Tvangsanbringelser i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tvangsanbringelser i Norden"

Transkript

1 Tvangsanbringelser i Norden En komparativ beskrivelse af de nordiske landes lovgivning Anne-Dorthe Hestbæk With an English Summary København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:15

2 Tvangsanbringelser i Norden En komparativ beskrivelse af de nordiske landes lovgivning Forskningsleder: Vita Bering Pruzan Forskningsgruppen om børn, familie og minoriteter Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Buntzen Undersøgelsens følgegruppe: Seniorforsker Else Christensen, Socialforskningsinstituttet Cand.psych. Bo Ertmann, Danmarks Lærerhøjskole Fuldmægtig Mette Grostøl, Amtsrådsforeningen i Danmark Afdelingsleder Ilse Johansen, Brøndby Kommune Byretsdommer Niels Feilberg Jørgensen, Odense Byret Fuldmægtig Pernille Kvarning, Kommunernes Landsforening Ankechef Hanne Moos, Den Sociale Ankestyrelse Landsdommer Marianne Højgaard Pedersen Fuldmægtig Annette Poulsen, Socialministeriet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Illustrationer: Claus Dahl Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Denne rapport om tvangsanbringelser i Norden er blevet til på foranledning af Den Sociale Ankestyrelse i Danmark. Undersøgelsens problemstilling har været at foretage en sammenlignende beskrivelse af lovgivningen på tvangsanbringelsesområdet i de nordiske lande med udgangspunkt i danske forhold. Redegørelserne for lovgivningen er suppleret med faktuelle oplysninger om omfanget af anbringelser i de nordiske lande. Komparative undersøgelser byder på helt særlige problemer. I dette tilfælde bestod problemet bl.a. i, at tvangsanbringelse ikke er et entydigt begreb landene imellem, og at antallet af (tvangs)anbragte kan opgøres på forskellige måder. Det har derfor været af afgørende betydning for projektet, at der har været knyttet en nordisk ekspertgruppe til undersøgelsen. Ekspertgruppen har været samlet til et 2-dages seminar i København i marts 1998 og har spillet en endog meget aktiv rolle i rapportens afsluttende fase. Den nordiske ekspertgruppe bestod ud over seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk af forsker Tarja Heino, Stakes, Finland; afdelingsleder Gudjon Bjarnason, Barnaverndarstofa, Island; forsker emeritus Turid Vogt Grinde, NOVA, Norge, samt afdelingsdirektør Suzanne Julin, Socialstyrelsen, Stockholm. Herudover har der som et led i Socialforskningsinstituttets sædvanlige kvalitetssikring været nedsat en dansk følgegruppe til undersøgelsen. Den nordiske ekspertgruppe og den danske følgegruppe har hver især ydet et betydningsfuldt input til rapporten. Begge grupper takkes for deres store indsats. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, cand.scient.pol. Anne-Dorthe Hestbæk. Stud.jur. Susanne Beck Petersen har været student på undersøgelsen. Socialrådgiver, fil.dr. Tine Egelund, Socialstyrelsen i Stockholm, har læst manuskriptet og givet nyttige kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Nordisk Ministerråd og Socialministeriet i Danmark. København, december 1998 Jørgen Søndergaard 3

4

5 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver Introduktion Sammenfatning af undersøgelsens resultater Rapportens opbygning På tværs af de nordiske sprog Kapitel 2 Tvangsanbringelser i Norden en indledning Baggrunden for en komparativ undersøgelse Problemstilling Metodeovervejelser: At sammenligne på tværs af lande At måle anbringelser Den nordiske ekspertgruppe Kapitel 3 Danmark Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser uden samtykke Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver Kapitel 4 Finland Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Brådskande omhändertagande Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse

6 4.9. Klageregler Perspektiver Kapitel 5 Island Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver Kapitel 6 Norge Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Midlertidige/foreløbige vedtak Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver Kapitel 7 Sverige Organiseringen af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Omedelbar omhändertagande Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver

7 Kapitel 8 På tværs af de nordiske lande Tvangsanbringelsesbegrebet Anbringelsesområdet i tal Anbringelsessteder Kompetence til at træffe afgørelse i tvangssager Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klagemuligheder Ligheder og forskelle English Summary Bilag 1. Ordliste, dansk-norsk-svensk Bilag 2. Anbringelsesområdet i tal Bilag 3. Oversigt over lovgivning på anbringelsesområdet Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

8

9 Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver Dette kapitel indledes med en kort introduktion til rapportens problemstilling. Derefter følger en sammenfatning af undersøgelsens resultater samt en diskussion af, hvilke perspektiver resultaterne åbner op for. Afslutningsvis beskrives rapportens opbygning Introduktion Formålet med undersøgelsen er at foretage en sammenlignende beskrivelse af de nordiske landes lovgivning på tvangsanbringelsesområdet med udgangspunkt i Danmark. En af årsagerne, til at det er interessant at foretage denne sammenligning, er, at lovgivningen omkring anbringelser har været genstand for store ændringer i samtlige 5 nordiske lande i de seneste 10 år. Dette har ikke været beskrevet samlet, og der har således manglet et fundament for at sammenligne landene. Rapporten rummer derfor en redegørelse for de bestemmelser, der i hvert af de nordiske lande regulerer tvangsanbringelsesområdet retligt. Det gælder fx, hvem der har kompetence til at træffe afgørelse i tvangsanbringelsessager, kriterier for at gribe ind med tvang, retssikkerheden for de private parter, børns retsbeskyttelse, klageregler m.v. For at øge nytteværdien af rapporten samt perspektivere landenes lovgivning vil der for hvert land også blive redegjort for anbringelsesområdet i tal. Hvor mange børn og unge anbringes årligt uden for hjemmet? Hvor stor en andel af disse anbringelser sker med tvang? Hvor mange foreløbige anbringelser finder sted? 9

10 Hvordan er aldersfordelingen på de anbragte? Hvilke anbringelsessteder benytter landene m.v.? 1.2. Sammenfatning af undersøgelsens resultater En sammenfatning af en rapport som denne, hvor hovedparten består i beskrivelse af 5 lande, kunne nemt ende op i lutter gentagelser, hvis hvert kapitel skulle indgå i sammenfatningen. Jeg vil i stedet koncentrere sammenfatningen om de centrale forskelle og ligheder mellem landene, som undersøgelsen har afdækket, samt de diskussioner som dette giver anledning til, og endelig de perspektiver det rejser. For en mere dybtgående redegørelse henvises der til de mange tabeller og figurer i kap. 8, hvor landene sammenlignes (samt bilag 2 og 3 bagest i rapporten, som giver en samlet oversigt over anbringelsesområdet i tal samt anbringelseslovgivningen). Mange ligheder i lovgivning og praksis Ser man overordnet på de 5 landes anbringelseslovgivning, er den første refleksion, at landene på mange områder ligner hinanden meget. I den forstand kan man sige, at lovgivningen indikerer en fælles nordisk model: I alle landene har kommunen ansvaret for at tage initiativ til en anbringelsessag (ärinde), og forberedelsen af sagen sker på kommunalt niveau. Der er relativt ens kriterier for, i hvilke situationer det offentlige kan/bør gribe ind med tvang. Der stilles særlige krav til sagsbehandlingen i disse sager, fx om udarbejdelse af planer for anbringelsen, hvor planens indhold er fastlagt ved lov. Kompetencen til at træffe afgørelse om en tvangsanbringelse kan ikke delegeres fra de uafhængige forvaltningsmyndigheder eller forvaltningsdomstole til forvaltningen. Der er knyttet særlige retssikkerhedsmæssige (rättsskyddsmässiga) procedurer til en tvangsanbringelse. Det er fx retten til at 10

11 udtale sig over for det organ, der kan træffe afgørelse om at tvangsanbringe. Der er i alle lande en mulighed for at klage over en sådan afgørelse til en uafhængig klageinstans. Det er muligt at iværksætte en foreløbig anbringelse (brådskande/omedelbar omhändertagande/omsorgsovertakelse), såfremt fjernelsen af barnet fra hjemmet ikke kan afvente den sædvanlige procedure knyttet til en tvangsanbringelse. Landene har i 1990'erne ratificeret FN s Børnekonvention, hvilket afspejles bl.a. i retssikkerhedsbestemmelserne for børn. Også i landenes praksis ses grundlæggende ligheder. I alle 5 lande er familiepleje (familievård/fosterhjem) den mest benyttede form for anbringelsessted og døgninstitutioner (anstalter/barnevernsinstitusjoner) den næst mest benyttede form (se tabel 8.3). Der er dog store forskelle på den relative vægtning af disse to typer anbringelsessteder. Danmark har den største andel børn og unge anbragt på andre anbringelsessteder end familiepleje og døgninstitution. På trods af disse forskelle ses en række fælles udviklingstendenser, som også præger udviklingen på centraleuropæisk plan (Hellinckx & Colton, 1993). Det er: styrkelse af familieplejens antalsmæssige forspring over for døgninstitutioner, metodisk og organisatorisk udvikling af anbringelsesstederne, mere fleksible indskrivningsmuligheder for det enkelte barn, relativt flere anbringelsespladser i privat regi og færre pladser i offentligt regi. Også vigtige forskelle Der er dog også nogle afgørende forskelle mellem landene. Den vigtigste er forskellen i, hvordan tvangsanbringelsesbegrebet defineres i lovgivningen (udførligt specificeret i kap. 8). 11

12 Danmark, Finland og Island har tre, Sverige to typer placeringer uden for hjemmet (jf. også figur 8.1), hvilket i princippet giver en adskillelse af frivillighed og tvang: 1) Placering uden for hjemmet som frivillig støtteforanstaltning, uden at der er tale om anbringelse, uden indgreb i det grundlæggende forældreansvar, og hvor forældrene til hver en tid kan begære barnet hjemgivet (gælder ikke Sverige). Frivillig anbringelse uden for hjemmet med dertil knyttede procedurekrav, fx om udarbejdelse af plan for anbringelsesforløbet. Forældrene kan til hver en tid begære barnet hjemgivet. Tvangsanbringelse uden for hjemmet med dertil knyttede retsvirkninger og procedurekrav bl.a. om, at afgørelsen skal træffes af en myndighed, der er uafhængig af forvaltningen, og at afgørelsen kan ankes. Forældrene kan ikke få barnet hjem, som de ønsker det, og der kan træffes beslutning om at begrænse samværet (umgänge) mellem forældre og barn. Også i Norge kan børn og unge placeres uden for hjemmet som støttetiltag ( 4-4, femte led-placeringer ). Til forskel fra de øvrige 4 lande har Norge imidlertid ikke hjemmel til at iværksætte, hvad der i de andre lande defineres som frivillige anbringelser. Barnevernlovens 4-12 giver hjemmel til at overtage omsorgen for et barn i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet. Hvis forældrene og den unge på 15 år og derover er enige heri, kan beslutningen om omsorgsovertagelse træffes ved forenklet behandling i fylkesnævnet, hvor parterne ikke er repræsenteret og ikke møder med vidner. Hvis de private parter ikke er enige heri, træffes afgørelsen om omsorgsovertagelse ved fuld fylkesnævnsbehandling. Man må imidlertid være opmærksom på, at omsorgsovertagelse i Norge altid må betragtes som et tvangsindgreb, uanset at forældrene og den unge har givet samtykke til forenklet fylkesnævnsbehandling. Der gøres indgreb i forældreansvaret, retten 1) Det betyder dog ikke, at grænsen mellem frivillighed og tvang er fuldstændig entydig i disse lande. Man taler i samtlige lande om problemet med gråzone-områder, hvor der kan være tale om frivillig tvang. 12

13 til samvær mellem børn og forældre kan begrænses, og forældrene kan ikke kræve deres barn hjemgivet. Disse forskelle betyder, at det er vanskeligt at sammenligne omfanget af tvangsanbringelser uden at tage en række forbehold. På et mere konkret plan er der naturligvis også en række forskelle i lovgivningen og de procedurer, der er affødt heraf: Kompetencen til at træffe afgørelse i tvangsanbringelsessager er ikke placeret i samme organ og regi (jf. figur 8.2). I Finland og Sverige skal beslutningen om tvangsanbringelse godkendes i länsretten, som er en regional forvaltningsdomstol. I Danmark og Island ligger kompetencen i kommunale forvaltningsmyndigheders regi (børn og unge-udvalg/barnskyddsnämnd), i Norge hos en statslig forvaltningsmyndighed (fylkesnemnd). Undersøgelsen giver dog ikke belæg for at udtale sig om, i hvilken udstrækning disse forvaltningsdomstole og forvaltningsmyndigheder i praksis fungerer forskelligt, og hvilke konsekvenser det måtte have fx for de berørte børn og deres forældre. Danmark og Norge har krav om børnesagkyndig repræsentation i det besluttende organ, dette skal tilstræbes i Island. I Finland og Sverige er der ikke krav om børnesagkyndige. Danmark og Island har bestemte kriterier om anbringelse med samtykke og andre kriterier om anbringelse uden samtykke.i Finland og Sverige er kriterierne for at anbringe (omhändertagande) med og uden samtykke generelle. Det er frivillig anbringelse, når de private parter samtykker og tvangsanbringelse, når parterne ikke samtykker. For Norges vedkommende indebærer anbringelse uden for hjemmet i forbindelse med omsorgsovertagelse altid et element af tvang, uanset om forældrene accepterer forenklet behandling i fylkesnævnet og dermed omsorgsovertagelse. Børn og unges rettigheder i en tvangsanbringelsessag (fx retten til at blive hørt, at udtale sig for det besluttende organ, at anke sagen (besväre) etc.) er ikke helt ens. En af forskellene ved- 13

14 rører børns og unges partsrettigheder. Svenske børn og unge er altid part i en tvangsanbringelsessag uanset alder. Norske børn og unge er (uanset alder) altid part i en tvangsanbringelsessag på grund af adfærdsproblemer (og ellers når de fylder 15 år). Danske og finske 15-årige og derover er part i deres egen sag med deraf følgende rettigheder. I Finland har også børn fyldt 12 år selvstændig klageret, og både i Danmark og Finland har 12-årige og derover ret til at udtale sig i sagen. I Island skal man være myndig (fyldt 18 år) for at have partsrettigheder, men 12-årige og derover har ret til at udtale sig over for barnskyddsnævnet. Muligheden for at gribe ind over for forældrene varierer noget. I Island giver barnavernsloven hjemmel til at fjerne en voksen fra hjemmet samt til at straffe voksne, der begår overgreb mod børn. I Norge giver barnevernloven hjemmel til at fratage forældremyndigheden samt til tvangsadoption. I den forstand er disse indgreb mere fremme i børneværnets tiltag end i Danmark, hvor de ikke har hjemmel i anbringelseslovgivningen. Da afgørelsen om at anbringe uden samtykke træffes i forskelligt regi, er der tilsvarende forskelle i klageinstanserne. I Danmark og Island er 1. klageinstans en landsdækkende forvaltningsmyndighed (Den Sociale Ankestyrelse/Barnskyddsrådet), mens det i Sverige er kammarrätten, en forvaltningsdomstol, som der findes 4 af i Sverige. I Finland klager man enten til det kommunale socialnævn eller til länsrätten (en regional forvaltningsdomstol), alt efter hvilken procedure der er gået forud. I Norge klages i 1. instans til en lokal domstol (by/ herredsretten) (se figur 8.6). Sammensætningen af klageinstansen varierer. I Finland er der krav om børnesagkyndig repræsentation, hvilket ikke er tilfældet i Island, Norge og Sverige. Danmark har en praksis med deltagelse af en børnesagkyndig rådgiver i ankemødet. Hvad angår retten til at klage over en afgørelse om tvangsanbringelse, har de kommunale socialnævn i Finland og Sverige selv mulighed for at klage over en afgørelse i länsrätten, hvis den går socialnævnet imod. Ud over de biologiske forældre 14

15 samt indehaverne af forældremyndigheden nævner finsk samt islandsk lov også plejefamilien eller andre, der har haft den daglige omsorg for barnet umiddelbart før tvangsanbringelsen, som klageberettigede parter i en sag om anbringelse uden samtykke (se figur 8.7). Selv om der ovenfor gives eksempler på en række forskelle i landenes lovgivning, efterlader lighederne stadig et vægtigt indtryk, når man betragter landene overordnet. Denne konstatering bliver interessant, når man samtidig kan konstatere, at der er store forskelle i landenes praksis: Danmark har en næsten dobbelt så stor andel af de 0-17-årige anbragt uden for hjemmet, som de øvrige lande (ca. 9 af alle 0-17-årige er anbragt uden for hjemmet mod de øvrige landes 5-6 ; se også tabel 8.1 samt bilag 2). Til gengæld og måske som en konsekvens af ovenstående udgør andelen af alle anbringelser med tvang en relativt lille del af samtlige anbringelser i Danmark (ca. 10 pct.). I Finland og Norge, hvis lovgivning som nævnt adskiller sig fra de øvrige lande på netop dette punkt, er samtlige anbragte (jf. BSL 16 og 17, stk. 2/BL 4-12) at betragte som anbragt med en eller anden grad af tvang. I Sverige udgør de tvangsanbragte knap 1/3 af alle anbragte 0-17-årige ved årets udgang. Danmark har på årsbasis endog meget få børn og unge (39), der placeres uden for hjemmet efter bestemmelserne om foreløbig anbringelse. I Finland og Norge er der et noget større antal foreløbige anbringelser (mere end 600 sager i hele 1996), mens der i Sverige er ca foreløbigt anbragte (omedelbart omhändertagna) årligt. Hvad angår brugen af forskellige typer anbringelsessteder, ligner Danmark og Finland hinanden med ca. 45 pct. familieplejeanbragte, ca. 30 pct. døgninstitutionsanbragte og resten anbragt på andre typer anbringelsessteder ved udgangen af I den anden ende af spektret ligner Norge og Sverige hinanden med relativt mange familieplejeanbragte (

16 pct.), 8-23 pct. på døgninstitutioner og en relativt lille andel på andre typer af anbringelsessteder. Sverige adskiller sig fra de øvrige lande ved dels at have et ret stort antal sikrede (sluten) døgninstitutionspladser. Ved udgangen af 1996 opholdt ca. 10 pct. af alle tvangsanbragte sig på sikrede afdelinger. Desuden kan man i Sverige placere tvangsanbragte i eget hjem som et led i udslusningsprocessen. Forskelle og ligheder i en nordisk model Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt der kan identificeres en nordisk anbringelsesmodel, kan man konkludere, at lovgivningen overordnet bærer præg af de samme grundlæggende ideer og principper med Norge som undtagelse. Lovenes anvendelse og fortolkning resulterer dog i en række forskelle i praksis, som ikke kan forstås ud fra lovgivningen alene. Hvorfor er der disse forskelle i anbringelsespraksis, når lovgivningen i store træk rummer de samme krav til et godt børneliv og de samme kriterier for, hvornår man skal gribe ind med en tvangsanbringelse? Der findes ikke nogen enkel forklaring herpå, men der er en række elementer, der hver især vil kunne bidrage til forståelsen af praksisforskellene. Som det er blevet påpeget af andre (jf. kap. 8), må man drage landenes kultur og traditioner på anbringelsesområdet ind i billedet. Danmark har på et tidligt tidspunkt, på linie med de øvrige lande i Mellem- og Sydeuropa, haft en stærk institutionskultur, og har også i dag et stort og varieret udbud af døgninstitutioner. Det er nærliggende at antage, at et større udbud af døgnanbringelsespladser i Norge og Sverige til især unge ville kunne medføre en stigning i såvel antallet som andelen af anbragte unge, da der aktuelt er mangel på adækvate døgninstitutionstilbud. 2) Danmark har i nordisk sammenhæng haft ry for at have en høj omsætning af anbragte børn og unge over året målt i forhold til 2) I Danmark udgør de årige anbragte således 40 pct. af alle anbragte i alderen 0-17 år. I Norge udgør de 28 pct., i Sverige 33 pct. 16

17 antal anbragte pr. 31. december. Et højt omsætningstal vidner om mange korte anbringelsesforløb. Finland og især Sverige har langt flere foreløbige anbringelser. Man kan have den hypotese, at en række af de forløb, der i Danmark bliver til korterevarende anbringelsesforløb efter de almindelige anbringelsesparagraffer, i Finland og Sverige registreres som foreløbige anbringelser. Som nævnt i kap. 8 må mange andre faktorer antages at spille ind på anbringelsesområdet. Det kan fx være de overordnede socialpolitiske traditioner og ideologier, børneværnets opbygning og finansieringsstruktur, professionskulturer blandt de ansatte inden for børneværnet, uddannelses- og kvalifikationsstruktur, familiestruktur og -ideologi, opfattelsen af ansvarsfordelingen mellem stat og familie, demografiske forhold samt levekår og problemtyngde i de enkelte kommuner. Perspektiver Betragter man anbringelsesområdet og de faktorer, der påvirker det, står anbringelseslovgivningen i centrum som en basal ramme for det offentliges praksis på anbringelsesområdet. Praksis har i- midlertid også en vis feed-back effekt på lovgivningen, der kan justeres, fx når det viser sig, at loven ikke fungerer optimalt. Uden for denne relation mellem lovgivning og praksis findes en række faktorer, der kan influere på anbringelsesområdet. Vi har imidlertid ikke systematisk viden om, hvordan samspillet er mellem lovgivning og praksis på den ene side, og de øvrige faktorer på den anden side, og hvilke faktorer der fx virker mere ind på relationen imellem lovgivning og praksis end andre. 3) Skal man gøre sig nogen forhåbning om at forstå de konstaterede praksisforskelle vil det være nødvendigt med mere dybtgående, komparative studier i de enkelte lande. Følgende problemstillinger kunne da være interessante at undersøge: 3) Sygekassernes Helsefond i Danmark har imidlertid bevilget et beløb til fortsættelse af projektet om tvangsanbringelser i Norden, hvor disse problemstillinger vil blive taget op. 17

18 Hvad der skal til, for at en sag bliver til en sag i det enkelte land? Hvor ligger tærsklen for, hvornår kommunerne griber ind med en tvangsanbringelse set i lyset af, at de formelle indgrebskriterier er relativt ens? Er der forskel på indsatsen over for forældrene under anbringelsen, som kan spille ind på, om barnet hjemgives eller ej? Hvilke værdisæt dominerer på anbringelsesområdet, fx værdier om barnets bedste, om permanente anbringelser, om betydningen af kontakten med de biologiske forældre etc.? Er der forskel i den indsats, der ydes over for barnet og familien, efter at anbringelsen er ophørt (eftervård)? Skal vi skaffe os sammenlignelig viden, ville det være af stor betydning at lave en prospektiv, longitudinel undersøgelse. Samtidig trænger vi også til flere evalueringer og effektundersøgelser, da der ikke findes noget samlet overblik over effekten af at placere børn uden for hjemmet under forskellige former og med forskellige indsatser, eller effekten af at benytte tvang frem for frivillige indsatser. En af de senere undersøgelser på området er Nygaard Christoffersens (1993) efterundersøgelse af tidligere anbragte som 25-årige. Sammenlignet med en repræsentativ kontrolgruppe af 25-årige og med 25-årige, som er børn af forældre på langvarig kontanthjælp, står de tidligere anbragte som unge voksne i en betydelig mere udsat position. De får sjældnere en erhvervsuddannelse, er oftere arbejdsløse, de mangler i større udstrækning selvtillid, føler sig oftere afvist af andre, og de har langt hyppigere haft selvmordsovervejelser eller selvmordsforsøg (sammenlignet med både risikogrupper og kontrolgrupper). En anden undersøgelse er Vinnerljungs (1996) registerundersøgelse af svenske søskende, hvor mindst et barn er vokset op i en langvarig familieplejeanbringelse, mens mindst én anden søskende er forblevet i hjemmet under opvæksten. Undersøgelsen viser overraskende, at der ikke er de store forskelle i disse børns liv som voksne, når de betragtes på gruppeniveau. (Vi ved dog ikke, om disse søskende oplever deres liv forskelligt). Resultaterne er provokeren- 18

19 de, fordi de tvinger os til at genoverveje, hvornår det er bedst for et barn at blive fjernet fra hjemmet, og hvornår det tilsyneladende er lige så godt for barnet at blive i hjemmet Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at der i kap. 2 redegøres mere udførligt for problemstillingen samt baggrunden for at undersøge udviklingen på tvangsanbringelsesområdet. Kap. 2 rummer også en diskussion af de metodemæssige muligheder og begrænsninger ved komparative undersøgelser på tvangsanbringelsesområdet. Herefter følger i kap. 3-7 beskrivelser af de 5 nordiske lande i alfabetisk rækkefølge og bygget over samme skabelon: En redegørelse for udviklingen på anbringelsesområdet i tal Den historiske udvikling i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser Retssikkerhed for forældrene m.fl. Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Reglerne for at klage over en tvangsanbringelse Perspektiver I kap. 8 sammenlignes der på tværs af landene med henblik på at fremhæve forskelle og ligheder på udvalgte områder. Bag i rapporten findes bilag 1-3, som rummer en lille dansk-norsk-svensk ordliste, et skema over anbringelsesområdet i tal i alle 5 lande, samt et skema over lovgivningen på anbringelsesområdet på udvalgte områder i alle 5 lande. 19

20 Formålet med skemaerne er, at den interesserede læser på en nem og overskuelig måde kan orientere sig om et bestemt tema på tværs af de 5 lande. Allerbagest findes et English Summary På tværs af de nordiske sprog Det kan ikke undgås, at der bliver nogle sproglige skævheder i en rapport som denne, der er udarbejdet af en forsker med dansk som modersmål. Rapporten er hovedsageligt skrevet på dansk, men der er i kap. 4-7 om Finland, Island, Norge og Sverige citater fra de nationale lovgivninger på originalsprogene (islandsk og finsk lov dog i oversættelse til henholdsvis engelsk og svensk). Desuden vil der ved udvalgte gloser være en oversættelse i parentes, fx i tilfælde hvor det danske begreb måtte forekomme svært forståeligt for andre end danskere, eller hvor omvendt begreber på svensk eller norsk må forekomme uforståelige for danskere. Bagest i rapporten forefindes som nævnt en mindre ordliste over udvalgte danske, norske og svenske gloser (bilag 1). Jeg tilstræber konsekvent at nævne landene i alfabetisk rækkefølge ved sammenligninger. Det vil sige, at Danmark som regel nævnes først, mens Sverige til stadighed må lide under at blive nævnt til sidst. Endelig skal det nævnes, at jeg allerede under litteratursøgningen i projektets indledende fase måtte konstatere, at omfanget af litteratur om Finland og Island på fx svensk eller engelsk ikke er særlig stort. Litteraturhenvisningerne til disse to lande er derfor mindre omfattende end til de øvrige lande. 20

21 Kapitel 2 Tvangsanbringelser i Norden - en indledning I dette kapitel redegøres der for baggrunden for den foreliggende undersøgelse samt undersøgelsens problemstilling. Dernæst beskrives kort de metodemæssige muligheder og begrænsninger forbundet med at foretage en komparativ undersøgelse. Herunder redegøres der dels for problemet med at sammenligne statistisk materiale på tværs af lande, dels for hvilke mål, der benyttes i rapporten. Endelig er der en beskrivelse af arbejdet i den nordiske ekspertgruppe, der har været knyttet til undersøgelsen Baggrunden for en komparativ undersøgelse Denne undersøgelse er blevet til på foranledning af Den Sociale Ankestyrelse i Danmark. Ankestyrelsen, som er første klageinstans (besvärsinstans) for tvangsanbringelser, indgår i Nordisk Generaldirektørkollegium. På årsmødet i 1996 besluttede man, at Danmark skulle iværksætte en komparativ undersøgelse af lovgivningen omkring tvangsanbringelser i de nordiske lande. Den foreliggende rapport er resultatet heraf. På mange områder er der tradition for, at de nordiske lande sammenligner sig med hinanden. Vi ved imidlertid af erfaring, at der på trods af det nordiske fællesskab også er en række forskelle mellem landene såvel i struktur som i kultur. På anbringelsesområdet har ikke mindst Turid Grinde dokumenteret dette gennem Nordisk Råds projekt i 1980'erne "Samfunnets respektive familiens ansvar for barna" (Grinde, 1989, 1993). På vej mod årtusindeskiftet må man konstatere, at der er sket en markant udvikling på børneområdet i Norden i de seneste 10 år. I samtlige lande er lovgivningen ændret mere eller mindre gennemgribende siden den forrige nordiske undersøgelse. En række lande står aktuelt atter over for nye lovgivningstiltag. Anbringelsesområdet er således ikke 21

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014 Dato: 5. marts 2015 Brevid: 2488513 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014 Indledning Nye regler om behandling af magtanvendelse. Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder Døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge Til Undervisningsministeriet, svend.e.gertz@uvm.dk & Velfærdsministeriet, mln@vfm.dk Hvidovre, 8. september 2008 Sag 08/838 Dok. 10707/08 SL/kp/sih/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indenrigs- og Socialministeriet boern@ism.dk Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indledning LOS

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Vis udskrift: "Børn 2009" https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa...

Vis udskrift: Børn 2009 https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa... Side 1 af 35 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE.

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 7. januar 2005 HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Kommunalreformen indebærer en ændret kommunal

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2010-11 71 alm. del Bilag 47 Offentligt Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen 1. Indledning Den

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008 Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2008 Servicelovens regler om børn og unge 10. reviderede udgave Frydenlund Børn & Unge Håndbogen 2008 10. udgave, 1. oplag, 2007 Frydenlund og

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Asylbørns retsstilling. Overtræder Danmark stadig Børnekonventionen? Oplæg ved Folkemødet på Bornholm 2015 ved Bente Rich

Asylbørns retsstilling. Overtræder Danmark stadig Børnekonventionen? Oplæg ved Folkemødet på Bornholm 2015 ved Bente Rich Asylbørns retsstilling Overtræder Danmark stadig Børnekonventionen? Oplæg ved Folkemødet på Bornholm 2015 ved Bente Rich Baggrund: I bevægelsen Bedsteforældre for Asyl har vi gennem flere år undret os

Læs mere

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold.

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Resumé Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 vedrørte en konkret sag om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Pr. e-mail: chvi@sm.dk og caw@sm.dk Social, Børne- og Integrationsministeriet Att.: Charlotte Avnsted Socialtilsyn Nord Sdr. Vråvej 9760 Vrå Telefon: 7233 6930 socialtilsynnord@hjoerring.dk. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT

KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 GENEREL EGEN DRIFT-UNDERSØGELSE AF KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning.

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning. Undervisernoter: Læring gennem registrering og indberetning Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del 1: Baggrund

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Til Folketingets Ombudsmand

Til Folketingets Ombudsmand Til Folketingets Ombudsmand I henhold til 17, stk. 1 i ombudsmandsloven anmoder vi Folketingets Ombudsmand om at iværksætte en undersøgelse af den spareplan på området for udsatte børn og unge, som et

Læs mere

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

Nyhedsbrev December 2015

Nyhedsbrev December 2015 Nyhedsbrev December 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier Her, hvor vi nærmer os årets slutning vil vi gerne sige tak for jeres dygtige og engagerede indsats gennem året, som er forudsætningen for at

Læs mere