marts, DSs grundlagspapir om aktivering. Fra passiv hjælp til aktiv forsørgelse, Socialministeriet: - Projekt Socialforvaltning: Den gode balance, november Projekt socialforvaltning, 5 hæfter, februar Metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet, juni Forslag til nationaldelstrategi for velfærdsforskning med fokus på det sociale område, december

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indenrigs- og Socialministeriet boern@ism.dk Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indledning LOS

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen II Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 13. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, og Dagtilbudsloven Socialreformen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

26-03-2014. Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts 2014. Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition

26-03-2014. Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts 2014. Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts 2014 Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen Disposition 1.Den vigtige kontekst: Økonomien! 2.Fem udfordringer for socialpolitikken 3.Et paradigmeskift

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE.

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 7. januar 2005 HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Kommunalreformen indebærer en ændret kommunal

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 18.01.2001 Den social- juridiske konsulent Torsten Skjerne Dinesen Søgårdsvej 26 A st. th. 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 76 AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 1. Førtidspensionsområdet 1.1. Bedømmelsesgrundlaget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere