Rollen som medicinsk ekspert - børn
|
|
- Birgit Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt Etnicitet Kultur Religion 122
2 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette område er raske børn, hvor lægen vurderer udvikling, ernæring, omsorg; udfører børneundersøgelser og giver vaccinationer. Lægens vurdering af det syge barn omfatter både vurdering af psyke og soma. I et gråzone område mellem det symptombærende barn og familien er omsorgssvigtet. Arbejdet med familien er under indflydelse af adskillige faktorer: Myndigheder, sociale forhold, lovgivningen, familiens kultur, religion og etnicitet samt hvilke samarbejdspartnere der er i lokalområdet. 123
3 Urinvejsinfektioner/ genitalia # 91 Kunne varetage primær udredning/diagnostik/ visitation af børn med vandladningsgener og symptomer fra genitalia Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner Diagnosticere og visitere kroniske urinvejsinfektioner Erkende tegn på nyresygdom Behandle vådliggere Diagnosticere og visitere retentio og torsio testis 124
4 Truede/risikobørn Konkretiserede mål Læringsstategier Evaluering # 92 Kunne identificere børn der er truet psykisk, socialt og somatisk samt deltage i samarbejdet om det truede barn. Kunne erkende psykiske, sociale og somatiske faktorer, der udgør en risiko for barnets trivsel/udvikling. Kunne handle på mistanke om omsorgsvigt eller seksuelt misbrug Besøg hos samarbejdsparter i socialforvaltning, og og Vejledersamtale Kunne handle ud fra sociallovgivning og etiske overvejelser vedrørende børn Kunne indgå i samarbejde om det truede barn. Redegøre for støttemuligheder til børn med syge/socialt belastede eller misbrugende forældre Teoretisk kursus 125
5 Dårlig trivsel # 93 Kunne varetage primær udredning af børns trivsel/udvikling Kunne optegne og fortolke en vækstkurve. Redegøre for årsager til vækstforstyrrelser og Vejledersamtale Kunne primær udredning/visitation af tidlig eller sen pubertetsudvikling Kunne give rådgivning ved adipositas Kunne handle ved tegn på dårlig trivsel 126
6 Det raske barn # 94 Kunne varetage omsorgen for det raske barn Kunne vejlede om amning og ernæring, herunder vitamintilskud arbejde, og Samarbejde med sundhedsplejen, og og Vejledersamtale Kunne vurdere den psyko-motoriske udvikling, og Selvstudium Kunne vejlede om forebyggelse herunder ulykkesprofylakse Teoretisk kursus Redegøre for kulturelle, religiøse og etniske forhold af betydning for børns sygdomsudvikling og sygdomsforståelse. 127
7 Ortopædiske Det klager nyfødte barn # 95 # 96 Kunne primært udrede og Kunne primært udrede og visitere børn med Kunne visitere foretage børn med halten, Kunne primært halten udrede og visitere børn med screeningsundersøgelse foddeformitet, ekstremitet af s- fødselslæsioner foddeformiteter og medfødte misdannelser nyfødte og ledsmerter børn ekstremitets-, led- og rygsmerter Varetagelse af praktisk og Vejledersamtale Redegøre Kunne for diagnosticere det for tidligt fødte barns specielle forhold og problemer hoftelidelser hos børn rygdeformiteter Kunne behandle ukomplicerede navleproblemer Kunne reponere luxation af capitulum radii Kunne skelne mellem ukomplicerede og behandlingskrævende hudmanifestationer Selvstudium Færdighedslab. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn Kunne behandle arp, trøske og bledermatit 128
8 Mavepine # 97 Kunne varetage primær udredning/ visitation af børn med mavepine. Kunne iværksætte udredningsprogram for mavesmerter såvel somatiske som nonsomatiske. Kunne diagnosticere ingvinal hernier, visitere disse og kunne informere om observation og behandling Kunne håndtere børn med spædbarnskolik og refluks, samt informere deres forældre 129
9 Luftveje og thorax # 98 Kunne varetage primær udredning og behandling af børn med symptomer fra luftveje og thorax Kunne primært udrede og visitere børn med dyspnø/hoste Kunne udrede, iværksætte behandling og kontrol af astma. og Vejledersamtale Kunne udrede, iværksætte behandling og kontrol af allergi Kunne rådgive om allergi profylakse Færdighedslaboratorium Kunne diagnosticere fremmedlegeme i lunger og øvre luftveje Kunne primært udrede og visitere børn med hjertemislyd/tachycardi 130
10 Livstruende tilstande # 99 Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande, heunder: Meningitis/sepsis Diabetisk ketoacidose Akut abdomen Status astmaticus Bevidstløst/bevidsthedssløret barn. Respirationsstop Færdigheds laboratorium Vedvarende kramper. Intracraniel blødning Forgiftninger Livstruende psykoser herunder svær depression. Kunne iværksætte Relevant transport og ledsagelse 131
11 Kronisk syge børn # 100 Kunne varetage omsorg og kontrol af kronisk syge børn Kunne fastholde kontakten med familien under et barns langvarige sygdomsforløb Kunne koordinere sygdomsforløb i samarbejde med sygehusafdeling, patient og familie Erkende og handle på forværring og/eller compliancesvigt Være opmærksom på de andre søskendes og den øvrige families trivsel ved ressource- krævende sygdom Teoretisk kursus 132
12 Genetik og kromosomer # 101 Kunne rådgive om almindelige genetiske og kromosomale forstyrrelser Redegøre for symptomer og hyppigt forekommende problemer ved de hyppigste genetiske sygdomme Kunne give basal rådgivning om hyppige genetiske og kromosomale forstyrrelser Vurdering af porteføljeoptegnelserr og Vejledersamtale Teoretisk kursus 133
13 Det socialt utilpassede barn # 102 Kunne varetage primær udredning, visitation og rådgivning ved det socialt utilpassede barn Kunne primært udrede og visitere børn, samt give information til forældre med hyperaktive børn børn med usædvanlig/bekymringsvækkende adfærd, og triste/stille børn /eller Studiebesøg på institutioner 134
14 Det blege og trætte barn # 103 Kunne behandle/visitere det blege, trætte eller inaktive barn. Kunne primært udrede og visitere børn med anæmi træthed og inaktivitet Kunne behandle jernmangelanæmi. 135
15 Det febrile barn # 104 Kunne håndtere børn med feber Kunne udføre klinisk og paraklinisk undersøgelse af det febrile barn Kunne behandle følgende tilstande øvre luftvejsinfektion (ØLI) otit tonsillit pneumoni gastroenterit pseudocroup Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb og forholdsregler Kunne diagnosticere og behandle recidiverende infektioner og langvarig feber Kunne rådgive om smitteforhold for infektionssygdomme Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdom/specielle lidelser, der kræver indlæggelse ledhævelse påvirket almen tilstand sværere cardio- pulmonale symptomer nakke-ryg-stivhed (NRS) petecchier smertetilstande dehydrering 136
16 Kramper og symptomer fra CNS # 105 Kunne håndtere børn med hovedpine, akutte kramper og andre symptomer fra CNS. Kunne diagnosticere og behandle ukompliceret hovedpine Kunne primært udrede og visitere børn med kompliceret hovedpine og anfalds fænomener. Kunne iværksættes akut behandling ved kramper Kunne primært udrede og visitere børn med forsinket psyko-motorisk udvikling.. Teoretisk kursus 137
17 Diarre/obstipation og analgener # 106 Kunne håndtere børn med ukompliceret akut og kronisk diarre, obstipation og analgener Kunne behandle tilstande med akut diarre. Kunne varetage primær udredning og visitation af kronisk diarre. Kunne varetage primær udredning og visitation af analgener og selv behandle ukomplicerede tilfælde. Behandle ukompliceret obstipation. 138
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Pædiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse. H. C. Andersen Børnehospital OUH
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse H. C. Andersen Børnehospital OUH Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: H. C. Andersen Børnehospital...1
Læs mereBegrebskort: Rollen som sundhedsfremmer
Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus
UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at
Læs mereUddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer
Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Århus Amt Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Regionshospitalet Silkeborg/Viborg Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram
Læs mereBegrebskort: Rollen som kommunikator
Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereSTANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst
STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs
Læs mereUddannelsesprogram. Region Sjælland
Uddannelsesprram Region Sjælland Almen medicin, hoveduddannelse Psykiatri Syd, Region Sjælland November 2014 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor så
Læs mereDisposition. 2 www.regionmidtjylland.dk
Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland BILAG 4.4.2 Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram
Læs mereUddannelsesprogram. Region Sjælland
Uddannelsesprram Region Sjælland Almen Medicin Akutelingen, Nykøbing F. Sygehus hospital Oktober 2014 Version 2 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug
92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereKonkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU
Konkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU Din tutorlæge er.. I kliniske basisuddannelse i almen medicin skal basislægen arbejde med følgende mål: Mål 1 Modtage, vurdere og initiere behandling
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1
Læs mereRisikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,
Læs mereIntroduktion til opgaven Introduktion til workshoppen. Mere information:
Introduktion til opgaven Introduktion til workshoppen Mere information: www.dmcgpal.dk Uddannelse retter sig mod patientens behov for kvalitet i pleje, behandling og terapi DMCG-Pal Uddannelse Internat
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland Uddannelsesprram for Læge NN Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling
Læs mereUddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH. Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin
Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin 2015 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) 1 Individualisering Kunne
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin
1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereUddannelsesprogram/Logbog
Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereForhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2
Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereLandeseminar for sygehussocialrådgiver 2016 Alberta Scotti og Trine Jakobsen. Center for Socialpædiatri, Herlev Hospital
Center for Socialpædiatri, Herlev Hospital Center for Socialpædiatri - CFS Børns sundhed og udvikling er truet, når de udsættes for fysiske og psykiske overgreb, omsorgssvigt og/eller svære psykosociale
Læs mereCyskliske opkastninger
Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin April 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Redaktion Sundhedsstyrelsen
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereEn konkret børneundersøgelse - lægen udfylder
En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:
Læs mereModul 3 Somatisk sygdom og lidelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Somatisk sygdom og lidelse Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereREGIONALE FAMILIEAMBULATORIER
REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi
Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereDen Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin...
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereHold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi
Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereLægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.
Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereDiplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereModul 3 Somatisk sygdom og lidelse
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereLogbog hospitalspraktik. Vedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Pædiatrisk afdeling) Navn: Mandskabsnummer:
Vedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Pædiatrisk afdeling) Logbog hospitalspraktik Navn: Mandskabsnummer: Leverandør: Logbog hospitalspraktik Paramedicinere/Ambulancebehandlere
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereMANDAG 12/3 TIRSDAG 13/3 ONSDAG 14/3 TORSDAG 15/3 FREDAG 16/3. Det normale svangerskab. Graviditet og overvægt
Eksamen hele klinikbygningen 9.semester Forår 2012 - K8 Mor og Barn - Uge 11 MANDAG 12/3 TIRSDAG 13/3 ONSDAG 14/3 TORSDAG 15/3 FREDAG 16/3 Introduktion Fostrets udvikling Det normale svangerskab Svangreomsorg
Læs mereUddannelsesprogram. Region Sjælland
Uddannelsesprogram Region Sjælland Almen Medicin Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus Oktober 2014 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor også speciallægeuddannelsen
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereHold 14 II Forår 2016
Læseplan for Modul 8 - den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs merePraktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Indholdsfortegnelse: Præsentation af afdelingen Typisk patientforløb
Læs mereSamarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov
Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom
Læs mere