En børneforvaltning og dens brugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En børneforvaltning og dens brugere"

Transkript

1 Bo Ertmann, Birgitte Zeeberg, Gitte Engholm & Birgit Elvang En børneforvaltning og dens brugere 2005 Teori og Metodecentret 1

2 Forord Med denne publikation afrapporteres projekt En børneforvaltning og dens brugere, som på flere måder har været et innovativt projekt, der med usædvanlige rammer og virkemidler har forsøgt at stille skarpt på et af den sociale sektors helt centrale temaer forholdet mellem forvaltning og brugere. Projektet har organisatorisk været opbygget omkring Hillerød kommunes sektion Familie og Børn og en gruppe af forvaltningens brugere. Der skal fra Teori og Metodecentret lyde en tak til alle brugere, medarbejdere og ledelse som har bidraget til projektets gennemførelse. Ligeledes tak til Socialministeriet, Frederiksborg Amt og Hillerød kommune, som har finansieret projektet. Der er ingen tvivl om, at de processer, som dette projekt berører, på den ene eller anden led har medvirket til at sætte en udvikling i gang i forvaltningen. Som det hyppigt ses, har virkeligheden efterfølgende overhalet projektrapporten indenom, og Familie og Børn er i dag er kommet langt videre, end denne rapport viser. Projektet har rørt ved en række centrale og principielle problemstillinger, som utvivlsomt er genkendeligt i langt de fleste danske kommuner. Derfor kan denne afrapportering af de mere principielle dele af projektet have interesse for en bredere kreds af fagpersoner end de direkte involverede. Bo Ertmann Forskningsleder 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Kapitel: Projektet og dets forhistorie Baggrunden for projektet Lokalisering af indsatsen for børn, unge og familier Et projekt med udgangspunkt i et boligområde: Projekt System Liv Projekt En børneforvaltning og dens brugere Projektets sigte og indhold Hovedtræk i projektets design og metode Den socialpolitiske, lovgivningsmæssige og lokale kontekst for brugerinddragelse Træk af den socialpolitiske udvikling Den lovgivningsmæssige kontekst Den lokale kontekst Centrale begreber Om begrebet brugere Om begrebet brugerinddragelse Om begreberne systemverden og livsverden Kapitel: Overgangen mellem projekt System Liv og projekt En børneforvaltning og dens brugere En indledende pilotundersøgelse i forvaltningen Pilotundersøgelsens resultater som afsæt for en problemformulering for udviklingsprojektet Overdragelsen af pilotundersøgelsen Kapitel: Den videre udvikling af forvaltningssporet Elementerne i projektet samt dataindsamlingen Fælles morgenmøder og faste projektdage Forløbet Opsummerende bemærkninger Storgruppemøde Forløb Opsummerende bemærkninger Forsøgssager Forløbet Opsummerende bemærkninger Delprojekterne Projekt Børnesamtalen Delprojekter i relation til de administrative sagsbehandlere Delprojekter rettet mod målgruppen børn med handicap Hjemme-hos ernes samarbejde med sagsbehandlere og klienter Projekt Den åbne dør En tung sag blev en let sag Pigegruppe undersøgelser samt andre individuelle tiltag Refleksionsmodel To-på-Sag Forvaltningens vurdering af erfaringer med delprojekterne Opsummerende bemærkninger

4 4. Kapitel: Brugergruppen Idéudvikling omkring brugerinddragelse Etablering af brugergruppen Udvælgelse af potentielle medlemmer Brugergruppens sammensætning Fra brugere til brugerkonsulenter Rammer omkring brugergruppens arbejde samt dataindsamlingen Møderne i gruppen Mødernes form og omfang Forløbet Brugernes erfaringer med systemet Ventetid og svarfrister Timing i problemformulering og opfølgning Relationen til barnet Brugeren skal være den primære samarbejdspartner Afhængighed og afmagt Er brugerens livsstil og person accepteret? Socialrådgivernes faglighed Samarbejde, modstand og god kemi Spørgsmål og personlige grænser Brugergruppens udadrettede aktiviteter Interview til Lokalavisen Tre møder med socialrådgiverstuderende på Den Sociale Højskole Folderen Bogen Møder med forvaltningen Kapitel: Samspil mellem brugerkonsulenterne og forvaltningen Fire møder mellem brugerkonsulenterne og Familie og Børn Første møde Andet møde Tredje møde Fjerde møde Samlet vurdering af mødeforløbet Dialogcirkler Har brugergruppen sat sig spor i forvaltningen? Udsagn fra medarbejdere og ledelse i forvaltningen Opsummerende bemærkninger Konklusion og diskussion Kort resumé af projektets design samt refleksionspunkter Lykkes det at inddrage brugernes ressourcer og livsverdensforhold? Erfaringerne fra delprojekterne De manglende forsøgssager Samspil mellem forvaltningen og brugerne Delkonklusion om brugerinddragelse i forvaltningens arbejde Spørgsmål og overvejelser i forbindelse med erfaringerne fra forvaltningssporet

5 6.3 Lykkes det brugerne at beskrive deres relation til den offentlige forvaltning? Resultater af brugergruppens arbejde Spørgsmål og overvejelser i forbindelse med erfaringerne fra brugersporet Er brugerinddragelse en farbar vej til forandring og forbedring af sagsbehandlingen i børnesager? Manglende brugerinddragelse i børnesager giver utilfredse brugere Familie og Børn er nået videre Litteraturliste Bilag 1: Sammensætning af grupperne Bilag 2: Brevet til brugerne Bilag 3: Folder Bilag 4: Interviewguide

6 1. Kapitel: Projektet og dets forhistorie 1.1 Baggrunden for projektet Projektet hvis oprindelige navn var Børneforvaltningen og dens samspil med brugernes livsverden har rødder i en længere udviklingsproces vedrørende indsatsen for børn, unge og familier i Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune. I det følgende vil der blive redegjort for hovedtrækkene af denne baggrund for iværksættelsen af projektet Lokalisering af indsatsen for børn, unge og familier I 1987 indledte Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet en omlægning af indsatsen over for børn og unge med det sigte at nedbringe antallet af anbringelser uden for hjemmet og i stedet give støtten til børn og unge gennem en intensiveret behandlende og forebyggende indsats i lokal sammenhæng. Indsatsen skulle ydes ud fra en strategi med følgende syv hovedprincipper: Indsatsen skal ydes tidligt Indsatsen skal ydes lokalt Indsatsen skal ydes sammenhængende Indsatsen skal ydes fleksibelt Indsatsen skal ydes efter den enkelte families behov Indsatsen skal understøtte familiens ansvarlighed og enhed Indsatsen skal udformes i et samarbejde mellem amt og kommune I 1995 blev udviklingen af denne lokaliseringsstrategi i perioden evalueret. 2 Evalueringen omtaler, at der i perioden blev etableret 34 lokale projekter i 17 af amtets 19 kommuner. Projekterne falder indenfor fire hovedtyper: dagbehandlingstilbud med undervisning, familiebehandling, familieværksteder, familiecenter og rådgivning lokale døgntilbud (og støtteboliger for unge) ambulante tilbud af forskellig slags, fx åben familierådgivning tværfaglige, tværsektorielle projekter, fx uddannelsesprojekter 1 Rapporten har fået titlen En børneforvaltning og dens brugere, og dette navn vil blive brugt i rapporten i stedet for projektets oprindelige. 2 Spaten, Ertmann og Schultz Jørgensen: Lokalisering en undersøgelse af omlægningen af indsatsen for børn, unge og familier i Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet ,

7 Den helt overvejende del af projekterne er dagbehandling, hvor barnet eller den unge deltager i socialpædagogiske og undervisningsbaserede forløb medens familierne inddrages i varierende omfang i sociale og terapeutiske aktiviteter. I evalueringen konkluderes, at antallet af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet var faldet indsatsen over for børn, unge og familier ydedes overvejende lokalt indsatsen var blevet mere sammenhængende tilbuddene til truede børn, unge og deres forældre var blevet forbedret det tværfaglige samarbejde i indsatsen var ikke helt tilfredsstillende for en mindre gruppe stærkt belastede børn og unge manglede støtteforanstaltninger Evalueringen viser således, at på den ene side så lokaliseringsstrategien ud til at være lykkedes, men på den anden side var omstillingen i en vis udstrækning sket på bekostning af de mest truede børn og unge. Det blev derfor i evalueringen anbefalet at styrke mulighederne for de svageste børn, unge og deres familier Et projekt med udgangspunkt i et boligområde: Projekt System Liv På grundlag af evalueringens anbefalinger blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet samt en af forskerne fra evalueringen af lokaliseringsprojektet som skulle tage initiativ til udvikling af nye metoder i indsatsen over for de mest belastede børnefamilier. Arbejdet udmøntede sig blandt andet i iværksættelse af et tre-årigt projekt i 1996 i Hillerød Kommune, der stod over for en problematisk udvikling i et nybygget boligområde med tendens til ophobning af socialt belastede familier og meget store udgifter til sociale foranstaltninger for belastede børnefamilier. 3 I en forundersøgelse i boligområdet 4 tydede udsagn fra nogle beboere i området på, at de ikke følte sig hjulpet af det sociale system. De oplevede, at de slet ikke fik nogen hjælp, eller at de fik tilbudt en anden hjælp end den, de søgte, eller at de fik nogle tilbud om hjælp, som de slet ikke mente, de havde behov for. Der var tilmed nogle af beboerne, der følte sig invaderede af socialforvaltningen i deres hjem. Resultaterne fra evalueringen af lokaliseringsindsatsen om, at det var vanskeligt at nå de allersvageste familier og beboernes udsagn i forundersøgelsen, blev fortolket ud fra en idé om, at der var en grundlæggende barriere for, at de pågældende kunne profitere af det etablerede systems tilbud. Med inspiration fra Jürgen Habermas 3 Projektet var finansieret af Frederiksborg Amt, Hillerød og Socialministeriets pulje til Særlig indsats for børn og unge (SIBU). 4 Sophiehaven kan vi komme først? af Bo Ertmann, Claus Hegstrup og Heidi Jensen,

8 forestillede man sig, at denne barriere opstod, når familiernes og brugernes livsverden stødte på systemets grundlæggende anderledes indrettede verden. 5 I socialforvaltningen er indgangsvinklen, at brugeren skal kvalificere sig negativt, før hjælpen kan udløses. På denne måde danner forvaltningens formelle, juridiske og metodiske traditioner udgangspunkt for en særlig konstruktion af borgeren, som giver et reduceret menneskesyn. På trods af de bedste intentioner om at hjælpe kan systemverdenen på denne måde komme til at bidrage til en opfattelse af hjælpsøgende borgere som ikke værende ligeværdige. Med dette udgangspunkt fik projektet et design, hvor man ønskede at følge livsverdenens rytme i modsætning til at styre efter systemverdenens præmisser. Dette udmøntedes i en klar bottom-up strategi, som indebar, at initiativer til aktiviteter og også til kontakt til kommunen skulle komme fra beboerne selv. Sigtet var at udvikle metoder til en indsats, der kunne tage udgangspunkt i brugernes livsverden, herunder at udvikle selvbærende løsninger i lokalområdet ud fra beboernes egne behov og problemstillinger. Det var endvidere sigtet, at systemverdenen kunne få mulighed for at få kendskab til brugernes livsverden og herigennem opdage, at brugeren ikke kan rummes i det reducerede menneskesyn, forvaltningen producerer. Resultatet skulle herefter gerne blive, at forvaltningen kunne indoptage denne viden om brugernes livsverden i sit arbejde. Der blev i en to-årig periode knyttet en socialrådgiver til boligområdet som områdemedarbejder, der skulle fungere som brobygger mellem klientfamilier i området og forvaltningen. Kontakten mellem områdemedarbejderen og forvaltningen måtte dog i konkrete enkeltsager kun etableres på initiativ af en beboer. Ligeledes skulle også kontakten til forvaltningen på et mere generelt plan ske på opfordring fra beboerne. Områdemedarbejderen skulle heller ikke selv tage initiativer med hensyn til aktiviteter i området, men kun støtte beboernes initiativer. Projektet fik endvidere tilknyttet en antropolog, der fik til opgave at beskrive hverdagen for beboerne og følge de processer, man forventede ville blive sat i gang qua socialforvaltningens bevågenhed på boligområdet og brobyggerens arbejde med at støtte lokalt forankrede initiativer. Endeligt blev der i sidste del af projektperioden gennemført et studie af den børneforvaltning, hvis sagsbehandlere havde boligområdet og dets problemfamilier 5 Begreberne livsverden og systemverden er inspireret af Habermas s begreber, men anvendelsen af de to begreber tager ikke stringent udgangspunkt i de logikker, der styrer de to verdener i Habermas s teoridannelse. Begreberne er videreført i det nye projekt, og en nærmere redegørelse for anvendelsen af begreberne er givet i afsnit

9 som arbejdsområde, med henblik på at spore eventuelle afsmittende effekter på sagsgangen i børneforvaltningen. 6 Projektet førte til mange forskelligartede erkendelser, hvoraf nogle skal fremhæves i det følgende. Den ene er, at de forestillinger om boligområder, der har ligget til grund for flere af de boligsociale programmer, ikke synes at være dækkende for det her undersøgte boligområde. Boligsocialt og socialpolitisk har lokalsamfund og lokale boligområder været tillagt meget store integrative potentialer i kraft af den indre solidaritet, man har ment fandtes i boligområder for en række marginale grupper af beboere i.e. familier på overførselsindkomst, arbejdsløse, førtidspensionister m.fl. 7 Analyser i det konkrete boligområde viste imidlertid et boligområde, der var præget af sammenstød mellem forskellige livsformer, fraktionsdannelser og konflikter mellem beboergrupper. I meget boligsocialt arbejde er målgruppen for beboerrådgivernes arbejde de ressourcestærke familier, dvs. de familier som klarer sig uden hjælp fra det offentlige. Projektet viste imidlertid, at netop disse familier lagde mindst engagement i deres boligområde, men var ofte involveret i netværker uden for boligområdet. De beboere hvoraf flest var kvinder der var mest aktivt engagerede i de lokale aktiviteter, der blev iværksat med områdemedarbejderens støtte, kom fra de familier, der af forvaltningen blev betragtet som nogle af de mest belastede familier. 8 I forbindelse med områdemedarbejderens arbejde i området peger projektets resultater endvidere på, at en social indsats gennem en områdemedarbejder i nærmiljøet nok kan give enkelte og i denne forbindelse endda de mest belastede familier gode oplevelser, og kan styrke deres positive selvoplevelse, men at denne indsats formodentlig ikke kan fungere som en støtteforanstaltning, der iværksættes og styres af forvaltningen. Det synes afgørende, at beboerne ikke oplever indsatsen som en skjult intervention i deres privatsfære, og forvaltningen kan derfor ikke bruge områdemedarbejderen som en adgang til lukkede familier. Yderligere en erkendelse fra projektet var, at socialforvaltningen tenderede til at overvurdere sin egen betydningsfuldhed i forhold til de berørte klientfamilier, mens omvendt klientfamilierne snarere tangerede en bevidst og strategisk omgang med den offentlige myndighed, som havde fokus på deres familiers problemer. Således blev det også tydeligt at der var stor diskrepans mellem på den ene side sagsbehandlernes opfattelse af beboerne og på den anden side den måde, de samme mennesker orienterede sig og gebærdede sig i det daglige liv i bebyggelsen. Områdemedarbejderen siger: 6 Jens Guldager: Sophiehaven arbejdet i kommunens børne- og ungegruppe. Center for forskning i socialt arbejde, 1998:2. 7 jf. Ertmann & Juhl: Forankring af det sociale arbejde. Temanummer 17/99 af Socialrådgiveren. 8 Det lykkedes faktisk beboerne at få etableret en række initiativer, som dog ikke alle var bæredygtige i længden. En række initiativer for og med børnene og de unge i området var dog vedvarende. Områdemedarbejderen konkluderede, at børnene og de unge havde opnået væsentlige kompetencer i processen, som i høj grad kan medvirke til, at de ikke vokser op til magtesløshed. 9

10 Jeg fik proportioner på hvad det egentlig er, forvaltningen kan. Vi ser kun problemer og forstørrer det proportionalt op, så det fylder hele personen. Problemet i sagsbehandlernes tilgang var blandt andet, at de ikke i tilstrækkelig grad så de ressourcer, familierne besad, men alene fokuserede på familiernes problemer. Samme forskel oplever områdemedarbejderen, når hun selv beskriver familierne henholdsvis ud fra sit daglige arbejde i området og ud fra, hvor belastede de er i forvaltningsperspektiv: I virkeligheden fylder det [sagsbehandleren har øje på] måske kun højre skinneben. Der er hele resten tilbage, men det ser vi ikke, for det har vi ikke som genstandsfelt. Områdemedarbejderen fremhæver endvidere, at hun gennem sin arbejdsmåde har opnået en større, mere ligeværdig kontakt med beboerne, end det tidligere var lykkedes hende i noget andet socialt arbejde. I projektperioden er der kun ét tilfælde, hvor det kommunale system henvender sig til områdemedarbejderen med ønske om samarbejde med beboerne, og den eneste mulighed områdemedarbejderen fik for at fungere netop som brobygger. 9 Områdemedarbejderen konkluderer: Projektet har givet et helt nyt perspektiv på belastede familier. Det kan konstateres, at handlekraften i projektet blandt beboerne i området er nærmest omvendt proportional med familiens belastninger, hvilket er nærmest umuligt at forstå inden for de nuværende teorier om socialt arbejde. Projektet kunne således bekræfte forventningen om en barriere mellem de belastede familiers livsverden og forvaltningens systemverden. Sigtet i projektet med at bringe den nye viden om boligområdet og dets beboere ind i forvaltningen viste sig ikke at være lykkedes. I en afsluttende interviewundersøgelse i forvaltningen tilkendegav sagsbehandlerne, at de følte, at projektet var igangsat, uden at de var blevet inddraget, og at de derfor ikke følte noget ejerskab i forhold til projektet. Sagsbehandlerne var interesserede i at udvikle deres kendskab til klienterne og opkvalificere deres arbejde, men de så ikke projektet i lokalområdet som et middel hertil. De ville således gerne deltage i et nyt metodeudviklingsprojekt, men understregede dog, at deres deltagelse i et sådant projekt forudsatte en ressourcetilførsel, idet de i dagligdagen var for pressede til at få overskud til at gøre sig mere generelle faglige overvejelser. 10 På baggrund af projekt System Liv opstod således idéen til et nyt tre-årigt projekt: Børneforvaltningen og dens brugere, der skulle sætte fokus på, hvordan brugernes 9 En af sundhedsplejerskerne i kommunen ønskede at starte et mødregruppeprojekt for flygtninge/indvandrere, idet denne gruppe mødre ikke profiterede af de almindelige tilbud om mødregrupper. 10 Jeanette Poulsen, internt notat. 10

11 ressourcer og livsverden mere direkte og mere systematisk kan bringes ind i forvaltningens arbejde. 1.2 Projekt En børneforvaltning og dens brugere Projektets sigte og indhold Projektets fokus er spørgsmålet om, hvordan der i en kommunal forvaltning kan skabes grobund for at inddrage de erfaringer og udviklingsperspektiver over for brugerne, som var indhøstet i projekt System Liv. Sigtet blev således at afprøve nye metoder i arbejdet i forvaltningen med især vanskeligt stillede børnefamilier, som har/får kontakt med forvaltningen, med det formål at skabe større tilfredshed hos både brugere og medarbejderne. 11 Hvor projekt System Liv så at sige havde forsøgt at bygge bro mellem brugernes livsverden og systemverdenen gennem områdemedarbejderen/brobyggeren, sigter det nye projekt mod at finde metoder, der kan virke som sluser fra brugernes livsverden ind i systemverdenen. 12 Overordnet sigter projektet derfor mod at udvikle metoder og opsamle erfaringer på følgende temaområder 13 : 1) Sammenstødet mellem Livsverdenen og Systemverdenen: Hvordan skabes der rum for det indtryk brugeren giver, således at det bliver brugerens liv, der står i centrum for sagen og ikke systemverdenens organisatoriske konstruktioner? Hvilke metoder kan skabe en sagsbehandling, som lægger vægt på det individuelle og det konkrete, og som kan bevare kontrollen hos brugeren så langt som overhovedet muligt? Hvordan kan der arbejdes med uoverensstemmelser i brugerens og sagsbehandlerens måde at opfatte problemet på? 2) Ligeværdigt samarbejde: Hvordan opnås et ligeværdigt samarbejde mellem socialt belastede børnefamilier og professionelle? Hvilken form for brugerinddragelse kan styrke den enkelte, så vedkommende opnår indflydelse på sin egen sag, og sikrer, at der ydes tilstrækkelig hjælp? 3) Kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen: Hvordan kan man tilstræbe, at børne-/ familiearbejde udvikler sig i en positiv retning, så der bliver større overensstemmelse mellem den måde arbejdet er tilrettelagt på, og den indsats medarbejderne ønsker at yde? 11 Projektet blev organisatorisk opbygget som et samarbejdsprojekt mellem Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune, som begge var medfinansierende på projektet. På grund af projektets mere principielle karakter blev der tilknyttet forskning, og der blev ansøgt og opnået støtte fra Socialministeriets SIBU pulje til projektet. 12 Jf. afsnit Nedenstående beskrivelse bygger på projektansøgningen. 11

12 Projektet skal følges forskningsmæssigt. Der skal gennemføres en systematisk undersøgelse af organisatoriske og faglige barrierer, som undervejs i projektet eventuelt modvirker en realisering af intentioner om at inddrage klientgruppers ressourcer og livsverdensforhold i udformningen af den sociale indsats. Projektet skal udføres efter følgende retningslinier: a) Udviklingssager: 20 % af alle nye børnesager får udviklingsstatus. I disse sager skal der udvikles metoder og opsamles erfaringer indenfor de ovenfor nævnte områder. b) Ressourcetilførsel: Der ansættes en sagsbehandler i projektperioden, således at der reelt bliver ressourcer fri til at inddrage samtlige sagsbehandlere i familiegruppen i metodeudviklingen og arbejdet med kvalitetsudvikling af børnearbejdet. c) Opkvalificering: Sagsbehandlerne tilrettelægger i samarbejde med forskergruppen og et eksternt tilknyttet konsulentfirma en faglig opkvalificering, som varetages af både eksterne og interne konsulenter. d) Brugeraspekter: Inden for projektet afprøves forskellige nye former for direkte brugerindflydelse. Her tænkes på aflastnings-/empowermentgrupper til børn fra belastede familier, dialoggrupper om udvikling af konkrete temaer og tiltag i projektet, gennem aktiv inddragelse af de direkte berørte familier. I et formaliseret samarbejde med Hillerød Kommunes "brobygger" etableres brugergrupper, som dels skal styrke brugernes indflydelse på kvalitetsudviklingen, dels skal sætte fokus på livsverdenen i et samarbejde med sagsbehandlerne. Brugergrupperne skal endvidere fungere som empowermentgrupper i forhold til brugernes situation i det hele taget. e) Styrke demokratiet: Organisatorisk blev der i projektbeskrivelsen lagt vægt på styrket demokrati både på klient- og sagsbehandlerside: i udvikling af sagsbehandlingen skal sagsbehandlerne have størst mulig indflydelse på hvilke mål, der skal sættes, og hvordan målene nås, ligesom projektet skal skabe rammer for en maksimeret brugerindflydelse inden for de rammer, som lovgivningen tillader Hovedtræk i projektets design og metode Projektet blev organiseret i to spor: et forvaltningsspor, der starter i efteråret 1999, og et brugerspor, der starter i foråret De to dele af projektet blev ført sammen fra efteråret 2001 og frem til projektets afslutning sommeren I begge spor havde deltagerne selvfølgelig kendskab til det samlede projekt. Ligesom i det forudgående projekt System Liv har der i projektets opbygning været lagt vægt på en bottom-up tilgang, således at deltagernes egen forståelse og problembestemmelse skulle være styrende for projektets nærmere udformning. Denne tilgang rummer også et sigte på myndiggørelse, forstået således at de medvirkende 12

13 aktørers tillid til egne ressourcer og egen formåen vokser, idet det bliver aktørernes egne ideer, der bliver bærende for forandring. Valget af denne tilgang også i forvaltningsdelen af det nye projekt hvilede på en antagelse om, at en øget indflydelse til sagsbehandlerne kunne have en afsmittende effekt på deres behandling af klienterne i form af, at også klienterne får øget indflydelse på de forhold i deres egne sager, som har betydning for dem. 14 Teori og Metodecentret i Frederiksborg Amt har varetaget den løbende forskningsbaserede projektudvikling og evaluering af projektet. Til forvaltningssporet har været tilknyttet en forsker med erfaring fra arbejdet i en socialforvaltning som socialrådgiver samt videreuddannelse gennem den sociale kandidatuddannelse. Ligesom der til projekt System Liv var tilknyttet en antropolog til at beskrive brugernes verden, har der til brugersporet har været tilknyttet en antropolog, der har skullet beskrive udviklingen i brugergruppen. Områdemedarbejderen fra projekt System Liv har været tilknyttet projektet som projektleder vedrørende brugersporet. I de følgende kapitler redegøres for forløbene af de to spor samt for samspillet mellem dem. Herunder vil også nærmere blive redegjort for forskernes roller i projektforløbet samt for metoder i dataindsamlingen, som primært omfattede deltagende observation og kvalitative interviews. Der har til projektet været knyttet en styregruppe og en følgegruppe. Endvidere har en særlig referencegruppe haft til opgave at fungere som sparringspart med hensyn til brugerinddragelse. Sammensætningen af grupperne fremgår af bilag 1. Grafisk fremstillet kan projektets samlede design i udgangspunktet fremstilles således: 14 Lars Uggerhøjs kvalitative undersøgelse 1994 pegede på, at der med de forvaltningsmæssige traditioner og kulturer fremstår en række paralleller mellem rådgivere og det politiske niveau og mellem rådgivere og familier. Uggerhøj konkluderer, at de forvaltningsmæssige traditioner og kulturer får så stor indflydelse, at rådgivernes grundlærdom aflæres hvilket virker blokerende for etablering af et tættere samarbejde med klienterne. (1994, s ). Stefan Morén citeres af Hagen og Johansen for følgende: Oplevelsen af manglende indflydelse på egen arbejdssituation kan tænkes at være påvirket af antal løbende sager samt oplevelsen af, at bestræbelserne ikke resulterer i forandring i klientens situation, hvilket er et meget centralt aspekt i socialt arbejde. Hagen og Johansen finder det nærliggende at drage yderligere paralleller til klienterne i denne sammenhæng, nemlig at medarbejderne med klientrelaterede opgaver i socialforvaltningen synes at føle sig uden større indflydelse på deres egen arbejdssituation på samme måde, som det forholder sig med klienterne i forhold til deres situation. (2003:51). 13

14 De spørgsmål, der skulle belyses i projektet, var hvordan lykkes intentionerne om at inddrage brugernes ressourcer og livsverdensforhold i udformningen af den sociale indsats lykkes det brugerne at beskrive deres relation til den offentlige forvaltning er brugerinddragelse en farbar vej til forandring og forbedring af sagsbehandlingen i børnesager 1.3 Den socialpolitiske, lovgivningsmæssige og lokale kontekst for brugerinddragelse Træk af den socialpolitiske udvikling Tore Jacob Hegland skriver i bogen Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling, at velfærdsstatens udvikling op gennem 70 erne løb ind i alvorlige problemer angående finansering, funktionsevne og ikke mindst folkelig opbakning. 15 Hegland taler om tre kriser nemlig en ressourcekrise, en funktionskrise og en legitimitetskrise. 16 Disse kriser medførte, at politikere og administratorer iværksatte en lang række tiltag for at modificere og omstille velfærdsstaten således, at dens centrale kvaliteter kunne 15 Tore Jacob Hegland: Fra de tusinde blomster til en målrettet udvikling, Forlaget ALFUFF, Aalborg 1994, s Ressourcekrisen var forbundet med den økonomiske afmatning og problemerne med de offentlige udgifter. Funktionskrisen ytrede sig ved en forøget afstand mellem de socialstatslige ydelser og de behov, som ydelserne skulle imødekomme. Nye sociale problemer dukkede op, som fx voldsramte kvinder, omsorgssigt over for børn, koncentration af problemer i boligområder. Legitimitetskrisen ytrede sig om et begyndende sammenbrud i den folkelige solidaritet (ikke mindst overfor de svage i samfundet), selv om de fleste direkte adspurgte mener, at velfærdsstaten bør opretholdes. 14

15 opretholdes og videreudvikles med mindst risiko for sammenbrud og konflikter. Inden for det sociale område, var forsøgs- og udviklingsarbejde én af ændringsstrategierne. Hensigten med denne strategi var såvel en lærings- og model funktion. Andre satsninger var i følge Hegland decentralisering, forebyggelse, afinstitutionalisering og afprofessionalisering, netværksopbygning og frivilligt arbejde. 17 Udviklingen inden for det sociale område fra 70 erne beskrives ofte som tre decentraliseringsbølger, hvor den sociale indsats rykker tættere på borgerne, og hvor relationerne mellem system og borger ændres ud fra mål om at tilstræbe ligeværdighed, hjælp til selvhjælp og at bygge på brugerens egne ressourcer. 18 I 70 erne skete der en styrkelse af den nærdemokratiske praksis i den kommunale planlægning, fx gennem inddragelse af borgerne i høringsrunder. Op gennem 80 erne bliver brugerinddragelse sat på dagsordenen på flere planer, bl.a. i selve politikudformningen gennem deltagelse i ældreråd, skolebestyrelser etc. I slutningen af 80 erne og begyndelsen af 90 erne kan der parallelt med denne udvikling ses en tendens til at mere managementorienterede metoder udviklet i den private sektor vinder indpas i den offentlige sektor. Dette indebærer, at intentionerne om styrkelse af nærdemokratiet glider noget i baggrunden, og brugerinddragelsen mere kobles sammen med spørgsmål om den offentlige sektors effektivitet og rentabilitet. 19 Udviklingen synes at rumme to forskellige forståelser af brugerinddragelse: en dialogorienteret som er i tråd med opfattelsen af velfærdsstatens krise som forårsaget af funktions- og legitimitetsproblemer, og som kan imødegås gennem en øget offentlig responsivitet og en managementorienteret der har udgangspunkt i opfattelsen af krisen som økonomisk funderet. 20 I den dialogorienterede brugerinddragelse tillægges brugerne en aktiv rolle i debatten, mens brugernes rolle i den managementorienterede brugerinddragelse er mere passiv fx gennem målinger af brugertilfredshed, hvor registreringer af behov og vurderinger af kvalitet sker ud fra kvalitetskriterier opstillet i organisationens top. 21 Et bottom-up versus et top-down perspektiv på brugerinddragelse har således dybe rødder i den socialpolitiske udvikling Den lovgivningsmæssige kontekst Interessen for den mere aktive og direkte brugerinddragelse genfindes i Socialministeriets initiativer og lovgivning. 17 Ibid., s Kapitel 3: Nogle træk af udviklingen i og debatten om decentraliseringen på de sociale serviceområder og begrebsdannelsen i Beretning fra Landsudvalget vedrørende den sociale opgavefordeling, Socialministeriet Hanne Kathrine Krogstrup: Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor, Systime, Århus 1997, s Ibid., s Ibid., s

16 I slutningen af 80 erne og begyndelsen af 90 erne udtrykker fx SUM-programmet en klar interesse i modernisering af socialforvaltningen fra neden, hvor en del af målsætningen omhandler at fremme lokalt forankret udviklingsarbejde, styrke det lokale fællesskab samt bedre muligheder for menneskers deltagelse i beslutningsprocesser, der vedrører deres dagligdag. 22 I 1995 iværksatte Socialministeriet et to-årigt forsøgsprogram Kvalitet gennem brugerinddragelse. Programmet startede med et initiativ fra socialministeren, som ønskede, at brugerne skulle have en mere central rolle og i den forbindelse pointerede, at også de svage brugere skulle have lov til at mene noget. Der skulle derfor prøves nye former for brugerindflydelse, hvor der ikke sigtedes på formel indflydelse, men på indflydelse gennem deltagelse. 23 En række efterfølgende lovændringer vidner om statens ønske om, at de offentlige myndigheder skal inddrage borgeren i det omfang borgeren kommer i kontakt med institutionerne. Der kan i denne forbindelse især nævnes de tre love, der trådte i kraft 1. juli 1998 og tilsammen afløste Bistandsloven fra 1976 Lov om social service (Serviceloven) Lov om aktiv socialpolitik Lov om Retssikkerhed og administration (Retssikkerhedsloven) I alle tre love er brugerinddragelsen understreget og indgår i mange forskellige bestemmelser. Som eksempel kan nævnes, at det i Servicelovens formålsbestemmelse 1 i stk. 3 hedder: Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. I lovbemærkningerne til formålet med lovforslaget 24 nævnes som to af elementerne i hensigten med lovforslaget: at styrke den enkeltes ansvar og muligheder, at brugerne får større indflydelse på tilrettelæggelsen af servicetilbud I teksten uddybes dette således: 22 Lars Hulgård: Værdiforandringer i velfærdsstaten, Forlaget Sociologi, København 1997, s. 17 og Kvalitetsprogrammet er blevet evalueret af Socialforskningsinstituttet i rapporten Kvalitet gennem brugerindflydelse, Rapport 97:27 og i arbejdspapiret Atten forsøg med brugerindflydelse, december Socialministeriet har desuden udgivet Håndbog i brugerinddragelse. Erfaringer fra Socialministeriets Kvalitetsprogram, marts 1997, og i 2002 Webhåndbog om brugerinddragelse og Vejledning om brugerundersøgelser. 24 Bemærkninger til lovforslaget punkt 2. 16

17 Med lovforslaget understreges vigtigheden af, at den enkelte udnytter sine ressourcer og muligheder og derigennem påtager sig et ansvar og yder sit bidrag til fællesskabet. Uanset hvor store den enkeltes problemer måtte være, er det vigtigt, at den offentlige indsats tager udgangspunkt i de ressourcer, der altid i større eller mindre omfang er til stede. Specielt om indsatsen for børn og unge anføres: Bestemmelserne på børne- og ungeområdet er udformet i overensstemmelse med FN s konvention om barnets rettigheder. Der lægges således vægt på, at børn og unge er selvstændige individer med selvstændige rettigheder Om den særlige indsats over for børn og unge med særlige behov hedder det: Den skal udformes med udgangspunkt i den enkeltes egne forhold og sådan, at vanskelighederne så vidt muligt afhjælpes i samarbejde med familien og med dennes medvirken. I de bestemmelser i loven, der vedrører børn, unge og deres familier, kommer denne brugerinddragelse klart til udtryk, fx i 4, stk. 1; 8, stk. 2 og stk. 4; 13 og 14; 19, stk. 2 og stk. 5; 32; stk. 3 og stk. 4; 46, stk. 3 og stk. 4; 54; 55, stk. 2; 56; 58; 59, stk. 1, nr.5; 61; 62, stk Her skal specielt fremhæves, at flere af bestemmelserne vedrører inddragelsen af barnet eller den unge selv. Af 32. stk. i kapitel 8 om Særlig støtte til børn og unge fremgår: Barnet eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. 58, stk. 1 i kapitel 9 om Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og unge fastslår: Er et barn fyldt 12 år, skal der, forinden der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger efter kapitel 8 og forinden der træffes afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse, finde en samtale sted med barnet herom. Ligeledes fremgår af 58, stk. 2: For børn under 12 år skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning og til spørgsmålet om ophør af en anbringelse, i det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det Der er efter lovens ikrafttræden tilføjet en række bestemmelser i lovens afsnit om børn og unge, som dog ikke vil blive omtalt i denne sammenhæng. 26 Den 1. juli 2003 trådte en lovændring i kraft, som udvider kommunernes pligt til at inddrage børn og unge. Som udgangspunkt skal alle børn og unge nu høres i deres egen sag. Socialminister Henriette Kjær udtaler i den forbindelse følgende: Jeg er glad for, at aldersgrænsen for, hvornår et barn eller en ung skal høres, ophæves og erstattes af et modenhedskriterium. Det vil tvinge kommunerne til at tage barnet eller den unge med på råd i langt højere grad Det er helt i overensstemmelse med min overbevisning om, at vi skal lytte til de mennesker, der har problemerne tæt på. (Socialministeriet Nyheder 15. maj 2003). 17

18 I Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område opstilles en række regler om, hvordan myndighederne skal behandle sagerne. Der er lagt vægt på borgernes retssikkerhed, og at borgerne får mulighed for aktivt at medvirke og få indflydelse, når myndighederne behandler deres sag. Særligt 4 skal nævnes i denne sammenhæng, idet det af denne fremgår, at: Borgerne skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Kirsten Ketscher, professor i socialret, bemærker 27, at ved bestemmelsens ordvalg skal fastslås, at denne medindflydelse er en egentlig rettighed, som borgeren har, og som forvaltningen har pligt til at opfylde. Endvidere at der er tale om et dialogprincip, hvor afgørelsen ikke kan træffes, før borgeren har haft mulighed for at udøve indflydelse. Borgeren skal således have mulighed for at udtale sig, inden myndigheden træffer en afgørelse. Dialogprincippet forudsætter, at afgørelsen træffes om et resultat af den medindflydelse og dialog, som har præget sagsbehandlingen forud for afgørelsen. 28 Lovens formulering indebærer dog ikke, at borgeren skal have indflydelse på selve beslutningen, idet denne træffes alene af myndigheden, men borgerne skal derimod have indflydelse på den sagsbehandling, som fører frem til afgørelsen. Afgørelsen er således stadig forvaltningens ansvar, hvilket har betydning for myndighedsudøvelsen og omfanget af borgerens indflydelse. Ketscher understreger, at dialogprincippet hviler på et grundlag, som sigter på en samtale mellem lige parter. 29 Ikke alle borgere har imidlertid samme forudsætninger for at indgå i dialog. I denne sammenhæng er det væsentligt at understrege, at borgeren ikke har pligt til at indgå i dialog med forvaltningen. Men en manglende dialog mindsker ikke forvaltningens forpligtelse til i alle forhold at træffe den bedst mulige afgørelse for borgeren. Med dialogprincippet er forvaltningen blevet stillet overfor en ny retlig forpligtelse og overholdes den ikke, er der i retlig henseende tale om en mangel i sagsbehandlingen. 30 Nogle år efter de nye loves ikrafttræden blev der i socialministeriet nedsat en intern projektgruppe (tidligere omtalt i afsnit 1.2.3), der fra november 2000 til juni 2001 arbejdede med den opgave overordnet at styrke inddragelsen af brugere og pårørende på det sociale område. Gruppens hovedkonklusioner var bl.a. 27 Kirsten Ketcher: Socialret. Almindelige principper. Retssikkerhed og administration. Gadjura. København, 1998, s Ibid., s Ibid., s Dialogprincippet kan for så vidt siges at være en videreudvikling af de normer for god forvaltningsskik, som først og fremmest er udviklet gennem ombudsmandens praksis. Det må karakteriseres som et moderne processuelt princip. Det afløser det gamle myndighed contra borger, hvor borgeren passivt afventer, at der bliver spurgt. I stedet bliver borgeren en deltager i sagsbehandlingen (Ibid., s. 209). 18

19 Den sociale lovgivning giver gode rammer for brugerinddragelse. Der er ikke umiddelbart behov for yderligere lovgivningsmæssige initiativer Lovgivningens intentioner gennemføres ikke altid i det udførende led Der bør arbejdes videre med konkrete initiativer, der kan understøtte implementeringen af lovgivningens intentioner på brugerinddragelsesområdet 31 Ud fra bestemmelserne i både Serviceloven og Retssikkerhedsloven, der er de centrale love i denne sammenhæng, må brugerinddragelsen således siges at fremgå klart, ligesom det også understreges, at indsatsen skal tage udgangspunkt i brugernes ressourcer Den lokale kontekst Hillerød kommune har siden 1999 arbejdet med udvikling af organisering af børneområdet. I juni 2000 blev processen udmøntet i et notat om mål, indhold, struktur og organisation (MISO-notatet). 32 Som baggrund for behovet for en ændret organisering nævnes bl.a.: Det er et generelt krav, at der skal ydes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i arbejdet og samarbejdet om børn og unge, herunder specielt i forhold til børn, unge og familier med særlige behov og vanskeligheder.. De store spørgsmål er naturligvis, hvad betyder sammenhæng og helhedsorientering for henholdsvis borgerne og systemet, og hvorledes kan vi sikre os, at vi opnår en sådan opfattelse af helhed og kvalitet hos både børn, unge og familier og hos alle medarbejderne. Det offentlige system oplever en stigning i antallet af sager, der ikke lader sig løse i de institutioner og skoler, hvor børnene normalt går. Det giver et så stort pres på behandlersystemet, at det bliver vanskeligt at arbejde kvalificeret med sagerne... Der er således flere og flere, der udgrænses fra dagligdagens netværk. Det rejser naturligvis spørgsmålet, om vores institutioner er blevet et for snævert sted at være barn i og eventuelle årsager til dette men det stiller også krav til behandlersystemet om at vurdere sagsgange, samarbejdsrelationer, ressourceudnyttelse og kompetencefordeling. Der er til stadighed et behov for fortsat at udvikle den samlede organisation inden for Børn og Kultur. Handlekompetencer, samarbejdsrelationer og dialogstrukturer skal hele tiden kvalificeres. Det er således vigtigere, at der i det daglige arbejde tales på tværs i organisationen frem for op og ned i et bureaukratisk hierarki. Det er afgørende, at børn, unge og familiernes ønsker, 31 Bruger- og pårørendeinddragelse på det sociale område, Rapport fra intern arbejdsgruppe i Socialministeriet, 1992, s. 1 og MISO: Hillerød kommunes sammenhængende indsats i arbejdet med Børn og Unge herunder specielt børn, unge og familier med særlige behov. Et notat om Mål - Indhold Struktur Organisation. Hillerød kommune,

20 behov og kompetencer påvirker og udøver indflydelse på den måde vi gør tingene på både i behandlingsarbejdet og administrativt. 33 Som det fremgår, har notatet særligt fokus på det stigende antal børn som henvises til hjælpeforanstaltninger, blandt andet fordi flere og flere af dem udgrænses fra dagligdagens netværk. I samme notat redegøres der for de holdninger der ligger til grund for de strukturændringer som notatet lægger op til. Et led i den nye organisering af arbejdet er udvikling af en fælles kultur, der bygger på følgende holdninger: Familien skal som den vigtigste samarbejdspartner tilbydes mest tid De dårligst fungerende børn - unge og familier skal have den mest kvalificerede støtte og vejledning Det basale udgangspunkt er altid spørgsmålet om, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne i familien Der skal sættes fokus på familiens løsningsforestillinger og løsningsparathed Sager må ikke hænge i systemet - alle har pligt til at hjælpe sagerne videre, såfremt de ikke skal løses på stedet Flere børne-unge problemer skal løses i den sektion, hvor de opstår og registreres Der skal arbejdes for flere pædagogiske foranstaltninger inden for skolens rammer, og institutionernes rummelighed skal gøres større Børn - unge og familier med behov for støtte er en fælles sag - ikke et sektoranliggende Som udgangspunkt afleverer man aldrig en sag du anmoder om støtte og hjælp til at løse den og i princippet er det altid en ledelsesopgave at varetage vanskelige børnesager gennem sikring af handle- og opfølgningsplaner Den person - der har sagen - skal også være udstyret med kompetencen til at afgøre hvem der er evt. samarbejdspartner. Det nødvendige tværfaglige samarbejde skal ikke være begrundet i automatik, men i sagsafhængighed. Der skal aldrig sidde overflødige personer om et samarbejdsbord Der skal være organisatorisk frihed og kompetence til at teamorganisere løsnings- og behandlingsarbejde 33 MISO notatet, 2000, s

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Handleplanen Den aktuelle handleplan består af de 15 oprindelige aktiviteter plus yderligere 9 aktiviteter, der er føjet til

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013 Intet om dem det handler om, uden dem det handler om KABS Vejle 19. marts 2013 Min baggrund Uddannet socialrådgiver Afdelingsleder i MotivationsHuset Er medopfinder af byggeklodsmodellen, som er en enkelt

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere