APRIL-MAJ Tema om kvinder, kronisk sygdom og kønsroller. Få overblik og se, hvordan du kan støtte og være med i de mange events

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APRIL-MAJ 2010. Tema om kvinder, kronisk sygdom og kønsroller. Få overblik og se, hvordan du kan støtte og være med i de mange events"

Transkript

1 ET MAGASIN FRA ScleroSEForENINGEN APRIL-MAJ 2010 Flere kvinder får sclerose Tema om kvinder, kronisk sygdom og kønsroller FokuSMåNEd om kvinder og sclerose Få overblik og se, hvordan du kan støtte og være med i de mange events PatienterNE er omdrejningspunktet i behandlingsforsøg Hvilke forsøg er i gang, og hvordan kommer du med? retten TIl AT være INKluderET i SAMFundET MagaSinet tester FN s Handicapkonvention ude i virkeligheden

2 Leder Af Christian L. Bardenfleth, formand for Scleroseforeningen Fokus på kvinder og sclerose Vi har susende travlt i Scleroseforeningen i disse uger: Forberedelserne til at gennemføre fokusmåned i maj kører i højeste gear i sekretariatet, og mange frivillige leverer en uvurderlig hjælp. Fokusmåneden i maj er første meget synlige tegn på, at vi i foreningen gerne vil arbejde mere fokuseret med klare temaer for at få budskaberne bedre ud. Ideen med en fokusmåned er at lade en række aktiviteter og events skabe synlighed, som kan bakke op om vores byttepengeindsamling. Temaet for fokusmåneden er kvinder og sclerose. Danskerne vil f.eks. rundt om i danske storcentre og andre befærdede steder kunne møde en forsker anbragt i en glasboks. Han er scleroseforsker, men meget symbolsk vil han sidde ubevægelig, indtil fornuftige mennesker donerer nogle penge. Så kan han forske. Budskabet, afleveret på en sjov måde, er naturligvis, at uden penge kan vi ikke forske. Vi inddrager også den internationale World MS Day i fokusmånedens aktiviteter, og vi er blevet udpeget som samarbejdspartner til årets Ladywalk et stort motionsarrangement sidst i maj, hvor halvdelen af overskuddet går til scleroseforskning. Sådanne events skal sammen med en forhåbentlig god omtale i medierne være med til at understøtte vores byttepengeindsamling, der skal skaffe penge til forskning. Heldigvis har flere tusinde danske butikker igen i år sagt ja til at opstille vores indsamlingsbøsser til byttepengene. Vi er taknemmelige for denne opbakning, som er afgørende for, at vi kan skaffe penge til forskning. I år skal pengene bruges til forskning i det helt afgørende spørgsmål: Hvorfor er der dobbelt så mange danske kvinder som mænd, der får diagnosen multipel sclerose? Et svar på dette spørgsmål vil ikke kun opklare grunden til forskellen på antal af sclerosetilfælde blandt mænd og kvinder. Det vil også være yderst værdifuldt i arbejdet med at løse de grundlæggende udfordringer med at komme sygdommen til livs. Årsagen til forskellen må nødvendigvis også sige noget om årsagen til sygdommen. Derfor går vi igen ud og spørger danskerne om at give et bidrag til forskning i sclerose. Så længe der hver dag er en dansker og altså oftest en ung kvinde der får stillet diagnosen multipel sclerose, er der hårdt brug for ekstra midler til forskningen. Scleroseforeningen sender i år omkring 10 millioner indsamlede kroner videre til forskningen. Vi betaler på den måde en stor del af den danske scleroseforskning ved hjælp af danskernes gode vilje til at hjælpe. Og heldigvis tyder intet på, at de private bidrag til vores arbejde med forskning og rådgivning til mennesker med sclerose er for nedadgående på grund af finanskrisen. Det er vi taknemmelige for. Når jeg fortæller, hvor meget forskning og gratis rådgivning fra foreningens psykologer og socialrådgivere vi klarer for indsamlede midler, så møder jeg nogle gange synspunktet: Det burde da være en offentlig opgave. Hertil må jeg blot konstatere: Ja, men det er det altså ikke, og der er ingen udsigter til, at forskningen i sclerose kan holde omfang og niveau uden private donationer. Eller at mennesker med sclerose kan få gratis hjælp af en socialrådgiver eller psykolog. Derfor holder vi fokusmåned i maj og appellerer til danskerne om at støtte forskningen. 2 Redaktion og ekspedition Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby. Telefon Telefax Gironummer Hjemmeside Chat Kodeord til chatten er sclerose. Redaktion Erik Jensen (ansv.), Kira Madsen, Lotte Bach Hansen, Peter Palitzsch Christensen, til redaktionen Design Kontrapunkt A/S Layout KP2 A/S Oplag Repro og tryk Stibo Graphic, Miljøcertificeret efter ISO Magasinet Næste nummer udkommer medio juni Annoncesalg Preben Schlichting, tlf / Deadline for annoncer i næste blad: 15. marts Scleroseforeningen Scleroseforeningen er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for indsamlede midler. Foreningen har ca medlemmer og bidragydere samt omkring frivillige. Protektor Hendes Majestæt Dronningen. Medlemskab af Scleroseforeningen Personligt medlemskab 230 kr. årligt. Familiemedlemskab 345 kr. årligt.

3 Indhold 4 KorT NYT 6 NOTER 9 ForSKNINGSNOTER 10 patienterne ER ALFA OG OMEGA I SclEroSEForSKNINGEN Overblik over forskningsforsøg på Dansk Multipel Sklerose Center 12 MYNDIGHEDERNE SKAL opdrages TIL AT bruge KONVENTIONEN Tema om FN s handicapkonvention. MagaSinet tager konventionen med ud i landet 18 TO KVINDER FREM For EN MAND Tema: Flere kvinder får Sclerose. 20 portrætter AF KVINDER MED SclEroSE 24 de KroNISKE KØNSrollER 28 FOKUSMÅNED: FÅ overblikket over MAJ 2010 Byttepengeindsamling, Events, World MS Day og meget andet 30 råd OG VEjlEDNING FRA SclEroSEForENINGEN 32 TESTPANEL OG opslagstavle

4 Kort Nyt FN s handicapkonvention STIKKEr alt 4 FN s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, var emnet for en temadag afholdt af Scleroseforeningen tidligere i år. Deltagerne fik især ét vigtigt budskab med sig hjem: Handicapkonventionen stikker alt i den danske lovgivning. Handicapkonventionen står nemlig over den danske lovgivning og skal derfor bruges igen og igen, så politikerne vænner sig til, at den trumfer alle argumenter. Temadagens deltagere var primært lokalpolitisk ansvarlige i Scleroseforeningens lokalafdelinger, og temadagen gav masser af diskussion om udvalgte artikler fra konventionen. Holger Kallehauge, som er jurist, selv sidder i kørestol og er formand for Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, var en gennemgående figur på temadagen, og han havde mange skarpe pointer om konventionen. Konventionen står over loven og det kommunale selvstyre. Den har en regel, der passer til alt, og det er vigtigt, at vi alle vænner os til at citere den hver eneste gang, vi ansøger om noget eller anker en afgørelse, understregede han. MagaSinet sætter fokus på FN s handicapkonvention i hele Se side i dette nummer Ankestyrelsen behandler sag om el-crosser Ankestyrelsen behandler nu en principiel sag om en el-crosser for en borger med sclerose i Greve Kommune. Borgeren, som har sclerose og slidgigt i ryggen, fik i 2007 bevilget en elcrosser som hjælpemiddel. I marts 2009 ansøgte borgeren Greve Kommune om et nyt fart-regulerings-greb til sin el-crosser på grund af forværring af sclerosens følger i højre hånd. I stedet for at bevilge udskiftning af grebet til 770 kroner plus moms valgte kommunen at lave en revurdering af behovet for hele el-crosseren, som for borgeren betyder, at el-crosseren nu er blevet bevilget som et forbrugsgode med egenbetaling. Ankestyrelsen lægger tillige op til, at der kan blive behov for at afklare praksis for, hvornår en el-crosser skal bevilges som hjælpemiddel i stedet for som forbrugsgode. For selvom el-crosseren er kommet på listen over forbrugsgoder, kan den stadig bevilges som hjælpemiddel, hvis man ikke kan færdes uden. At Ankestyrelsen har valgt at tage sagen op, glæder ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, Bente Röttig. Vi er glade for, at Ankestyrelsen som 2. ankeinstans har taget sagen, fordi de mener, den er principiel. Sagen kan også få stor betydning for flere af vores medlemmer, da knap 20 procent af vores medlemmer med sclerose er afhængige af el-crosseren som hjælpemiddel. Derfor er mange nervøse for, hvad der sker for dem næste gang, de har behov for en reparation. For desværre er Greve Kommune ikke en enlig svale, siger hun. Bente Röttig forventer, at Ankestyrelsen kommer med en afgørelse om 5-6 måneder.

5 Klag over forskelsbehandling Ligebehandlingsnævnet har oprettet en ny hjemmeside, som skal gøre det nemmere at klage over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. På hjemmesiden kan man se, hvordan man klager, læse tidligere afgørelser og kontakte nævnet. Nævnet, som er en del af Ankestyrelsen, træffer afgørelser i konkrete klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap. Formanden for Ligebehandlingsnævnet, Tuk Bagger, har udtalt til Center for Ligebehandling af Handicappede: Det skal være let at få informationer om, hvordan man bruger nævnet. Derfor er vi glade for, at vi nu har vores egen hjemmeside, der fortæller, hvad man kan gøre, hvis man bliver forskelsbehandlet. Ligebehandlingsnævnet har, siden det blev oprettet for et år siden, modtaget omkring 200 klager og afgjort 50 af dem. RoSElIvPrISEN 2010 TIl overlæge og scleroseforsker ANNETTE oturai Annette Oturai får RoseLivPrisen 2010 på grund af sit langvarige engagement i udforskningen af de arvelige forhold vedrørende multipel sclerose, der øger modtageligheden for sygdommen og de gener, der har betydning for sygdomsforløbet. Annette Oturai har været medstifter af den Nordiske Multipel Sclerose Genetik Gruppe og har gennem 13 år været et af kernemedlemmerne i denne gruppe. Der er fra denne gruppe udgået en række betydningsfulde arbejder publiceret i førende tidsskrifter. Forskerprisen på kroner er doneret til RoseLiv af medicinalvirksomheden Biogen Idec, og det var en overrasket og glad modtager, der fik prisen overrakt. Jeg er meget overrasket og glad og føler det som et stort skulderklap for min indsats i Scleroseforskningen. Forskning er kostbar og tager rigtig meget tid, og vi er helt afhængige af de forskningsmidler, vi får tildelt. Derfor er jeg meget glad for den check, som jeg har modtaget, siger Annette Oturai. 5

6 Noter PolITISK forlig SIKrer STøTTEN TIl organisationer De politiske partier er blevet enige om en omfattende revision af spillelovgivningen. Forliget medfører, at spillemarkedet opdeles i Spil på sportskampe og lignende liberaliseres, mens staten fastholder et monopol på lotto og andre såkaldte talspil. De almennyttige organisationer skal fremover alene finansieres af overskuddet på lotto, men det vil ikke frringe støtten. I 2008 fik Scleroseforeningen godt 4 millioner kroner i støtte fra tips og lotto. Det udgjorde ca. 8 procent af foreningens samlede indtægter det år. Målet er , der støtter sagen Den internationale paraplyorganisation for scleroseforeninger, Multiple Sclerosis International foundation (MSIF), har søsat kampagnesiden til årets World MS day i maj. På siden kan man registrere sig og støtte sagen. Målet for MSIF er personer, der støtter, over hele verden. Når man registrerer sig, får man samtidig mulighed for at tilmelde sig MSIFs nyhedsbreve og andre informationer. Læs mere: Publikumsrekord til RoseLiv-koncert RoseLiv-koncerten i Odense søndag d. 7. marts satte publikumsrekord. Arrangørerne med Hans Kurt Johnsen i spidsen kunne notere udsolgt hus og omkring gæster til den niende RoseLiv-koncert. Det betyder et markant bidrag til forskningen i sclerose, og der var da også en stor tak fra Scleroseforeningens direktør Mette Bryde Lind til ildsjæle og sponsorer. Kunstnerne i år var Stig Rossen, Susanne Elmark, Benny Hayes, Kim Sjøgren, Jesper Buhl og Hanne Bramsen. Læs mere på www. roseliv.dk Ny boligportal gør det NEMT AT søge EFTEr handicapbolig En ny boligportal samler for første gang alle almene boliger i Danmark og gør det nemt at søge på tilgængelighed. En del af portalen er specielt egnet til mennesker med handicap, som søger ny bolig. Portalen giver et overblik over alle handicapegnede boliger i Danmark og giver svar på, hvor lange ventetider der er, og hvem der udlejer boligen. Der er mere end almene boliger på portalen. Portalen findes på Er gode råd altid dyre? ( ADVODAN finder en løsning, der er skræddersyet til netop din situation ) Kend dit behov. Det koster ikke noget at spørge Få kompetent rådgivning Indimellem har vi alle brug for et godt råd eller juridisk rådgivning. Og du er altid bedre stillet, når du søger rådgivning i tide. Hos ADVODAN får du én dedikeret sagsansvarlig, som tager det fulde ansvar for din sag. Så ved du altid, hvem du skal gå til, hvis der opstår nye spørgsmål. At være en kompetent, juridisk rådgiver er for os mere end blot godt håndværk; det er også et spørgsmål om at skabe tillid og tryghed. Find din nærmeste advokat på eller ring til os på

7 7

8 8

9 Forskningsnoter Millioner til hjerneforskning Molekylærbiolog, ph.d. Lisbeth Schmidt Laursen har mod - taget 2,45 millioner kroner fra Lundbeckfonden til et treårigt forskningsprojekt på Århus Universitet, hvor hun skal undersøge, hvordan myelinskeden omkring hjernens nerveceller dannes helt fra starten. Hvis vi kan forstå den mekanisme, kan vi måske også finde nogle faktorer, der er vigtige for at gendanne myelinskeder, som ødelægges ved sclerose, siger Lisbeth Schmidt Laursen Indvoldsorm mod sclerose På Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, undersøger man netop nu i en rottemodel, hvordan piskeorm fra svin indvirker på sclerose. Ormeinfektion menes, at have en positiv effekt på scleroseramte. På Rigshospitalet er man snart klar til at teste ormene på mennesker. D-vITAMINS betydning Mere og mere tyder på, at mangel på D-vitamin betyder noget for udviklingen af sclerose. Både på Århus Universitet og på Rigshospitalet er der forskningsprojekter i gang for at opklare sammenhængen. I Århus kigger man på, om manglende D-vitamin kan få celler i immunsystemet til at opføre sig uhensigtsmæssigt, mens man på Rigshospitalet ser på, hvad det kan gøre for patienter i D-vitaminunderskud at få niveauet op. Overlæge Annette Bang Oturai på Rigshospitalet anbefaler i øvrigt alle sclerosepatienter at få målt deres vitamin D3-niveau ved egen læge. Rigtig behandlingstype Det bliver nu lettere at vælge den rigtige behandling til sclerosepatienter, efter at læge og ph.d. Dan Hesse har afleveret sin ph.d.- afhandling. Han har bevist en metode, der helt sikkert kan sige, om en patient har dannet antistoffer mod interferon og dermed er nødt til at få en anden behandling. Endnu et lille skridt mod fremtidens skræddersyede behandling, siger Dan Hesse. SAMMENhæNG MEllEM sclerose og hudkræft Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har sat sig for at undersøge, om personer med hudkræft, der jo har opholdt sig meget i solen, i mindre omfang end andre mennesker får sclerose. Det vil nemlig kunne underbygge hypotesen, om at mangel på sollys og dermed D-vitamin øger risikoen for at udvikle sclerose. Følg med i nyhederne på forskningsområdet på Scleroseforeningens hjemmeside under forskningsnyt: 9

10 Af: Louise Wendt Jensen, Patienterne er alfa og omega i scleroseforskningen Danske sclerosepatienter er generelt meget villige til at deltage i kliniske projekter, men der er flere ting, man bør overveje, inden man melder sig til et forsøg, og det er ikke alle patienter, der er egnede Mange tænker ikke bare på sig selv, men også på andre i tilsvarende situation. Det er rigtig flot. For uden patienterne ville det ikke være muligt at finde nye behandlinger. Vi er helt afhængige af deres interesse. Professor Per Soelberg Sørensen på Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC) på Rigshospitalet er ikke i tvivl om, hvem han og hans kolleger skylder æren for den danske scleroseforskning. Det er patienterne, der er nøglen til at løse sygdommens gåde. For uden dem ville det ikke være muligt at afprøve og måle effekten af ny medicin. DMSC er det største testcenter i Danmark inden for scleroseforskning. Centret har næsten to tusinde patienter tilknyttet og har ansat to en halv sygeplejerske, som udelukkende tager sig af de patienter, der deltager i behandlingsforsøgene. Lige nu har centret syv forsøg, som allerede er i gang, eller som skal sættes i gang i nærmeste fremtid. Nogle forsøg udføres kun på Rigshospitalet, andre ledes af DMSC, men inddrager flere behandlingscentre i Danmark eller Norden og andre forsøg igen udføres af de store medicinalfirmaer på internationalt plan. Her deltager DMSC med sine patienter som et ud af mange behandlingscentre fra forskellige lande. De forsøg omhandler flere hundrede patienter og er så store og dyre, at de kun kan udføres, hvis de sponsoreres af medicinalindustrien, forklarer Per Soelberg Sørensen. Individuel vurdering De fleste behandlingsforsøg i dag udføres som såkaldte add-on forsøg, altså tillægsbehandlinger, hvor man giver patienterne en ekstra behandling, udover den behandling, de allerede får. I Danmark har alle patienter, der har behov for behandling, adgang til det, så vi kan ikke finde patienter med sygdomsaktivitet, der er ubehandlede, siger Per Soelberg Sørensen. De fleste forsøg henvender sig til patienter, der er først eller midt i deres sygdomsforløb. Patienter, der har en meget fremskreden sygdom, er ofte for svære at måle en effekt på. Man kan ikke helbrede det, der allerede er ødelagt, så vores forsøg går ud på at bremse sygdommen. Derfor er vi desværre nødt til at fravælge dem, der er meget dårlige, fordi vi ikke kan måle, om en behandling hjælper på dem. Det er selvfølgelig en enorm skuffelse for dem, der gerne vil deltage, men vi er altid nødt til at foretage en individuel vurdering af den enkelte for at afgøre, om vedkommende vil få noget ud af at være med, siger Per Soelberg Sørensen. 10

11 Kræver fysisk og psykisk overskud Det kræver også en del af patienterne at være med i et forsøg. Dels skal man have et vist fysisk overskud for at kunne følge behandlingerne, som kun gives under overvågning af enten en læge eller sygeplejerske. Det betyder flere hospitalsbesøg og flere scanninger, og det kræver kræfter og mulighed for at være til rådighed i det, der for mange er deres arbejdstid. En arbejdstid, der måske allerede lider under fravær i sygdomsperioder. Dels skal man psykisk være i stand til at håndtere skuffelser. Det er ikke sikkert, at man er blandt dem, der får det præparat, man brænder for at prøve. I reglen får halvdelen af patienterne jo placebo. Ellers er det ikke et rigtigt forsøg, og hverken vi eller patienterne ved, hvem der får hvad. Man er altså ikke sikker på at få gevinsten i første omgang hvis der overhovedet er en gevinst. På den anden side kan man sige, at hvis alternativet er ingenting, så har man ikke tabt noget, og alle fortsætter i den behandling, de allerede får. Og hvis det præparat, der testes, er et præparat, der allerede er godkendt på markedet, vil alle være i stand til at få det, lige så snart forsøget er ovre, hvis det har vist sig at have en effekt, siger Per Soelberg Sørensen. Er der derimod tale om et helt nyt præparat, der viser sig at være virksomt, kan der gå flere år, før det bliver godkendt, fordi det så skal testes på endnu flere patienter, så man er sikker på, at midlet er sikkert at bruge. Men selvom der ikke altid er tale om en umiddelbar personlig gevinst ved at gå med i et forsøg, er de danske sclerosepatienter meget villige til at stille op for forskningen. Mange, der har været med i et forsøg, melder sig til et nyt, fordi der også er mange fordele ved det. Man får en meget tættere kontakt til et behandlerteam, fordi man kommer så ofte. Det betyder, at der bliver taget hånd om en masse ting, som følger med sygdommen. Også ting, der ikke lige har med forsøget at gøre, siger Per Soelberg Sørensen. Forsøg Følgende behandlingsforsøg foregår i øjeblikket eller går i gang i den nærmeste fremtid på DMSC på Rigshospitalet. Hvis man ønsker at melde sig til nogle af forsøgene, kan man kontakte DMSC s projektsygeplejersker på telefon eller Svinets piskeorm Sclerosepatienter inficerede med orm virker til at have et langt mere godartet sygdomsforløb end andre. Man mener, at ormene regulerer immunsystemet og medfører mindre sygdomsaktivitet. Testes på patienter med attakvis eller sekundær progressiv sclerose. Først i 12 uger for at undersøge sikkerheden af behandlingen og til efteråret på 80 patienter i et år. Patienter søges til forsøget i efteråret. Vanddrivende middel I 2011 igangsættes et forsøg med det vanddrivende middel Amilorid, som har vist sig at have en positiv effekt på rotter og mus med sclerose. Midlet skal testes på 24 patienter med attakvis sclerose. Patienter søges. Test af EPO Test af stoffet EPO, som menes at have en beskyttende virkning på nervesystemet. I alt 56 patienter med primær eller sekundær progressiv sclerose med bevaret gangfunktion skal være med. Halvdelen af patienterne behandles med EPO og halvdelen med placebo. Kører over et år og er netop gået i gang, men der søges stadig patienter til forsøget. Binyrebarkhormon som tillægsbehandling Patienter med attakvis sclerose, der ikke har tilstrækkelig effekt af deres interferonbehandling, får det bedre ved en tillægsbehandling med binyrebarkhormon. Tillægsbehandlingen skal i efteråret også testes på patienter med progressiv sclerose og her søges 24 patienter til forsøget. Tysabri mod progressiv sclerose Som de første i verden afprøver DMSC lægemidlet Tysabri på patienter med progressiv sclerose. Tysabri er ellers kun godkendt til patienter med attakvis sclerose. Forsøget går i gang om et par måneder med 24 patienter og er åbent for tilmelding. Kolesterolsænkende middel Multicenterforsøg med 320 patienter, hvor DMSC arbejder sammen med afdelinger i Norge, Sverige og Finland. Effekten af det kolesterolsænkende middel Simvastatin testes som tillægsbehandling til interferon på patienter med attakvis sclerose. Forsøget afsluttes 30. april. Antibiotisk middel Stoffet minocyklin, der har en antibiotisk effekt og en beskyttende effekt på nervesystemet, har i mindre forsøg vist sig at have en positiv effekt på patienter med attakvis sclerose. Testes nu på 320 patienter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Schweiz og Frankrig som tillægsbehandling til interferon. Startet 1. april og varer i to år. Lukket for tilgang. Er du scleroseforsker og er du i gang med eller skal starte et forsøg med sclerosepatienter og gerne vil have det omtalt på Scleroseforeningens hjemmeside, så send et par linjer til:

12 FN s Handicapkonvention blev vedtaget af et enigt Folketing d. 28. maj Den trådte i kraft i Danmark i august Men hvad betyder det for mennesker med sclerose? MagaSinet tager konventionen med ud i virkeligheden i hele Myndighederne skal opdrages til at bruge konventionen FN s handicapkonvention har virket i et halvt år, men virker den egentlig rigtigt ude i det danske land? Holdningerne er forskellige, men der er enighed om, at der er store udfordringer i forhold til myndighederne og økonomien Hos Danske Handicaporganisationer (DH), der er paraplyorganisation for 32 handicaporganisationer, arbejdes der aktivt med FN s handicapkonvention. DH forsøger blandt andet at gøre handicapkonventionen operativ lokalt. Den kan hjælpe os til at blive skarpe i retorikken, i analysen og i anvendelsen, men der et stykke vej endnu. I forhold til det lokale arbejde prøver vi at nedtone forventningerne til, hvor meget den kan bruges til. Konventionen er et diffust begreb, der blandt andet skal passe til mange forskellige lande. Den indeholder ikke absolutte rettigheder, men vi ser den som et pejlemærke. Den udstikker en retning, og der skal stadig arbejdes med dele af den, siger formand for DH Stig Langvad. Han siger videre, at der er tale om en proces, og at udgangspunktet som tingene ser ud nu er, at det er op ad bakke. Vi kommer fra baghjul. En stor udfordring er den finansielle krise. Retorikken lige nu i det politiske system både lokalt og nationalt er, at mennesker med handicap er blevet samfundspariaer. Vi gnaver fra normalområdet. Der males et billede, som siger: skal man hjælpe på handicapområdet, så koster det på normalområdet. Det er en absurd tankegang. Det er jo et faktum: Ja, det koster. Men hvilket valg har vi? Enten koster vi som handicappede, eller også dør vi, siger Stig Langvad og peger desuden på udfordringen med at få det politiske system til at indarbejde konventionen. Scleroseforeningen bruger konventionen nedefra Scleroseforeningen har besluttet at bruge handicapkonventionen nedefra. I første omgang fokuserer foreningen på artiklerne med sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Det er de rettigheder, der betyder noget for hverdagen, og det er dem, der bliver krænket i dag. Handicapkonventionen og den danske lovgivning giver de handicappede ret til en alderssvarende tilværelse, og den rettighed krænkes mange steder i dag, siger ledende socialrådgiver Bente Röttig. 12 Mennesker med handicap er ofte afhængige af de sociale ydelser, kommunerne kan stille til rådighed, for at få opfyldt deres menneskerettigheder. Kommunerne har ansvaret for, at de handicappede får opfyldt deres menneskerettigheder, og vi mener, at det er et rimeligt krav, at vores medlemmer har ret til ikke bare at overleve, men også at leve, siger Bente Röttig, der også ser kommunernes økonomi som en udfordring. Vi sætter fokus på handicapkonventionen på trods af, at vi ved, at kommunerne er økonomisk pressede. Men vi er ikke så fattigt et samfund, at handicappede ikke kan få en alderssvarende tilværelse som os andre, siger hun. Sympati for handicapområdet Professor i socialret og dr. Jur. Kirsten Ketscher ser en stor udfordring i at få myndighederne til at lære konventionen at kende, og hun opfordrer direkte til at have konventionen i lommen, når man som borger står overfor myndighederne. Brug den! Der er tale om en ny retskilde, som ikke er kendt. En måde at gøre den kendt på er at bruge den. Det er de store organisationers opgave at bruge den, når de snakker med kommunerne. Myndighederne skal opdrages til at bruge konventionen i lovgivningsprocessen, siger Kirsten Ketscher, der ikke mener, at kommunerne har sat sig ind i konventionen. Men Danmark har tiltrådt den og er forpligtet af den. Den enkelte borger kan også læse den og henvise til den for eksempel i en klage til Ankestyrelsen. Ligesom Stig Langvad og Bente Röttig peger Kirsten Ketscher på, at økonomien er den største udfordring i forhold til konventionen i den nærmeste fremtid. Lige nu er det et problem, at der er besparelser i kommunerne. Handicapområdet er et dyrt område, og politikerne kigger på det, når der skal findes besparelser. Jeg tror dog ikke, at befolkningen er enig med politikerne i, at man kan spare på handicapområdet. Et fremtidigt mål er at bevare den store sympati, befolkningen har for handicappede, siger Kirsten Ketscher.

13 Temasider af Peter P. Christensen Foto Søren Østerlund Isoleret på første sal i kørestol I mere end to år har Jeppe Ibsgaard Mortensen boet på første sal i en lejlighed, der langt fra lever op til hans behov, og uden tilstrækkelig støtte til at være inkluderet i samfundet. Han har i flere år været bundet til lejligheden. År, han aldrig får tilbage Og jeg skulle ellers leve i et velfærdssamfund? Jeg har ikke flere kræfter nu. Jeg kaster håndklædet i ringen og stempler ud. Det er fyraften. Ordene er Jeppe Ibsgaard Mortensens. Det er de sidste ord i en mappe, hvor Jeppe har samlet sagsakter og skrevet sin egen historie. Det er en historie, der udspiller sig i 2010 eller år 1 med FN s handicapkonvention i Danmark. Dagen ingen glemmer Jeppe er 34 år. Den 3. december 2004 kl fik han diagnosen sclerose. Den ændrede hans liv. Man glemmer ikke sådan en dato. Den dato har påvirket resten af mit liv, siger Jeppe. Inden diagnosen læste Jeppe på universitetet. Han var på vej til at blive fødevareanalytikerlaborant, og hans liv kørte på skinner. Han havde en datter, en kæreste og en hverdag med koncerter, venner og de digte, han skrev af og til. Med et slag ændrede hans tilværelse sig. Jeppe og hans daværende kæreste fik et barn mere, men kort efter gik de hver til sit. Som Jeppe forklarer det i dag: Jeg var nok lidt tung at danse med. Jeppe fandt selv den bolig, som han stadig bor i dag. Boligen er et centralt omdrejningspunkt i de problemer, han er løbet ind i med Hedensted kommune. I 2006, hvor Jeppe flytter ind i lejligheden, er den perfekt. Den ligger på første sal og har kun to værelser, men på det tidspunkt fungerer det. Jeppes sygdom er ikke meget fremskreden på daværende tidspunkt. Jeg kom stadig udenfor og gik til fysioterapeut og til ridning og var i det hele taget med i livet udenfor, forklarer Jeppe. Lejligheden duer ikke mere i 2008 Men sclerose er som bekendt - en progredierende og individuel sygdom, og for Jeppe udvikler den sig på en måde, så lejligheden ret hurtigt ikke fungerer mere for ham. Allerede i 2008 gør han gældende overfor kommunen, at han ikke kan bo i lejligheden. Ved møderne med kommunen deltager hans kammerat og hans far, og ved hvert eneste møde i 2008 gør de det klart for kommunen, at det ikke går længere med lejligheden. Sygdommen forværres, og Jeppe bliver isoleret i lejligheden. Han kan ikke selv komme ned af trappen, og inde i lejligheden skal han skifte fra kørestol til en kontorstol for at komme på toilettet. Et toiletbesøg er en kraftanstrengelse. Han ser i perioder ikke børnene, fordi 13

14 han ikke kan komme ud, og fordi han selv skal administrere den hjælpeordning, han skal se børnene under. Jeppe oplever desuden, at kommunen ikke vil give ham de mest simple hjælpemidler. Bestik med vægt, et tastatur med store taster og en brugervenlig telefon. Kommer ikke uden for døren Gennem 2008 har Jeppe sammen med sin far og kammerat månedlige møder med kommunen. Oplevelsen af kommunen er, at de er forstående, når man snakker med dem, men når det kommer til handling, sker der ingenting. De har lovet en masse ting. Vi skal nok undersøge sagen, siger de, men der sker ingenting, forklarer Jeppes far Thorkild. I foråret 2009 vrikker Jeppe om på foden og har siden siddet i kørestol. Da han er på Vejle sygehus og blive behandlet, vil personalet ikke sende ham tilbage til lejligheden. De finder det uforsvarligt. Det gør, at kommunen finder en anden lejlighed, men denne er med kommunens egen vurdering for lille til en kørestolsbruger. Jeppe ender tilbage i lejligheden på første sal. Fra maj måned 2009 frem til nu har han stort set ikke ude for en dør. Han sidder her hele dagen lang. Han har mindre tid ude end fangerne i Horsens statsfængsel, siger Thorkild. Med kammeratens ord medfører isolationen, at Jeppe bliver mere og mere indelukket. Han bliver mindre social og er bogstaveligt talt blevet bundet til lejligheden. Senere i 2009 kommer en hjemmehjælper til skade i lejligheden, og i den forbindelse fortæller en anden hjemmehjælper, at de hjemmehjælpere, der kommer hos Jeppe har kastet håndklædet i ringen. De siger, det er uforsvarligt at yde Jeppe den nødvendige hjælp lejlighedens beskaffenhed taget i betragtning. Et lille håb forude Igennem hele forløbet mere end fem år har Jeppe kun en negativ oplevelse af kommunens hjælp til ham. Over en periode på fem år har Jeppe haft syv sagsbehandlere. Hver gang, der er kommet en ny, er historien startet forfra. Jeppe får 15 timers ledsagelse om måneden, 10 timers praktisk hjælp om ugen, 4 timers hjemmevejledning ugentligt og 21 timers hjemmehjælp om ugen. Prøv selv at lægge timerne sammen på ugebasis. Jeppe har desuden en handicapkørselsordning Det er den handicapkompensation, Jeppe får. Det er den kompensation, der skal gøre det muligt for 34-årige Jeppe at leve et selvstændigt liv på lige fod mod alle andre. Der skal gøre det muligt at gå til koncerter, gå ud, når solen skinner, være far for børnene og deltage i deres aktiviteter. Jeppe har brug for, at hjælpen koordineres og struktureres, så han kort sagt med FNs Handicapkonventions ord: får retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet. Jeppe har for nylig fået afslag på en personlig hjælper. Da Scleroseforeningen sammen med Jeppe skriver et brev til borgmesteren og blandt andet I dette nummer sættes der fokus på: FN s Handicapkonvention Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre: a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet, c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov. Læs selv hele konventionen på nettet: På institut for menneskerettigheders hjemmeside; fn+om+handicap henviser til artikel 19 i FN s handicapkonvention - sker der langt om længe noget. 1. april 2010 får Jeppe tilbudt en lejlighed med handicapvenlige faciliteter og elevator. Kommunen vil dog ikke på skrift garantere, at Jeppe ikke skal betale det dobbelte af hans husleje i dag som prisen er på den nye lejlighed. Udsigten til den nye lejlighed gør Jeppe glad, men hans far har svært ved at dele glæden: Der er gået alt for lang tid. Det er jo alt for sent. Der er så mange år af Jeppes liv, der er spildt. Han har ikke haft et værdigt liv heroppe i lejligheden, siger han. Jeppe bliver tom i øjnene, når han fortæller om de sidste år, der er gået: Det er jo blevet hverdag for mig. Jeg vælger ikke at tænke over det. Der er jo ikke noget alternativ, siger han. 14

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

Giv glæde. det gør jeg. Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp

Giv glæde. det gør jeg. Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp Giv glæde det gør jeg Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp 1 Giv glæde med et Sponsorhus det gør jeg Eva Fjellerup er firedobbelt verdensmester i femkamp og har derudover vundet en lang række

Læs mere

CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT

CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT KAMPEN MOD SCLEROSE - EN HOLDINDSATS! CYKELNERVEN er Scleroseforeningens årlige event, som giver rytterne den ultimative sportslige udfordring på to hjul. Hvert år vil rytterne

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

ET magasin fra Scleroseforeningen August-september 2010

ET magasin fra Scleroseforeningen August-september 2010 ET magasin fra Scleroseforeningen August-september 2010 Jack Mikkelsen var isoleret indenfor i månedsvis Kommunen ville ikke bevilge den elcrosser, han havde ret til ElcroSSere som hjælpemidler eller forbrugsgoder?

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

Sclerosecentrene i Haslev og Ry

Sclerosecentrene i Haslev og Ry Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 36 46 36 46 info@scleroseforeningen.dk www.scleroseforeningen.dk Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN APRIL-MAJ 2011

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN APRIL-MAJ 2011 ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN APRIL-MAJ 2011 MED SCLEROSE PÅ ARBEJDE. SIDE 22 Mød syv kvinder og se, hvordan de tackler sclerose på jobbet. BØRNEFAMILIER HAR DET HÅRDT. SIDE 6 Kombinationen sclerose,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Nr. 2 - marts 2011 Nyhedsbrev Indhold: Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Popstjerner går sammen med miinto.dk for at støtte Børn, Unge & Sorg Vi søger 12 frivillige fundraisere

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

MAGA SINET februar-marts 2010

MAGA SINET februar-marts 2010 MAGA SINET ET MAGASIN fra ScleroSEforENINGEN februar-marts 2010 ScleroSEforENINGENS nye direktør METTE Bryde lind Mennesker med handicap rammes, fordi politikerne ikke tør prioritere ForskNINGSNyt ved

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Mona rejste til Polen med kufferten fuld af drømme og tanker om CCSVI. Hvad er op, hvad er ned? MagaSinet sætter fokus på CCSVI

Mona rejste til Polen med kufferten fuld af drømme og tanker om CCSVI. Hvad er op, hvad er ned? MagaSinet sætter fokus på CCSVI ET MAGASIN FRA Scleroseforeningen JUNI-Juli 2010 Monas rejse mod frigørelse Mona rejste til Polen med kufferten fuld af drømme og tanker om CCSVI Ny behandling på alles læber Hvad er op, hvad er ned? MagaSinet

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

oktober-november 2010

oktober-november 2010 ET magasin FRA Scleroseforeningen oktober-november 2010 Elcrossere i optog gennem landet Jens Holst kørte i spidsen for ScleroseTour 10 Seks ccsvi-operationer om dagen MagaSinet tog på besøg på Dr. Simkas

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere