Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND"

Transkript

1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND

2 Titel: Undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund Udgiver: NIRAS Konsulenterne, februar 2005 Opsætning: NIRAS Konsulenterne Bestilling: NIRAS Konsulenterne Åboulevarden 80, Postboks Århus C Telefon Telefax E-post: Hjemmeside: Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side i 1. FORORD RESUMÉ INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Centrale problemstillinger Læsevejledning METODE UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD Social genopdragelse Baggrunden for opholdet Børnenes oplevelse af opholdet Opholdets betydning for børnenes trivsel Kulturel eller religiøs genopdragelse Baggrunden for opholdet Børnenes oplevelse af opholdet Opholdets betydning for børnenes trivsel Kulturforståelse og identitetsdannelse Baggrunden for opholdet Børnenes oplevelse af opholdet Opholdets betydning for barnets trivsel Ferie og familiebesøg Baggrunden for opholdene Børnenes oplevelse af opholdene Opholdenes betydning for børnenes trivsel MYNDIGHEDERNES HÅNDTERING AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD Lovgrundlaget Myndighedernes kendskab til længerevarende udlandsophold Ambassadernes rolle Vurdering af myndighedernes indsats KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Konklusioner Anbefalinger BILAG 1: LITTERATURLISTE... 44

4 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 1 1. FORORD I den senere tid har der fra politisk side og i medierne været stigende fokus på længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund 1. Omfanget af opholdene er meget debatteret, og en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen er det første bidrag, som belyser udbredelsen i Danmark 2. Skønt emnet er meget debatteret, er der stort set ingen faktuel viden i Danmark eller i udlandet om, hvad fænomenet omfatter, eller hvad tallene så at sige dækker over. Bortset fra en enkelt norsk rapport 3 er der ikke tidligere lavet undersøgelser af emnet. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre denne undersøgelse. Målet med undersøgelsen er at belyse, hvad længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund er. Vi definerer fire forskellige typer af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund, beskriver baggrunden for og formålet med opholdene, hvilke forhold børnene befinder sig under ved opholdet samt konsekvenserne for børnenes videre trivsel og integration i Danmark. Endelig giver vi konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forbedre indsatsen på området til gavn for de berørte børn. Undersøgelsen er bestilt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som også er opdragsgiver bag den førnævnte rapport fra Ankestyrelsen. Der har været nedsat en følgegruppe for arbejdet med deltagelse af Udenrigsministeriet, Socialministeriet, Ligestillingsafdelingen, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender samt KL. 1 Ikke-vestlige lande omfatter de lande, som ikke er nordiske lande, EU-lande eller tilhører de øvrige vestlige lande, dvs. USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Afgrænsningen er foretaget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 Ankestyrelsen, 2005: Ikke-vestlige børns længerevarende udlandsophold 3 Norske børn i utlandet: Ute av syn, ute av sinn, Human Rights Service, juni 2004

5 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 2 Vi håber, at undersøgelsen kan bidrage til en mere nuanceret og velunderbygget debat om fænomenet og om de tiltag og løsningsforslag, der sættes i værk for og sammen med forældre, børn, myndigheder og organisationer. Som en etnisk konsulent, der har deltaget i undersøgelsen formulerer det: Det er vigtigt at få et nuanceret billede af de længerevarende udlandsophold. Hvornår bliver det et problem? For hvem? Og hvad skal vi gøre på kort og på langt sigt? Vi takker de mange børn og unge, forældre, skole- og klubfolk, etniske konsulenter og andre eksperter, som har bidraget til undersøgelsen. Februar 2005

6 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 3 2. RESUMÉ Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre en undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund. Undersøgelsen er kvalitativ og omhandler Motiverne bag opholdene i oprindelseslandet Hvilke forhold børnene befinder sig under ved opholdet Opholdenes betydning for børnenes trivsel og integration i Danmark. Vores undersøgelse indkredser fire forskellige typer af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund. De fire typer af længerevarende udlandsophold har meget forskellige konsekvenser for børnene. De fire typer er: 1. Længerevarende udlandsophold med henblik på social genopdragelse som forældrenes reaktion på børnenes kriminalitet, stofmisbrug eller anden antisocial adfærd, 2. Længerevarende udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse ofte som forældrenes reaktion på, at børnene er blevet for danske i deres adfærd, normer og værdier, 3. Længerevarende udlandsophold som led i børnenes identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold, 4. Længerevarende udlandsophold i form af ferie eller familiebesøg i forbindelse med familiære begivenheder såsom bryllupper, sygdom eller dødsfald blandt familiemedlemmer i oprindelseslandet. En central konklusion i undersøgelsen er, at ferie og familiebesøg udgør langt størstedelen af de længerevarende udlandsophold, og at disse ophold er forholdsvis uproblematiske for børnenes videre trivsel og integration. Det samme gælder opholdene med henblik på identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold.

7 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 4 Ophold med henblik på egentlig kulturel, religiøs eller social genopdragelse har til gengæld oftest alvorlige konsekvenser for barnets selvværd, danskkundskaber, forhold til familien og integration i Danmark. Da der er tale om forskellige typer af længerevarende udlandsophold, konkluderer undersøgelsen, at der er behov for en differentieret indsats i forhold til styrkelse af indsatsen mod disse ophold. Vi anbefaler derfor, at der bliver udarbejdet en handlingsplan for styrkelse af indsatsen mod længerevarende udlandsophold. På baggrund af undersøgelsen kommer vi med forslag til 11 konkrete tiltag, som på nationalt og kommunalt niveau kan bidrage til at begrænse de negative konsekvenser af opholdene.

8 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 5 3. INDLEDNING 3.1 Baggrund for undersøgelsen I de senere år er opmærksomheden i stigende grad blevet rettet mod børn af udlændinge, der sendes tilbage til forældrenes oprindelsesland i en periode, bl.a. med det formål at opdrage børnene i overensstemmelse med de kulturelle og religiøse værdier og traditioner, der eksisterer i forældrenes oprindelsesland. Regeringen har derfor gennemført en række lovændringer, som gør det muligt for kommunerne at stoppe ydelser (børnetilskud, børnefamilieydelse og forsørgertillæg), når børn med ikke-vestlig baggrund befinder sig på længerevarende ophold uden for Danmark. Socialministeriet har skønnet, at cirka 250 børn hvert år sendes på længerevarende udlandsophold, men skønnet er behæftet med stor usikkerhed 4. Der findes ligeledes kun sparsom information om børnenes levevilkår og undervisning under opholdet i oprindelseslandet, samt om hvordan opholdet i øvrigt påvirker børnene og deres integration. Det er baggrunden for undersøgelsen, som består af to dele: Dels NIRAS Konsulenternes kvalitative undersøgelse af Baggrunden for og motiverne bag opholdene, herunder om udsendelsen er sket efter børnenes fri vilje, Forholdene under opholdet, herunder hvor børnene bor og om børnene modtager nogen form for undervisning under opholdet, og i givet fald hvilken form for undervisning samt hvilke påvirkninger børnene udsættes for under opholdet, Opholdets konsekvenser for børnenes selvforståelse og for deres opfattelse af det danske samfund, efter de er vendt tilbage til Danmark, og hvilke konsekvenser opholdet vil kunne have for børnenes uddannelse og beskæftigelse i Danmark. 4 Skønnet er foretaget i forbindelse med integrationsministerens besvarelse af et folketingsspørgsmål stillet i februar 2004.

9 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 6 Denne undersøgelse har primært fokus på børn med oprindelse i Pakistan, Tyrkiet, Marokko, Libanon og Somalia, da oplysninger fra Norge og Danmark peger på, at fænomenet især forekommer i disse lande. Dels en belysning af kommunernes brug af de lovgivningsmæssige redskaber, de har til rådighed, og en kortlægning af hvilke informationer kommunerne har om børnene og opholdene. Denne del af undersøgelsen har Ankestyrelsen stået for. De to undersøgelser er afrapporteret særskilt. 3.2 Centrale problemstillinger Vores undersøgelse peger på, at længerevarende udlandsophold har forskellige motiver og forhistorier, at omstændighederne ved opholdene spænder fra forkælelse til straf og at konsekvenserne for børnene følgelig også er forskellige. Man kan derfor ikke sætte en entydig etiket på de længerevarende udlandsophold. Vi har indkredset fire forskellige typer af længerevarende udlandsophold afhængig af baggrunden for og formålet med opholdet. De forskellige typer af ophold har meget forskellige konsekvenser for børnene. De fire typer af længerevarende udlandsophold er: 1. Ophold med henblik på social genopdragelse 2. Ophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse 3. Ophold med henblik på identitetsdannelse eller afklaring 4. Ophold med henblik på ferie og familiebesøg Vores undersøgelse viser, at nogle typer af ophold er helt uproblematiske for barnet ja, de kan endda virke fremmende for barnets afklaring af egen identitet og dermed styrke barnets efterfølgende integration i Danmark. Andre ophold har stik modsatte konsekvenser: De forværrer et i forvejen konfliktfyldt forhold mellem barnet og forældrene eller barnet og det danske samfund. I forlængelse af dette ser vi tre centrale problemstillinger i belysningen af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund: Hvornår er de længerevarende udlandsophold problematiske for børnenes trivsel og integration i Danmark og hvornår er de ikke? Er der omstændigheder ved opholdene, som kan virke fremmende for børnenes efterfølgende trivsel, uddannelse og beskæftigelse i Danmark?

10 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 7 Hvordan kan myndigheder, professionelle og andre aktører begrænse de negative konsekvenser af udlandsopholdene? Dette belyser vi i det følgende. 3.3 Læsevejledning Efter forordet i kapitel 1 indeholder kapitel 2 et kort resumé af undersøgelsens konklusioner og anbefalinger. Kapitel 3 beskriver baggrunden for undersøgelsen og de centrale problemstillinger, mens kapitel 4 beskriver, hvilke metoder der ligger til grund for dataindsamlingen. I kapitel 5 udfolder og belyser vi de fire typer af længerevarende udlandsophold, for så vidt angår baggrund for opholdene, forholdene for børnene under opholdene, og hvilke konsekvenser opholdene har for børnene. Kapitel 6 er en vurdering af myndighedernes håndtering af de længerevarende udlandsophold og af samarbejdet mellem de forskellige myndigheder. I kapitel 7 redegør vi for vores samlede konklusioner og anbefalinger med elleve konkrete bud på en styrket indsats på feltet. En oversigt over litteratur om emnet er vedlagt i bilag 1. Citater fra vores informanter er gengivet i kursiv. Fortællinger om udvalgte børn er fremhævet i tekstbokse. Navnene på børn og forældre er ændret af os af hensyn til deltagernes anonymitet.

11 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 8 4. METODE Undersøgelsen er gennemført ved brug af følgende metoder til dataindsamling: Et studie af danske og udenlandske kilder, som omhandler emner, der relaterer sig til længerevarende udlandsophold. Studiet omfatter undersøgelser og rapporter, lovstof, bibliografier, forskning, handlingsplaner, avisartikler og TV-udsendelser. Det har ikke været muligt at finde litteratur, som eksplicit omhandler længerevarende udlandsophold som fænomen udover en enkelt norsk rapport 5 og Ankestyrelsens rapport. Telefoniske interview med 15 medarbejdere ved de danske, hollandske og engelske repræsentationer i Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Somalia og Libanon. Personligt interview med chefen for Borgerservice og en medarbejder fra Borgerservice i Udenrigsministeriet. Telefoniske interview med 10 skoleledere og klubmedarbejdere fra institutioner i København, Odense og Århus, som har en høj koncentration af børn og unge med ikke-vestlig baggrund. Telefoniske interview med 8 kvindekrisecentre under Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). Et arbejdsseminar af en dags varighed med deltagelse af en bred kreds af praktikere, som har arbejdsmæssig erfaring med emnet, dvs. socialarbejdere og skolefolk, etniske konsulenter, repræsentanter for etniske foreninger, tolke mv. i alt 13 personer. Personlige interview med 13 børn og unge, der har været på længerevarende udlandsophold, og med fire forældre, der har sendt eller overvejer at sende deres børn på længerevarende ophold i oprindelseslandet. Interviewene omfatter seks børn og unge fra Libanon, fem børn og unge fra Pakistan, en ung 5 Norske børn i utlandet: Ute av syn, ute av sinn, Human Rights Service, juni 2004

12 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 9 fra Marokko og en ung fra Tyrkiet i alt 12 piger/kvinder og én dreng. Forældreinterviewene omfatter to libanesiske, en somalisk og en jordansk forælder; heraf tre mødre og en far.

13 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOP- HOLD I dette kapitel redegør vi for den viden, der er tilvejebragt gennem personlige interview med de informanter, som har et professionelt kendskab til længerevarende udlandsophold: dvs. klubfolk, skoleledere, forvaltningsmedarbejdere og ambassader, og med de informanter, som har personlige erfaringer med de længerevarende udlandsophold: dvs. børn, unge og deres forældre. Øvrige kilder er den sparsomme litteratur, der knytter an til emnet. Ankestyrelsen har undersøgt omfanget af længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund. Undersøgelsen viser, at de 50 adspurgte kommuner har kendskab til, at 554 børn er eller har været på længerevarende udlandsophold siden 1. juli Som supplement til Ankestyrelsens kortlægning af omfanget af længerevarende udlandsophold har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fået foretaget en særkørsel fra Danmarks Statistik, som viser, at 3½ % af de årige med ikke-vestlig baggrund har opholdt sig i udlandet i sammenlagt mere end seks måneder inden de fyldte 18 år (pr. 1. januar 2004) 7. Samlet set giver disse opgørelser et indtryk af omfanget af længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund. Vores undersøgelse viser, at tallene dækker over en lang række sager, hvor der er tale om forlængede sommerferier med eller uden skolens accept, mens de 6 Ankestyrelsen har sendt spørgeskema ud til de 50 kommuner med flest børn mellem 0 og 17 år med ikke-vestlig baggrund. Kommunerne er udpeget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Kommunernes oplysninger om børn på længerevarende udlandsophold, der har ført til stop for udbetaling af forsøgersats-/tillæg, kan være tilfælde fra 1. juli 2002, hvor loven herom trådte i kraft. Kommunernes oplysninger om børn på længerevarende udlandsophold, der har ført til stop for udbetaling af børneydelser, kan være tilfælde fra , hvor denne lovregel trådte i kraft. Skoler og institutioner har dog først fået pligt til at foretage indberetning af børn på længerevarende udlandsophold pr. 1. juli 2004, hvorfor størstedelen af kommunerne alene har oplysninger om børn på længerevarende udlandsophold fra perioden efter denne dato. 7 Notat om udlandsophold blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, februar 2005.

14 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 11 reelle genopdragelsesrejser begrænser sig til nogle få, problematiske sager om året. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der givetvis er flere skjulte genopdragelsesrejser, da ikke alle sager bliver opdaget og indberettet særligt ikke de sager, der først finder sted, efter at børnene har afsluttet folkeskolen. Vores undersøgelse indkredser fire typer af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund: 1. Længerevarende udlandsophold med henblik på social genopdragelse som forældrenes reaktion på børnenes/de unges kriminalitet, stofmisbrug eller anden anti-social adfærd, 2. Længerevarende udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse ofte som forældrenes reaktion på, at børnene/de unge er blevet for danske i deres adfærd, normer og værdier, 3. Længerevarende udlandsophold som led i børnenes/de unges identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold, 4. Længerevarende udlandsophold i form af ferie eller familiebesøg i forbindelse med familiære begivenheder såsom bryllupper, sygdom eller dødsfald blandt familiemedlemmer i oprindelseslandet. Ser vi på konsekvenserne af opholdene for børnenes trivsel og integration i Danmark, kan vi konkludere, at de to første typer af ophold oftest har negative konsekvenser for børnene og tit endog meget alvorlige konsekvenser. De to sidste typer har ofte positiv indflydelse på børnenes videre udvikling og identitet, om end dette afhænger af børnenes sproglige og sociale udgangspunkt inden opholdet. De længerevarende udlandsophold med henblik på social, kulturel eller religiøs genopdragelse (type 1 og 2) tager ofte udgangspunkt i forældrenes fastholdelse af oprindelseslandets traditioner, normer og værdier, hvor familiens ære forsøges opretholdt eller genetableret ved at sende børn, som er blevet for danske, på et længerevarende ophold hos slægtninge i oprindelseslandet. Der er med andre ord typisk tale om beslutninger, der bliver truffet af forældrene mod børnenes vilje og derfor indebærer en konflikt mellem børnene og deres forældre. De længerevarende udlandsophold med henblik på identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold samt ferie og familiebesøg (type 3 og 4) handler derimod om at skabe en balance mellem tilknytningen til Danmark og tilknytningen til familiens oprindelsesland. Det er i sidste ende forældrene, der træffer beslutningen om at tage på ferie i oprindelseslandet, men ofte er børnene involveret i overvejelserne, og flere børn presser ligefrem på for, at familien skal tage på

15 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 12 ferie i oprindelseslandet, fordi opholdene oftest er forbundet med gode oplevelser. I nedenstående tabel er de fire typologier skitseret. Social genopdragelse Kulturel eller religiøs genopdragelse Kulturforståelse eller identitetsdannelse Ferie og familiebesøg Hvem Primært drenge Primært piger Både piger og drenge Både piger og drenge Oprindelsesland Primært Libanon, Palæstina, Somalia Primært Tyrkiet, Pakistan og Somalia Pakistan, Marokko, Libanon og Palæstina Pakistan, Marokko, Tyrkiet, Libanon og Palæstina Baggrund Forældre tager beslutning om ophold Mod børnenes vilje, ofte tale om tvang Afmagtsreaktion fra forældrenes side Forældre tager beslutning om ophold Mod børnenes vilje, ofte tale om en tvang eller decideret bortførelse Frivillige ophold på forældrenes eller den unges foranledning Frivillige ophold på forældrenes initiativ Formål Værdimæssig genopdragelse med koranen som opdragelsesværktøj Miljøskifte; drengene/pigerne skal ud af det kriminelle miljø for at blive tilrettet Genoprettelse af familiens ære og/eller en straf for vestlig adfærd Værdimæssig genopdragelse i forhold til kønsroller og familiens forventninger. Kulturforståelse og interesse for oprindelseslandet, identitetsskabelse Afklaring af tilhørsforhold Forlængede ferier Rundrejser til familiemedlemmer, øget familiekendskab og kulturforståelse Forhold under opholdet Bor hos slægtninge Overvågning, fysisk afstraffelse, evt. skolegang i form af privatskole, landsbyskole eller privat undervisning Enkelte tilfælde, hvor faderen er med tilbage til oprindelseslandet Bor hos slægtninge, Overvågning, konstant angst for familiens reaktion, fx angst for at blive dræbt af familien, indespærring, opdragelse i forhold til kvinderollen, sjældent undervisning, evt. korankyndig som lærer i hjemmet Pigerne spiller dobbeltspil, opfører sig korrekt for at få rettigheder, Enkelte tilfælde af forlovelser/ægteskab Ferielignende ophold, de fleste bor hos familie og bruger dagen på at opleve hverdagen i bazaren/på stranden, på cafeerne og i hjemmet med besøg af familie og venner Nogle går i skole, enkelte eksempler på videregående uddannelse i oprindelseslandet Kendskab til koranen Sjældent alene, hvis man er pige, savner mulighed for at være alene og plads til at trække sig tilbage Bor hos slægtninge eller i familiens bolig i oprindelseslandet, familiebesøg, oplever bazaren, strandene, landlivet eller bylivet, Enkelte tager korankurser, meget anderledes undervisningsform, mere disciplin Sjældent alene, savner privatliv, nogle finder kæreste under opholdet og bliver forlovet Delvis romantisering: livet om sommeren er præget af de mange besøgende fra Europa og adskiller sig meget fra livet om vinteren Konsekvenser af opholdet Mistillid til forældre/familie styrkes, afstandstagen til det danske samfund, øget kriminalitet, Enkelte tilfælde af succes, hvor de unge ændrer adfærd Mistillid til forældre og angst for videre forløb, flere piger opsøger krisecentre, går under jorden Eller kulturel genopretning af pigerne, tilpasning i forhold til forældrenes forventninger Eller pigen vender ikke tilbage til DK Afklaring af tilhørsforhold og identitetsmæssig afklaring Styrket identitet Kendskab til koranen, religiøs afklaring, forståelse for adskillelse mellem kultur og religion Forståelse for egen baggrund, vedligeholdelse af arabisk sprog Styrket identitet

16 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 13 Derudover peger den norske undersøgelse Ute av syne, ute av sinn på, at utilfredshed med religionsundervisningen i den norske skole og økonomiske gevinster for forældrene ved at have kone og børn i oprindelseslandet (lavere leveomkostninger og mulighed for at bevare visse ydelser) kan være motiver bag opholdene. Disse motiver er vi dog ikke stødt på i vores undersøgelse. I de følgende afsnit redegør vi mere indgående for de problemstillinger, der knytter an til de fire typer af længerevarende udlandsophold. Vi beskriver: Baggrunden for og motiverne bag de længerevarende udlandsophold Børnenes oplevelse af opholdene Opholdenes betydning for børnenes trivsel og integration i det danske samfund. I vores vurdering af børnenes trivsel og integration i Danmark efter endt udlandsophold lægger vi vægt på følgende forhold: Børnenes sproglige kompetencer Børnenes mulighed for at fortsætte uddannelse/erhverv Børnenes mulighed for at vedligeholde familiært netværk Børnenes mulighed for at vedligeholde socialt netværk Børnenes oplevelse af tryghed/sikkerhed Konsekvenserne af opholdene for det enkelte barn vil naturligvis afhænge af omstændighederne i det enkelte tilfælde. 5.1 Social genopdragelse Vores undersøgelse peger på, at de sociale genopdragelsesrejser udgør en væsentlig del af de problematiske sager om længerevarende udlandsophold, om end det drejer sig om få sager hvert år. De professionelle, som vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, oplever således hver et sted mellem tre og otte sager per år, hvor de vurderer, at der er tale om social genopdragelse Baggrunden for opholdet I de fleste sager om social genopdragelse er det drenge, som forældrene sender tilbage til oprindelseslandet. Den sociale genopdragelse er mest udbredt blandt somaliske, palæstinensiske og libanesiske familier, men flere klubmedarbejdere kender dog også til sager om social genopdragelse i marokkanske, pakistanske og tyrkiske familier.

17 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 14 Den sociale genopdragelsesrejse er typisk kulminationen på længere tids antisocial adfærd i form af kriminalitet, overfald, røverier, narkotikasalg eller stofmisbrug hos barnet eller i barnets omgangskreds. Der er ofte tale om sager, hvor myndighederne i forvejen har kendskab til børnene, og hvor der allerede er oprettet en social sag på barnet eller familien. Aminas fortælling: Baggrunden for opholdet i Marokko Amina har gået i dansk skole i omegnen af København og har gennem hele sin tilværelse haft en tæt relation til Marokko, hvor familien tilbringer sommerferierne i deres hus i en mindre landsby. Da Amina kommer i 7. klasse, bliver hun involveret i en del ballade og kriminalitet, som kulminerer med, at Amina kommer op og slås med en anden gruppe af piger med det resultat, at politiet bliver kontaktet. Forældrene bliver frustrerede over Aminas adfærd og snakker med skolen om, hvad de skal gøre. Skolen vil smide Amina ud, men forældrene overbeviser skolen om, at Amina skal have lov til at gøre 7. klasse færdig. Forældrene ønsker også, at Amina skal mærke, at hun har overtrådt reglerne for god opførsel, og Amina og forældrene bliver enige om, at et år på en privatskole i Marokko vil være en passende straf for hende. Der er ofte tale om familier, som i forvejen er dårligt integrerede i det danske samfund, og forældrene oplever en generel magtesløshed over for deres børn. Flere af vores kilder blandt de professionelle har erfaring med, at den sociale genopdragelse ofte forekommer i familier, som er særligt udsatte enten på grund af en krigstraumatiseret og turbulent baggrund, eller fordi familien er socialt marginaliseret. I mange af de udsatte familier mister forældrene deres autoritet over for børnene, idet børnene ofte færdes mere hjemmevant i det danske samfund end forældregenerationen 8. Der er blandt forældrene desuden en udbredt oplevelse af magtesløshed over for det danske system, som forældrene oplever, ikke kan hjælpe med at håndtere problemerne med deres børn. En somalisk mor udtaler således: Jeg ville sende ham ud af København, men hvor skulle jeg sende ham hen? Jeg snakkede med en psykolog om, at min dreng gjorde, at jeg var forvirret. Jeg havde så store forventninger til ham, havde kæmpet for at give ham det bedste hele tiden, og hvordan kunne det så gå så galt. Jeg havde aldrig drømt om, at min søn ville blive kriminel. Jeg følte mig helt hjælpeløs, det var meget svært at acceptere eller forstå. 8 Yvonne Mørck: Faktisk er Blågårds Plads utrolig smuk hårde drenge på Nørrebro, Social Kritik nr. 65/66, 1999.

18 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 15 Som et forsøg på at bringe børnene på ret kurs, vælger forældrene i samråd med den øvrige familie at sende børnene tilbage til slægtninge i oprindelseslandet. Det er en beslutning, som ofte er baseret på forældrenes håb om, at den kollektivistiske livsform og strengere opdragelse i oprindelseslandet vil betyde, at der bliver holdt bedre øje med børnene. Således beskriver den somaliske mor, som har sendt sin søn tilbage til slægtninge i Somalia, hvordan hun har haft svært ved at være alene om opdragelsen af sin søn i Danmark, fordi hun har skullet passe sit arbejde ved siden af. I Somalia ville man have været fælles om ansvaret for opdragelsen af de unge. Ligesom den somaliske mor forestiller forældrene sig ofte, at en miljøforandring kan bidrage til en positiv adfærdsændring blandt deres børn, fordi de kommer væk fra det dårlige selskab i Danmark. Her er familien i oprindelseslandet den mest nærliggende løsning, fordi man fortsat formår at holde problemerne internt i familien og dermed undgår at miste ære ved at bede myndighederne om hjælp. Ifølge de professionelle, som vi har talt med, er der også eksempler på, at forældrene anvender de længerevarende ophold i oprindelseslandet til at gøre børnene opmærksomme på, at de faktisk har en god og tryg tilværelse i Danmark. Den somaliske mor understreger denne vinkel: Her i Danmark er livet smooth, ikke altså, der er mad hjemme, der er alt, lommepenge, alting får han, tilskud til tøj, og så videre. Han vidste ikke, at der fandtes et andet liv. Nu forstår han ligesom livets realiteter, han sparer på pengene, han har mere respekt for voksne, han har lært at være hjælpsom. Han siger også, at han gerne vil have en uddannelse og et arbejde, fordi han vil forsørge familien hjemme i Somalia, og at hans børn skal klare sig godt Børnenes oplevelse af opholdet Det har været vanskeligt at komme i kontakt med børn og unge, som har været på et længerevarende ophold i oprindelseslandet, hvor formålet har været social genopdragelse. De klubledere, som vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, har haft en løbende kontakt med nogle af disse børn forud for opholdet og efter opholdet. Klublederne har derfor kendskab til de forhold, som børnene har levet under i forbindelse med deres ophold i oprindelseslandet. I forlængelse heraf fortæller flere klubledere, at nogle af børnene især drengene beskriver opholdet som et ferieophold; som en parentes i deres danske tilværelse. Andre fortæller, at de får udgangsforbud fra hjemmet og bliver fysisk afstraffet. I langt de fleste tilfælde opholder børnene sig i oprindelseslandet uden forældrene, og børnene bor i disse tilfælde som regel hos nære slægtninge. Børnene modtager ofte ikke nogen form for undervisning, fordi de ikke kan sproget godt

19 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 16 nok til at kunne følge med i undervisningen. Derfor går dagene med at hjælpe til i hjemmet eller på onklernes og fætrenes arbejdsplads, mens aftenerne tilbringes sammen med slægtningene. Flere professionelle giver udtryk for, at selvom børnene ikke modtager decideret religiøs undervisning, så bliver koranen ofte brugt som et værdimæssigt opdragelsesredskab. I de tilfælde, hvor familien har bevaret en tæt relation til oprindelseslandet gennem jævnlige ferieophold, er det dog ikke ualmindeligt, at børnene ligesom Amina går i skole under opholdet, idet den løbende kontakt til oprindelseslandet har skabt grundlag for, at børnene faktisk har mulighed for at følge undervisningen på modersmålet. Aminas fortælling: Opholdet i Marokko Da Amina har afsluttet 7. klasse, tager familien på den årlige sommerferie til Marokko. Familien tager tilbage til Danmark og efterlader Amina hos mosteren i landsbyen. Amina starter i privatskolen, hvor hun modtager undervisning i fransk, engelsk, arabisk, matematik og religion. I starten bryder Amina sig ikke om at gå i skolen, fordi der verserer en masse rygter om hende, og samtidig er der en helt anden disciplin i skolen, end hun er vant til fra sin danske skole Opholdets betydning for børnenes trivsel Konsekvenserne af social genopdragelse hænger sammen med formålet med, rammerne for og længden af opholdene. Det overordnede billede er, at problemerne ofte dukker op igen, når børnene kommer tilbage til Danmark og finder tilbage til den gamle vennekreds. Ligeledes oplever mange børn, at beslutningen om at sende dem tilbage til slægtninge i oprindelseslandet er endnu et svigt eller overgreb fra de voksnes side. Nogle af børnene bliver opgivet af slægtningene i oprindelseslandet og returneret med et nederlag mere i bagagen. I de fleste tilfælde er opholdet derfor med til at grave en dybere grøft mellem forældrene og børnene, og børnene vender tilbage til Danmark med en endnu lavere respekt for de voksne og for samfundet generelt. De sociale genopdragelsesrejser kan i bedste fald give anledning til en midlertidig adfærdsændring, fordi børnene kommer ud af deres vante miljø. Ifølge de professionelle er der dog også nogle børn og unge, som oplever, at de får en ny chance i oprindelseslandet, og at opholdet derfor giver anledning til en positiv adfærdsændring. Det afgørende for denne oplevelse er, at børnene ikke oplever, at forældrene svigter dem ved at sende dem hjem til oprindelseslandet, men at forældrene derimod udviser interesse for børnene under opholdet og måske ligefrem selv opholder sig i oprindelseslandet sammen med børnene. Såle-

20 Undersøgelse af længerevarende udlandsophold Side 17 des har den kollektivistiske familiekultur en nærhed og tæt relation, som kan have en positiv indflydelse på barnets udvikling. Aminas fortælling: Hjemkomsten Efter knap to år beder Amina sine forældre, om hun må komme tilbage til Danmark igen. Hun har nu opholdt sig i Danmark i halvandet år, fået nye veninder, undgår ballade og passer sin skolegang på HF. Amina ville egentligt gerne have været på gymnasiet, men hendes danskkundskaber er blevet betydeligt dårligere i løbet af de to års ophold i Marokko. Derfor synes hun, at skolen eller kommunen burde have grebet ind over for forældrenes beslutning, fordi de to år har fået stor betydning for hendes videre uddannelsesforløb. Opholdets betydning for børnenes uddannelse afhænger i høj grad af børnenes udgangspunkt forud for opholdet. Hvis børnene i forvejen har vanskeligt ved at følge med i skolen, bliver dette oftest forstærket af et længerevarende ophold i oprindelseslandet. Da mange af de børn, der sendes tilbage til oprindelseslandet med henblik på social genopdragelse, har en forholdsvis svag tilknytning til skolen og det danske samfund generelt, vil dette problem ofte blive forstærket af et længerevarende udlandsophold. Som det fremgår af Aminas fortælling har et toårigt udlandsophold i oprindelseslandet naturligvis konsekvenser for barnets danskkundskaber, da barnet ikke får mulighed for at tale eller skrive dansk. Derimod har Amina og andre børn, som går i skole under opholdet mulighed for at følge det faglige niveau i skolen, om end der naturligvis stadig er tale om et brud i forhold til skolegangen i Danmark. Dette brud er desto mere markant i de tilfælde, hvor børnene opholder sig i oprindelseslandet uden at modtage nogen form for undervisning, idet børnene her kommer bagud rent fagligt i forhold til deres jævnaldrende i Danmark. 5.2 Kulturel eller religiøs genopdragelse De længerevarende udlandsophold, som har form af kulturel eller religiøs genopdragelse, er yderst problematiske, fordi de foregår mod børnenes vilje. Der er blandt de professionelle og ambassaderne kun kendskab til et mindre antal sager per år, men både klubfolk, sagsbehandlere og ambassader udtrykker en bekymring for, at de kendte sager blot udgør en mindre del af det reelle antal sager, idet myndighederne oftest kun får kendskab til sager, hvor børnene får mulighed for at søge hjælp. Den danske ambassade i Pakistan har kendskab til et mindre antal sager per år, hvor årige piger bliver sendt på genopdragelse hos slægtninge på landet

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og

Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter.

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter. Vi vil også høres Indholdsfortegnelse Kort om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. Forord 5 Ære 6 Sociale

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER ILAG

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Somaliere i. jobfokus. Manual til vejledere og jobkonsulenter. Frit Oplysningsforbund Århus www.fo-aarhus.dk

Somaliere i. jobfokus. Manual til vejledere og jobkonsulenter. Frit Oplysningsforbund Århus www.fo-aarhus.dk Somaliere i 1 3 2 5 4 jobfokus Manual til vejledere og jobkonsulenter 7 9 6 8 8 5 4 3 7 6 2 1 Frit Oplysningsforbund Århus www.fo-aarhus.dk Somaliere i Fokus FO-Århus har igennem de sidste ca. 15 år arbejdet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere