Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND"

Transkript

1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND

2 Titel: Undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund Udgiver: NIRAS Konsulenterne, februar 2005 Opsætning: NIRAS Konsulenterne Bestilling: NIRAS Konsulenterne Åboulevarden 80, Postboks Århus C Telefon Telefax E-post: Hjemmeside: Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side i 1. FORORD RESUMÉ INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Centrale problemstillinger Læsevejledning METODE UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD Social genopdragelse Baggrunden for opholdet Børnenes oplevelse af opholdet Opholdets betydning for børnenes trivsel Kulturel eller religiøs genopdragelse Baggrunden for opholdet Børnenes oplevelse af opholdet Opholdets betydning for børnenes trivsel Kulturforståelse og identitetsdannelse Baggrunden for opholdet Børnenes oplevelse af opholdet Opholdets betydning for barnets trivsel Ferie og familiebesøg Baggrunden for opholdene Børnenes oplevelse af opholdene Opholdenes betydning for børnenes trivsel MYNDIGHEDERNES HÅNDTERING AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD Lovgrundlaget Myndighedernes kendskab til længerevarende udlandsophold Ambassadernes rolle Vurdering af myndighedernes indsats KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Konklusioner Anbefalinger BILAG 1: LITTERATURLISTE... 44

4 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 1 1. FORORD I den senere tid har der fra politisk side og i medierne været stigende fokus på længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund 1. Omfanget af opholdene er meget debatteret, og en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen er det første bidrag, som belyser udbredelsen i Danmark 2. Skønt emnet er meget debatteret, er der stort set ingen faktuel viden i Danmark eller i udlandet om, hvad fænomenet omfatter, eller hvad tallene så at sige dækker over. Bortset fra en enkelt norsk rapport 3 er der ikke tidligere lavet undersøgelser af emnet. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre denne undersøgelse. Målet med undersøgelsen er at belyse, hvad længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund er. Vi definerer fire forskellige typer af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund, beskriver baggrunden for og formålet med opholdene, hvilke forhold børnene befinder sig under ved opholdet samt konsekvenserne for børnenes videre trivsel og integration i Danmark. Endelig giver vi konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forbedre indsatsen på området til gavn for de berørte børn. Undersøgelsen er bestilt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som også er opdragsgiver bag den førnævnte rapport fra Ankestyrelsen. Der har været nedsat en følgegruppe for arbejdet med deltagelse af Udenrigsministeriet, Socialministeriet, Ligestillingsafdelingen, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender samt KL. 1 Ikke-vestlige lande omfatter de lande, som ikke er nordiske lande, EU-lande eller tilhører de øvrige vestlige lande, dvs. USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Afgrænsningen er foretaget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 Ankestyrelsen, 2005: Ikke-vestlige børns længerevarende udlandsophold 3 Norske børn i utlandet: Ute av syn, ute av sinn, Human Rights Service, juni 2004

5 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 2 Vi håber, at undersøgelsen kan bidrage til en mere nuanceret og velunderbygget debat om fænomenet og om de tiltag og løsningsforslag, der sættes i værk for og sammen med forældre, børn, myndigheder og organisationer. Som en etnisk konsulent, der har deltaget i undersøgelsen formulerer det: Det er vigtigt at få et nuanceret billede af de længerevarende udlandsophold. Hvornår bliver det et problem? For hvem? Og hvad skal vi gøre på kort og på langt sigt? Vi takker de mange børn og unge, forældre, skole- og klubfolk, etniske konsulenter og andre eksperter, som har bidraget til undersøgelsen. Februar 2005

6 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 3 2. RESUMÉ Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre en undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund. Undersøgelsen er kvalitativ og omhandler Motiverne bag opholdene i oprindelseslandet Hvilke forhold børnene befinder sig under ved opholdet Opholdenes betydning for børnenes trivsel og integration i Danmark. Vores undersøgelse indkredser fire forskellige typer af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund. De fire typer af længerevarende udlandsophold har meget forskellige konsekvenser for børnene. De fire typer er: 1. Længerevarende udlandsophold med henblik på social genopdragelse som forældrenes reaktion på børnenes kriminalitet, stofmisbrug eller anden antisocial adfærd, 2. Længerevarende udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse ofte som forældrenes reaktion på, at børnene er blevet for danske i deres adfærd, normer og værdier, 3. Længerevarende udlandsophold som led i børnenes identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold, 4. Længerevarende udlandsophold i form af ferie eller familiebesøg i forbindelse med familiære begivenheder såsom bryllupper, sygdom eller dødsfald blandt familiemedlemmer i oprindelseslandet. En central konklusion i undersøgelsen er, at ferie og familiebesøg udgør langt størstedelen af de længerevarende udlandsophold, og at disse ophold er forholdsvis uproblematiske for børnenes videre trivsel og integration. Det samme gælder opholdene med henblik på identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold.

7 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 4 Ophold med henblik på egentlig kulturel, religiøs eller social genopdragelse har til gengæld oftest alvorlige konsekvenser for barnets selvværd, danskkundskaber, forhold til familien og integration i Danmark. Da der er tale om forskellige typer af længerevarende udlandsophold, konkluderer undersøgelsen, at der er behov for en differentieret indsats i forhold til styrkelse af indsatsen mod disse ophold. Vi anbefaler derfor, at der bliver udarbejdet en handlingsplan for styrkelse af indsatsen mod længerevarende udlandsophold. På baggrund af undersøgelsen kommer vi med forslag til 11 konkrete tiltag, som på nationalt og kommunalt niveau kan bidrage til at begrænse de negative konsekvenser af opholdene.

8 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 5 3. INDLEDNING 3.1 Baggrund for undersøgelsen I de senere år er opmærksomheden i stigende grad blevet rettet mod børn af udlændinge, der sendes tilbage til forældrenes oprindelsesland i en periode, bl.a. med det formål at opdrage børnene i overensstemmelse med de kulturelle og religiøse værdier og traditioner, der eksisterer i forældrenes oprindelsesland. Regeringen har derfor gennemført en række lovændringer, som gør det muligt for kommunerne at stoppe ydelser (børnetilskud, børnefamilieydelse og forsørgertillæg), når børn med ikke-vestlig baggrund befinder sig på længerevarende ophold uden for Danmark. Socialministeriet har skønnet, at cirka 250 børn hvert år sendes på længerevarende udlandsophold, men skønnet er behæftet med stor usikkerhed 4. Der findes ligeledes kun sparsom information om børnenes levevilkår og undervisning under opholdet i oprindelseslandet, samt om hvordan opholdet i øvrigt påvirker børnene og deres integration. Det er baggrunden for undersøgelsen, som består af to dele: Dels NIRAS Konsulenternes kvalitative undersøgelse af Baggrunden for og motiverne bag opholdene, herunder om udsendelsen er sket efter børnenes fri vilje, Forholdene under opholdet, herunder hvor børnene bor og om børnene modtager nogen form for undervisning under opholdet, og i givet fald hvilken form for undervisning samt hvilke påvirkninger børnene udsættes for under opholdet, Opholdets konsekvenser for børnenes selvforståelse og for deres opfattelse af det danske samfund, efter de er vendt tilbage til Danmark, og hvilke konsekvenser opholdet vil kunne have for børnenes uddannelse og beskæftigelse i Danmark. 4 Skønnet er foretaget i forbindelse med integrationsministerens besvarelse af et folketingsspørgsmål stillet i februar 2004.

9 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 6 Denne undersøgelse har primært fokus på børn med oprindelse i Pakistan, Tyrkiet, Marokko, Libanon og Somalia, da oplysninger fra Norge og Danmark peger på, at fænomenet især forekommer i disse lande. Dels en belysning af kommunernes brug af de lovgivningsmæssige redskaber, de har til rådighed, og en kortlægning af hvilke informationer kommunerne har om børnene og opholdene. Denne del af undersøgelsen har Ankestyrelsen stået for. De to undersøgelser er afrapporteret særskilt. 3.2 Centrale problemstillinger Vores undersøgelse peger på, at længerevarende udlandsophold har forskellige motiver og forhistorier, at omstændighederne ved opholdene spænder fra forkælelse til straf og at konsekvenserne for børnene følgelig også er forskellige. Man kan derfor ikke sætte en entydig etiket på de længerevarende udlandsophold. Vi har indkredset fire forskellige typer af længerevarende udlandsophold afhængig af baggrunden for og formålet med opholdet. De forskellige typer af ophold har meget forskellige konsekvenser for børnene. De fire typer af længerevarende udlandsophold er: 1. Ophold med henblik på social genopdragelse 2. Ophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse 3. Ophold med henblik på identitetsdannelse eller afklaring 4. Ophold med henblik på ferie og familiebesøg Vores undersøgelse viser, at nogle typer af ophold er helt uproblematiske for barnet ja, de kan endda virke fremmende for barnets afklaring af egen identitet og dermed styrke barnets efterfølgende integration i Danmark. Andre ophold har stik modsatte konsekvenser: De forværrer et i forvejen konfliktfyldt forhold mellem barnet og forældrene eller barnet og det danske samfund. I forlængelse af dette ser vi tre centrale problemstillinger i belysningen af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund: Hvornår er de længerevarende udlandsophold problematiske for børnenes trivsel og integration i Danmark og hvornår er de ikke? Er der omstændigheder ved opholdene, som kan virke fremmende for børnenes efterfølgende trivsel, uddannelse og beskæftigelse i Danmark?

10 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 7 Hvordan kan myndigheder, professionelle og andre aktører begrænse de negative konsekvenser af udlandsopholdene? Dette belyser vi i det følgende. 3.3 Læsevejledning Efter forordet i kapitel 1 indeholder kapitel 2 et kort resumé af undersøgelsens konklusioner og anbefalinger. Kapitel 3 beskriver baggrunden for undersøgelsen og de centrale problemstillinger, mens kapitel 4 beskriver, hvilke metoder der ligger til grund for dataindsamlingen. I kapitel 5 udfolder og belyser vi de fire typer af længerevarende udlandsophold, for så vidt angår baggrund for opholdene, forholdene for børnene under opholdene, og hvilke konsekvenser opholdene har for børnene. Kapitel 6 er en vurdering af myndighedernes håndtering af de længerevarende udlandsophold og af samarbejdet mellem de forskellige myndigheder. I kapitel 7 redegør vi for vores samlede konklusioner og anbefalinger med elleve konkrete bud på en styrket indsats på feltet. En oversigt over litteratur om emnet er vedlagt i bilag 1. Citater fra vores informanter er gengivet i kursiv. Fortællinger om udvalgte børn er fremhævet i tekstbokse. Navnene på børn og forældre er ændret af os af hensyn til deltagernes anonymitet.

11 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 8 4. METODE Undersøgelsen er gennemført ved brug af følgende metoder til dataindsamling: Et studie af danske og udenlandske kilder, som omhandler emner, der relaterer sig til længerevarende udlandsophold. Studiet omfatter undersøgelser og rapporter, lovstof, bibliografier, forskning, handlingsplaner, avisartikler og TV-udsendelser. Det har ikke været muligt at finde litteratur, som eksplicit omhandler længerevarende udlandsophold som fænomen udover en enkelt norsk rapport 5 og Ankestyrelsens rapport. Telefoniske interview med 15 medarbejdere ved de danske, hollandske og engelske repræsentationer i Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Somalia og Libanon. Personligt interview med chefen for Borgerservice og en medarbejder fra Borgerservice i Udenrigsministeriet. Telefoniske interview med 10 skoleledere og klubmedarbejdere fra institutioner i København, Odense og Århus, som har en høj koncentration af børn og unge med ikke-vestlig baggrund. Telefoniske interview med 8 kvindekrisecentre under Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). Et arbejdsseminar af en dags varighed med deltagelse af en bred kreds af praktikere, som har arbejdsmæssig erfaring med emnet, dvs. socialarbejdere og skolefolk, etniske konsulenter, repræsentanter for etniske foreninger, tolke mv. i alt 13 personer. Personlige interview med 13 børn og unge, der har været på længerevarende udlandsophold, og med fire forældre, der har sendt eller overvejer at sende deres børn på længerevarende ophold i oprindelseslandet. Interviewene omfatter seks børn og unge fra Libanon, fem børn og unge fra Pakistan, en ung 5 Norske børn i utlandet: Ute av syn, ute av sinn, Human Rights Service, juni 2004

12 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 9 fra Marokko og en ung fra Tyrkiet i alt 12 piger/kvinder og én dreng. Forældreinterviewene omfatter to libanesiske, en somalisk og en jordansk forælder; heraf tre mødre og en far.

13 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOP- HOLD I dette kapitel redegør vi for den viden, der er tilvejebragt gennem personlige interview med de informanter, som har et professionelt kendskab til længerevarende udlandsophold: dvs. klubfolk, skoleledere, forvaltningsmedarbejdere og ambassader, og med de informanter, som har personlige erfaringer med de længerevarende udlandsophold: dvs. børn, unge og deres forældre. Øvrige kilder er den sparsomme litteratur, der knytter an til emnet. Ankestyrelsen har undersøgt omfanget af længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund. Undersøgelsen viser, at de 50 adspurgte kommuner har kendskab til, at 554 børn er eller har været på længerevarende udlandsophold siden 1. juli Som supplement til Ankestyrelsens kortlægning af omfanget af længerevarende udlandsophold har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fået foretaget en særkørsel fra Danmarks Statistik, som viser, at 3½ % af de årige med ikke-vestlig baggrund har opholdt sig i udlandet i sammenlagt mere end seks måneder inden de fyldte 18 år (pr. 1. januar 2004) 7. Samlet set giver disse opgørelser et indtryk af omfanget af længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund. Vores undersøgelse viser, at tallene dækker over en lang række sager, hvor der er tale om forlængede sommerferier med eller uden skolens accept, mens de 6 Ankestyrelsen har sendt spørgeskema ud til de 50 kommuner med flest børn mellem 0 og 17 år med ikke-vestlig baggrund. Kommunerne er udpeget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Kommunernes oplysninger om børn på længerevarende udlandsophold, der har ført til stop for udbetaling af forsøgersats-/tillæg, kan være tilfælde fra 1. juli 2002, hvor loven herom trådte i kraft. Kommunernes oplysninger om børn på længerevarende udlandsophold, der har ført til stop for udbetaling af børneydelser, kan være tilfælde fra , hvor denne lovregel trådte i kraft. Skoler og institutioner har dog først fået pligt til at foretage indberetning af børn på længerevarende udlandsophold pr. 1. juli 2004, hvorfor størstedelen af kommunerne alene har oplysninger om børn på længerevarende udlandsophold fra perioden efter denne dato. 7 Notat om udlandsophold blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, februar 2005.

14 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 11 reelle genopdragelsesrejser begrænser sig til nogle få, problematiske sager om året. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der givetvis er flere skjulte genopdragelsesrejser, da ikke alle sager bliver opdaget og indberettet særligt ikke de sager, der først finder sted, efter at børnene har afsluttet folkeskolen. Vores undersøgelse indkredser fire typer af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund: 1. Længerevarende udlandsophold med henblik på social genopdragelse som forældrenes reaktion på børnenes/de unges kriminalitet, stofmisbrug eller anden anti-social adfærd, 2. Længerevarende udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse ofte som forældrenes reaktion på, at børnene/de unge er blevet for danske i deres adfærd, normer og værdier, 3. Længerevarende udlandsophold som led i børnenes/de unges identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold, 4. Længerevarende udlandsophold i form af ferie eller familiebesøg i forbindelse med familiære begivenheder såsom bryllupper, sygdom eller dødsfald blandt familiemedlemmer i oprindelseslandet. Ser vi på konsekvenserne af opholdene for børnenes trivsel og integration i Danmark, kan vi konkludere, at de to første typer af ophold oftest har negative konsekvenser for børnene og tit endog meget alvorlige konsekvenser. De to sidste typer har ofte positiv indflydelse på børnenes videre udvikling og identitet, om end dette afhænger af børnenes sproglige og sociale udgangspunkt inden opholdet. De længerevarende udlandsophold med henblik på social, kulturel eller religiøs genopdragelse (type 1 og 2) tager ofte udgangspunkt i forældrenes fastholdelse af oprindelseslandets traditioner, normer og værdier, hvor familiens ære forsøges opretholdt eller genetableret ved at sende børn, som er blevet for danske, på et længerevarende ophold hos slægtninge i oprindelseslandet. Der er med andre ord typisk tale om beslutninger, der bliver truffet af forældrene mod børnenes vilje og derfor indebærer en konflikt mellem børnene og deres forældre. De længerevarende udlandsophold med henblik på identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold samt ferie og familiebesøg (type 3 og 4) handler derimod om at skabe en balance mellem tilknytningen til Danmark og tilknytningen til familiens oprindelsesland. Det er i sidste ende forældrene, der træffer beslutningen om at tage på ferie i oprindelseslandet, men ofte er børnene involveret i overvejelserne, og flere børn presser ligefrem på for, at familien skal tage på

15 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 12 ferie i oprindelseslandet, fordi opholdene oftest er forbundet med gode oplevelser. I nedenstående tabel er de fire typologier skitseret. Social genopdragelse Kulturel eller religiøs genopdragelse Kulturforståelse eller identitetsdannelse Ferie og familiebesøg Hvem Primært drenge Primært piger Både piger og drenge Både piger og drenge Oprindelsesland Primært Libanon, Palæstina, Somalia Primært Tyrkiet, Pakistan og Somalia Pakistan, Marokko, Libanon og Palæstina Pakistan, Marokko, Tyrkiet, Libanon og Palæstina Baggrund Forældre tager beslutning om ophold Mod børnenes vilje, ofte tale om tvang Afmagtsreaktion fra forældrenes side Forældre tager beslutning om ophold Mod børnenes vilje, ofte tale om en tvang eller decideret bortførelse Frivillige ophold på forældrenes eller den unges foranledning Frivillige ophold på forældrenes initiativ Formål Værdimæssig genopdragelse med koranen som opdragelsesværktøj Miljøskifte; drengene/pigerne skal ud af det kriminelle miljø for at blive tilrettet Genoprettelse af familiens ære og/eller en straf for vestlig adfærd Værdimæssig genopdragelse i forhold til kønsroller og familiens forventninger. Kulturforståelse og interesse for oprindelseslandet, identitetsskabelse Afklaring af tilhørsforhold Forlængede ferier Rundrejser til familiemedlemmer, øget familiekendskab og kulturforståelse Forhold under opholdet Bor hos slægtninge Overvågning, fysisk afstraffelse, evt. skolegang i form af privatskole, landsbyskole eller privat undervisning Enkelte tilfælde, hvor faderen er med tilbage til oprindelseslandet Bor hos slægtninge, Overvågning, konstant angst for familiens reaktion, fx angst for at blive dræbt af familien, indespærring, opdragelse i forhold til kvinderollen, sjældent undervisning, evt. korankyndig som lærer i hjemmet Pigerne spiller dobbeltspil, opfører sig korrekt for at få rettigheder, Enkelte tilfælde af forlovelser/ægteskab Ferielignende ophold, de fleste bor hos familie og bruger dagen på at opleve hverdagen i bazaren/på stranden, på cafeerne og i hjemmet med besøg af familie og venner Nogle går i skole, enkelte eksempler på videregående uddannelse i oprindelseslandet Kendskab til koranen Sjældent alene, hvis man er pige, savner mulighed for at være alene og plads til at trække sig tilbage Bor hos slægtninge eller i familiens bolig i oprindelseslandet, familiebesøg, oplever bazaren, strandene, landlivet eller bylivet, Enkelte tager korankurser, meget anderledes undervisningsform, mere disciplin Sjældent alene, savner privatliv, nogle finder kæreste under opholdet og bliver forlovet Delvis romantisering: livet om sommeren er præget af de mange besøgende fra Europa og adskiller sig meget fra livet om vinteren Konsekvenser af opholdet Mistillid til forældre/familie styrkes, afstandstagen til det danske samfund, øget kriminalitet, Enkelte tilfælde af succes, hvor de unge ændrer adfærd Mistillid til forældre og angst for videre forløb, flere piger opsøger krisecentre, går under jorden Eller kulturel genopretning af pigerne, tilpasning i forhold til forældrenes forventninger Eller pigen vender ikke tilbage til DK Afklaring af tilhørsforhold og identitetsmæssig afklaring Styrket identitet Kendskab til koranen, religiøs afklaring, forståelse for adskillelse mellem kultur og religion Forståelse for egen baggrund, vedligeholdelse af arabisk sprog Styrket identitet

16 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 13 Derudover peger den norske undersøgelse Ute av syne, ute av sinn på, at utilfredshed med religionsundervisningen i den norske skole og økonomiske gevinster for forældrene ved at have kone og børn i oprindelseslandet (lavere leveomkostninger og mulighed for at bevare visse ydelser) kan være motiver bag opholdene. Disse motiver er vi dog ikke stødt på i vores undersøgelse. I de følgende afsnit redegør vi mere indgående for de problemstillinger, der knytter an til de fire typer af længerevarende udlandsophold. Vi beskriver: Baggrunden for og motiverne bag de længerevarende udlandsophold Børnenes oplevelse af opholdene Opholdenes betydning for børnenes trivsel og integration i det danske samfund. I vores vurdering af børnenes trivsel og integration i Danmark efter endt udlandsophold lægger vi vægt på følgende forhold: Børnenes sproglige kompetencer Børnenes mulighed for at fortsætte uddannelse/erhverv Børnenes mulighed for at vedligeholde familiært netværk Børnenes mulighed for at vedligeholde socialt netværk Børnenes oplevelse af tryghed/sikkerhed Konsekvenserne af opholdene for det enkelte barn vil naturligvis afhænge af omstændighederne i det enkelte tilfælde. 5.1 Social genopdragelse Vores undersøgelse peger på, at de sociale genopdragelsesrejser udgør en væsentlig del af de problematiske sager om længerevarende udlandsophold, om end det drejer sig om få sager hvert år. De professionelle, som vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, oplever således hver et sted mellem tre og otte sager per år, hvor de vurderer, at der er tale om social genopdragelse Baggrunden for opholdet I de fleste sager om social genopdragelse er det drenge, som forældrene sender tilbage til oprindelseslandet. Den sociale genopdragelse er mest udbredt blandt somaliske, palæstinensiske og libanesiske familier, men flere klubmedarbejdere kender dog også til sager om social genopdragelse i marokkanske, pakistanske og tyrkiske familier.

17 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 14 Den sociale genopdragelsesrejse er typisk kulminationen på længere tids antisocial adfærd i form af kriminalitet, overfald, røverier, narkotikasalg eller stofmisbrug hos barnet eller i barnets omgangskreds. Der er ofte tale om sager, hvor myndighederne i forvejen har kendskab til børnene, og hvor der allerede er oprettet en social sag på barnet eller familien. Aminas fortælling: Baggrunden for opholdet i Marokko Amina har gået i dansk skole i omegnen af København og har gennem hele sin tilværelse haft en tæt relation til Marokko, hvor familien tilbringer sommerferierne i deres hus i en mindre landsby. Da Amina kommer i 7. klasse, bliver hun involveret i en del ballade og kriminalitet, som kulminerer med, at Amina kommer op og slås med en anden gruppe af piger med det resultat, at politiet bliver kontaktet. Forældrene bliver frustrerede over Aminas adfærd og snakker med skolen om, hvad de skal gøre. Skolen vil smide Amina ud, men forældrene overbeviser skolen om, at Amina skal have lov til at gøre 7. klasse færdig. Forældrene ønsker også, at Amina skal mærke, at hun har overtrådt reglerne for god opførsel, og Amina og forældrene bliver enige om, at et år på en privatskole i Marokko vil være en passende straf for hende. Der er ofte tale om familier, som i forvejen er dårligt integrerede i det danske samfund, og forældrene oplever en generel magtesløshed over for deres børn. Flere af vores kilder blandt de professionelle har erfaring med, at den sociale genopdragelse ofte forekommer i familier, som er særligt udsatte enten på grund af en krigstraumatiseret og turbulent baggrund, eller fordi familien er socialt marginaliseret. I mange af de udsatte familier mister forældrene deres autoritet over for børnene, idet børnene ofte færdes mere hjemmevant i det danske samfund end forældregenerationen 8. Der er blandt forældrene desuden en udbredt oplevelse af magtesløshed over for det danske system, som forældrene oplever, ikke kan hjælpe med at håndtere problemerne med deres børn. En somalisk mor udtaler således: Jeg ville sende ham ud af København, men hvor skulle jeg sende ham hen? Jeg snakkede med en psykolog om, at min dreng gjorde, at jeg var forvirret. Jeg havde så store forventninger til ham, havde kæmpet for at give ham det bedste hele tiden, og hvordan kunne det så gå så galt. Jeg havde aldrig drømt om, at min søn ville blive kriminel. Jeg følte mig helt hjælpeløs, det var meget svært at acceptere eller forstå. 8 Yvonne Mørck: Faktisk er Blågårds Plads utrolig smuk hårde drenge på Nørrebro, Social Kritik nr. 65/66, 1999.

18 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 15 Som et forsøg på at bringe børnene på ret kurs, vælger forældrene i samråd med den øvrige familie at sende børnene tilbage til slægtninge i oprindelseslandet. Det er en beslutning, som ofte er baseret på forældrenes håb om, at den kollektivistiske livsform og strengere opdragelse i oprindelseslandet vil betyde, at der bliver holdt bedre øje med børnene. Således beskriver den somaliske mor, som har sendt sin søn tilbage til slægtninge i Somalia, hvordan hun har haft svært ved at være alene om opdragelsen af sin søn i Danmark, fordi hun har skullet passe sit arbejde ved siden af. I Somalia ville man have været fælles om ansvaret for opdragelsen af de unge. Ligesom den somaliske mor forestiller forældrene sig ofte, at en miljøforandring kan bidrage til en positiv adfærdsændring blandt deres børn, fordi de kommer væk fra det dårlige selskab i Danmark. Her er familien i oprindelseslandet den mest nærliggende løsning, fordi man fortsat formår at holde problemerne internt i familien og dermed undgår at miste ære ved at bede myndighederne om hjælp. Ifølge de professionelle, som vi har talt med, er der også eksempler på, at forældrene anvender de længerevarende ophold i oprindelseslandet til at gøre børnene opmærksomme på, at de faktisk har en god og tryg tilværelse i Danmark. Den somaliske mor understreger denne vinkel: Her i Danmark er livet smooth, ikke altså, der er mad hjemme, der er alt, lommepenge, alting får han, tilskud til tøj, og så videre. Han vidste ikke, at der fandtes et andet liv. Nu forstår han ligesom livets realiteter, han sparer på pengene, han har mere respekt for voksne, han har lært at være hjælpsom. Han siger også, at han gerne vil have en uddannelse og et arbejde, fordi han vil forsørge familien hjemme i Somalia, og at hans børn skal klare sig godt Børnenes oplevelse af opholdet Det har været vanskeligt at komme i kontakt med børn og unge, som har været på et længerevarende ophold i oprindelseslandet, hvor formålet har været social genopdragelse. De klubledere, som vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, har haft en løbende kontakt med nogle af disse børn forud for opholdet og efter opholdet. Klublederne har derfor kendskab til de forhold, som børnene har levet under i forbindelse med deres ophold i oprindelseslandet. I forlængelse heraf fortæller flere klubledere, at nogle af børnene især drengene beskriver opholdet som et ferieophold; som en parentes i deres danske tilværelse. Andre fortæller, at de får udgangsforbud fra hjemmet og bliver fysisk afstraffet. I langt de fleste tilfælde opholder børnene sig i oprindelseslandet uden forældrene, og børnene bor i disse tilfælde som regel hos nære slægtninge. Børnene modtager ofte ikke nogen form for undervisning, fordi de ikke kan sproget godt

19 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 16 nok til at kunne følge med i undervisningen. Derfor går dagene med at hjælpe til i hjemmet eller på onklernes og fætrenes arbejdsplads, mens aftenerne tilbringes sammen med slægtningene. Flere professionelle giver udtryk for, at selvom børnene ikke modtager decideret religiøs undervisning, så bliver koranen ofte brugt som et værdimæssigt opdragelsesredskab. I de tilfælde, hvor familien har bevaret en tæt relation til oprindelseslandet gennem jævnlige ferieophold, er det dog ikke ualmindeligt, at børnene ligesom Amina går i skole under opholdet, idet den løbende kontakt til oprindelseslandet har skabt grundlag for, at børnene faktisk har mulighed for at følge undervisningen på modersmålet. Aminas fortælling: Opholdet i Marokko Da Amina har afsluttet 7. klasse, tager familien på den årlige sommerferie til Marokko. Familien tager tilbage til Danmark og efterlader Amina hos mosteren i landsbyen. Amina starter i privatskolen, hvor hun modtager undervisning i fransk, engelsk, arabisk, matematik og religion. I starten bryder Amina sig ikke om at gå i skolen, fordi der verserer en masse rygter om hende, og samtidig er der en helt anden disciplin i skolen, end hun er vant til fra sin danske skole Opholdets betydning for børnenes trivsel Konsekvenserne af social genopdragelse hænger sammen med formålet med, rammerne for og længden af opholdene. Det overordnede billede er, at problemerne ofte dukker op igen, når børnene kommer tilbage til Danmark og finder tilbage til den gamle vennekreds. Ligeledes oplever mange børn, at beslutningen om at sende dem tilbage til slægtninge i oprindelseslandet er endnu et svigt eller overgreb fra de voksnes side. Nogle af børnene bliver opgivet af slægtningene i oprindelseslandet og returneret med et nederlag mere i bagagen. I de fleste tilfælde er opholdet derfor med til at grave en dybere grøft mellem forældrene og børnene, og børnene vender tilbage til Danmark med en endnu lavere respekt for de voksne og for samfundet generelt. De sociale genopdragelsesrejser kan i bedste fald give anledning til en midlertidig adfærdsændring, fordi børnene kommer ud af deres vante miljø. Ifølge de professionelle er der dog også nogle børn og unge, som oplever, at de får en ny chance i oprindelseslandet, og at opholdet derfor giver anledning til en positiv adfærdsændring. Det afgørende for denne oplevelse er, at børnene ikke oplever, at forældrene svigter dem ved at sende dem hjem til oprindelseslandet, men at forældrene derimod udviser interesse for børnene under opholdet og måske ligefrem selv opholder sig i oprindelseslandet sammen med børnene. Såle-

20 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 17 des har den kollektivistiske familiekultur en nærhed og tæt relation, som kan have en positiv indflydelse på barnets udvikling. Aminas fortælling: Hjemkomsten Efter knap to år beder Amina sine forældre, om hun må komme tilbage til Danmark igen. Hun har nu opholdt sig i Danmark i halvandet år, fået nye veninder, undgår ballade og passer sin skolegang på HF. Amina ville egentligt gerne have været på gymnasiet, men hendes danskkundskaber er blevet betydeligt dårligere i løbet af de to års ophold i Marokko. Derfor synes hun, at skolen eller kommunen burde have grebet ind over for forældrenes beslutning, fordi de to år har fået stor betydning for hendes videre uddannelsesforløb. Opholdets betydning for børnenes uddannelse afhænger i høj grad af børnenes udgangspunkt forud for opholdet. Hvis børnene i forvejen har vanskeligt ved at følge med i skolen, bliver dette oftest forstærket af et længerevarende ophold i oprindelseslandet. Da mange af de børn, der sendes tilbage til oprindelseslandet med henblik på social genopdragelse, har en forholdsvis svag tilknytning til skolen og det danske samfund generelt, vil dette problem ofte blive forstærket af et længerevarende udlandsophold. Som det fremgår af Aminas fortælling har et toårigt udlandsophold i oprindelseslandet naturligvis konsekvenser for barnets danskkundskaber, da barnet ikke får mulighed for at tale eller skrive dansk. Derimod har Amina og andre børn, som går i skole under opholdet mulighed for at følge det faglige niveau i skolen, om end der naturligvis stadig er tale om et brud i forhold til skolegangen i Danmark. Dette brud er desto mere markant i de tilfælde, hvor børnene opholder sig i oprindelseslandet uden at modtage nogen form for undervisning, idet børnene her kommer bagud rent fagligt i forhold til deres jævnaldrende i Danmark. 5.2 Kulturel eller religiøs genopdragelse De længerevarende udlandsophold, som har form af kulturel eller religiøs genopdragelse, er yderst problematiske, fordi de foregår mod børnenes vilje. Der er blandt de professionelle og ambassaderne kun kendskab til et mindre antal sager per år, men både klubfolk, sagsbehandlere og ambassader udtrykker en bekymring for, at de kendte sager blot udgør en mindre del af det reelle antal sager, idet myndighederne oftest kun får kendskab til sager, hvor børnene får mulighed for at søge hjælp. Den danske ambassade i Pakistan har kendskab til et mindre antal sager per år, hvor årige piger bliver sendt på genopdragelse hos slægtninge på landet

UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND

UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 21 O Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2014

Etnisk Konsulentteams statistik 2014 Etnisk Konsulentteams statistik 214 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og

Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011 Parallelle retsopfattelser i Danmark Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser Gå-hjem-møde, 28. november, 2011 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Tina Gudrun Jensen, Seniorforsker, SFI Camilla

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2015

ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2015 ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 15 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 297 Offentligt Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Læs mere