LISBETH RASK BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LISBETH RASK BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE"

Transkript

1 LISBETH RASK BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE

2 Professionshøjskolen Metropol Socialrådgiveruddannelserne Denne undersøgelse handler om, hvordan børnesamtalen i de kommunale forvaltninger i praksis folder sig ud. Lektor Lisbeth Rask har været på besøg i tre kommuner, hvor sagsbehandlere og ledere velvilligt har ladet hende følge deres arbejde med børnesamtalen. Det er vigtigt og lovbestemt at lytte til børnene og omkring børnene er en lang række involverede parter der lytter, tolker og har meninger om barnets bedste, om hvad der skal ske. Det påvirker sagsbehandlere at skulle tale med små og store børn om belastende livsforhold. De skal kunne være til stede, lytte og forstå børnene, og navigere mellem deres, forældres og andre professionelles udsagn. Og endeligt skal de vurdere de mange informationer, og træffe beslutning om at barnet skal have hjælp og om hvilken hjælp det handler om. Børnene i børnesamtaler bliver berørt af at tale med sagsbehandleren om følsomme aspekter. Der er interviewet og observeret børn i undersøgelsen. De tænker over, hvad der skal ske, hvilken betydning det har, og forsøger at finde sig til rette med de forandringer deres liv undergår. Et af de spørgsmål undersøgelsen rejser er, hvordan børnesamtalen kan gennemføres så den både tilgodeser barnets tarv og lovens krav uden at det skal ses som modsætninger. Der skal rettes en varm Tak: til børnene og til deres forældre, der tillod Lisbeth Rask at få adgang til børnenes erfaringer gennem interviews og observationer. Og tak til de sagsbehandlere og ledere, der gav indblik i deres arbejde, erfaringer og refleksioner i samtaler med børn. Der skal rettes en tak til de kommuner, der åbnede dørene, og der skal rettes en tak til ForældreLandsforeningen (FBU) for at hjælpe med at finde børn, der ville interviewes. Undersøgelsen er finansieret af Servicestyrelsens pulje til udvikling af undervisningen på børne-og diplomuddannelsen. Den medvirker til at kvalificere undervisere, og i dette tilfælde er der desuden udviklet et undervisningsmateriale til brug på uddannelsen og mere generelt på området. I forbindelse med undersøgelsen blev nedsat en følgegruppe, som har kommenteret og diskuteret undersøgelsen og denne rapport. Tak til: Lektor Hanne Warming fra Roskilde Universitet, Tea Bengtson fra Socialforskningsinstituttet, Tove Holmgaard Sørensen og fra Socialrådgiver-uddannelserne, Metropol, København lektor Edith Nikolajsen, lektor Karen-Asta Bo, lektor Ida Marie Leth Svendsen, Bitten Kristiansen og ikke mindst psykolog Bente Lisborg, (privatpraktiserende og børnesagkyndig fra Hovedstadens Statsforvaltning). Thomas Braun Studierektor Socialrådgiveruddannelserne Frank Ebsen Chef for Forskningscenter for Socialt Arbejde

3 BØRNE SAMTALEN

4

5 Lisbeth Rask BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE Forskningscenter for Socialt Arbejde Februar 2011

6 Skriftserien: Socialt Arbejde redigeres af rektor Thomas Braun og Frank Ebsen. Kan bestilles på telefon nummer Lisbeth Rask Professionshøjskolen Metropol Udgivet af: Professionshøjskolen Metropol, Socialrådgiveruddannelserne Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg ISSN: ISBN: København oplag Omslag: Per Bille, Drejebillede 2006 Formen drejes mod uret i læseretning, et dynamisk mønster ved at følge en regel intuitivt. Produktion: Hakon Holm Grafisk ApS

7 Simone: Hver gang jeg snakker med min sagsbehandler, så synes jeg, så sker der noget... så sker der noget af det, jeg godt vil have

8 Indhold 1. Indledning Formål Om børnesamtaler Rapportens disponering Undersøgelsesdesign Redegørelse for forløbet og det empiriske grundlag Metodiske refleksioner Om interviews Undersøgelsens karakter Den teoretiske børnesamtale Mødet, samtalen Indre og ydre samtaler Selv- andre billeder Samtalen som proces Den professionelle samtale Domæner Hvorfor er det noget særligt at tale med børn med særlige behov? Barnet formidler, den professionelle fortolker Adfærd som information De mange stemmer i samtalen Er børnesamtalen en metode? Sagsbehandlerens vidensgrundlag Konteksten for mødet. Lovgrundlaget 44 6

9 3.5.1 Historisk perspektiv Sagsbehandlerens opgave Inddragelsesperspektivet Børneperspektiver Det konkrete barns perspektiver i børneperspektiverne Samtalen i sin organisatoriske sammenhæng Afrunding Analyse af empiri Børnenes stemmer Børn vil gerne inddrages Børnenes opfattelse af de professionelles opgaver Børn lægger vægt på kontakt med sagsbehandleren Eksempler på processer i samtaler Forberedelse til samtalen. Forforståelse hos sagsbehandleren Barnet som subjekt-objekt/som objekt Opsamlende om samtalerne Sagsbehandlernes stemmer Inddragelse en ny diskurs Mødet har betydning Ambitionen om det gode arbejde, oplevelsen af det svære arbejde En samtale rummer berøring Orientering til barnet om lovgrundlag, sagsbehandlerens forpligtelser og forældre og barns rettigheder

10 4.3.6 Såvel barn som forældre som primærklient Samtale med begge parter til stede Samtalen kan have forskellige hovedformål Samtalen i forskellige settings Gyldighedshierakiet. Børnesamtalens status Samtalen kan undlades Uddelegering af samtalen. Indhentning af barnets perspektiver gennem andre professionelle Når foranstaltning tager udgangspunkt i forældrenes behov Samtalen kan fravælges af andre grunde Sagsbehandlernes opfattelse af egen faglighed Refleksioner over faggrænser Kommuners styring af inddragelsesarbejdet Samtale mellem barn og sagsbehandler i den kommunale kontekst Sagsbehandleres egen indflydelse Mødestruktur Visitationsmøder Lederrolle Tilgang til sagsbehandlernes samtale med børn Barnets stemme i hierarkiet Formål med samtalen Ledernes roller Afslutning og perspektivering Enighed om inddragelsesdiskursen Mødet gør indtryk på sagsbehandleren Dilemmaer i sagsbehandlerens arbejde 163 8

11 5.3.1 Opfattelse af opgaven Hvornår er det en børnesamtale? Undladelse af samtale Forforståelse Barnets stemme: én blandt flere Såvel barn som forældre som primærklient Sagsbehandlerens vidensgrundlag og vægtning af diskurs Organisation En afsluttende metodekommentar Litteraturliste 174 9

12 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med undersøgelsen Børnesamtalen i praksis er at undersøge, hvordan servicelovens regler omkring inddragelse af barnet i myndighedssagsbehandlerens arbejde virker. At belyse samtalernes gennemførelse og sætte det i relation til lovens regler, sagsbehandleres kompetence og den organisatoriske kontekst, de befinder sig i. Det er en undersøgelse af, hvordan samtaler med børn udspiller sig i praksis. Det er samtidig formålet at medvirke til yderligere kvalificering af såvel færdiguddannede socialrådgivere som andre i myndighedssagsbehandlerfunktion samt studerende gennem udvikling af undervisningsmateriale på Diplomuddannelse på børne- ungeområdet - med fokus på myndighed og leverandør. Til dette formål er der udarbejdet et undervisningshæfte. 1.2 Om børnesamtaler Undersøgelser i nordiske og angelsaksiske lande har gennem den senere årrække sat fokus på samarbejdet mellem myndigheder og forældre og børn: Det er reglen snarere end undtagelsen, at børn ikke høres i tilstrækkelig omfang i forhold til kravene i national lovgivning, konventionen om børns rettigheder og almene kulturelle tendenser til at styrke børns subjektstatus (Egelund 2002: kap.6) Det bekræftes af dansk og anden nordisk forskning på området i slutningen af 1990 erne, hvor f.eks. Hestbæk (1997) fandt, at socialarbejderne ikke havde talt med 2/5 af børnene, samt at jo ældre børn jo hyppigere talt med dem(hestbæk 1997). Tine Egelund kommer frem til: 10

13 Resultater fra empiriske undersøgelser er således samstemmende om, at først og fremmest børn, men også forældre ikke inddrages i det omfang, som lovgiver forventer, som hensyn til retssikkerhed og kvalitet i arbejdet tilsiger, eller som de fleste aktører på arbejdsfeltet kulturelt og ideologisk går ind for (Egelund, 2002:140) Egelund (2002) forklarer: Forenklet sagt er svaret på spørgsmålet, at børnene ikke er nødvendige at inddrage for at få gennemført sagsbehandlingen, og at forældrene kun er det så langt, at man kan vurdere om de opfylder kulturelle, normative forventninger til forældreskab (Ibid) I en forskningsoversigt over nordiske og angelsaksiske undersøgelser fra fremgår: Et ofte studeret område i brugerundersøgelser er børn og forældres syn på deres deltagelse i anbringelsesprocessen. Det overvejende antal af undersøgelser peger på, at der både hos børn og forældre er megen afmagt, følelse af tilsidesættelse, manglende information og manglende deltagelse i processen og i beslutningerne omkring anbringelsen. Det overvejende perspektiv set med børns og forældres øjne er således et udefra-perspektiv på beslutninger, der træffes om deres liv. Disse resultater fra et brugerperspektiv styrkes af undersøgelser, der har socialrådgiverens rolle i anbringelsessager i fokus. Sådanne undersøgelser dokumenterer systematisk, at opmærksomheden på et partnerskab med børn og forældre er begrænset (Egelund & Hestbæk 2003:17-18). En svensk undersøgelse viser, at socialrådgiveren er betydningsfuld i barnets liv, og at hendes handlen og personlige formåen til at skabe tillid og kontakt har betydning for barnets oplevelse af tryghed/utryghed under anbringelsen: 11

14 Tryghed har, når den har indfundet sig, handlet om at vide, hvor man kan henvende sig, at have tilgang til en lyttende og pålidelig person med tavshedspligt, som kender barnets historie og som desuden tydeligt varetager barnets interesse (Andersson & Rasmusson 2006: 12, egen oversættelse). I nyere danske undersøgelser anfører Ankestyrelsen at: Vores gennemgang af sagerne viser, at det kniber for kommunerne at få afholdt samtalen inden afgørelsen om anbringelse træffes. I en tredjedel af sagerne er der ikke gennemført samtale med barnet, selv om det er Servicelovens klare udgangspunkt. En mindre del af de sager, hvor der ikke er gennemført samtale, drejer sig om børn på 3 år eller derunder. I disse tilfælde kan utilstrækkelig modenhed hos barnet umiddelbart forklare, at der ikke er gennemført en samtale. Blandt de 13-15årige er der gennemført en samtale i langt hovedparten af sagerne (Ankestyrelsen 2008: 6) Af de 143 sager (børn 0-17 år fra 11 forskellige kommuner) Ankestyrelsen har undersøgt i 2008, er der gennemført samtale med 95 af børnene, heraf 81 børn i aldersgruppen år (ibid:24). I tilsvarende undersøgelse, publiceret dec angives det, at der er gennemført børnesamtaler i 69 % af de undersøgte anbringelsessager mod 66 % i undersøgelsen fra 2008 (Ankestyrelsen 2009). I størstedelen af de sager, hvor børnesamtale ikke er afholdt skyldes det børnenes unge alder, udviklingshæmning eller alvorlig udviklingsforstyrrelse. Som i den tidligere undersøgelse afholdes der flest samtaler med børn, der er fyldt 12 år (ibid:65). Trods de klare lovkrav (se 3.6) om inddragelse af børn og unge giver ovenstående undersøgelser indtryk af at det ikke altid sker i overensstemmelse med intentionen. Denne undersøgelse vil forsøge at kaste lys på praksis indenfor områ- 12

15 det, identificere forhold der medvirker til den praksis der udfolder sig og se dette i sin kontekst. 1.3 Rapportens disponering Dette, kapitel 1, er rapportens indledning. I kapitel 2 præsenteres undersøgelsens metode og udviklingen i gennemførelsen af projektet. I kapitel 3 præsenteres analysegrundlaget, udvalgt teori og litteratur, med der formål at belyse forskellige perspektiver ved inddragelse af børn. Her beskrives bl.a., hvordan opfattelsen af børn har ændret karakter fra at barnet blev opfattet som becoming til også at have position som being. Det rummer inddragelsens juridiske forankring og dermed rammesætning for myndighedssagsbehandlernes arbejde (som formuleret før Barnets Reform, da undersøgelsen blev udført på dette tidspunkt), og de tvetydigheder som er en del af inddragelsesdiskursen. Kapitel 4 har til formål at se eksempler fra praksis i forhold til de foregående udvalgte temaer. Her vil undersøgelsens empiri blive præsenteret: resultater af sagsbehandlerinterviews, interviews med ledere, observationer af samtaler og interviews med børn. Her præsenteres aktørernes stemmer: børnenes fortællinger om erfaringer med mødet med sagsbehandlere og ledere og sagsbehandleres refleksioner over denne del af deres arbejde, intentioner, tvivl og erfaringer. Endvidere præsenteres det indblik, der er muliggjort gennem observationer af gruppemøder. I kapitel 5 afrundes rapporten med perspektiveringer, hvor der reflekteres over nogle af undersøgelsens fund i forhold til undersøgelsens mål. 13

16 2. Undersøgelsesdesign 2.1 Redegørelse for forløbet og det empiriske grundlag Det første undersøgelsesdesign lagde vægt på at observere samtaler mellem sagsbehandlere og børn. Forventningen var at observere sagsbehandleres samtaler med 7-15 årige børn i 2-3 forskellige kommuner. Det skulle suppleres af læsning af journaler og interviews af hhv. barn og sagsbehandler om deres oplevelse og tanker i forbindelse med samtalen. Endvidere skulle der laves observationer af behandlermøder og interviews af ledere. De første kommuner blev kontaktet, hvor lederne af børne/familieafdelingerne gav tilsagn om at medvirke i projektet. Derefter orienterede undersøger samtlige sagsbehandlere, og flere udtrykte interesse for projektet og gav udtryk for dets relevans. De fandt, at inddragelse af barnet var et vigtigt og vanskeligt arbejde, hvor kontinuerlig uddannelse og supervision blev anset for ønskeligt og nødvendig. Det førte imidlertid kun til tre tilladelser til observation af samtaler. Der var forskellige forklaringer på de manglende tilladelser: Sagsbehandlerne syntes, det var vanskeligt at finde forældre og børn, som de skønnede egnede at spørge: problemstillingerne var angiveligt for komplekse, akutte, antallet af involverede for stort. De angav, at tidspres gjorde det vanskeligt at overkomme det ekstra arbejde: formidling til forældre/barn, logistik vedr. aftale samt tid til interview. Der var flere undersøgelser i gang, som øgede tidspresset uanset deres relevans Sagsbehandlere oplyste, at der var forældre, der afviste barnets 14

17 medvirken med en begrundelse om, at barnet ikke skulle præsenteres for endnu en professionel aktør. Det blev derfor nødvendigt at ændre undersøgelsesdesignet. I stedet for det ønskede direkte, observerede materiale, stories lived blev den dominerende empiri stories told, dvs. primært sagsbehandlernes og i mindre omfang børnenes fortællinger om praksis frem for det praktiserede. I få tilfælde blev det muligt at observere og efterfølgende interviewe med udgangspunkt i det observerede. Det nye design betød, at der blev søgt efter børn via andre kanaler, hvor Foreningen Forældre til anbragte børn og unge (FBU) var hjælpsomme. Observationer af møder og interview med ledere blev gennemført som oprindeligt planlagt. Endelig blev undersøgelsen suppleret med interviews med 3 sagsbehandlere udenfor de 3 kommuner. Undersøgelsens empiriske grundlag er på den baggrund: Børnene: Der er interviewet 7 børn: 2 piger, 13 til 15 år, 5 drenge, 9-16 år. Tre af børnene er interviewet i overensstemmelse med det oprindelige design, hvor undersøger først overværede samtaler. Fire af børnene er kontaktet via FBU. Alle kontakter er sket med forældremyndighedsindehavers tilladelse og accept fra sagsbehandler. Sagsbehandlerne: Der er interviewet 21 sagsbehandlere fordelt på 3 kommuner, 3 sagsbehandlere fordelt på yderligere 3 kommuner, dvs. i alt 24 sagsbehandlere. En af sagsbehandlerne havde udelukkende undersøgelsesopgaver, to beskæftigede sig udelukkende med børn anbragt udenfor hjemmet, den resterende gruppe arbejdede med hele sagsgangen. En af sagsbehandlerne arbejdede med børn med handicap. To interviews har taget udgangspunkt i observerede samta- 15

18 ler med 3 børn. 15 interviews tog afsæt i journaler, udvalgt af sagsbehandlere. Der er tale om sagsbehandlere, som har forskelligt erfaringsgrundlag. Nogle taler med børn ca. 1 gang og andre ca. 4-5 gange månedligt. De 13 er uddannede i perioden , 11 er uddannet i perioden Der er således tale om sagsbehandlere, som er uddannet over en 34-årig periode. Ledere: Der er interviewet 4 ledere i 3 kommuner, placeret på forskellige niveauer i organisationen. Gruppemøder: Der er observeret i alt 10 gruppe/behandlings/ visitationsmøder i 3 kommuner. Deltagere på disse møder har været sagsbehandlere, ledere og konsulenter. 2.2 Metodiske refleksioner Materialet er ikke strategisk udvalgt. Sagsbehandlerne er opfordret af deres ledere til deltagelse og har selv meldt sig. Sagsbehandlerne har selv valgt de forældre og børn, der blev kontaktet og udvalgt de sager, der dannede afsæt for interview, dvs. det er valg, der ligger udenfor undersøgers indflydelse. Børnene er karakteriseret ved at den største gruppe (5) er anbragt udenfor hjemmet - hvilket ligger i sagens natur for de børn, der er kontaktet via FBU. Børnene er aldersmæssigt i den ældste del af målgruppen, en enkelt ældre end den oprindelige målgruppe. Børnene blev interviewet hhv. ved hjemmebesøg, på institution og på forvaltningen efter aftale med de involverede. Børnene var orienteret og forespurgt om medvirken i undersøgelsen af sagsbehandler og forældre/plejeforældre. I 4 interviews var en omsorgsperson til stede. Omsorgspersonen bidrog i mindre omfang under samtalen. I forhold til børnene er det et spørgsmål - et etisk dilemma - hvorvidt de kan gennemskue, hvad de går ind til i en interviewsituation. Børnenes tilsagn var indhentet gennem brev til barnet efter forældremyndighedsindehavers accept og accept fra sagsbehandler, og barnet var for- 16

19 beredt på min ankomst af plejeforældre og/eller forældre. Børnenes motiv for deltagelse kendes ikke og deres svarvillighed og svarevne er forskellig, dette blev ikke undersøgt og var ikke omfattet af formålet Om interviews Der findes visse paralleller mellem interviewet og samtalen mellem sagsbehandleren og barnet. Et af børnene kommenterede dette således Det er lidt ligesom at tale med en sagsbehandler eller en kurator. Det er bare nogle andre spørgsmål, og man kan jo svare hvad man vil. Interviewet var det første og eneste møde mellem barn og undersøger. Børnene havde mødt en lang række andre professionelle tidligere. Professionelle fra forskellige kontekster, der ønskede at møde barnet med forskellige formål og havde således erfaringer med at tale med voksne med forskellige dagsordner. Børnenes tilsagn var faciliterede af betydningsfulde voksne omkring dem, og det er ikke undersøgt, hvilken betydning dette kan have for interview. Ved interviewets begyndelse blev formålet repeteret og børnene bekræftede, at de ville medvirke til undersøgelse af erfaringer med og ønsker til samarbejde med sagsbehandler. Og at de ville medvirke til yderligere kvalificering af sagsbehandlere inden for området ved at videregive deres erfaringer. Interviewet var struktureret omkring interviewguide, suppleret af skalerede svarmuligheder (at sætte et kryds nærmest sur eller glad smiley ). Ved siden af det talte gav interviewsituationen information om nogle af de forhold, der eksisterer i forholdet mellem sagsbehandler og barn og i vilkårene for inddragelse af barnets perspektiver. Såvel sagsbehandler som undersøger skal ved det første møde med et andet menneske undersøge, hvilket sprog, der tales netop her, hvilken timing og tempo der understøtter formålet. Når barnet mødes med sagsbe- 17

20 handler, kan væsentlige forhold i barnets liv være på dagsordenen. Dette var ikke tilfældet i interviewsituationen. Men enhver samtale, ethvert møde rummer gensidige spejlinger og konteksten for interviewet, de øvrige tilstedeværende stemmer er medskabende til dialogen. Som det også gælder for sagsbehandleren, mødte jeg børn med forskellig svarevne og svarvillighed, børn der kommunikerede med få ord, børn der søgte støtte/hjælp/anerkendelse fra tilstedeværende voksne, børn der var optaget af at tale om noget andet, børn der havde beskrivelser og fortællinger liggende parat, børn der formidlede konsistente budskaber og børn, der formidlede budskaber, der fremstod i indre modsætning til hinanden. Der blev fremsat udsagn og givet svar, der kunne give anledning til flere forskellige forståelser eller fortolkninger. Jeg fik gennem de forskellige former for svarevne og -villighed indblik i sagsbehandlerens situation og vilkår i arbejdet med inddragelse, idet jeg anser mit møde med barnet som delvis parallelt med sagsbehandlerens: kunsten at etablere, udvikle og fastholde en kontakt der faciliterer en dialog, der på én gang er i overensstemmelse med formålet for mødet og samtidig er anerkendende overfor de andre optagetheder barnet har. Jeg fik endvidere muligheden for at punktuere, dvs. rette fokus mod nogle udsagn og spørge uddybende dér og lade andre udsagn passere i reflekteret eller ureflekteret tro på at have forstået det, der menes, eller at det er mindre betydningsfuldt. Muligheden for at give fylde og dermed signalere vigtighed til nogle udsagn. Muligheden for at vælge mellem divergerende udsagn, når disse skal refereres i journal eller rapport. I interviewet tolker begge parter kropslige og verbale signaler og lader, bevidst eller ubevidst, disse tolkninger være medstyrende for efterfølgende fortællinger. Mine spørgsmål blev bl.a. reguleret af min oplevelse og tolkning af, hvornår det gav mening eller blev for vanskeligt for barnet at fortsæt- 18

21 te. En anden interviewer ville have haft andre grænser, parallelt med processen mellem barn og sagsbehandler Undersøgelsens karakter Der er tale om en kvalitativ undersøgelse. I forhold til sagsbehandlere og ledere har der været tale om semistrukturerede, tematiserede interviews, og i forhold til børnene har de semistrukturerede interviews været suppleret med skalerede spørgsmål. Alt materiale er anonymiseret og for at optimere anonymiseringen af materialet præsenteres børnenes udsagn blandet, behandlet under temaer ligesom der af analytiske årsager også er sket en kategorisering af de professionelles udsagn. Intentionen med de kvalitative interviews har været at forstå de interviewedes synspunkter og refleksioner. Interviewguiden til sagsbehandlerne blev udarbejdet på baggrund af 2 interviews med sagsbehandlere (en pilotundersøgelse), der ikke indgår i det præsenterede materiale. Interviewguiden har dannet udgangspunkt for interviewet, og interviewpersonens udsagn har været medskabende til den proces, der har udviklet sig, idet undersøger har fulgt interviewpersonens spor for ad den vej at kunne indhente information om, hvad der særligt optog de interviewede inden for emnet. Der er dermed ikke tale om identiske spørgsmål til alle interviewede i hver gruppe, men en interaktion mellem undersøger og interviewperson med gensidig inspiration og samspil. Dette er bl.a. kommet til udtryk ved, at nogle af sagsbehandlerne efter interviews har mailet supplerende tanker eller suppleret udsagn ved senere lejligheder. Interviewmaterialet er behandlet i tematiske kategoriseringer i overensstemmelse med interviewguiden suppleret af nytilkomne temaer. Der er sket meningskondensering, dvs. en sammenskrivning, der 19

22 fremhæver pointer, og i nogle tilfælde er der sket let redigering af talesproget efter transskriberingen, ændring af ordstilling etc. En række tilfældigheder spiller ind i materialet: hvilke sagsbehandlere melder sig, hvad motiverer dem, hvilke sager er de optaget af på det pågældende tidspunkt? Hvilke forældre og børn med hvilke intentioner stiller sig til rådighed? Det materiale der foreligger giver et indtryk af en del af den virkelighed, der eksisterer i børne- og familiearbejdet i samarbejdet mellem myndighedssagsbehandler og forældre/børn. Det retter sig mod generelle temaer, dilemmaer indenfor inddragelsesarbejdet, forhold der kan give anledning til refleksion uanset om der er tale om arbejdet med problemstillinger, der overvejende er præget af specifikke handicap hos børnene, kulturrelaterede temaer eller komplekse psykologiske og sociale temaer. Undersøgelsen reflekterer det materiale, der blev tilgængeligt og udsiger ikke noget om alle sagsbehandlere eller alle børn, der taler med sagsbehandlere. Rapporten vil være præget af en systemteoretisk tilgang i forståelsen, hvilket bl.a. medfører at tænkning og handling hos de interviewede forsøges set i sin kontekst. Rapportens fokus er myndighedssagsbehandlerens arbejde. Derfor anvendes betegnelsen sagsbehandler eller myndighedssagsbehandler, idet der refereres til positionen og funktionen, vel vidende at stillingsbetegnelsen i nogle kommuner er rådgiver/socialrådgiver. Den generaliserede sagsbehandler omtales hun. I rapporten skelnes der ikke i terminologien mellem børn og unge alle omtales børn. 20

23 3. Den teoretiske børnesamtale I denne model benævnes forhold, der indgår i mødet mellem sagsbehandler og barn. Udvalgte dele heraf indgår i undersøgelsen og dermed denne rapport. 3.1 Mødet, samtalen Helt centralt i nærværende undersøgelse står mødet mellem barn og sagsbehandler og de samtaler, der kan finde sted her. I det følgende vil der blive peget på forhold, der indgår i en samtale. 21

24 I undersøgelsen og rapporten er der fokus på inddragelse af barnets perspektiver, hvilket forekommer på forskellige tidspunkter i de processer, der forekommer i en sagsgang. Undersøgelsen og rapporten har opmærksomheden rettet mod alle typer af samtaler, samtaler i alle faser af et forløb. Her kan altså være tale om den samtale sagsbehandleren vælger at afholde, når hun skal vurdere, om der er behov for iværksættelse af en 50-undersøgelse, den samtale der evt. finder sted i et undersøgelsesforløb, samtaler der over tid gør status på de iværksatte foranstaltninger eller samtalen, der finder sted på baggrund af akut opståede behov. Sagsbehandlerens specifikke opgave kan variere, idet arbejdet kan være organiseret således, at sagsbehandleren udelukkende varetager undersøgelsesopgaven, udelukkende varetager arbejdet omkring de anbragte børn eller varetager hele processen. Samtalen kan have undersøgelse, rådgivning eller støtte som hovedformål og dette hovedformål kan rumme flere samtidige opgaver for sagsbehandleren. Når barn og sagsbehandler taler sammen sker det i en kontekst reguleret af jura og i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, hvor børn og børneliv samt sagsbehandlerens profession opfattes på en bestemt måde. Konteksten er en repræsentation af aktuelle dominerende diskurser, måder hvorpå det anses for relevant at tænke og udøve praksis, retningslinjer og vilkår for arbejde og reguleringer gennem lovgivning. Disse dominerende diskurser - den gældende lov - påvirkes over tid af praksis og indrammer og regulerer aktuel udfoldelse af professionen. Mange forskellige interessenter kan have medvirket til at en samtale kommer i stand: barnet selv, forældre, naboer, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger og en lang række andre aktører. Begrundelsen for mødet kan være forbundet med tanker om, at noget er bekymrende, problematisk, uhensigtsmæssigt og/eller ikke fremmende for barnets udvikling og trivsel. Disse tanker formidler bl.a. aktørernes 22

25 dominerende idéer om god barndom, hensigtsmæssig eller passende adfærd. For at forstå mødet og samtalen mellem barn og sagsbehandler må konteksten indtænkes. At forstå den konkrete samtale kræver specifik viden om den konkrete kontekst, og den konkrete samtales udfoldelse kan ikke generaliseres og tegne et entydigt billede af samtaler. Sagsbehandleren udfører sit arbejde som repræsentant for den organisation hun er ansat i, og netop denne organisations kultur og vilkår vil i det kollegiale samarbejde og i organisationens mødefora være repræsenteret i måden, hvorpå samtalen mellem sagsbehandler og barn udfolder sig: tænkningen om det gode arbejde, herunder: hvornår, hvor ofte, hvor, om hvad, hvordan samtale med børn. Sagsbehandlerens personlige forståelse af sin professions kerneydelse og hendes faglige kompetence vil sætte spor i den konkrete forvaltning af opgaven. Hendes idéer om det gode arbejde, den rigtige måde at gøre på, hendes forståelse af sin opgave, sin position og legitimitet til handling. Her kan det spille en rolle, hvornår sagsbehandleren er uddannet, hvilken selvforståelse professionen netop på dette historiske tidspunkt rummede, hendes efter - og videreuddannelse. Sagsbehandleren har selv været barn, har muligvis selv børn. Disse private erfaringer om god barndom, gode forældre, rimelige livsbetingelser er aktive i sagsbehandlerens professionelle liv og dermed i mødet med barnet. Hendes menneskesyn, erfaringer og idéer om mellemmenneskelige relationer er ligeledes til stede. Sagsbehandleren er bekendt med situationen: har forforståelse, har erfaringer, har været i læreprocesser omkring børnesamtalen. Barnet er på udebane, i hvert fald til en start ubekendt med, hvad der foregår i en samtale med sagsbehandler. Barnet kan være orienteret, 23

26 men ikke nødvendigvis have præcis opfattelse af sagsgang, muligheder og beslutningskompetence. Barnets håb og frygt i forhold til samtalen og den proces denne indgår i, mødes med sagsbehandlerens idéer, omsat i en praksis om det relevante, det mulige, det nødvendige og det gode arbejde. Ovenstående vil blive uddybet og eksemplificeret yderligere nedenfor Indre og ydre samtaler Barn og sagsbehandler er aldrig alene i mødet, uagtet der ikke er andre til stede rent fysisk. Omkring begge parter forekommer interessenter, der har opfattelser af, hvad der skal tales om hvordan, hvad der skal gøres af hvem, hvornår der ikke længere skal være kontakt etc. Sagsbehandlerens forståelse af holdninger og vurderinger hos sine kollegaer, ledelse, de dominerende diskurser, (dvs. aktuelle forståelsesformer, indlejret i bestemte kommunikations- og samværsformer) vil være til stede i sagsbehandlerens indre samtaler (Andersen, 2006), ligesom barnet på sin side vil føre indre samtaler under samtalen med de betydningsfulde andre i livet: forældre, pædagoger, lærere, søskende, kammerater etc. Barnets levede erfaringer med at føre samtale, at udtrykke sig om sig selv, at blive spurgt om sin holdning til forhold i livet spiller en rolle for barnets udviklede kompetence og dermed mulighed for umiddelbart at indgå i dialog. Barnets modenhed, sproglige og kognitive udvikling, vil være af betydning for barnets muligheder for at forstå den sammenhæng samtalen indgår i, formål og konsekvenser såvel som de emner, der tales om. Barnets psykosociale situation, eventuelle belastninger og kriser har indvirkning på barnets mulighed for at anvende de potentialer, barnet har. Eventuelle specifikke vanskeligheder på det kognitive og/eller kommunikative område, handicaps af forskellig art, kulturforhold, belastninger i relationer, konfliktniveauet i disse 24

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

alt behøver jo ikke være sort/hvidt alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1 #13 - oktober 2015 Hvad er problemet? Når RIFT afholder en temaaften om samvær, skyldes det, at der er en række problemstillinger, der rammer forældrene til de anbragte

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl.

Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl. Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl. Vi vil i denne artikel sætte fokus på samtaler med børn om det, der kan opleves smertefuldt, angstfuldt, uoverskueligt eller på anden måde have en

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere