Tilbagebetaling af løbende ydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93. Formidlingsprojekt Beskæftigelsesankenævnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbagebetaling af løbende ydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93. Formidlingsprojekt 2011. Beskæftigelsesankenævnet"

Transkript

1 Tilbagebetaling af løbende ydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93 Formidlingsprojekt 2011 Beskæftigelsesankenævnet

2 Indhold 1. Indledning Formidlingsprojekt om tilbagebetaling af løbende ydelser efter 91 og 93 i lov om aktiv socialpolitik Baggrunden for formidlingsprojektet Metode Møderække - vejledningsmøder og forankringsmøder Sagsbehandlere og fagchefer fra 29 kommuner De fysiske rammer og stemningen Undervisningsmetode Vejledningsmøderne Vejledningsmødernes forløb Vejledningsmødernes indhold Undervisningen Workshop Workshop Forankringsmøderne Forankringsmødernes forløb Forankringsmødernes indhold Velkomst Workshop Den fortsatte dialog mellem nævnet og kommunerne Evaluering Evaluering af vejledningsmøderne Evaluering af forankringsmøderne Konklusion Opfølgning med en praksisundersøgelse i Formidlingsprojektet har haft sin berettigelse Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 1. Indledning 1.1. Formidlingsprojekt om tilbagebetaling af løbende ydelser efter 91 og 93 i lov om aktiv socialpolitik Beskæftigelsesankenævnet i Region Hovedstaden har i 2011 gennemført et formidlingsprojekt for regionens kommuner. Emnet for formidlingsprojektet var reglerne om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93, om partshøring og om begrundelse af afgørelser om tilbagebetaling. Projektets fokus var at skabe opmærksomhed i kommunerne om problemerne ved anvendelsen af tilbagebetalingsreglerne, at formidle viden om reglerne, og gennem dialog mellem os og kommunerne og kommunerne indbyrdes, at inspirere til, at denne opmærksomhed bliver omsat til konkrete tiltag til opnåelse og forankring af viden på tilbagebetalingsområdet blandt sagsbehandlerne i de enkelte kommuner Baggrunden for formidlingsprojektet Beskæftigelsesankenævnet har pligt til at vejlede kommunerne om reglerne og praksis inden for de dele af beskæftigelsesretten og socialretten, som vi har kompetencen til at behandle klagesager om. Vi har også pligt til at koordinere kommunernes praksis på området og påse, at denne praksis er i overensstemmelser med lovgivningen. Reglerne om vejledning og praksiskoordinering fremgår af retssikkerhedslovens 76-79a. Vejledningen og praksiskoordineringen sker dels via de afgørelser, som vi træffer i de konkrete klagesager, dels ved at vi besvarer kommunernes telefoniske og skriftlige henvendelser om generelle spørgsmål, dels ved at vi hvert år gennemfører en praksisundersøgelse, hvor vi indkalder og vurderer et antal afgjorte upåklagede sager fra kommunerne. En praksisundersøgelse bliver afsluttet med en rapport, som bliver sendt til kommunerne og offentliggjort på statsforvaltningernes hjemmeside. Formålet med en praksisundersøgelse er at skabe grundlag for, at kommunerne kan rette op på de fejl, som praksisundersøgelsen måtte vise, at der sker i forbindelse med kommunernes administration af lovgivningen. Ankestyrelsen, som har det overordnede ansvar for koordineringen af praksisundersøgelser, og beskæftigelsesankenævnene i hele landet har imidlertid gjort den erfaring, at praksisundersøgelserne ikke altid får den tilsigtede gennemslagskraft. 1

4 De samme fejl ses således ofte gentaget i efterfølgende praksisundersøgelser om de samme emner. Ankestyrelsen foretog i 2010 en praksisundersøgelse af kommunernes sager om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93. Denne undersøgelse viste bl.a., at kommunerne i langt de fleste sager når frem til det rigtige resultat, og at sagerne er godt oplyste. Undersøgelsen viste imidlertid også, at kommunerne bl.a. har problemer med sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1, og 91, nr. 2, med at få taget stilling til betingelserne om ond tro i 91, nr. 1 og nr. 2, og dermed også at få begrundet dette i afgørelserne, med partshøringsreglerne og med anvendelse af reglen i aktivlovens 93, stk. 1, nr. 4. Disse problemer kunne Beskæftigelsesankenævnet i vidt omfang genkende fra den daglige klagesagsbehandling i nævnet og fra den praksisundersøgelse om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93, som nævnet selv havde foretaget i På denne baggrund fandt vi, at der var behov for en større og mere intensiv formidlingsindsats om tilbagebetalingsreglerne, end hvad vi normalt har mulighed for at yde kommunerne. Inspireret af et pilotformidlingsprojekt, som Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark havde gennemført i 2010, og efter aftale med Ankestyrelsen, besluttede vi derfor at gennemføre et formidlingsprojekt for kommunerne i regionen om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93. Rammerne for formidlingsprojektet blev herefter tilrettelagt i samarbejde med Ankestyrelsen i første halvdel af Metode 2.1. Møderække - vejledningsmøder og forankringsmøder Kernen i formidlingsprojektet var en møderække, der bestod af seks vejledningsmøder og to forankringsmøder. Møderne blev afholdt i Statsforvaltningen Hovedstaden i oktober og november Vejledningsmødernes formål var dels at formidle viden om tilbagebetalingsreglerne til kommunerne, dels at frembringe forslag til tiltag, som kommunerne efter projektets afslutning kunne iværksætte til opnåelse og forankring af viden om tilbagebetalingsreglerne. Forankringsmødernes formål var at inspirere kommunerne til at iværksætte konkrete tiltag, der sikrer, at sagsbehandlerne i kommunerne opnår en tilstrækkelig viden om tilbagebetalingsreglerne, og sikrer, at denne viden bliver forankret og fremtidssikret i de enkelte kommuner. 2

5 2.2. Sagsbehandlere og fagchefer fra 29 kommuner Vi inviterede samtlige 29 kommuner i regionen til møderækken, og havde på forhånd i invitationen fastsat mødedatoerne for de enkelte kommuner. Bortset fra en kommune, der ikke kunne deltage i projektet af interne grunde, og en kommune, der kun havde mulighed for at deltage i forankringsmødet, takkede alle ja til at deltage. Til vejledningsmøderne, der var heldagsmøder, inviterede vi to sagsbehandlere og en fagchef fra hver kommune, bortset fra Københavns Kommune, som på grund af sin størrelse fik mulighed for at deltage med seks sagsbehandlere og to fagchefer. Til forankringsmøderne, der var formiddagsmøder, inviterede vi de fagchefer, som havde deltaget i vejledningsmøderne. Når vi ikke inviterede flere sagsbehandlere til at deltage i vejledningsmøderne, skyldtes det ressourcemæssige forhold hos os. Til gengæld målrettede vi vores invitation til de sagsbehandlere, som har erfaring med at træffe afgørelser efter aktivlovens 91 og 93, og som har en formel eller uformel oplærings- eller sparringsrolle over for kollegerne. Tanken var, at disse sagsbehandlere via deres funktion ville videreformidle den viden om tilbagebetaling, som de forhåbentlig ville opnå på vejledningsmøderne, til deres kolleger. De fagchefer, som vi inviterede til møderne, var de personer i kommunernes ydelsesafdelinger, som havde et formelt fagligt ansvar for aktivlovens regler om løbende ydelser og tilbagebetaling heraf, herunder for den faglige oplæring af sagsbehandlere, forankring af viden i afdelingen o.l., og som havde formel kompetence til at træffe beslutning om og gennemføre nødvendige faglige tiltag i kommunerne. Fagcheferne fungerede samtidig som vores kontaktpersoner i kommunerne. Når vi målrettede invitationen til denne fagchefgruppe og inviterede dem til at deltage både i vejledningsmøderne og forankringsmøderne, skyldtes det, at vi fandt, at fagchefernes engagement i projektet var en vigtig forudsætning for opnåelse og forankring af viden om tilbagebetalingsreglerne i kommunerne, som var projektets overordnede formål. Det var planen, at der skulle deltage fem kommuner i hvert af de fem første vejledningsmøder, og fire kommuner i det sjette vejledningsmøde. Dette kom ikke helt til at holde stik, da nogle af kommunerne var forhindrede på de af os på forhånd fastsatte mødedatoer, og vi derfor måtte flytte dem til andre datoer. Endvidere kom der et par afbud fra tilmeldte deltagere på dagen. Der deltog herefter 15 personer fra fem kommuner i det første vejledningsmøde den 4. oktober 2011, 12 personer fra tre kommuner i det andet vejledningsmøde den 11. oktober 2011, 9 personer fra fire kommuner i det tredje møde den 25. oktober 2011, 12 personer fra fire kommuner i det fjerde møde den 1. november 3

6 2011, 15 personer fra seks kommuner i det femte møde den 8. november 2011 og 14 deltagere fra fem kommuner i det sjette møde den 15. november De to forankringsmøder blev afholdt for den ene halvdel af de kommunale fagchefer den 22. november 2011, og for den anden halvdel den 29. november I det første møde deltog 15 personer fra 14 kommuner, i det andet møde deltog 12 personer fra 11 kommuner. Til det sidste forankringsmøde kom der afbud fra to kommuner på selve dagen De fysiske rammer og stemningen Vi forudsatte ved planlægningen af formidlingsprojektet, at de fysiske og formelle rammer om projektet, mødeledelsen og kontakten mellem de tilstedeværende mødedeltagere og os var af væsentlig betydning for, om projektet ville lykkes. Ifølge den såkaldte miljøpsykologi bliver mennesker påvirket af omgivelserne og omvendt, hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvordan de fysiske rammer om en aktivitet er (se nærmere Lin Adrian Mellem retssag og rundbordssamtale: Retsmægling i teori og praksis, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 2011, kapitel 6, og Robert Giffford Environmental Psychology Principles and Practice 2007). Rammerne har betydning for vores adfærd, vores tanker og følelser, og for vores velbefindende. De fysiske rammer kan sammen med de sociale regler, der hersker i dem, bidrage til en forståelse af en given adfærd. De fysiske rammer understøtter eller modarbejder således den aktivitet, der skal foregå i et lokale. Ved begrebet stemning forstås den atmosfære, som et møde foregår i. Stemningen er ifølge undersøgelser en af de faktorer, der har betydning for, om man i en mæglingssituation indgår en aftale eller ej. Det er nærliggende at antage, at stemning også har betydning for i hvilket omfang et møde genererer læring og dialog. Vi lagde derfor vægt på, at de fysiske rammer var behagelige og indbydende med ordentlige stole, et godt mødelokale og rigeligt med kaffe/te og vand samt øvrig forplejning. Vi lagde også vægt på at behandle deltagerne fra kommunerne som gæster dvs. som man vil behandle en gæst i sit eget hjem. Vi valgte at være dus og på fornavn med deltagerne, at bestræbe os på at lære deres navne, og vi lagde vægt på at være smilende, imødekommende og åbne Undervisningsmetode Vi fandt det vigtigt med en underviser, som var fagligt set meget velfunderet og som følte sig godt hjemme i stoffet. Underviseren skulle være i stand til at formidle det forholdsvist svære stof på en ukompliceret måde. Underviseren skulle føle sig tryg ved at stå frem for mange mennesker og ikke være bange for at komme med et kvalificeret bud på de spørgsmål, der blev stillet fra kommunerne undervejs, og som vi ikke havde forberedt svarene på. 4

7 Inden vejledningsmøderne gik i gang havde vi udarbejdet en materialesamling til deltagerne, som de fik udleveret ved mødernes begyndelse. Materialesamlingen bestod af programmet for møderne, kopi af de powerpoint slides, som ville blive vist under møderne, en opgave med udgangspunkt i aktivlovens 91, som deltagerne skulle arbejde med i workshop, spørgsmål, som skulle danne udgangspunkt for drøftelser i workshops, bl.a. om hvilke tiltag, der vil kunne iværksættes i kommunerne med henblik på opnåelse og forankring af viden om tilbagebetalingsreglerne, retsreglerne, og et udvalg af principafgørelser om aktivlovens 91 og 93. Vi lagde vægt på at udarbejde vores powerpoint slides på en sådan måde, at de ville kunne benyttes af og give mening for deltagerne også efter vejledningsmøderne. Vi lagde også vægt på, at deltagerne af hensyn til læringen selv skulle arbejde med de emner, som vi havde berørt i undervisningen. Vi valgte workshopformen hertil og havde udarbejdet en case, der var bygget op som en sag om tilbagebetaling efter aktivlovens 91, og som gav deltagerne mulighed for at arbejde med sondringen mellem 91, nr. 1 og nr. 2, med partshøring samt med begrundelse for ond tro i en afgørelse efter 91. Under selve undervisningen og ved udarbejdelsen af undervisningsmaterialet havde vi for øje, at der var tale om undervisning af dygtige og for de flestes vedkommende meget erfarne kommunale sagsbehandlere, som enten var uddannede i kommunen eller var socialrådgivere, men kun sjældent var jurister. Vi undgik derfor så vidt muligt juridiske fagudtryk, og hvor det ikke var muligt, forklarede vi udtrykkene, ligesom vi brugte konkrete eksempler til at illustrere reglerne. Vi opfordrede deltagerne til at stille spørgsmål undervejs og havde sat tid af til det. I løbet af undervisningen kom vi også med et par konkrete eksempler, der illustrerede almindeligt forekommende fejlagtige opfattelser af reglerne, og som vi derfor forventede ville sætte gang i spørgsmålene. Vi var bevidste om, at det for mange kan være svært at tage ordet, når man befinder sig i en ny forsamling og hvor man ikke er helt tryg, fordi man ikke kender de andre. Hvor det var nødvendigt at få brudt isen, gjorde vi det ved, at det var vores kontorchef, der stillede spørgsmål til underviseren. 3. Vejledningsmøderne 3.1. Vejledningsmødernes forløb Vejledningsmøderne blev indledt med, at kontorchef i nævnssekretariatet Lone Birgitte Christensen bød velkommen. Vi præsenterede os selv, dernæst orienterede Lone Birgitte Christensen om projektet og om programmet for dagen. Velkomsten blev sluttet af med, at deltagerne hver især præsenterede sig selv. 5

8 Herefter holdt specialkonsulent i nævnssekretariatet Birgitte M. Christensen et kort oplæg om de hovedresultater og anbefalinger, som fremgik af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93. Resten af formiddagen underviste Birgitte M. Christensen i tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93, partshøring og begrundelse. Eftermiddagen var sat af til to workshops, hvor deltagerne blev inddelt i to grupper. I den første workshop arbejdede deltagerne med løsning af en opgave, der handlede om sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2, partshøring og begrundelse. I den anden workshop drøftede deltagerne, hvordan sagsbehandlerne i kommunerne kan opnå viden om tilbagebetaling, og hvordan kommunerne kan forankre og fremtidssikre denne viden. Begge workshops blev afsluttet i plenum, hvor opgaven fra workshop 1 blev gennemgået, og hvor grupperne redegjorde for deres drøftelser i workshop 2. Til hvert af vejledningsmøderne havde vi udarbejdet en liste, hvorpå deltagerne kunne skrive navn og adresse, således at de kunne komme i kontakt med hinanden efter mødet. Vi havde også påført vores egne navne og adresser på listen. Listen blev kopieret i en pause og udleveret til deltagerne inden de gik hjem. Vejledningsmøderne sluttede med, at vi bad deltagerne om at udfylde et evalueringsskema. Efter hvert vejledningsmøde sendte vi vores powerpoint slides med til fagcheferne, så de kunne distribuere dem videre til de sagsbehandlere, som ikke havde deltaget i vejledningsmøderne Vejledningsmødernes indhold Undervisningen Deltagerne blev undervist i sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1, og nr. 2, i partshøringsreglerne, i at begrunde en afgørelse om tilbagebetaling efter 91, nr. 1 eller nr. 2, i reglen i aktivlovens 93, stk. 1, nr. 4, samt i reglerne i 93, stk. 2 og stk. 3. Centrale punkter i undervisningen Sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2 Aktivlovens 91, nr. 1, jf. retssikkerhedslovens 11, stk. 2, og 91, nr. 2, har to betingelser til fælles, der skal være opfyldt, for at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. 6

9 Den første fælles betingelse er, at borgeren skal have modtaget en hjælp, som han eller hun ikke har ret til. Denne del vurderes efter aktivlovens almindelige regler om ret til hjælp, f.eks. 5 om at man som hovedregel ikke kan få hjælp under ophold i udlandet, 31 om, at arbejdsindtægter skal trækkes fra i hjælpen. Den anden fælles betingelse for 91, nr. 1 og nr. 2, er, at borgeren skal være i ond tro. Både 91, nr. 1, og nr. 2 bruger ordene mod bedre vidende, som er det samme som ond tro. Mod bedre vidende eller ond tro er til stede, når borgeren vidste eller burde have vidst at han eller hun skulle give kommunen en bestemt oplysning, eller at borgeren vidste eller burde have vidst, at han eller hun ikke havde ret til hjælpen. Det, der er forskelligt for 91, nr. 1 og nr. 2, er, hvad borgeren skal være i ond tro om. I 91, nr. 1, skal borgeren mod bedre vidende have undladt at oplyse kommunen om ændringer i sine forhold, der har betydning for hjælpen. Dvs. at borgeren vidste eller burde have vidst, at han eller hun skulle give kommunen en bestemt oplysning, men ikke har gjort det, og derfor har fået en hjælp, som han eller hun ikke har ret til. Hovedanvendelsesområdet for 91, nr. 1, er den situation, hvor det er borgerens skyld, at han eller hun har fået en hjælp, som han eller hun ikke har ret til. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en borger, der modtager kontanthjælp, får et deltidsarbejde og dermed en lønindtægt, som skal trækkes fra i hjælpen, men hvor borgeren, på trods af, at pågældende er vejledt om sin pligt til at oplyse kommunen om arbejde og lønindtægt, ikke oplyser kommunen herom og dermed får udbetalt fuld kontanthjælp. I 91, nr. 2, skal borgeren mod bedre vidende uberettiget have modtaget ydelser efter aktivloven. Dvs., at borgeren vidste eller burde have vidst, at han eller hun ikke har ret til den hjælp, han eller hun har fået udbetalt. Hovedanvendelsesområdet for 91, nr. 2, er den situation, hvor det er kommunens skyld, at borgeren har fået en hjælp, som han eller hun ikke har ret til, typisk fordi borgeren har givet den relevante oplysning, men hvor kommunen ved en fejl ikke får reageret på oplysningen; dvs. situationer med administrative fejludbetalinger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en borger oplyser kommunen om, at han eller hun har fået et deltidsarbejde og dermed en lønindtægt, men hvor kommunen ikke reagerer på denne oplysning og fortsætter med at udbetale fuld kontanthjælp til borgeren. Begrundelse for en afgørelse efter 91, nr. 1, eller 91, nr. 2 En afgørelse om tilbagebetaling efter aktivlovens 91, nr. 1 eller nr. 2, er en bebyrdende afgørelse for den borger, som ifølge afgørelsen skal tilbagebetale et beløb til kommunen. 7

10 Afgørelsen skal være rigtig, og afgørelsen skal forklare borgeren, hvorfor betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt. Det forekommer med jævne mellemrum i de konkrete klagesager, som vi får til behandling, at kommunernes afgørelser om tilbagebetaling ikke altid er formuleret på en hensigtsmæssig måde. Vi ser således jævnligt, at årsagen til, at borgeren klager over kommunens afgørelse, ikke er, at borgeren er uenig i, at han eller hun skal tilbagebetale hjælpen, men er, at borgen føler sig stødt over den måde, som afgørelsen er formuleret på. Det følger af god forvaltningsskik, at kommunerne skal kommunikere med borgerne på en høflig og hensynsfuld måde. Dette gælder også for den måde, som kommunerne formulerer deres afgørelser på. En begrundelse for en afgørelse om tilbagebetaling efter 91, nr. 1 eller nr. 2, skal altid forholde sig til, om alle betingelserne for at kræve hjælpen tilbagebetalt er opfyldt. Det er ikke nok at skrive, at hjælpen er modtaget med urette, fordi det også er en betingelse for at man kan kræve tilbagebetaling, at borgeren skal have været i ond tro. At hjælpen er modtaget med urette er ikke ensbetydende med, at borgeren er i ond tro. En begrundelse for en afgørelse efter 91, nr. 1, skal derfor altid forklare, hvorfor borgeren ikke havde ret til den modtagne hjælp, og hvorfor borgeren vidste eller burde have vidst, at han eller skulle give kommunen den pågældende oplysning. En begrundelse for en afgørelse efter 91, nr. 2, skal altid forklare, hvorfor borgeren ikke havde ret til den modtagne hjælp, og hvorfor borgeren vidste eller burde have vidst, at han eller hun ikke havde ret til hjælpen. Vi illustrerede begrundelseskravet med et eksempel på, hvordan man kan formulere en begrundelse for en afgørelse om tilbagebetaling efter 91, nr. 2. I eksemplet var situationen, at borgeren der havde modtaget kontanthjælp i et par måneder med taksten på kr. den 15. september ringede til kommunen og oplyste, at han begyndte at arbejde på fuld tid den 16. september og at han ville få udbetalt kr. i løn hver 14. dag, første gang den 30. september. Under samtalen oplyste sagsbehandleren borgeren om, at borgeren ikke ville få udbetalt kontanthjælp den 30. september. Borgeren sagde, at han godt var klar over dette. Ved en fejl udbetalte kommunen alligevel kontanthjælp til borgeren den 30. september. Kommunen hørte borgeren om, at man ville træffe afgørelse om tilbagebetaling, fordi borgeren mod bedre vidende uberettiget havde modtaget kontanthjælp den 30. september. Borgeren svarede, at han syntes, det var groft at blive beskyldt for at ville snyde, når han jo havde fortalt kommunen om arbejdet, fordi han godt vidste, at han så ikke skulle have kontanthjælp den 30. september. Vi foreslog følgende formulering af den del af afgørelsen, der vedrører begrundelsen for, hvorfor hjælpen var modtaget med urette: 8

11 Du havde ikke ret til den kontanthjælp, som du fik udbetalt den 30. september Det er en betingelse for, at du kan få udbetalt kontanthjælp, at du har været ude for ændringer i dine forhold, der medfører, at du ikke kan forsørge dig selv. Kontanthjælp er bagudbetalt for en måned, men er beregnet til at leve af i måneden, der kommer. Det betyder, at kontanthjælp udbetalt for f.eks. september måned, er beregnet til at leve af i oktober måned. Bagudbetalt løn er også beregnet til at leve af i tiden, der kommer. Vi har lagt vægt på, at du begyndte at arbejde den 16. september 2011, at du er 14 dages lønnet og at du første gang fik udbetalt løn den 30. september 2011 med kr. Du ville kunne klare dig for denne løn indtil du 14 dage senere igen fik udbetalt løn. Vi foreslog følgende formulering af den del af afgørelsen, der vedrører begrundelsen for, hvorfor borgeren modtog hjælpen mod bedre vidende: Vi vurderer også, at du vidste, at du ikke havde ret til at få udbetalt kontanthjælp den 30. september Vi har lagt vægt på, at vi under telefonsamtalen med dig den 15. september 2011 oplyste dig om, at du ikke havde ret til at få udbetalt kontanthjælp den 30. september Vi har også lagt vægt på, at du i dit partshøringssvar har oplyst, at du er klar over, at du ikke havde ret til at få udbetalt kontanthjælp den 30. september Herunder skal begrundelsen for afgørelsen indeholde en henvisning til de retsregler afgørelsen er truffet efter, tilbagebetalingskravets beløbsmæssige størrelse, en forklaring på opgørelsen beløbets størrelse, besvarelse af borgerens eventuelle indsigelser m.v. Partshøring Forvaltningslovens partshøringspligt er først og fremmest begrundet i, at høringen er med til at sikre, at kommunen træffer den rigtige afgørelse. Kommunen skal som hovedregel partshøre borgeren inden der bliver truffet afgørelse om tilbagebetaling. Det, kommunen skal høre borgeren om, er de oplysninger om sagens faktiske forhold, som borgeren ikke antages at være bekendt med, at kommunen har, som har væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som er til skade for borgeren. Borgeren skal høres både i den situation, hvor kommunen har indhentet oplysninger om borgeren fra andre end borgeren selv, f.eks. e-indkomstregisteret, og i den situation, hvor borgeren nok ved hvilke oplysninger kommunen har om ham eller hende, men hvor borgeren ikke kan antages at vide, at kommunen har tænkt sig at bruge disse oplysninger til at træffe afgørelse om tilbagebetaling. Aktivlovens 93, stk. 1, nr. 4 Aktivlovens 93, stk. 1, nr. 4, handler om tilbagebetaling i den situation, hvor borgeren har behov for hjælp, fordi de midler, som ellers kunne dække borge- 9

12 rens forsørgelsesbehov, ikke aktuelt er til hans eller hendes rådighed, men vil blive det inden for kortere tid. Det er en grundlæggende betingelse for at man kan anvende 93, stk. 1, nr. 4, at borgeren på ansøgningstidspunktet opfylder de almindelige betingelser i aktivloven for at kunne få f.eks. kontanthjælp. Borgeren skal således på ansøgningstidspunktet bl.a. have været udsat for en social begivenhed og må ikke have andre muligheder for at forsørge sig selv. Dernæst skal følgende betingelser også være opfyldt Der skal være sikkerhed for at borgeren i løbet af kortere tid vil få udbetalt et beløb, der vil sætte ham eller hende i stand til at tilbagebetale hjælpen. Vi illustrerede kravet om sikkerhed med nogle konkrete eksempler. Allan søger om kontanthjælp om mandagen og oplyser, at han har købt en lottokupon til onsdagens trækning. Her er det helt usikkert, om Allan vinder, og dermed om han vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Der kan derfor ikke træffes afgørelse om tilbagebetaling efter 93, stk. 1, nr. 4. Birthe får bragt sine sygedagpenge til ophør og anker afgørelsen. Hun søger om kontanthjælp. Hvis nævnet ændrer kommunens afgørelse, vil Birthe få efterbetalt sygedagpenge og blive i stand til at betale kontanthjælpen tilbage. I denne situation vil det også være usikkert, om Birthe får medhold i sin klage i nævnet. Der kan derfor ikke træffes afgørelse om tilbagebetaling efter 93, stk. 1, nr. 4. Charlie ansøger om kontanthjælp og medbringer et brev fra en advokat, hvori står, at Charlie om 2 måneder vil få udbetalt en arv på kr. Her vil det være så sikkert, som det kan blive, at Charlie inden for kortere tid vil kunne tilbagebetale hjælpen, og kommunen kan derfor kræve tilbagebetaling efter 93, stk. 1, nr. 4. Hvor kort tid i løbet af kortere tid er, afhænger af den konkrete situation. Ankestyrelsen har i principafgørelse O om en børneopsparing, der ville blive frigivet ¾ år efter ansøgningen om kontanthjælp, sagt, at det ikke kunne afvises, at ¾ år kunne betragtes som kortere tid, men at det er en betingelse, at der er sikkerhed for beløbets udbetaling, og at borgerens forhold er afklarede. De punkter, som skal være belyst, og som begrundelsen for en afgørelse om tilbagebetaling efter 93, stk. 1, nr. 4, skal omfatte, er bl.a. Hvilken slags beløb der er tale om (f.eks. arv) Beløbets størrelse Hvor sikkert det er, at beløbet vil komme til udbetaling Hvornår beløbet vil komme til udbetaling Om alle andre relevante forhold er afklarede 10

13 Workshop 1 Vi kunne høre på de diskussioner, der foregik i grupperne om den konkrete opgave, vi havde stillet, at deltagerne i en del tilfælde anvendte de redskaber, som formiddagens undervisning havde givet dem, til at løse opgaven. Gennemgangen af opgaven i plenum bagefter viste ikke entydigt, at der nu var helt styr på reglerne. Men det havde vi heller ikke forventet, idet en del af læringen netop var planlagt til at skulle ske ved, at deltagerne selv arbejdede med emnet og ved, at vi bagefter gennemgik opgaven i plenum Workshop 2 Den anden workshop på vejledningsmøderne handlede om opnåelse, forankring og fremtidssikring af viden om tilbagebetaling. Grupperne fik udleveret spørgsmål, som vi havde udarbejdet på forhånd, og som dannede grundlag for deltagernes drøftelser. Deltagerne identificerede deres arbejdsprocesser og videnskilder samt brainstormede over forslag til tiltag, der kan sikre opnåelse, forankring og fremtidssikring af viden om tilbagebetaling. Grunden til, at vi stillede spørgsmål om sagsbehandlernes arbejdsprocesser var en tese om, at selve det at sætte spotlight på den måde man rent faktisk arbejder, og hvordan man får sin faglige viden, kan være med til at synliggøre hvilke tiltag, det så vil være en god idé at iværksætte for, at sagsbehandlerne kan opnå den fornødne viden om tilbagebetalingsreglerne. Efter workshoppen redegjorde grupperne i plenum for deres drøftelser, svar og forslag, ligesom deltagerne havde mulighed for yderligere drøftelser og for at komme med flere forslag til tiltag. Arbejdsprocesser og videnskilder Det viste sig, at alle kommuner oplærer nye medarbejdere ved hjælp af sidemandsmandsoplæring, og at lovstoffet er en del af oplæringen. Det viste sig også, at når en fuldbefaren sagsbehandler har problemer med at løse en sag, så spørger man som altovervejende hovedregel en kollega til råds. Man drøfter også i høj grad sådanne problemer på et møde i teamet eller afdelingen og/eller med en faglig konsulent. Om man forinden eller tillige slår op i lov o.l., principielle afgørelser eller lovens forarbejder, er ikke en given ting. Ankestyrelsens og nævnets afgørelser bliver dog i høj grad anvendt aktivt som et redskab i de enkelte kommuners interne praksiskoordinering. Der bliver anvendt standardkoncepter i langt de fleste kommuner, når der skal træffes afgørelse om tilbagebetaling, og koncepterne opfattes generelt som en 11

14 hjælp. Der var enighed om, at det er vigtigt, at standardkoncepterne er ajourført, og at de bruges med omtanke for, hvad den enkelte, konkrete sag tilsiger. Sagsbehandlerne i kommunerne får viden om tilbagebetalingsområdet fra flere kilder, men der er især to kilder, der spiller de helt dominerende roller: Den første kilde til viden er elektroniske nyhedsbreve, f.eks. fra Ankestyrelsen, Schultz, Folketingets Ombudsmand, ministeriet, styrelser osv. Den anden kilde til viden er de enkelte kommuners fagkonsulenter, som formidler viden videre til sagsbehandlerne. Forslag til tiltag Der blev stillet et meget stort antal forslag til tiltag, som kommunerne kan iværksætte med henblik på, at sagsbehandlerne kan opnå og fastholde den fornødne viden om tilbagebetalingsreglerne i aktivlovens 91 og 93. Eksempler på nogle af de forslag, der kom frem Arbejdsgangsbeskrivelser Tværkommunale erfa-grupper Øget vejledningsindsats fra nævnets side Vidensansvarlige medarbejdere Tema-møder Forklaring af reglernes indhold i Pixi-bog form Videreformidling af projektets faglige indhold til de sagsbehandlere, som ikke har deltaget i vejledningsmøderne 4. Forankringsmøderne 4.1. Forankringsmødernes forløb Forankringsmøderne blev indledt med, at Lone Birgitte Christensen bød velkommen samt orienterede om formålet med møderne og om pro-grammet for dagen. Velkomsten blev sluttet af med, at deltagerne hver især præsenterede sig selv. Herefter holdt Birgitte M. Christensen et kort oplæg om de konklusioner, som workshop 2 på vejledningsmøderne havde givet anledning til. Vi havde inden forankringsmøderne sendt sammenskrivningen af konklusionerne til fagcheferne. Derefter var der workshop, hvor fagcheferne blev inddelt i to grupper. For at give afveksling i forhold til sammensætningen af grupperne i forhold til grupperne på vejledningsmøderne, havde vi på forhånd sammensat grupperne, således at de i videst muligt omfang blev sammensat af kommuner, der ikke lå geografisk alt for tæt på hinanden. Lone Birgitte Christensen og Birgitte M. Christensen fungerede som ordstyrere under gruppernes drøftelser. Herefter mødtes grupperne i plenum, hvor de redegjorde for deres drøftelser. 12

15 Efter plenum holdt Lone Birgitte Christensen et kort oplæg om, hvad vi i nævnet syntes, at vi havde fået ud af projektet. Forankringsmøderne sluttede med at deltagerne udfyldte et evalueringsskema Forankringsmødernes indhold Velkomst Ved velkomsten hævede vi blikket lidt op i helikopterperspektiv for at se opgaven med at forankre viden om tilbagebetalingsreglerne i den sammenhæng, opgaven skal løses i. Vi beskrev denne sammenhæng som et krydspres mellem på den ene side borgernes stigende krav til det offentlige og på den anden side den praktiske hverdag i kommunerne med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi gav udtryk for, at det ikke var sådan, at medarbejderne i kommunerne ikke har forstået de nye vinde, der blæser. Vores indtryk fra de seks vejledningsmøder havde været, at medarbejderne var fulde af begejstring og faglig entusiasme. Man ville gerne leve op til alle de krav, der stilles, og man havde også rigtig mange ønsker til tiltag, der kunne støtte det daglige arbejde med tilbagebetalingsreglerne. Vi satte overskriften Det muliges kunst for dagens arbejde. Det var nødvendigt med en sortering og en prioritering i de mange forslag, der var kommet fra vejledningsmøderne ud fra en simpel cost benefit analyse: Hvor kan det bedst betale sig at sætte ind og med hvad. Vi afsluttede vores velkomst med en sammenfatning af den del af vejledningsmøderne, som handlede om opnåelse, forankring og fremtidssikring af viden om tilbagebetaling. Så man på de forslag til tiltag, der kom frem under vejledningsmøderne, under ét, kunne man konkludere, at sagsbehandlerne i kommunerne oplevede, at de har behov for en formidlingsindsats, og at de har behov for at lære retsreglerne på en anden måde end udelukkende ved at læse lovtekst, principafgørelser osv Workshop På baggrund af de indledende oplæg bad vi fagcheferne om at drøfte følgende punkter i de to grupper, vi havde inddelt dem i: Hvad de syntes, at de havde lært på vejledningsmøderne om behandlingen af tilbagebetalingssager Gode og dårlige erfaringer fra tidligere lærings-tiltag Hvilke konkrete tiltag, som kommunerne vil kunne iværksætte for at videreformidle, fastholde og fremtidssikre den viden om tilbagebetaling, som kommunerne har fået efter vejledningsmøderne 13

16 Udbyttet af vejledningsmøderne Fagcheferne pegede på følgende udbytte af vejledningsmøderne og formidlingsprojektet i almindelighed: En bedre forståelse for tilbagebetalingsreglerne At de som ledere havde fået kendskab til reglerne At sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2, var faldet på plads En bedre juridisk tilgang til at lære reglerne Øget opmærksomheden på vigtigheden af partshøring i al almindelighed. Øget opmærksomheden på bedre og mere konkrete begrundelser for afgørelserne om tilbagebetaling Fokus på ensretning af praksis internt i kommunen Fokus på fortolkning og præcisering af tilbagebetalingsreglerne Fokus på omlægning, tilretning og harmonisering af standardtekster Fokus på supervision Opmærksomhed på at blive bedre til at dele og opnå viden på tværs af kommuner Et større ejerskab til tilbagebetalingsreglerne Lært at praksisundersøgelsen ikke kan stå alene Øget fokus på bedre oplysning af sagerne Øget fokus på betydningen af Ankestyrelsens principafgørelser for den interne praksiskoordinering i kommunen Erfaringer fra tidligere lærings-tiltag Fagcheferne pegede på følgende gode og dårlige erfaringer med tidligere lærings-tiltag: Kurser kan ikke stå alene; der skal følges op, når man kommer hjem. Det er forkert at forvente, at medarbejderen kan stoffet, når pågældende har været på kursus. Læring er en løbende proces. Der skal være tid til fordybelse. God erfaring med at engagere en kursuslærer til at holde kurset i kommunen, så kurset kan målrettes til kommunens specifikke behov, ligesom det giver flere mulighed for at deltage, da det er billigere på denne måde. Ledelse og kvalitetssikring er gode instrumenter til at sikre læring. Nævnets vejledningsmøder i forbindelse med projektet var en god erfaring, som gerne må gentages. Det materiale, som nævnet havde udarbejdet til vejledningsmøderne, var godt. Konkret anerkendelse (ros) af sagsbehandleren er med til at fastholde gejsten. Det samme gør sig gældende, hvis man giver mulighed for at kunne opnå succes på andre parametre end økonomien. Det fremmer motivationen og arbejdsglæden, hvis man giver sagsbehandlerne ansvaret for at holde sig selv og kollegerne ajour med bestemte faglige områder. God erfaring med eget IT-system, der har links til Schultz. Systemet indeholder arbejdsgangsbeskrivelser og fælles ens standardkoncepter. God erfaring med arbejdsgangsbeskrivelser. 14

17 Det er ikke nok, at man drøfter en problemstilling generelt - sagsbehandlerne skal også have mulighed for at øve sig på konkrete sager. Forslag til tiltag Fagcheferne kom frem til en del forskellige tiltag, som kan iværksættes i kommunerne med henblik på opnåelse og forankring af viden om tilbagebetaling. Der blev peget på: Tema-dag om tilbagebetaling for alle medarbejdere Pixi-bog om reglernes indhold, som man have liggende ved siden af sig Øget fokus på at lære af nævnets og Ankestyrelsens afgørelser Digitale løsninger som hjælpeværktøjer, f.eks. at blanketterne understøtter det, der skal frem i den enkelte sag Netværk mellem fagkoordinatorer med henblik på sparring gerne med deltagelse af nævnet Udlevere de powerpoint slides, som blev vist på vejledningsmøderne, til alle medarbejderne Lave nye standardkoncepter, der har det hele med Undervisning af sagsbehandlerne hjemme i kommunen f.eks. som små temadage af 3-4 timers varighed, hvor kommunens fagkoordinator/jurist underviser i reglerne Udarbejde standardkoncepter Stille krav til sagsbehandlerne om selvstændighed i forbindelse med behandlingen og undersøgelsen af sagen Give sagsbehandlerne ansvar for bestemte faglige områder Nævnet kan være en løftestang i forhold til at facilitere vidensdeling på tværs af kommunerne, idet nævnet har et helikopter-overblik Få nævnet til at komme med en forhåndsorientering, når der bliver vedtaget store regelændringer, f.eks. som på sanktionsområdet Erfaringsudveksling om hvilke tiltag, der har virket også af hensyn til en vurdering af nyttevirkningen Vidensdeling, så man får ensrettet praksis internt i kommunen Den fortsatte dialog mellem nævnet og kommunerne Kommunerne benyttede møderne med nævnet til at fremsætte ønsker til den fremtidige dialog, og som en mulighed for at få os i tale om de problemer, som nogle oplever, at der er ved vores almindelige vejledningsindsats og nævnets afgørelser. Det var et gennemgående og meget stort ønske fra både sagsbehandlere og fagchefer, at nævnet fremover jævnligt holder vejledningsmøder om andre emner, og at vi deltager i netværksmøder med kommunerne. Det kom også frem, at nogle ikke synes, at den telefoniske vejledning, vi yder, lever op til deres forventninger. 15

18 Enkelte fagchefer gav endvidere udtryk for, at det er svært at få os i tale, når de kontakter os vedrørende afgørelser, som ifølge deres opfattelse stritter i hver sin retning. Dialogen med kommunerne gav anledning til overvejelser om, hvordan vi kan medvirke til en bedre dialog. Vi benyttede derfor forankringsmøderne til at sammenfatte de erfaringer, som vi umiddelbart ville tage med os fra formidlingsprojektet, ligesom vi adresserede de fremsatte ønsker og den fremsatte kritik. Vi var blevet opmærksomme på, at vi også internt havde brug for at skærpe fokus på forskellen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2. Vi ville derfor afholde et internt kursus herom. Vi bad kommunerne kontakte os, hvis de støder på afgørelser, som efter deres opfattelse er udtryk for en ikke koordineret praksis fra vores side. Vi bad også kommunerne om at kontakte os, hvis de får afgørelser fra os, som de ikke forstår. Vi udleverede mailadresser og telefonnumre til nævnets kontorchef og souschef, som kommunerne blev opfordret til at kontakte direkte, hvis de har spørgsmål til vores konkrete afgørelser. Vedrørende vores telefoniske vejledning henledte vi opmærksomheden på det skisma, der er mellem kommunernes forståelige behov for at få hjælp til at løse en konkret sag, og det forhold at nævnet kun må vejlede helt generelt om retsregler og praksis. Begrænsningen i vores vejledningspligt skal ses i lyset af, at nævnets primære opgave er at behandle konkrete klagesager. Vi kan ikke vejlede om, hvordan en konkret sag skal løses, fordi vi derved indirekte kommer til at berøve borgeren mulighed for en reel behandling af sagen i anden instans. Vi understregede, at det er vores ønske at yde den generelle vejledning, vi er forpligtet til at yde, og vi opfordrede kommunerne til at blive ved med at henvende sig til os i tvivlspørgsmål. Endelig gav vi udtryk for, at vi har hørt kommunernes ønske til os om mere dialog, og at vi derfor vil se på hvilke muligheder vi har for at øge nævnets vejledningsindsats. 5. Evaluering 5.1. Evaluering af vejledningsmøderne På baggrund af deltagernes tilbagemeldinger undervejs i forløbet og deres evalueringer må vi sige, at vejledningsmøderne umiddelbart har været en succes. Vores initiativ er blevet modtaget med stor glæde af kommunerne, stemningen på vejledningsmøderne har været positiv, deltagerne har deltaget aktivt i mødernes forskellige dele, og indholdet har levet op til de forventninger, som deltagerne havde. 16

19 Vi vurderer, at det er lykkedes os at lægge et passende fagligt niveau, og det lykkedes også at få forklaret reglerne om tilbagebetaling, partshøring og begrundelse på en sådan måde, at langt de fleste gik fra møderne med en følelse af at have opnået en større viden om reglerne. Selv om det oprindeligt var praktiske pladshensyn, der bestemte, at vejledningsmøderne med kommunerne blev afholdt ad seks forskellige omgange, viste det sig, at det forhold at møderne blev afholdt i mindre fora, var helt afgørende for, hvor god dialogen blev både mellem os og deltagerne og deltagerne imellem. Møder med deltagere er simpelthen mere befordrende for en aktiv dialog og læring end møder med 100 deltagere. Det var også vores opfattelse, at mindre fora er mere befordrende for læringen end store fora. Det undervisningsmateriale, som vi udarbejdede, var brugbart; også for de sagsbehandlere, som ikke har været med til vejledningsmøderne. En del af fagcheferne har således straks videreformidlet budskaberne fra undervisningen ud fra vores powerpoint slides og har uddelt disse i nogle tilfælde i lidt forkortet form - til resten af deres medarbejdere. En ekstra gevinst ved vejledningsmøderne har været, at de gav deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer fra det daglige arbejde med kolleger fra andre kommuner og danne nye netværk. Der blev udtrykt stor glæde over denne mulighed. Eksempler fra evalueringerne Reglerne blev gennemgået meget fint og på en let forståelig måde. Godt materiale. Fint med konkret sag at arbejde med. Havde også gavn af erfaringsudveksling med kolleger fra andre kommuner. Alt i alt en god dag, som mine øvrige sagsbehandlere kunne have glæde af. Nu må jeg prøve at formidle det videre. Dejligt med dialog i et lille forum. Det betyder, at man selv deltager mere aktivt, både som lytter og bidrager. Indholdet var givende. Synes beskrivelser og forklaringer har været gode. Cases har været godt opbygget og forståelige. Har fået en mere sikker forståelse for området og opdaget områder vi hos os kan forbedre. Godt fagligt niveau. Nye værktøjer. Godt med brainstorm og tilrettelæggelse af opgaver og videreformidling. Overrasket over at 91 og 93 havde så mange detaljer. Rigtigt godt at få sat på plads. Må gerne følges op af lignende arrangementer Evaluering af forankringsmøderne På baggrund af fagchefernes tilbagemeldinger i evalueringerne fra forankringsmøderne må vi sige, at møderne generelt har levet op til forventningerne. 17

20 Dog fandt enkelte chefer, at der var sat for lidt tid af til møderne, og et par deltagere pegede på, at der ikke var så meget nyt, når man også havde deltaget i vejledningsmøderne. Hvis man tager afsæt i, at en del af formålet med forankringsmøderne var at finde veje til, hvordan kommunerne bedst kan videreformidle, fastholde og forankre den nye viden om tilbagebetalingsreglerne - gerne sådan at man tilsammen kunne finde løsninger, der var endnu bedre, end dem, der allerede havde været drøftet på vejledningsmøderne må man nok konstatere, at det var begrænset hvor mange nye ideer til tiltag, der kom frem under forankringsmøderne i forhold til vejledningsmøderne. Tager man derimod afsæt i, at hovedformålet med forankringsmøderne var at inspirere fagcheferne til at iværksætte konkrete lærings-tiltag i de enkelte kommunerne efter møderækkens afslutning, mener vi på baggrund af tilbagemeldingerne, at møderne har haft den ønskede inspirerende virkning. Der er således en del fagchefer, der allerede har iværksat nye tiltag. Nogle har videreformidlet undervisningen i tilbagebetalingsreglerne til de medarbejdere, som ikke var med til vejledningsmøderne, andre er gået i gang med at revidere standardkoncepter osv. Det var pladshensyn, der gjorde, at vi holdt to forankringsmøder. Det ville formentlig have givet deltagerne et endnu større udbytte gensidig erfaringsudveksling og inspiration samt networking - hvis vi havde samlet alle kommunerne til ét forankringsmøde. Eksempler fra evalueringerne Mødet var fint - kunne måske godt have haft en længde på 1 time mere - så der havde været lidt længere tid til dialog i gruppen. For nogle blev der skabt en netværk - og jeg fik da også spottede nogle jeg ville kunne kontakte. Men et er sikkert - vejen til Jer / Nævnet er blevet væsentlig kortere - i forbindelse med disse møder. Det er altid godt at have et hoved på dem man kan kontakte. Håber I tager andre temaer op. Jeg synes det var et godt møde. Godt tilrettelagt og en god opsamling til sidst af det der var blevet drøftet i de 2 grupper. Fik god inspiration fra kollegaer i andre kommuner og flere ideer med hjem bl.a. om flere standardbreve på området. Jeg vil bl.a. prøve at inddrage vores jurist noget mere i formidlingen. Der må gerne blive flere af den slags møder. Det var en god dag, hvor der kom mange ledelsessyn og ideer og ikke mindst erfaringer til hvordan vi kan skabe læring og implementere denne undersøgelse og undersøgelser af samme karakter som denne praksisundersøgelse. Jeg håber selv på at fastholde nogle af de kontakter jeg har fået i dag. Generelt er hele processen en god måde at få en praksisundersøgelse gjort synlig i kommunerne. 18

21 Igen et meget veltilrettelagt møde. Har haft stor nytte af både nævnets materiale/oplæg samt dialogen på tværs af kommunerne. Ser gerne lignende møder i fremtiden. Tak for initiativet. Super med god og konstruktiv dialog. Jeg oplevede en åbenhed og lyst til at ændre praksis i statsforvaltningen til at være mere imødekommende ved henvendelser. 6. Konklusion 6.1. Opfølgning med en praksisundersøgelse i 2013 Vi har et håb om, at formidlingsprojektet kommer til at medføre et kvalitetsløft af kommunernes sagsbehandling på tilbagebetalingsområdet. Om dette bliver tilfældet, vil vi kunne se, efterhånden som vi får konkrete klagesager til behandling. For at undersøge mere systematisk, om formidlingsprojektet har haft den tilsigtede virkning, har vi aftalt med Ankestyrelsen, at vi i 2013 følger op på formidlingsprojektet med en praksisundersøgelse om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93. Vi vil i den forbindelse spørge kommunerne om, hvilke tiltag de har iværksat til læring og forankring af viden om området efter formidlingsprojektet sluttede i Først på det tidspunkt vil vi kunne sige, om projektet har opnået det, der helt overordnet var formålet med det - et kvalitetsløft af de kommunale afgørelser om tilbagebetaling til gavn for både de berørte borgere og kommunerne Formidlingsprojektet har haft sin berettigelse Grundlæggende er formålet med projekter af denne type at styrke borgernes retssikkerhed. Efter vores opfattelse sker den mest effektive styrkelse af retssikkerheden ved at styrke kvaliteten af de afgørelser, der træffes i første instans i kommunerne. Formidlingsprojekter af denne type kan i høj grad bidrage til at realisere dette formål. Det gennemførte formidlingsprojekt har haft en aktiv og velvillig deltagelse fra kommunernes side, og kommunerne har været glade for projektet. Både kommunerne og nævnet finder, at projektet har imødekommet et savn. Kommunerne har generelt udtrykt stor glæde ved formidlingsprojektet. Alle mener at have fået en bedre forståelse for reglerne generelt og særligt for kravene til anvendelse af aktivlovens 91 og for forskellen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2. Mange har givet udtryk for, at de gennem projektet også har fået en dybere forståelse for, hvor tæt en sammenhæng der er mellem overholdelse af de formelle regler for at skrive en afgørelse og selve indholdet af afgørelsen. 19

22 Herudover har projektet ført til dannelse af eller genoplivning af glemte lokale netværk mellem kommunale sagsbehandlere og faglige ledere på samme niveau. Endelig har formidlingsprojektet skabt et fundament for en bedre dialog mellem Beskæftigelsesankenævnet og regionens kommuner - ikke bare om tilbagebetalingsreglerne, men om en række andre sagstyper inden for vores fælles fagområde. Vi finder det vigtigt, at projektet følges op af lignende gerne flere projekter, så den positive udvikling, der er sat i værk med projektet, kan fortsætte. Statsforvaltningen Hovedstaden, marts

23 Bilag 1 PROJEKTBESKRIVELSE Beskæftigelsesankenævnets formidlingsprojekt på baggrund af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93 Indhold 1. Indledning 2. Formidlingsprojektets fokus 3. Metode - møderække 4. Evaluering, afsluttende rapport og opfølgning 5. Organisering 6. Projektets forankring i nævnet 7. Tidsplan 1. Indledning Beskæftigelsesankenævnet har i samarbejde med Ankestyrelsen besluttet, at nævnet i 2011, i stedet for en traditionel praksisundersøgelse af kommunale afgørelser, gennemfører et formidlingsprojekt på baggrund af Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2011 om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og Formidlingsprojektets fokus Ankestyrelsens praksisundersøgelse Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tilbagebetaling viser, at kommunerne når frem til det rigtige resultat oplyser sagerne godt nok Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser også, at der i kommunerne er problemer med at sondre mellem 91, nr. 1, og nr. 2 at få begrundet, hvorfor pågældende er i ond tro, jf. 91, nr. 1, og nr. 2 at få partshørt i sager vedr. 91 kravet i 93, stk. 1, nr. 4, om at der skal være sikkerhed for at der kommer et beløb til udbetaling at få oplyst borgeren senest ved udbetalingen af hjælpen om, at hjælpen skal tilbagebetales og med hvilken begrundelse, jf. 93, stk. 2 Da der er tale om problemer, som har været gennemgående i tidligere års praksisundersøgelser på området, og som nævnet også igennem årene har set gå igen i de konkrete klagesager, mener vi, at Ankestyrelsens nyeste praksisundersøgelse også indirekte viser, at praksisundersøgelser på tilbagebetalingsområdet ikke har haft den store gennemslagskraft ude i kommunerne. Projektets fokus 21

24 Vi har på denne baggrund besluttet, at fokus for årets formidlingsprojekt først og fremmest er at få skabt opmærksomhed i kommunerne på problemerne ved anvendelse af tilbagebetalingsreglerne, og gennem dialog mellem nævnet og kommunerne og kommunerne indbyrdes, at inspirere til, at denne opmærksomhed bliver omsat til konkrete tiltag til opnåelse og forankring af viden på tilbagebetalingsområdet blandt sagsbehandlerne i de enkelte kommuner. 3. Metode - møderække Vejledningsmøder og Forankringsmøder Kernen i formidlingsprojektet bliver en møderække, hvortil samtlige 29 kommuner i regionen vil blive indkaldt. Møderækken vil blive delt op i to slags møder: Vejledningsmøder og Forankringsmøder. Først vil der blive afholdt Vejledningsmøder, hvor deltagerne er kommunale fagchefer og erfarne sagsbehandlere. Disse møder varer en hel dag. Dernæst bliver der afholdt Forankringsmøder, hvor deltagerne er de kommunale fagchefer, som var med på Vejledningsmøderne. Disse møder varer en halv dag. Både Vejledningsmøderne og Forankringsmøderne vil blive afholdt i Statsforvaltningens lokaler på Borups Alle i København. Møderne vil blive afholdt i oktober og november Vejledningsmøderne Formålet med Vejledningsmøderne er at få skabt opmærksomhed på praksisundersøgelsens resultater, at vejlede kommunerne om de dele af reglerne, som praksisundersøgelsen har vist volder vanskeligheder, at få identificeret de faktorer, der bevirker, at de samme problemer på tilbagebetalingsområdet bliver ved med at optræde, og at få frembragt konkrete forslag til læring, forankring og fremtidssikring af viden om tilbagebetaling i kommunerne. Fra kommunerne deltager én fagchef pr. kommune og to sagsbehandlere, bortset fra Københavns Kommune, der pga. sin størrelse kan deltage med hhv. to fagchefer og op til seks sagsbehandlere. Fagchefen skal være den person i kommunen, der har et formelt fagligt ansvar for området, herunder for den faglige oplæring af sagsbehandlere, forankring af viden i afdeling o.l., og som har formel kompetence til at træffe beslutning om og gennemføre nødvendige faglige tiltag i afdelingen/kontoret. Sagsbehandlerne skal være beskæftiget med at træffe afgørelse om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93, skal være erfarne inden for området og helst have en formel eller uformel oplærings- eller sparringsrolle overfor kollegerne. Der vil blive afholdt i alt seks Vejledningsmøder. 22

25 I fem af disse møder deltager fem kommuner pr. møde med tre deltagere fra hver kommune. Dvs. 15 deltagere pr. møde. I det sjette møde vil der deltage fire kommuner, ligeledes med tre deltagere fra hver kommune, bortset fra Københavns Kommune, der vil kunne deltage med op til otte personer. Dvs. 18 deltagere i dette møde. Vejledningsmødernes indhold Vejledningsmøderne vil have følgende dagsorden Formiddag 1. Velkomst og introduktion 2. Gennemgang af resultaterne i Ankestyrelsens praksisundersøgelse 3. Vejledning om sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og 2, og om begrundelseskravet 4. Vejledning om partshøring, særligt i relation til Vejledning om reglen i aktivlovens 93, stk. 1, nr. 4, samtidighedskravet i 93, stk. 2, og om reglen i 93, stk. 3 Frokost Eftermiddag 6. Workshop 1: deltagerne bliver inddelt i mindre grupper og skal arbejde med en case om tilbagebetaling efter aktivlovens 91, der omhandler sondringen mellem 91, nr. 1 og nr. 2, samt spørgsmål om begrundelse og partshøring 7. Plenum: case n drøftes 8. Workshop 2: på baggrund af en liste med spørgsmål udarbejdet af os, skal grupperne identificere hvad de ser som stopklodser for opnåelse og fastholdelse af viden om aktivlovens 91 og 93 i kommunerne, og komme med forslag til, hvordan viden om denne viden kan opnås, forankres og fremtidssikres i kommunerne 9. Plenum: grupperne redegør for de udfordringer/problemer og løsningsforslag som de har fundet frem til. Vi samler dem sammen på en liste, som vil blive udleveret på Forankringsmøderne og vedlagt den endelige rapport. Deltagerne vil ved mødets begyndelse få udleveret en kopi af power-point-slides, inkl. lovgrundlag, samt papir og pen. Mødet afsluttes med evaluering. Forankringsmøderne Formålet med Forankringsmøderne er at inspirere fagcheferne til at iværksætte konkrete tiltag hjemme i kommunerne, der skal sikre, at sagsbehandlerne opnår en tilstrækkelig viden om tilbagebetalingsreglerne og at denne viden forankres og fremtidssikres. Fra kommunerne deltager de fagchefer, som har deltaget i Vejledningsmøderne 23

26 I det ene møde deltager 15 kommuner med én fagchef fra hver kommune. I det andet møde deltager 14 kommuner med én fagchef fra hver kommune, dog vil Københavns Kommune kunne deltage med to fagchefer. Der vil blive afholdt to Forankringsmøder af en halv dags varighed. Forankringsmødernes indhold Forankringsmøderne vil have følgende dagsorden 1. Velkomst og introduktion 2. Workshop: deltagerne inddeles i mindre grupper. Listerne fra Vejledningsmøderne vil danne grundlag for fagchefernes drøftelser om, hvilke udfordringer der er i kommunerne med at klæde sagsbehandlerne fagligt på til at kunne behandle tilbagebetalingssagerne korrekt og hvordan man hjemme i kommunerne opnår, forankrer og fremtidssikrer viden på tilbagebetalingsområdet 3. Plenum: grupperne redegør for udfordringerne/problemerne og løsningsmulighederne og disse drøftes i plenum. Vi samler dem sammen på en liste, der vil blive vedlagt den endelige rapport. 4. Opfordring til fagcheferne om at gå hjem og iværksætte konkrete lærings-tiltag og initiativer til at fremtidssikre viden. Vi vil oplyse, at vi vil følge op med en praksisundersøgelse om tilbagebetaling i 2013, og at vi i den forbindelse vil spørge fagcheferne om hvilke konkrete tiltag, der er blevet iværksat i kommunerne med henblik på læring og fremtidssikring af viden om tilbagebetaling efter 91 og 93. Deltagerne vil ved mødets begyndelse få udleveret kopi af power-point-slides, listerne fra Vejledningsmøderne samt papir og pen. Mødet afsluttes med evaluering. 4. Evaluering, afsluttende rapport og opfølgning Evaluering Både Vejledningsmøderne og Forankringsmøderne vil blive afsluttet med, at deltagerne udfylder et evalueringsskema. Resultaterne af evalueringen vil blive inddraget i den afsluttende rapport om projektet. Rapport Der vil blive udarbejdet en afsluttende rapport om formidlingsprojektet, der vil blive sendt til alle 29 kommuner og til Ankestyrelsen. Vi vil i forbindelse med rapportens fremsendelse til kommunerne anbefale, at den bliver behandlet på et møde i Kommunalbestyrelsen/Borgerrepræsentationen. Rapporten vil blive offentliggjort på Statsforvaltningernes hjemmeside. Rapporten vil foreligge inden årets udgang. 24

27 Opfølgning Opfølgningsprojekt i 2013 Vi vil i 2013 følge op på formidlingsprojektet med et opfølgningsprojekt, der vil indebære en praksisundersøgelse om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93 af løbende ydelser. I den forbindelse vil vi spørge fagcheferne om hvilke konkrete tiltag kommunerne har iværksat efter formidlingsprojektet med henblik på læring og fremtidssikring af viden om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93, og hvilket udbytte kommunerne har fået ud af disse tiltag. Formålet med opfølgningsprojektet er, at få belyst hvilken virkning formidlingsprojektet har haft på de kommunale afgørelser efter aktivlovens 91 og 93, herunder om de konkrete læringstiltag kommunerne har iværksat efter formidlingsprojektet har haft positiv virkning på afgørelserne, som kommunerne har truffet efter gennemførelsen af formidlingsprojektet. Når vi har valgt at følge op på projektet i 2013, og ikke i 2012, skyldes det, at en praksisundersøgelse allerede i 2012 vil skulle ske på grundlag af kommunale afgørelser, der er truffet så kort tid efter formidlingsprojektets afslutning (ca. 6 måneder), at vi anser det for meget tvivlsomt om kommunerne vil kunne nå at iværksætte konkrete læringstiltag og få et udbytte af disse tiltag, der vil kunne ses på afgørelserne allerede inden for første halvår af Vi mener derfor, at et opfølgningsprojekt i 2013 alt andet lige bør kunne give et bedre billede af formidlingsprojektets virkning, end et opfølgningsprojekt i 2012 vil kunne give. 5. Organisering Intern organisering Projektet ledes, tilrettelægges og udføres af specialkonsulent Birgitte M. Christensen (BMC). BMC står også for formidlingen på og ledelsen af møderne. Fuldmægtig Dorte Kirkebæk Bloch fungerer som referent på møderne og som back-up, hvis BMC bliver forhindret i at deltage på et eller flere af møderne. Statsforvaltningens administrationskontor har givet tilsagn om at stille medarbejdere til rådighed til løsning af opgaverne med kopiering, IT, opstilling af borde, indkøb af frugt og frokost, servering, afrydning o.l. Statsforvaltningen afholder udgifterne ved mødernes afholdelse, dog således at kommunerne selv skal afholde udgifterne til transport. Ekstern organisering Projektet gennemføres i løbende dialog med Ankestyrelsen. Når Ankestyrelsen har godkendt projektet, vil vi sende et brev til Ydelsescheferne for at gøre dem opmærksom på projektet og med henblik på, at få udpeget de fagchefer og sagsbehandlere, som skal deltage i møderne. 25

28 Vi vil bede om at få adresse og telefonnummer på de pågældende fagchefer, således at disse kan fungere som kontaktpersoner. Herefter vil vi sende en Indkaldelse ud til kommunerne via fagcheferne med henholdsvis indkaldelse til Vejledningsmøde, henholdsvis Forankringsmøde. Det vil blive oplyst, at deltagelse er obligatorisk, men fagcheferne vil blive bedt om at bekræfte deltagelsen samt oplyste navnene på de personer, som deltager i møderne. Indkaldelserne vil indeholde programmerne for møderne. Datoerne for hvornår de enkelte kommuner skal møde er på forhånd fastlagt af os. Rapporten om formidlingsprojektet vil blive sendt til kommunerne med henblik på, at rapporten bliver behandlet på et kommunalbestyrelsesmøde/møde i borgerrepræsentationen. 6. Projektets forankring i nævnet Nævnsmedlemmerne vil blive underrettet om formidlingsprojektet samtidig med at vi orienterer Ydelsescheferne om projektet. De enkelte nævnsmedlemmer vil få tilsendt et eksemplar af rapporten om projektet. 7. Tidsplan Primo 2011 Aftale med Ankestyrelsen om at nævnets praksisundersøgelse i 2011 afløses af et formidlingsprojekt på baggrund af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93 Beslutning om, at projektet ledes og gennemføres af BMC Foreløbig projektbeskrivelse Marts Indledende møde i Ankestyrelsen om formidlingsprojektet April - august 2011 Udarbejdelse af projektbeskrivelse Forelæggelse af projektet for Statsforvaltningens ledelse til godkendelse Evt. justeringer i projektet Forelæggelse af projektet for Ankestyrelsen til godkendelse Evt. justeringer i projektet Evt. forelæggelse for Ankestyrelsen til endelig godkendelse Ankestyrelsens praksisundersøgelse offentliggøres Orienteringsbrev til Ydelsescheferne sendes ud Nævnsmedlemmerne orienteres om projektet Ydelsescheferne melder tilbage Evt. rykkere sendes ud til Ydelsescheferne Datoerne for møderne fastlægges, lokale bookes Indkaldelserne af sagsbehandlere og fagchefer til møderne sendes ud til fagcheferne Evt. rykkere sendes ud til fagcheferne 26

29 Frokost mv til Vejledningsmøderne bestilles August - september 2011 BMC forbereder indholdet af Vejledningsmøderne, udarbejder case til workshop, spørgsmål til diskussion, udarbejder power-point-slides og evalueringsskemaer Materiale kopieres Oktober november 2011 De seks Vejledningsmøder afholdes i uge 40, 41, 43, 44, 45 og 46. De to Forankringsmøder afholdes i uge 47 og 48 Evalueringsskemaerne udfyldes af deltagerne ved mødernes afslutning December 2011 BMC udarbejder rapport om projektet Rapport forelægges Statsforvaltningens ledelse til godkendelse Evt. justeringer i rapporten Rapporten sendes til kommunerne, Ankestyrelsen og nævnsmedlemmerne Rapporten offentliggøres på Statsforvaltningernes hjemmeside 2013 Nævnet laver et opfølgningsprojekt, der bl.a. indebærer en praksisundersøgelse af afgørelser om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93, med henblik på belysning af virkningen af formidlingsprojektet. 27

30 Bilag 2 X Kommune Att.: Den øverste ansvarlige chef for kommunens ydelsesafdeling Beskæftigelsesankenævnets formidlingsprojekt 2011 om ti l- bagebetaling af løbende ydelser efter 91 og 93 i lov om aktiv socialpolitik Kære ydelseschef Formålet med dette brev er at give dig en orientering om et initi a- tiv, som Beskæftigelsesankenævnet i Hovedstaden har sat i værk i samarbejde med Ankestyrelsen. Vi håber, at du som chef vil gå p o- sitivt ind i projektet, da dette, som vi ser det, er en afgørende fo r- udsætning for projektets succes. Som bekendt har Beskæftigelsesankenævnet pligt til at vejlede kommunerne, ligesom vi skal sørge for at koordinere kommunernes praksis og påse, at denne er lovlig. Dette gør vi dels med de konkrete afgørelser, vi træffer, dels med nævnssekretariatets telefon i- ske vejledning, dels med de årlige praksisundersøgelser, hvor vi indkalder og vurderer et antal upåklagede sager fra udvalgte ko m- muner. Praksisundersøgelserne afsluttes med, at vi udsender en rapport og holder vejledningsmøder med de undersøgte kommuner. Formidlingsprojekt i stedet for praksisundersøgelse Beskæftigelsesankenævnet har sammen med Ankestyrelsen beslu t- tet, at vi i år skal prøve at gå andre veje. Baggrunden er, at vi igennem årene har oplevet, at Ankestyrelsens og nævnenes pra k- sisundersøgelser ikke helt får den gennemslagskraft i kommunerne, som det er hensigten. Vi ser således ofte de samme fejl gentage sig i efterfølgende praksisundersøgelser. Beskæftigelsesankenævnet i Hovedstaden gennemfører derfor i 2011 et formidlingsprojekt i stedet for en praksisundersøgelse. 28

31 Formidlingsprojektet vedrører sager om tilbagebetaling af løbende ydelser efter 91 og 93 i lov om aktiv socialpolitik, og tager u d- gangspunkt i Ankestyrelsens praksisundersøgelse herom fra Formidlingsprojektets formål Formidlingsprojektets formål er først og fremmest at skabe o p- mærksomhed i kommunerne om problemerne ved anvendelsen af tilbagebetalingsreglerne i aktivlovens 91 og 93, og genne m dialog mellem nævnet og kommunerne og kommunerne indbyrdes at inspirere til, at de enkelte kommuner omsætter denne opmærkso m- hed til konkrete tiltag til opnåelse og forankring af viden på tilb a- gebetalingsområdet blandt sagsbehandlerne i de enkelte komm u- ner. Møderække Kernen i formidlingsprojektet er en møderække, hvortil alle 29 kommuner i regioner inviteres. Hver kommune inviteres til at deltage i et vejledningsmøde, der v a- rer en hel dag, og et forankringsmøde, der varer en halv dag. Møderækken bliver afholdt i Statsforvaltningen Hovedstaden i okt o- ber og november Vejledningsmøderne Vejledningsmødernes fokus er at skabe opmærksomhed om Ank e- styrelsens nævnte praksisundersøgelse, at vejlede kommunerne om de dele af reglerne, som praksisundersøgelsen har vist volder vanskeligheder, at få identificeret de faktorer, der bevirker, at de samme problemer på tilbagebetalingsområdet bliver ved med at o p- træde, og at få frembragt konkrete forslag til læring, forankring og fremtidssikring af viden om tilbagebet aling i kommunerne. Vejledningsmøderne vil have følgende indhold: Gennemgang af resultaterne i Ankestyrelsens praksisunders ø- gelse Vejledning om sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2, og om begrundelseskravet Vejledning om partshøring, særlig t i relation til 91 Vejledning om aktivlovens 93, stk. 1, nr. 4, 93, stk. 2, og 93, stk. 3 Workshop med udgangspunkt i en konkret sag om tilbageb e- taling efter aktivlovens 91, og efterfølgende drøftelse i pl e- num Workshop om de udfordringer/problem er kommunerne har med læring, forankring og fremtidssikring af viden samt lø s- ningsforslag, og efterfølgende drøftelse i plenum Vejledningsmøderne afsluttes med evaluering. Vi vil udarbejde en liste over de udfordringer/problemer og lø s- ningsforslag, som er kommet frem på vejledningsmøderne. Denne 29

32 liste vil danne grundlag for drøftelserne på forankringsmøderne, og vil indgå i den rapport, som vi udarbejder om formidlingsprojektet. Hvem kan deltage i vejledningsmøderne Vejledningsmøderne er tænkt for én fag chef og to sagsbehandlere fra hver kommunes ydelsesafdeling, der beskæftiger sig med løbe n- de ydelser efter aktivloven og tilbagebetaling heraf. Vi finder det vigtigt, at fagcheferne deltager i vejlednings - møderne, da fagchefernes engagement er en vigtig forudsætning for den videre læring samt for forankring og fremtidssikring af viden på området. Ved fagchef forstår vi den person i kommunens ydelsesafdeling, som har et formelt fagligt ansvar for aktivlovens regler om løbende ydelser og tilbagebetaling h eraf, herunder for den faglige oplæring af sagsbehandlere, forankring af viden i afdelingen o.l., og som har formel kompetence til at træffe beslutning om og gennemføre nø d- vendige faglige tiltag i afdelingen. De kommunale sagsbehandlere, som kan deltage, skal være beskæftiget med at træffe afgørelse om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93, de skal være erfarne inden for området og helst have en formel eller uformel oplærings - eller sparringsrolle over for kollegerne. Forankringsmøderne Forankringsmødernes fokus er at inspirere fagcheferne i ydelsesa f- delingerne til at iværksætte konkrete tiltag i de enkelte kommuner, der skal sikre, at sagsbehandlerne opnår en tilstrækkelig viden om tilbagebetalingsreglerne, og at denne viden for ankres og fremtidssikres. Forankringsmøderne vil have følgende indhold: Workshop: med udgangspunkt i listen fra vejledningsmøderne drøfter fagcheferne, hvilke udfordringer der er i kommunerne med at klæde sagsbehandlerne fagligt på til at kunne behan d- le tilbagebetalingssagerne korrekt, og hvordan man i komm u- nerne kan opnå, forankre og fremtidssikre viden om tilbag e- betaling af løbende ydelser efter aktivloven Plenum: grupperne redegør for udfordringerne/problemerne og løsningsmulighederne og disse drøftes i plenum Forankringsmøderne afsluttes med evaluering. Vi vil udarbejde en liste over de udfordringer/problemer og lø s- ningsforslag, der er kommet frem på forankringsmøderne. Denne l i- ste vil indgå i vores endelig rapport om formidlingsprojektet. Hvem kan deltage i forankringsmøderne Deltagerne er de fagchefer, som har deltaget i vejledningsmøderne. Mødeplan 30

33 Møderne vil foregå i Statsforvaltningen Hovedstadens lokaler på B o- rups Alle 177, 2400 København NV. Møderne bliver afholdt efter denne plan: 1. Vejledningsmøde Tirsdag den 4. oktober 2011 kl Kommuner: Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Helsingør og Bornholm 2. Vejledningsmøde Tirsdag den 11. oktober 2011 kl Kommuner: Rudersdal, Allerød, Hørsholm, Fredensborg og Fred e- rikssund 3. Vejledningsmøde Tirsdag den 25. oktober 2011 kl Kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Lyngby -Taarbæk, Furesø og Egedal 4. Vejledningsmøde Tirsdag den 1. november 2011 kl Kommuner: Vallensbæk, Ishøj, Høje -Taastrup, Ballerup og Herlev 5. Vejledningsmøde Tirsdag den 8. november 2011 kl Kommuner: Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre og Albertslund 6. Vejledningsmøde Tirsdag den 15. november 2011 kl Kommuner: København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør 1. Forankringsmøde Tirsdag den 22. november 2011 kl Kommuner: Allerød, Ballerup, Bornholm, Fredensborg, Frederik s- sund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Høje - Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Rudersdal og Vallensbæk 2. Forankringsmøde Tirsdag den 29. november 2011 kl Kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, København, Lyn g- by-taarbæk, Rødovre og Tårnby Afslutning og opfølgning på formidlingsprojektet Når møderne er afholdt, vil vi udarbejde en rapport om formidling s- projektet. Rapporten vil blive sendt til alle 29 kommuner inden udgangen af I 2013 vil vi følge op på projektet ved bl.a. at lave en praksisu n- dersøgelse om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og

34 I den forbindelse vil vi spørge dig om, hvilke konkrete tiltag ko m- munen har iværksat efter formidlingsprojektet med henblik på l æ- ring og fremtidssikring af viden Navn på kontaktperson til nævnet Vi beder dig om at udpege den fa gchef fra ydelsesafdelingen, som skal deltage i vejledningsmødet og forankringsmødet, og som skal fungere som nævnets kontaktperson i kommunen. Af hensyn til den videre planlægning af møderne, beder vi dig om at sende navnet på den pågældende fagchef til specialkonsulent Birgitte M. Christensen: så vi har navnet senest den 31. august Vi ser frem til et godt og inspirerende samarbejde omkring dette formidlingsprojekt, og håber, at I vil få glæde af det. Med venlig hilsen Lone Birgitte Christensen kontorchef 32

35 Bilag 3 Kære Hermed sender jeg programmet for vejledningsmødet den 25. oktober 2011 kl Jeg skal venligst bede dig om at sende mig navnene på de to sagsbehandlere, som skal deltage i vejledningsmødet sammen med dig. Jeg beder om at få navnene senest den 28. september Hvis du har spørgsmål vedrørende projektet er du velkommen til at ringe til mig. Mit direkte telefonnummer er Med venlig hilsen Birgitte M. Christensen 33

36 Bilag 4 Kære fagchefer Bilag 4 Så er programmet for Beskæftigelsesankenævnets vejledningsmøder fastlagt. Vi har sammensat et program, som vi håber vil bidrage med viden om aktivlovens 91 og 93, samt bidrage med inspiration til det videre arbejde i kommunerne med at forankre og fremtidssikre denne viden. Vejledningsmøderne afholdes i Statsforvaltningen Hovedstaden, Borups Allé 177, blok D, 2400 København NV, efter følgende plan Tirsdag den 4. oktober 2011 kl Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Helsingør og Bornholm kommuner Tirsdag den 11. oktober 2011 kl Rudersdal, Allerød og Hørsholm kommuner Tirsdag den 25. oktober 2011 kl Frederikssund, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Egedal kommuner Tirsdag den 1. november 2011 kl Vallensbæk, Ishøj, Høje-Taastrup, Ballerup og Herlev kommuner Tirsdag den 8. november 2011 kl Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre og Albertslund kommuner Tirsdag den 15. november 2011 kl København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner Vi ser frem til et godt og inspirerende samarbejde omkring formidlingsprojektet. Med venlig hilsen Lone Birgitte Christensen Birgitte M. Christensen 34

37 Program for vejledningsmøderne 9.00 Velkomst v/kontorchef Lone Birgitte Christensen, Beskæftigelsesankenævnet 9.15 Vejledning v/specialkonsulent Birgitte M. Christensen, Beskæftigelsesankenævnet o Kort gennemgang af resultaterne i Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2011 om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93 o Sondringen mellem aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2 o Begrundelseskravet Frugt Vejledning v/birgitte M. Christensen o Partshøring, særligt i relation til aktivlovens 91 o Reglen i aktivlovens 93, stk. 1, nr. 4, samtidighedskravet i 93, stk. 2, og reglen i 93, stk Frokost Workshop Gruppearbejde om aktivlovens 91, nr. 1 og nr. 2, begrundelse og partshøring Drøftelse i plenum Kage Workshop Grupperne identificerer og drøfter hvad de ser som stopklodser for opnåelse og fastholdelse af viden om aktivlovens 91 og 93, og kommer med forslag til, hvordan denne viden kan opnås, forankres og fremtidssikres i kommunerne Drøftelse og erfaringsudveksling i plenum Evaluering og farvel 35

38 Praktiske oplysninger Vejledningsmøderne begynder kl og slutter kl Vejledningsmøderne foregår i Statsforvaltningens mødelokale på Borups Allé. Når I ankommer, beder vi jer henvende jer i Statsforvaltningens Information i stueetagen til venstre for indgangen. I skal ikke tage et nummer, men blot sige til i skranken. Der er desværre kun et begrænset antal p-pladser til rådighed på Statsforvaltningens parkeringsplads. Der må kun parkeres i Statsforvaltningens gæste-parkeringsbåse. P- billet skal ligge synlig i forruden og kan afhentes i nummerstanderen i Informationen. Der er dog mulighed for at parkere på de omkringliggende veje. Nærmeste S-togsstation er Fuglebakken Station. Adresse, telefon m.v. Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé 177, blok D-E 2400 København NV Birgitte M. Christensen Direkte telefon: 36

39 Bilag 5 37

40 38

41 39

42 40

43 41

44 42

45 43

46 44

47 45

48 46

49 47

50 48

51 49

52 50

53 51

54 52

55 53

56 Bilag 6 Regelsamling Aktivloven 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov. Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter denne lov, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen, 1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til kr., for ægtefæller kr. Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar eller 3) lov om arbejdsskadesikring. 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelses- 54

57 fremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter 25, stk For personer, der modtager starthjælp og for personer, der har fået nedsat kontanthjælpen efter 26, stk. 2 eller 3, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for: 1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension. 2) Godtgørelse efter 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3) Vederlag som tilforordnet ved valg. 4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens 7, nr ) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter 38 i lov om social service. 6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. 7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde. Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen. 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger jobplanen. 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående 3 måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Arbejdsindtægt m.v. efter 1. pkt. reguleres med samme procentsats som arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 55

58 Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 92, stk. 4, i denne lov eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller 3) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter 25 a. Retssikkerhedsloven 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om 1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter 12 a, 2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11 b, 3) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og 56

59 4) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens 289 a og efter 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. 11, stk. 2. Forvaltningsloven 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. 57

60 Stk , stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. 15. Udvalgte principafgørelser Vedr , 14-10, F-2-08, A-37-04, A-36-04, A-25-04, A-9-01, O-57-99, O , O og O Vedr , A-17-07, A-10-06, A-15-04, A-31-03, A-4-02, A-27-01, A-1-00, O-76-97, O-4-96, O-70-94, O og O

61 Bilag 7 Workshop 1 Gruppearbejde om aktivlovens 91 I bedes læse opgaven og derefter i fællesskab drøfte opgaven og besvare de spørgsmål, der står efter opgaven. I behøver ikke være enige om svarene. I har 1 time og 15 minutter. I bedes udpege en referent, der skriver svarene ned og redegør for dem på gruppens vegne i plenum bagefter. Den 1. maj 2011 ansøger Anders på 31 år kommunen om kontan t- hjælp. Han er blevet arbejdsløs med sidste arbejdsdag og lønudb e- taling den 29. april 2011, fordi det firma han arbejdede i er lukket. Anders er ikke medlem af en A -kasse, han bor til leje og han har ikke nogen formue. Anders bor alene og han har ikke nogen børn. Han har boet i Danmark hele sit liv og har kun været på kortvarige ferier i udlandet. Anders får den 1. maj 2011 udleveret og skriver under på en ve j- ledning om hans rettigheder og pligter som kontanthjælpsmodt a- ger. Det fremgår af vejledningen, at han har pligt til at oplyse kommunen ændringer i sine forhold, der har betydning for hjælpen, herunder om arbejde og indt ægter. Det fremgår også af vejledni n- gen, at han skal oplyse om arbejde så snart han får det og senest den dag arbejdet påbegyndes, og at arbejdsindtægter bliver trukket fra i hjælpen på tidspunktet for udbetalingen, ikke på tidspunktet for optjeningen. Den 4. maj 2011 fortæller Anders sin sagsbehandler i jobcenteret, at han søger arbejde som kirkesanger og at dette arbejde højst er på et par timer hver søndag. Kommunen bevilger Anders kontanthjælp med første udbetaling på brutto kr. den 31. maj Den 6. maj 2011 aftaler Anders med kordegnen i den lokale kirke, at han skal begynde som kirkesanger søndag den 8. maj A n- ders skal arbejde én søndag om måneden i to timer. Den 31. maj 2011 ringer Anders til ydelseskontoret og oplyser, at han samme dag har fået udbetalt løn for sit kirkesangerarbejde med kr. før skat. Sagsbehandleren beder Anders om at sende lønsedlen til kommunen. Anders får den 31. maj 2011 udbetalt kontanthjælp med brutto kr. Den 10. juni 2011 modtager ydelses kontoret Anders lønseddel. Det fremgår af lønsedlen, at Anders den 31. maj 2011 har haft en indkomst på kr. efter atp og arbejdsmarkedsbidrag for to t i- mers arbejde den 8. maj

62 Den 15. juni 2011 træffer kommunen følgende afgørelse: Tilbagebetaling af kontanthjælp Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, Ydelseskontoret, skal he r- ved meddele dig, at man finder, at du i perioden 1. maj 2011 til 31. maj 2011 uretmæssigt har modtaget for meget i kontanthjælp for maj måned 2011 efter Lov om aktiv so cialpolitik 25 og 31, idet du har haft en indtægt, som skulle være trukket fra din ko n- tanthjælp for maj 2011, men ikke er blevet det. Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor besluttet, at du skal tilbagebetale det uretmæssigt modtagne beløb på brutto på 1.370,86 kr. Du har den 31. maj 2011 har haft en arbejdsindtægt brutto kr. for to timers arbejde. Når din arbejdsindtægt på brutto kr. er fratrukket atp og a r- bejdsmarkedsbidrag samt timefradrag på 14,57 kr. pr. arbejdstime, havde du en indtægt den 31. maj 2011 på 1.370,86 kr., som skulle have været trukket fra i din kontanthjælp på kr., som du fik udbetalt den 31. maj Afgørelsen er truffet med hjemmel i Lov om aktiv socialpolitik 91, stk. 1, nr. 2, hvorefter der t ræffes beslutning om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Man skal samtidig indskærpe dig indholdet af 11 i lov om retssi k- kerhed og administration på det sociale område, hvor efter den, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, har pligt til at give oplysninger om ændringer i sin forhold, der kan medføre at hjælpen indskrænkes eller ophører. Kopi af lovgrundlaget er vedlagt. Du kan klage over afgørelsen til Beskæft igelsesankenævnet. Du skal indgive klagen til os inden 4 uger efter at afgørelsen er kommet frem til dig. Du kan vælge at klage mundtligt eller skrif t- ligt. Vores adresse og telefonnummer fremgår af brevpapiret. Med venlig hilsen B. Bjerg Spørgsmål: 1. Skal Anders tilbagebetale kontanthjælp? Hvorfor/hvorfor ikke? 60

63 2. Opfylder afgørelsen kravene til begrundelse? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Er Anders i ond tro? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja: hvad er han i ond tro om? 4. Har kommunen truffet afgørelse efter den rigt ige tilbagebetalingsbestemmelse? Hvorfor/hvorfor ikke? 5. Har I andre bemærkninger til sagen? 61

64 Bilag 8 Workshop 2 Opnåelse, fastholdelse og fremtidssikring af v i- den om aktivlovens 91 og 93 Udpeg en referent i gruppen, der skriver jeres svar ned på de nne blanket og som fører ordet på gruppens vegne i plenum efter wor k- shoppen. OBS: opgaven lægger op til, at I har flere svar på hvert spørgsmål I behøver ikke være enige. Referenten bedes aflevere et eksemplar af denne blanket med sv a- rene til Birgitte efter plenum. A. Spørgsmål om det daglige arbejde: 1. Hvad gør en sagsbehandler, hvis han/hun har problemer med at løse en konkret sag? Spørger en kollega eller chef? Slår op i loven, Ankestyrelsens afgørelser, lovens forarbejder? Ringer til nævnet? Andet? 2. Bruger sagsbehandleren lovene, bekendtgørelserne og Ankestyrelsens afgørelser, når der skal træffes en afg ø- relse om tilbagebetaling? Hvis nej: hvorfor ikke? Hvis ja: hver gang? en gang imellem? sjældent? 3. Bruger sagsbehandlerne standard -koncepter, når de skriver afgørelser? Hvis ja: er de en hjælp? hvorfor/hvorfor ikke? 4. Hvad sker der med nævnets og Ankestyrelsens afgøre l- ser i kommunens egne sager? Bliver afgørelsen diskuteret? Bliver dens budskab kommun i- keret ud til sagsbehandlerne? Andet? 5. Hvordan bliver nye sagsbehandlere lært op? Sidemandsoplæring? Er loven, bekendtgørelser osv en del af oplæringen? Andet? B. Hvordan får sagsbehandlerne viden om nye regler og principafgørelser, der har betydning for afgørelser efter 91 og 93? Uddannelse/kurser? Opd ager det selv? Lederen fortæller om det? Andet? C. Løsningsforslag til hvordan sagsbehandlerne kan opnå og fastholde viden om 91 og 93: 62

65 Her bedes I komme med jeres egne forslag til, hvad der skal til for at sagsbehandlerne føler sig godt klædt på til at træffe afgørelser efter 91 og 93. I bedes også komme med forslag til, hvad der skal til, for at denne viden ikke forsvinder fra afdelingen/konteret, når en sagsbehandler holder op. 63

66 Bilag 9 Sammenskrivning af svar fra vejledningsmødernes workshop 2 A. Det daglige arbejde 1. Hvad gør en sagsbehandler, hvis han/hun har problemer med at løse en konkret sag? 2. Bruger sagsbehandlerne lov, bekendtgørelser og principafgørelser, når der skal træffes afgørelse om tilbagebetaling? Svarene viste, at sagsbehandlerne i langt de fleste tilfælde først spørger en anden sagsbehandler, når der er problemer med at løse en konkret sag. For langt de fleste sagsbehandlere afhænger det af situationen om man slår op i lov, principafgørelser m.v., herunder om der er tid til at slå op, om man kan huske paragraffen eller ej, om man har området på rygraden eller ej, om man er i tvivl eller ej osv. Svarene viste endvidere, at konkrete problemsager også i høj grad tages med til drøftelse på møde, og/eller bliver drøftet med fagkonsulent/koordinator el.lign. Muligheden for at ringe til nævnet synes at være den sidste mulighed man griber til; og nogle gange kun helt undtagelsesvist. 3. Bruger sagsbehandlerne standardkoncepter, når de skriver afgørelser? Svarene viste, at der i de fleste kommuner bruges standard-koncepter (brevskabeloner/makroer/blanketter), og at de opfattes som en rigtig god hjælp. Standardkoncepter opfattes generelt som en hjælp, fordi de er med til at sikre, at man forholder sig til alt det der er relevant, at der bliver henvist til de rigtige, samt at de sparer tid, giver afgørelsen en rigtig opbygning, skaber overblik og sikrer ensartet behandling af borgerne. Det var også en fælles opfattelse, at det er vigtigt at bruge dem med omtanke og huske på, at de skal rettes til, så de er relevante i forhold til borgerens konkrete forhold, samt at det er meget vigtigt at de er opdaterede. Der blev endvidere peget på, at det er vigtigt at standardkoncepter er brugervenlige (for sagsbehandleren), dvs. at systemet med koncepter er indrettet sådan, at de er lette at finde og bruge. 4. Hvad sker der med nævnets og Ankestyrelsens afgørelser i kommunernes egne sager? Svarene viste, at afgørelserne høj grad kommunikeres ud til sagsbehandlerne og at de bliver brugt aktivt til at lære af og til den interne praksiskoordinering i kommunen. 64

67 Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan formidlingen af afgørelsernes budskab foregår. I en del kommuner får alle sagsbehandlere en kopi af alle afgørelser eller en orientering om dem. I en del kommuner er det kun den sagsbehandler, der har haft sagen, der får afgørelsen. I mange kommuner bliver alle afgørelser gennemgået på møde. I mange kommuner er det kun de afgørelser, der indebærer nyt i forhold til tidligere, der bliver gennemgået på møde. I ganske få kommuner er det oplevelsen, at der ikke sker noget i anledning af disse afgørelser. 5. Hvordan bliver nye sagsbehandlere lært op? Svarene viste, at oplæring i alle kommuner sker ved sidemandsoplæring, og at lovstoffet er en del af oplæringen. Svarene viste også, at der som hovedregel indgår flere momenter i oplæringen udover sidemandsoplæringen. De konkrete momenter, der indgår i oplæringen, kan være: - Arbejdsgangsbeskrivelser - Interne vejledninger - Introduktionsplaner/forløb/programmer - Oplærings/uddannelsesplaner - Velkomstbøger - E-learning, herunder via Schultz og instruktion i brugen heraf - Kurser, eksterne og interne - Fagkonsulent holder teori-timer om - Oplæring fra sag til sag - Løsning af fiktive sager inden sagsbehandleren slippes løs B. Hvordan får sagsbehandlerne viden om nye regler og principafgørelser, der har betydning for afgørelser efter 91 og 93? Også her er der forskel fra kommune til kommune på, hvordan sagsbehandlerne får ny viden, men forskellen er ikke særlig stor. Langt de fleste pegede på abonnementer på nyhedsbreve fra Ankestyrelsen, Schultz, ministerier o.l., som den primære kilde til ny viden på området. Derudover pegede mange på, at de også opnår ny viden via nævnets og Ankestyrelsens afgørelser og via orientering om nyt fra fagkonsulent/jurist o.l. bl.a. på møder. Kurser og undervisning bruges også i et vist omfang, ligesom nogle sagsbehandlere får ny viden gennem deltagelse i erfa-grupper. Kun ganske få sagsbehandlere må selv sørge for at holde sig opdateret. 65

68 C. Forslag til hvordan sagsbehandlerne kan opnå og fastholde viden 91 og 93 Under dette punkt blev der bedt om forslag til, hvad der skal til for at sagsbehandlerne føler sig godt klædt på til at træffe afgørelser efter 91 og 93. Der blev også bedt om forslag til, hvad der skal til, for at denne viden ikke forsvinder fra afdelingen/kontoret, f.eks. når en sagsbehandler holder op. Alle forslag: (Samtlige forslag fra vejledningsmøderne er taget med her og i den rækkefølge, som de blev fremsat i. Der er derfor flere gentagelser.) 1. Få nævnet på besøg. 2. Samarbejde mellem kommunernes ydelseskontorer om at udarbejde en fælles arbejdsgangsbeskrivelse. 3. Fagkonsulent/fagkoordinator skal hele tiden følge op. 4. Udpegning af videns-ansvarlig sagsbehandler. 5. Vidensdeling. 6. Kurser. 7. Abonnement på Nyhedsbreve fra Ankestyrelsen, Schultz, ministerier o.l. er vigtige kilder til ny viden. 8. Orientering på møder/fagmøder. 9. Praksisundersøgelser og formidlingsprojekter er gode kilder til viden og formidling. 10. Brug af praksisundersøgelserne i det daglige arbejde. 11. Fagkonsulent/koordinator er vigtig som formidler af viden. 12. Bedre IT-løsninger for så vidt angår søgning i retskilder. 13. Velkomstbog med alt, hvad der er værd at vide, incl. regler og afgørelser. 14. Vejledningsmøder hos nævnet. 15. Nye medarbejdere knyttes til en mentor/tutor. 16. Mulighed for løbende opfølgning. 17. Øge fokus på at skrive en god og velbegrundet afgørelse. 18. Øget fokus på standardkoncepter. 19. Læring på tværs af kommunerne via erfa-grupper. 20. Drage nytte af hinandens kompetencer. 21. Alle får udleveret Kontanthjælpshåndbogen. 22. Bedre IT-system, der understøtter sagsbehandlingen bedre, f.eks. som på sygedagpengeområdet pc-skærme, fordi vi har elektronisk sagsbehandling og der er brug for at have flere sider slået op samtidig. 24. Arbejdsgangsbeskrivelser. 25. Tjekliste over sagsgangen inden for de enkelte sagsområder, så man får forholdt sig til det man skal/guides igennem (knyttet til journalsystemet). 26. Lean. 27. Erfa-grupper med andre kommuner. 28. Interne temamøder/dage, hvor man drøfter konkrete sager og anvendelse af paragrafferne, f.eks Standardkoncepter med mulighed for individuelle formuleringer. 66

69 30. Årlige eller kvartalsvise dialogmøder med nævnet (som disse vejledningsmøder). 31. Bedre IT-system, der understøtter sagsbehandlingen bedre, som feks. på sygedagpengeområdet. 32. Detaljerede og retvisende arbejdsgangsbeskrivelser men det er vigtigt at disse bliver ajourført. Det bør prioriteres, at der skal være tid til ajourføringen. Jo bedre arbejdsgangsbeskrivelser, des mere tid spares. 33. Vidensdeling sagsbehandlerne imellem og mellem sagsbehandler og chef/fagkonsulent. 34. Tilmelding til Nyhedsbreve. 35. Tema-dage, hvor man går i dybden med et juridisk emne. 36. Nævnet laver Nyhedsbreve med artikler om særlig interessante lovregler, om nye afgørelser, der f.eks. ændrer en praksis, om hvor nævnet oplever at kommunerne har størst problemer osv. 37. Nævnet holder flere formidlingsmøder/vejledningsmøder som disse. 38. Nævnet laver en pixie-bogsudgave af powerpoint slides fra disse vejledningsmøder. 39. Erfa-grupper, der rent faktisk fungerer, og hvor kommunernes ledere og meget gerne også nævnet deltager. Gerne mellem et større antal kommuner og gerne med større geografisk spredning. 40. Seminarer/workshops/tema-møder om afgrænsede emner (som disse vejledningsmøder), hvor kommunernes ledere og meget gerne også nævnet deltager. Gerne mellem et større antal kommuner og gerne med større geografisk spredning. 41. Mere generel vidensdeling kollegerne imellem. 42. Løbende videns-opdatering af teamet/afdelingen. 43. Bedre IT-løsninger, der understøttet sagsbehandlingen og den mellemkommunale kommunikation samt understøtter kommunikationen kommunen og borgerne imellem. 44. Fælles landsdækkende koncepter. 45. Fælles landsdækkende arbejdsgangsvejledninger/beskrivelser. 46. Øget opmærksomhed på opgavefordelingen, så man ikke risikerer at viden forsvinder, når en medarbejder holder op. 47. Der skal være mere end én sagsbehandler, der kan et område til bunds. 48. Formidlings/vejledningsmøder udbudt af nævnet som disse vejledningsmøder. 49. Special-områder blandt medarbejderne, dvs. at give en sagsbehandler ansvar for et område, herunder for videreformidling af viden til andre. 50. Opnåelse af viden/vidensdeling skal prioriteres der skal afsættes og være tid til det. 51. Overveje hvordan den enkelte medarbejder bedst lærer der er forskel på hvordan mennesker lærer. 52. Pixie-bøger om paragrafferne. 53. Arbejdsgangsbeskrivelser i pixie-bogform. 54. Oplæring i forståelsen af paragrafferne ligesom på disse vejledningsmøder. 55. Brevkoncepter. 67

70 56. Øget fokus på service-guiden i Schultz, herunder hvordan man bruger den. 57. IT-systemer, der tvinger en igennem alt det relevante i forhold til de forskellige områder. 58. Kurser. 59. Arbejdsgangsbeskrivelser. Nogle mener, at de skal være meget detaljerede. Andre peger på, at der kan være en fare for at de bliver lov der skal derfor være fokus på, hvad de skal indeholde og på hvilke områder/ der skal være arbejdsgangsbeskrivelser. Vigtigt at de bliver opdaterede. 60. Tjeklister. 61. Interne tema-møder. 62. Erfa-grupper på tværs af kommunerne om arbejdsgange og faglige spørgsmål. 63. Kurser. 64. Tema-dage. 65. Dialog/formidlings/vejledningsmøder med BAN (som disse). 66. Arbejdsgangsbeskrivelser/procedurebeskrivelser. 67. Nævn holder vejledningsmøder. 68. Ikke kun én specialist der skal være flere der kan det, eller m.a.o. færre specialister, flere generalister. 69. Vidensdeling, f.eks. ved at dele viden på faglige møder. 70. Helt specifikt i forhold til 91 og 93: revision af standardbrevenes begrundelser, holde fagmøder om tilbagebetaling og partshøring, til stadighed gennemgå afgørelser efter 91 og 93 på fagmøder og udlevere undervisningsmaterialet fra vejledningsmøderne til de kolleger, som ikke har været med. 71. Arbejdsgangsbeskrivelser men det er vigtigt at de rent faktisk bliver brugt, at de er opdaterede og at de er meget detaljerede. 72. Vejledninger. 73. Standardtekster men vigtigt at de bliver brugt og er opdaterede. 68

71 Bilag 10 Evaluering Vejledningsmøde om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93 Dato: Navn: Hvilken kommune kommer du fra? Er du (sæt X) A. Sagsbehandler B. Teamleder eller lignende C. Chef D. Andet (angiv din titel) Skriv meget gerne dine kommentarer til dagen i dag: På forhånd tak. 69

72 Bilag 11 Deltagernes evaluering af vejledningsmøderne I dette bilag har vi samlet alle tilbagemeldingerne fra deltagerne. Der er ikke udeladt nogen svar. Super god gennemgang af, godt materiale, super dygtig underviser. Gode oplæg og fremlæggelse - som har været med at til at klarlægge området gerne andre møder på andre -områder, eks.vis gerne engangshjælp. Super materiale og gennemgang og god tid til dialog. Godt at møde andre kommuner. Rart at rejse hjem med adresseliste m.m. Gennemgang af de to paragraffer og workshop gav en god forståelse for tolkningen. Praksisrapport bliver mere nærværende. Det har været en rigtig god og lærerig dag. Rigtig god og forstående gennemgang af emnet. Dejligt at holdantallet ikke var større. Gode rammer.. Synes beskr. og forklaringer har været gode. Cases været godt opbygget og forståelige. Har fået en mere sikker forståelse for området og opdaget områder vi hos os kan forbedre. Det har været en god dag. Lært en masse ting og fået en del bekræftet, at det vi gør er rigtigt. God service og god lærer. Hyggeligt at være sammen med nogle andre kommuner. God dag. Jeg fik meget ud af dagen fik på plads! Tilpas tempo! Birgitte er dygtig og formidler stoffet meget klart. Godt materiale og god undervisning. Det har været en utrolig god og lærerig dag med gode debatter. Det har været meget positivt og oplys. Godt fagligt niveau. Nye værktøjer. Godt med brainstorm og tilrettelæggelse af opgaver og videreformidling. God dag med relevante oplysninger og netværk. Gerne igen. Supergodt møde m. supergod undervisning og god forplejning. Fint udleveret materiale (stor gavn/værktøjer t. dagligdagen.) Glæder mig til næste møde. God idé m. sparring m. de nærliggende kommuner. Det har været en meget lærerig dag med mange input. God faglig indsats. Det har været meget inspirerende, at være sammen med andre kommuner. 70

73 Jeg synes det har været en RIGTIG god og lærerig dag, hvor jeg har fået et endnu bedre indblik i tilbagebetalings 91 og 93. Rigtig gode og inspirerende formidlere. Jeg glæder mig til det næste møde. Dette er en rigtig GOD idé, og jeg synes det burde være obligatorisk for alle medarbejdere. Til sidst også meget lækker mad. God dag, lærerigt som jeg vil videregive til mine kolleger. Godt med gruppearbejde, og drøftelserne. Dejligt med en dialog i et lille forum. Det betyder, at man selv deltager mere aktivt, både som lytter og bidrager. Indholdet var givende. Dagen med et godt fagligt indhold. Konstruktiv gennemgang af lovstoffet. Udveksling af erfaringer. Et ønske om nyt møde/opfølgning på dagen. Reglerne blev gennemgået meget fint og på en let forståelige måde. Godt materiale. Fint med en konkret sag at arbejde med. Havde også gavn af erfa. udveksling med kolleger fra andre kommuner. Alt i alt en god dag som mine øvrige sagsbehandlere kunne have glæde af. Nu må jeg prøve at formidle det videre. Har været givende på 2 måder - det faglige omkring og det at udveksle erfaring med kollegaer fra andre kommuner. God gennemgang og materiale af Birgitte. Tak for en dejlig dag. Rigtig god dag med god gennemgang af God og detaljeret gennemgang af erne. Fin dag! _ Overrasket over at 91 og 93 havde så mange detaljer. Rigtigt godt at få sat på plads. Må gerne følges op af lignende arrangementer. Positiv dag med rigtig god oplysning om relevant og korrekt brug af tilbagebetalings. Godt udbytte. God blanding af teori med praksis. Fik et dybere kendskab til praksis vedr. 91 og 93. Spændende dag. Fantastisk god dag. Givende i forhold til formidling af. Der blev givet meget stor viden videre, i den udfordring, der er i at arbejde med en. Øjenåbner for både ledere og medarbejdere. Meget at gå hjem med. Dygtig personlig formidling. Det har været en rigtig inspirerende dag, at være sammen med andre kommuner og få undervisning i hjælp mod tilbagebetaling. Rigtig god og dygtig underviser hvor det har været god undervisning i paragrafferne. Tak. 71

74 Godt/inspirerende, til brug for egen praksis. God opdeling af dagen (jura, cases & oplæg m.v.). Positivt at I ønsker at indgå i denne form med kommunerne. Virkelig god og givende dag. Godt at kunne gå dybt i enkelte og have udbytterige drøftelser m. andre kommuner. Jeg synes det har været meget givende at være med i dag. Nogle detaljer er faldet på plads og jeg er blevet mere opmærksom på nogle af de dele i erne der evt. skal formidles på en lidt anden måde. Også rart at høre input fra andre kommuner. Glæder mig til den Det har været en spændende dag og meget lærerigt. Flere workshops tak. Det har været en utrolig god dag, hvor jeg virkelig har fået 91/93 ind under huden. Noget der 110% kan bruges. Noget mit team kan få stor glæde af. Det ville være rigtig godt om andre kunne gås igennem på samme måde. Det har også sat tanker i gang ift. Evt. ændringer hos os. Tak for en utrolig god dag. Rimelig lærerigt, spændende, overskueligt og hyggeligt. Man fik en del med hjem både fra jer, men også fra andre kollegaer. Workshop god idé, giver en større mulighed for at se nærmere på loven. Rigtig godt tilrettelagt. Godt diasshow. Gode workshops, hvor man fik mulighed for drøftelse og erfaringsudveksling. Super dag! Meget lærerig, inspirerende, god undervisning, god mad, gode lokaler. Jeg siger høfligst mange tak og ser frem til næste vejledningsmøde. Synes det har været en rigtig god og spændende dag, med smag på mere = andre. Vigtigt med god dialog mellem kommuner og BAN, så der kan opnås fælles forståelse. Samarbejde i stedet for modarbejde. God underviser. Har været godt og lærerigt Håber at det kan blive gentaget inden for andre områder. En god og inspirerende dag. God gennemgang af paragrafferne. Godt at møde kolleger fra andre kommuner. Godt og brugbart kursusmateriale. Godt med præcise forklaringer på sondringen mellem 91.1 og Altid godt m. samvær med andre kolleger med samme opgaver. Høre om deres arbejde. Mødet i dag, som jeg har set meget frem til, har fuldt ud indfriet mine forventninger i forhold til præciseringer i.f.h.t. lovgivningen. Jeg synes det har været en udbytterig dag, hvor jeg har fået nogle gode værktøjer med hjem, som jeg kan arbejde videre med. Det har været en spændende og lærerig dag og meget åbne og gode undervisere. Tak for en god dag. 72

75 Birgitte er god til at formidle sit stof. Birgitte er god til at inddrage deltagerne. Godt kursus. Levende, forståeligt, lærerigt. Det var godt at få præciseret forskellen mellem på en let forståelig måde. En rigtig god dag. God variation mellem fokuseret lovgennemgang, dialog, øvelse. Åbenhed og engagement. Godt at vi er flere kommuner sammen, inspireres. Den har været rigtig god. Fået oplyst hvordan man skal sondre mellem 91.1 og Det vil fremover være mere enkelt at vurdere hvilken tilbagebetalings der skal bruges ud fra den forklaring om hvordan ankenævnet vurderer den. Det har været en god og lærerig dag. Særligt gruppearbejdet efter frokosten hvor vi fik lov at omsætte vores viden til praksis. God dag, med mange gode input. Det er en god måde at tage tingene op på, og jeg håber der bliver flere dage m. andre. Dagen har skabt kontakt m. ikke kun kommunerne, men også mellem nævn og kommune. Spændende, motiverende, inspirerende. Synes dagen har været udbytterig. Det har været rart at høre om, hvordan sagerne bliver behandlet i andre kommuner og ikke mindst har det været godt at møde nævnet. En meget inspirerende og veltilrettelagt dag. Fint materiale, som vil være brugbart i det daglige. Herudover stort udbytte af at være sammen med andre kommuner og drøfte. Fin dag, der giver inspiration og forklaringer der kan bruges. Det har været godt med at få mulighed for at høre fra andre kommuner. Må gerne gentages. Ganske fint arrangement. God idé med afholdelse af formidlingsprojekter. Meget informativ. Har givet stof til eftertanke. Umiddelbart er det sat for meget tid af til workshopopgaver. Informativt, vel tilrettelagt, god vekslen mellem oplæg og gruppearbejde. Godt initiativ! En god dag en god måde med disse vejledningsmøder, for udveksling af metoder/lovg. Kommunerne imellem. Rigtig fint at det var så konkret & så specifik ifht. 91 og 93. Opgaven var god, både ifht. selve indholdet, men også ud fra at vi fik talt sammen indbyrdes i kommunerne. 73

76 Dejligt med mulighed for at drøfte specifikke. Skønt hvis der kommer andre områder/ nævnet vil dele ud af siden viden i. Det har været rigtig godt at få gennemgået - så vi kan få enslydende afgørelser. Har fået input til ændringer i sagsbeh./afgørelser. Været rigtig godt med input fra andre kommuner. Synes det har været en god dag. Fagligt input skønt! Ikke for mange deltagere, så alle kunne komme til orde. Godt at høre hvad de andre kommuner gør inspiration. Det har været en spændende og informativ dag. Vil råde jer til at holde vejledningsmøder fremover på alle områder i det omfang det er relevant. 74

77 Bilag 12 s sendt den 11. november 2011 Kære alle Hermed som lovet program for forankringsmødet den 22. november God weekend og på gensyn! Med venlig hilsen Lone Birgitte Christensen Kontorchef Kære alle Hermed som lovet program for forankringsmødet den 29. november God weekend og på gensyn! Med venlig hilsen Lone Birgitte Christensen Kontorchef 75

78 Bilag 13 Til Helsingør, Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Frederikssund, Ishøj, Vallensbæk, Herlev, Høje-Taastrup og Ballerup kommuner samt Bornholms regionskommune: Invitation til forankringsmøde den 22. november 2011 Den 11. november 2011 Kære fagchefer i Helsingør, Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Frederikssund, Ishøj, Vallensbæk, Herlev, Høje-Taastrup og Ballerup kommuner samt i Bornholms regionskommune Først vil vi gerne sige jer tak for jeres og jeres medarbejderes overmådige aktive og konstruktive deltagelse i de vejledningsmøder, vi indtil nu har holdt som en del af formidlingsprojektet om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93. Som en afslutning på projektet vil vi som varslet gerne se jer til et forankringsmøde for at erfaringsudveksle og inspirere jer til at iværksætte konkrete tiltag, der kan sikre, at den nye viden om tilbagebetalingsreglerne forankres og fremtidssikres. Forankringsmødet afholdes samme sted som vejledningsmøderne er blevet afholdt. Forankringsmødet for jeres kommuner afholdes den 22. november 2011 kl til med tilbud om en afsluttende frokost i vores kantine. Der vil den 29. november 2011 blive afholdt et tilsvarende forankringsmøde med de øvrige kommuner i regionen. Efter mødernes afslutning vil vi udarbejde en rapport om formidlingsprojektet, som vi vil sende til jer, inden den offentliggøres på statsforvaltningens hjemmeside. Men foreløbig ser vi frem til endnu et godt og inspirerende møde. Med venlig hilsen Lone Birgitte Christensen Birgitte M. Christensen Program for forankringsmødet den 22. november Velkomst 76

79 v/ Lone Birgitte Christensen 9.40 Konklusioner fra vejledningsmøderne v/ Birgitte M. Christensen Workshops i to grupper om: Hvad synes I, I har lært? Identificér de vigtigste ting, som I synes, I har lært, om behandlingen af sager og afgørelser om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93 (mindst 3 ting) Gode og dårlige erfaringer fra tidligere indsatser med læring Hvad virker og hvad virker ikke? Hvordan forankres de ting, I har lært, i jeres kommune? Find mindst 3 forslag til, hvilke konkrete tiltag, I kan iværksætte lokalt for at videreformidle, fastholde og fremtidssikre den viden om tilbagebetaling, som I og jeres medarbejdere har fået efter vejledningsmøderne Pause Plenum Opsummering og tak for i dag Praktiske oplysninger Forankringsmødet finder som anført sted den 22. november 2011 kl med efterfølgende frokost. Mødet finder sted i mødelokalet på 2. sal i blok D, Statsforvaltningen Hovedstaden, Borups Allé 177, 2400 København NV. Når I ankommer, beder vi jer henvende jer i Statsforvaltningens Information i stueetagen til venstre for indgangen. I skal ikke tage et nummer, men blot sige til i skranken. Der er desværre kun et begrænset antal p-pladser til rådighed på Statsforvaltningens parkeringsplads. Der må kun parkeres i Statsforvaltningens gæsteparkeringsbåse. P-billet skal ligge synlig i forruden og kan afhentes i nummerstanderen i Informationen. Der er dog mulighed for at parkere på de omkringliggende veje. Nærmeste S-togsstation er Fuglebakken Station. Adresse, telefon m.v. 77

80 Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé 177, blok D-E 2400 København NV Lone Birgitte Christensen Direkte telefon: Birgitte M. Christensen Direkte telefon: Til Københavns, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner Invitation til forankringsmøde den 29. november 2011 Den 11. november 2011 Kære fagchefer i Københavns, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner Først vil vi gerne sige jer tak for jeres og jeres medarbejderes overmåde aktive og konstruktive deltagelse i de vejledningsmøder, vi indtil nu har holdt som en del af formidlingsprojektet om tilbagebetaling af løbende ydelser efter aktivlovens 91 og 93. Som en afslutning på projektet vil vi som varslet gerne se jer til et forankringsmøde for at erfaringsudveksle og inspirere til at iværksætte konkrete tiltag, der kan sikre, at den nye viden om tilbagebetalingsreglerne forankres og fremtidssikres. Forankringsmødet afholdes samme sted, som vejledningsmøderne er blevet afholdt. Forankringsmødet for jeres kommuner afholdes den 29. november 2011 kl til med tilbud om en afsluttende frokost i vores kantine. Der bliver den 22. november 2011 afholdt et tilsvarende forankringsmøde med de øvrige kommuner i regionen. Efter mødernes afslutning vil vi udarbejde en rapport om formidlingsprojektet, som vi vil sende til jer, inden den offentliggøres på statsforvaltningens hjemmeside. Men foreløbig ser vi frem til endnu et godt og inspirerende møde. Med venlig hilsen 78

81 Lone Birgitte Christensen Birgitte M. Christensen Program for forankringsmødet den 29. november Velkomst v/ Lone Birgitte Christensen 9.40 Konklusioner fra vejledningsmøderne v/ Birgitte M. Christensen Workshops i to grupper om: Hvad synes I, I har lært? Identificér de vigtigste ting, som I synes, I har lært, om behandlingen af sager og afgørelser om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93 (mindst 3 ting) Gode og dårlige erfaringer fra tidligere indsatser med læring Hvad virker og hvad virker ikke? Hvordan forankres de ting, I har lært, i jeres kommune? Find mindst 3 forslag til, hvilke konkrete tiltag, I kan iværksætte lokalt for at videreformidle, fastholde og fremtidssikre den viden om tilbagebetaling, som I og jeres medarbejdere har fået efter vejledningsmøderne Pause Plenum Opsummering og tak for i dag Praktiske oplysninger Forankringsmødet finder som anført sted den 29. november 2011 kl med efterfølgende frokost. Mødet finder sted i mødelokalet på 2. sal i blok D, Statsforvaltningen Hovedstaden, Borups Allé 177, 2400 København NV. Når I ankommer, beder vi jer henvende jer i Statsforvaltningens Information i stueetagen til venstre for indgangen. I skal ikke tage et nummer, men blot sige til i skranken. 79

82 Der er desværre kun et begrænset antal p-pladser til rådighed på Statsforvaltningens parkeringsplads. Der må kun parkeres i Statsforvaltningens gæsteparkeringsbåse. P-billet skal ligge synlig i forruden og kan afhentes i nummerstanderen i Informationen. Der er dog mulighed for at parkere på de omkringliggende veje. Nærmeste S-togsstation er Fuglebakken Station. Adresse, telefon m.v. Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé 177, blok D-E 2400 København NV Lone Birgitte Christensen Direkte telefon: Birgitte M. Christensen Direkte telefon: 80

83 Bilag 14 81

84 82

85 83

Tilbagebetaling af løbende forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93

Tilbagebetaling af løbende forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93 Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Tilbagebetaling af løbende forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93 Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed.

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed. NOTATPLIGT Som medarbejdere i kommunen er vi omfattet af reglerne om notatpligt. Det betyder, at vi har pligt til at notere mundtlige oplysninger i en sag, hvis de har betydning for den afgørelse, vi efterfølgende

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Sammenfatning og anbefalinger... 4 3. Retsgrundlaget... 6 3.1.

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12 Status: Gældende Principafgørelse sygedagpenge - for sen anmeldelse af sygefravær - selvstændig

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Nyt Jobcenter nye kompetencer nye teams Kompetenceudvikling hos medarbejderne

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger

Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger -- ** EDH-Navn **-- -- ** EDH-Adresselinie2 **-- -- ** EDH-Adresselinie3 **-- -- ** EDH-Adresselinie4 **-- -- ** EDH-Adresselinie5 **-- Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger -- ** EDH- DokumentDatoLang

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at en borgers anmodning om at få oplyst navnene på de medarbejdere, som havde deltaget i behandlingen af hans klage, skulle betragtes som en begæring om

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Marts 2013 Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Indhold Ankestyrelsens familieretlige kurser 4 Målrettede kurser for statsforvaltninger, kommuner og andre aktører 4 Undervisere og kursusmateriale

Læs mere

KENDELSE. Klager fik i forbindelse med underskrivelse af formidlingsaftale udleveret salgsbudget dateret 17. oktober 2006.

KENDELSE. Klager fik i forbindelse med underskrivelse af formidlingsaftale udleveret salgsbudget dateret 17. oktober 2006. 1 København, den 25. januar 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Peter Norvig Gl. Kongevej 124 1850 Frederiksberg C Nævnet har modtaget klagen den 2. februar 2009. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere