LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE"

Transkript

1 LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 1 FEB 2009 Hjælperordningen Det er et kæmpeansvar at få arbejdsgiveransvaret, når man kun er 20 år nu er der mulighed for at få hjælp PTU s projekt i Vietnam Hvordan ser medierne på handicappede?

2 Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Personforsikringer Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. ELMER A d v o k A t A kti esel ska b store kongensgade 23 baghuset kbh k & ADV OKA TER PARTNERE t elefon t elef A x dv.dk 31 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: 2

3 5 Leder Handicapbilleder hvordan er det mennesker med handicap bliver opfattet og skildret i medierne 14 7 Hjælperordningen Nu kan du slippe for alt det sure Jeg er en fighter Det er et kæmpeansvar 14 En halv sejr 18 Handicappede i Vietnam organiserer sig 24 Alle har ret til en ordentlig kørestol 28 Problemerne flytter ind 30 Kære PTU 32 Kort Nyt PTU Kryds 40 Kreds Nyt 46 Medlemstilbud 24 PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: og Risskov, tlf: PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff Re dak tør: Vivian Olesen Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Gurli B. Nielsen (formand), In ge Carls en, Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Erling Fisker, Vivian Olesen Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: , fax: , -adres se: In ter net adres se: An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf , fax Lay out: Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus Op lag: ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer Deadline: Redaktion: , Annoncer: F o r s i d e: Ar k i v f o t o 3

4 Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 15 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Kontakt os og få en uformel rejsesnak, eller oplev vores flotte diasshow af rejsefotos, og hør om vores oplevelser fra vores mange destinationer. Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til: Andalusien, Spanien Athen, Grækenland Barcelona, Spanien Bretagne, Frankrig Cypern Danmarks sommerland London, England Holland Kreta, Grækenland Krydstogtrejser Loutraki, Grækenland Norge Prag, Tjekkiet Rom, Italien San Felice Circeo, Italien Sydafrika Tenerife, Spanien Tyrkiet Kontakt os på tlf eller Læs mere på og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev. 4 H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 D K V A N L Ø S E D E N M A R K T L F : FA X: W W W. H ANDITOURS.DK

5 Handicapbilleder PTU deltog i Kulturministeriets nordiske konference den 7. november 2008 om handicappedes synlighed i medierne. Ikke spor overraskende var billedet hverken omfattende, retvisende eller tilfredsstillende. Det typiske handicapbillede viser et offer eller en helt eller eventuelt en kombination, offerhelten, der har kæmpet og tabt. Selvom der ikke er noget fuldt ud dækkende entydigt svar på, hvordan mennesker med handicap bliver opfattet og skildret i medierne der er jo også positive undtagelser så er den altovervejende tendens at to forhold er afgørende. Mennesker med handicap figurerer ikke. De er en næsten usynlig minoritet. Gruppen udgør 10 15% af befolkningen, men får en andel i tv-stationernes sendeflade på 1-2 promille. Den anden negative faktor er, at når vi endelig bliver synlige, bliver vi set udefra uden reel indlevelse og kommer kun sjældent selv til orde. Vi bliver skildret som afvigere. Stereotype handicapforestillinger dominerer. Man ser vores funktionsnedsættelse. Handicappet skygger for mennesket. Holdningen er, at det er synd for os. Vi er jo nogle stakler. Journalisten signalerer, at jeg takker dig min Gud for, at hverken jeg eller mit publikum er som en af disse. ved, hvor svært det er at få journalister til at PTU foretage ordentlig research, når det drejer sig om handicapforhold. Det er meget lettere blot at skildre det, der er anderledes, exceptionelt eller mærkeligt. I tv må vi gerne glo, men seerne lærer eller erkender ikke mere, end det journalisten selv har gjort. Hvis journalister kan undgå at tale med mennesker med handicap og bruge dem som kilder, så gør de det. Derved mistes helt afgørende vinkler på stoffet, men det bemærker den ikke-handicappede offentlighed ikke. Fejl, som ikke bemærkes, er ikke virkelige fejl, for de får af gode grunde ingen konsekvenser. Den gennemsnitlige journalist skildrer en begivenhed vedr. mennesker med handicap uden at sætte den ind i en sammenhæng, fordi han ikke kan se dens handicapaspekt. Det er mere nærliggende at se en medicinsk problematik end mangel på lige muligheder. ved, at der ikke er prestige i handicapstof. De problemer og de livsvilkår, som mennesker med han- PTU dicap har, prioriteres lavt. Her er der af flere grunde forskel på handicap- og kvindespørgsmål og også i forhold til etniske minoriteter. Læser- og seertal er lavest, når det drejer sig om handicap. Først når man trænger til bunds i stoffet, bliver man i stand til at se den strukturelle diskrimination, som er den egentlige årsag til den negative usaglige forskelsbehandling, som fortsat finder sted i vidt omfang. Mediernes fordomme og manglende selvindsigt på handicapområdet sikrer, at de ikke får dårlig samvittighed. Det er godt at få journalistuddannelsen til at tage problemet op, og det har man også allerede gjort i et vist omfang. Men det fører kun til eksamensopgaver og til at yngste elev får lov til at skrive en artikel. Men det er redaktionscheferne vi ønsker en dialog med. Solen skinner som bekendt oppe fra og ned. Velvillighedens apartheit H. Kallehauge formand Hvad ser du på billedet? En idrætspige? En handicappet? En det er synd for? En erhvervskvinde Et dyrt og vanskeligt problem? En fotomodel? En helt? PTU anbefaler, at medierne også anvender mennesker med handicap både som kilder og som eksperter såvel indenfor handicapområdet som udenfor, der hvor mennesker med handicap har faglig kompetence som økonomer, historikere, jurister, kemikere m.v. Hvornår har vi set en kørestolsbruger som faglig ekspert i en debat om skat, forsikring eller miljø? Findes sådanne eksperter? Jo vist, men der er stadig forholdsvis langt imellem dem, og kun få af dem er kendte. Lad os få lavet en database med deres navne, så der ikke længere er nogen undskyldning for ikke at bruge dem. Det er en opgave, som handicaporganisationerne, DH og Center for Ligebehandling i forening bør tage op. Vi kan ikke være bekendt at være kritiske over for medierne uden også at medvirke til at gøre det bedre. kan være med til at pege på problemet, men løse PTU det, kan vi desværre ikke. Når vi skriver en leder om emnet, er det for at skabe debat og allerhelst med medierne. Lad os få en dialog om spørgsmålet. Er anklagerne fra handicapbevægelsen berettigede, eller er de overdrevne? Er der journalister, som læser denne leder, som vil svare, så deltager jeg gerne, også på udebane. PTU anklager de danske medier for at praktisere velvillig apartheit over for handicapbevægelsen, dens repræsentanter og medlemmer og over for vore ytringer. Lena Nordquist, 25, farmaceut, elitespiller i basket, ekspertkommentator i TV Kulturministeriets konference nov.2008 om handicappedes rettigheder. 5

6 let ind og ud af bilen?...blot én af alle de løsninger vi kan hjælpe dig med... Sahva Auto er stedet, hvor du får alle typer køretøjer tilpasset og ændret, så det ikke længere er en begrænsning at være bevægelseshandicappet i trafikken. Der er mange muligheder, og vi kender de fleste resten udvikler vi. Let at montere: - kan monteres i bilens fører- eller passagerside - Simpel indretning med kun ét håndtag - Kan monteres i alle nyere to- og firedørs biler - passer til alle Sahva Autos specialsæder Med et drejesæde kommer du let ind/ud af bilen Let at anvende: - Sædet anbringes, så man kan sætte sig direkte på det - Sædet hæves og drejes ind, så det vender i kørselsretningen Sahva Auto er landsdækkende. Vores mål er at forbedre livskvaliteten for mennesker med fysiske begrænsninger. Find din afdeling herunder og lad os få en snak om, hvad vi kan gøre for dig. Auto Sædet anbringes, så man kan sætte sig direkte på det Rigtig SmaRt nyhed! Vi har indrettet den billigste og smarteste bil på markedet. Kun kr excl. indretning. Ring og hør nærmere... Sædet hæves og drejes ind, så det vender i kørselsretningen BrøndB y: Fredericia: a alb org: Normal pris , % NU kr ,- BE-414 er en stærk og kraftig el-scooter. Med virkelige gode køreegenskaber. Meget komfortabelt sæde og med god plads til indkøbet. Perfekt til de danske landeveje. Teknisk Data : Model. BE-414 Længde 120 cm Bredde 62 cm Brugervægt 140 kg Hastighed Rækkevidde km/t ca. 40 km Kontakt os på telefon eller Grenåvej Løgten 8541 Skødstrup 6

7 Nu kan du slippe for alt det sure Hjælperordningen har skiftet navn til borgerstyret personlig assistance. Samtidig er reglerne ændret, så du nu kan overdrage arbejdsgiveransvaret til andre. Et oplagt valg til den opgave er den nye organisation, LOBPA Bliv medlem Har du en bevilling om hjælperordning eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 95 eller 96, er du velkommen som medlem af LOBPA. Også selv om du ikke ønsker at overdrage dit arbejdsgiveransvar til LOBPA. Det koster 100 kroner om året og du melder dig ind på Af Do rt e Sc h m i d t Det er ikke meningen, at LOBPA skal tjene penge på at overtage arbejdsgiveransvaret. Organisationen skal bare hvile økonomisk i sig selv, og et eventuelt overskud skal bruges til udvikling af vores service, så vi bliver bedre og - Det er oplagt at lade os overtage papirarbejdet og alt det andet besvær, der følger med, når man har ansat hjælpere, siger projektleder Jette Nielsen og formand Janne Sander fra LOBPA. bedre til at varetage medlemmernes behov. Sådan siger Janne Sander, der er formand for den nye landsorganisation for borgerstyret personlig assistance, LOBPA. Og inden du brækker tungen skal du vide, at det bare udtales loba. Få indflydelse Etableringen af LOBPA er en naturlig konsekvens af de nye regler om borgerstyret personlig assistance (BPA), der trådte i kraft 1. januar i år. En vigtig ændring er, at du nu kan overdrage ansvaret som arbejdsgiver for hjælperne til en pårørende, en forening eller et privat firma, mens du stadig selv fortsætter som arbejdsleder. Og det gælder uanset om du har fået bevilget hjælperordning efter servicelovens 95 eller efter de nye regler i Af samme grund kan man kun blive medlem af LOBPA, hvis man har hjælpere. Meningen er nemlig, at organisationen skal drives af mennesker, der selv ved hvilke former for service, der er behov for, forklarer Janne Sander, der også er næstformand i Muskelsvindfonden, og som selv har hjælpere 24 timer i døgnet. Stiftende generalforsamling PTU s landsformand Holger Kallehauge var en af initiativtagerne til at få oprettet organisationen sammen med en række andre centrale personer fra Dansk Handicap Forbund, RYK, Muskelsvindfonden, Spastikerforeningen og Scleroseforeningen. Indtil videre har godt 100 med hjælperordning meldt sig ind i LOBPA, og alle medlemmer er indkaldt til den stiftende generalforsamling, som finder sted den 16. maj. Her skal der vælges en bestyrelse ligesom organisationens vedtægter skal vedtages. Indtil da drives organisationen af en midlertidig bestyrelse sammen med projektleder Jette Nielsen, der er uddannet jurist. Hun blev ansat i november umiddelbart efter, at LOBPA fik en bevilling på to millioner kroner fra satspuljen til en mere permanent etablering af en organisation, der kan servicere dem, der har hjælperordning eller BPA, som ordningen nu kaldes. Styr på besværet At behovet for en organisation som LOBPA er stort, er hverken Janne Sander eller Jette Nielsen et 7

8 sekund i tvivl om. - Som arbejdsgiver for hjælperne skal du ikke alene have styr på alle mulige og umulige regler om arbejdsmiljø, ansættelseskontrakter, barsel og løn. Når du får bevillingen, skal du også selv finde ud af at få et CVRnummer, indgå aftaler med et firma, der kan stå for udbetaling af løn og have styr på alt papirarbejdet. Derfor har du især brug for vejledning og hjælp, når du første gang får bevilget hjælp, forklarer Janne og fortæller, at hun selv har hjulpet rigtig mange nye med hjælperordning med at finde ud af alt det praktiske. - I dag er der nemlig ikke nogen andre steder, man kan få den vejledning, som vi i fremtiden kan levere gennem LOBPA. Kender behovene Hun er heller ikke i tvivl om, at LOBPA kan levere en service, der sagtens kan konkurrere med de mange private firmaer, der også gerne vil overtage arbejdsgiver ansvaret for hjælperne. - Først og fremmest fordi, vi selv har hjælpere og derfor lige præcis ved, hvor skoen trykker, og hvad der er behov for. Det er vores helt store styrke, siger Janne og gør opmærksom på, at det selvfølgelig også er en fordel, at LOBPA ikke skal give overskud på samme måde som et privat firma skal. Og projektleder Jette Nielsen er enig: - Hos os er det medlemmerne selv, der er med til at bestemme, hvordan organisationen skal fungere. Så selv om de private firmaer er etableret længe før os og i forvejen er kendte af kommunerne, kan vi sagtens indhente det forspring, de har, siger hun. Bedre arbejdsvilkår Når det gælder om at sikre hjælperne bedre arbejdsvilkår, er LOBPA også i fuld gang. - Vi vil meget gerne have en overenskomst på området, så vi får de rigtige vilkår for hjælperne. De skal naturligvis have ret til løn under sygdom og barsel og goder som pensionsordning og en løn, der svarer til deres kompetencer, som alle mulige andre har det, siger Janne Sander og fremhæver, at forbedringerne ikke bare skal ske for hjælpernes skyld. - Ordentlige arbejdsvilkår er ganske enkelt forudsætningen for, at vi kan tiltrække og fastholde de rigtige hjælpere. Derfor skal det også gøres mere attraktivt at tage et job som handicaphjælper, siger hun. For at få aftalt den helt rigtige overenskomst på området har LOBPA meldt sig ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri DI, der i forvejen har indgået en række overenskomster med fagforeningerne på serviceområdet. - På den måde bliver vores interesser varetaget bedst muligt og samtidig undgår vi at blive en del af konflikten mellem fagforeningerne 3F og FOA om, hvem der skal indgå overenskomst for hjælperne, forklarer Janne Sander. Indtil videre er der indgået overenskomst med 3F. Vejledningen mangler Hvornår den første hjælper er ansat i LOBPA, afhænger indtil videre af politikerne. For selv om loven om borgerstyret personlig assistance trådte i kraft ved årsskiftet, er de endelige retningslinjer for, hvordan en bevilling udmåles, ikke vedtaget endnu. For eksempel er det endnu ikke fastlagt, hvad en kommune skal betale en organisation som LOBPA for at overtage arbejdsgiveransvaret og blandt andet stå for udbetaling af løn. LOBPA tager besværet Har du hjælpere, sidder du sikkert også med en masse spørgsmål om, hvad det rent faktisk vil betyde, hvis du vælger at overlade dit arbejdsgiveransvar til en organisation som LOBPA. Her har du svar på nogle af de vigtigste: Hvem ansætter mine hjælpere? Det er fortsat dig, der bestemmer, hvem der skal ansættes som hjælpere hos dig. Men LOBPA hjælper dig gerne med at finde de rigtige hjælpere, ligesom det er LOBPA, der ansætter og aflønner hjælperne. Fordelen er, at du til gengæld slipper for alt besværet og papirarbejdet. Kan jeg selv fyre en af mine hjælpere? Nej, det kan du ikke. Men hvis et arbejdsforhold ikke fungerer, vil LOBPA naturligvis hjælpe med at finde en løsning. For eksempel ved at finde et andet job til din hjælper eller om nødvendigt afskedige hjælperen efter de retningslinjer, der sandsynligvis snart bliver fastlagt i en overenskomst på området. Kan LOBPA hjælpe mig med at finde vikarer? Ikke endnu, men på længere sigt er det meningen, at LOBPA også vil tilbyde vikardækning, hvis en af dine hjælpere er syg. LOBPA vil også gøre det nemmere at finde hjælpere til dig, der ikke kan tilbyde 24-timers vagter, og derfor ikke får ret mange ansøgere til ledige stillinger i dag. LOBPA kan nemlig skaffe hjælperne flere timer hos en anden med hjælpere, så de kommer op på de arbejdstimer, som de gerne vil have. Vil LOBPA tilbyde kurser? Ja. I første omgang er det planen at tilbyde kurser til dem, der gerne vil lære mere om rollen som arbejdsleder for hjælperne. Samtidig er det meningen også at tilbyde kurser til hjælperne, så de bliver bedre kvalificerede til deres arbejde. På længere sigt har LOBPA desuden planer om at tilbyde kurser, som er målrettet sagsbehandlere og andre, der arbejder med handicappede. 8

9 Den store forskel Med den nye ordning om borgerstyret personlig assistance er der sket en række forbedringer i forhold til hjælperordningen. Forbedringerne betyder blandt andet, at langt flere end dem, der i dag har hjælperordning, i fremtiden vil kunne få bevilget borgerstyret personlig assistance. De vigtigste forbedringer er: Du kan få bevilget ordningen også selv om du ikke kan eller vil fungere som arbejdsgiver. Du skal stadig fungere som arbejdsleder, men kan vælge at overlade arbejdsgiveransvaret til for eksempel LOBPA. Du behøver ikke længere at have et højt aktivitetsniveau for at få bevilget ordningen. Du kan også få bevilget ordningen selv om du ikke umiddelbart opfylder betingelserne, hvis din kommune mener, at det er den mest hensigtsmæssige løsning. Du finder de helt præcise regler for borgerstyret personlig assistance i servicelovens 95 og 96. Få mere at vide I løbet af foråret arrangerer LOBPA informationsmøder i alle regioner. Du kan læse mere om hvor og hvornår på Samme sted finder du også flere oplysninger om organisationens stiftende generalforsamling, der finder sted lørdag den 16. maj kl i Odense Congress Center. - Før vi for alvor kan komme i gang, skal politikerne have vedtaget en bekendtgørelse og vejledning med helt klare regler for, hvordan borgerstyret personlig assistance skal fungere i praksis, forklarer Jette Nielsen. Af samme grund vil LOBPA først tilbyde at overtage arbejdsgiveransvaret for de medlemmer, der ønsker det, fra 1. juni. Til den tid regner man med, at alle retningslinjer er faldet på plads. Flere medlemmer Indtil videre koncentrerer LOBPA sin indsats om at blive en stærk organisation med så mange medlemmer i ryggen som muligt. Målet er, at de indtil videre godt brugere af den gamle hjælperordning ser det som en fordel at melde sig ind. Inden den stiftende generalforsamling i maj rejser LOBPA rundt til alle regioner for at diskutere visioner, ideer og målsætninger med både nye og kommende medlemmer. Det vil sige alle jer, der enten allerede har eller er på vej til at få en bevilling om borgerstyret personlig assistance. Planen er, at du skal kunne følge med i generalforsamlingen i maj og muligvis også i informationsmøderne på internettet. På den måde kan du ved hjælp af en computer følge med i diskussionerne og få indflydelse på beslutningerne hjemme fra din egen stue, hvis du har svært ved selv at møde op. Læs mere om LOBPA på Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning - Vi har løsninger til ethvert behov. Langhøj konsulentteam Hos os er professionalisme en selvfølge! Hasselager Centervej Viby J Tlf Fax

10 Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 6 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. Feriehusene er m m2 overdækket terrasse. Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. Husene i Vig er 170 m2 med sovepladser. Godkendt af Dansk Handicap Forbund Priser fra kr /uge Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf Mobil

11 Jeg er en fighter 20-årige Isabella Leandri-Hansen kæmper for at både hun og andre unge med handicap får ret til et liv med lige så mange valgmuligheder som andre unge. Og hun nægter at se sin kørestol som andet end en udfordring, der skal overvindes Af Do rt e Sc h m i d t Hun går i byen for at danse og feste, som alle andre. Hun elsker at shoppe og hygge sig med vennerne. Hun kan lide at komme i biografen og gå til fodboldkampe især hvis det er yndlingsholdet FCK, der spiller. Hun passer sin uddannelse og har masser af ambitioner om at blive til noget her i livet. Så at Isabella Leandri-Hansen som 11-årig faldt ned fra et klatrestativ og brækkede ryggen betyder ikke, at hun ikke lever som alle andre unge. Heller ikke selv om det ind imellem kan være besværligt at udfolde sig, når man er bundet til en kørestol. - Det gælder da bare om at få det bedste ud af livet med de forudsætninger, man nu engang har, siger hun med et smil og understreger, at hun bestemt ikke synes, det er synd for hende, at hun er lam fra navlen og ned. - Jeg er ikke ked af at være lam. Det eneste jeg og andre i min situation beder om, er ligestilling. Vi vil bare have de samme muligheder som alle andre. For eksempel når det gælder om at vælge skole og uddannelse. Vil gøre en forskel Af samme grund har hun været aktiv i Sammenslutningen af Unge Med Handicap SUMH, siden hun første gang deltog i et arrangement om unge handicappede som 15-årig. - Det er rigtig vigtigt at ytre sig og være med til at presse på, så vi før eller siden får reel ligestilling. Ikke mindst fordi rigtig mange giver op i kampen for at få bevilget de hjælpemidler, de har brug for. Eller bare accepterer det, når skoler og andre vigtige steder er utilgængelige for os med kørestol, siger Isabella. Som eksempel på, hvor mange besværligheder, der ofte skal overvindes, fortæller hun om sin egen kamp for at få bevilget en handicapbil. - Selv om jeg begyndte at søge om en bil allerede som 17-årig, faldt tingene ikke i hak, før jeg var 20½, siger hun. Panden mod en mur I første omgang fik hun at vide, at hun ikke kunne få bevilget en bil, før hun havde et kørekort. Og da hun så søgte om at få kørekortet, lød beskeden, at det kunne hun ikke få, før hun havde en bil. - Det var som at rende panden mod en mur, husker hun. Det endte med, at hun fik lov til at tage kørekortet hos PTU, men hun skulle bestå køreprøven, før hun kunne få lov til at søge om en bil. - Så alt i alt gik der tre år, hvor jeg brugte masser af tid på at skrive ansøgninger, sende rykkere, ringe og lægge telefonbeskeder og gå til møder, før det endelig 11

12 andet, siger hun, som i dag slet ikke kunne undvære at have hjælpere: - Den ordning har betydet rigtig meget for mit liv. Den giver mig samme værdighed og fleksibilitet, som mine jævnaldrende har, siger Isabella. Skoleskift Selv om Isabella var indlagt på Hornbæk i et år, da hun i sin tid kom til skade, lykkedes det hende alligevel at fortsætte i samme klasse, da hun igen kom i skole. - Det sværeste var, at gennemsnitsalderen blandt de andre på Hornbæk var over 60 år. Det er ikke så sjovt for en 11-årig. Men heldigvis havde jeg mange gode venner, som kom og besøgte mig. Og samtidig lærte jeg at være selvstuderende. For jeg ville bare tilbage til min egen klasse igen, siger hun. Desværre kunne hun ikke komme rundt med en kørestol på den skole, hun gik på før ulykken, så i 7. klasse flyttede både hun og to veninder til en mere tilgængelig skole. Unge PTU ere Sammenslutningen af Unge Med Handicaps SUMH er en politisk paraplyorganisation for unge med handicap. SUMH arbejder for, at alle uanset handicap kan fungere på egne præmisser. Som ung med handicap kan du gennem SUMH få indflydelse på, hvad der skal sættes på den politiske dagsorden, når det gælder uddannelse, arbejdsliv, sociale rettigheder, tilgængelighed og meget andet. PTU Ung, som er en af PTU s nye interessegrupper, vil naturligvis også tage aktiv del i arbejdet i SUMH. Læs mere på lykkedes, siger hun, der bor sammen med sin mor i en lejlighed i Hellerup. Uafhængighed Bilen betyder, at hun nu ikke længere er afhængig af, at hendes mor kører hende, når hun skal noget. - Og netop uafhængighed er et andet meget vigtigt krav, når man er ung. Det er ikke rimeligt, at unge med handicap skal være så afhængige af forældre og venner, som vi ofte er. Vi skal have vores eget liv. Og det samme skal forældrene, understreger hun og forklarer, at det netop er derfor, at unge handicappede i SUMH har lanceret postkortkampagnen, Vil du have din mor med på date? - Formålet er at få forbedret hjælperordningen, så også unge under 18 år kan få hjælpere. De har også behov for at gå i byen eller til fest, uden at have deres mor eller far med, siger Isabella, der selv har haft hjælpere 24 timer i døgnet, siden hun blev 18 år. - Det var en fantastisk lettelse. Både for mig og min mor. Også fordi vi ligesom i alle andre familier kan blive rygende uvenner. Og det er altså ikke særligt sjovt at blive sur og smække med døren, når man fem minutter efter er nødt til at bede om hjælp til et eller Utilgængelige steder Studentereksamen fik hun i Nærum, som var det eneste ud af talrige gymnasier i Hellerup og omegn, der kunne tage imod en kørestolsbruger. - Fuldt tilgængeligt er gymnasiet nu ikke. For eksempel skulle jeg ind ad bagdøren, som ellers kun bliver brugt til vareindlevering, og skolen er fyldt med branddøre, der er så tunge, at jeg ikke kunne åbne dem. Men sådan er det næsten altid, når man skal et eller andet sted hen. Selv når man ringer i forvejen og spørger, om stedet er tilgængeligt, og man får et ja, viser det sig alt for tit ikke at holde stik, når man kommer frem. Og det er da irriterende, når det meget tit er nogle ganske få ændringer, der skal til, lyder Isabellas erfaring. I dag læser hun biologi på Københavns Universitet, men har været sygemeldt i det sidste års tid på grund af problemer med nakken. Forskelsbehandling Selv om Isabella kæmper for at få et liv som alle andre, er der stadig mange ting, som ikke kan lade sig gøre. For eksempel vil hun gerne på et tidspunkt på sprogskole i udlandet i et år. Men som reglerne er i dag, kan det ikke lade sig gøre. For det er ikke en SUberettiget uddannelse, og så kan hun ikke få sine hjælpere med. - Vi bliver med andre ord stadig diskrimineret på en lang række områder. Derfor er det også så vigtigt at være aktiv for at få reglerne ændret, så vi får samme muligheder som andre, siger hun. Som et andet eksempel på forskelsbehandling nævner hun det faktum, at hun kun har mulighed for 14 dages ferie i udlandet. Længere tid må hendes hjælpere ikke komme med ud at rejse. - Min far er italiener, så jeg har en stor del af min familie i Rom. Og den vil jeg selvfølgelig gerne kunne besøge meget mere, end det kan lade sig gøre i dag. Hvorfor kan jeg ikke få lov til at tage på 5-6 ugers ferie, som alle andre kan, spørger hun. 12

13 20-årig med hjælpere: Det er et kæmpeansvar At der er brug vejledning, når man får hjælpere, vil 20-årige Isabella Leandri-Hansen gerne skrive under på. Jeg anede ikke en pind, da jeg fik hjælperordning. Så det var svært, siger hun Af Do rt e Sc h m i d t Som 18-årig ved du altså ikke noget som helst om, hvad det vil sige at være arbejdsgiver. Du aner ikke, hvordan du skal finde hjælpere. Og du ved heller ikke noget om det med lønsedler, regler og alt det andet, der følger med, når man har ansatte. Sådan siger Isabella Leandri-Hansen, der godt kunne have brugt den nye Landsorganisation for borgerstyret personlig assistance, LOBPA, da hun som kørestolsbruger fik bevilget hjælperordning for snart tre år siden. - Først kæmper man for at få ordningen i et par år. Og når det så sker, får man bare en bevilling fra kommunen. Der er ingen vejledning i, hvordan man griber det hele an. Så pludselig stod jeg der med et kæmpeansvar for andre menneskers arbejdsliv. Uden at have nogen erfaring i, hvordan man får det hele til at fungere, fortæller hun. Jobsamtaler Isabella gik til andre handicappede med hjælpere for at få gode råd og vejledning. Og efterhånden fandt hun også ud af at få tingene til at fungere. - Bare det at få ansat de rigtige hjælpere var en udfordring. For alle kan jo søge en stilling som hjælper. Det kræver ingen særlig uddannelse. Og så er det ekstra vigtigt, at jobsamtalerne kommer rundt om det hele, forklarer hun og betegner hele forløbet som en kæmpeudfordring. Både for hende selv og hendes mor, som hun bor sammen med. - Jeg ville da ønske, at der havde været et sted som LOBPA, da jeg fik hjælperordning. Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for et sted, hvor man kan få råd og vejledning, siger Isabella. Besøg af Arbejdstilsynet Hun husker også den dag, hvor hun tilfældigvis læste i et blad, at Arbejdstilsynet kunne komme på uanmeldt besøg i hjemmet for at se, om alle arbejdsmiljøregler er overholdt. - Det kom som et chok for mig. Kunne det virkelig passe? For jeg kender da ikke reglerne. Hvor skulle jeg kende dem fra? Så ringede jeg til kommunen for at få dem til at forklare mig, hvordan jeg skulle bære mig ad med at leve op til lovgivningen. Men det vidste de da heller ikke noget om, fortæller hun. Tager tid I dag har Isabella fået tingene til at fungere. Hun sørger selv for alt det med lønsedler, men lægger ikke skjul på, at det ville være en lettelse at slippe for alt papir arbejdet. - Jeg har så mange andre ting, jeg hellere vil bruge min tid på, siger hun. Og selv om det er en stor hjælp, så er det også en stor omvæltning pludselig at have fremmede mennesker i huset døgnet rundt. - Især fordi lejligheden ikke er så stor, at vi har et separat hjælperværelse, siger hun. Åbenhed Når det gælder det daglige samarbejde, går Isabella ind for åbenhed. Hun opfordrer sine hjælpere til altid at spørge, hvis de er i tvivl om et eller andet. Og hun vil også meget gerne have det at vide, hvis de er utilfredse med noget. - Af samme grund siger jeg det altid til mine hjælpere, hvis jeg har en dårlig dag. Og jeg forventer også, at de fortæller mig det, hvis de af en eller anden grund ikke er på toppen. For at forebygge problemer, er alle hjælpere med til et personalemøde en gang om måneden, ligesom Isabella har evalueringssamtaler med den enkelte hjælper ca. en gang hver tredje måned. - Det er et stort ansvar at have hjælpere ansat. Især når man ikke er mere end 18 år selv, siger Isabella Leandri-Hansen. Det eneste andet, jeg har, er, at jeg meget gerne vil have, at der et eller andet sted kom til at stå, at for mig er den hjælperordning uundværlig. Den er med til, at jeg kan få et liv med værdighed og fleksibilitet, som jævnaldrende. For den har virkelig gjort meget for mit liv, og det synes jeg er vigtigt at pointere imellem alle dens mangler. 13

14 En halv sejr F o t o : La r s Sk a a n i n g John Niemeyer vandt over Svendborg Kommune, da de sendte ham på kontanthjælp uden at han var rask. Men sejren er ikke total, for drømmen er et fleksjob. Nu har han nødtvungent raskmeldt sig, og han arbejder som chauffør, hvor smerterne dulmes efter fyraften med smertestillende medicin Af To r b e n Sva n e Ch r i ste n s e n For fem år siden arbejdede John Niemeyer som lager- og logistikansvarlig hos Rynkebyfood i Ringe. Han var tillidsmand, og han havde en god løn. I dag kører han minibus for Svendborg Kommune på nedsat tid. Han har kone og tre børn. - Det har til tider været meget surt, og jeg har frygtet, at min kone ville forlade mig. Hun er her heldigvis stadig. Jeg har siddet med tårer i øjnene i banken for at bede om hjælp til min datters konfirmation. Opsparingen i huset er brugt op, siger han. Problemerne begyndte en nat i 2003, hvor han var på vej hjem fra natarbejde. - Jeg holdt for rødt i et kryds, da jeg blev påkørt bagfra af en bil, som skubbede mig over krydset. Bilen var ikke mere medtaget, end jeg kunne køre hjem i seng. Vi talte med John Niemeyer, da han holdt pause i den minibus, som han fragter borgere rundt i Svendborg kommune i. 14

15 Jeg lå sygemeldt i tre uger, fortæller han. Vi sidder i den minibus, som han fragter borgere rundt i Svendborg kommune i. Han har pause. Efter sygemeldingen for fem år siden begyndte han på arbejdet igen, men det gik ikke. Han blev sendt til røntgen og videre til en MR-scanning, hvor han fik konstateret en mindre skade i lænden. Alligevel vendte han tilbage til arbejdet på Rynkeby Food, men under en omstrukturering røg han i en fyringsrunde. Han fik job på en anden fabrik, hvor han kørte truck. Det gik fint, men produktionen blev flyttet til udlandet, og så stod han igen uden job. Han fik arbejde hos Ørskov Frugt, hvor der skulle slæbes en masse frugt, og en dag sagde ryggen klik. Dårlig behandling Han blev sygemeldt igen i 2005 og fik konstateret en diskusprolaps. Han fik tildelt erstatning for en méngrad på 15%, og så begyndte en tur i det kommunale system. Først i den daværende Gudme Kommune, hvor han blev undersøgt af en læge på arbejdsmedicinsk klinik i Odense. - Han sad og talte privat i telefon det meste af tiden jeg var der. Det var en sludder for en sladder, og da jeg så erklæringen, kunne jeg ikke genkende ret meget af det. Efter jeg havde henvendt mig, ville han godt gå med til at ændre den personlige vurdering, men jeg ville have en helt ny erklæring. Det kunne ikke lade sig gøre, og jeg fik besked på, ikke at henvende mig mere til lægen. Den erklæring har så fulgt mig lige siden, fortæller han. Hos kommunen blev han mødt af en sagsbehandler, som synes, at en ide om at lave en internetbutik lød spændende, og så kunne John Niemeyer komme på et EDB-kursus. - Jeg fik ingen besked om, hvornår jeg skulle møde på kurset, og da jeg tog kontakt, fandt jeg ud af, at kommunen ikke havde betalt for kurset, så jeg stod ikke på listen over deltagere. Men til sidst kom han på EDB-kursus, og da det var slut, ville kommunen have, at han skulle skrive under på et papir, der raskmeldte ham. - Jeg følte mig ikke rask og efter at have rådført mig Svendborg Kommune er med i et nyt forsøgsprojekt Aktive hurtigere tilbage, som 17 jobcentre kører i perioden 1. januar til 1. september I de ni måneder projektet kører vil en tilfældigt udvalgt gruppe af sygedagpengemodtagere og flexjobvisiterede blive omfattet af en indsats med intensive kontaktforløb og aktive tilbud. Formålet med projektet er at afprøve, hvordan anvendelse af aktive tilbud kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte en beskæftigelsesrettet indsats i gang for syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp. Sygedagpengemodtagere kan kun i visse tilfælde få aktive tilbud. Det hæmmer kommunernes mulighed for at arbejde tidligt og målrettet med at hjælpe alle syge tilbage til arbejdsmarkedet. Deltagerne i projektet bliver tilfældigt udvalgt blandt de sygedagpengesager og flexjobsager, som oprettes i jobcentret i perioden 1. januar 1. september De tilbud som deltagerne i projektet får, kan være opkvalificering, kostplanlægning, motion eller henvisning til en psykolog eller coach. Det er jobcentret, som tager stilling til hvilke tilbud den enkelte har behov for. Der skal således være tale om relevante tilbud, som tager højde for den enkeltes forudsætninger og behov. F o t o : La r s Sk a a n i n g med den lokale 3F-afdeling, sagde jeg nej til at skrive under. Jeg var irriteret over, at de forsøgte at få mig til noget, som ikke var lovligt. Jeg blev sygemeldt igen, og så kom kommunesammenlægningen, fortæller han. Sammenlægning forsinkede sagen Gudme Kommune blev smeltet sammen med Svendborg Kommune, og så gik sagsgangen helt i stå. John Niemeyer måtte, da han havde gået sygemeldt på sygedagpenge i 1½ år, selv tage kontakt og rykke, før han blev tilbudt et afklaringsforløb med henblik på et fleksjob. Kommunen kunne bare ikke skaffe ham et fleksjob, så han måtte selv ud og opsøge noget. - Jeg kendte en chauffør, som kørte for et firma i Vissenbjerg. Der kunne jeg få arbejde fire til fem timer om dagen. Jeg var glad for jobbet og jeg havde ingen fravær, men så brød kommunen ind og sagde, at hvis jeg kunne køre bil til og fra Vissenbjerg, så kunne jeg også arbejde fuld tid i Svendborg. Så jeg fik afslag på min ansøgning om fleksjob, og jeg fik at vide, at så skulle jeg på kontanthjælp. Der gik panik i mig, jeg havde jo en husleje, som skulle betales, og jeg havde haft en høj løn, før jeg blev syg, så det var svært nok at Det mest optimale ville være, hvis jeg fik tilbudt et fleksjob. Nu arbejder jeg med at køre bus til kl. 12, og så må jeg tage smertestillende piller, når jeg kommer hjem, siger John Niemeyer. 15

16 - Jeg tager på arbejde, selv om jeg har det skidt. Det er måske dumt, man skal jo passe på sig selv, men jeg vil for alt i verden undgå, at jeg bliver sygemeldt igen. klare den på sygedagpenge, siger han. Heldigvis har John Niemeyer en god lokal bank, som gerne vil hjælpe ham, og sammen med 3F kørte han sag mod kommunen for at bevare sine sygedagpenge. - Hos 3F kigger de min sag igennem og finder ud af, at kommunen ikke har overholdt reglerne i forhold til, hvor mange gange, de har skulle kontakte mig og tilbyde mig arbejdsprøvninger. Jeg var kun blevet tilbudt en arbejdsprøvning i to år. John Niemeyer var ved at være desperat over sin situation, og han begyndte selv at opsøge virksomheder for at komme i job. Hos et busselskab, som kørte for kommunen, fik han at vide, at de godt kunne bruge en chauffør, men han havde ikke kørekort til bus. - Jeg gik til kommunen og spurgte, om de ville hjælpe mig med det. Det ville de gerne, men kun hvis jeg ville underskrive en raskmelding. Det gjorde jeg så. Så sagde de på kommunen, at jeg først skulle i et afklaringsforløb i tre måneder, hvor man blandt andet skulle sidde og sætte plastkasser, men det ville jeg ikke. Det var for langt ude, og jeg ville ikke på kurset! Frygter sygemelding Busselskabet, som John havde kontaktet, gik ind i sagen og tog kontakt til kommunen, og så fik han besked om, at han kunne begynde på et AMU-kursus, hvor han kunne tage buskørekort to måneder efter. - Jeg synes, at jeg havde ventet længe nok, så jeg fandt selv en løsning hos en lokal kørelærer. Da jeg havde fået kørekortet, kørte jeg op på kommunen og sagde, at nu skulle de skaffe mig et job det var jo aftalen. Nu kunne han så begynde hos busselskabet Vester Skerninge Biler. I mellemtiden havde Statsamtet givet ham medhold i sagen om sygedagpengene. - Det var en lille sejr midt i alt det bøvl, jeg var ude for, men kommunen ankede sagen. Min fagforening rådede mig til at køre sagen videre, så det gjorde vi. Langt om længe, efter 101 uger, vandt han sagen, og han fik udbetalt differencen mellem kontanthjælp og sygedagpenge for 4 måneder. F o t o : La r s Sk a a n i n g - Jeg havde jo godt nok vundet sagen og det hjalp lidt på følelsen af at være blevet kørt rundt med af systemet. Men jeg følte ikke, at jeg stod tilbage som en samlet vinder i hele forløbet. Det mest optimale ville være, hvis jeg fik tilbudt et fleksjob. Nu arbejder jeg med at køre bus til kl. 12, og så må jeg må tage smer testillende piller, når jeg kommer hjem, siger han. Han har meget svært ved at forstå og acceptere, at han ikke er berettiget til et fleksjob. - Jeg tager på arbejde, selv om jeg har det skidt. Det er måske dumt, man skal jo passe på sig selv, men jeg vil for alt i verden undgå, at jeg bliver sygemeldt igen. Den tur, jeg har været igennem, ønsker jeg ikke at gentage, siger John Niemeyer. 16

17 Frihed Nyt produkt på det danske marked IQ-CATH er et overfladebehandlet engangskateter til mænd, som er udviklet og produceret af Sauer Continence GmbH i Tyskland. Intelligent Kateter IQ-CATH er anderledes end andre engangskatetere. Det er 43 cm langt, hvilket gør håndtering lettere. Den specialdesignet bløde kuglespids gør at kateteret ved indføring passerer ubesværet gennem urinrøret samt forbi lukkemusklen - en stor fordel for folk med f.eks over spastisk lukkemuskel samt forstørret prostata. IQ-CATH har afrundede og overfladebehandlede kateterøjne hvilket reducerer risikoen for at beskadige urinrøret. Egenskaber ved IQ-CATH Selve kateteret er lidt stivere mens spidsen er meget fleksibel Coatingen sidder fast på kateteret og ender således ikke i underbukserne Nem at styre og krøller ikke Multi-funktionsemballage der kan åbnes flere steder samt anvendes som forlænger ved tømning Kateteret leveres i størrelserne CH12, CH14 og CH16. Kontakt MBH International s kundeservice på for mere info. Kontakt distributør: Danpleje - OneMed Denmark A/S P.O. Pedersensvej Århus Tel Fax Agent: MBH-International A/S Hejrevang 21E DK-3450 Allerød 17 Tel Fax

18 Handicappede i Vietnam organiserer sig PTU hjælper handicappede i Vietnam med at organisere sig, så de bedre kan få indflydelse på udviklingen af samfundet. Og det går rigtig godt. I dag er paraplyorganisationen DP Hanoi anerkendt som landets første handicaporganisation Af Do rt e Sc h m i d t / Fo t o s : PTU I Vietnam er det først og fremmest ressourcestærke yngre handicappede, der kæmper for bedre forhold for alle landets handicappede. Også de mest fattige. Men uden hjælp udefra er det svært for vietnameserne at få organiseret sig i en demokratisk forening. Derfor har vi også et ansvar for at støtte og hjælpe, så godt vi kan. Sådan siger Vendsyssels kredsformand Gurli Bechmann Nielsen, der som hovedbestyrelsesmedlem er med i PTU s Ulandsudvalg. Sammen med ulandsmedarbejder Heidrun Derflinger har hun besøgt PTU s projekt i Vietnams hovedstad Hanoi. Formålet med projektet er netop at hjælpe vietnameserne med at få en stærk og indflydelsesrig handicaporganisation. - Det var en fantastisk oplevelse at besøge landet. Vi blev modtaget overalt med åbne arme af søde og 18

19 hjælpsomme mennesker. Og lige meget hvor vi kom, oplevede vi en stor taknemmelighed over, den hjælp PTU giver. Så for mig er der slet ingen tvivl om, at hvis vi kan være med til at gøre en forskel, så skal vi også gøre det, siger Gurli. Godkendelse fra myndighederne PTU s arbejde i Vietnam begyndte i 2001 med en kontakt til Bright Future for Disabled Group, som er en selvhjælpsgruppe for polio- og trafikskadede. Selv om gruppen dengang kun havde omkring 25 medlemmer, var det en af de få grupper, der havde en del ressourcer, og som også i et vist omfang blev hørt af myndighederne. Alle medlemmerne var på trods af deres handicap i arbejde og respekterede borgere i samfundet. Men på det tidspunkt var det stort set umuligt at organisere sig i private foreninger i Vietnam, der er stærkt topstyret af kommunistpartiet. Derfor kunne selvhjælpsgruppen stort set intet foretage sig uden godkendelse fra myndighederne. For eksempel skulle den have tilladelse til bare at indlede et samarbejde med PTU. Det store gennembrud I dag er reglerne ændret, så handicaporganisationer under visse betingelser kan få en selvstændig status og lov til for eksempel at oprette en bankkonto og etablere samarbejde med andre organisationer både i Vietnam og fra andre lande. PTU s første projekt i landet gik i gang i 2004 og det store gennembrud kom i 2006, hvor det langt om længe lykkedes at stifte og få anerkendt DP Hanoi som paraplyorganisation for selvhjælpsgrupper for handicappede i hovedstadsområdet. Dermed var landets første officielle handicaporganisation en realitet. Lokalafdelinger Siden har i alt 23 handicapgrupper med tilsammen godt medlemmer meldt sig ind i DP Hanoi. Organisationen har i dag sit eget sekretariat med i alt tre ansatte. En af opgaverne er at udbygge organisationen ved at oprette flere lokalafdelinger i Hanois distrikter. Hanoi er nemlig ikke bare hovedstad, men også en kommune med i alt 29 distrikter. I alt tæller kommunen mere end 6 millioner indbyggere. - Indtil videre er der etableret tre lokalafdelinger og den udbygning skal fortsætte også i de kommende år, siger Heidrun Derflinger, der er i jævnlig kontakt med de aktive vietnamesere. Erfaringerne videreformidles Undervejs har PTU hjulpet med at få de demokratiske processer i organisationen til at fungere bedst muligt. Blandt andet ved hjælp af kurser i organisationsudvikling og workshops på tværs af organisationerne. Desuden har PTU hjulpet organisationen til at udgive et medlemsblad, der skal være med til at udbrede kendskabet til handicappedes rettigheder. DP Hanoi sørger for, at alle erfaringer bliver formidlet videre og også brugt i andre nye handicaporganisationer i Vietnam. For selv om de fleste danskere måske nok vil mene, at det er nemt at organisere sig, gælder Værd at vide om Vietnam Vietnams indbyggertal har passeret 84 millioner mennesker. Otte ud af ti vietnamesere kan læse og skrive. Kommunistpartiet er det eneste lovlige parti, men partiløse kan nu vælges til nationalforsamlingen. Gennemsnitslønnen for en vietnamesisk industriarbejder er 400 kroner om måneden. Syv ud af ti vietnamesere lever af landbrug. Selvom den almindelige vietnameser har langt større personlig frihed og råderum end for bare 10 år siden, er menneskerettigheder som ytrings-, religions-, foreningsog forsamlingsfriheden stadig begrænset. Kilde: Danmarks Ambassade i Hanoi det ikke for vietnamesere. De har nemlig ingen erfaringer med, hvordan en demokratisk organisation fungerer. En aktiv medspiller I øjeblikket arbejder myndigheder og handicaporganisationer i Vietnam på at få oprettet en national handicaporganisation. DP Hanoi er selvfølgelig med i processen, hvor man blandt andet skal have vedtægterne i en landsdækkende organisation til at falde på plads. Ifølge PTU s ulandsmedarbejder er det i løbet af relativ kort tid lykkedes for DP Hanoi at blive anerkendt af de vietnamesiske myndigheder som en aktiv medspiller. - Myndighederne er meget åbne og positive overfor de input, der kommer fra handicaporganisationerne, siger Heidrun Derflinger, der overtog posten som ulandsmedarbejder i PTU efter Henning Munk, der gik på pension i januar Hun har flere års erfaring med organisering af handicappede i den tredje verdens lande bag sig. Blandt andet har hun arbejdet med organisationsudvikling i Nicaragua for Dansk Handicapforbund. Svært tilgængelig Hverken Heidrun eller Gurli havde været i Vietnam før. Og begge er positivt overraskede over at se, hvor hurtigt tingene udvikler sig i landet. 19

20 Masser af trafikulykker Trafikken i Vietnam er kaotisk og for udenforstående helt uden regler og system. Derfor har Vietnam også et af verdens højeste antal dødsfald i trafikken pr. indbygger. Endnu flere bliver naturligvis handicappede. Ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning er infrastrukturen dårlig stort set over hele landet. Især uden for byerne er vejene i dårlig stand og årsag til mange trafikulykker. Vejenes belysning er mangelfuld, skiltningen er minimal og mange trafikanter kører uden lys om natten. At krydse gaden Hvis du skal krydse gaden i Hanoi, nytter det ikke at vente på, at der kommer et hul i trafikken. Så kommer du aldrig over. Vent til der er et lille hul og begynd så at gå med jævn fart, mens du kikker til den side, trafikken kommer fra. Du må ikke standse, og du må ikke løbe. De øvrige trafikanter bedømmer din fart og smutter indenom eller udenom dig. Er du i tvivl, så kryds gaden tæt sammen med vietnameserne. De ved, hvordan man gør. Med løftet stok Gurli og Heidrun fandt deres helt egen metode til at komme sikkert over gaderne. - Den første dag stod vi bare og så på trafikken. Og det hjalp ikke en pind, da vi fandt et lyskryds. For ingen holder for rødt i Vietnam. Så det var umuligt for os at komme over, fortæller Gurli. Men allerede næste dag, fandt de løsningen. Gurli løftede sin stok ud foran sig som en blindestok og begyndte bare at gå. Og så kunne de begge to krydse både gader og stræder. Unge handicappede lærer at sy eller andre håndværk, så de senere kan få en indtægt. - Det var en dejlig oplevelse. Jeg var ellers nervøs for, om jeg ville føle mig utryg ved at gå rundt i Hanois gader. Men der var overhovedet ingen grund til bekymring. For selv om folk er meget fattige, er de søde og venlige, og der er stort set ingen kriminalitet, siger Gurli, der selv er handicappet efter polio og derfor bruger stok og benskinner. - For mig gik det fint med at komme rundt. Men for en kørestolsbruger ville det være svært. Husene er meget smalle og høje og uden elevatorer, siger hun. Indsatsen fortsætter PTU s seneste projekt i Vietnam blev afsluttet i september Det afløses af et nyt projekt, der skal hjælpe DP Hanoi til at blive en endnu stærkere organisation med flere medlemmer. - Målet er at få etableret flere lokalafdelinger i Hanoi. Samtidig skal vi hjælpe med at tilrettelægge og tilbyde træning af organisationens ledere både lokalt og centralt, forklarer Heidrun Derflinger. Lokalafdelingerne skal især arbejde med at få handicappede integreret på arbejdsmarkedet og samtidig støtte handicappede kvinder. Desuden skal organisationens netværk udbygges, så DP Hanoi kan udveksle erfaringer med andre handicaporganisationer både i Vietnam og i blandt andet Thailand. PTU s arbejde i Vietnam er finansieret af Danske Handicaporganisationer og Projektrådgivningen med midler fra DANIDA. Pengene til det nye projekt, der løber indtil 2011, er netop blevet bevilget. Så i løbet af de næste to år skal der etableres aktive lokalafdelinger i yderligere seks distrikter. Lokalafdelingerne skal sørge for, at også de mest ressourcesvage handicappede bliver organiseret og samtidig arbejde for at forbedre handicappedes vilkår lokalt. 20

21 Heidrun og Gurli havde ni travle dage i Vietnam. Men ind i mellem var der også tid til at holde møde med DP Hanois aktive i det fri. De aktive i de nye lokalafdelinger af handicaporganisationen er på kursus for at lære, hvordan en demokratisk forening fungerer bedst. Busser Personbiler Allerede når du sætter dig ind i den nye VW fornemmer du, at det er din bil. Den personlige indretning, de ergonomiske hensyn og rummeligheden gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Her er taget hensyn til det hele. Christian Rosendahl Per Zoëga Vi leverer overalt i Danmark Komfort + VW - den perfekte løsning... I VW busserne er der tænkt på alt, som gør såvel kørslen som opholdet i bilen attraktiv. Optimale pladsforhold, fleksibilitet og righoldigt udstyr gør køreturen til en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles i højde og længde, integreret joystickgearstang gør den nem at nå og letter gearskiftet. Sådan kunne vi blive ved... VW busserne fås i 3 udstyrsversioner. Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov. Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf Villy Veirup as Industrivej Ribe

22 Alle har - Jeg kan bare ikke gå. Bortset fra det er jeg som alle andre, siger Jes Klein, der hver dag kan nyde den forrygende udsigt over Silkeborg Langsø fra sin have. Siden Jes Klein selv blev kørestolsbruger efter en ulykke for snart 25 år siden, har han gjort alt, hvad han kunne, for at ikke bare han selv, men også alle andre får lige netop den kørestol, der giver størst mulig frihed. I dag arbejder han som konsulent og salgs- og markedsansvarlig i det danske kørestolsfirma Wolturnus Af Do rt e Sc h m i d t Som ganske ung bar jeg engang en af mine kammerater op ad trappen. Han fik et læs brosten over sig som barn, så han kan ikke selv gå. Og jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg tænkte: Tænk, at blive lam. Hvis det sker for mig, vil jeg hellere dø. Sådan fortæller 48-årige Jes Klein, der i dag kan se tilbage på næsten 25 år som kørestolsbruger. Som bare 24-årig faldt han ned fra et træ og brækkede ryggen. Siden har han været lam fra brystet og ned. - Og så fandt jeg jo efterhånden ud af, at man sagtens kan have et rigt og spændende liv også som lam, smiler han. Vi sidder og snakker i hans stue, som byder på en helt forrygende udsigt ud over Silkeborg Langsø. Hunden snuser rundt nede ved bådebroen i bunden af haven. Katten har rullet sig sammen på en spisestuestol. Og i baggrunden er hans kone Aneta i gang med dagens gøremål. Kan bare ikke gå - Det er klart, det var et kæmpe chok at blive lam. Men da jeg først var kommet mig over det psykiske knæk, fandt jeg ud af, at jeg jo rent faktisk var i live. Jeg kunne bare ikke gå. Og lige siden har jeg så taget den derfra, forklarer Jes og fortæller, at det stort set er samme melding, hans kone afleverer til nysgerrige, der gerne vil vide, om det ikke er svært at leve sammen med en mand, der sidder i kørestol. - Næh, hvorfor dog det? Han kan bare ikke gå. Ellers er han som alle andre mænd, lyder hendes svar. Efter ulykken fik Jes bevilget førtidspension, men fandt hurtigt ud af, at han ikke duer til at gå rundt og lave ingenting. - Det varede ikke længe, før jeg byggede min første håndcykel. Og lige siden da, har jeg brugt stort set al min energi på at finde løsninger på de behov, man har som kørestolsbruger, siger han. Eget firma Hans karriere tog sin begyndelse under et besøg hos søsteren i USA. Her opsøgte han kørestolsfirmaet Quadro i Californien, og da han kom hjem igen, tilbød han sin arbejdskraft til den danske importør, men fik nej tak. Firmaet kunne ikke bruge en kørestolsbruger. Kort tid efter skulle Jes have ny kørestol og kontaktede igen firmaet, som sendte en sælger ud til ham. - Det gik hurtigt op for mig, at han ikke vidste bare en tiendedel af, hvad jeg vidste om kørestole. Jeg var ikke i tvivl om, at det kunne jeg gøre bedre. Så det skrev jeg og fortalte til den amerikanske fabriks præsident, husker Jes. Der gik et halvt år, før han fik svar. En repræsentant fra fabrikken var i Danmark og ville gerne møde ham i København. - Jeg mødte op sammen med to af mine venner, der på det tidspunkt arbejdede på at udvikle en dansk kørestol. Resultatet var, at vi etablerede vores eget firma og blev importører af kørestole fra Quadro, fortæller han. 22

23 ret til en ordentlig kørestol Fyr og flamme Jes fik et nyt job som salgschef i et andet kørestolsfirma, men blev igen fyret efter bare et par år. Han lod sig ikke slå ud, men fandt et nyt job som markedschef i et tredje kørestolsfirma, og her var han ansat, indtil han i 2005 blev headhuntet af sin nuværende arbejdsplads. Nemlig som salgs- og markedsansvarlig i Wolturnus i Nibe, der er den eneste danske producent af kørestole. - Jeg var straks fyr og flamme, da jeg besøgte fabrikken. Endelig en fabrik, der bygger kørestole på en måde, så stolen passer præcist til brugeren. Det er det, jeg har drømt om, lige siden jeg selv startede i branchen, siger han. Wolturnus er kendt for at skræddersy kørestole til den enkelte, så stolen passer til brugerens størrelse, benlængde, brystkasse, vægt og alle de andre områder, hvor vi mennesker nu engang er forskellige. Fyret i en mail Året var Jes skød sin erstatning fra ulykken ind i firmaet, der i første omgang hed Danchair og senere skiftede navn til Kørestolseksperten. Og efter et par hårde år, gik det efterhånden rigtig godt. I 1996 var der 30 ansatte i firmaet, som på det tidspunkt solgte mere end kørestole om året. Samme år solgte Jes og hans medejer deres firma til Scandinavian Mobility, hvor Jes blev ansat som salgsdirektør. Han fulgte også med, da firmaet senere blev solgt til det amerikanske firma Inva-care, og produktionen af kørestole flyttede til Schweiz. - Jeg var ansat på helt almindelig vilkår, men måtte efterhånden erkende, at jeg ikke længere kunne holde til at arbejde på fuld tid. Så jeg søgte om fleksjob og fik det i 2001, oplyser han. Men kort tid efter blev han fyret på gråt papir. Eller rettere sagt: Fyresedlen kom i form af en . Invacare kunne ikke længere bruge ham. - Din kørestol skal passe til dig. Det er simpelthen forudsætningen for at få et aktivt liv, siger Jes Klein, som her sidder i Wolturnus nye fikse el-kørestol. Ved siden af står den manuelle. Tilfredse brugere At det gør en verden til forskel for brugerne, at stolen passer ordentligt, er Jes Klein slet ikke i tvivl om. - Jeg bliver så glad, hver gang en bruger ringer for at takke for deres nye kørestol, siger han og fortæller om en mor, der i første omgang reagerede med en sur besked på telefonsvareren, fordi kørestolen til hendes datter var leveret i en forkert farve. Men en halv time efter tikkede der en mail ind: Den nye stol er perfekt. Der gik mindre end et minut, før min datter kunne betjene den og at se hende drøne i fuld fart rundt i hele huset, er det hele værd. Om stolen så havde været orange, havde det været ligegyldigt. Tak for en super stol. Det betaler sig - Det er dejligt at få sådan en melding. For så har jeg været med til at gøre en forskel. Og det er præcis det, der driver mig, siger han og understreger, at det også kan betale sig for kommunen, at brugeren får en ordentlig stol. - Det kan godt være, at en ordentlig stol koster nogle få tusinde mere end en standardkørestol. Til gengæld får brugeren et bedre liv. Og kommunen slipper for at få evindelige klager, fordi brugeren har fået en stol, 23

24 der bare ikke passer, siger Jes, der som en del af sit job kører ud i store dele af Jylland og tager mål af brugerne og snakker med dem om deres behov, før der bliver bygget en kørestol til dem. Hårdt arbejde At det er hårdt arbejde at være kørestolsbruger, lægger Jes ikke skjul på. - Med i købet får man jo en hel bærepose med problemer: Nedsat immunforsvar. Øget risiko for infektioner. Konstante smerter. Slid i ryg, skuldre og arme. Og et liv, hvor man konstant er sulten, fordi man som kørestolsbruger næsten ikke kan spise noget uden at tage på. Så selvfølgelig ville jeg da hellere have haft min førlighed. Men på den anden side, havde jeg i så fald haft et helt andet liv og havde ikke oplevet alt det, jeg har nu, siger han. Netop de slidte skuldre og arme betyder, at han i dag ikke kan nøjes med en manuel kørestol, men også har brug for en elektrisk. Og som det altid går, når Jes har et behov, har det ført til, at Wolturnus nu er klar med en el-kørestol, der ikke fylder mere end en manuel. Fiks el-kørestol - Jeg tror, jeg har haft 25 el-kørestole på prøve. Ingen af dem duer. Jeg kan ikke komme rundt i huset. De kan ikke være i min bil. Og de er så tunge, at jeg ikke kan tage dem med, hvis jeg nu skal besøge en, der bor på 1. sal, fortæller han. Sammen med Wolturnus gik Jes derfor i gang med at konstruere en el-kørestol, der hverken er dybere eller bredere end manuelle kørestole og som samtidig kan betjenes med et joystick, der både kan sidde i siden og i midten af stolen. Resultatet står i hjørnet af stuen. Ikke som et monstrum, men som en fiks lille sag, der ikke fylder alverden. Wolturnus el-kørestol er nemlig ikke mere end 45 cm bred og vejer kun 45 kg. Skal stolen med i bilen, kan den skilles ad, og så vejer den tungeste del kun 16 kg. Den kan ikke bare bruges indendørs, men kører også fint på både græs, brosten og skovstier. Topfarten er 10 km i timen, og den kan køre km på en opladning. - Den opfører sig kort sagt som en aktiv kørestol. Når jeg kommer i den, er det mig og ikke stolen, man ser, forklarer Jes Klein, der allerede er i gang med at udvikle næste nye produkt. Nemlig en gå tur stol, som kan køres på samme måde, som når folk går stavgang. Han håber at have en model klar i løbet af foråret. Blå bog Jes Klein er 48 år og bor Silkeborg. Udlært blikkenslager og rørlægger. Meningen var, at han skulle overtage sin fars firma. Har været kørestolsbruger siden 1984, hvor han kom ud for en arbejdsulykke som skovarbejder. Er far til en datter på 16 år, der bor hos sin mor. Har i mange år spillet kørestolsrugby for klubben Full-Pull Viborg, som vandt sølv til DM i 2007 og guld i På grund af slid i kroppen, er han ikke længere aktiv i klubbens kampe, men spiller stadig i klubben en gang om ugen. Han er vild med amerikanske biler og er den lykkelige ejer af en Chevrolet Corvette model C Af samme grund er han medlem af Club Corvette Danmark. Og ja han har fundet en metode, så han kan have sin kørestol med i bilen. Han er typen, der bare skal have noget at lave. Efter en uges ferie bliver han rastløs. Og han kaster sig gerne ud i nye eventyr. Han har for eksempel både prøvet rappelling og bongo jump. Læs mere på Jes blev gift med Aneta for otte år siden. I forvejen har han en datter, der nu er 16 år. 24

25 Aktiv ferie i naturen Dronningens Ferieby s 44 feriehuse og fælleshus er kåret som et af Danmarks mest tilgængelige ferietilbud. Alt er indrettet så det letter opholdet for hele familien. Feriehusene danner de perfekte rammer for ferien med mange aktivitetsmuligheder. I bor tæt på skov og by lige ved en af Danmarks bedste badestrande og i et charmerende område med masser af oplevelser og aktivitetstilbud. Få inspiration af en AktivitetsGuide Fra 1. april er vores nye AktivitetsGuide parat til at inspirere jer og hjælpe med at sammensætte et program af aktiviteter og oplevelser, der matcher jeres behov og interesser. Guiden har ind gående lokalkendskab, er opdateret på aktuelle begivenheder og kan derfor kombinere mange forskellige ønsker: arrangementer i feriebyen, attraktionsbesøg, naturoplevelser, udflugter osv. AktivitetsGuiden som I kan mødes med i starten af opholdet, er en gratis service. Få inspiration Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: RESPEKT - udvikler hele mennesker! Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede. Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar. Solidaritet Myndighed Værdighed Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf Weekend-ophold 27. marts marts / 2. oktober - 4. oktober 09 kr ,- Ta på weekend tæt ved skov og strand. Nyd naturen og bliv forkælet. Prisen er pr. pers. i ét hus incl. måltider, underholdning og slutrengøring. Pris pr. ekstra person i huset kr. 950,- Påskeferie 4. april april 09 kr ,- Her er børnene i centrum. Aktiviteter med bl.a. skattejagt, ansigtsmaling, børnebio, dragebygning, kanosejlads og ridning. Prisen er pr. hus op til 5 personer, inkl. slutrengøring. Ugeferie og miniferie Pris pr. hus pr. uge fra kr ,- Pris miniferie pr. hus (i udvalgte perioder) fra kr ,- Særlige aktivitetstilbud Uge 26, 27 og 32 er der særlige aktivitetstilbud for voksne. Uge 28, 29, 30 og 31 er der særlige aktivitetstilbud for familier med børn. Se mere på eller ring efter udførlige programmer for de enkelte perioder. Dronningens Ferieby Kystvej 8500 Grenaa Telefon

Medlemsundersøgelse 2009

Medlemsundersøgelse 2009 Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%

Læs mere

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Det handler om dig. hjælp og vejledning til din BPA. Personlig og professionel hjælp til handicappede

Det handler om dig. hjælp og vejledning til din BPA. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K Det handler om dig hjælp og vejledning til din BPA Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed, som hjælper

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Lokalforeningen Nordsjælland

Hjerneskadeforeningen Lokalforeningen Nordsjælland Hjerneskadeforeningen Lokalforeningen Nordsjælland Nyhedsbrev 2. Årgang nummer 3 - oktober 2008 Ligesom os har blomster sommetider en svær tilværelse, hvis de ikke finder støtte og hjælp. Lad os hjælpe

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

1970 erne. LOBPA er tillid og tryghed. Kort om BPA. LOBPA gør BPA lettere ved at:

1970 erne. LOBPA er tillid og tryghed. Kort om BPA. LOBPA gør BPA lettere ved at: Medlemskab for alle 1950 erne 1970 erne 1989 1998 Aarhus Kommune indfører BPAordningens forgænger i kølvandet på polioepidemien. Cirka 30 poliopatienter får bevilliget døgnhjælp. Det bliver muligt for

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

BPA. Dit personlige valg

BPA. Dit personlige valg BPA Dit personlige valg BRUGEREN I CENTRUM BPA Dit personlige valg Med udgangspunkt i personlige erfaringer med handicaphjælp stiftede tre iværksættere Claus, Kristian og Lasse tilbage i 2004 virksomheden

Læs mere

LEDSAGEORDNINGEN GIVER DIG FRIHED MED TRYGHED

LEDSAGEORDNINGEN GIVER DIG FRIHED MED TRYGHED LEDSAGEORDNINGEN GIVER DIG FRIHED MED TRYGHED Læs her i folderen om de muligheder du har som bruger med ledsageordningen hos Bruger - Hjælper Formidlingen DET ER DINE ØNSKER, DER TÆLLER Er du mellem 12

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Familieliv med fart på

Familieliv med fart på Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2005 Familieliv med fart på For familien Berenth er en hverdag fuld af aktiviteter en vigtig del af livet med muskelsvind Af Bodil Jensen Der er ikke mange aftener, hvor familien

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs

Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs Per Dommerby Kristiansen, kredsformand for Dansk Blindesamfund Thy-Mors: Hvor der er en vilje, er der en vej Min søn var tre år, da det begyndte at ske. Han

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Inspiration til dig som bruger

Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer Inspiration til dig som bruger 1 Olivia Danmark Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer En personalehåndbog kan være et godt sted at beskrive

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

At klare sig selv giver respekt

At klare sig selv giver respekt Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014 Venskabsforeningen AMIGOS de El Doradito Socialt arbejde i det nordlige Nicaragua, støttet fra Danmark www.eldoradito.dk/amigos www.livudenvold.dk Email (formand Mie Buus): mie@altiboxmail.dk Nyhedsbrev

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere