DEN SOCIALE KANDIDATUDDANNELSE SPECIALE VISITATORS ROLLE I DEN KOMMUNALE ORGANISATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN SOCIALE KANDIDATUDDANNELSE SPECIALE VISITATORS ROLLE I DEN KOMMUNALE ORGANISATION"

Transkript

1 DEN SOCIALE KANDIDATUDDANNELSE SPECIALE VISITATORS ROLLE I DEN KOMMUNALE ORGANISATION ET CASESTUDIE Studerende: DORRIT DYHRBERG Vejleder: CLAUS ARNE HANSEN Den Sociale Højskole København Aalborg Universitet Oktober 2005

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 BAGGRUND...2 PROBLEMFORMULERING...6 SPECIALETS OPBYGNING...8 TEORETISK DEL...8 Fra vækst til omstilling ældreområdet set i lyset af velfærdsstatens udvikling...8 Velfærdsydelser fra almisser til almen ret...9 Professionalisering og institutionalisering...10 Effektivisering og afinstitutionalisering...12 Bruger- og markedsorientering...14 Aktuelle præmisser for visitators praksis...21 Borgerens retsstilling og karakteren af de sociale problemer velfærdsydelserne skal imødegå21 Den ny professionsrolle og borgerens ansvarliggørelse...26 Bureaukratisering og organisatorisk fragmentering...29 METODISK DEL...41 Studiets metodologi...42 Videnskabsteoretisk grundlag...42 Kvalitetssikring i undersøgelsen...48 Design...51 Analyseperspektiv...59 Refleksioner over det valgte analyseperspektiv...64 EMPIRISK DEL...65 Fremstilling og analyse af empiri...65 Loven som instans...65 Den overordnede som instans...74 Faget som instans...84 Civilsamfundet som instans...90 Brugerne som instans...97 Det udførende led som instans KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAG 1

3 INDLEDNING Det kommunale ældre- og handicapområde har igennem en årrække gennemgået store organisatoriske og styringsmæssige omstillinger. Ændringerne har blandt andet gjort sig gældende på området for visitation til de velfærdsydelser, som mange ældre, syge og handicappede er afhængige af i hverdagen. Ved organisationsændringerne er visitation til en række ydelser, først og fremmest hjemmehjælp som omfatter praktisk hjælp og personlig pleje, blevet adskilt fra de øvrige driftsopgaver. Den tidligere decentrale visitation, hvor tildelingen af hjemmehjælp blev foretaget af hjemmehjælpernes nærmeste leder, som også efterfølgende skulle iværksætte hjælpen, er erstattet af en særskilt og centralt placeret visitationsenhed, hvis ansattes opgave alene er koncentreret om myndighedsopgaven - visitationen. En ny stillingskategori som visitator har set dagens lys. Visitatorerne rekrutteres fra forskellige faggrupper; de fleste er sygeplejersker, men også social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter udfylder stillingerne. De har oftest deres erfaringsbaggrund fra ansættelser i det udførende lag i den kommunale organisation, altså det der leverer forskellige ydelser til borgerne. Som ansat ved de uddannelser hvorfra visitatorer rekrutteres, finder jeg det nærliggende at se nærmere på deres praksis og den rolle, der betegnes som rygraden i den kommunale ældrepleje. BAGGRUND Omstillingerne i kommunerne kan ses som en reaktion på kritik af den offentlige sektor for at være ineffektiv og dårligt ledet og er inspireret af tankegangen om New Public Management, som slår igennem i store dele af den offentlige sektor i disse år (Klausen 1999:92,100). Der er tale om en politisk udvikling mod større markedsorientering støttet af en teknologisk udvikling, som har muliggjort elektroniske kommunikations- og styringsredskaber. Med Kommunernes Landforening som drivkraft og med støtte fra Socialministeriet, er styrings- og dokumentationsredskabet Fælles sprog blevet udbredt i kommunerne, og er for de fleste visitatorer et vigtigt arbejdsredskab i visitationsprocessen. I begyndelsen af det nye årtusind organiserede en række danske kommuner sig med en skarp adskillelse mellem myndighed og drift i den såkaldte Bestiller Udfører Model (BUM). Den vigtigste intention bag modellen var at gøre det muligt at konkurrenceudsætte hjemmehjælpen. Efter denne model bibeholder forvaltningen ansvaret for hjælpens indhold og kvalitet samtidig med, at det bliver muligt for private aktører at konkurrere om udførelsen af hjælpen. 2

4 En række reformer har medvirket til de eksisterende rammer omkring visitationen i kommunerne i dag. Lov om social service fra 1998 bestemmer, at vurdering af behov for hjælp skal ske efter konkret individuel vurdering, og at tilbuddene løbende skal tilpasses modtagerens behov. Endvidere at kommunen til brug for afgørelsen om hjælp skal udarbejde et skema, der som minimum indeholder oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. 1 Fra 1998 er kommunerne pålagt mindst én gang om året at udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp, hvori der redegøres for de beslutninger, der er truffet om indhold, omfang og udførelse af den hjælp, kommunen tilbyder, samt om opfølgning på beslutningerne. 2 I disse kvalitetsstandarder fastlægger kommunerne således deres serviceniveau. Fra 2003 er det fastlagt, at kvalitetsstandarderne også skal omfatte den kommunale træningsindsats. 3 Disse reformer har skabt kommunernes forudsætninger for at kunne leve op til kravene i Lov om frit valg af leverandør til praktisk hjælp og personlig pleje m.v. som trådte i kraft d. 1. januar Efter denne lov skal borgerne kunne vælge mellem konkurrerende leverandører af de ydelser, der er blevet tildelt i visitationen. En af grundpillerne i loven om det frie valg er, at alle leverandører både den kommunale og de private skal behandles lige. Det er således ikke tilladt at gøre forskel mellem leverandørerne i selve samarbejdet mellem myndighedsfunktionen og en leverandør (Kommunernes Landsforening 2002:6). Loven har derfor givet anledning til de nævnte organisationsændringer, som skal sikre en klar adskillelse mellem kommunen som myndighed, der blandt andet varetager visitation, tilsyn og kontrol på området, og kommunen som leverandørvirksomhed (Den Sociale Ankestyrelse 2003:19). For at sidestille kommunale og private leverandører har det været nødvendigt for den enkelte kommune at beskrive hvilke ydelser, visitator kan bestille til den enkelte borger. I kommunerne har man haft stigende opmærksomhed på betydningen af at anlægge en helhedsbetragtning i visitationen (Socialministeriet 2002a:11). Man har derfor i vid udstrækning sammensat tværfaglige visitationsteams og givet visitatorerne kompetence til at tildele et bredt spekter af ydelser. 5 Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje, som dette speciale overvejende angår, udgør en betragtelig del af visitators ansvarsområde. Over personer modtog i 2004 varig hjemmehjælp (Danmarks Statistik 2005). 1 LOV nr. 454 af 10/06/1997, 110 med ikrafttræden d. 1. juli 1998 (LBK nr. 581 af 06/08/1998). 2 LOV nr af 29/12/1997 med ikrafttræden d. 1. juli BEK nr. 903 af 31/08/2004 (gældende). 3 BEK nr. 837 af 09/10/2002 med ikrafttræden d. 1. januar BEK nr. 903 af 31/08/2004 (gældende). 4 LOV nr. 399 af 6. juni 2002 med ikrafttræden d. 1. januar Visitationer kan angå eksempelvis ældre- og plejeboliger, aktivitetstilbud, træningstilbud, hjælpemidler, sygeplejeydelser samt praktisk hjælp og personlig pleje. Visitators kompetence omfatter, afhængigt af hvorledes den enkelte kommune har indrettet sig, en større eller mindre del af disse ydelsestyper. 3

5 Den ændrede organisation og administration af visitationen og konsekvenserne for hjælpen til de ældre og handicappede borgere er undersøgt, kommenteret og kritiseret fra forskellig side. I det følgende gengives i korte træk de fremherskende temaer. Centraliseringen af myndighedsfunktionen, herunder reduktion af personer med kompetence til at visitere, har betydet, at der er skabt større ensartethed i visitationerne. Dette fremføres af Den Sociale Ankestyrelse, som i et samarbejde med 15 udvalgte kommuner har gennemført en undersøgelse, med det formål at opsamle og formidle erfaringer om det praktiske arbejde med at implementere loven om frit leverandørvalg i den kommunale dagligdag. Det fremføres i rapporten, at der er opnået en bedre dokumentation af sagsbehandlingen i overensstemmelse med god forvaltningsskik, og dette har ifølge rapporten medvirket til, at borgernes retssikkerhed er øget. Den centrale visitation betragtes endvidere som en hjælp til sikring af en større sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau og det faktisk visiterede og leverede, og det er kommunernes erfaring, at der er opnået større synlighed omkring, hvad borgeren kan forvente. Men i en del kommuner ses det som et problem at opretholde en integreret ældrepleje, som kan sikre samordningen med de kommunale tilbud, som ikke er omfattet af fritvalgsordningen fx aktivitetstilbud, terapeutydelser til genoptræning og hjemmesygepleje (Den Sociale Ankestyrelse 2003:21). Redskabet Fælles sprog anskues i kommunerne som middel til at skabe mere gennemsigtig kommunikation og større sammenhæng mellem politisk vedtagen målsætninger og faktisk praksis samme målsætning som ligger bag kvalitetsstandarder. Fra anden side kritiseres Fælles sprog dog for at installere en forestilling om objektivitet i behovsvurderingen og for at reducere menneskelige komplekse og forskelligartede behov, til behov som kan modsvare de forhåndsdefinerede kategorier. Anvendelsen af redskabet menes derfor at gøre det vanskeligt for kommunerne at leve op til de socialpolitiske intentioner i lovgivningen om at tilbyde individuel tilrettelagt hjælp, som også tilgodeser det aktiverende sigte med hjælpen (Petersen 2003:101,165). Visitationer efter detaljerede standarder bevirker, at det udførende personale, hjemmehjælperne, oplever manglende mulighed for fleksibilitet overfor mere individuelle og situationsbestemte behov og ønsker hos borgerne (Jensen 2004a:10). Standarderne kritiseres for at frarøve hjemmehjælperne deres frihed til at vise ansvar og lydhørhed overfor de ældres konkrete behov (Petersen 2000:65, Højlund 2000:31), og fra Kommunernes Landsforenings chefkonsulent på ældreområdet, Lars 4

6 Lennart Jensen, er der tilslutning til, at den detaljerede styring æder tiden op og fratager den enkelte medarbejder muligheden for at handle og tænke (Ugebrevet A4:2004). Samtidig giver hjemmehjælperne udtryk for en vis tilfredshed med at arbejde efter kvalitetsstandarder, da de giver en legitim mulighed for at sætte grænser for hjælpen og holde sig til den tid og den afgørelse, der er truffet i visitationen (Jensen 2004a:51). Ældreplejeområdet er udsat for megen mediekritik. Op til Folketingsvalget, februar 2005, blev regeringens manglende indfrielse af løftet om en forbedret ældrepleje og kritikken af minut- og stregkodetyrani atter bragt frem i medierne. Kritikken baserer sig dog i vid udstrækning på enkeltsager (Socialministeriet 2003a:64), og kan ikke tages til udtryk for, hvorledes hjemmeplejen generelt vurderes af borgerne. En landsdækkende brugerundersøgelse, som Kommunernes Landsforening har foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik, giver det indtryk, at der generelt er tilfredshed med den kommunale ældrepleje (Kommunernes Landsforening 2003:27). Der er dog ikke noget, der tyder på, at de organisatoriske ændringer og den standardisering, der er pågået de seneste år, har givet borgerne en øget oplevelse af kvalitet i form af mere tid og kontinuitet i hjælpen - snarere tværtimod (Schultz-Larsen 2004:8, Kommunernes Landsforening 2003:28). Etableringen af rammer for det frie valg i kommunerne har ikke overraskende ført til øgede administrative udgifter, og hovedparten af kommunerne vurderer, at loven også på længere sigt vil medføre øget resurseanvendelse til administration (Ankestyrelsen 2004:25). Øgede standardiserede og regelstyrede arbejdsgange i ældreplejen trækker ikke blot i retning af stigende tidsanvendelse på administrative opgaver for det administrative personale, men også for det udførende (Schultz-Larsen 2004:8). Den omstilling, der er forbundet med, at såvel visitationsafgørelse som den daglige udførelse af hjælpen hos borgerne skal hænge tæt sammen med kommunale målsætninger og en politisk fastsat kvalitetsstandard, beskrives i Socialministeriets evalueringsrapport vedrørende ældrepolitiske forhold som vanskelig for såvel borgere som det udførende personale. Den sagsbehandlende visitators vigtige rolle i denne proces understreges i rapporten (Socialministeriet 2003b:18). Det er denne rolle specialet søger at stille skarpt på. 5

7 PROBLEMFORMULERING Det er visitators opgave at tilvejebringe grundlag for en konkret individuel vurdering af borgerens situation og behovet for hjælp. Dette sker almindeligvis gennem dialog med borgeren ved et besøg i dennes hjem. Visitationsprocessen skal praktiseres under hensyntagen til retssikkerhedslovens bestemmelser blandt andet om borgerens mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. 6 Afgørelsen om tildeling af ydelser skal være samstemmende med det politisk fastsatte og udmeldte serviceniveau, og bevillingen formidles til borgeren og til den af denne valgte leverandør. Løbende revisitation af borgeren er en væsentlig del af den opfølgning, som kommunens myndighedsansvar omfatter. Visitator er således omdrejningspunkt mellem den hjælpsøgende borger, det personale, der leverer hjælpen, og den kommunale politik på og administration af ældre- og handicapområdet. Disse aktørers orientering er afhængig af deres positioner i forhold til visitationen, som derfor ridses op herunder. Borgeren er i en position, hvor vedkommende ikke længere er i stand til at klare sig selv uafhængigt af det offentlige. Det er i borgerens interesse, at visitator kan leve sig ind i og forstå vedkommendes situation og hvad, der er behov for. Interaktionen i mødet mellem visitator og borger er afgørende, for det er her, borgeren kan få indflydelse på, hvilken hjælp visitator tildeler. Ofte vil borgeren være uvant med situationen, når nye behov for hjælp optræder, og kan have vanskeligt ved at erkende hvilken form for hjælp, der er brug for, og hvordan situationen vil udvikle sig. Denne usikkerhed vil stille særlige krav til, at visitators professionelle skøn kan ramme det individuelle behov. Ud fra borgerens orientering bør personkendskab, menneskelige egenskaber og fagprofessionel kundskab være styrende for visitators praksis. Udførernes opgave er at få hverdagen til at fungere hos den enkelte borger samtidig med, at deres egen arbejdsdag skal hænge sammen. Visitatorerne har ingen formel ledelseskompetence i forhold til udførerne, men idet de visiterer til de ydelser, udførerne skal levere, sætter de rammerne for arbejdet og opnår derved en uformel magt. Det er i udførernes interesse, at visitatorerne forvalter denne under hensyntagen til såvel borgernes behov som udførernes arbejdsvilkår. Rammerne skal gøre det muligt for udførerne at løse opgaverne på en måde, de selv kan være tilfredse med. De har derfor interesse i visitationer med en vis rummelighed for de variationer, der kan være i den enkelte borgers tilstand. Med andre ord; tidsrammer og indhold i opgaverne hos den individuelle borger 6 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. LBK nr. 72 af 06/02/

8 skal passe sammen. Fagligt holdbare vurderinger og realistiske rammer for arbejdet bør i denne optik være styrende for visitators afgørelser. Det er ledelsens opgave på det overordnede niveau at planlægge og styre aktiviteterne i den retning, der er politiske bestemt. Ældre- og handicapområdet er som nævnt reguleret af serviceloven, men kommunens indsats vil i praksis være afhængig af, hvor mange resurser der er afsat til området. Presset på disse er bestemt af målgruppens størrelse samt af den førte politik, der medvirker til at skabe forventninger hos borgerne. Også de, der visiterer til ydelser på området, har betydning for udgiftspresset. Det vil derfor være i ledelsens interesse at styre det, der sker i mødet mellem visitator og borger. Dette tilstræbes ved at tilvejebringe standarder, som sætter rammer for, hvad der er mulighed for at tilbyde borgerne. Disse generelle kriterier skal sikre en uvildig fordeling af resurserne mellem borgerne, ligesom visitatorernes frikobling fra det økonomiske ansvar skal medvirke til at sikre retssikkerheden. I det ledende niveaus optik er det således rationelle overvejelser i forhold til generelle kriterier, der bør være styrende for visitators arbejde. Som det fremgår af ovenstående, er det sandsynligt, at de forskellige positioner ud fra hver sine opgaver og interesser i organisationen tillægger forskellige aspekter ved visitatorrollen vægt. Disse rolleaspekter stiller krav om samtidig varetagelse af forskellige hensyn, hvilket uvægerligt har konsekvenser for den praksis visitatorerne udøver. Med dette som udgangspunkt arbejdes der ud fra følgende problemformulering: Hvilken rolle gives visitator i den kommunale organisation - hvorfra formes rollen og hvordan gives den indhold? Der er de seneste år foretaget en række undersøgelser, der belyser dels visitationspraksis før loven om frit leverandørvalg, 7 dels kommunernes erfaringer med omstillingerne, 8 dels brugernes oplevelser, 9 og dels det udførende personales erfaringer og arbejdsforhold. 10 Det har derimod ikke været muligt at finde undersøgelser, der retter opmærksomheden mod visitatorernes rolle i den 7 Therkildsen, Jytte (2001). Komparativt studium af decentral og central visitation på ældreområdet. Aarhus Universitet Socialministeriet (2002b) Afgørelse om ældrepleje Afdækning af praksis i kommunerne. 8 Den Sociale Ankestyrelse (2003). Frit valg i ældreplejen 15 kommuners erfaringer og idéer. Schultz-Larsen, Kirsten (2004). Den danske ældrepleje under forandring. Københavns Universitet 9 Jensen, Lilja Marie (2002). Tid til hjælp hjælp til tiden. Ældresagen / Den Sociale Ankestyrelse (2003). Frit valg i ældreplejen Brugernes oplevelser / Ældresagen (2004) Ældrepakken fra et brugerperspektiv. Aion Aps. 10 Christiansen, Jørgen Møller m.fl. (2002). Ændringer i arbejdet set fra hjemmehjælperes og sygeplejerskers synsvinkel. Center for Alternativ Samfundsanalyse. / Jensen, Lilja Marie (2004b). -at skynde sig langsomt. Hjemmehjælpere mellem kvalitet og travlhed. Ældresagen. / Schultz Larsen, Kirsten (2004). Den danske ældrepleje under forandring. Københavns Universitet. 7

9 proces, der skal forene politiske prioriteringer med intentionerne om at fremme den enkelte hjælpmodtagers muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, som lovgivningen foreskriver. Specialet vil råde bod på dette ved at præsentere en undersøgelse af visitators rolle i den kommunale organisation. SPECIALETS OPBYGNING Den foregående præsentation af specialets baggrund og problemformulering følges af en teoretisk del, der falder i to afsnit. Det første afsnit belyser, hvordan visitation til hjemmehjælp er frembragt i en samfundsmæssig sammenhæng. Det andet afsnit belyser hvilke aktuelle præmisser, der sætter vilkårene for visitators praksis. Herefter følger specialets metodiske del. Denne del præsenterer undersøgelsens metodologi, herunder de nærmere omstændigheder omkring det kvalitative casestudie af tre kommuner, som danner grundlag for empirien. I forlængelse heraf fremstilles studiets analyseperspektiv, som dels baserer sig på Øjvind Larsens betragtninger om forvalterens rolle i det demokratiske samfund, dels på institutionel tænkning. Specialets metodiske del efterfølges af den empiriske del, som fremlægger studiets analyse af visitators rolle i den kommunale organisation ud fra de tre cases. Analysen følges af specialets konklusion ud fra den producerede viden samt en perspektivering heraf. TEORETISK DEL Fra vækst til omstilling ældreområdet set i lyset af velfærdsstatens udvikling Udlicitering af hjemmeplejen og indførelse af Bestiller Udfører Modellen i kommunerne kan ses som den seneste bevægelse i de omstillingsaktiviteter, der betegnes som moderniseringen af den offentlige sektor. Den aktuelle organisering og administration af det kommunale ældre- og handicapområde med central visitation til ydelser er et resultat af den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og må anskues i lyset heraf. For at forstå de moderniseringsbestræbelser, som skiftende regeringer siden slutningen af 70 erne har været optaget af, er det nødvendigt at kaste et blik på de forhold, der historisk har haft betydning for udviklingen af den offentlige sektor. I det følgende redegøres derfor for træk ved velfærdsstatens udvikling med særlig opmærksomhed på det sociale område og i særdeleshed ældreområdet. 8

10 Afsnittet er inddelt i fire underafsnit. Disse repræsenterer forskellige tidsperioder præget af udviklinger, der ikke er skarpt adskilt, men overlapper og griber ind i hinanden. Hovedvægten er lagt på den seneste tidsperiode for at tegne et billede af de tendenser, den nuværende udvikling er drevet af. Hvert underafsnit afrundes med en mindre opsummering. Det samlede afsnit vil vise, hvorledes der er sket en markant forskydning af opgavevaretagelsen mellem samfundets sektorer, og hvorledes ofte modsatrettede principper for velfærdsadministrationen har afløst hinanden. Velfærdsydelser fra almisser til almen ret Den danske velfærdsstat bygger på idéen om alles lige adgang til velfærdydelser under bestemte betingelser. Den er et opgør med fattighjælpens og forsørgelsesprincippets uheldige virkninger og betoner velfærdsydelser som en almen ret. Det universelle princip skaber, som formuleret af Richard M. Titmuss, den værdimæssige ramme og dermed forudsætningen for at udvikle social accepteret positiv særbehandling for de dårligst stillede med et minimum af risiko for stigma (I: Abel-Smith 1987:154). Dermed forstås offentlige velfærdsydelser ikke som en byrde, men tværtimod som et redskab til at skabe social integration. Velfærdsstaten blev fra midten af 30 erne til slutningen af 70 erne udbygget ved at de sociale støtteordninger, som var forankret i folkelige bevægelser, gradvist blev gjort statslige og almene med finansiering over skatterne (Hegland 1997:123). Loven om husmoderafløsning fastsatte i 1949 det nuværende hjemmehjælpsområde som et selvstændigt velfærdsområde. Husmoderafløsningen var rettet mod kvinder i forbindelse med fødsel, sygdom eller rekonvalescens og kunne kun ydes midlertidigt. I det omfang der var brug for midlertidig hjælp, kunne den også benyttes til at tage vare på de ældre. Derimod forventedes det, at ældre med et varigt behov for hjælp blev anbragt på alderdomshjem (Fuglsang 1999:5). De første mange år kendetegnedes hjælpen som afløsning af husmoderens naturlige opgaver i hjemmet, det var med andre ord de aktuelle modtagere af hjælpen, der definerede opgavernes indhold (La Cour 2001:8). Hjemmehjælp som velfærdsydelse blev skabt ved lov om folkeforsikring i 1958, der åbnede mulighed for, at der kunne ydes varig hjælp til ældre og handicappede. Begrundelsen var den samme som den, der lå bag husmoderafløsningsordningen, nemlig at hjemmehjælp var billigere end forvaring på hjem, styrkede muligheden for de ældre for at fortsætte deres hidtidige livsførelse og fjernede fattigvæsnets ydmygende virkninger (Fuglsang 1999:6). Der lægges hermed afstand til tidligere tiders skønsmæssige skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, som reformerne af socialvæsnet i 1930 erne og 40 erne forsøgte at gøre op med. De sociale foranstaltninger skulle 9

11 være almene og gives så objektivt som mulig, altså efter et retsprincip snarere end et skønsprincip. Begge ordninger krævede kommunens administration, driften derimod kunne varetages både af kommunen og private institutioner. Derved forsøgte man at bevare kontinuiteten fra de frivillige organisationer (ibid:7). Der ses med andre ord i perioden udviklingen af en velfærdsstat med skattefinansierede almene ydelser, der fordeles efter retslige principper. Det offentlige tager gradvist ansvaret for bistand til husmødre, ældre og handicappede med behov for hjælp i hjemmet. Professionalisering og institutionalisering 1960 erne og de tidlige 70 ere var præget af højkonjunktur med økonomisk velstand og udbygning af de velfærdsstatslige sikringssystemer. Der var fuld beskæftigelse og vækst i antallet af offentlig ansatte. Især betød kvindernes indtog på arbejdsmarkedet en massiv overførsel af opdragelses-, trygheds- og omsorgsfunktioner fra de primære netværk til offentlig varetagelse (Bømler 1995:22). Et stigende antal offentligt ansatte havde en faglig uddannelsesmæssig baggrund, og perioden var præget af professionalisering af funktionerne, hvor det uddannede personale i samspil med det offentlige understøttede institutionaliseringen af velfærdsopgaverne (Hegland 1997:123). Lederne rekrutteredes fra faglige rækker, havde ofte professionelle opgaver og skulle løbende holde sig a jour med den faglige udvikling (Klausen 2001:61). Opgaverne var fordelt på en lang række specialiserede myndigheder, administrative enheder og institutioner. En af intentionerne bag den store socialreform (kommunalreformen) i 1970 erne var at sikre en større grad af sammenhæng i opgavevaretagelsen mellem de forskellige niveauer og enheder. Der skete en udlægning af ansvar og opgaver fra staten til amter og kommuner, hvorved kommunerne blev tildelt hovedrollen som leverandører af almene sociale ydelser som børnehaver, plejehjem/ældreboliger, hjemmehjælp m.v. (Olsen 1998a:68). Denne udlægning er blevet kaldt den første decentraliseringsbølge (Hegland 1997, Klausen 2001). Centralt i socialreformen var bistandsloven, som omhandlede størstedelen af de sociale serviceydelser, herunder hjemmehjælpen. Loven lagde vægt på forebyggelse af sociale problemer og individuel behovsvurdering. Hjælpen skulle altså gives efter et skønsprincip (Andersen 2000:79), og loven nedtonede således det hidtil gældende retsprincip. Den kommunale styrelseslov foreskrev etablering af en selvstændig socialforvaltning, som uafhængigt af kommunalbestyrelsen og ud fra borgerens helhedssituation skulle skønne hvilken bistand, der skulle iværksættes. Der skulle ikke 10

12 være direkte relationer mellem den kommunale økonomi og den enkelte borgers trang (Ebsen 1998:266). På ældre- og handicapområdet blev kommunerne med en samlet lov om husmoderafløsning og hjemmehjælp af 1968 for første gang pålagt at oprette disse ordninger (Dahl 2000:26). Igennem 70 erne satte den ny holdning til de offentlige myndigheders forpligtelser sig for alvor igennem. Den enkelte hjælpmodtagers særlige situation skulle nu ud fra en socialpsykologisk synsvinkel i højere grad tages i betragtning. Dette blev udgangspunktet for hjemmehjælpens omsorgsprofessionalisme (Fuglsang 1999:8). Med indsættelsen af det bredere omsorgsbegreb blev der brug for uddannelse af hjemmehjælperne, hvilket gøres obligatorisk med bistandsloven i 1976 (Dahl 2000:26). Hjælpen kan nu ydes uden rekvisition fra læge og jordemoder, og beslutningskompetencen overlades til erfarne hjemmehjælpere, der ansættes som tilsynsførende (Fuglsang 1999:10). Der sker en egentlig opdeling af opgaverne i henholdsvis omsorgsopgaver og praktisk bistand. Retten til at definere opgaverne delegeres således til det offentlige (La Cour 2001:8), men den tidsmæssige ramme er fortsat ikke detaljeret, og den enkelte hjemmehjælper har faste hjælpmodtagere (Hjernov 2001:36). Sondringen mellem husmoderafløser og hjemmehjælper bortfalder i perioden, men der skelnes stadig mellem midlertidig og varig hjælp, og varig hjælp er ikke længere begrænset til invalide- og folkepensionister (Fuglsang 1999:10). Bistandsloven fastsætter betaling for hjemmehjælpen, dog over visse indtægtsgrænser og fastslår, at det ikke er muligt at klage over afgørelse om hjemmehjælp (Høeg 2003:13). Der tegner sig et billede af en hastigt voksende offentlig sektor, hvor professionelle overtager en lang række opgaver, som traditionelt havde været knyttet til de primære netværk. Omsorgen for ældre og handicappede slås fast som kommunalt ansvarsområde. Synet på det offentliges forpligtelser orienterer sig mod borgerens helhedssituation, og der lægges vægt på forvaltningens autonomi i vurderingen og afgørelsen af den egnede bistand til den enkelte borger. Intentionerne om sammenhæng og helhedssyn giver skønsprincippet fordel. På ældreområdet udmønter orienteringen sig i et bredere omsorgsbegreb, som danner udgangspunkt for hjemmehjælpens professionalisering i form af uddannelse og delegering af beslutningskompetence til tilsynsførende hjemmehjælpere. Der sker en begyndende opdeling af opgaverne i omsorgsopgaver og praktisk bistand, men tildelingen sker efter rummelige tidsnormer indenfor hvilke, borgeren kan øve indflydelse på hjælpens indhold. Der er ingen klageadgang. 11

13 Effektivisering og afinstitutionalisering Udviklingen i 1970 erne opfyldte intentionerne om at opbygge en bureaukratiseret, politisk styret lokalforvaltning, der var stor nok til at ansætte en professionel medarbejderstab og med kommunalpolitikere, der skulle beskæftige sig med de overordnede linier for kommunernes policies (Bogason 1997:93). Men de betingelser som kommunalreformen var udtænkt i ændrede sig væsentligt op gennem 70 erne, der var præget af økonomisk krise, betalingsbalanceunderskud og arbejdsløshed (Olsen 1998a:69). Som konsekvens heraf skete der i løbet af 80 erne en opbremsning af væksten i det offentlige. Indtil slutningen af 70 erne var der bred politisk konsensus omkring udbygningen af velfærdsstaten og den offentlige sektors forpligtelser til at dække befolkningens efterspørgsel på opdragelses-, trygheds- og omsorgsfunktioner. Men i slutningen af 1970 erne voksede efterspørgslen på sociale ydelser hurtigere, end der var dækning for i den stagnerende økonomi (Bømler 1995:22-23). Det blev klart for de ansvarlige politikere og embedsmænd, at de sociale problemer i samfundet ikke kunne løses gennem en forsat udbygning af de velfærdsstatslige støttesystemer, og man blev mere opmærksom på andre aktørers rolle i løsningen af velfærdsopgaverne 11 (Hegland 1994 I: Juul 1997:52). Velfærdsstatens krise, eller i hvert fald behov for omstilling og forandring, proklameredes fra både højre og venstre (Andersen 1998:161). Fællesnævneren var dels ønsket om at bremse væksten i den offentlige sektor, dels en kritik af behandlersamfundet, som var blevet for omklamrende. Institutionssamfundet og de professionelles magt i definitionen af de sociale problemer anfægtedes, og systemet kritiseredes for at være formynderisk og afhængighedsskabende i forhold til klienterne. For at standse væksten i de offentlige udgifter ville det være nødvendigt med betydelige omstruktureringer begrebet omstilling blev introduceret. Der var en stigende interesse for nytænkning, forsøgsvirksomhed og utraditionel opgaveløsning. Omstillingen af den offentlige sektor måtte ske ved at styrke græsrodsbevægelser og ved at udvikle borgernes netværk. Ved skiftet til den borgerlige regering i 1982 fik omstillingspolitikken tilført nye perspektiver. Sideløbende med det udgiftspolitiske omstillingskrav forstærkedes kritikken af den offentlige sektors funktion og indretning med det såkaldte antibureaukratiske omstillingskrav (Bømler 1995:22-27). 11 Fx den frivillige sektor og familien indførelse af plejevederlag ved pasning af nærtstående døende (Olsen 1998a:69). 12

14 Ansvaret for det offentliges effektivisering blev ved en 2. decentraliseringsbølge lagt fra amter og kommuner ud på institutionerne, 12 hvis ledere således fik ansvar for budget, personale og prioritering af institutionens midler (Klausen 2001:61). Mål og rammer blev udmeldt ovenfra og udfyldt nedefra, hvorved en samtidig centralisering og decentralisering af styringsansvaret muliggjordes. De ledelsesmæssige opgaver forøgedes i omfang, og distancerede lederne fra det faglige arbejde. Kravene om produktivitetsforbedringer betød at beslutninger ikke nødvendigvis blev taget på baggrund af faglige hensyn. Ydelsernes standard forringedes (ibid:62-63). Decentraliseringen og afinstitutionaliseringen tilsigtede at bringe indsatsen tættere på borgeren (Hegland 1997:123), hvilket ældreområdet er et eksempel på. Ældrekommissionen gjorde sig i perioden til talerør for et nyt syn på alderdommen, der understregede ældres resurser. Dens arbejde pegede på alternativer til plejehjem, og anbefalinger om længst muligt i eget hjem blev fulgt af omfattende udbygning af den kommunale hjemmepleje og døgnpleje, som mange kommunalpolitikere mente, ikke blot var bedre for de ældre, men også billigere for kommunen (Andersen 1999:203). Gratis varig hjemmehjælp ansås for at være et alternativ til dyre plejehjemspladser, men delte meninger om indførelsen af gratis hjælp betød, at dette først trådte i kraft i 1990 (Høeg 2003:14). Indførelsen af døgnpleje betød at nye grupper blev hjælpmodtagere fx udskrevne patienter, handicappede og syge, gruppen blev således bredere og mere differentieret (Dahl 2001:42). Efter anbefalinger fra Ældrekommissionen udvikledes der flere organisationsændringer i hjemmeplejen, som havde til formål at skabe sammenhæng i ældreomsorgen. Mest synligt var bestræbelserne på at øge samarbejdet mellem de ansatte både fagligt og tværfagligt (Lewinter 2004:27). Gruppestyret hjemmehjælp slog for alvor igennem i forbindelse med indførelsen af den såkaldte integrerede hjemmepleje, hvor hjemmehjælp og hjemmepleje skulle forgå i distrikter også omfattende ældreboliger. 13 Forudsætningen for den integrerede ordning var blandt andet, at der var ansat en ledende sygeplejerske. 14 Hjemmeplejen blev således mere selvstændiggjort og mere løsrevet fra det politiske niveau. Gruppestyret hjemmehjælp betød, at hjælpen ikke længere blev tildelt i tid, men i ydelser, som forskellige hjemmehjælpere kunne varetage. Modtagerne fik derved kontakt med flere hjemmehjælpere, som kunne afløse hinanden. For kommunen lå besparelsen i en 12 Effektivisering er her forstået som produktivitetsforbedringer. Produktivitet forbindes med god resurseudnyttelse. Effektivitet drejer sig om så stor grad af målopfyldelse som muligt (Klausen 2001:31). 13 Grundlaget for at knytte sygeplejen til hjemmehjælpen blev skabt som følge af ældreboligloven af 1987, hvor servicetilbuddene formelt blev adskilt fra boformen, dvs. hjælp skulle tildeles og ydes efter samme procedure uanset bolig. 14 Efter overenskomst med Dansk Sygeplejeråd. 13

15 mere effektiv arbejdsdeling med mindre transport og bedre organisering af arbejdet. For hjemmehjælperne indebar udviklingen, at de nu havde et rigtigt arbejde med kollegaer, lokaler o.s.v. et vigtigt element i omsorgsprofessionaliseringen (Fuglsang 1999:12-13). Perioden er altså karakteriseret af økonomisk stagnation, som sidst i 1970 erne skaber bred tilslutning til opbremsning af væksten i de offentlige udgifter, og omstilling af velfærdsstaten kommer på dagsordenen. Man ser sig om efter andre aktørers deltagelse i løsning af velfærdsopgaverne. Kritikken mod det opbyggede fagprofessionelle bureaukrati ulmer. Ved den 2. decentralisering søges opgaverne løst tættere på borgerne. De dyre institutionspladser skal afvikles, og på ældreområdet harmonerer dette godt med det nye ældrebillede. Hjemmeplejen bliver udbygget og gjort selvstændig med sygeplejefaglig ledelse, som også forestår visitationen hos den voksende og stadig mere uensartede gruppe af hjælpmodtagere. Tildeling af hjælp i tidsnormer afløses af tildeling af ydelser, hjælpens indhold bliver således præciseret i visitationen. Ydelser kan modtages gratis. De selvstyrende hjemmehjælpsgrupper organiserer selv arbejdet, hvilket styrker professionaliseringen. Bruger- og markedsorientering Perioden fra midt i 1980 erne og fremefter fremstilles som en 3. decentraliseringsbølge, der søger at ændre relationerne mellem system og bruger ved anvendelse af direkte brugerinddragelse, forøget valgfrihed, samarbejde med frivillige organisationer m.v. (Hegland 1997:12). I første omgang sker decentraliseringen ved en udlægning af ansvar til borgeren i form af oprettelse af brugerråd og brugerbestyrelser, som bliver udbredt i kommunerne og lovfæstes på stadig flere områder op igennem 90 erne. På ældre- og handicapområdet drejer det sig om ældreråd, handicapråd, klageråd samt pårørende- og brugerbestyrelser på plejehjem. Dernæst ses en udlægning af det politiske ansvar fra det offentlige til markedet gennem udlicitering, privatisering og frie forbrugsvalg. Udviklingen og udbuddet af offentlig service bestemmes her af efterspørgsel, som afklares via brugeundersøgelser og valgfrihed. Mekanismen skal imødekomme et ønske om, at det offentlige skal være responsivt overfor brugerønsker og behov og sikre prisbillighed gennem konkurrence (Klausen 2001:63-64). Denne type af brugerorientering hviler på et ganske andet værdigrundlag end den brugerorientering, der kendetegnede første del af 90 erne. 14

16 Hvor den førstnævnte decentralisering ideelt sker gennem borgernes deltagelse og inddragelse i beslutninger, sker den sidstnævnte gennem anonyme forbrugsvalg 15 (Dahler-Larsen 2000:11-12). Under påvirkning af New Public Management reformidéer tager markedsorienteringen fart op igennem 90 erne. New Public Management er en samlebetegnelse for reformer i den offentlige sektor som, stærkt inspireret af managementstrategier i den private sektor, fokuserer på omkostningsbegrænsning, opsplitning af traditionelle bureaukratiske organisationer i enheder, der bliver kontraktligt forbundet med hinanden, decentralisering af ledelsesansvar, adskillelse af bestiller- og udførerrollen, indføring af markedslignende fordelingsmekanismer, måling af arbejdsstyrkens produktivitet, anvendelse af korttidskontrakter og øget fokus på brugertilfredshed (Greve 1999:3). I Danmark lanceredes tankegangen første gang, da moderniseringsprogrammet fra 1983 blev introduceret under overskriften Markedsstyring, friere forbrugsvalg og ændrede finansieringsmekanismer (Jespersen 1996:177). I denne optik er det i efterligningen af det private erhvervsliv, at udviklingsmulighederne for det offentlige angiveligt kan findes. New Public Management anbefaler, at der bliver tale om en markedskontrol snarere end en demokratisk kontrol, om en adskillelse af den politiske og den administrative ledelse og mellem de der bestiller, og de der producerer offentlige tjenesteydelser, når serviceproduktionen organiseres (Klausen 2001:45). Bag moderniseringsbestræbelserne ligger desuden et ønske om at bryde professionernes magt ved at mindske de faglige organisationers indflydelse på, hvorledes de offentlige institutioner skal forvaltes 16 (Jespersen 1995:93). Også ifølge Sehested er New Public Management båret af et ønske om at få styringen tilbage fra de professionelle. Tanken er en omorganisering af det professionelle arbejde i retning af virksomhedsorientering med nye former for kontrol og med styrkelse af den administrative og politiske ledelse (2002:36-39). Dette falder i tråd med regeringens moderniseringsprogram af 2002, som har titlen Velfærd og valgfrihed. Her ses valgmuligheder bl.a. som en styrkelse af borgerens stilling i forhold til det offentlige og et værn mod afmagt og umyndiggørelse, som borgeren til tider kan opleve (Regeringen 2002:4). Det er målsætningen at skabe rammer for, at private og frivillige organisationer i højere grad inddrages i løsningen af de offentlige opgaver. Der skal skabes større konkurrence gennem valgfrihed, og systematisk anvendelse af bruger- og tilfredshedsundersøgelser skal danne grundlag 15 Mens service- og markedsorienteringen trækker på liberalistisk argumentation og ideologi, har brugerindflydelsen og selvforvaltningen en kommunitaristisk arv (Klausen 2001:31). 16 Jespersen henviser til, hvorledes etableringen af skolebestyrelser, social- og sundhedsuddannelserne og udformningen af universitetsloven er sket uden de berørtes organisationers medvirken. 15

17 for at vurdere effekten af initiativerne (ibid:4-11). De samme toner høres i den senere pjece Frihed til at vælge, som forbinder mulighederne for øget valgfrihed med regeringens udspil til en ny offentlig sektor, som betegnes Det nye Danmark (Regeringen 2004). Samtidig med at ansvar og beføjelser som følge af decentraliseringerne er flyttet, først fra stat til amter og kommuner, siden til de enkelte institutioner og senest til bruger og marked, sker der i disse år en øget statslig regulering af det sociale område i form af detaljeret lovgivning. Det gælder fx bestemmelser om udarbejdelse af handleplaner og brug af bestemte metoder i det sociale arbejde. 17 På tilsvarende måde har staten de seneste år via lovgivning øvet indflydelse på det kommunale ældreområde. Det drejer sig om: - kvalitetssikring af sagsbehandlingen via krav om dokumentation og brugermedvirken - organisering og styring af området - da det frie leverandørvalg ikke tillader forskel i samarbejdet mellem myndighedsfunktionen og leverandørerne fordres en adskillelse af bestillerfunktionen fra leverandørfunktionen, ligesom udliciteringer nødvendiggør en vis detaljeringsgrad i opgavebeskrivelser og stiller krav til dokumentation af og kontrol med ydelserne - specificering af hvilke ydelser, der kan tilbydes af den enkelte kommune samt information til borgerne herom via kvalitetsstandarder og servicedeklarationer Der er herved sket en centralisering af ansvaret for opgavedefinitionen fra den praksisnære organisation (det udførende personale og dets leder/visitator) til den centrale visitationsenhed. Den øgede markedsstyring kom på det kommunale ældre- og handicapområde til syne på to fronter i løbet af 90 erne nemlig gennem hjemmeserviceordningen, 18 som kan udgøre et alternativt tilbud til de ældre, og gennem gradvis udlicitering af serviceopgaver til private virksomheder. Det er sket via ordninger om levering af varm mad, indkøbsordninger, hvor kommunen har lavet aftale med fx et bestemt supermarked om at levere varer ifølge en trykt og af brugeren udfyldt indkøbsliste, og ordninger vedrørende tøjvask, hvor man i nogle kommuner har indgået kontrakt med et vaskeri, som henter og bringer tøjet. Konsekvenserne af disse ændringer er blandt andet, at ydelserne er blevet mindre attraktive for mange borgere, men det vides ikke, om det betyder, at man køber 17 Funktionsevnemetoden, arbejdsevnemetoden. 18 Etableret i 1993 og gjort permanent ved Lov nr. 463 af 12/06/1996. Fra og med 1. januar 2004 gives der kun tilskud (40 %) til almindelig rengøring udført for husstande, hvor mindst en person er fyldt 65 år. 16

18 ydelserne privat, eller at familien overtager disse (Lewinter 2003:9). I 1996 udliciterede Græsted- Gilleleje som den første kommune i Danmark dele af hjemmeplejen. Området var i 1990 erne præget af massiv mediekritik. Denne blev søgt imødegået ved stille krav til kommunerne om at udarbejde kvalitetsstandarder. Det skulle således blive åbenlyst for borgerne, at der var tale om politisk besluttede standarder for hjemmehjælpstilbuddet (Høeg 2003:15). Fra midten af 1990 erne gennemførte Socialministeriet en række projekter, som havde til formål at gøre kommunerne opmærksomme på, hvor vigtigt det var at styre hjemmeplejens ydelser, og som angav nogle idéer til, hvordan det kunne foregå. 19 Dette fulgtes op af kommunerne i 1997, hvor de opfordrede Kommunernes Landsforening til at udvikle fælles redskaber, der kunne beskrive og vurdere ydelserne på ældreområdet, men som samtidig kunne sikre det kommunale selvstyre og dermed den enkelte kommunes ret til selv at fastlægge det kommunale serviceniveau (Metodemagasinet 2003:19). Der var brug for redskaber, der kunne sikre mere ensartede visitationer indenfor den samme kommune. Inspireret af det norske program Gerix og med støtte fra Socialministeriet samt deltagelse af 30 kommuner i en toårig forsøgsperiode udvikledes det fælles sprog (Ergoterapeuten 1999:10). I 1998 forelå det endelige Fælles sprog, som består af en model for funktionsvurdering, et katalog over brugerrettede ydelser og endelig nøgletal om personale, økonomi og boliger. Sproget skal sikre, at samarbejdspartnere på alle niveauer har det samme udgangspunkt for kommunikationen. Det bygger på ønsket om en standardiseret og IT-baseret registrering af borgernes funktionsevne og den kommunale ydelsestildeling på området. Det fælles sprog skal først og fremmest kunne anvendes af den enkelte kommune til intern styring, men også til sammenligning kommunerne imellem (Petersen 2003:33). Ifølge Kommunernes Landsforening gives der ikke entydige svar på, hvordan kommunerne skal indføre Fælles sprog. Den rigtige løsning må defineres med udgangspunkt i netop de forudsætninger, der er i den enkelte kommune (Kommunernes Landsforening 1999:4). I 1999 afsatte Socialministeriet en pulje på 225 mio. kr. til at støtte omstillingsinitiativer i kommunerne. Størstedelen af disse midler blev bevilget med henblik på at introducere Fælles sprog (Lewinter 2004:30). Sproget bruges i dag i langt de fleste kommuner ved udarbejdelse af kvalitetsstandarder og som grundlag for visitation. Der er blevet rettet en del kritik imod Fælles sprog konceptet og kommunernes måde at bruge det på. Højlund kritiserer konceptets præcise ydelsesbeskrivelser for at tage det daglige omsorgsansvar fra de ældre og hjemmehjælperne og i stedet knytte det til forhandlingerne i visitationssituationen. Han mener der er risiko for, at den planlagte synlighed af omsorgen ud fra Fælles sprogs præmisser 19 Fx projekt Styring af fremtidens ældrepleje ( ) og projekt Den gode pleje ( ). 17

19 producerer en administrativ og måske endda praktisk blindhed over for de behov, der ikke er forankret i de standardiserede plejeskemaer (2001:90,95). Den øgede opsplitning af hjælpen og kontrol af hjemmehjælpernes arbejde er ligeledes kritisk blevet betegnet som en tendens til Taylorisering af arbejdet og Foucaulsk overvågning (Lewinter 2004:81). I bestræbelsen på at effektivisere og styre området samt sikre borgerens retssikkerhed styres det af flere og flere regler. Lederen af Fællessprog centret i Kommunernes Landsforening fremholder i en kronik under overskriften Brug Fælles sprog bedre - eller afskaf det, at mange kommuner er i gang med at misbruge Fælles sprog og har misforstået de grundlæggende holdninger og menneskesyn, der lå bag redskabet. Fælles sprog bygger på en overordnet faglig vurdering, der tager udgangspunkt i, at det enkelte menneske er unikt. Han stiller spørgsmålet om mange kommuner ubevidst er ved at opbygge og fastlåse sig på at udvikle en automatiseret serviceindustrifabrik med detaljerede styrings- og kontrolredskaber overfor den enkelte medarbejder, hvor redskabet Fælles sprog anvendes til at understøtte dette (Nielsen 2001:1). Han mener kommunerne bør finde balancen og anvende Fælles sprog til at understøtte den faglige indsats og til at informere og danne viden og nødvendig dokumentation af indsatsen (ibid:1-3). Fra forskerside advares der ligeledes mod de utilsigtede virkninger, der kan være ved at indføre redskaber som Fælles sprog. Lige så godt det kan være i forholdt til at skabe dokumentation og gennemskuelighed, dvs. ledelses- og styringsmæssigt, ligeså problematisk vil det være, hvis det virker undertrykkende og umyndiggørende i frontpersonalets møde med de syge og gamle. Her er hver enkelt situation unik, og det er nødvendigt at kunne forlade sig på og have tillid til, at medarbejderen er fagprofessionel og arbejder på et værdigrundlag, der rækker til selv at kunne bedømme situationen og tage selvstændige initiativer (Klausen 2001:206). I år 2000 blev det mere og mere åbenbart, at de skemalagte, skriftlige afgørelser om hjemmehjælp kombineret med stramt beskrevne kvalitetsstandarder nogle steder havde medført en meget ufleksibel hjemmehjælpsordning (Høeg 2003:15). Derfor blev der fremsat og vedtaget lovforslag om fleksibel hjemmehjælp, efter hvilken modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje gives ret til at fravige denne hjælp og således bytte den visiterede ydelse med en anden. 20 Med loven om frit leverandørvalg blev udliciteringen fra 2003 et krav til kommunerne. Det frie valg giver borgerne mulighed for at vælge mellem flere forskellige leverandører, men de ydelser, der skal leveres, er de samme. Forskellen drejer sig om, at man hos de private leverandører kan købe sig 20 Lov nr af 20/12/2000. Lov om ændring af lov om social service (Fleksibel hjemmehjælp og kommunal genoptræning). I dag findes bestemmelsen i Lov om social service 75 f. 18

20 til ekstra ydelser, hvis man finder de offentlige utilstrækkelige. Denne mulighed foreligger ikke ved levering af hjælpen fra den kommunale hjemmepleje. Modtagelse af hjælp er gratis, dog ikke hvor den er af midlertidig karakter. Borgeren og det primære netværk gives større formaliseret medansvar for opgaveløsningen. I vejledningen om sociale tilbud til ældre m.fl. er det anført, at den personlige og praktiske hjælp skal betragtes som hjælp til selvhjælp. 21 Med dette princip stilles der krav om, at man som modtager selv i videst muligt omfang deltager aktivt i opgaveløsningen (Socialministeriet 2005). Der er således en forventning om, at en bestemt indstilling er gældende hos borgeren. Også det primære netværk skal være indstillet på at træde til. I Lov om social service hedder det, at hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar over for sig selv og sin familie. 22 I praksis har kommunerne altid taget hensyn til de andre personer omkring den svage person. Nu formaliseres dette, og adskillige kommuner gør i kvalitetsstandarder opmærksom på, at borgeren kan få hjælp, hvis vedkommende ikke kan klare sig selv, og hvis der ikke findes en samlever eller pårørende, der kan klare opgaven (Lewinter 2003:9). Opsamlende må det konstateres, at Danmark fortsat har en stor offentlig sektor. Men intensionerne om at give andre aktører end de offentlige en position i løsningen af velfærdsopgaverne er søgt efterlevet og har blandt andet betydet, at offentlige driftsopgaver i stigende grad udliciteres. En egentlig markedsgørelse i tråd med intentionerne i New Public Management konceptet har dog kun fundet anvendelse i begrænset omfang (Klausen 1998:37). Samtidig med decentraliseringen til borgere og marked er der sket en centralisering via detaljeret lovgivning, der regulerer mødet mellem system og bruger. Som det fremgår, er borgerens rolle omdefineret i løbet af de seneste år. Borgerens ændrede rolle går ad to veje. Den ene vej giver borgeren indflydelse ved demokratisk deltagelse i de sociale institutioners beslutninger, den anden som kunde i et mere eller mindre kontraktlignende forhold, hvor der stilles krav til egen indsats. I kontraktforhandlingen - eller udfyldelsen af aftaleskemaet i visitationssituationen skal borgeren gives mulighed for medvirken. Der lægges igen større vægt på retslige principper, hvor borgerne skal vide nøjagtig, hvad de har krav på og sikres ensartede afgørelser om hjælp. Samtidig tildeles det primære netværk en formel rolle i forhold til borgere, der ikke kan klare sig, således at ydelser kun tildeles de, der ikke kan få hjælp af de nærmeste. 21 VEJ nr. 59 af 06/03/1998, pkt. 44 (gældende). 22 Lov om social service 1 stk. 3 (LBK nr. 280 af 05/04/2005). 19

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 Mødedato: 26-11-2002 Mødetidspunkt: kl. 15.00-17.15 Mødested: Udvalgslokalet, Fasanvej Fraværende: Ingen # 273531/27-11-2002 Bilags- og indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

1. Formålet med denne lov er

1. Formålet med denne lov er Ældrerådets høringssvar med administrationens bemærkninger: Nr. Høringssvar Forvaltningens bemærkninger 1 Ældrerådet anbefaler, med henvisning til nedenstående, at en vedtagelse af de foreliggende kvalitets

Læs mere

1. Generelle krav til leverandøren

1. Generelle krav til leverandøren 1. Generelle krav til leverandøren Leverandøren forventes at kunne levere ydelser til hele kommunen. Leverandøren skal være kendt med gældende lovgivning på området. Leverandøren skal være bekendt med

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Socialpsykiatri Servicelovens 108 Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere som har en væsentlig

Læs mere

Udtalelse om kvalitetsstandarder vedr. hjælp efter servicelovens 83

Udtalelse om kvalitetsstandarder vedr. hjælp efter servicelovens 83 Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ankestyrelsen Att.: Ann-Britt Møller ast@ast.dk abmm@ast.dk Dato: 04-07-2017 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPIVR Sagsnr.:

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social service Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

Indstilling. Udbud af hjemmeplejen. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 25. april 2014

Indstilling. Udbud af hjemmeplejen. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 25. april 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 25. april 2014 Udbud af hjemmeplejen 1. Resumé Regeringen har vedtaget at forenkle reglerne for frit valg i hjemmeplejen. Det foreslås derfor, at de private

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

Notat om timepriser på fritvalgsområdet af

Notat om timepriser på fritvalgsområdet af Notat om timepriser på fritvalgsområdet af 30.08.2010 I henhold til lov om Social Service 83 har Kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til borgere med midlertidig eller

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning Indhold Indledning... 1 Om kvalitetsstandarder... 1 Omsorgsområdets værdier og målsætning... 2 Hvornår kan man få hjælp?... 2 Hvordan får man hjælp og støtte?... 2 Hvordan vurderes behovet for hjælp og

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard

Overordnet kvalitetsstandard Overordnet kvalitetsstandard Personlig og praktisk støtte/indsats Myndighed og Pleje Godkendt af Social og Sundhedsudvalget den 9. oktober 2012 Indledning Odsherred Kommune, skal mindst en gang om året

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Regeringens afbureaukratiseringspakke

Regeringens afbureaukratiseringspakke Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05222 Dato: 03-05-2010 Sag: Sagsbehandler: Regeringens afbureaukratiseringspakke Olai Birch Planlægningskonsulent Baggrund Regeringen har iværksat et afbureaukratiseringsprogram,

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt af Socialudvalget den 7. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG... 1

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg Politik for tilsyn Uanmeldte tilsyn Center for Sundhed og Omsorg Baggrund og indledning Center for Sundhed og Omsorg i ønsker at udarbejde en ny politik for tilsyn på centrets områder. Behovet for det

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Virksomhedsgrundlag - 2005

Virksomhedsgrundlag - 2005 VISITATIONS T E A M E T V i s i t a t i o n s t e a m e t s m i s s i o n V i s i t a t i o n s t e a m e t s v æ r d i e r K v a l i t e t s o p f ø l g n i n g M å l s æ t n i n g e r Virksomhedsgrundlag

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af

personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af Kvalitetskrav til private leverandører af personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, madservice September

Læs mere

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk 19. januar 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte

Læs mere

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6 Velfærdsudvalget Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl. 08.30 i F 6 MØDEDELTAGERE Kasper Andersen (O) Emilie Tang (V) Jens Ross Andersen (V) Kim Rockhill (A) Morten Skovgaard (V) Susanne Bettina

Læs mere

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Sundhed og Ældre

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Sundhed og Ældre Årsrapport Kommunalt Tilsyn 2014 Sundhed og Ældre Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Sagsnr.

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard Overskrift Midlertidige botilbud Socialpsykiatri Serviceloven 107 Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Midlertidigt botilbud Borgere med

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne. Kvalitetsstandard Overskrift Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne Handic ap Lov om almene boliger 105 og Servicelovens 85 Modtagere Botilbud i

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88 Ældreområdet Kvalitetsstandard Visitation i henhold til Lov om social service 88 01/September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. 3 2. Forudsætning for at kunne modtage hjælp... 3 3. Visitation..5

Læs mere

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU HER FINDES LOVE OG REGLER OM KVALITETSSTANDARDER Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 28. april 2003 Side 1 af 6 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT AF TILLÆ G S D A G SO R D E N Økonomiudvalget 28. april 2003 kl. 8.30 på Borgmesterens kontor Mødedeltagere: Knud B Christoffersen,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service & Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget den 4. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Bilag 1 Den 12. februar 2019 Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Baggrund for opstart af arbejdet Borgercenter Handicap indleder arbejdet med at beskrive

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel Information

Kvalitetsstandard Generel Information Kvalitetsstandard 2016 Generel Information INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II

Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II 1. Generel beskrivelse af pakkerne 1.1 Generelt De enkelte pakker giver plads til mindre variationer

Læs mere

Dragør Kommune Kvalitetsstandard / leverandørkrav

Dragør Kommune Kvalitetsstandard / leverandørkrav 1 / 5 Dragør Kommune Kvalitetsstandard / leverandørkrav Personlig pleje :, psykisk pleje og omsorg, ernæring Formål/ mål med ydelsen Personlig pleje Give til borgere, der midlertidigt eller varigt ikke

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune Senest revideret 23.01.2017 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Emne Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat

Bilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat Bilag 4 Kommentarer til de modtagne høringssvar Der er modtaget 56 høringssvar til indstillingen Styrket økonomistyring på socialområdet fra Region Midtjylland, en række kommunale råd, interesseorganisationer

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108 Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Handic ap Servic elovens 108 Modtagere Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere