Man har en holdning til man får en ny

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Man har en holdning til man får en ny"

Transkript

1 Kandidatafhandling Man har en holdning til man får en ny You have an opinion until provided a new one David Hedegaard Meyer Cand.merc.(fil.) Vejleder: Jonas Gabrielsen, IKK Afleveret den 25. maj 2010 Antal anslag ekskl. litteraturhenvisninger:

2 Abstract The purpose of this thesis is to analyse, how Minister of employment Claus Hjort Frederiksen sought to change the opinions of the staff affiliated with the employment effort. The reason for this change was to overcome the disparity between two different ideological approaches to the employment effort. First the thesis delves into the ideological disparity in order to explain its origins and consequences on the employment effort. It comments on the political situation, and how the staff sees their own role in this effort very differently from how Claus Hjort Frederiksen sees it. The primray focus of the thesis however, is a discourse analysis of the Claus Hjort Frederiksen s public speeches in the years The theoretical foundation for this analysis is Ernesto Laclau s and Chantal Mouffe s discourse theory. This theory makes possible to understand how one discourse may come to dominate other discourses and thus create hegemony, in which only the meaning constructed by the dominant discourse is valid. By using this theory, the thesis will examine how Claus Hjort Frederiksen constructed a hegemonic project, of which his speeches are an example, in an attempt to make his discourse dominant, and thereby shift the staff s opinions and understanding of the employment effort towards his own. This discourse analysis is supplemented by a secondary rhetorical analysis of single chosen speech. The rhetorical analysis aims to examine Claus Hjort Frederiksen s employed examples and specific words in order to construct a certain meaning. The rhetorical theory gives this analytical approach a deeper insight in this single speech, an insight the discourse analysis lacks. It can thus provide an illustration of what the deliberate use of language can accomplish. The thesis concludes, that by constructing a certain discourse, Claus Hjort Frederiksen questioned the staff s opinions and their understanding of the role they played in the employment effort. The very foundation of their opinions was thus undermined, and they were forced to correct their opinions. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN TEORI DET TEORETISKE UNDERSØGELSESDESIGN DISKURS LACLAU OG MOUFFES DISKURSTEORI HEGEMONI LACLAU OG MOUFFES HEGEMONITEORI SUBJEKTET - IDENTITET OG ANTAGONISME RETORISK TEORI METODE SPECIALETS METODOLOGISKE GRUNDLAG EMPIRIUDVÆLGELSE KODEPROCEDURE OPERATIONALISERING AF TEORIEN OG EMPIRI ANALYSE DEN POLITISKE SITUATION DISLOKATIONEN FRONTPERSONALETS IDENTITET DEN GODE SAGSBEHANDLER Á LA CHF ANTAGONISMEN DELKONKLUSION DISKURSANALYSE LEDIG SAGSBEHANDLER SYSTEMET DEN IKKE-SPROGLIGE DISKURS LUKNING AF DISKURSEN DELKONKLUSION RETORISK ANALYSE DEN RETORISKE SITUATION EKSEMPLETS MAGT FRAMING OG ULTIMATE TERMS DELKONKLUSION KONKLUSION 76 3

4 6.0 LITTERATURLISTE BILAG VEDLAGT PÅ CD BAGERST I SPECIALET 4

5 1.0 Indledning Man har et standpunkt til man tager et nyt. Dette velkendte citat fra Jens Otto Krag vakte stor opsigt i 1966, men i disse tider er holdningsskift ikke noget revolutionerende. Det er derimod interessant at undersøge, hvordan disse holdninger ændres. Her menes ikke kun, hvordan vi overtales til at skifte vaskemiddel, men også hvordan man rykker ved vores stærkeste overbevisninger og mest dybfølte holdninger. I nutidens samfund bombarderes vi dagligt med indtryk og det kan derfor være svært at identificere, hvad der rent faktisk påvirker os, og hvad det går ubemærket forbi. Det skyldes ikke mindst, at det ikke er muligt at skære alle mennesker over én kam. Vi kan påvirkes forskelligt af det samme indtryk, og det er langt fra sikkert, at et indtryk, der kan få A til at ændre holdning, vil have samme effekt på B. Da ingen individer er fuldkommen ens, er det sål overhovedet muligt at lave en succesfuld, systematisk og bevidst bearbejdelse af befolkningsgruppers holdninger? Hvis præmissen er, at der ikke eksisterer noget universelt indtryk, der med sikkerhed kan påvirke folk i en given retning, og vi alle har forskellige holdningsmæssige præferencer, så kan det jo umiddelbart virke som en uoverkommelig opgave at flytte større gruppers, eller sågar hele befolkningers, holdninger mod et bestemt mål. Det betyder dog ikke, at der ikke forsøges.den globale reklameindustri ville næppe omsætte for ca. 450 mia. dollars om året 1 i dens ihærdige søgen efter lige præcis det, der ændrer vores holdning til et bestemt produkt, hvis det var en håbløs mission. Der er da også tendenser i samfundet, der gør, at visse indtryk med god sandsynlighed kan fremprovokere bestemte reaktioner. Billeder af mishandlede dyr vækker således oftere harme end glæde blandt folk, men det er ikke ensbetydende med, at vi straks bliver medlemmer af Verdensnaturfonden. Det er ikke helt så ligetil at ændre på folks holdninger og adfærd, og endnu sværere bliver det, når man bevæger sig ind på personlige emner som religion, seksualitet og politik. Det er oftest indenfor den personlige sfære, at vores holdninger er stærkest, og de ideologiske skel er tydeligst. Når vi taler om politiske, religiøse, moralske og etiske overbevisninger, så er vi på et holdningsmæssigt niveau, der er afgørende for, hvordan vi lever vores liv og ikke blot, hvilken tandpasta vi bruger. Men hvordan kan disse holdninger lettest overkommes med henblik på at ændre dem? 1 Møller, Bjarke (10. januar 2004) Led os i fristelse! Information. 5

6 Der diskuteres mange metoder til at ændre folks holdninger og gives endnu flere forklaringer på, hvorfor de virker eller ikke virker. Sådanne metoder kan være mere eller mindre gennemskuelige, som eksempelvis brugen af direkte magt, den logiske argumentation, retorikkens kunst, eller sågar en kombination af flere. En af de, for mig mest interessante tilgange til holdningsbearbejdelsen er brugen af bestemte og formålsrettede diskurser. At iscenesætte en diskurs således, at modparterne ubevidst ender med at operere indenfor de forståelsesmæssige rammer, diskursen sætter, kan være en yderst effektiv og subtil måde at bearbejde holdninger. Det er dog oftest også en længerevarende proces og således ikke egnet, når der er behov for hurtige løsninger. 1.1 Problemstilling Men hvorfor er denne holdningsbearbejdelse så vigtig ikke mindst på det politiske område? Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte i 2003, at politisk kamp er i dag noget helt andet end i det forgangne århundrede. Paragraffer og reformer er sekundært, gammeldags, ja, nærmest lidt distraherende; det egentlige er holdningskampen, værdikampen. Når den er vundet, kan man så komme anstigende med lovforslag og andre udenværker. 2 Man skulle tro, at det ville være nok at opnå det politiske flertal for at få gennemført lovændringer, men sådan er virkeligheden ikke altid. Da det politiske interessefelt er meget bredt, er det naturligvis nødvendigt at indsnævre fokus. I dette speciale vil der derfor blive fokuseret på et bestemt område nemlig beskæftigelsespolitikken. Der fokuseres inden for denne på en periode, hvor regeringen satsede på at implementere en ny politik. Indenfor bl.a. beskæftigelses- og socialområdet, har det vist sig svært at få realiseret ny politik. Afstanden mellem den politiske beslutning og frontliniemedarbejderne indebærer derfor risiko for, at intentionerne bag reformerne ikke realiseres fuldt ud. 3 Politiske tiltag kan altså miste noget af sin virkning på vej ned gennem de administrative led. Decideret modstand mod politiske tiltag fra frontpersonalet 4 kan også have stor indflydelse på i hvor høj grad de 2 Hardis, Arne & Mortensen, Hans (17. januar 2003) Kulturkamp interview med Anders Fogh Rasmussen. Weekendavisen 3 Nielsen, Vibeke Lehmann & Ploug, Niels (2007) Når politik bliver til virkelighed. Rapport fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, s Med frontpersonale menes embedsmænd, sagsbehandlere og andet personale, der har til opgave rent praktisk at implementere lovene i samfundet 6

7 kan implementeres eller ej. 5 Skal en beskæftigelsespolitik gennemføres med succes er det ikke nok blot at have politisk flertal, man skal også have frontpersonalet med. Da daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen 6 tiltrådte med den nye regering i 2001, bragte han en ny politik til ministeriet. Forholdet mellem beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken skulle ændres. Den tidligere førte politik, der var baseret på ideologien om, at man skulle hjælpe folk på social fode, før de kunne søge et job, blev vendt på hovedet. CHF, der betegnes som regeringen chefideolog, 7 sagde at målet for alle var et job. I en tale til socialrådgiverne i 2003 udtale han bl.a. at Jeg vil ikke anerkende et livssyn, hvor man på forhånd opgiver at få mennesker i arbejde. Og i stedet betaler sig fra ansvaret ved at parkere dem på en social ordning, uden udsigt til at blive selvforsørgende. Jeg vil heller ikke anerkende det livssyn, at alle sociale problemer skal være løst, før man kan begynde at vende blikket mod et arbejde. 8 I stedet for at hjælpe folk med deres problemer, så de kunne få et arbejde, ville CHF hjælpe dem til at få et arbejde, så de kunne løse deres problemer. Regeringen mente, at frontpersonalets holdninger var en væsentlig hindring for at gennemføre denne politik. Regeringen så ikke personalet som effektive medspillere men nærmere som modspillere, der så sig selv som sociale frelsere. Sandt var det, at den gængse holdning blandt socialrådgiverne var, at man gennem socialt arbejde skulle gøre de arbejdsløse arbejdsmarkedsparate. Frontmedarbejderne var derfor meget kritiske over for regeringens politik. 9 Det var derfor nødvendigt at bearbejde frontpersonalets holdninger, hvis implementeringen af de ønskede reformerne skulle kunne lykkes. Dette speciale vil undersøge, hvorledes CHF gennem en årrække gennemførte en massiv holdningsbearbejdelse af frontpersonalet indenfor beskæftigelsespolitikken. Hvad var målet for denne holdningsbearbejdelse, og hvorledes blev den grebet an? Disse spørgsmål leder til følgende problemformulering. 5 Nielsen, Vibeke Lehmann & Ploug, Niels (2007) Når politik bliver til virkelighed. Rapport fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, s Herefter bare CHF. 7 Birkemose, Jan & Redder, Gitte (8. april 2002) Frihedsministeren. Ugebrevet A4. Lehmann, Christian (7. august 2009) Helle Thorning-Schmidt: Befriende kritik fra Claus Hjort. Information 8 Frederiksen, Claus Hjort (29. september 2003) Tale: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens tale til Socialrådgiverdage Interview med Eva Pedersen s. 2 vedlagt som bilag 7

8 1.1.1 Problemformulering Hvorledes søgte daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, i perioden , at ændre holdningerne blandt frontpersonalet indenfor beskæftigelsesområdet? Ovenstående spørgsmål er forholdsvis bredt formuleret, og der er derfor behov for en yderligere afgrænsning. Specialet vil af den grund tage udgangspunkt i, hvordan CHF søgte at ændre holdningerne på beskæftigelsesområdet med følgende undersøgelsespunkter: Hvordan kom holdningsskellet mellem CHF og frontpersonalet i forhold til udtryk? Hvordan brugte CHF en bestemt diskurs som redskab til at påvirke frontpersonalets holdninger? Hvordan gjorde CHF brug af retorik til skabe en bestemt forståelse af beskæftigelsesindsatsen Besvarelse af problemformuleringen Specialets problemformulering vil blive besvaret gennem behandlingen af dens tre underpunkter. Hvert af disse underpunkter er med til at understøtte og udfolde problemformuleringen, og hvert af disse punkter vil blive grebet forskelligt an. Formålet med at besvare det første underpunkt er at kridte den bane af, hvorpå holdningskampen foregår. For at kunne besvare hvorledes CHF søgte at ændre frontpersonalets holdninger, må man forstå, hvorfor det i CHF s optik overhoved var nødvendigt. For CHF er det et behov, der udsprang af en uoverensstemmelse mellem de politiske intentioner omkring beskæftigelsesindsatsen og frontpersonalets holdninger til sagsbehandlingen. Det er denne uoverensstemmelse, og forsøget på at overkomme den, der er grundlaget for den samlede analyse. Besvarelsen af dette underpunkt skal ses som en analyse af den politiske situation, hvis formål er at åbne op for de to andre underpunkter og derigennem en besvarelse af problemformuleringen. Besvarelsen af det næste underpunkt tager udgangspunkt i den politiske situation, der beskrives i første del af analysen. Spørgsmålet, der stilles her, søger at give et direkte bud på CHF s intentionelle holdningsbearbejdelse af frontpersonalet. Ved at undersøge brugen af en bestemt 8

9 diskurs til at ændre frontpersonalets holdninger på beskæftigelsesområdet, åbnes der for et nyt forståelsesniveau af sprogbrugen. Italesættelsen af de forskellige forhold på beskæftigelsesområdet er, med denne optik, på ingen måde tilfældig, men har derimod en bestemt hensigt. Diskursen er udtryk for den helt overordnede brug af sproglige og ikke-sproglige virkemidler til at skabe en bestemt mening. Gennem besvarelsen af andet underpunkt af problemformulering er diskursanalysen med til at besvare den overordnede problemformuleringen. Det tredje og sidste underpunkt giver et andet bud på, hvorledes CHF søger at påvirke holdningerne blandt frontpersonalet. Dette afsnit undersøger, hvordan en formålsrettet retorik kan fremme bestemte forståelser af det italesatte objekt. Retorikken kan på den måde trække den samlede mening i en ønsket retning, og dermed påvirke det grundlag frontpersonalet baserer deres holdninger på. Undersøgelsen af den retoriske sprogbrug skal ikke forstås som et konkurrerende svar til diskursanalysen. Det skal derimod ses som et supplerende svar til den diskursive undersøgelse, således at de to tilsammen på fyldestgørende vis kan besvare det overordnede spørgsmål, der rejses i problemformuleringen. 9

10 2.0 Teori Det foregående afsnit har stillet mange spørgsmål, som kan besvares gennem mange forskellige kombinationer af teorier og metoder. Dette afsnit vil gennemgå valget af specialets teoretiske fundament, herunder diskursteorien og dens ophav, samt den retoriske teori. Det teoretiske afsnit danner baggrund for specialets besvarelse af problemformuleringens underpunkter. 2.1 Det teoretiske undersøgelsesdesign Specialets primære teoretiske forankring er diskursteorien. Diskursteorien tillægger det sproglige stor betydning, idet sproget er med til at konstituere den sociale verden. Brugen af diskursteori åbner for en bestemt forståelse af sproget og den sociale verden. Ved at forstå strukturen i sproget og dets anvendelse er det muligt at identificere intentionerne bag måden, sproget bruges på, og hvorledes dette påvirker de sociale identiteter og relationer. Diskursteorien kan således belyse de forhold, der gør sig gældende i den ideologiske strid mellem regeringen og frontpersonalet, ud fra en betragtning af den sproglige påvirkning CHF s diskurs medfører. Hvad der gør diskursteorien ekstra interessant er dog, hvorledes den forstår mening og meningsdannelse samt skabelsen af de sociale handlerum. Det er gennem sproget, at mening skabes, i den forstand at sproget ikke blot beskriver virkeligheden, det er også med til at skabe virkeligheden. 10 Det skal ikke forstås på den måde, at virkeligheden ikke ville eksistere uden sproget, men at den kun får mening gennem sproget. Når meningsproduktionen sker gennem sproget, så kan sproget samtidigt bruges til at skabe bestemte meninger. Det er forståelsen af denne overlagte sprogbrugs evne til at diktere meningsskabelsen, der er diskursteoriens essentielle bidrag til dette speciale. Udover diskursteorien, der må anses som værende det bærende teoretiske fundament i specialet, trækkes der også på retorisk teori. Brugen af den retoriske teori supplerer diskursteorien, ved at lade specialet dykke et niveau dybere ned i empirien. Hvor diskursteorien opererer på et mere overordnet sprogligt niveau, og ikke forholder sig helt så nært til den empiriske situation, så går retorikken den anden vej og dykker helt ned i det enkelte ordvalg. Retorikken kan således bedre beskrive eksempelvis den enkelte tales situation og virkemidler. At analysere tekster så nært, sker dog på bekostning af det samlede indtryk over hele det empiriske interes- 10 Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s

11 sefelt, hvilket henlægges til diskursteorien. Det er således tanken, at de to teoretiske tilgange skal komplementere hinandens umiddelbare mangler. 2.2 Diskurs Begrebet diskurs er efterhånden blevet ganske udvandet, hvilket ofte resulterer i, at det ikke rigtig beskriver noget. Slår man selve ordet op i ordbogen, får man følgende definition: diskurs, (af fr. discourse 'samtale', af lat. discursus egl. 'løben frem og tilbage'), en sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler. 11 Med en så vag definition, er det intet under, at mere eller mindre alt kan kaldes en diskurs. Anvendelsen af diskursbegrebet er da også spredt indenfor bl.a. forskningsdiscipliner som lingvistik, sociologi, politologi, psykologi, etnografi og kommunikation. Fælles for dem er dog, at der er en grundlæggende antagelse, om at diskurs er en social praksis, der former den sociale verden. 12 Derefter hører mange af lighederne dog op. Dette speciale vil benytte sig af en poststrukturalistisk tilgang til diskursteori. Det er i sig selv en ret vag definering, da poststrukturalisme som sådan, blot er en løs betegnelse for en række humanistiske og filosofiske strømninger, der søgte at komme ud over mange af strukturalismens begrænsninger. En yderligere specificering er af den grund på sin plads. Før vi kommer dertil, er det dog nødvendigt at se nærmere på, hvad poststrukturalismen søgte at gøre op med, da strukturalismen stadig spøger blandt de, der kalder sig poststrukturalister. Strukturalismen er ligesom poststrukturalismen ikke én stringent videnskabsteoretisk tilgang, men nærmere en betegnelse for et lang større og mere broget felt af teoretiske strømninger. En stor del af disse strømninger er dog præget af den svejtsiske sprogvidenskabsmand Ferdinand de Saussure, der af mange anses for at være en af de, hvis ikke den vigtigste bidragsyder til strukturalismen. 13 Dette på trods af, at han aldrig selv benyttede sig af ordet strukturalisme, og hans at bog Cours de linguistique générale (Kursus i generel lingvistik), der betegnes som et hovedværk 11 Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi. Internetside:http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/disku rs?highlight=diskurs 12 Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s Brügger, Niels & Vigsø, Orla (2002) Strukturalisme. Roskilde Universitetsforlag, s. 7 11

12 indenfor strukturalismen, først udkom tre år efter hans død. 14 Hvad der for dette speciale er interessant ved strukturalismen, er de spor, som bl.a. Saussures tanker har sat blandt eftertidens poststrukturalister. Her tænkes primært på hans analyse af sproget. Ifølge Saussure bestod sproget af to sider, der tilsammen udgør helheden. Den ene side, som han kaldte sprogbrugen, bestod af den individuelle sprogudøvelse, man altid selv er herre over. Den anden side udgjordes af sprogsystemet, der skulle forstås som den del af sproget, der ligger uden for individet. Sprogsystemet er en slags fælles sproglig konvention indenfor det gældende sprogfællesskab. 15 Sprogsystemet er altså en form for struktur, der giver sproget mening, således at de ord eller tegn, som Saussure kalder dem, betyder det samme for alle indenfor sprogfællesskabet. Dette er grundlæggende for, at man overhovedet kan kommunikere med hinanden. Saussures sprogsystem blev sidenhen taget op af andre, bl.a. danskeren Louis Hjelmslev, og det var her, det strukturelle aspekt for alvor kom i centrum. Ifølge den strukturelle forståelse af sproget, så består det af en række elementer eller tegn, der er afhængige af hinanden. De har ingen selvstædig eksistens og defineres udelukkende ud fra de andre tegn i sproget. 16 Vi kan altså kun forstå, hvad dag er ud fra dens modsætning nat, samt alle de andre ting dag ikke er. Sprogets struktur er således et netværk af tegn og deres indbyrdes afhængigheder. Tegnets mening har altså intet at gøre med indhold, men er alene udtryk for den værdi, tegnet tilskrives gennem placeringen i en struktur. 17 På trods af at Saussure begrænser sine udsagn til den sproglige analyse, så hævder hans arvtagere, at al mening i sidste ende stammer fra en strukturel orden. Den sprogvidenskabelige strukturelle metode blev dermed adopteret af en række teoretikere og overført på andre genstandsfelter, såsom antropologien og narratologien. 18 Udvidelsen af strukturalismen til en række humanistiske og socialvidenskabelige discipliner bygger på den grundtanke, at alle meningssystemer, også ikke-lingvistiske, bygger på de egenskaber Saussure identificerede. 19 Strukturalismen er kendetegnet ved en forståelse af, at der bag alle former for udtryk findes en 14 Brügger, Niels & Vigsø, Orla (2002) Strukturalisme. Roskilde Universitetsforlag, s Brügger, Niels & Vigsø, Orla (2002) Strukturalisme. Roskilde Universitetsforlag, s Brügger, Niels & Vigsø, Orla (2002) Strukturalisme. Roskilde Universitetsforlag, s Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s Brügger, Niels & Vigsø, Orla (2002) Strukturalisme. Roskilde Universitetsforlag, s Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s

13 lukket og statisk struktur, der giver udtrykket dets mening. Strukturalismens analytiske ambition er at blotlægge denne struktur, der udgør et givet områdes meningsfuldhed. 20 Poststrukturalismen trækker som nævnt på mange af strukturalismens idéer, og det er på mange måder måske mere passende at kalde poststrukturalismen for en videreudvikling af strukturalismen frem for et opgør med den. 21 Strukturen er stadig meget relevant for poststrukturalismen, men hvor strukturalismen fastholder de lukkede og uforanderlige strukturer, så bruger poststrukturalismen diskursbegrebet til at åbne disse strukturer. 22 Herfra gives der mange forskellige bud på alternativer til den oprindelige strukturelle analyse. Der er således ikke blot én måde at udføre en diskursanalyse på. Blandt de mere prominente teoretikere kan bl.a. nævnes Michel Foucault, Godfatheren af diskursteori, Jacques Derrida, der med dekonstruktionen har bidraget til, hvordan man kan forstå det skrevne sprog, samt Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, der ser nærmere på relationerne mellem diskursiv praksis og sociale og kulturelle udviklinger i forskellige sociale sammenhænge. 23 Den tilgang, jeg vælger at benytte mig af, er dog den Ernesto Laclau og Chantal Mouffe oprindeligt præsenterede i deres værk Hegemony and Socialist Strategy, og som primært Laclau siden arbejdede videre på Laclau og Mouffes diskursteori Specialet tager udgangspunkt i Laclau og Mouffes tilgang til diskursanalyse, idet den giver mulighed for en unik forståelse for, hvordan sproget kan bruges som et bevidst redskab til at skabe dominerende holdninger indenfor en bestemt diskurs. Hvor andre diskursteorier har meget fokus på magtstrukturer eller samspillet mellem diskurs og andre sociale praksisser, så er Laclau og Mouffes tilgang mere ren i den forstand, at det udelukkende er diskursen, der danner basis for en analyse. Det begrænser dog ikke denne analytiske tilgang synderligt, idet diskurs for Laclau og Mouffe er et bredt begrebet, der ikke kun er begrænset til det sproglige felt. Sproget er dog et central punkt hos Laclau og Mouffe, og de følger en saussuresk tanke- 20 Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s Frank, Manfred (1989) What is Neostructuralism? University of Minnesota Press, s Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s

14 gang med at fiksere betydning, som om der fandtes en lukket struktur. De mener, at vi konstant søger at fastlåse tegn i forhold til andre tegn for at skabe denne betydning. Ved at forstå strukturen i sproget og dets anvendelse er det muligt at identificere intentionerne bag måden, sproget bruges på, og hvorledes dette påvirker de sociale identiteter og relationer. De afviger dog fra strukturalismen på et meget markant område, idet Laclau og Mouffe konstaterer, at dette i realiteten er et umuligt projekt som følge af et sprog, der grundlæggende er ustabilit. 24 Det er dog stadig disse konstante forsøg på at fastlægge tegnenes betydning, der er deres indgangsvinkel til diskursanalysen. Deres formål er at kortlægge de processer, hvori vi kæmper om, hvordan tegnenes betydning skal fastlåses, og hvorledes nogle betydnings-fikseringer bliver så konventionaliserede, at vi anser dem som værende naturlige. 25 Netop denne betragtning gør teorien meget velegnet til dette speciales emne, der kan siges at befinde sig indenfor det politiske felt. En diskurs analyse er i den forstand nemlig dybest set en politisk analyse af, hvordan kontingente relationer fastlåses på én måde men kunne være fastlåst på mange andre måder. 26 Laclau og Mouffe benytter sig i høj grad af Derridas dekonstruktion i udviklingen af deres teori. Gennem en dekonstruktion af forskellige diskursive teorier, får de nedbrudt teksterne til en række brugbare teoretiske redskaber. Det betyder, at man for at forstå Laclaus og Mouffes teoretiske tilgang må sætte sig ind i ophavet til deres teoretiske begreber og metode. En grundlæggende pointe hos Laclau og Mouffe, og noget som man skal gøre sig klart, inden man dykker ned i deres begrebsapparat, er, at de ser alle praksisser som værende diskursive. Man kan således ikke, som f.eks. hos Fairclough, skelne mellem diskurs og anden social praksis. Laclau og Mouffe ser altså ikke kun sproget, men alle sociale praksisser, som en slags politiske artikulationer, der knytter mening og udtryk sammen. I den forstand er eksempelvis også økonomien og institutioner former for diskurs. 27 Der findes dermed ikke noget dialektisk samspil mellem diskursen og noget andet. Diskurser udgør hele vores verden. For Laclau og Mouffe er diskursen en reduktion af muligheder og kompleksitet, da alle begreber hver især tildeles én bestemt betydning, og dermed udelukker alle andre potentielle betydninger, som et 24 Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s Andersen, Niels Åkerstrøm (1999) Diskursive analysestrategier. Nyt fra samfundsvidenskaberne, s Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s

15 tegn 28 kan have. Foucault definerer en diskurs som "an entity of sequences of signs in that they are enouncements(statements). 29 En diskurs er altså en fastlæggelse af betydning, gennem sammenkædning af tegn, indenfor et bestemt domæne. Formålet med at vælge netop Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteoretiske tilgang er dog ikke blot at beskrive en given diskurs, men også at undersøge hvorledes en bestemt diskurs kan blive den dominerende forståelsesramme, og dermed rykke ved folks holdninger. Laclau og Mouffe ser sproget som socialt konstitueret, og centralt for teorien er deres fokus på forskelle, idet intet kan forstås uden for det sæt af relationer, de er placeret i. 30 Denne tilgang giver en ny forståelse af de diskursive processer. Diskurs kan i den forstand skabe rammer for vores forståelse, og en tilstrækkeligt dominerende diskurs, også kaldet et hegemoni, kan udelukke alle andre forståelser end dens egen. Et bevidst forsøg på at fiksere en bestemt mening gennem en diskurs kan således kaldes et hegemonisk projekt Hegemoni Hegemoni er oprindeligt et græsk ord for overherredømme. I nyere tid er det også blevet et politisk udtryk, der nærmer sig en form for imperialisme. I Laclau og Mouffes terminologi kan hegemoni også forstås som værende af kulturel karakter. Hegemoni forstås som et forsøg på at få en given diskurs til at vinde indflydelse ved brug af bl.a. retoriske reduktioner, der universaliserer begreber og skaber en fælles ideologi eller identitet. Et hegemonisk projekt er således den proces, hvorved dele af diskurser reartikuleres eller flyttes for at underbygge et lederskab eller en dominerende forestilling. Familie er et godt eksempel på et hegemonisk begreb. I lang tid har familien været forstået ud fra forestillingen om en far, en mor og børn. Familiens bånd var blodet, og familietræet kunne spores langt tilbage i tiden. Man kan dog argumentere for, at netop den klassiske families hegemoni er ved at blive brudt, i en tid, hvor adoptioner, singleforældre, homoseksuelle ægteskaber osv. bliver mere og mere udbredte. De fleste tænker nok stadig, far, mor og børn, når de skal prøve at forestille sig en familie, men alternative sammensætninger er ikke længere utænkelige, som de ville have været under et sandt hegemoni. Hegemoni er et interessant teoretisk begreb, der kan belyse, hvorfor visse 28 Med tegn menes ord eller begreber. 29 Foucault, Michel (1969) The archaeology of Knowledge. Routledge, s Dreyer, Allan i Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s

16 forestillinger får en karakter af naturlighed. Laclau og Mouffes er dog ikke ophav til hegemonibegrebet, og for at forstå deres tolkning af hegemonibegrebet er det nødvendigt at tage et skridt tilbage og se på begrebets oprindelse. Begrebet kulturelt hegemoni 31 har marxistiske rødder og blev i høj grad præget af den italienske teoretiker Antonio Gramsci i starten af det 20. århundrede. Gramsci tog hegemonibegrebet til sig og udviklede det til at forklare, hvorledes kapitalismen gennem ideologisk og kulturel undertrykkelse formåede at holde den sociale revolution på afstand. En revolution, der af mange tænkere og socialister forekom som uundgåelig. Ifølge Gramsci dominerede borgerskabets værdier samfundet i en sådan grad, at deres værdier blev den gældende standard. 32 Hvad der var godt for borgerskabets blev også identificeret af arbejderne som et gode, og man kunne således opretholde samfundet i en tilstand af status quo, på trods af den generelle utilfredshed blandt arbejderne. Hegemonibegrebet hos Gramsci bliver dog aldrig helt fri fra den marxistiske klassekamp, og det hegemonistiske projekt forbliver således forbeholdt borgerskabet og arbejderbevægelsen. Dermed sætter Gramscis hegemoniforståelse en klar begrænsning for begrebets brug udenfor klassekampens arena. Den grundlæggende problematik i hegemonianalysen er, at den i høj grad har et marxistisk udgangspunkt. Men gennem Laclaus og Mouffles poststrukturalistiske tilgang bliver hegemonibegrebet hævet over marxistiske grundantagelser omkring økonomiens determination og klassekampens uundgåelighed. De mener ikke, at man som Gramsci kan antage at klasser automatisk vil tage pladsen som center for et hegemonisk projekt, idet de hegemoniske kræfter ikke kan være givet forud for disse projekter. 33 Laclau og Mouffe mener derimod, at det center, de hegemoniske projekter forsøges realiseret omkring, er resultatet af pragmatiske forsøg og ikke underliggende objektive positioner og nødvendigheder. Det hegemoniske projekt er med poststrukturalismens øjne altså en bevidst og målrettet proces, og går fra at være en klassekamp til at blive en diskursiv kamp. 31 Herefter bare hegemoni. 32 Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.) (2004) Klassisk og Moderne Samfundsteori. Hans Reitzel, s Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s

17 2.2.3 Laclau og Mouffes hegemoniteori At definere, hvad Laclau og Mouffe mener, når de taler om diskurs og hegemoni er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt for en analyse. For at kunne gribe empirien analytisk an, er det nødvendigt at trække på deres begrebsapparat. De opererer med en række begreber, der alle er vigtige for deres tilgang til diskursanalysen. Visse af begreberne er ikke direkte relateret til den deciderede tekstanalyse men bruges til at beskrive de diskursive processer, der opstår under det hegemoniske projekt. Mange af de diskursive begreber bruges også af andre diskursteoretikere, og har ikke deres ophav hos Laclau og Mouffe. Jeg vil for enkelthedens skyld nøjes med at beskrive, hvordan de benyttes af Laclau og Mouffe, da der ellers kan være variationer og dermed forvirringer i begrebsapparatet. Et helt centralt begreb, og på sin vis også udgangspunktet for denne diskursanalyse er dislokationen. Dislokationen skal forstås som et tomrum af en ideologisk eller identitetsmæssige natur. 34 Et tomrum, der kan fyldes ny mening i. Gramsci definerer det hegemoniske projekt som værende det, der forsøger at udfylde den manglende mening, der opstår som følge af dislokationen. 35 En definition som Laclau og Mouffe også benytter sig af. En dislokation beskriver altså situationer, hvor den gældende struktur destabiliseres, og man tvinges til at søge nye veje, da man ikke længere blot kan fortsætte, som man plejer. 36 Dislokationen er dermed grundlæggende for skabelse af hegemoniske projekter, da det er denne ustabilitet, der giver plads til det hegemoniske projekt. Det er derfor også dislokationen, man ofte tager udgangspunkt i, når man skal analysere hegemoniske projekter. Specialet vil dog ikke blot beskæftige sig med det hegemoniske projekt, men også forsøge at forklare årsagerne til dislokationen. Modsat dislokationen finder vi et andet begreb, nemlig sedimentering. Hvor dislokationen åbner feltet for et hegemonisk projekt ved at destabilisere en given social struktur, så er sedimentering perioder, hvor det hegemoniske projekt kan stabilisere strukturen på ny. 37 Det skal dog lige bemærkes, at de sociale strukturer altid vil være dislokerede i et eller andet omfang. Det er dermed ikke muligt at opnå en eviggyldig diskurs, da ingen betydning vil være endelig, 34 Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985) Hegemony and Socialist Strategy. Second Edition. Verso, s Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985) Hegemony and Socialist Strategy. Second Edition. Verso, s Torfing, Jacob (1999) The Politics of Nationalism and Racism. Kapitel 10 i Laclau, Ernesto, Mouffe, Chantal & Žižek, Slavoj. New Theories of Discourse. Oxford: Blackwell, s Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s

18 og der vil således altid være kampe i det sociale felt om vores definitioner af samfundet og identiteterne. 38 Det er dog muligt at nærme sig en konventionalisering af en given diskurs, således at dens konklusioner bliver gældende og naturlige i det sociale felt, den opererer i. Sedimentering er dermed interessant i forhold til at vurdere, hvorvidt en diskursiv kamp resulterer i, at én diskurs ender med at være totalt dominerende, og dermed hegemonisk. Vejen fra dislokationen til sedimenteringen går gennem artikluation. Artikulationen er den grundlæggende proces i skabelsen af enhver diskurs. Det er gennem artikuleringen, at forskellige elementer, der ikke nødvendigvis har noget direkte tilhørsforhold, kædes sammen på måder, der ændrer deres betydning. Laclau og Mouffe udtrykker det således; we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. 39 Artikulationen er altså en praksis, der etablerer relationer mellem elementer, og diskursen er et resultat af denne praksis. Artikulationen som proces dækker over en række andre kernebegreber. Først af disse er nodalpunkterne eller de tomme betegnere, som de kom til at hedde i den senere litteratur. Laclau og Mouffe beskriver nodalpunktet således: Any discourse is constituted as an attempt to dominate the field of discoursivity, to arrest the flow of differences, to construct a center. We will call the privileged discoursive points of this partial fixation, nodal points. 40 Nodalpunktet er altså diskursens centrum, og det er fra dette centrum, at der knyttes forbindelse til en række forskellige elementer, og de bliver bundet sammen i såkaldte ækvivalenskæder. Det er kun ved at tømme nodalpunktet for mening, at det er muligt at gøre det gældende for en hel diskurs. Det skal forstås på den måde, at jo mere udvandet eller tomt et nodalpunkts mening er, jo lettere er det at kæde det sammen med de andre elementer ved at finde blot den mindste fællesnævner. Således kan man med nodalpunktet i centrum skabe kontakt til andre elementer i diskursen og opsluge deres mening, for til sidst at erstatte den med ens egen. Ækvivalenskæder er på den måde en slags identifikationskæder, der understreger og etablerer en ensartethed mellem elementerne. 41 Denne ensartethed får sin mening ved at referere til en fælles modsætning. Man kan således identificere eksempelvis en ledig ud fra alt det, en ledig ikke er. En ledig er ikke i beskæftigelses, er ikke selvforsørgende, og er ikke et bidrag til samfundsøkonomien osv. 38 Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985) Hegemony and Socialist Strategy. Second Edition. Verso, s Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985) Hegemony and Socialist Strategy. Second Edition. Verso, s Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985) Hegemony and Socialist Strategy. Second Edition. Verso, s

19 Den diskursive analyse i dette speciale kommer dog til at trække på en videreudvikling af nodalpunktet. Laclau har, siden han skrev Hegemony and Socialist Strategy med Mouffe i 1985, arbejdet videre med nodalpunktet og i den forbindelse videreudviklet begrebet den flydende betegner. 42 Den flydende betegner er, ligesom nodalpunktet, et privilegeret tegn, som en diskurs er organiseret omkring. Den flydende betegner adskiller sig dog fra nodalpunktet i den forstand, at flydende betegnere er de tegn, som forskellige diskurser kæmper om at indholdsudfylde på netop deres måde. 43 Nodalpunktet er således også en flydende betegner, men hvor nodalpunktet referer til et samlingspunkt i den enkelte diskurs, så refererer den flydende betegner til de privilegerede tegn, der er objekt for en meningskamp mellem forskellige diskurser. Laclau siger om den flydende betegner, I will argue that the general form of fullness shows itself through the discursive presence of floating signifiers that are constitutively so that is, they are not the result of contingent ambiguities of meaning but of the need to signify the lack (the absent fullness within the structure). 44 Den flydende betegner er altså et begreb, der kan illustrere den manglende mening, som forskellige diskurser forsøger at fylde ud med deres egen mening. Et eksempel kunne være den nylige ulykke på en British Petrolium boreplatform i Den Mexicanske Golf. Hvordan skal sådan en hændelse forstås? Der er sket en økologisk katastrofe i Golfen, BP lever ikke op til sikkerhedskravene, olie er en farlig energikilde, eller at fiskeindustrien i Golfen er i fare. Ulykken kan dermed blive et udtryk for forurening, arbejdsmiljø, lokaløkonomien osv. Her bringes det politiske aspekt også i spil. Skal man til at lukke boreplatformer, skal der ydes økonomisk støtte til den lokale fiskeindustri, eller skal der udarbejdes strengere krav til sikkerhedsforanstaltninger? Der åbnes således for en diskursiv kamp om at tilskrive ulykken lige den mening, der er mest gavnlig for en selv. Denne kamp om at gøre én diskurs dominerende er grundlæggende for det videre arbejde i specialets diskursanalyse. Begrebet elementer er blevet nævnt tidligere i teksten. Dette begreb er nært beslægtet med et andet begreb, der vil bringe på banen nu, nemlig momenterne. Alle tegn i en fastlåst diskurs er momenter, og deres individuelle betydning er defineret i forhold til hinanden. The differen- 42 Et begreb han oprindeligt har hentet fra Levy Strauss og Jacques Lacan 43 Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s Poster, Mark (1993) Politics, Theory and Contemporary Culture. Columbia University Press, s

20 tial positions, insofar as they appear articulated within a discourse, we call moments. By contrast, we will call element any difference that is not discoursively articulated. 45 Dette er en tydelig arv fra Saussure og strukturalismen. Elementer er altså tegn, der ikke har nogen entydig betydning. Den flydende betegner er således også et element, men får sin særstatus ved at være særlig åben for forskellige meningsstilskrivelser. 46 Elementer befinder sig mellem de forskellige diskurser, og deres flertydighed kan true den enkelte diskurs ved at underminere eller stille spørgsmålstegn ved momenternes mening. En diskurs vil således altid forsøge at gøre elementer til momenter, for at bevare den gældende mening. Det bringer os til et andet af Laclau og Mouffes begreber, nemlig lukning. 47 Lukning er forsøget på at fiksere elementernes mening og dermed forhindre at meningen ændrer sig over tid eller bliver udvandet. Grundet sprogets immanente ustabilitet vil det dog aldrig være muligt helt at lukke for meningsforandring af disse tegn. Momenterne vil således altid potentielt være flertydige og dermed potentielle elementer. Lukningen er altså et forsøg på at stabilisere diskursen, og denne proces er vigtig i forhold til at undersøge, hvorvidt en diskurs kan modstå den konstante eksterne meningspåvirkning, den vil være udsat for. Det siger noget om den enkelte diskurs styrke, at den kan formå at fastholde en bestemt mening, og er på sin vis et succeskriterium man kan forholde sig til. Fra et analysestrategisk ståsted melder der sig et problem i forhold til brugen af denne teori, da den primært anvendes til at beskrive dannelsen af nationalt-folkelige politiske identiteter, og dermed også bedst lader sig forstå ud fra det perspektiv. Der har dog efterhånden været flere eksempler på analyser af identitetsskabelse blandt mindre grupper end lige den nationalfolkelige. Teorien anses også af flere som værende mere universal 48 end det Laclau og Mouffe oprindeligt lagde op til, hvilket jeg er helt enig i. Laclau og Mouffes diskursteori opererer på et forholdsvis højt abstraktionsniveau, og giver ikke nogen decideret vejledning til en empirisk funderet analyse. Dette speciale bevæger sig derfor i en vis udstrækning på uudforsket territorium, og der er givetvis mange andre mulige tilgange, man kunne forsøge sig med. Jeg 45 Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985) Hegemony and Socialist Strategy. Second Edition. Verso, s Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, s Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Andersen, Niels Åkerstrøm (2005) Poststrukturalistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, s

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4 1.2: Problemfelt... 5 1.3: Problemformulering... 6 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 1.5: Om Dansk Folkeparti... 7 1.6: Valg af empiri... 9

Læs mere

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13 1 INDLEDNING: 3 1.1 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: 7 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 2.1 IAGTTAGELSESPOSITION: 9 2.2 TEORETISKE OVERVEJELSER 10 2.3 EMPIRI 10 2.4 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

2.1 Problemstilling... 3 2.2 Problemformulering... 3 2.3 Metode... 4 2.4 Afgrænsning... 10 2.5 Illustration af analysedesign... 10

2.1 Problemstilling... 3 2.2 Problemformulering... 3 2.3 Metode... 4 2.4 Afgrænsning... 10 2.5 Illustration af analysedesign... 10 Abstract The topic of this thesis is Work Integration Social Enterprises in a Danish context. My aim is to define and examine the platform that WISE represents in the Danish labour market. Furthermore,

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Klimaet et spørgsmål om handling

Klimaet et spørgsmål om handling Klimaet et spørgsmål om handling Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, Efterår 2012 Hus 20.1, Gruppe nr. 15 Vejleder: Mogens Refsgaard Projektgruppe: Christina Ellegaard Fich Mathias

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Det viser DREAM s egne beregninger jo også 3. semester 2011

Det viser DREAM s egne beregninger jo også 3. semester 2011 Forord I sidste projektrapport DREAM Drøm eller virkelighed fra andet semester Samfundsvidenskabeligt basisstudium år 2011 undersøgte vi 1 to af forudsætningerne bag den økonomiske model DREAM; forudsætningen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Videnskabsteoretisk afsæt...6 3. Teori og metode...8 3.1. Laclau og Mouffes diskursteori...9 3.1.1. Diskursbegrebet i diskursteorien...9 3.1.2. Diskursteoretiske

Læs mere

KULTURMØDER I DEN DANSKE BØRNEHAVE. Gruppe: 3 Tegn m. Mellemrum: 137.593 anslag (ca. 57 normalsider à 2.400 anslag) Hus: 46.2

KULTURMØDER I DEN DANSKE BØRNEHAVE. Gruppe: 3 Tegn m. Mellemrum: 137.593 anslag (ca. 57 normalsider à 2.400 anslag) Hus: 46.2 KULTURMØDER I DEN DANSKE BØRNEHAVE Gruppe: 3 Tegn m. Mellemrum: 137.593 anslag (ca. 57 normalsider à 2.400 anslag) Hus: 46.2 Roskilde Universitet, Humbach, 3. semester 2014 Gruppemedlemmer: Amalie Sofie

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...7 1. KAPITEL TEORI OG METODE...8

INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...7 1. KAPITEL TEORI OG METODE...8 1 INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...7 1. KAPITEL TEORI OG METODE...8 1.1 FORORD SAMMENHÆNGEN MELLEM TEORI OG METODE...8 1.2 INDLEDNING TIL TEORI OG METODE...9 1.3 PROJEKTETS STRUKTUR

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Regulering af Lobbyisme i EU

Regulering af Lobbyisme i EU Regulering af Lobbyisme i EU Vivian Uva Kandidatafhandling: Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Antal anslag: 181.922 Vejleder: Sine Nørholm Just - Department of Business and Politics Copenhagen

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af Os og dem - en kritisk diskursanalyse af indvandrerdebatten i udvalgte danske medier i nyere tid - Kandidatafhandling - Af: Ana Ilinca Mihai Cand. ling. merc. - Translatør & Tolk Vejleder: Jon Milner Institut

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Positioneringsteoretisk konfliktmægling. Speciale af Stine Kaplan Jørgensen. RUC psykologi og kultur- og sprogmødestudier.

Positioneringsteoretisk konfliktmægling. Speciale af Stine Kaplan Jørgensen. RUC psykologi og kultur- og sprogmødestudier. Positioneringsteoretisk konfliktmægling Speciale af Stine Kaplan Jørgensen. RUC psykologi og kultur- og sprogmødestudier. Oktober, 2008 Abstract This thesis focuses on how to understand conflicts and conflict

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Den grønlandske identitetsdiskurs betydning for Grønlands Selvstyres udenrigspolitiske handlerum!

Den grønlandske identitetsdiskurs betydning for Grønlands Selvstyres udenrigspolitiske handlerum! Den grønlandske identitetsdiskurs betydning for Grønlands Selvstyres udenrigspolitiske handlerum fortællingernes potentialer og paradokser i perioden 2009 2014 Kandidatafhandling af Marc Jacobsen" Institut

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

At samtale let om tungt

At samtale let om tungt At samtale let om tungt et narrativt perspektiv på overvægtsproblematikker. Af Susanne Kaastrup & Anne Kaaber At bringe de narrative ideer ind i samtaler om såkaldt overvægt. Denne artikel omhandler, hvordan

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt

- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt - En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt Af: Sisse Mohr Thomas Jensen Villads Bach Petersen Vejleder: Ditte Tofteng 18. december 2008 3. Semester Hus K. 1.1 Gruppe 15 Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Stressforståelsen på en Offentlig Arbejdsplads

Stressforståelsen på en Offentlig Arbejdsplads Hus 45.2 HumBach, 1. semester, 2013 Stressforståelsen på en Offentlig Arbejdsplads Gruppe 1: Amalie Lindeburg Jørgensen, Blanca Lauridsen Lundager, Jesper Erik Jønck, Peter Jensen, Simon Siegrist Andersen.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

MPA-masterafhandling 30. december 2011 Vejleder: Ledelse og styring i den digitale bølge. Af Helga Mohr & Alice Højmose

MPA-masterafhandling 30. december 2011 Vejleder: Ledelse og styring i den digitale bølge. Af Helga Mohr & Alice Højmose MPA-masterafhandling 30. december 2011 Vejleder: Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen Ledelse og styring i den digitale bølge Af Helga Mohr & Alice Højmose Indhold Kapitel 1. Indledning... 5 1.0.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.

Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d. Indledning Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.- forsvar. I den følgende halve time vil jeg

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere