Tvangsanbringelser i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tvangsanbringelser i Norden"

Transkript

1 Tvangsanbringelser i Norden En komparativ beskrivelse af de nordiske landes lovgivning Anne-Dorthe Hestbæk With an English Summary København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:15

2 Tvangsanbringelser i Norden En komparativ beskrivelse af de nordiske landes lovgivning Forskningsleder: Vita Bering Pruzan Forskningsgruppen om børn, familie og minoriteter Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Buntzen Undersøgelsens følgegruppe: Seniorforsker Else Christensen, Socialforskningsinstituttet Cand.psych. Bo Ertmann, Danmarks Lærerhøjskole Fuldmægtig Mette Grostøl, Amtsrådsforeningen i Danmark Afdelingsleder Ilse Johansen, Brøndby Kommune Byretsdommer Niels Feilberg Jørgensen, Odense Byret Fuldmægtig Pernille Kvarning, Kommunernes Landsforening Ankechef Hanne Moos, Den Sociale Ankestyrelse Landsdommer Marianne Højgaard Pedersen Fuldmægtig Annette Poulsen, Socialministeriet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Illustrationer: Claus Dahl Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Denne rapport om tvangsanbringelser i Norden er blevet til på foranledning af Den Sociale Ankestyrelse i Danmark. Undersøgelsens problemstilling har været at foretage en sammenlignende beskrivelse af lovgivningen på tvangsanbringelsesområdet i de nordiske lande med udgangspunkt i danske forhold. Redegørelserne for lovgivningen er suppleret med faktuelle oplysninger om omfanget af anbringelser i de nordiske lande. Komparative undersøgelser byder på helt særlige problemer. I dette tilfælde bestod problemet bl.a. i, at tvangsanbringelse ikke er et entydigt begreb landene imellem, og at antallet af (tvangs)anbragte kan opgøres på forskellige måder. Det har derfor været af afgørende betydning for projektet, at der har været knyttet en nordisk ekspertgruppe til undersøgelsen. Ekspertgruppen har været samlet til et 2-dages seminar i København i marts 1998 og har spillet en endog meget aktiv rolle i rapportens afsluttende fase. Den nordiske ekspertgruppe bestod ud over seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk af forsker Tarja Heino, Stakes, Finland; afdelingsleder Gudjon Bjarnason, Barnaverndarstofa, Island; forsker emeritus Turid Vogt Grinde, NOVA, Norge, samt afdelingsdirektør Suzanne Julin, Socialstyrelsen, Stockholm. Herudover har der som et led i Socialforskningsinstituttets sædvanlige kvalitetssikring været nedsat en dansk følgegruppe til undersøgelsen. Den nordiske ekspertgruppe og den danske følgegruppe har hver især ydet et betydningsfuldt input til rapporten. Begge grupper takkes for deres store indsats. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, cand.scient.pol. Anne-Dorthe Hestbæk. Stud.jur. Susanne Beck Petersen har været student på undersøgelsen. Socialrådgiver, fil.dr. Tine Egelund, Socialstyrelsen i Stockholm, har læst manuskriptet og givet nyttige kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Nordisk Ministerråd og Socialministeriet i Danmark. København, december 1998 Jørgen Søndergaard 3

4

5 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver Introduktion Sammenfatning af undersøgelsens resultater Rapportens opbygning På tværs af de nordiske sprog Kapitel 2 Tvangsanbringelser i Norden en indledning Baggrunden for en komparativ undersøgelse Problemstilling Metodeovervejelser: At sammenligne på tværs af lande At måle anbringelser Den nordiske ekspertgruppe Kapitel 3 Danmark Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser uden samtykke Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver Kapitel 4 Finland Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Brådskande omhändertagande Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse

6 4.9. Klageregler Perspektiver Kapitel 5 Island Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver Kapitel 6 Norge Organisering af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Midlertidige/foreløbige vedtak Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver Kapitel 7 Sverige Organiseringen af børneværnet Udviklingen på anbringelsesområdet i tal Udviklingen i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Omedelbar omhändertagande Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klageregler Perspektiver

7 Kapitel 8 På tværs af de nordiske lande Tvangsanbringelsesbegrebet Anbringelsesområdet i tal Anbringelsessteder Kompetence til at træffe afgørelse i tvangssager Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser Retssikkerhed for forældre m.fl Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Klagemuligheder Ligheder og forskelle English Summary Bilag 1. Ordliste, dansk-norsk-svensk Bilag 2. Anbringelsesområdet i tal Bilag 3. Oversigt over lovgivning på anbringelsesområdet Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

8

9 Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver Dette kapitel indledes med en kort introduktion til rapportens problemstilling. Derefter følger en sammenfatning af undersøgelsens resultater samt en diskussion af, hvilke perspektiver resultaterne åbner op for. Afslutningsvis beskrives rapportens opbygning Introduktion Formålet med undersøgelsen er at foretage en sammenlignende beskrivelse af de nordiske landes lovgivning på tvangsanbringelsesområdet med udgangspunkt i Danmark. En af årsagerne, til at det er interessant at foretage denne sammenligning, er, at lovgivningen omkring anbringelser har været genstand for store ændringer i samtlige 5 nordiske lande i de seneste 10 år. Dette har ikke været beskrevet samlet, og der har således manglet et fundament for at sammenligne landene. Rapporten rummer derfor en redegørelse for de bestemmelser, der i hvert af de nordiske lande regulerer tvangsanbringelsesområdet retligt. Det gælder fx, hvem der har kompetence til at træffe afgørelse i tvangsanbringelsessager, kriterier for at gribe ind med tvang, retssikkerheden for de private parter, børns retsbeskyttelse, klageregler m.v. For at øge nytteværdien af rapporten samt perspektivere landenes lovgivning vil der for hvert land også blive redegjort for anbringelsesområdet i tal. Hvor mange børn og unge anbringes årligt uden for hjemmet? Hvor stor en andel af disse anbringelser sker med tvang? Hvor mange foreløbige anbringelser finder sted? 9

10 Hvordan er aldersfordelingen på de anbragte? Hvilke anbringelsessteder benytter landene m.v.? 1.2. Sammenfatning af undersøgelsens resultater En sammenfatning af en rapport som denne, hvor hovedparten består i beskrivelse af 5 lande, kunne nemt ende op i lutter gentagelser, hvis hvert kapitel skulle indgå i sammenfatningen. Jeg vil i stedet koncentrere sammenfatningen om de centrale forskelle og ligheder mellem landene, som undersøgelsen har afdækket, samt de diskussioner som dette giver anledning til, og endelig de perspektiver det rejser. For en mere dybtgående redegørelse henvises der til de mange tabeller og figurer i kap. 8, hvor landene sammenlignes (samt bilag 2 og 3 bagest i rapporten, som giver en samlet oversigt over anbringelsesområdet i tal samt anbringelseslovgivningen). Mange ligheder i lovgivning og praksis Ser man overordnet på de 5 landes anbringelseslovgivning, er den første refleksion, at landene på mange områder ligner hinanden meget. I den forstand kan man sige, at lovgivningen indikerer en fælles nordisk model: I alle landene har kommunen ansvaret for at tage initiativ til en anbringelsessag (ärinde), og forberedelsen af sagen sker på kommunalt niveau. Der er relativt ens kriterier for, i hvilke situationer det offentlige kan/bør gribe ind med tvang. Der stilles særlige krav til sagsbehandlingen i disse sager, fx om udarbejdelse af planer for anbringelsen, hvor planens indhold er fastlagt ved lov. Kompetencen til at træffe afgørelse om en tvangsanbringelse kan ikke delegeres fra de uafhængige forvaltningsmyndigheder eller forvaltningsdomstole til forvaltningen. Der er knyttet særlige retssikkerhedsmæssige (rättsskyddsmässiga) procedurer til en tvangsanbringelse. Det er fx retten til at 10

11 udtale sig over for det organ, der kan træffe afgørelse om at tvangsanbringe. Der er i alle lande en mulighed for at klage over en sådan afgørelse til en uafhængig klageinstans. Det er muligt at iværksætte en foreløbig anbringelse (brådskande/omedelbar omhändertagande/omsorgsovertakelse), såfremt fjernelsen af barnet fra hjemmet ikke kan afvente den sædvanlige procedure knyttet til en tvangsanbringelse. Landene har i 1990'erne ratificeret FN s Børnekonvention, hvilket afspejles bl.a. i retssikkerhedsbestemmelserne for børn. Også i landenes praksis ses grundlæggende ligheder. I alle 5 lande er familiepleje (familievård/fosterhjem) den mest benyttede form for anbringelsessted og døgninstitutioner (anstalter/barnevernsinstitusjoner) den næst mest benyttede form (se tabel 8.3). Der er dog store forskelle på den relative vægtning af disse to typer anbringelsessteder. Danmark har den største andel børn og unge anbragt på andre anbringelsessteder end familiepleje og døgninstitution. På trods af disse forskelle ses en række fælles udviklingstendenser, som også præger udviklingen på centraleuropæisk plan (Hellinckx & Colton, 1993). Det er: styrkelse af familieplejens antalsmæssige forspring over for døgninstitutioner, metodisk og organisatorisk udvikling af anbringelsesstederne, mere fleksible indskrivningsmuligheder for det enkelte barn, relativt flere anbringelsespladser i privat regi og færre pladser i offentligt regi. Også vigtige forskelle Der er dog også nogle afgørende forskelle mellem landene. Den vigtigste er forskellen i, hvordan tvangsanbringelsesbegrebet defineres i lovgivningen (udførligt specificeret i kap. 8). 11

12 Danmark, Finland og Island har tre, Sverige to typer placeringer uden for hjemmet (jf. også figur 8.1), hvilket i princippet giver en adskillelse af frivillighed og tvang: 1) Placering uden for hjemmet som frivillig støtteforanstaltning, uden at der er tale om anbringelse, uden indgreb i det grundlæggende forældreansvar, og hvor forældrene til hver en tid kan begære barnet hjemgivet (gælder ikke Sverige). Frivillig anbringelse uden for hjemmet med dertil knyttede procedurekrav, fx om udarbejdelse af plan for anbringelsesforløbet. Forældrene kan til hver en tid begære barnet hjemgivet. Tvangsanbringelse uden for hjemmet med dertil knyttede retsvirkninger og procedurekrav bl.a. om, at afgørelsen skal træffes af en myndighed, der er uafhængig af forvaltningen, og at afgørelsen kan ankes. Forældrene kan ikke få barnet hjem, som de ønsker det, og der kan træffes beslutning om at begrænse samværet (umgänge) mellem forældre og barn. Også i Norge kan børn og unge placeres uden for hjemmet som støttetiltag ( 4-4, femte led-placeringer ). Til forskel fra de øvrige 4 lande har Norge imidlertid ikke hjemmel til at iværksætte, hvad der i de andre lande defineres som frivillige anbringelser. Barnevernlovens 4-12 giver hjemmel til at overtage omsorgen for et barn i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet. Hvis forældrene og den unge på 15 år og derover er enige heri, kan beslutningen om omsorgsovertagelse træffes ved forenklet behandling i fylkesnævnet, hvor parterne ikke er repræsenteret og ikke møder med vidner. Hvis de private parter ikke er enige heri, træffes afgørelsen om omsorgsovertagelse ved fuld fylkesnævnsbehandling. Man må imidlertid være opmærksom på, at omsorgsovertagelse i Norge altid må betragtes som et tvangsindgreb, uanset at forældrene og den unge har givet samtykke til forenklet fylkesnævnsbehandling. Der gøres indgreb i forældreansvaret, retten 1) Det betyder dog ikke, at grænsen mellem frivillighed og tvang er fuldstændig entydig i disse lande. Man taler i samtlige lande om problemet med gråzone-områder, hvor der kan være tale om frivillig tvang. 12

13 til samvær mellem børn og forældre kan begrænses, og forældrene kan ikke kræve deres barn hjemgivet. Disse forskelle betyder, at det er vanskeligt at sammenligne omfanget af tvangsanbringelser uden at tage en række forbehold. På et mere konkret plan er der naturligvis også en række forskelle i lovgivningen og de procedurer, der er affødt heraf: Kompetencen til at træffe afgørelse i tvangsanbringelsessager er ikke placeret i samme organ og regi (jf. figur 8.2). I Finland og Sverige skal beslutningen om tvangsanbringelse godkendes i länsretten, som er en regional forvaltningsdomstol. I Danmark og Island ligger kompetencen i kommunale forvaltningsmyndigheders regi (børn og unge-udvalg/barnskyddsnämnd), i Norge hos en statslig forvaltningsmyndighed (fylkesnemnd). Undersøgelsen giver dog ikke belæg for at udtale sig om, i hvilken udstrækning disse forvaltningsdomstole og forvaltningsmyndigheder i praksis fungerer forskelligt, og hvilke konsekvenser det måtte have fx for de berørte børn og deres forældre. Danmark og Norge har krav om børnesagkyndig repræsentation i det besluttende organ, dette skal tilstræbes i Island. I Finland og Sverige er der ikke krav om børnesagkyndige. Danmark og Island har bestemte kriterier om anbringelse med samtykke og andre kriterier om anbringelse uden samtykke.i Finland og Sverige er kriterierne for at anbringe (omhändertagande) med og uden samtykke generelle. Det er frivillig anbringelse, når de private parter samtykker og tvangsanbringelse, når parterne ikke samtykker. For Norges vedkommende indebærer anbringelse uden for hjemmet i forbindelse med omsorgsovertagelse altid et element af tvang, uanset om forældrene accepterer forenklet behandling i fylkesnævnet og dermed omsorgsovertagelse. Børn og unges rettigheder i en tvangsanbringelsessag (fx retten til at blive hørt, at udtale sig for det besluttende organ, at anke sagen (besväre) etc.) er ikke helt ens. En af forskellene ved- 13

14 rører børns og unges partsrettigheder. Svenske børn og unge er altid part i en tvangsanbringelsessag uanset alder. Norske børn og unge er (uanset alder) altid part i en tvangsanbringelsessag på grund af adfærdsproblemer (og ellers når de fylder 15 år). Danske og finske 15-årige og derover er part i deres egen sag med deraf følgende rettigheder. I Finland har også børn fyldt 12 år selvstændig klageret, og både i Danmark og Finland har 12-årige og derover ret til at udtale sig i sagen. I Island skal man være myndig (fyldt 18 år) for at have partsrettigheder, men 12-årige og derover har ret til at udtale sig over for barnskyddsnævnet. Muligheden for at gribe ind over for forældrene varierer noget. I Island giver barnavernsloven hjemmel til at fjerne en voksen fra hjemmet samt til at straffe voksne, der begår overgreb mod børn. I Norge giver barnevernloven hjemmel til at fratage forældremyndigheden samt til tvangsadoption. I den forstand er disse indgreb mere fremme i børneværnets tiltag end i Danmark, hvor de ikke har hjemmel i anbringelseslovgivningen. Da afgørelsen om at anbringe uden samtykke træffes i forskelligt regi, er der tilsvarende forskelle i klageinstanserne. I Danmark og Island er 1. klageinstans en landsdækkende forvaltningsmyndighed (Den Sociale Ankestyrelse/Barnskyddsrådet), mens det i Sverige er kammarrätten, en forvaltningsdomstol, som der findes 4 af i Sverige. I Finland klager man enten til det kommunale socialnævn eller til länsrätten (en regional forvaltningsdomstol), alt efter hvilken procedure der er gået forud. I Norge klages i 1. instans til en lokal domstol (by/ herredsretten) (se figur 8.6). Sammensætningen af klageinstansen varierer. I Finland er der krav om børnesagkyndig repræsentation, hvilket ikke er tilfældet i Island, Norge og Sverige. Danmark har en praksis med deltagelse af en børnesagkyndig rådgiver i ankemødet. Hvad angår retten til at klage over en afgørelse om tvangsanbringelse, har de kommunale socialnævn i Finland og Sverige selv mulighed for at klage over en afgørelse i länsrätten, hvis den går socialnævnet imod. Ud over de biologiske forældre 14

15 samt indehaverne af forældremyndigheden nævner finsk samt islandsk lov også plejefamilien eller andre, der har haft den daglige omsorg for barnet umiddelbart før tvangsanbringelsen, som klageberettigede parter i en sag om anbringelse uden samtykke (se figur 8.7). Selv om der ovenfor gives eksempler på en række forskelle i landenes lovgivning, efterlader lighederne stadig et vægtigt indtryk, når man betragter landene overordnet. Denne konstatering bliver interessant, når man samtidig kan konstatere, at der er store forskelle i landenes praksis: Danmark har en næsten dobbelt så stor andel af de 0-17-årige anbragt uden for hjemmet, som de øvrige lande (ca. 9 af alle 0-17-årige er anbragt uden for hjemmet mod de øvrige landes 5-6 ; se også tabel 8.1 samt bilag 2). Til gengæld og måske som en konsekvens af ovenstående udgør andelen af alle anbringelser med tvang en relativt lille del af samtlige anbringelser i Danmark (ca. 10 pct.). I Finland og Norge, hvis lovgivning som nævnt adskiller sig fra de øvrige lande på netop dette punkt, er samtlige anbragte (jf. BSL 16 og 17, stk. 2/BL 4-12) at betragte som anbragt med en eller anden grad af tvang. I Sverige udgør de tvangsanbragte knap 1/3 af alle anbragte 0-17-årige ved årets udgang. Danmark har på årsbasis endog meget få børn og unge (39), der placeres uden for hjemmet efter bestemmelserne om foreløbig anbringelse. I Finland og Norge er der et noget større antal foreløbige anbringelser (mere end 600 sager i hele 1996), mens der i Sverige er ca foreløbigt anbragte (omedelbart omhändertagna) årligt. Hvad angår brugen af forskellige typer anbringelsessteder, ligner Danmark og Finland hinanden med ca. 45 pct. familieplejeanbragte, ca. 30 pct. døgninstitutionsanbragte og resten anbragt på andre typer anbringelsessteder ved udgangen af I den anden ende af spektret ligner Norge og Sverige hinanden med relativt mange familieplejeanbragte (

16 pct.), 8-23 pct. på døgninstitutioner og en relativt lille andel på andre typer af anbringelsessteder. Sverige adskiller sig fra de øvrige lande ved dels at have et ret stort antal sikrede (sluten) døgninstitutionspladser. Ved udgangen af 1996 opholdt ca. 10 pct. af alle tvangsanbragte sig på sikrede afdelinger. Desuden kan man i Sverige placere tvangsanbragte i eget hjem som et led i udslusningsprocessen. Forskelle og ligheder i en nordisk model Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt der kan identificeres en nordisk anbringelsesmodel, kan man konkludere, at lovgivningen overordnet bærer præg af de samme grundlæggende ideer og principper med Norge som undtagelse. Lovenes anvendelse og fortolkning resulterer dog i en række forskelle i praksis, som ikke kan forstås ud fra lovgivningen alene. Hvorfor er der disse forskelle i anbringelsespraksis, når lovgivningen i store træk rummer de samme krav til et godt børneliv og de samme kriterier for, hvornår man skal gribe ind med en tvangsanbringelse? Der findes ikke nogen enkel forklaring herpå, men der er en række elementer, der hver især vil kunne bidrage til forståelsen af praksisforskellene. Som det er blevet påpeget af andre (jf. kap. 8), må man drage landenes kultur og traditioner på anbringelsesområdet ind i billedet. Danmark har på et tidligt tidspunkt, på linie med de øvrige lande i Mellem- og Sydeuropa, haft en stærk institutionskultur, og har også i dag et stort og varieret udbud af døgninstitutioner. Det er nærliggende at antage, at et større udbud af døgnanbringelsespladser i Norge og Sverige til især unge ville kunne medføre en stigning i såvel antallet som andelen af anbragte unge, da der aktuelt er mangel på adækvate døgninstitutionstilbud. 2) Danmark har i nordisk sammenhæng haft ry for at have en høj omsætning af anbragte børn og unge over året målt i forhold til 2) I Danmark udgør de årige anbragte således 40 pct. af alle anbragte i alderen 0-17 år. I Norge udgør de 28 pct., i Sverige 33 pct. 16

17 antal anbragte pr. 31. december. Et højt omsætningstal vidner om mange korte anbringelsesforløb. Finland og især Sverige har langt flere foreløbige anbringelser. Man kan have den hypotese, at en række af de forløb, der i Danmark bliver til korterevarende anbringelsesforløb efter de almindelige anbringelsesparagraffer, i Finland og Sverige registreres som foreløbige anbringelser. Som nævnt i kap. 8 må mange andre faktorer antages at spille ind på anbringelsesområdet. Det kan fx være de overordnede socialpolitiske traditioner og ideologier, børneværnets opbygning og finansieringsstruktur, professionskulturer blandt de ansatte inden for børneværnet, uddannelses- og kvalifikationsstruktur, familiestruktur og -ideologi, opfattelsen af ansvarsfordelingen mellem stat og familie, demografiske forhold samt levekår og problemtyngde i de enkelte kommuner. Perspektiver Betragter man anbringelsesområdet og de faktorer, der påvirker det, står anbringelseslovgivningen i centrum som en basal ramme for det offentliges praksis på anbringelsesområdet. Praksis har i- midlertid også en vis feed-back effekt på lovgivningen, der kan justeres, fx når det viser sig, at loven ikke fungerer optimalt. Uden for denne relation mellem lovgivning og praksis findes en række faktorer, der kan influere på anbringelsesområdet. Vi har imidlertid ikke systematisk viden om, hvordan samspillet er mellem lovgivning og praksis på den ene side, og de øvrige faktorer på den anden side, og hvilke faktorer der fx virker mere ind på relationen imellem lovgivning og praksis end andre. 3) Skal man gøre sig nogen forhåbning om at forstå de konstaterede praksisforskelle vil det være nødvendigt med mere dybtgående, komparative studier i de enkelte lande. Følgende problemstillinger kunne da være interessante at undersøge: 3) Sygekassernes Helsefond i Danmark har imidlertid bevilget et beløb til fortsættelse af projektet om tvangsanbringelser i Norden, hvor disse problemstillinger vil blive taget op. 17

18 Hvad der skal til, for at en sag bliver til en sag i det enkelte land? Hvor ligger tærsklen for, hvornår kommunerne griber ind med en tvangsanbringelse set i lyset af, at de formelle indgrebskriterier er relativt ens? Er der forskel på indsatsen over for forældrene under anbringelsen, som kan spille ind på, om barnet hjemgives eller ej? Hvilke værdisæt dominerer på anbringelsesområdet, fx værdier om barnets bedste, om permanente anbringelser, om betydningen af kontakten med de biologiske forældre etc.? Er der forskel i den indsats, der ydes over for barnet og familien, efter at anbringelsen er ophørt (eftervård)? Skal vi skaffe os sammenlignelig viden, ville det være af stor betydning at lave en prospektiv, longitudinel undersøgelse. Samtidig trænger vi også til flere evalueringer og effektundersøgelser, da der ikke findes noget samlet overblik over effekten af at placere børn uden for hjemmet under forskellige former og med forskellige indsatser, eller effekten af at benytte tvang frem for frivillige indsatser. En af de senere undersøgelser på området er Nygaard Christoffersens (1993) efterundersøgelse af tidligere anbragte som 25-årige. Sammenlignet med en repræsentativ kontrolgruppe af 25-årige og med 25-årige, som er børn af forældre på langvarig kontanthjælp, står de tidligere anbragte som unge voksne i en betydelig mere udsat position. De får sjældnere en erhvervsuddannelse, er oftere arbejdsløse, de mangler i større udstrækning selvtillid, føler sig oftere afvist af andre, og de har langt hyppigere haft selvmordsovervejelser eller selvmordsforsøg (sammenlignet med både risikogrupper og kontrolgrupper). En anden undersøgelse er Vinnerljungs (1996) registerundersøgelse af svenske søskende, hvor mindst et barn er vokset op i en langvarig familieplejeanbringelse, mens mindst én anden søskende er forblevet i hjemmet under opvæksten. Undersøgelsen viser overraskende, at der ikke er de store forskelle i disse børns liv som voksne, når de betragtes på gruppeniveau. (Vi ved dog ikke, om disse søskende oplever deres liv forskelligt). Resultaterne er provokeren- 18

19 de, fordi de tvinger os til at genoverveje, hvornår det er bedst for et barn at blive fjernet fra hjemmet, og hvornår det tilsyneladende er lige så godt for barnet at blive i hjemmet Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at der i kap. 2 redegøres mere udførligt for problemstillingen samt baggrunden for at undersøge udviklingen på tvangsanbringelsesområdet. Kap. 2 rummer også en diskussion af de metodemæssige muligheder og begrænsninger ved komparative undersøgelser på tvangsanbringelsesområdet. Herefter følger i kap. 3-7 beskrivelser af de 5 nordiske lande i alfabetisk rækkefølge og bygget over samme skabelon: En redegørelse for udviklingen på anbringelsesområdet i tal Den historiske udvikling i lovgivningen Ansvar og kompetence på børneområdet Kriterier for at anbringe uden for hjemmet Foreløbige anbringelser Retssikkerhed for forældrene m.fl. Børns retssikkerhed og retsbeskyttelse Reglerne for at klage over en tvangsanbringelse Perspektiver I kap. 8 sammenlignes der på tværs af landene med henblik på at fremhæve forskelle og ligheder på udvalgte områder. Bag i rapporten findes bilag 1-3, som rummer en lille dansk-norsk-svensk ordliste, et skema over anbringelsesområdet i tal i alle 5 lande, samt et skema over lovgivningen på anbringelsesområdet på udvalgte områder i alle 5 lande. 19

20 Formålet med skemaerne er, at den interesserede læser på en nem og overskuelig måde kan orientere sig om et bestemt tema på tværs af de 5 lande. Allerbagest findes et English Summary På tværs af de nordiske sprog Det kan ikke undgås, at der bliver nogle sproglige skævheder i en rapport som denne, der er udarbejdet af en forsker med dansk som modersmål. Rapporten er hovedsageligt skrevet på dansk, men der er i kap. 4-7 om Finland, Island, Norge og Sverige citater fra de nationale lovgivninger på originalsprogene (islandsk og finsk lov dog i oversættelse til henholdsvis engelsk og svensk). Desuden vil der ved udvalgte gloser være en oversættelse i parentes, fx i tilfælde hvor det danske begreb måtte forekomme svært forståeligt for andre end danskere, eller hvor omvendt begreber på svensk eller norsk må forekomme uforståelige for danskere. Bagest i rapporten forefindes som nævnt en mindre ordliste over udvalgte danske, norske og svenske gloser (bilag 1). Jeg tilstræber konsekvent at nævne landene i alfabetisk rækkefølge ved sammenligninger. Det vil sige, at Danmark som regel nævnes først, mens Sverige til stadighed må lide under at blive nævnt til sidst. Endelig skal det nævnes, at jeg allerede under litteratursøgningen i projektets indledende fase måtte konstatere, at omfanget af litteratur om Finland og Island på fx svensk eller engelsk ikke er særlig stort. Litteraturhenvisningerne til disse to lande er derfor mindre omfattende end til de øvrige lande. 20

21 Kapitel 2 Tvangsanbringelser i Norden - en indledning I dette kapitel redegøres der for baggrunden for den foreliggende undersøgelse samt undersøgelsens problemstilling. Dernæst beskrives kort de metodemæssige muligheder og begrænsninger forbundet med at foretage en komparativ undersøgelse. Herunder redegøres der dels for problemet med at sammenligne statistisk materiale på tværs af lande, dels for hvilke mål, der benyttes i rapporten. Endelig er der en beskrivelse af arbejdet i den nordiske ekspertgruppe, der har været knyttet til undersøgelsen Baggrunden for en komparativ undersøgelse Denne undersøgelse er blevet til på foranledning af Den Sociale Ankestyrelse i Danmark. Ankestyrelsen, som er første klageinstans (besvärsinstans) for tvangsanbringelser, indgår i Nordisk Generaldirektørkollegium. På årsmødet i 1996 besluttede man, at Danmark skulle iværksætte en komparativ undersøgelse af lovgivningen omkring tvangsanbringelser i de nordiske lande. Den foreliggende rapport er resultatet heraf. På mange områder er der tradition for, at de nordiske lande sammenligner sig med hinanden. Vi ved imidlertid af erfaring, at der på trods af det nordiske fællesskab også er en række forskelle mellem landene såvel i struktur som i kultur. På anbringelsesområdet har ikke mindst Turid Grinde dokumenteret dette gennem Nordisk Råds projekt i 1980'erne "Samfunnets respektive familiens ansvar for barna" (Grinde, 1989, 1993). På vej mod årtusindeskiftet må man konstatere, at der er sket en markant udvikling på børneområdet i Norden i de seneste 10 år. I samtlige lande er lovgivningen ændret mere eller mindre gennemgribende siden den forrige nordiske undersøgelse. En række lande står aktuelt atter over for nye lovgivningstiltag. Anbringelsesområdet er således ikke 21

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 13. oktober 2003 Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 1. Baggrund At kunne klage når ens rettigheder bliver krænket er en menneskeret også når menneskene er børn. Mangel

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand.jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering.

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Byrådet Orientering Forældrebetaling for anbragte børn og unge Nærværende orientering er udarbejdet på grund af den store opmærksomhed der i den seneste tid har været

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

Læs mere