En børneforvaltning og dens brugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En børneforvaltning og dens brugere"

Transkript

1 Bo Ertmann, Birgitte Zeeberg, Gitte Engholm & Birgit Elvang En børneforvaltning og dens brugere 2005 Teori og Metodecentret 1

2 Forord Med denne publikation afrapporteres projekt En børneforvaltning og dens brugere, som på flere måder har været et innovativt projekt, der med usædvanlige rammer og virkemidler har forsøgt at stille skarpt på et af den sociale sektors helt centrale temaer forholdet mellem forvaltning og brugere. Projektet har organisatorisk været opbygget omkring Hillerød kommunes sektion Familie og Børn og en gruppe af forvaltningens brugere. Der skal fra Teori og Metodecentret lyde en tak til alle brugere, medarbejdere og ledelse som har bidraget til projektets gennemførelse. Ligeledes tak til Socialministeriet, Frederiksborg Amt og Hillerød kommune, som har finansieret projektet. Der er ingen tvivl om, at de processer, som dette projekt berører, på den ene eller anden led har medvirket til at sætte en udvikling i gang i forvaltningen. Som det hyppigt ses, har virkeligheden efterfølgende overhalet projektrapporten indenom, og Familie og Børn er i dag er kommet langt videre, end denne rapport viser. Projektet har rørt ved en række centrale og principielle problemstillinger, som utvivlsomt er genkendeligt i langt de fleste danske kommuner. Derfor kan denne afrapportering af de mere principielle dele af projektet have interesse for en bredere kreds af fagpersoner end de direkte involverede. Bo Ertmann Forskningsleder 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Kapitel: Projektet og dets forhistorie Baggrunden for projektet Lokalisering af indsatsen for børn, unge og familier Et projekt med udgangspunkt i et boligområde: Projekt System Liv Projekt En børneforvaltning og dens brugere Projektets sigte og indhold Hovedtræk i projektets design og metode Den socialpolitiske, lovgivningsmæssige og lokale kontekst for brugerinddragelse Træk af den socialpolitiske udvikling Den lovgivningsmæssige kontekst Den lokale kontekst Centrale begreber Om begrebet brugere Om begrebet brugerinddragelse Om begreberne systemverden og livsverden Kapitel: Overgangen mellem projekt System Liv og projekt En børneforvaltning og dens brugere En indledende pilotundersøgelse i forvaltningen Pilotundersøgelsens resultater som afsæt for en problemformulering for udviklingsprojektet Overdragelsen af pilotundersøgelsen Kapitel: Den videre udvikling af forvaltningssporet Elementerne i projektet samt dataindsamlingen Fælles morgenmøder og faste projektdage Forløbet Opsummerende bemærkninger Storgruppemøde Forløb Opsummerende bemærkninger Forsøgssager Forløbet Opsummerende bemærkninger Delprojekterne Projekt Børnesamtalen Delprojekter i relation til de administrative sagsbehandlere Delprojekter rettet mod målgruppen børn med handicap Hjemme-hos ernes samarbejde med sagsbehandlere og klienter Projekt Den åbne dør En tung sag blev en let sag Pigegruppe undersøgelser samt andre individuelle tiltag Refleksionsmodel To-på-Sag Forvaltningens vurdering af erfaringer med delprojekterne Opsummerende bemærkninger

4 4. Kapitel: Brugergruppen Idéudvikling omkring brugerinddragelse Etablering af brugergruppen Udvælgelse af potentielle medlemmer Brugergruppens sammensætning Fra brugere til brugerkonsulenter Rammer omkring brugergruppens arbejde samt dataindsamlingen Møderne i gruppen Mødernes form og omfang Forløbet Brugernes erfaringer med systemet Ventetid og svarfrister Timing i problemformulering og opfølgning Relationen til barnet Brugeren skal være den primære samarbejdspartner Afhængighed og afmagt Er brugerens livsstil og person accepteret? Socialrådgivernes faglighed Samarbejde, modstand og god kemi Spørgsmål og personlige grænser Brugergruppens udadrettede aktiviteter Interview til Lokalavisen Tre møder med socialrådgiverstuderende på Den Sociale Højskole Folderen Bogen Møder med forvaltningen Kapitel: Samspil mellem brugerkonsulenterne og forvaltningen Fire møder mellem brugerkonsulenterne og Familie og Børn Første møde Andet møde Tredje møde Fjerde møde Samlet vurdering af mødeforløbet Dialogcirkler Har brugergruppen sat sig spor i forvaltningen? Udsagn fra medarbejdere og ledelse i forvaltningen Opsummerende bemærkninger Konklusion og diskussion Kort resumé af projektets design samt refleksionspunkter Lykkes det at inddrage brugernes ressourcer og livsverdensforhold? Erfaringerne fra delprojekterne De manglende forsøgssager Samspil mellem forvaltningen og brugerne Delkonklusion om brugerinddragelse i forvaltningens arbejde Spørgsmål og overvejelser i forbindelse med erfaringerne fra forvaltningssporet

5 6.3 Lykkes det brugerne at beskrive deres relation til den offentlige forvaltning? Resultater af brugergruppens arbejde Spørgsmål og overvejelser i forbindelse med erfaringerne fra brugersporet Er brugerinddragelse en farbar vej til forandring og forbedring af sagsbehandlingen i børnesager? Manglende brugerinddragelse i børnesager giver utilfredse brugere Familie og Børn er nået videre Litteraturliste Bilag 1: Sammensætning af grupperne Bilag 2: Brevet til brugerne Bilag 3: Folder Bilag 4: Interviewguide

6 1. Kapitel: Projektet og dets forhistorie 1.1 Baggrunden for projektet Projektet hvis oprindelige navn var Børneforvaltningen og dens samspil med brugernes livsverden har rødder i en længere udviklingsproces vedrørende indsatsen for børn, unge og familier i Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune. I det følgende vil der blive redegjort for hovedtrækkene af denne baggrund for iværksættelsen af projektet Lokalisering af indsatsen for børn, unge og familier I 1987 indledte Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet en omlægning af indsatsen over for børn og unge med det sigte at nedbringe antallet af anbringelser uden for hjemmet og i stedet give støtten til børn og unge gennem en intensiveret behandlende og forebyggende indsats i lokal sammenhæng. Indsatsen skulle ydes ud fra en strategi med følgende syv hovedprincipper: Indsatsen skal ydes tidligt Indsatsen skal ydes lokalt Indsatsen skal ydes sammenhængende Indsatsen skal ydes fleksibelt Indsatsen skal ydes efter den enkelte families behov Indsatsen skal understøtte familiens ansvarlighed og enhed Indsatsen skal udformes i et samarbejde mellem amt og kommune I 1995 blev udviklingen af denne lokaliseringsstrategi i perioden evalueret. 2 Evalueringen omtaler, at der i perioden blev etableret 34 lokale projekter i 17 af amtets 19 kommuner. Projekterne falder indenfor fire hovedtyper: dagbehandlingstilbud med undervisning, familiebehandling, familieværksteder, familiecenter og rådgivning lokale døgntilbud (og støtteboliger for unge) ambulante tilbud af forskellig slags, fx åben familierådgivning tværfaglige, tværsektorielle projekter, fx uddannelsesprojekter 1 Rapporten har fået titlen En børneforvaltning og dens brugere, og dette navn vil blive brugt i rapporten i stedet for projektets oprindelige. 2 Spaten, Ertmann og Schultz Jørgensen: Lokalisering en undersøgelse af omlægningen af indsatsen for børn, unge og familier i Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet ,

7 Den helt overvejende del af projekterne er dagbehandling, hvor barnet eller den unge deltager i socialpædagogiske og undervisningsbaserede forløb medens familierne inddrages i varierende omfang i sociale og terapeutiske aktiviteter. I evalueringen konkluderes, at antallet af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet var faldet indsatsen over for børn, unge og familier ydedes overvejende lokalt indsatsen var blevet mere sammenhængende tilbuddene til truede børn, unge og deres forældre var blevet forbedret det tværfaglige samarbejde i indsatsen var ikke helt tilfredsstillende for en mindre gruppe stærkt belastede børn og unge manglede støtteforanstaltninger Evalueringen viser således, at på den ene side så lokaliseringsstrategien ud til at være lykkedes, men på den anden side var omstillingen i en vis udstrækning sket på bekostning af de mest truede børn og unge. Det blev derfor i evalueringen anbefalet at styrke mulighederne for de svageste børn, unge og deres familier Et projekt med udgangspunkt i et boligområde: Projekt System Liv På grundlag af evalueringens anbefalinger blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet samt en af forskerne fra evalueringen af lokaliseringsprojektet som skulle tage initiativ til udvikling af nye metoder i indsatsen over for de mest belastede børnefamilier. Arbejdet udmøntede sig blandt andet i iværksættelse af et tre-årigt projekt i 1996 i Hillerød Kommune, der stod over for en problematisk udvikling i et nybygget boligområde med tendens til ophobning af socialt belastede familier og meget store udgifter til sociale foranstaltninger for belastede børnefamilier. 3 I en forundersøgelse i boligområdet 4 tydede udsagn fra nogle beboere i området på, at de ikke følte sig hjulpet af det sociale system. De oplevede, at de slet ikke fik nogen hjælp, eller at de fik tilbudt en anden hjælp end den, de søgte, eller at de fik nogle tilbud om hjælp, som de slet ikke mente, de havde behov for. Der var tilmed nogle af beboerne, der følte sig invaderede af socialforvaltningen i deres hjem. Resultaterne fra evalueringen af lokaliseringsindsatsen om, at det var vanskeligt at nå de allersvageste familier og beboernes udsagn i forundersøgelsen, blev fortolket ud fra en idé om, at der var en grundlæggende barriere for, at de pågældende kunne profitere af det etablerede systems tilbud. Med inspiration fra Jürgen Habermas 3 Projektet var finansieret af Frederiksborg Amt, Hillerød og Socialministeriets pulje til Særlig indsats for børn og unge (SIBU). 4 Sophiehaven kan vi komme først? af Bo Ertmann, Claus Hegstrup og Heidi Jensen,

8 forestillede man sig, at denne barriere opstod, når familiernes og brugernes livsverden stødte på systemets grundlæggende anderledes indrettede verden. 5 I socialforvaltningen er indgangsvinklen, at brugeren skal kvalificere sig negativt, før hjælpen kan udløses. På denne måde danner forvaltningens formelle, juridiske og metodiske traditioner udgangspunkt for en særlig konstruktion af borgeren, som giver et reduceret menneskesyn. På trods af de bedste intentioner om at hjælpe kan systemverdenen på denne måde komme til at bidrage til en opfattelse af hjælpsøgende borgere som ikke værende ligeværdige. Med dette udgangspunkt fik projektet et design, hvor man ønskede at følge livsverdenens rytme i modsætning til at styre efter systemverdenens præmisser. Dette udmøntedes i en klar bottom-up strategi, som indebar, at initiativer til aktiviteter og også til kontakt til kommunen skulle komme fra beboerne selv. Sigtet var at udvikle metoder til en indsats, der kunne tage udgangspunkt i brugernes livsverden, herunder at udvikle selvbærende løsninger i lokalområdet ud fra beboernes egne behov og problemstillinger. Det var endvidere sigtet, at systemverdenen kunne få mulighed for at få kendskab til brugernes livsverden og herigennem opdage, at brugeren ikke kan rummes i det reducerede menneskesyn, forvaltningen producerer. Resultatet skulle herefter gerne blive, at forvaltningen kunne indoptage denne viden om brugernes livsverden i sit arbejde. Der blev i en to-årig periode knyttet en socialrådgiver til boligområdet som områdemedarbejder, der skulle fungere som brobygger mellem klientfamilier i området og forvaltningen. Kontakten mellem områdemedarbejderen og forvaltningen måtte dog i konkrete enkeltsager kun etableres på initiativ af en beboer. Ligeledes skulle også kontakten til forvaltningen på et mere generelt plan ske på opfordring fra beboerne. Områdemedarbejderen skulle heller ikke selv tage initiativer med hensyn til aktiviteter i området, men kun støtte beboernes initiativer. Projektet fik endvidere tilknyttet en antropolog, der fik til opgave at beskrive hverdagen for beboerne og følge de processer, man forventede ville blive sat i gang qua socialforvaltningens bevågenhed på boligområdet og brobyggerens arbejde med at støtte lokalt forankrede initiativer. Endeligt blev der i sidste del af projektperioden gennemført et studie af den børneforvaltning, hvis sagsbehandlere havde boligområdet og dets problemfamilier 5 Begreberne livsverden og systemverden er inspireret af Habermas s begreber, men anvendelsen af de to begreber tager ikke stringent udgangspunkt i de logikker, der styrer de to verdener i Habermas s teoridannelse. Begreberne er videreført i det nye projekt, og en nærmere redegørelse for anvendelsen af begreberne er givet i afsnit

9 som arbejdsområde, med henblik på at spore eventuelle afsmittende effekter på sagsgangen i børneforvaltningen. 6 Projektet førte til mange forskelligartede erkendelser, hvoraf nogle skal fremhæves i det følgende. Den ene er, at de forestillinger om boligområder, der har ligget til grund for flere af de boligsociale programmer, ikke synes at være dækkende for det her undersøgte boligområde. Boligsocialt og socialpolitisk har lokalsamfund og lokale boligområder været tillagt meget store integrative potentialer i kraft af den indre solidaritet, man har ment fandtes i boligområder for en række marginale grupper af beboere i.e. familier på overførselsindkomst, arbejdsløse, førtidspensionister m.fl. 7 Analyser i det konkrete boligområde viste imidlertid et boligområde, der var præget af sammenstød mellem forskellige livsformer, fraktionsdannelser og konflikter mellem beboergrupper. I meget boligsocialt arbejde er målgruppen for beboerrådgivernes arbejde de ressourcestærke familier, dvs. de familier som klarer sig uden hjælp fra det offentlige. Projektet viste imidlertid, at netop disse familier lagde mindst engagement i deres boligområde, men var ofte involveret i netværker uden for boligområdet. De beboere hvoraf flest var kvinder der var mest aktivt engagerede i de lokale aktiviteter, der blev iværksat med områdemedarbejderens støtte, kom fra de familier, der af forvaltningen blev betragtet som nogle af de mest belastede familier. 8 I forbindelse med områdemedarbejderens arbejde i området peger projektets resultater endvidere på, at en social indsats gennem en områdemedarbejder i nærmiljøet nok kan give enkelte og i denne forbindelse endda de mest belastede familier gode oplevelser, og kan styrke deres positive selvoplevelse, men at denne indsats formodentlig ikke kan fungere som en støtteforanstaltning, der iværksættes og styres af forvaltningen. Det synes afgørende, at beboerne ikke oplever indsatsen som en skjult intervention i deres privatsfære, og forvaltningen kan derfor ikke bruge områdemedarbejderen som en adgang til lukkede familier. Yderligere en erkendelse fra projektet var, at socialforvaltningen tenderede til at overvurdere sin egen betydningsfuldhed i forhold til de berørte klientfamilier, mens omvendt klientfamilierne snarere tangerede en bevidst og strategisk omgang med den offentlige myndighed, som havde fokus på deres familiers problemer. Således blev det også tydeligt at der var stor diskrepans mellem på den ene side sagsbehandlernes opfattelse af beboerne og på den anden side den måde, de samme mennesker orienterede sig og gebærdede sig i det daglige liv i bebyggelsen. Områdemedarbejderen siger: 6 Jens Guldager: Sophiehaven arbejdet i kommunens børne- og ungegruppe. Center for forskning i socialt arbejde, 1998:2. 7 jf. Ertmann & Juhl: Forankring af det sociale arbejde. Temanummer 17/99 af Socialrådgiveren. 8 Det lykkedes faktisk beboerne at få etableret en række initiativer, som dog ikke alle var bæredygtige i længden. En række initiativer for og med børnene og de unge i området var dog vedvarende. Områdemedarbejderen konkluderede, at børnene og de unge havde opnået væsentlige kompetencer i processen, som i høj grad kan medvirke til, at de ikke vokser op til magtesløshed. 9

10 Jeg fik proportioner på hvad det egentlig er, forvaltningen kan. Vi ser kun problemer og forstørrer det proportionalt op, så det fylder hele personen. Problemet i sagsbehandlernes tilgang var blandt andet, at de ikke i tilstrækkelig grad så de ressourcer, familierne besad, men alene fokuserede på familiernes problemer. Samme forskel oplever områdemedarbejderen, når hun selv beskriver familierne henholdsvis ud fra sit daglige arbejde i området og ud fra, hvor belastede de er i forvaltningsperspektiv: I virkeligheden fylder det [sagsbehandleren har øje på] måske kun højre skinneben. Der er hele resten tilbage, men det ser vi ikke, for det har vi ikke som genstandsfelt. Områdemedarbejderen fremhæver endvidere, at hun gennem sin arbejdsmåde har opnået en større, mere ligeværdig kontakt med beboerne, end det tidligere var lykkedes hende i noget andet socialt arbejde. I projektperioden er der kun ét tilfælde, hvor det kommunale system henvender sig til områdemedarbejderen med ønske om samarbejde med beboerne, og den eneste mulighed områdemedarbejderen fik for at fungere netop som brobygger. 9 Områdemedarbejderen konkluderer: Projektet har givet et helt nyt perspektiv på belastede familier. Det kan konstateres, at handlekraften i projektet blandt beboerne i området er nærmest omvendt proportional med familiens belastninger, hvilket er nærmest umuligt at forstå inden for de nuværende teorier om socialt arbejde. Projektet kunne således bekræfte forventningen om en barriere mellem de belastede familiers livsverden og forvaltningens systemverden. Sigtet i projektet med at bringe den nye viden om boligområdet og dets beboere ind i forvaltningen viste sig ikke at være lykkedes. I en afsluttende interviewundersøgelse i forvaltningen tilkendegav sagsbehandlerne, at de følte, at projektet var igangsat, uden at de var blevet inddraget, og at de derfor ikke følte noget ejerskab i forhold til projektet. Sagsbehandlerne var interesserede i at udvikle deres kendskab til klienterne og opkvalificere deres arbejde, men de så ikke projektet i lokalområdet som et middel hertil. De ville således gerne deltage i et nyt metodeudviklingsprojekt, men understregede dog, at deres deltagelse i et sådant projekt forudsatte en ressourcetilførsel, idet de i dagligdagen var for pressede til at få overskud til at gøre sig mere generelle faglige overvejelser. 10 På baggrund af projekt System Liv opstod således idéen til et nyt tre-årigt projekt: Børneforvaltningen og dens brugere, der skulle sætte fokus på, hvordan brugernes 9 En af sundhedsplejerskerne i kommunen ønskede at starte et mødregruppeprojekt for flygtninge/indvandrere, idet denne gruppe mødre ikke profiterede af de almindelige tilbud om mødregrupper. 10 Jeanette Poulsen, internt notat. 10

11 ressourcer og livsverden mere direkte og mere systematisk kan bringes ind i forvaltningens arbejde. 1.2 Projekt En børneforvaltning og dens brugere Projektets sigte og indhold Projektets fokus er spørgsmålet om, hvordan der i en kommunal forvaltning kan skabes grobund for at inddrage de erfaringer og udviklingsperspektiver over for brugerne, som var indhøstet i projekt System Liv. Sigtet blev således at afprøve nye metoder i arbejdet i forvaltningen med især vanskeligt stillede børnefamilier, som har/får kontakt med forvaltningen, med det formål at skabe større tilfredshed hos både brugere og medarbejderne. 11 Hvor projekt System Liv så at sige havde forsøgt at bygge bro mellem brugernes livsverden og systemverdenen gennem områdemedarbejderen/brobyggeren, sigter det nye projekt mod at finde metoder, der kan virke som sluser fra brugernes livsverden ind i systemverdenen. 12 Overordnet sigter projektet derfor mod at udvikle metoder og opsamle erfaringer på følgende temaområder 13 : 1) Sammenstødet mellem Livsverdenen og Systemverdenen: Hvordan skabes der rum for det indtryk brugeren giver, således at det bliver brugerens liv, der står i centrum for sagen og ikke systemverdenens organisatoriske konstruktioner? Hvilke metoder kan skabe en sagsbehandling, som lægger vægt på det individuelle og det konkrete, og som kan bevare kontrollen hos brugeren så langt som overhovedet muligt? Hvordan kan der arbejdes med uoverensstemmelser i brugerens og sagsbehandlerens måde at opfatte problemet på? 2) Ligeværdigt samarbejde: Hvordan opnås et ligeværdigt samarbejde mellem socialt belastede børnefamilier og professionelle? Hvilken form for brugerinddragelse kan styrke den enkelte, så vedkommende opnår indflydelse på sin egen sag, og sikrer, at der ydes tilstrækkelig hjælp? 3) Kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen: Hvordan kan man tilstræbe, at børne-/ familiearbejde udvikler sig i en positiv retning, så der bliver større overensstemmelse mellem den måde arbejdet er tilrettelagt på, og den indsats medarbejderne ønsker at yde? 11 Projektet blev organisatorisk opbygget som et samarbejdsprojekt mellem Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune, som begge var medfinansierende på projektet. På grund af projektets mere principielle karakter blev der tilknyttet forskning, og der blev ansøgt og opnået støtte fra Socialministeriets SIBU pulje til projektet. 12 Jf. afsnit Nedenstående beskrivelse bygger på projektansøgningen. 11

12 Projektet skal følges forskningsmæssigt. Der skal gennemføres en systematisk undersøgelse af organisatoriske og faglige barrierer, som undervejs i projektet eventuelt modvirker en realisering af intentioner om at inddrage klientgruppers ressourcer og livsverdensforhold i udformningen af den sociale indsats. Projektet skal udføres efter følgende retningslinier: a) Udviklingssager: 20 % af alle nye børnesager får udviklingsstatus. I disse sager skal der udvikles metoder og opsamles erfaringer indenfor de ovenfor nævnte områder. b) Ressourcetilførsel: Der ansættes en sagsbehandler i projektperioden, således at der reelt bliver ressourcer fri til at inddrage samtlige sagsbehandlere i familiegruppen i metodeudviklingen og arbejdet med kvalitetsudvikling af børnearbejdet. c) Opkvalificering: Sagsbehandlerne tilrettelægger i samarbejde med forskergruppen og et eksternt tilknyttet konsulentfirma en faglig opkvalificering, som varetages af både eksterne og interne konsulenter. d) Brugeraspekter: Inden for projektet afprøves forskellige nye former for direkte brugerindflydelse. Her tænkes på aflastnings-/empowermentgrupper til børn fra belastede familier, dialoggrupper om udvikling af konkrete temaer og tiltag i projektet, gennem aktiv inddragelse af de direkte berørte familier. I et formaliseret samarbejde med Hillerød Kommunes "brobygger" etableres brugergrupper, som dels skal styrke brugernes indflydelse på kvalitetsudviklingen, dels skal sætte fokus på livsverdenen i et samarbejde med sagsbehandlerne. Brugergrupperne skal endvidere fungere som empowermentgrupper i forhold til brugernes situation i det hele taget. e) Styrke demokratiet: Organisatorisk blev der i projektbeskrivelsen lagt vægt på styrket demokrati både på klient- og sagsbehandlerside: i udvikling af sagsbehandlingen skal sagsbehandlerne have størst mulig indflydelse på hvilke mål, der skal sættes, og hvordan målene nås, ligesom projektet skal skabe rammer for en maksimeret brugerindflydelse inden for de rammer, som lovgivningen tillader Hovedtræk i projektets design og metode Projektet blev organiseret i to spor: et forvaltningsspor, der starter i efteråret 1999, og et brugerspor, der starter i foråret De to dele af projektet blev ført sammen fra efteråret 2001 og frem til projektets afslutning sommeren I begge spor havde deltagerne selvfølgelig kendskab til det samlede projekt. Ligesom i det forudgående projekt System Liv har der i projektets opbygning været lagt vægt på en bottom-up tilgang, således at deltagernes egen forståelse og problembestemmelse skulle være styrende for projektets nærmere udformning. Denne tilgang rummer også et sigte på myndiggørelse, forstået således at de medvirkende 12

13 aktørers tillid til egne ressourcer og egen formåen vokser, idet det bliver aktørernes egne ideer, der bliver bærende for forandring. Valget af denne tilgang også i forvaltningsdelen af det nye projekt hvilede på en antagelse om, at en øget indflydelse til sagsbehandlerne kunne have en afsmittende effekt på deres behandling af klienterne i form af, at også klienterne får øget indflydelse på de forhold i deres egne sager, som har betydning for dem. 14 Teori og Metodecentret i Frederiksborg Amt har varetaget den løbende forskningsbaserede projektudvikling og evaluering af projektet. Til forvaltningssporet har været tilknyttet en forsker med erfaring fra arbejdet i en socialforvaltning som socialrådgiver samt videreuddannelse gennem den sociale kandidatuddannelse. Ligesom der til projekt System Liv var tilknyttet en antropolog til at beskrive brugernes verden, har der til brugersporet har været tilknyttet en antropolog, der har skullet beskrive udviklingen i brugergruppen. Områdemedarbejderen fra projekt System Liv har været tilknyttet projektet som projektleder vedrørende brugersporet. I de følgende kapitler redegøres for forløbene af de to spor samt for samspillet mellem dem. Herunder vil også nærmere blive redegjort for forskernes roller i projektforløbet samt for metoder i dataindsamlingen, som primært omfattede deltagende observation og kvalitative interviews. Der har til projektet været knyttet en styregruppe og en følgegruppe. Endvidere har en særlig referencegruppe haft til opgave at fungere som sparringspart med hensyn til brugerinddragelse. Sammensætningen af grupperne fremgår af bilag 1. Grafisk fremstillet kan projektets samlede design i udgangspunktet fremstilles således: 14 Lars Uggerhøjs kvalitative undersøgelse 1994 pegede på, at der med de forvaltningsmæssige traditioner og kulturer fremstår en række paralleller mellem rådgivere og det politiske niveau og mellem rådgivere og familier. Uggerhøj konkluderer, at de forvaltningsmæssige traditioner og kulturer får så stor indflydelse, at rådgivernes grundlærdom aflæres hvilket virker blokerende for etablering af et tættere samarbejde med klienterne. (1994, s ). Stefan Morén citeres af Hagen og Johansen for følgende: Oplevelsen af manglende indflydelse på egen arbejdssituation kan tænkes at være påvirket af antal løbende sager samt oplevelsen af, at bestræbelserne ikke resulterer i forandring i klientens situation, hvilket er et meget centralt aspekt i socialt arbejde. Hagen og Johansen finder det nærliggende at drage yderligere paralleller til klienterne i denne sammenhæng, nemlig at medarbejderne med klientrelaterede opgaver i socialforvaltningen synes at føle sig uden større indflydelse på deres egen arbejdssituation på samme måde, som det forholder sig med klienterne i forhold til deres situation. (2003:51). 13

14 De spørgsmål, der skulle belyses i projektet, var hvordan lykkes intentionerne om at inddrage brugernes ressourcer og livsverdensforhold i udformningen af den sociale indsats lykkes det brugerne at beskrive deres relation til den offentlige forvaltning er brugerinddragelse en farbar vej til forandring og forbedring af sagsbehandlingen i børnesager 1.3 Den socialpolitiske, lovgivningsmæssige og lokale kontekst for brugerinddragelse Træk af den socialpolitiske udvikling Tore Jacob Hegland skriver i bogen Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling, at velfærdsstatens udvikling op gennem 70 erne løb ind i alvorlige problemer angående finansering, funktionsevne og ikke mindst folkelig opbakning. 15 Hegland taler om tre kriser nemlig en ressourcekrise, en funktionskrise og en legitimitetskrise. 16 Disse kriser medførte, at politikere og administratorer iværksatte en lang række tiltag for at modificere og omstille velfærdsstaten således, at dens centrale kvaliteter kunne 15 Tore Jacob Hegland: Fra de tusinde blomster til en målrettet udvikling, Forlaget ALFUFF, Aalborg 1994, s Ressourcekrisen var forbundet med den økonomiske afmatning og problemerne med de offentlige udgifter. Funktionskrisen ytrede sig ved en forøget afstand mellem de socialstatslige ydelser og de behov, som ydelserne skulle imødekomme. Nye sociale problemer dukkede op, som fx voldsramte kvinder, omsorgssigt over for børn, koncentration af problemer i boligområder. Legitimitetskrisen ytrede sig om et begyndende sammenbrud i den folkelige solidaritet (ikke mindst overfor de svage i samfundet), selv om de fleste direkte adspurgte mener, at velfærdsstaten bør opretholdes. 14

15 opretholdes og videreudvikles med mindst risiko for sammenbrud og konflikter. Inden for det sociale område, var forsøgs- og udviklingsarbejde én af ændringsstrategierne. Hensigten med denne strategi var såvel en lærings- og model funktion. Andre satsninger var i følge Hegland decentralisering, forebyggelse, afinstitutionalisering og afprofessionalisering, netværksopbygning og frivilligt arbejde. 17 Udviklingen inden for det sociale område fra 70 erne beskrives ofte som tre decentraliseringsbølger, hvor den sociale indsats rykker tættere på borgerne, og hvor relationerne mellem system og borger ændres ud fra mål om at tilstræbe ligeværdighed, hjælp til selvhjælp og at bygge på brugerens egne ressourcer. 18 I 70 erne skete der en styrkelse af den nærdemokratiske praksis i den kommunale planlægning, fx gennem inddragelse af borgerne i høringsrunder. Op gennem 80 erne bliver brugerinddragelse sat på dagsordenen på flere planer, bl.a. i selve politikudformningen gennem deltagelse i ældreråd, skolebestyrelser etc. I slutningen af 80 erne og begyndelsen af 90 erne kan der parallelt med denne udvikling ses en tendens til at mere managementorienterede metoder udviklet i den private sektor vinder indpas i den offentlige sektor. Dette indebærer, at intentionerne om styrkelse af nærdemokratiet glider noget i baggrunden, og brugerinddragelsen mere kobles sammen med spørgsmål om den offentlige sektors effektivitet og rentabilitet. 19 Udviklingen synes at rumme to forskellige forståelser af brugerinddragelse: en dialogorienteret som er i tråd med opfattelsen af velfærdsstatens krise som forårsaget af funktions- og legitimitetsproblemer, og som kan imødegås gennem en øget offentlig responsivitet og en managementorienteret der har udgangspunkt i opfattelsen af krisen som økonomisk funderet. 20 I den dialogorienterede brugerinddragelse tillægges brugerne en aktiv rolle i debatten, mens brugernes rolle i den managementorienterede brugerinddragelse er mere passiv fx gennem målinger af brugertilfredshed, hvor registreringer af behov og vurderinger af kvalitet sker ud fra kvalitetskriterier opstillet i organisationens top. 21 Et bottom-up versus et top-down perspektiv på brugerinddragelse har således dybe rødder i den socialpolitiske udvikling Den lovgivningsmæssige kontekst Interessen for den mere aktive og direkte brugerinddragelse genfindes i Socialministeriets initiativer og lovgivning. 17 Ibid., s Kapitel 3: Nogle træk af udviklingen i og debatten om decentraliseringen på de sociale serviceområder og begrebsdannelsen i Beretning fra Landsudvalget vedrørende den sociale opgavefordeling, Socialministeriet Hanne Kathrine Krogstrup: Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor, Systime, Århus 1997, s Ibid., s Ibid., s

16 I slutningen af 80 erne og begyndelsen af 90 erne udtrykker fx SUM-programmet en klar interesse i modernisering af socialforvaltningen fra neden, hvor en del af målsætningen omhandler at fremme lokalt forankret udviklingsarbejde, styrke det lokale fællesskab samt bedre muligheder for menneskers deltagelse i beslutningsprocesser, der vedrører deres dagligdag. 22 I 1995 iværksatte Socialministeriet et to-årigt forsøgsprogram Kvalitet gennem brugerinddragelse. Programmet startede med et initiativ fra socialministeren, som ønskede, at brugerne skulle have en mere central rolle og i den forbindelse pointerede, at også de svage brugere skulle have lov til at mene noget. Der skulle derfor prøves nye former for brugerindflydelse, hvor der ikke sigtedes på formel indflydelse, men på indflydelse gennem deltagelse. 23 En række efterfølgende lovændringer vidner om statens ønske om, at de offentlige myndigheder skal inddrage borgeren i det omfang borgeren kommer i kontakt med institutionerne. Der kan i denne forbindelse især nævnes de tre love, der trådte i kraft 1. juli 1998 og tilsammen afløste Bistandsloven fra 1976 Lov om social service (Serviceloven) Lov om aktiv socialpolitik Lov om Retssikkerhed og administration (Retssikkerhedsloven) I alle tre love er brugerinddragelsen understreget og indgår i mange forskellige bestemmelser. Som eksempel kan nævnes, at det i Servicelovens formålsbestemmelse 1 i stk. 3 hedder: Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. I lovbemærkningerne til formålet med lovforslaget 24 nævnes som to af elementerne i hensigten med lovforslaget: at styrke den enkeltes ansvar og muligheder, at brugerne får større indflydelse på tilrettelæggelsen af servicetilbud I teksten uddybes dette således: 22 Lars Hulgård: Værdiforandringer i velfærdsstaten, Forlaget Sociologi, København 1997, s. 17 og Kvalitetsprogrammet er blevet evalueret af Socialforskningsinstituttet i rapporten Kvalitet gennem brugerindflydelse, Rapport 97:27 og i arbejdspapiret Atten forsøg med brugerindflydelse, december Socialministeriet har desuden udgivet Håndbog i brugerinddragelse. Erfaringer fra Socialministeriets Kvalitetsprogram, marts 1997, og i 2002 Webhåndbog om brugerinddragelse og Vejledning om brugerundersøgelser. 24 Bemærkninger til lovforslaget punkt 2. 16

17 Med lovforslaget understreges vigtigheden af, at den enkelte udnytter sine ressourcer og muligheder og derigennem påtager sig et ansvar og yder sit bidrag til fællesskabet. Uanset hvor store den enkeltes problemer måtte være, er det vigtigt, at den offentlige indsats tager udgangspunkt i de ressourcer, der altid i større eller mindre omfang er til stede. Specielt om indsatsen for børn og unge anføres: Bestemmelserne på børne- og ungeområdet er udformet i overensstemmelse med FN s konvention om barnets rettigheder. Der lægges således vægt på, at børn og unge er selvstændige individer med selvstændige rettigheder Om den særlige indsats over for børn og unge med særlige behov hedder det: Den skal udformes med udgangspunkt i den enkeltes egne forhold og sådan, at vanskelighederne så vidt muligt afhjælpes i samarbejde med familien og med dennes medvirken. I de bestemmelser i loven, der vedrører børn, unge og deres familier, kommer denne brugerinddragelse klart til udtryk, fx i 4, stk. 1; 8, stk. 2 og stk. 4; 13 og 14; 19, stk. 2 og stk. 5; 32; stk. 3 og stk. 4; 46, stk. 3 og stk. 4; 54; 55, stk. 2; 56; 58; 59, stk. 1, nr.5; 61; 62, stk Her skal specielt fremhæves, at flere af bestemmelserne vedrører inddragelsen af barnet eller den unge selv. Af 32. stk. i kapitel 8 om Særlig støtte til børn og unge fremgår: Barnet eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. 58, stk. 1 i kapitel 9 om Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og unge fastslår: Er et barn fyldt 12 år, skal der, forinden der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger efter kapitel 8 og forinden der træffes afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse, finde en samtale sted med barnet herom. Ligeledes fremgår af 58, stk. 2: For børn under 12 år skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning og til spørgsmålet om ophør af en anbringelse, i det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det Der er efter lovens ikrafttræden tilføjet en række bestemmelser i lovens afsnit om børn og unge, som dog ikke vil blive omtalt i denne sammenhæng. 26 Den 1. juli 2003 trådte en lovændring i kraft, som udvider kommunernes pligt til at inddrage børn og unge. Som udgangspunkt skal alle børn og unge nu høres i deres egen sag. Socialminister Henriette Kjær udtaler i den forbindelse følgende: Jeg er glad for, at aldersgrænsen for, hvornår et barn eller en ung skal høres, ophæves og erstattes af et modenhedskriterium. Det vil tvinge kommunerne til at tage barnet eller den unge med på råd i langt højere grad Det er helt i overensstemmelse med min overbevisning om, at vi skal lytte til de mennesker, der har problemerne tæt på. (Socialministeriet Nyheder 15. maj 2003). 17

18 I Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område opstilles en række regler om, hvordan myndighederne skal behandle sagerne. Der er lagt vægt på borgernes retssikkerhed, og at borgerne får mulighed for aktivt at medvirke og få indflydelse, når myndighederne behandler deres sag. Særligt 4 skal nævnes i denne sammenhæng, idet det af denne fremgår, at: Borgerne skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Kirsten Ketscher, professor i socialret, bemærker 27, at ved bestemmelsens ordvalg skal fastslås, at denne medindflydelse er en egentlig rettighed, som borgeren har, og som forvaltningen har pligt til at opfylde. Endvidere at der er tale om et dialogprincip, hvor afgørelsen ikke kan træffes, før borgeren har haft mulighed for at udøve indflydelse. Borgeren skal således have mulighed for at udtale sig, inden myndigheden træffer en afgørelse. Dialogprincippet forudsætter, at afgørelsen træffes om et resultat af den medindflydelse og dialog, som har præget sagsbehandlingen forud for afgørelsen. 28 Lovens formulering indebærer dog ikke, at borgeren skal have indflydelse på selve beslutningen, idet denne træffes alene af myndigheden, men borgerne skal derimod have indflydelse på den sagsbehandling, som fører frem til afgørelsen. Afgørelsen er således stadig forvaltningens ansvar, hvilket har betydning for myndighedsudøvelsen og omfanget af borgerens indflydelse. Ketscher understreger, at dialogprincippet hviler på et grundlag, som sigter på en samtale mellem lige parter. 29 Ikke alle borgere har imidlertid samme forudsætninger for at indgå i dialog. I denne sammenhæng er det væsentligt at understrege, at borgeren ikke har pligt til at indgå i dialog med forvaltningen. Men en manglende dialog mindsker ikke forvaltningens forpligtelse til i alle forhold at træffe den bedst mulige afgørelse for borgeren. Med dialogprincippet er forvaltningen blevet stillet overfor en ny retlig forpligtelse og overholdes den ikke, er der i retlig henseende tale om en mangel i sagsbehandlingen. 30 Nogle år efter de nye loves ikrafttræden blev der i socialministeriet nedsat en intern projektgruppe (tidligere omtalt i afsnit 1.2.3), der fra november 2000 til juni 2001 arbejdede med den opgave overordnet at styrke inddragelsen af brugere og pårørende på det sociale område. Gruppens hovedkonklusioner var bl.a. 27 Kirsten Ketcher: Socialret. Almindelige principper. Retssikkerhed og administration. Gadjura. København, 1998, s Ibid., s Ibid., s Dialogprincippet kan for så vidt siges at være en videreudvikling af de normer for god forvaltningsskik, som først og fremmest er udviklet gennem ombudsmandens praksis. Det må karakteriseres som et moderne processuelt princip. Det afløser det gamle myndighed contra borger, hvor borgeren passivt afventer, at der bliver spurgt. I stedet bliver borgeren en deltager i sagsbehandlingen (Ibid., s. 209). 18

19 Den sociale lovgivning giver gode rammer for brugerinddragelse. Der er ikke umiddelbart behov for yderligere lovgivningsmæssige initiativer Lovgivningens intentioner gennemføres ikke altid i det udførende led Der bør arbejdes videre med konkrete initiativer, der kan understøtte implementeringen af lovgivningens intentioner på brugerinddragelsesområdet 31 Ud fra bestemmelserne i både Serviceloven og Retssikkerhedsloven, der er de centrale love i denne sammenhæng, må brugerinddragelsen således siges at fremgå klart, ligesom det også understreges, at indsatsen skal tage udgangspunkt i brugernes ressourcer Den lokale kontekst Hillerød kommune har siden 1999 arbejdet med udvikling af organisering af børneområdet. I juni 2000 blev processen udmøntet i et notat om mål, indhold, struktur og organisation (MISO-notatet). 32 Som baggrund for behovet for en ændret organisering nævnes bl.a.: Det er et generelt krav, at der skal ydes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i arbejdet og samarbejdet om børn og unge, herunder specielt i forhold til børn, unge og familier med særlige behov og vanskeligheder.. De store spørgsmål er naturligvis, hvad betyder sammenhæng og helhedsorientering for henholdsvis borgerne og systemet, og hvorledes kan vi sikre os, at vi opnår en sådan opfattelse af helhed og kvalitet hos både børn, unge og familier og hos alle medarbejderne. Det offentlige system oplever en stigning i antallet af sager, der ikke lader sig løse i de institutioner og skoler, hvor børnene normalt går. Det giver et så stort pres på behandlersystemet, at det bliver vanskeligt at arbejde kvalificeret med sagerne... Der er således flere og flere, der udgrænses fra dagligdagens netværk. Det rejser naturligvis spørgsmålet, om vores institutioner er blevet et for snævert sted at være barn i og eventuelle årsager til dette men det stiller også krav til behandlersystemet om at vurdere sagsgange, samarbejdsrelationer, ressourceudnyttelse og kompetencefordeling. Der er til stadighed et behov for fortsat at udvikle den samlede organisation inden for Børn og Kultur. Handlekompetencer, samarbejdsrelationer og dialogstrukturer skal hele tiden kvalificeres. Det er således vigtigere, at der i det daglige arbejde tales på tværs i organisationen frem for op og ned i et bureaukratisk hierarki. Det er afgørende, at børn, unge og familiernes ønsker, 31 Bruger- og pårørendeinddragelse på det sociale område, Rapport fra intern arbejdsgruppe i Socialministeriet, 1992, s. 1 og MISO: Hillerød kommunes sammenhængende indsats i arbejdet med Børn og Unge herunder specielt børn, unge og familier med særlige behov. Et notat om Mål - Indhold Struktur Organisation. Hillerød kommune,

20 behov og kompetencer påvirker og udøver indflydelse på den måde vi gør tingene på både i behandlingsarbejdet og administrativt. 33 Som det fremgår, har notatet særligt fokus på det stigende antal børn som henvises til hjælpeforanstaltninger, blandt andet fordi flere og flere af dem udgrænses fra dagligdagens netværk. I samme notat redegøres der for de holdninger der ligger til grund for de strukturændringer som notatet lægger op til. Et led i den nye organisering af arbejdet er udvikling af en fælles kultur, der bygger på følgende holdninger: Familien skal som den vigtigste samarbejdspartner tilbydes mest tid De dårligst fungerende børn - unge og familier skal have den mest kvalificerede støtte og vejledning Det basale udgangspunkt er altid spørgsmålet om, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne i familien Der skal sættes fokus på familiens løsningsforestillinger og løsningsparathed Sager må ikke hænge i systemet - alle har pligt til at hjælpe sagerne videre, såfremt de ikke skal løses på stedet Flere børne-unge problemer skal løses i den sektion, hvor de opstår og registreres Der skal arbejdes for flere pædagogiske foranstaltninger inden for skolens rammer, og institutionernes rummelighed skal gøres større Børn - unge og familier med behov for støtte er en fælles sag - ikke et sektoranliggende Som udgangspunkt afleverer man aldrig en sag du anmoder om støtte og hjælp til at løse den og i princippet er det altid en ledelsesopgave at varetage vanskelige børnesager gennem sikring af handle- og opfølgningsplaner Den person - der har sagen - skal også være udstyret med kompetencen til at afgøre hvem der er evt. samarbejdspartner. Det nødvendige tværfaglige samarbejde skal ikke være begrundet i automatik, men i sagsafhængighed. Der skal aldrig sidde overflødige personer om et samarbejdsbord Der skal være organisatorisk frihed og kompetence til at teamorganisere løsnings- og behandlingsarbejde 33 MISO notatet, 2000, s

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Værd at vide om Center for Børn & Familier

Værd at vide om Center for Børn & Familier Støttepædagogkorpset Rådhusholmen 10 43 97 96 05 jaru@greve.dk Familierådgivningen Rådhusholmen 10 Hundige Distrikt 43 97 84 12 Midt og Syd Distrikt 43 97 91 07 boern@greve.dk Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Hvad siger rapporten? Udvalgte problemstillinger fra rapporten: 1. Der er behov for

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

BEDRE BØRNEINDDRAGELSE

BEDRE BØRNEINDDRAGELSE UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indstilling. Afprøvning af Tættere på familien Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere