Udkast til lokalsamfundspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til lokalsamfundspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Juni 2008"

Transkript

1 Udkast til lokalsamfundspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Juni 2008

2 Indhold Forord 3 Del 1. Formål med og rammer for en lokalsamfundspolitik. 4 Lokalsamfundspolitik som politikområde 4 Vision 4 Mål og formål med Lokalsamfundspolitikken 5 Forholdet mellem lokalsamfundene og de større byer Ringe og Faaborg 6 Politik med fokus på fremme af helhedssyn og åben dialog 7 Del 2. Kommunens særlige fokus på Lokalsamfundene 8 Lokalsamfundene står centralt i kommunens udviklingsstrategi 8 Dialog mellem lokalsamfundene og kommunen 10 Udviklingsplaner med afsæt i lokale styrker 13 Lokalsamfundenes trivsel må grundlæggende bygge på lokale initiativer 14 Eksterne udviklingsmidler til lokalsamfundene 15 Kommunale politikker og større enkeltstående tiltag skal lokalsamfundsvurderes 16 Kommuneplanen Et centralt værktøj for lokalsamfundenes udvikling 16 Lokalsamfundspolitikken i stadig udvikling 16 Del 3. Lokalsamfundene og de strategiske indsatser 17 Bosætning i spændende lokalsamfund og attraktive landdistrikter 18 Børn og unge 20 Kultur og Fritid 22 Friluftsliv, Natur og Landskab 24 Den Digitale Kommune 26 Erhverv og Arbejdspladser 27 Seniorer 29 Infrastruktur 30 Side 2

3 Forord Kommunalbestyrelsen udsender hermed et udkast til en lokalsamfundspolitik, som er i høring frem til d. 4. september For Faaborg-Midtfyn kommune er det af meget stor betydning, at vi søger at fastholde og udvikle en mangfoldighed af lokalsamfund og landdistrikter, som attraktive steder at bo og med gode muligheder for erhverv, der passer til de lokale forhold. Derfor har Kommunalbestyrelsen lagt vægt på at få udarbejdet en særlig lokalsamfundspolitik. Ganske vist træffes mange vigtige beslutninger af betydning for lokalsamfundene i fastlæggelsen af politikker på forskellige områder som skole, kultur og fritid, natur og miljø m.v., men der er alligevel behov for en særlig lokalsamfundspolitik. Målet er først og fremmest at sætte rammerne for en god dialog mellem lokalsamfundene og kommunen og bidrage til, at der tænkes i helheder, når spørgsmål af særlig betydning for lokalsamfundene er på dagsordenen. Kommunens lokalsamfund er kommet godt fra start efter kommunesammenlægningen i Kommunalbestyrelsen glæder sig over dannelsen af lokalråd overalt, samt af paraplyorganisationen Fynsland og over den store lokale interesse for at arbejde med udviklingsplaner. Det skaber gode rammer for dialog, og udkastet til lokalsamfundspolitik har et væsentligt afsæt i det oplæg Fynsland udsendte i foråret. Alle er velkomne til at indsendte kommentarer og synspunkter på udkastet. Vi vil gerne invitere til borgermøde om Lokalsamfundspolitiken d. 19. august 2008 kl i Espehallen. På Kommunalbestyrelsens vegne Bo Andersen Borgmester Side 3

4 Del 1. Formål med og rammer for en lokalsamfundspolitik. Faaborg-Midtfyn - en udpræget landkommune. I Faaborg-Midtfyn Kommune bor ca. 75 % af befolkningen uden for de 2 største byer Ringe og Faaborg. De bor i større eller mindre lokalsamfund på op til 4000 indbyggere med tilhørende landområder bestående af fritliggende ejendomme og mindre spredte bebyggelser. Faaborg-Midtfyn er således en udpræget landkommune. Det er indlysende, at udviklingen i levevilkårene i disse lokalsamfund er af stor betydning for kommunens samlede udvikling fremover. Dette stiller kommunen overfor nogle særlige udfordringer. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune særlig politisk fokus på lokalsamfundenes trivsel. Værktøjet er bl.a. en lokalsamfundspolitik Lokalsamfundspolitik som politikområde Mange kommuner laver en landdistriktspolitik. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at det er mere relevant at operere med en lokalsamfundspolitik. Dette dækker bedre over de geografiske enheder, det er vigtigt at være opmærksomme på, når man ser på vilkårene for bosætning og erhverv uden for de største byer. Etableringen af 21 lokalråd i alle lokalsamfund og deres oplande uden for de 2 største byer og med Fynsland som paraplyorganisation, er det konkrete udtryk for konsensus om dette. Vision: I Faaborg-Midtfyn Kommune er der en mangfoldighed af velfungerende og levende lokalsamfund, der rummer høj livskvalitet for deres borgere. De mange lokalsamfund er bevidste om deres særegne udviklingsmuligheder, og udnytter dem hele tiden til at udvikle det gode liv i lokalsamfundet og til at tiltrække nye borgere. Dette som et kombineret resultat af lokalbefolkningens egen evne og vilje hertil og en kommune, der har forstået at understøtte fastholdelse og udvikling af lokalsamfundenes kvaliteter inden for de ressourcer, der er til stede. En mangfoldighed af attraktive lokalsamfund skal kort sagt blive et særligt kendetegn for kommunen. Side 4

5 Mål og formål med Lokalsamfundspolitikken Det er et overordnet mål for kommunalbestyrelsen, at fastholde og udvikle attraktive leve- og erhvervsvilkår i Faaborg-Midtfyn Kommunes lokalsamfund med følgende delmål: Overordnede mål: At skabe vækst for relevante erhverv og bosætning tilpasset de enkelte lokalsamfund. At skabe gode forudsætningerne for et attraktivt liv i lokalsamfundene for forskellige målgrupper herunder ikke mindst børnefamilier - og bla. med basis i stærke fællesskaber. At skabe sammenhængskraft i de enkelte lokalsamfund og på tværs af lokalsamfundene. At skabe en udvikling i lokalsamfundene med respekt for og udnyttelse af forskelligheder At virke for at give lokalråd, lokale foreninger og borgere mulighed for indflydelse på beslutninger af væsentlig betydning for udviklingen i lokalsamfundene At understøtte initiativer til at skabe såvel nationale som internationale kontakter for kommunens lokalsamfund Lokalsamfundspolitikken skal bidrage til at sætte kursen mod visionen og målene. Formål: Lokalsamfundspolitikkens skal sikre at, Faaborg-Midtfyn kommune bedst muligt kan understøtte en positiv udvikling i så mange lokalsamfund som muligt. Dette under hensyntagen til en helhedsvurdering af, hvordan kommunen samlet set kan opnå en udvikling i velstand og velfærd, der minimum er på niveau med det øvrige Danmark. Side 5

6 Politik med fokus på fremme af helhedssyn og åben dialog Lokalsamfundspoltikkken kan ikke dække alle væsentlige politikfelter af relevans for lokalsamfundene. Forøgte man på det ville der let komme overlap og modsætninger til kommunens mange områdepolitikker dækkende mange forskellige emner. F.eks. er skoleområdet af stor betydning for lokalsamfundene og politikker herfor må læses i kommunens skolepolitik. Men lokalsamfundspolitikken kan bidrage til at der i udformningen af de mange forskellige politkker tænkes mere helhedsorineteret på tværs af områder. Mål for helhedstænkning og dialog Lokalsamfundspolitikken skal bidrage til at styrke et helhedssyn og koordinering på tværs af kommunens mange politikker. Den skal således gerne fremme: at både positive og negative konsekvenser for lokalsamfundene af de vedtagne områdepolitikker er ordentligt belyst, at mulighederne for at begrænse eventuelle negative konsekvenser er belyst, at der foregår en god og åben dialog om ovenstående forud for områdepolitikkernes vedtagelse. Side 7

7 Forholdet mellem lokalsamfundene og de større byer Ringe og Faaborg Lokalsamfundspolitikken skal have fokus på lokalsamfundenes trivsel og vilkår, Det er nødvendigt samtidig at arbejde for, at Ringe og Faaborg udvikler sig som stærke centerbyer med et alsidigt udbud af både offentlige og private services og med tætte kontakter til deres respektive tilknyttede landdistriktssamfund. Det er vigtigt at skabe synergi og samhørighed mellem by og land og enighed om, hvor der skal investeres i såvel opretholdelse af forskellige services som udvikling og placering af nye tilbud. I dag har borgerne/forbrugerne større muligheder for og er mere indstillet på at bevæge sig længere til de rette tilbud af høj kvalitet. Denne udvikling ser i hovedtrækkene ikke ud til at stoppe eller vende. Udviklingen inden for detailhandel, men også i mange andre typer services viser dette. Det er med til at presse udviklingen i både Ringe og Faaborg yderst hårdt, da disse byer i både regional og national sammenhæng er mindre byer med begrænsede oplande. Det er nødvendigt at sikre udviklingen af Ringe og Faaborg som stærke centerbyer. Det vil de kommende år kræve en større indsats at udvikle Ringe og Faaborgs paletter af tilbud og kvaliteter, så de fortsat er attraktive for private investeringer, bosætning, erhvervsudvikling, og dermed fortsat vil være attraktive servicebyer til fælles glæde for alle i kommunen hvad enten man bor i disse byer eller i de mindre lokalsamfund. Investeringer i de større byer er således også investeringer i gode vilkår for de mindre lokalsamfund og dermed god lokalsamfundspolitik. Erfaringerne fra før Kommunalreformen i 2007 viser, at især landkommuner uden en klar centerby, og dermed uden særlige offentlige investeringer og interesse ikke har formået at tiltrække private investeringer i et tilstrækkeligt stort omfang. Det har bragt disse kommuner ud i store vanskeligheder med at sikre en positiv velfærdsudvikling både i centerbyerne og i lokalsamfundene inden for centerbyernes opland. En spredning af de offentlige investeringer på for mange bysamfund rummer således en for stor risiko for, at private investeringer udebliver, og den samlede private og offentlige service i kommunen bliver af for ringe kvalitet. Samlet set ser kommunalbestyrelsen således udvikling af de større byer og lokalsamfundene som et både og frem for et enten eller, dog skal denne udvikling ske særdeles målrettet og prioriteret. Side 6

8 Del 2. Kommunens særlige fokus på Lokalsamfundene Lokalsamfundene står centralt i kommunens udviklingsstrategi Fundamentet for et dobbelt fokus på både byernes og lokalsamfundenes udvikling er kommunens overordnede Udviklingsstrategi Forestil dig et moderne dansk Toscana. Udviklingsstrategiens vision bygger bl.a. på forestillingen om at dyrke og styrke kvaliteterne i naturen, landskaberne og kulturarven som grundlag for at en attraktiv bosætning og mere indirekte som grundlag for også at tiltrække fremtidens erhverv. Det er kvaliteter som mange af lokalsamfundene allerede har, og som de gerne skal udvikle sig midt i. Målgrupperne for udviklingsstrategien er er både nuværende borgere og borgere, der forventes at komme til kommunen for at bo midt i disse kvaliteter. Lokalsamfundene er også gode bud på den mulighed for afkobling og tryghed i hverdagen som skal danne modvægt til en travl tilværelse med job. De rummer således potentialet for visionen om det gode liv i 2 tempi, jf. kommunens udvikligsstrategi. Faaborg-Midtfyn Kommune har med det unikke øhav, den rige natur og den omfattende kulturarv noget ganske særligt at byde på. Vi tror på, at vi kan blive Danmarks svar på Toscana. En egn, der er kendt for sit landskab og friluftsliv, sin kunst, kultur og arkitektur og ikke mindst sin madkultur. En egn, der summer af moderne familier. Vi skal tilbyde et liv i to tempi. En tilværelse, hvor travl karriere og total afkobling kan gå op i en højere helhed. Som i Toscana skal man i Faaborg-Midtfyn kunne leve livet midt i det smukkeste landskab og tæt på alle de tilbud, der hører til en moderne tilværelse. Vi skal udnytte, at verden er blevet mindre i forhold til at skabe og tiltrække nytænkende virksomheder og udfordrende arbejdspladser, som yderligere kan fremme mulighederne for at leve det moderne liv Udviklingsstrategien skal bidrage til et styrket helhedssyn på tværs af de forskellige sektorer og lokalsamfundenes udvikling står her som en central del. Side 8

9 Under næsten samtlige 8 indsatsfelter i udviklingsstrategien (2008) er der fokus på at understøtte udviklingen af kommunens lokalsamfund. Børn og unge Den digitale kommune Kultur & Fritid Friluftsliv, natur og landskab Udviklingsstrategiens 8 indsatsområder Sundhed & velvære Spændende by og boligmiljøer Attraktive landsbyer og landdistrikter Faaborg i forandring 2 indsatsfelter i udviklingsstrategien nemlig Spændende By og boligmiljøer samt Attraktive landsbyer og landdistrikter er direkte rettet mod at styrke lokalsamfundene. I udviklingsstrategien 2009 slås disse indsatsområder for overskuelighedens skyld sammen under en overskrift.. men det ændrer ikke på hensigter og handlinger. Men tilllige indsatsfelterne Friluftsliv, natur og landskab samt, Kultur og fritid er områder, hvor udviklingsstrategien har et fokus på strategier og konkrete tiltag, der også har til formål at understøtte lokalsamfundenes vilkår bedst muligt. I et oplæg til lokalsamfundspolitik (2008) fra Fynsland, (paraplyorganisation for lokalråd i Faaborg- Midfyn kommune), er der yderligere blevet peget på behovet for indsatser i forhold til: 1. seniorer, 2. erhverv 3. infrastruktur Indsatsområderne er medtaget, idet det også er vigtigt at være opmærksom på disse områder i forhold til at understøtte gode levevilkår i lokalsamfundene. Del 3 af kommunens lokalsamfundspolitik indeholder en mere konkret handlingsorienteret redegørelse for, hvordan kommunen aktuelt og fremover agter at arbejde med de nævnte indsatsområder i relation til lokalsamfundene. Side 9

10 Dialog mellem lokalsamfundene og kommunen Det er af stor betydning for lokalsamfundenes udvikling og trivsel, at nærdemokratiet fungerer. Mål for dialog At kommunalbestyrelsen løbende får viden om, hvad der rører sig i lokalsamfundene. At lokalsamfundene inddrages/høres forud for væsentlige beslutninger af betydning for disse. Hvor det er muligt skal inddragelse ske allerede i en idefase med henblik på at høre ønsker til udvikling og sikre lokalt ejerskab til projekter mv. Eksempler på væsentlige beslutninger kan fx vedrøre byudviklingsmuligheder, hvor kommuneplanen, der kommer i offentlig høring, kan indeholde forslag til arealudlæg m.v., og hvor der forud herfor ofte vil foreligge lokale synspunkter fx formuleret i udviklingsplaner for de enkelte lokalsamfund. Det kan også vedrøre beslutninger om væsentlige ændringer i den lokale offentlige service inden for skoler, daginstitutioner mv. Vilkårene for den løbende dialog med lokalsamfundene er på nogle måder blevet vanskeligere med etablering af storkommunen. På den anden side er der med den ny kommune skabt nogle nye muligheder og tiltag, som kan styrke en mere systematisk og løbende dialog til gavn for alle. Kommunalbestyrelsen finder det f.eks. særdeles positivt, at der er dannet lokalråd for 21 lokalråd, som sammen med ø-rådet omfatter alle kommunens lokalsamfund og at Fynsland er dannet som paraplyorganisation bl.a. med henblik på at styrke dialogen med kommunen og søge indflydelsen på beslutninger af betydning for lokalsamfundene. Desuden er der det særlige Ø-råd, som danner den formelle ramme for en god dialog mellem ø- samfundene og kommunen. Mål om støtte til Fynsland og lokalråd Kommunalbestyrelsen har som et centralt mål at understøtte Fynsland og lokalrådene samt ø-samfundenes råd og dialogen med disse. Side 10

11 I forlængelse af dette mål har kommunalbestyrelsen valgt at give tilskud til lokalrådenes drift. at ansætte en landdistriktskoordinator, Landdistriktskoordinatoren stilles til rådighed som sekretær for Fynsland, kan i et vist omfang direkte understøtte lokalrådene i deres arbejde kan formidle lokalsamfundenes ønsker og behov til både politikere og administration i kommunen. Landdistriktskoordinatoren er ansat efter en succesfuld forsøgsperiode i 2007 finansieret af Fynsland og kommunen i fællesskab. Fremover finansieres landdistriktskoordinatoren alene af kommunen. Side 11

12 Kommunalbestyrelsen lægger også vægt på, at der fremover er gode rammer for en direkte dialog mellem repræsentanter for lokalsamfundene og for kommunalbestyrelsen. Det er her vigtigt at sikre nogle faste rammer for en løbende dialog at sikre gode muligheder for dialog ved særlige lejligheder fx når der er vedtaget nye udviklingsplaner for et eller flere lokalsamfund at der er gode muligheder for dialog så tidligt som muligt i særligt konfliktfyldte situationer om større beslutninger, der kan påvirke lokalsamfund negativt. I forlængelse heraf ønsker kommunalbestyrelsen følgende: Et årligt møde mellem Økonomiudvalget og Fynslands bestyrelse. Mødet tilstræbes afholdt i september forud for vedtagelsen af kommunens budget for det følgende år. Et årligt møde mellem Økonomiudvalget og Fynslands repræsentantskab gerne om foråret. Mødet kunne evt. lægges i tilknytning til Fynslands årsmøde/repræsentantskabsmøde for at begrænse den samlede mødeaktivitet. Mødes kunne evt. åbnes for deltagelse af samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer med interesse herfor. Disse møder kan både have en fast programdel (evt. tematiseret del) og en åben mere uformel del. De bør tilrettelægges i fællesskab mellem Fynslands bestyrelse og repræsentanter for kommunen. Kommunen vil gerne lade sig repræsentere med politisk deltagelse ved lejlighedsvise møder med lokalråd om større emner som fx nye udviklingsplaner. Møder tilrettelægges og koordineres i samarbejde mellem de pågældende lokalråd, Fynsland og Faaborg-Midtfyn Kommune bl.a. med det formål at begrænse den samlede mødeaktivitet til et realistisk niveau. Kommunen vil være opmærksom på at arrangere møder med lokalråd og lokale foreninger el. evt. åbne borgermøder i større sager af særlig betydning for udviklingen i lokalsamfundenes vilkår. Kommunen vil i øvrigt gerne være åben overfor nye dialogformer, der kan vise sig bedre og f.eks. styrke helhedstænkningen på tværs af forskellige sektorer. I forlængelse heraf er det vigtigt løbende at evaluere og tilpasse formen. Kommunen arbejder som led i at styrke dialogen med omverdenen mere bredt set med etablering af et borgerpanel. Et sådan kan både anvendes i evalueringsøjemed, men også fremadrettet i forhold til dialog om nye tiltag. Et sådan panel kan bl.a. blive et vigtigt værktøj i dialogen med lokalsamfundene. Side 12

13 Udviklingsplaner med afsæt i lokale styrker Lokalsamfundene i Faaborg-Midtfyn spænder i dag over en bred mangfoldighed. Både i størrelser, landskabelige og naturmæssige omgivelser samt i kulturhistoriske baggrunde og kvaliteter. Desuden er der store aktuelle forskelle i hvilke typer lokale aktiviteter og sociale fællesskaber de byder på. Kommunalbestyrelsen anser grundlæggende disse forskelle som en styrke for kommunen. Lokalsamfund, der har en stærk og måske særegen identitet og er kendte for noget positivt har gode forudsætninger for en positiv udvikling. Det er vigtigt, at man lokalt dyrker sine styrker og bygger udviklingen af lokalsamfundet herpå. Der er en hastig udvikling i gang i samfundet, hvor nye generationers livsform, livsstil og livsvaner er anderledes end tidligere. Bosætnings-, pendlings og flyttemønstre ændrer sig, og det fremtidens borgere efterspørger forandrer sig med stigende hastighed og uforudsigelighed. Det bl.a. derfor, at mange servicetilbud koncentreres i færre og større byer/byområder. Det stiller både større byer og lokalsamfund overfor nye udfordringer. Kommunens udviklingsstrategi og dens indsatser er i høj baseret på analyser og vurderinger af denne udvikling i befolkningens livsformer. Kommunalbestyrelsen tror, at lokalsamfundene midt i udviklingen mod globalisering med vækst i travle og karriereorientererede livsformer har en fremtid i at tilbyde beboerne noget værdifuldt. Der er stadig mennesker og måske stadig flere? der efterspørger det overskuelige fællesskab, som landsbymiljøet eller det lidt større lokalsamfund byder på. Der ser ud til at være en klar tendens til ønske om undertiden at søge roen og eftertanken sideløbende med det normale arbejdsliv et liv i 2 tempi. Det kan i denne forandringsproces godt være, at noget af det gamle må ændre form at forsamlingshuset med tilbuddet om familie- eller foreningsfester skal forsøge nye aktiviteter for stadig at være en væsentlig del af tilværelsen i landsbyen eller det lokale idrætsanlæg, som alene tilbyder fodbold, håndbold og badminton får problemer med at fastholde medlemmer og at rekruttere nye. Men der er måske basis for samling om nye tiltag med færre mursten? Det kan være nye fælles idrætsaktiviteter som løb, cykling, lokale kulturelle aktiviteter, nye legepladser/opholdsrum i det fri, åben by arrangementer, vedligeholdelse af kulturmiljøet og naturen. Byforskønnelsesprojekter m.v. Mål lokale styrker skal understøttes Det er Kommunalbestyrelsens mål at understøtte lokalsamfundene i fremstillingen af udviklingsplaner, der tager afsæt i lokale styrker og egen identitet med henblik på udvikling af levende og bæredygtige lokalsamfund. Det er videre et mål at udviklingsplanerne kan bidrage til at kommunen samlet set har appel til mange forskellige typer mennesker og erhverv tilpasset de lokale forhold. Side 13

14 Kun lokalbefolkningen selv kan skabe og udvikle en egen og bæredygtig profil. Kommunen kan alene søge at understøtte en sådan proces. Kommunen vil i sine prioriteringer af eventuel støtte m.v. tage udgangspunkt i hvad lokalsamfundene selv ønsker og samtidig søge at fremme projekter, der særligt vurderes at bidrage godt til kommunens udvikling som helhed. Desuden vil der blive lagt vægt på miljømæssige hensyn i projekterne. Kommunalbestyrelsen ser udarbejdelse af lokale udviklingsplaner forstået som planer der gror nedefra som et godt redskab hertil. Kommunalbestyrelsen har i samarbejde med Fynsland i 2007/2008 støttet arbejdet med udviklingsplaner for 11 lokalsamfund. På grundlag af de erfaringer, som indhøstes med de 11 planer, vil kommunen gerne understøtte, at flere lokalsamfund de kommende år arbejder med udviklingsplaner. Lokalsamfundenes trivsel må grundlæggende bygge på lokale initiativer Skolen, forsamlingshuset, idrætshallen osv. er i mange lokalsamfund af stor betydning som samlingspunkter for liv i lokalsamfundene. Der er bred politisk enighed om betydningen af at søge at opretholde så mange som muligt af disse funktioner. Men det må også erkendes, at det kan blive vanskeligt at sikre alt, som det hidtil har været. De fleste har allerede oplevet tab af både offentlige og private services og selvom vi har en vision om stærke lokalsamfund, som en del af kommunens særkende, vil det formentlig ikke være muligt at sikre alle de nuværende tilbud. De lokalsamfund, der kan mobilisere lokale ressourcer til at skabe fornyelse, vil være godt rustet i forhold til at kunne tiltrække nye beboere og måske nye erhverv. Kommunens mulighed for at præge udviklingen ligger først og fremmest i at understøtte dér, hvor der er lokale kræfter, som ved hvad de vil og har væsentlige egne ressourcer til at løfte opgaven. Mål for støtte til frivillige ressourcer Kommunalbestyrelsen har som mål at understøtte de frivillige kræfter bedst muligt og inden for de overordnede prioriteringer og givne ressourcer, at støtte nye lokale ønsker om aktiviteter og tilbud i lokalsamfundene Side 14

15 Det er vigtigt konstant at overveje nye muligheder for at sikre trivsel og fornyelse. Især tidligere har man set store projekter rejst ved frivillige kræfter fx bygning af sportshaller. Dette er nok generelt blevet mindre almindeligt, men kommunen er åben over for nye former for partnerskaber/aftaler mellem lokalsamfund, kommunen og evt. andre private og offentlige aktører om udvikling og drift af aktivitetstilbud; aftaler som skal have til formål at understøtte bæredygtige frivillige ressourcer. Det kan fx både vedrøre lokale idræts- og kulturfaciliteter, institutioner, m.v. Kommunalbestyrelsen finder det vigtigt, at eksiterende institutioner og foreninger i disse år er åbne overfor nye samarbejder og måske sammenlægninger for at fastholde og udvikle tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet. Eksterne udviklingsmidler til lokalsamfundene Der er i dag mange forskellige muligheder for at hente støtte til forskellige nyskabende projekter i lokalsamfund. LAG-midlerne under EU s landdistriktsprogram giver perspektivrige muligheder for at iværksætte projekter der kan gøre lokalsamfundene attraktive. Ofte fordrer støtte fra diverse fonde og puljer en kommunal medfinansering foruden de lokale kræfter til at udvikle og løfte projekterne. De særligt gode muligheder som foreligger i disse år skal selvsagt søges udnyttet bl.a. ved, at de ca. 2,3 mio kr, som årligt ligger i LAG en søges matchet med lokale midler, herunder i muligt omfang bidrag fra kommunen. Også mulighederne for at opnå regionale tilskud til projekter skal afsøges. Mål for medfinansiering Det er Kommunalbestyrelsens mål både at have nogle ressourcer til kommunal medfinansiering af nye initiativer i lokalsamfundene og at kunne rådgive lokalsamfundene om de eksterne finansieringsmuligheder. Især landdistriktskoordinatoren har en central rolle her, men også andre dele af organisationen skal ud fra helhedssyn være parat til at rådgive og i muligt omfang understøtte utraditionelle samarbejder og evt. samfinansieringsprojekter, til gavn for lokalsamfundene. Der er p.t. på budgettet en særlig driftspulje på årligt 0,25 mio kr. til støtte af mindre lokalsamfundsprojekter. Desuden er det målet at kunne støtte større markante udviklingsprojekter i lokalsamfund primært hen over udviklingsstrategiens indsatsfelter. Især for de større projekter gælder, at anden ekstern finansiering ofte vil være en forudsætning for at opnå støtte fra kommunen Side 15

16 Kommunale politikker og større enkeltstående tiltag skal lokalsamfundsvurderes. Som nævnt har mange af kommunens politikker konsekvenser for lokalsamfundene. Både positivt og negativt. Mål for lokalsamfundsvurderinger Kommunalbestyrelsen har som mål, at kommunens forslag til politikker i fremtiden indeholder en lokalsamfundsvurdering der skal: styrke en helhedstænkning i forbindelse med politikkernes udformning sikre at lokalsamfundsvinklen klart indgår i politikarbejdet styrke dialogen med lokalsamfundene og nye politikker Kommunens politikker skal således hvor det er relevant, ledsages af en redegørelse for, på hvilken måde de påvirker lokalsamfundene positivt såvel som negativt. Det skal det fremgå, hvilke overvejelser/tiltag der er gjort, for at styrke lokalsamfundene el. begrænse eventuelle negative effekter af de pågældende politikker/tiltag. Kommuneplanen Et centralt værktøj for lokalsamfundenes udvikling Faaborg-Midtfyn Kommune vedtager i 2009 den første kommuneplan for den nye kommune. Kommuneplanen bliver på en række områder et centralt værktøj i afklaringen af hvilken udvikling der de kommende år lægges op til i de forskellige lokalsamfund. Planen skal således fastlægge et bymønster for den nye kommune. Bymønsteret vil overordnet beskrive, hvilke roller kommunalbestyrelsen ønsker de forskellige byer i kommunen skal udfylde i forhold til diverse private og offentlige services og erhverv og bl.a. søges baseret på overvejelser om, hvilke målgrupper de forskellige bysamfund og delegne måske særligt skal og kan satse på. Kommuneplanen vil i konsekvens af dette også udpege nye byudviklingsområder til boliger og erhverv, kommunen især vil koncentrere sin byudviklingsindsats. Endvidere vil fremgå, hvor udvikling primært må forventes at skulle ske på basis af private initiativer - og hvor kommunens rolle derfor primært er at etablere de planmæssige forudsætninger. Lokalsamfundspolitikken i stadig udvikling Det er vigtigt, at der er en løbende debat om lokalsamfundspolitikken, derfor vil kommunalbestyrelsen drøfte og videreudvikle lokalsamfundspolitikken efter behov 1 gang i hver valgperiode. Side 16

17 Del 3. Lokalsamfundene og de strategiske indsatser I det følgende redegøres for, hvordan Kommunalbestyrelsen konkret arbejder på eller ønsker at styrke lokalsamfundene gennem en række af udviklingsstrategiens indsatser. Tilsvarende behandles nogle supplerende indsatsfelter, som også Fynsland har fremhævet som centrale for lokalsamfundene i deres oplæg til lokalsamfundspolitik. Bosætning i spændende lokalsamfund og attraktive landditrikter Den Digitale Kommune Børn og Unge Erhverv og Arbejdspladser Kultur og Fritid Seniorer Friluftsliv, Natur og Landskaber Infrastruktur Side 17

18 Bosætning i spændende lokalsamfund og attraktive landdistrikter Overskriften har egentlig berøring til alle de øvrige felter. Mange emner af relevans omtales i stedet under disse. Det følgende vedrører mest lokalsamfundenes fysiske miljø og udbuddet af boliger som forudsætning for trivsel i lokalsamfundene og deres oplande. Kommuneplanen er som nævnt ovenfor et vigtigt værktøj for fastlæggelse de fysiske rammer for de enkelte lokalsamfunds udvikling. Ud fra de enkelte byers roller og potentialer skal for de enkelte lokalsamfund og samlet set arbejdes for følgende: Byernes fysiske miljø Byernes fysiske miljø skal have en tydelig attraktiv kvalitet Dette er vigtigt hvad enten målsætningen for lokalsamfundet er vækst el. opretholdelse af det nuværende antal indbyggere. For en række lokalsamfund ligger der de kommende år en stor udfordring i at bevare el. genskabe kvaliteter i det fysiske miljø. Det skyldes bl.a., at omdannelsen af en række hovedstrøg ikke er fulgt godt nok med udviklingen i trafikken, bortfald af butikker, andre funktioner samt erhverv. Dette er baggrunden for, at kommunen i udviklingsstrategien har afsat 1,5 mio kr i 2008 til byforskønnelse, som søges kombineret med tilsvarende midler fra statens byfornyelsesmidler samt bidrag fra private ejendomme, som indgår i de konkrete projekter. Målet er gennem en årrække at få gennemført tiltag i en del af de større lokalsamfund (f.eks. i Ryslinge, Horne, Gislev, Kværndrup m.f.l.). Kommunalbestyrelsen vil således søge at rejse både lokale midler og statslige midler over en længere periode. Lokal interesse og medspil kan blive afgørende for hvor der blive sat ind og rækkefølgen heri. Nogle steder både i bysamfundene og evt. i det åbne landskab kan det også blive relevant med en målrettet indsats for at fjerne tomme bygninger, der skæmmer miljøet, og hvor der ikke er muligheder for at renovere og omdanne disse til andre formål. En række steder bliver det lokale engagement og borgernes egne tiltag til udvikling af de fysiske rammer afgørende. Initiativer som plantning af træer, renovering af facader, etablering og fornyelse af mindre opholdsrum/legepladser mv. på basis af lokale initiativer er aktiviteter som kommunen gerne vil søge at understøtte. Side 18

19 Varieret udbud af boligformer Der skal arbejdes for et varieret udbud af boligformer rettet mod de målgrupper, som især er realistiske at tiltrække i de enkelte lokalsamfund. Det gælder bl.a. om at udnytte nye tendenser og nicher i valg af livsog boformer og derved fremme mangfoldigheden i lokalsamfundene. F.eks. ved at udbyde storparceller i tilknytning til nogle af de mindre lokalsamfund og evt. skabe grundlag for tilbud om nye attraktive bofællesskaber. Sikring af et attraktivt udbud af energi- og miljørigtigt byggeri repræsenterer en helt ny og fremtidig interessant mulighed, som også vil understøtte en aktiv indsats på miljø- og klimaområdet fremover. Arkitektur-politik En arkitekturpolitik skal bidrage til at understøtte de forskellige lokalsamfunds fysiske kvaliteter. Kommunen vil udarbejde en arkitekturpolitik. En sådan skal både bidrage til bevaring af værdifulde kulturmiljøer, tiltrække spændende nyskabende byggeri til kommunen og til at sikre en mangfoldighed i nybyggeri, således at fx alle nye parcelhusbyggerier og tæt/lav bebyggelser ikke mere eller mindre ligner hinanden på basis af standardlokalplaner. Balance mellem udbud og efterspørgsel Der skal arbejdes for at sikre et godt match mellem udbud og efterspørgsel af de forskellige typer boliger i de enkelte lokalsamfund. Øget efterspørgsel skal på den ene side søges imødekommet dér hvor byvæksten ud fra sammenhængende overvejelser bør placeres. På den anden side må man ikke øge udbuddet i et omfang, som kan skabe eller yderligere fremme en negativ spiral med faldende huspriser i den eksisterende boligmasse og således fremme en situation med for billige ejendomme. Udbud og salg af byggegrunde og boliger Kommunen vil arbejde for effektivt at understøtte udbuddet og salg af byggegrunde samt nye boliger. Det skal først og fremmest ske de steder, hvor der især er efterspørgsel efter sådanne og på en måde der understøtter det ønskede bymønster. Kommunen har som mål at komme på forkant med planlægning for attraktive udstykninger og sine steder opkøb af jord, så der både er et udbud af offentlige og private grunde. Mulighederne skal markedsføres. Der skal skabes god tilgængelighed til oplysninger om udbud af nye boliger, byggemuligheder på ledige grunde og let adgang til øvrig relevant information for tilflyttere. Side 19

20 Børn og unge Mange lokalsamfund har en væsentlig styrke i deres appel til børnefamilier, som søger trygge og overskuelige rammer for børnene og familien som helhed. Mangfoldigheden i størrelser af lokalsamfund og forskellige muligheder for prioritering af værdier i valget af bosted er samlet set en styrke. Der er med afsæt i geografisk variation m.v. mulighed for at vægte mellem nærhed til institutioner, adgang til natur, nærhed til god infrastruktur og arbejdspladser, godt sammentømrede fællesskaber, offentlige eller private skoleformer mv. Hvor børnefamilier er en væsentlig målgruppe for lokalsamfundene, er det selvsagt vigtigt at fokusere på kvalitet og udvikling i de tilbud rettet mod børn og unge. Skolepolitik De kommunale budgetter er under stærkt pres i disse år. Det bliver især på skoleområdet en stor udfordring at finde den rette balance mellem faglig kvalitet, nærhed og økonomi. Skolepolitikken bliver givet et centralt diskussionsemne i en årrække fremover og valgene må træffes ud fra helhedsbetragtninger. Området er p.t. underkastet større analyser. Analyserne vil danne input til fastlæggelse af en strategi for de kommende års udvikling. Børnepasning Tilsvarende undergår børnepasningsområdet i disse år analyser og overvejelser om den rigtige og mulige fremtidige struktur. Eksempelvis er der stigende vanskeligheder med at skaffe dagplejemødre, der mange steder udgør en lokal pasningsmulighed, hvilket skaber behov for at oprette vuggestuer som en mere centraliseret løsning. Oplevelser for børn Kommunalbestyrelsen mener det er vigtigt de kommende år at sætte særligt fokus på udvikling af tilbud til børn, når der i lokalsamfundene planlægges for nye aktivitetspladser, kulturelle events, aktivitetstilbud i naturen m.v. og vil gerne prioritere især at støtte nye tiltag som har børn og børnefamilier som målgrupper. Side 20

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

FORSLAG til udviklingsstrategi 2008. moderne dansk

FORSLAG til udviklingsstrategi 2008. moderne dansk FORSLAG til udviklingsstrategi 2008 Del 1 Forestil dig et moderne dansk Toscana... FORSLAG til udviklingsstrategi 2008 Del 1 Indhold 4 5 6 7 8 10 12 14 16 18 20 22 24 28 32 Indledning Vision Kommunens

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Landsbypolitik for Kerteminde Kommune

Landsbypolitik for Kerteminde Kommune Landsbypolitik for Kerteminde Kommune 2015 2018 Landsbypolitik for Kerteminde Kommune er udarbejdet i et samarbejde mellem Kerteminde Byråd - Kerteminde Landsbyråd og borgere i Kerteminde Kommune Kerteminde

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere