NOTAT. om Bakkegårdens sikrede afsnit. En beskrivelse af virksomheden, dens mennesker, dens liv samt dens opgaver og arbejdsmetoder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. om Bakkegårdens sikrede afsnit. En beskrivelse af virksomheden, dens mennesker, dens liv samt dens opgaver og arbejdsmetoder."

Transkript

1 NOTAT om Bakkegårdens sikrede afsnit En beskrivelse af virksomheden, dens mennesker, dens liv samt dens opgaver og arbejdsmetoder Bakkegården Sikret døgninstitution for unge Nykøbing Sjælland December 2004

2 Indholdsoversigt 1 Indledning Bakkegården Forhistorie De fysiske rammer Årsager til anbringelse... 5 Det retlige grundlag... 5 Den faktiske situation Visitation Magtanvendelsesbekendtgørelsen Basispersonalet Dagliglivet på Bakkegården Døgnrytmen... 8 Dag og aften... 8 Natten Værksteder Skole En skole er en skole Institutionelle rammer Fagligt indhold Personlig dannelse Skolens hverdag Aktiviteter i fritiden Fysisk træning i motionsrum Læder- og sølvarbejde Boldspil Klatretårn Inspiration i fritiden Kriser og konflikter Personalets (socialpædagogiske) rolle Stabilisering Opdragelse til voksenliv Tolkning Forældresamarbejde Integration Skadevirkninger ved frihedsberøvelse Kan indespærring udgøre et rum for positiv udvikling? Om pædagogisk metode Dialogen Sproget Samtalen Kropssprog

3 Tavshed Rammer, regler og rollemodeller Specialfaglige opgaver Sundhedstjek Praktiserende læge Lægevagten Tandlæge Andre specialister Psykologisk bistand Udredning Understøttende samtaler og krisehjælp Diagnosticering Psykiatrisk bistand Misbrug Euforiserende stoffer på en afdeling Bistand til unge med misbrug Religiøs bistand De unges rettigheder Almene rettigheder Menneskerettigheder Rettigheder efter forvaltningsloven Klagevejledning Retten til kontakt til verden uden for institutionen Brevveksling...27 Telefonisk kontakt Besøg Udgang Administrative personaleopgaver Sagsbehandling Den skriftlige del af arbejdet på en sikret afdeling Overførsler til arresthus eller til anden sikret institution Sikkerhed Om anbragte piger Særlige opgaver i relation til de enkelte anbringelseskriterier Varetægtssurrogat Rettens krav Besøgs- og brevkontrol Koordination herunder forberedelse til dom Overgangsfaser Fængselsafsoning Ungdomssanktion Administrative anbringelser Efterskrift

4 1 Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af de sikrede afsnit på Bakkegården. 1 De sikrede afsnit modtager unge, som skal frihedsberøves. De fleste anbringes i surrogat for varetægtsfængsel - i reglen med alvorlige sigtelser for bl.a. vold, røveri, voldtægt og drab. Andre anbringes som led i fuldbyrdelse af ungdomssanktion eller fængselsstraf, medens et mindre antal anbringes med henblik på pædagogisk og psykologisk observation og udredning, typisk i tilfælde, hvor deres liv har været præget af mangesidige og meget alvorlige problemer, som har gjort det umuligt for dem at fungere rimeligt i en almindelig tilværelse. Inden beslutningen om at frihedsberøve disse unge er der gjort forsøg med mindre indgribende foranstaltninger, men uden tilfredsstillende resultat. Vi håber, at notatet kan være med til at formidle et kendskab til Bakkegårdens virksomhed. Denne virksomhed er reguleret af love og bekendtgørelser, men baserer sig også på tolkninger af de værdier og rammer, som Socialministeriet har formuleret. Vi har taget udgangspunkt i en definition af institutionens opgaver og en beskrivelse af, hvordan vi søger at løse disse opgaver. Socialministeriet lægger i "Værdier i socialpolitikken" vægt på selvbestemmelse, værdighed, retfærdighed, social tryghed, social integration og social bæredygtighed. Bakkegården føler sig forpligtet på dette sæt af værdier. Centralt står institutionens unge. Alle er de teenagere, selvstændige individer og vidt forskellige; men i frihedsberøvelsen er de fælles om usikkerheden, marginaliseringen og smerten. 2 Bakkegården 2.1 Forhistorie I efteråret 2000 blev Bakkegården etableret som følge af en politisk beslutning om at styrke indsatsen over for de mest utilpassede unge. I løbet af ganske få måneder lykkedes det at indrette bygninger og ansætte medarbejdere, således at det blev muligt at åbne den første sikrede afdeling på Bakkegården i januar Få måneder efter åbnede den næste afdeling og i september 2001 etableredes den tredje afdeling, samtidig med at alle tre afdelinger blev samlet i samme bygningskompleks. Den sidste sikrede afdeling åbnede i foråret De fysiske rammer Bakkegårdens sikrede del er indrettet i bygninger, som hørte til Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj. og som tidligere bl.a. havde huset den gamle "Sikring". 1 Enkelte rettelser og tilføjelser er foretaget juni 2005 og januar

5 Lige fra Bakkegårdens start blev betydningen af de fysiske rammer vægtet højt. Beliggenheden i det store og smukke, gamle bygningskompleks i skoven ved fjorden er unik. Indretningen af Bakkegården kom til at matche denne placering via en gennemgribende renovering, som blev båret af hensyn til kvalitet, både i den håndværksmæssige udførelse og i det æstetiske helhedsbillede. Vedligeholdelsen af de fysiske rammer vægtes højt på Bakkegården. Vi kan ikke påregne, at de unge prioriterer hensynet til de fysiske omgivelser særlig højt, men vi er forpligtede til at forsøge at opdrage de unge til at tage hensyn til omgivelserne. Det er vigtigt, at reparationer foretages hurtigt og at rengøringsstandarden er af høj kvalitet. Denne daglige opgave påhviler ikke blot institutionens få specialister på området eller tilkaldte håndværkere udefra, men i høj grad også basispersonalet. 2.3 Årsager til anbringelse Det retlige grundlag Unge kan tvinges til ophold på en sikret afdeling eller de kan tilbydes ophold som erstatning for ophold i arresthus eller fængsel. Anbringelse af en ung på lukket institution kan ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen 2 finde sted, hvis 1. dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, eller 2. det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller 3. det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling, eller 4. opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens 765, eller 5. opholdet er led i afsoning, jf. 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt eller 6. opholdet er led i en idømt ungdomssanktion, jf. straffelovens 74 a. Desuden kan ophold i sikret afdeling for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold her i landet finde sted på baggrund af politiets afgørelse om frihedsberøvelse efter udlændingeloven. Anbringelseskriteriet vil betyde forskellige betingelser på essentielle områder for den unge under opholdet. Dette gælder bl.a. længstetid for ophold, klagemuligheder, mulighed for udgang, besøg, etc. 2 Socialministeriets bekendtgørelse nr af om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 5

6 Den faktiske situation Følgende sammensætning af unge sås på en tilfældig afdeling på en tilfældig dato i december 2004: - En var i gang med at afsone en fængselsdom på otte år. - En var idømt ungdomssanktion ved første instans og havde anket dommen. - En havde siddet i varetægtssurrogat siden ultimo juli 2004 og ventede dom i første instans i februar En havde netop modtaget en dom til ungdomssanktion efter fire måneders varetægtssurrogat på afdelingen og afventede nu overførsel til et opholdssted i åbent regi. - Den femte unge var lige ankommet til afdelingen fra retten. Han var fængslet i surrogat i fjorten dage. De unge opholder sig på samme sikrede afdeling og er alle frihedsberøvede, men på vidt forskellige betingelser. 2.4 Visitation Bakkegårdens sikrede afsnit består af fire afdelinger med plads til i alt nitten unge. Som udgangspunkt er de unge i alderen fra femten til atten år, men det sker ikke sjældent, at en ung fortsætter opholdet ud over sit attende år, mens han afventer udfaldet af sin sag. Bakkegården modtager også unge under femten år. Når en ung er visiteret til Bakkegården, søges han anbragt på den afdeling, som efter vor vurdering har de bedste betingelser for at sikre ham et godt ophold. Der lægges særlig vægt på, om den nye unge har mulighed for at indgå i den gruppe af unge, som allerede er på afdelingen. Der tages også hensyn til anbringelsesgrund. Kommer det fx ud blandt afdelingens unge, at en nyankommen er sigtet for voldtægt, kan det give ham ubehagelige problemer. Personalet er altid meget omhyggelig med at iagttage tavshedspligten, men de unge kan få oplysninger på helt legal vis udefra. Ved placeringen tages der også hensyn til alder, sprog, køn, psykisk tilstand, etc. Unge, som er sigtet i samme sag, må typisk ikke sidde på samme afdeling, ligesom de heller ikke må komme i kontakt med hinanden på værksteder mv. Det kan være kompliceret at sikre denne totale adskillelse, som kan være vigtig af hensyn til efterforskningen. 2.5 Magtanvendelsesbekendtgørelsen Frihedsberøvelse i form af indespærring er det danske samfunds alvorligste indgreb over for en borger og man anvender dette indgreb i stigende grad overfor unge. Magtanvendelsesbekendtgørelsen er grundlaget for arbejdet på en sikret døgninstitution, uanset kriteriet for anbringelsen. 6

7 Bekendtgørelsen forbyder nedværdigende, ydmygende eller hånende behandling samt fysisk afstraffelse. Bekendtgørelsen tillader kun fysisk magtanvendelse i bestemte situationer. Den indeholder regler om tilsyn, klageadgang, sanktioner og fordeling af udgifter. Magtanvendelsesbekendtgørelsen siger ikke meget om det konkrete indhold af de unges ophold, mens de sidder i fangenskab på en sikret afdeling. I bekendtgørelsens 1 står der, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Hvorledes omsorg og socialpædagogisk bistand skal udmøntes på en sikret afdeling, bestemmes imidlertid i meget høj grad af den myndighed, som driver institutionen og institutionen selv. Køber vi en vaskeklud til en tier, er den mærket med anvisning om vasketemperatur og vaskemetode. Der er oplyst om, hvilket materiale den er lavet af, ligesom den også kan være mærket om produktionsforhold og produktionssted. Socialpædagogisk behandling og omsorg kan ikke tilsvarende beskrives på en lap stof på to gange tre centimeter. Bakkegården har udarbejdet en servicedeklaration, som kort beskriver vores virke. Dette notat er et forsøg på at uddybe servicedeklarationen i håbet om at tydeliggøre, hvordan vi praktiserer den socialpædagogiske bistand og hvad vi forstår ved omsorg. 2.6 Basispersonalet Da Bakkegården rekrutterede medarbejdere i forbindelse med etableringen af institutionen, lagde man vægt på at sammensætte en medarbejdergruppe med alsidige kvalifikationer. Dette princip har Bakkegården valgt at beholde. Medarbejdergruppen tæller således både pædagogisk faguddannede og medarbejdere, som er blevet ansat ud fra en anden baggrund; det kan være håndværk, handel, kriminalforsorg, etc., gerne kombineret med erfaring fra arbejde i sports- og fritidsklubber, eller lign. Nogle medarbejdere har efterfølgende valgt at tilmelde sig pædagogstudiets merituddannelse for at dygtiggøre sig på det teoretiske område sideløbende med deres arbejde på Bakkegården. Arbejdet på en sikret afdeling kræver evne til at kunne arbejde selvstændigt og efter gehør samtidig med, at man iagttager den fornødne loyalitet overfor kolleger i team et. Uden et velfungerende afdelingsteam er det ikke muligt at løse døgnets opgaver på afdelingen. Hvis rækken af daglige opgaver skal løses, fordrer det en meget nøje planlægning. Hver dag skal der gøres rent, føres regnskab, laves mad og købes ind. Der er udgangsledsagelse, overvågning og samtaler med de unge og deres samarbejdspartnerne udenfor institutionen. Der skal skrives døgnrapport, overlappes og udarbejdes udtalelser til brug for retten og kommunale sagsbehandlere. Uforudsete begivenheder er oftere reglen end undtagelsen og kan vælte selv den mest omhyggelige plan. Nogle opgaver må så skubbes til næste dag; mens løsningen af andre opgaver nødvendigvis må finde sted, uanset om arbejdstiden egentlig var slut. 7

8 På en sikret afdeling er det ikke altid muligt at gå hjem på det tidspunkt, som stod i ens arbejdsskema. 3 Dagliglivet på Bakkegården 3.1 Døgnrytmen Dag og aften Marginaliserede unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse gennem en længere periode, har ringe motivation for at følge en normal døgnrytme. Livet bliver i stadig højere grad levet om natten og døgnets rytme er allerede for en stor dels vedkommende vendt ved ankomsten til Bakkegården. Her tilstræbes det, at de unge vender tilbage til en dagligdag, som indebærer, at det aktive liv leves dag og aften. En individuel behandling er med til at gøre en ny dag attraktiv. Nogle bliver vækket med musik; nogle med et krus te og andre blot med et god morgen. Når den unge er kommet op, hilses altid godmorgen med et håndtryk og meget ofte med et knus (ligesom medarbejderne ved arbejdstids afslutning siger farvel til alle på samme måde). Et indbydende morgenbord afviklet i en god atmosfære er vigtigt for dagens videre forløb. Indtil frokost er de unge beskæftiget på værksted, ved tjans (huslige gøremål på afdelingen), på grønt hold (opgaver på institutionens udendørs arealer) eller i skole. Der kan være besøg til en ung af kommunal sagsbehandler, læge, psykolog, etc., ligesom politiet ofte kommer og henter en ung for at transportere ham til afhøring eller i retten. Man samles til frokosten, og igen er det vigtigt, at stemningen er god. Sund og veltillavet mad betyder meget for alle mennesker, og er man frihedsberøvet, vægtes det gode måltid ofte endnu højere. Eftermiddagen forløber som formiddagen, og inden aftensmaden er der tid til frisk luft indenfor det høje hegn, træning i afdelingens motionsrum eller til en stille stund på værelset. Efter aftensmåltidet fordrives tiden med TV, film, træning og måske massage. Der høres musik, én har måske overvåget besøg, andre laver smykker eller ting i læder og en enkelt er måske på en ledsaget udgang. Der snakkes, diskuteres og hygges. Ved sengetid skal alle være rimeligt tilfredse og helst trætte nok til at kunne sove. En god aften giver den bedste prognose for en fredelig nat: Ingen ung på Bakkegården bør gå sulten eller ked af det i seng, sagde en medarbejder engang og formulerede dermed en fornem rettesnor for institutionen. 8

9 Natten Natten er meget lang for mange af Bakkegårdens unge. Det er ikke altid, at søvnen vil indfinde sig på det ønskede tidspunkt og i stedet begynder mange tanker at tumle i de unges hoveder. Skyld, savn og frygt for fremtiden gør det umuligt at falde til ro. Indtil nu har det været muligt for en ung at liste ud til en vågen nattevagt, som har været klar til en snak over en kop cacao. Bakkegårdens nattevagter har mange praktiske opgaver, fx rengøring og bagning, men har altid prioriteret hjælp til de unge først. De fleste unge når at opleve overnatninger i låste detentions- eller arresthusceller og har der lagt grundlaget for at udvikle klaustrofobisk angst for at blive låst inde i enrum natten i gennem. En vågen nattevagt på afdelingen har mulighed for at tilbyde både samvær og nærvær i de timer, som for mange unge er døgnets værste. Ligesom en god dag og aften er det bedste fundament for en god nat, er en rolig nat den optimale start på en ny dag. 3.2 Værksteder Bakkegården har to værksteder med specialer inden for henholdsvis træ og metal. Værkstederne ledes af faguddannet personale, som forestår instruktion og oplæring af de unge. Der er som udgangspunkt altid en afdelingsassistent med på værkstederne for at sikre, at der i værkstedstimerne arbejdes med såvel en faglig som en pædagogisk tilgang. Der lægges vægt på, at de unge trænes i faste rutiner, såsom at man i forbindelse med værkstedstimer altid har sikkerhedssko på og er omklædt i arbejdstøj. Der tages individuelle hensyn til de unges alder, færdigheder og motivation. Nogle unge har anlæg for at kunne lave håndværksmæssigt arbejde; for andre er det uvant og vanskeligt at skulle håndtere et stykke værktøj. Ofte starter en ung med at fabrikere noget til sig selv, sin familie eller afdelingen og opdager, at det faktisk kan lade sig søge at lave noget selv, som er brugbart og måske endda rigtig pænt. De unge får i værkstedsarbejdet kompetencer, som gør dem bedre rustede til evt. at påbegynde et forløb på en teknisk skole på et senere tidspunkt. De instrueres om, hvor vigtigt det er at iagttage sikkerheden i forbindelse med værktøj og maskiner, ligesom de orienteres om de faglige områder, herunder den uddannelsesmæssige struktur, jobmuligheder, etc. For nogle unge er det første gang, at de oplever arbejdsglæde! Der arbejdes fortsat med at implementere værkstedsdriften bedst muligt i dagligdagen. Hvem skal på det enkelte værksted, hvornår og hvor længe er spørgsmål som til stadighed stilles med henblik på at optimere de unges udbytte. 9

10 3.3 Skole En skole er en skole Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til et gratis undervisningstilbud, som skal stå mål med grundskolens undervisning. Formålet med en skoles virksomhed er bl.a. at skabe rammer for, at eleverne kan tilegne sig grundlæggende kulturelle færdigheder. Den skal opdrage til medansvar, ligeværd, demokrati og åndsfrihed, ligesom den bør forberede til og afholde afgangsprøver. Skolen på Bakkegården har altid ovenstående for øje som det optimale mål. Institutionelle rammer Undervisningen er frivillig, men de unge søges motiveret til at deltage i undervisningen både ved den samtale, som afdelingens lærer har med alle nyankomne og igennem det daglige samvær på afdelingen. Skolen laver ugentlige aftaler med den enkelte unge om undervisningen og der etableres en aftalekultur, hvor eleverne siger aktivt JA til at gå i skole for på den måde at lære at tage ansvar for egen uddannelse. Elever, som har afsluttet deres skolegang, skal motiveres og støttes i uddannelsesønsker. Skolen skal i videst muligt omfang medvirke til, at påbegyndte uddannelsesforløb kan genoptages efter endt frihedsberøvelse. Skolens primære opgave er at undervise, men lærerne indgår i det tværfaglige samarbejde om elevens sagsforløb og fremtidsperspektiv. Skolen udarbejder skoleudtalelser til brug for retten, kommunal sagsbehandling og den unge selv. Fagligt indhold Undervisningens faglige indhold er de grundlæggende kulturelle færdigheder: læsning, skrivning, matematik og sprog, men det er også vigtigt at kunne tilbyde andre fagområder, som har elevens interesse og som måske ikke er forbundet med tidligere nederlag, lige fra fransk til religion og levnedsbeskrivelser. Personlig dannelse Skolen søger at tilbyde et sprog og dermed et begrebsapparat til tilværelsens grundproblemer: moral, magt, angst, ansvar, skyld, etc., etc. Skolens hverdag Undervisningens tilrettelægges efter den enkelte elevs individuelle behov, muligheder og ønsker. Eleven er i centrum, og der gives ham optimal opmærksomhed. Skolen ser det som centrale opgaver: 10

11 - at udvikle en god arbejdsmoral - at give metoder til at løse problemer - at øge selvtillid - at præstere intellektuelt - at afdække potentialer - at give rum for nysgerrighed - at motivere til at påbegynde/afslutte et skoleforløb og i det hele taget at sætte rammerne for, at eleverne kan lære sig noget. Skolen har optimal søgning og møder stor opbakning i de afdelingsteams, som den enkelte lærer er en fuldgyldig del af. De unge møder ofte med en turbulent og mangelfuld skolegang, men mange oplever under opholdet på Bakkegården, at de har gode muligheder for at indhente det faglige efterslæb. Det er vigtigt, at den unge mødes med et kvalificeret skole- eller uddannelsestilbud, evt. med god faglig og social støtte umiddelbart efter opholdet på Bakkegården. 3.4 Aktiviteter i fritiden Fritiden rummer tilbud om en række strukturerede aktiviteter. Fysisk træning i motionsrum Tre ud af fire afdelinger har eget motionsrum med redskaber, som anvendes til både motionsog styrketræning. Der lægges vægt på kompetent instruktion, ikke mindst med henblik på at undgå skader. De unge orienteres om det vigtige i at spise sundt og der gives en sober orientering om de mange kemiske stoffer, som måske nok kan få muskler til vokse hurtigt, men som også kan påføre de unge varige organiske skader. Læder- og sølvarbejde Alle afdelinger har medarbejdere, som kan undervise i læder- og sølvarbejde. De unge formår at koncentrere sig om at frembringe smukke ting. Boldspil Der spilles næsten altid bold på institutionens boldbaner, når de unge er ude for at få frisk luft. Denne aktivitet er også en øvelse i socialt samvær og kræver skærpet opmærksomhed fra de (altid to) medarbejdere, som er til stede ved udendørs aktiviteter. Klatretårn Bakkegården har netop fået opsat et klatretårn og det første hold medarbejdere er i gang med at blive uddannet som instruktører. Vi ser frem til denne aktivitet, som bør kunne udfordre de unges lyst til spænding, samtidig med, at den vil give god fysisk træning. 11

12 Inspiration i fritiden Sammenfattende kan siges, at kun økonomien, fantasien, medarbejdernes kvalifikationer og sikkerhedshensyn sætter grænser for valget af aktiviteter på Bakkegården. I øvrigt inspireres de unge i mødet med mennesker, som har en interesse, som de brænder for. Vi opdager ofte, at de bliver videbegærlige ved at høre om det, som engagerer andre. Så er det for så vidt lige meget, om vores begejstring er rettet mod brevduer eller maling af ikoner. 3.5 Kriser og konflikter I de forrige afsnit er den ideelle dags forløb beskrevet; men ikke alle dage er lige ideelle. Tremmerne symboliserer i sig selv en døgnlang demonstration af magt. Dertil kommer en række velbegrundede forbud, som stækker, og skal stække den unges selvbestemmelse. Den unge kan være (ikke mindst mentalt) abstinent efter stofmisbrug eller lide af hjemve. Savnet af små søskende eller den trofaste hund kan plage. Den første kærlighed bliver endnu sværere at tackle, når den ene part er frihedsberøvet. Nogle af de unge døjer med psykiske lidelser, som forværres under indespærring. Det sker ofte, at en ung ikke formår at deltage i et almindeligt samvær. Han kan blive nødt til at trække ind på sit værelse, men det sker også, at hans dårlige humør påvirker hele afdelingen. Også i fællesskabet kan der hurtigt opstå konflikter. I de fleste teenagemiljøer kan diskussioner hurtigt blive højrøstede og verbalt grove. På en sikret afdeling kan det være svært at afgøre, om en engageret diskussion er ved at udvikle sig til en alvorlig konflikt. Et godt kendskab til de enkelte unge og deres ømme punkter gør, at man er bedre rustet til at gribe ind med afledning på rette tidspunkt. Går det alligevel galt og konflikten står i lys lue, er det trods alt at foretrække, at der afreageres på døde ting, i stedet for at situationen udarter til overfald eller slagsmål de unge imellem. Det er vigtigt at kunne læse en stemning og være opmærksom på, hvordan den enkelte har det. Det er en nødvendig, professionel færdighed at kunne vende en eksplosiv situation og formidle en god stemning, undertiden med lynets hast. Lykkes det ikke, kan følgen i værste fald være voldelige konfrontationer med legemsbeskadigelse, hærværk og pacificering af unge med anvendelse af fysisk magt. Det kan blive nødvendigt at tilkalde politiet med henblik på overførsel af en eller flere af de unge til arresthus, og undertiden afstedkommer episoden en ny sigtelse mod en eller flere unge. Der vil desværre altid være risiko for, at en sikret afdeling smadres og at såvel unge som medarbejdere får læsioner i ansigt eller på krop. På Bakkegården sker det heldigvis ikke så ofte. Bakkegården har bevidst fravalgt programvirksomhed, dvs. skemalagte aktiviteter med undervisning i sociale færdigheder, jævnfør fx det canadiske "cognitive skills training". Vi har i stedet valgt at implementere konfliktbearbejdelse og adfærdskorrektion som en vigtig del af afdelin- 12

13 gens liv, således at de unge prompte møder forslagene til, hvordan de kan håndtere vanskelige situationer. Vi tager udgangspunkt i virkeligheden og ikke i fiktive cases og rollespil. Dette fordrer et højt fagligt niveau hos alle medarbejdere og vi kan ikke henvise til, at en episode kan tages op i næste uges lektioner i hensigtsmæssig opførsel. Antallet af indberetninger om magtanvendelser og akutte overførsler til andre sikrede institutioner og arresthuse kan sige noget om kvaliteten af en afdelings miljø. Men det må ikke glemmes, at en overførsel også kan være en ubetinget rigtig beslutning og ikke et udtryk for pædagogisk arbejde af ringe kvalitet. Den specialfaglige ekspertise udvikles i efterbehandlingen af konkrete konflikter ved overlapning, personalemøder og supervision gennem kollegial kritik og refleksion, ligesom den generelle faglighed på dette kerneområde til stadighed søges højnet gennem efteruddannelse. Det er i øvrigt Bakkegårdens erfaring, at efterbehandling ikke kun må fokusere på det konfliktfyldte; i analysen af det vellykkede kan uddrages mange effektive, faglige redskaber 4 Personalets (socialpædagogiske) rolle 4.1 Stabilisering Man kan vælge at betragte den første del af anbringelsen på en sikret afdeling som en form for socialpædagogisk skadestue, hvor det er vigtigt at tilbyde den unge hjælp til fysisk og psykisk stabilisering, idet han ofte ankommer efter en periode med tilspidsende turbulens og social deroute, som er kulmineret i anholdelse og fængsling, tilbageførsel fra åbent til sikret regi eller en administrativ frihedsberøvelse. Ro, renlighed og regelmæssighed venlighed, latter og et knus kan være nødvendig mental førstehjælp for en teenager i nød. For i nød er de fleste, når de ankommer til en sikret afdeling. En form for dokumentation af en vellykket stabilisering kan være, at vi som en fast praksis sammenholder oplysningerne fra indskrivningen med senere iagttagelser. 4.2 Opdragelse til voksenliv Mens den unge opholder sig på Bakkegården, overtager vi den opdragende funktion i forhold til personlig hygiejne, rengøring og kost. Dette foregår som et almindeligt led i døgnets rutine, og derudover har den unge en ugentlig dag med "tjans", hvor han sammen med en medarbejder arbejder specielt med disse opgaver. Vi taler med ham om hans personlige styring af egen økonomi og vi oplyser om skadevirkningerne ved rygning, alkohol og brug af stoffer. Mange af de unge er usikre i spørgsmål, der angår seksuallivet, og der ligger en stor opgave i nænsomt at oplyse og rådgive. 13

14 Vi forsøger at undgå en docerende eller fordømmende tilgang. De unge har ofte mødt fordømmelsen og vil møde den igen efter opholdet hos os. Det er vigtigt også her at kende den unges baggrund og fornemme, hvornår man trænger ind på hans "urørlighedszone", dvs. den dybt personlige, private sfære, hvor ingen andre uinviteret bør begive sig ind. Når opholdets afslutning nærmer sig, kan man iagttage, om en del af bestræbelserne har båret frugt. Kan han betjene en vaskemaskine? Holdt han sit værelse pænt og fik han styr på pengene? Vi ved, at han sover med vinduet på klem og at han er klar over, hvordan han kan undgå at få kønsvorter igen. Måske drager han fra os med et fast forsæt om ikke at genoptage sit tidligere hashforbrug. Og måske vil det lykkes ham at undgå at drikke så meget, at han ikke endnu engang skal vågne op til en sigtelse for vold, som han ikke kan huske, at han har begået. Tiden vil vise det. Vi glæder os, hver gang vi bliver kontaktet af en af drengene, som på godt og ondt fortæller om, hvordan det er gået efter opholdet på Bakkegården, men vi har ikke en struktur, som indeholder en form for registreret tilbagemelding. 4.3 Tolkning En sikret afdeling bliver ofte stillet over for tolkeopgaver af klassisk karakter. Vi har mange toeller "dobbelt halvsprogede" unge (og nogle få, som kun taler modersmålet, fx bulgarsk, russisk eller et afrikansk sprog). Endnu oftere møder vi forældre, som kun kan kommunikere med deres barn på urdu, arabisk eller somalisk. En anden form for tolkning kan være lige så vigtig. De fleste unge står for at skulle gennem et retssystem, som er uforståeligt for mange. Andre opholder sig på den sikrede afdeling, fordi det sociale system har skønnet, at det er afgørende nødvendigt. De, som skal hjælpe den unge (fx socialarbejdere og advokater), befinder sig langt væk og kan i de ofte sjældne møder være svære at forstå. Der ligger således også en tolkeopgave i forhold til retssystemets og de socialfaglige termer. I forhold til tolkeopgaver af sproglig art, er det vigtigt, at alle afdelingerne har medarbejdere, som besidder særlige sproglige kvalifikationer. Et princip om, at den unge ved møder med sagsbehandlere, politi, advokat, i retten, etc. tilbydes bistand fra afdelingen samt en registrering af antallet og arten af bistandsopgaver kan dokumentere indsatsens kvantitative omfang. Den kvalitative del må afspejles i en form for interviews med de unge. 14

15 En af målsætningerne kan fx være, at ingen ung forlader Bakkegården uden at vide, hvad hans dom kan indebære (hvad betyder ungdomssanktion, hvad er prøveløsladelse, hvad er en 78-anbringelse, etc.) 4.4 Forældresamarbejde De fleste forældre bekymrer sig om deres teenage-børns fremtid. Vil børnene kunne klare sig? Vil de blive glade og tilfredse voksne? Mange synes, at det er i teenage-årene, at opdragelsen kommer til eksamen. Et ophold på Bakkegården indgår kun i meget få forældres ønsker for deres børn. For nogle forældre kommer anbringelsen dog som en midlertidig lettelse i forhold til måneders frygt for, hvornår politiet stod foran døren i et trist ærinde. De fleste unge døjer med samvittighedskvaler i forhold til forældrene. De frygter deres forældres skuffelse, skam og måske bebrejdelser. Nogle unge udskyder at tale med forældrene længst muligt og beder om hjælp hos en medarbejder til at genetablere kontakten. Andre fortæller om hårdhændet fysisk revselse i barndomsårene, samtidig med, at de udtrykker dyb respekt og kærlighed til forældrene. Vi skal lytte til både forældre og børn og som altid skal det ske i respekt for andre menneskers urørlighedszone. Det er ikke op til os at give bastante råd eller placere ansvar hos børn eller forældre. Vi skal hverken dømme eller fordømme nogen. Der skal altid sendes forældrebrev ved den unges ankomst, ligesom der tilstræbes telefonisk kontakt i løbet af de første døgn. Det skal i den forbindelse understreges, at forældre altid er velkomne til at kontakte afdelingen for at tale med en medarbejder. Forældre skal altid underrettes, hvis der sker væsentlige indgreb over for den unge. 4.5 Integration På en sikret afdeling mødes mennesker med forskellig baggrund i forhold til fx det sociale, etniske, religiøse, geografiske og sproglige. Afdelingskulturen bliver af hybrid karakter og konstrueres igen og igen i takt med, at navnene på de unge skifter. Ca.to tredjedele af Bakkegårdens unge kan betegnes som unge af anden etnisk herkomst end dansk. Der er mange første-, anden- og tredjegenerations indvandrere såvel blandt unge anbragte som blandt medarbejderne. Den sociale baggrund er også forskellig; nogle unge kommer fra brudte hjem, nogle fra fasttømrede familier; de fleste har en ufuldstændig skolegang, men det sker også, at vi møder unge med god skolebaggrund. Nogle kommer fra velstillede familier, mens andre har været vant til, at det offentlige har været hovedforsørger og at der ofte har været kontakt til den kommunale sagsbehandler. 15

16 I et vellykket møde lærer alle noget nyt. Unge medlemmer af den danske folkekirke registrerer undrende, hvorledes nogle jævnaldrende, muslimske drenge kan redegøre for religiøse kernebegreber i islam. Jyden er stolt af sin dialekt og sit tilhørsforhold til hovedlandet, hvilket kan få femte-generationsdanskeren fra Hundige til at finde sammen med palæstinenseren fra Nørrebro i et fælles forsvar for den storkøbenhavnske måde at bande på. Afdelingen har fusionskøkken og musikken afspejler forskellige præferencer. I det mindre vellykkede møde polariseres ungegruppen. Undertiden sker det i et etnisk betinget mønster, men meget ofte efter sociale demarkationslinier. Nogle unge håndterer de fjendtlige holdninger verbalt, mens andre af vane gerne vil gå til håndgribeligheder. Det er vigtigt at være meget opmærksom på tegn på begyndende polarisering. I forebyggelsen af en optrapning er det også her vigtigt at søge at etablere positive relationer. Vi forsøger at vise det farlige i at generalisere; vi bestræber os på at undgå fastlåste forestillinger om et "de" og et "os" i en forvisning om, at viden og positive fælles oplevelser baner vejen for bred forståelse for det ukendte eller fremmedartede. Afdelingen er et minisamfund, som byder på mangeartede sociale integrationsopgaver. Vores model for sameksistens bør ligne en salatskål og ikke en smeltedigel. Vi skal lære drengene at navigere imellem hinanden i gensidig respekt og værdsætte fællesskaber på tværs af sociale skel. I forbindelse med målingen af klimaet på afdelingen er det vigtigt at komme om bag fænomenerne. Er to unge i begyndende fjendskab pga. forskellig etnicitet eller skyldes uenigheden, at den ene er kommet i en form for gæld til den anden? Måske skyldes det, som vi umiddelbart ser som en etnisk konflikt, reelt noget ganske andet. Måske handler det i virkeligheden om en overlagt, men sårende bemærkning om den enes kæreste eller den andens påklædning. 4.6 Skadevirkninger ved frihedsberøvelse Ufrivillig indespærring vil påføre den indespærrede skadevirkninger af forskelligt omfang og af forskellig art. For en ung, som er i færd med at udvikle en voksenidentitet, vil indespærring ofte betyde en påvirkning af denne udvikling. Indespærring i fængselsregi kan fx være med til at forstærke den unges opfattelse af sig selv som kriminel. Alle mennesker er vant til at opretholde et "jeg-skelet", som blandt andet udgøres af vore vaner, vore faste omgivelser og vort daglige virke. Et skelet, som så at sige holder os oprejste. I indespærringen risikerer vi, at "jeg-skelettet" vælter og at vi udsættes for en voldsom psykisk belastning, som for nogle kan udgøre en risiko for sammenbrud og i værste fald udbrud af egentlig psykose. 16

17 Alle indespærrede oplever, at de taber kontrol og mulighed for indflydelse på eget liv; men for unge, som måske tilmed er tidligt følelsesmæssigt skadede, kan dette tab have en meget negativ indflydelse på deres identitetsudvikling. Voldsom irritabilitet, affektudbrud, nedtrykthed, koncentrationsbesvær og søvnproblemer er blot få mulige følgevirkninger ved indespærring. En medarbejder formulerede engang en tese, som beskrev de unge som gidsler og medarbejderne som gidseltagere. Bevidst eller ubevidst følger de unge en relationsstrategi i kampen for at overleve som individ. De etablerer positive relationer til medarbejderne i håbet om derved at opnå bedre betingelser i kampen for at bevare personlig integritet under indespærringen. Tankevækkende for alle som arbejder på en sikret afdeling. 4.7 Kan indespærring udgøre et rum for positiv udvikling? Har en sikret afdeling med tremmer for vinduer, låste yderdøre, meterhøje hegn eller mure omkring udendørsarealerne og overvågning med talrige kameraer overhovedet mulighed for (også) at udgøre et rum for trivsel, omsorg og positive oplevelser? Vi mener at have belæg for at besvare dette spørgsmål bekræftende. En del unge får i det sikrede regi mulighed for at være stoffri for første gang i en årrække; (se afsnittet om misbrug). Nogle unge oplever glæden ved at være sikker på tre gode måltider om dagen, ved at have rent tøj og et pænt og veludstyret værelse, samtidig med at de ikke behøver at frygte vold, ufred og misbrug i hjemmet. Atter andre slipper for at skulle honorere krav fra den bande, som meget længe har været deres primære sociale netværk. For nogle betyder opholdet, at de for første gang får at vide, at de ikke er dumme i skolen, men tværtimod bliver rost for at være hurtige til at lære og gode til at argumentere. Fordi man som medarbejder er professionel forpligtet til at være venlig og nærværende, behøver denne venlighed og dette nærvær ikke at være uægte eller værdiløst. Omsorgen for den unges helbred, humør og fremtid er et positivt element for den unge, også selv om omsorgen indgår i stillingsbeskrivelsen for en afdelingsassistent og ikke er udsprunget af familiemæssig tilknytning eller som led i et venskab. Kedsomheden på en afdeling kan også give et unikt rum for fordybelse og eftertanke eller med et andet udtryk: et refleksivt frikvarter, der kun opstår, fordi den unge i en periode ikke har mulighed for at gå sin vej. Det er vigtigt at holde sig for øje, efter hvilket kriterium, at den unge er frihedsberøvet. Det er ligeledes vigtigt at observere den unges tilstand og udvikling under frihedsberøvelsen og at forsøge at afbøde skadevirkningerne. Samtidig må erkendelsen af, at frihedsberøvelsen har indbyggede negative effekter, aldrig legitimere, at man undlader at arbejde med et energisk engagement i forsøget på at skabe et 17

18 inspirerende og positivt afdelingsmiljø, samtidig med, at man søger at hjælpe den unge med at lægge realistiske planer for fremtiden. Den svenske psykolog Claes Levin har i sine undersøgelser af Råby Ungdomshem i Lund fremhævet, at en række forhold specielt kan påvirke et ophold i sikret regi negativt. Han nævner blandt andet følgende faktorer: En tidsubestemt og tilfældig opholdstid Det uklare formål med anbringelsen Mangel på behandling på institutionen Behandlingsmodstand fra de unges side Den interne kultur Institutionens isolering Manglende forberedelse af udslusningen og de unges tilbagevenden til deres normale omgivelser Vi skal i dette notat ikke gå nærmere ind på Claes Levins interessante arbejde, men blot understrege, at hans påvisninger i udstrakt omfang kan være en spore til at rette fokus på bestemte områder. 5 Om pædagogisk metode Forud for Bakkegårdens etablering blev det understreget, at det pædagogiske arbejde ikke skulle basere sig på et bestemt pædagogisk koncept eller teoretisk pædagogisk "isme". De unge skulle møde modne, stabile og tydelige voksne, som "ville dem" og som kunne være gode rollemodeller. Efter at Bakkegårdens sikrede afsnit nu har eksisteret i fire år, kan vi konstatere, at vi fortsat ikke bekender os til hverken en af konsekvenspædagogikkens mange grene (dermed ikke sagt, at vi ikke kan være konsekvente!) eller kan betegnes som entydigt relationspædagogiske (selv om vi altid bestræber os på at etablere gode relationer mellem afdelingens mennesker). Vi har opdaget, at det ikke nok "at ville den unge"; viljen skal være kombineret med en sikker fornemmelse for, hvornår man er i gang med at overtræde den unges zone for urørlighed, ligesom kravet om tydelighed i høj grad hænger sammen med hvilken holdning til de unge, som medarbejderen tydeligt signalerer. Samtidig har vi en fornemmelse af, at vi er i gang med at udvikle en særlig tilgang til løsningen af de mange opgaver på en sikret døgninstitution, og at denne tilgang måske på et tidspunkt vil kunne gøre sig fortjent til at blive kaldt en pædagogisk metode i forhold til netop det sikrede regis specielle faglighed. Fundamentet i vores tilgang til opgaveløsningen udgøres af følgende: 18

19 5.1 Dialogen Det bærende element og det vigtigste redskab i livet på en sikret afdeling er dialogen. I alle situationer forsøges det at etablere en dialog mellem afdelingens mennesker. Det er vigtigt også her at kende den unges baggrund og fornemme, hvornår man trænger ind på hans "urørlighedszone", dvs. den dybt personlige, private sfære, hvor ingen andre uinviteret bør begive sig ind. Sproget Det er langt fra altid nemt at kommunikere tilfredsstillende. De unge tilhører en anden generation end de ansatte; mange er tosprogede og for nogles vedkommende måske nærmere "dobbelt halv-sprogede"; enkelte taler hverken dansk eller engelsk. Samtidig er de unge anbragt mod deres vilje; de ved ikke, hvornår deres ophold får en ende og slet ikke, hvad der derefter skal ske. Skal de i fængsel? Skal de fjernes fra hjemmet? Bliver de udvist fra Danmark? Afdelingens sprog skal være lige så velholdt som malingen på væggene. Vi skal tale ordentligt til og om hinanden. En ung undrede sig på et tidspunkt over den høflighed, som han mødte på afdelingen. Han havde været på adskillige institutioner og var kendt for sin rå tone. Under opholdet hos os afslørede han, at han mestrede at tale pænt... også, når han var uenig. Dermed være ikke sagt, at der altid føres høvisk tale; men de unge må hellere eksplodere verbalt end med vold. Samtalen En samtale er først en dialog, når den føres mellem mennesker, som lytter til hinanden og har gensidig ambition om at ville forstå hinanden uden dermed at træde hinanden for nær. Den docerende prædiken bringer os ikke langt i forhold til de unge. Det kan godt være, at de savner ord, begreber og forståelse for det samfund, som de lever i, men de tumler alle sammen med følelser, tanker og ønsker for fremtiden. De er ganske på det rene med, at der er en lang vej til en almindelig tilværelse, men heldigvis har de fleste ikke opgivet troen på, at det kan lade sig gøre. Vi skal medvirke til, at de bevarer denne tro; både når vi taler med dem om demokrati, kønsroller, ansvar, tolerance og alverdens andre begreber, og når det handler om at lægge helt konkrete planer for fremtiden. Kropssprog Et menneskes kropssprog har ligesom det verbale sprog sit udspring i alder, kultur, køn, status, mm. Vore unge er meget opmærksomme på kropssprogets signaler. Ved optræk til konflikt er det bydende nødvendigt at vide, hvad man signalerer med sin krop og sin mimik. Den unge hører ikke de mæglende ord, hvis den, der siger dem, står for tæt på og stirrer i stedet for at se. Alle medarbejdere bør være lige så habile i at udtrykke sig præcist i kropssproget som i det talte sprog. 19

20 På Bakkegården hilser vi ved at give hånd eller med et knus. I starten trækker nogle unge pr. refleks hovedet væk, hvis de registrerer, at en hånd er på vej op. For disse unge er denne hånd et signal til slag og ikke til hilsen. Nogle medarbejdere er habile massører og en del unge sætter pris på massage efter den daglige træning i motionsrummet. Tavshed Et positivt samvær mellem unge og medarbejdere er ikke altid betinget af mange ord. Man kan meget vel arbejde sammen om at lave et godt måltid, se en film eller samles om læderarbejdet i en god tavshed. Som medarbejder skal man være opmærksom på afdelingens dialog. Man skal tage sit eget verbale og kropslige sprog op til jævnlig vurdering, ligesom dialogen (eller problemer med samme) bør være et tilbagevendende punkt på personalemøder og supervision. Dialogen er et arbejdsredskab, som skal plejes med omhu. 5.2 Rammer, regler og rollemodeller. Teenagere er ikke sjældent i opposition mod autoriteter og Bakkegårdens teenagere har ofte været deltagere i en magtkamp, hvor de har oplevet, at forældre, skole og kommunale myndigheder var modstanderne. Anbringelsen på Bakkegården kan i bedste fald blive et restituerende afbræk i denne magtkamp. De unge er anbragt på Bakkegården ud fra forskellige kriterier og har derfor også forskellige opholdsbetingelser på en række områder. Nogle unge opholder sig på Bakkegården i få uger, mens andre er der op mod et år, og vi kan selvsagt ikke altid møde dem med samme regler. Det er vigtigt at understrege, at Bakkegården naturligvis har regler, som er absolutte og som gælder for alle, uanset anbringelsesårsag eller varighed af ophold: Nogle døre skal låses med nøgler, som aldrig må komme i de unges besiddelse, ligesom alle har forbud mod at indtage spiritus og euforiserende stoffer. Vi har imidlertid valgt at have få regler i hverdagen. I stedet forsøger vi gennem vores adfærd at være rollemodeller og derved at spejle det normsæt, som vi mener, er vigtigt at præsentere for de unge. Vi taler ordentligt til og om hinanden. Vi holder det, som vi aftaler, og vi husker at undskylde, hvis vi har begået fejl. Vi signalerer, at man kan være uenige i en diskussion om dette eller hint uden at blive uvenner. Dermed får vi ikke en hverdag uden konflikter, men vi søger under og efter konflikten at handle ud fra devisen, at en konflikt ikke behøver at have en taber, som sidder tilbage med frustration, nag og fornemmelsen af at være blevet tromlet ned. 20

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune Mandag den 12. april 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg i E- huset. Formålet med tilsynet

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Pige er til fare for sig selv

Pige er til fare for sig selv Pige er til fare for sig selv Laura er en pige på 17 år, som gennem de seneste 10 måneder har været anbragt på en døgninstitution, der også har en delvis lukket afdeling. I forlængelse heraf har kommunalbestyrelsen

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Når dit barn ikke kommer i skole

Når dit barn ikke kommer i skole Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Morsø Afklaringscenter. December 2018

Morsø Afklaringscenter. December 2018 Morsø Afklaringscenter December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Morsø Afklaringscenter. Det er vores vurdering,

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Husregler på Bakkegården de sikrede afdelinger

Husregler på Bakkegården de sikrede afdelinger Husregler på Bakkegården de sikrede afdelinger Husregler for de sikrede afdelinger på Bakkegården Social adfærd og omgangstone Det forventes, at vi taler pænt og respektfuldt til hinanden. Det forventes,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Herbergscentret. Formålet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Bekendtgørelsens anvendelsesområde. Definitioner

UDKAST. Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Bekendtgørelsens anvendelsesområde. Definitioner UDKAST Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om varetægtsfængsling i fodlænke i indkvarteringsstedet) I medfør af 35 b, stk.

Læs mere

Afdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen

Afdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen Funktionsbeskrivelse for Udviklingscentret Formål: At give medarbejderen et overblik over hvilke opgaver der skal løses At give medarbejder og leder et redskab til at afstemme hvilke forventninger der

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Behandlingshjemmet Donekrogen, Københavns Kommune. Tirsdag den 26. oktober 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Behandlingshjemmet Donekrogen, Københavns Kommune. Tirsdag den 26. oktober 2011 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Behandlingshjemmet Donekrogen, Københavns Kommune Tirsdag den 26. oktober 2011 fra kl. 17.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Behandlingshjemmet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Indledning. Arbejdet med undervisningsmiljøet på Mimers Brønd er en løbende proces, der involverer elever,

Læs mere

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker Tilsynsenheden Afrapportering Uanmeldt tilsyn 14.4.2011 Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker Tilsynsførende Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Tilsynsførende

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 bobudene Godkendt af Byrådet den Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Bobud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere