LISBETH RASK BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LISBETH RASK BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE"

Transkript

1 LISBETH RASK BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE

2 Professionshøjskolen Metropol Socialrådgiveruddannelserne Denne undersøgelse handler om, hvordan børnesamtalen i de kommunale forvaltninger i praksis folder sig ud. Lektor Lisbeth Rask har været på besøg i tre kommuner, hvor sagsbehandlere og ledere velvilligt har ladet hende følge deres arbejde med børnesamtalen. Det er vigtigt og lovbestemt at lytte til børnene og omkring børnene er en lang række involverede parter der lytter, tolker og har meninger om barnets bedste, om hvad der skal ske. Det påvirker sagsbehandlere at skulle tale med små og store børn om belastende livsforhold. De skal kunne være til stede, lytte og forstå børnene, og navigere mellem deres, forældres og andre professionelles udsagn. Og endeligt skal de vurdere de mange informationer, og træffe beslutning om at barnet skal have hjælp og om hvilken hjælp det handler om. Børnene i børnesamtaler bliver berørt af at tale med sagsbehandleren om følsomme aspekter. Der er interviewet og observeret børn i undersøgelsen. De tænker over, hvad der skal ske, hvilken betydning det har, og forsøger at finde sig til rette med de forandringer deres liv undergår. Et af de spørgsmål undersøgelsen rejser er, hvordan børnesamtalen kan gennemføres så den både tilgodeser barnets tarv og lovens krav uden at det skal ses som modsætninger. Der skal rettes en varm Tak: til børnene og til deres forældre, der tillod Lisbeth Rask at få adgang til børnenes erfaringer gennem interviews og observationer. Og tak til de sagsbehandlere og ledere, der gav indblik i deres arbejde, erfaringer og refleksioner i samtaler med børn. Der skal rettes en tak til de kommuner, der åbnede dørene, og der skal rettes en tak til ForældreLandsforeningen (FBU) for at hjælpe med at finde børn, der ville interviewes. Undersøgelsen er finansieret af Servicestyrelsens pulje til udvikling af undervisningen på børne-og diplomuddannelsen. Den medvirker til at kvalificere undervisere, og i dette tilfælde er der desuden udviklet et undervisningsmateriale til brug på uddannelsen og mere generelt på området. I forbindelse med undersøgelsen blev nedsat en følgegruppe, som har kommenteret og diskuteret undersøgelsen og denne rapport. Tak til: Lektor Hanne Warming fra Roskilde Universitet, Tea Bengtson fra Socialforskningsinstituttet, Tove Holmgaard Sørensen og fra Socialrådgiver-uddannelserne, Metropol, København lektor Edith Nikolajsen, lektor Karen-Asta Bo, lektor Ida Marie Leth Svendsen, Bitten Kristiansen og ikke mindst psykolog Bente Lisborg, (privatpraktiserende og børnesagkyndig fra Hovedstadens Statsforvaltning). Thomas Braun Studierektor Socialrådgiveruddannelserne Frank Ebsen Chef for Forskningscenter for Socialt Arbejde

3 BØRNE SAMTALEN

4

5 Lisbeth Rask BØRNE SAMTALEN INDDRAGELSE AF BARNETS PERSPEKTIVER - DILEMMAER I MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ARBEJDE Forskningscenter for Socialt Arbejde Februar 2011

6 Skriftserien: Socialt Arbejde redigeres af rektor Thomas Braun og Frank Ebsen. Kan bestilles på telefon nummer Lisbeth Rask Professionshøjskolen Metropol Udgivet af: Professionshøjskolen Metropol, Socialrådgiveruddannelserne Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg ISSN: ISBN: København oplag Omslag: Per Bille, Drejebillede 2006 Formen drejes mod uret i læseretning, et dynamisk mønster ved at følge en regel intuitivt. Produktion: Hakon Holm Grafisk ApS

7 Simone: Hver gang jeg snakker med min sagsbehandler, så synes jeg, så sker der noget... så sker der noget af det, jeg godt vil have

8 Indhold 1. Indledning Formål Om børnesamtaler Rapportens disponering Undersøgelsesdesign Redegørelse for forløbet og det empiriske grundlag Metodiske refleksioner Om interviews Undersøgelsens karakter Den teoretiske børnesamtale Mødet, samtalen Indre og ydre samtaler Selv- andre billeder Samtalen som proces Den professionelle samtale Domæner Hvorfor er det noget særligt at tale med børn med særlige behov? Barnet formidler, den professionelle fortolker Adfærd som information De mange stemmer i samtalen Er børnesamtalen en metode? Sagsbehandlerens vidensgrundlag Konteksten for mødet. Lovgrundlaget 44 6

9 3.5.1 Historisk perspektiv Sagsbehandlerens opgave Inddragelsesperspektivet Børneperspektiver Det konkrete barns perspektiver i børneperspektiverne Samtalen i sin organisatoriske sammenhæng Afrunding Analyse af empiri Børnenes stemmer Børn vil gerne inddrages Børnenes opfattelse af de professionelles opgaver Børn lægger vægt på kontakt med sagsbehandleren Eksempler på processer i samtaler Forberedelse til samtalen. Forforståelse hos sagsbehandleren Barnet som subjekt-objekt/som objekt Opsamlende om samtalerne Sagsbehandlernes stemmer Inddragelse en ny diskurs Mødet har betydning Ambitionen om det gode arbejde, oplevelsen af det svære arbejde En samtale rummer berøring Orientering til barnet om lovgrundlag, sagsbehandlerens forpligtelser og forældre og barns rettigheder

10 4.3.6 Såvel barn som forældre som primærklient Samtale med begge parter til stede Samtalen kan have forskellige hovedformål Samtalen i forskellige settings Gyldighedshierakiet. Børnesamtalens status Samtalen kan undlades Uddelegering af samtalen. Indhentning af barnets perspektiver gennem andre professionelle Når foranstaltning tager udgangspunkt i forældrenes behov Samtalen kan fravælges af andre grunde Sagsbehandlernes opfattelse af egen faglighed Refleksioner over faggrænser Kommuners styring af inddragelsesarbejdet Samtale mellem barn og sagsbehandler i den kommunale kontekst Sagsbehandleres egen indflydelse Mødestruktur Visitationsmøder Lederrolle Tilgang til sagsbehandlernes samtale med børn Barnets stemme i hierarkiet Formål med samtalen Ledernes roller Afslutning og perspektivering Enighed om inddragelsesdiskursen Mødet gør indtryk på sagsbehandleren Dilemmaer i sagsbehandlerens arbejde 163 8

11 5.3.1 Opfattelse af opgaven Hvornår er det en børnesamtale? Undladelse af samtale Forforståelse Barnets stemme: én blandt flere Såvel barn som forældre som primærklient Sagsbehandlerens vidensgrundlag og vægtning af diskurs Organisation En afsluttende metodekommentar Litteraturliste 174 9

12 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med undersøgelsen Børnesamtalen i praksis er at undersøge, hvordan servicelovens regler omkring inddragelse af barnet i myndighedssagsbehandlerens arbejde virker. At belyse samtalernes gennemførelse og sætte det i relation til lovens regler, sagsbehandleres kompetence og den organisatoriske kontekst, de befinder sig i. Det er en undersøgelse af, hvordan samtaler med børn udspiller sig i praksis. Det er samtidig formålet at medvirke til yderligere kvalificering af såvel færdiguddannede socialrådgivere som andre i myndighedssagsbehandlerfunktion samt studerende gennem udvikling af undervisningsmateriale på Diplomuddannelse på børne- ungeområdet - med fokus på myndighed og leverandør. Til dette formål er der udarbejdet et undervisningshæfte. 1.2 Om børnesamtaler Undersøgelser i nordiske og angelsaksiske lande har gennem den senere årrække sat fokus på samarbejdet mellem myndigheder og forældre og børn: Det er reglen snarere end undtagelsen, at børn ikke høres i tilstrækkelig omfang i forhold til kravene i national lovgivning, konventionen om børns rettigheder og almene kulturelle tendenser til at styrke børns subjektstatus (Egelund 2002: kap.6) Det bekræftes af dansk og anden nordisk forskning på området i slutningen af 1990 erne, hvor f.eks. Hestbæk (1997) fandt, at socialarbejderne ikke havde talt med 2/5 af børnene, samt at jo ældre børn jo hyppigere talt med dem(hestbæk 1997). Tine Egelund kommer frem til: 10

13 Resultater fra empiriske undersøgelser er således samstemmende om, at først og fremmest børn, men også forældre ikke inddrages i det omfang, som lovgiver forventer, som hensyn til retssikkerhed og kvalitet i arbejdet tilsiger, eller som de fleste aktører på arbejdsfeltet kulturelt og ideologisk går ind for (Egelund, 2002:140) Egelund (2002) forklarer: Forenklet sagt er svaret på spørgsmålet, at børnene ikke er nødvendige at inddrage for at få gennemført sagsbehandlingen, og at forældrene kun er det så langt, at man kan vurdere om de opfylder kulturelle, normative forventninger til forældreskab (Ibid) I en forskningsoversigt over nordiske og angelsaksiske undersøgelser fra fremgår: Et ofte studeret område i brugerundersøgelser er børn og forældres syn på deres deltagelse i anbringelsesprocessen. Det overvejende antal af undersøgelser peger på, at der både hos børn og forældre er megen afmagt, følelse af tilsidesættelse, manglende information og manglende deltagelse i processen og i beslutningerne omkring anbringelsen. Det overvejende perspektiv set med børns og forældres øjne er således et udefra-perspektiv på beslutninger, der træffes om deres liv. Disse resultater fra et brugerperspektiv styrkes af undersøgelser, der har socialrådgiverens rolle i anbringelsessager i fokus. Sådanne undersøgelser dokumenterer systematisk, at opmærksomheden på et partnerskab med børn og forældre er begrænset (Egelund & Hestbæk 2003:17-18). En svensk undersøgelse viser, at socialrådgiveren er betydningsfuld i barnets liv, og at hendes handlen og personlige formåen til at skabe tillid og kontakt har betydning for barnets oplevelse af tryghed/utryghed under anbringelsen: 11

14 Tryghed har, når den har indfundet sig, handlet om at vide, hvor man kan henvende sig, at have tilgang til en lyttende og pålidelig person med tavshedspligt, som kender barnets historie og som desuden tydeligt varetager barnets interesse (Andersson & Rasmusson 2006: 12, egen oversættelse). I nyere danske undersøgelser anfører Ankestyrelsen at: Vores gennemgang af sagerne viser, at det kniber for kommunerne at få afholdt samtalen inden afgørelsen om anbringelse træffes. I en tredjedel af sagerne er der ikke gennemført samtale med barnet, selv om det er Servicelovens klare udgangspunkt. En mindre del af de sager, hvor der ikke er gennemført samtale, drejer sig om børn på 3 år eller derunder. I disse tilfælde kan utilstrækkelig modenhed hos barnet umiddelbart forklare, at der ikke er gennemført en samtale. Blandt de 13-15årige er der gennemført en samtale i langt hovedparten af sagerne (Ankestyrelsen 2008: 6) Af de 143 sager (børn 0-17 år fra 11 forskellige kommuner) Ankestyrelsen har undersøgt i 2008, er der gennemført samtale med 95 af børnene, heraf 81 børn i aldersgruppen år (ibid:24). I tilsvarende undersøgelse, publiceret dec angives det, at der er gennemført børnesamtaler i 69 % af de undersøgte anbringelsessager mod 66 % i undersøgelsen fra 2008 (Ankestyrelsen 2009). I størstedelen af de sager, hvor børnesamtale ikke er afholdt skyldes det børnenes unge alder, udviklingshæmning eller alvorlig udviklingsforstyrrelse. Som i den tidligere undersøgelse afholdes der flest samtaler med børn, der er fyldt 12 år (ibid:65). Trods de klare lovkrav (se 3.6) om inddragelse af børn og unge giver ovenstående undersøgelser indtryk af at det ikke altid sker i overensstemmelse med intentionen. Denne undersøgelse vil forsøge at kaste lys på praksis indenfor områ- 12

15 det, identificere forhold der medvirker til den praksis der udfolder sig og se dette i sin kontekst. 1.3 Rapportens disponering Dette, kapitel 1, er rapportens indledning. I kapitel 2 præsenteres undersøgelsens metode og udviklingen i gennemførelsen af projektet. I kapitel 3 præsenteres analysegrundlaget, udvalgt teori og litteratur, med der formål at belyse forskellige perspektiver ved inddragelse af børn. Her beskrives bl.a., hvordan opfattelsen af børn har ændret karakter fra at barnet blev opfattet som becoming til også at have position som being. Det rummer inddragelsens juridiske forankring og dermed rammesætning for myndighedssagsbehandlernes arbejde (som formuleret før Barnets Reform, da undersøgelsen blev udført på dette tidspunkt), og de tvetydigheder som er en del af inddragelsesdiskursen. Kapitel 4 har til formål at se eksempler fra praksis i forhold til de foregående udvalgte temaer. Her vil undersøgelsens empiri blive præsenteret: resultater af sagsbehandlerinterviews, interviews med ledere, observationer af samtaler og interviews med børn. Her præsenteres aktørernes stemmer: børnenes fortællinger om erfaringer med mødet med sagsbehandlere og ledere og sagsbehandleres refleksioner over denne del af deres arbejde, intentioner, tvivl og erfaringer. Endvidere præsenteres det indblik, der er muliggjort gennem observationer af gruppemøder. I kapitel 5 afrundes rapporten med perspektiveringer, hvor der reflekteres over nogle af undersøgelsens fund i forhold til undersøgelsens mål. 13

16 2. Undersøgelsesdesign 2.1 Redegørelse for forløbet og det empiriske grundlag Det første undersøgelsesdesign lagde vægt på at observere samtaler mellem sagsbehandlere og børn. Forventningen var at observere sagsbehandleres samtaler med 7-15 årige børn i 2-3 forskellige kommuner. Det skulle suppleres af læsning af journaler og interviews af hhv. barn og sagsbehandler om deres oplevelse og tanker i forbindelse med samtalen. Endvidere skulle der laves observationer af behandlermøder og interviews af ledere. De første kommuner blev kontaktet, hvor lederne af børne/familieafdelingerne gav tilsagn om at medvirke i projektet. Derefter orienterede undersøger samtlige sagsbehandlere, og flere udtrykte interesse for projektet og gav udtryk for dets relevans. De fandt, at inddragelse af barnet var et vigtigt og vanskeligt arbejde, hvor kontinuerlig uddannelse og supervision blev anset for ønskeligt og nødvendig. Det førte imidlertid kun til tre tilladelser til observation af samtaler. Der var forskellige forklaringer på de manglende tilladelser: Sagsbehandlerne syntes, det var vanskeligt at finde forældre og børn, som de skønnede egnede at spørge: problemstillingerne var angiveligt for komplekse, akutte, antallet af involverede for stort. De angav, at tidspres gjorde det vanskeligt at overkomme det ekstra arbejde: formidling til forældre/barn, logistik vedr. aftale samt tid til interview. Der var flere undersøgelser i gang, som øgede tidspresset uanset deres relevans Sagsbehandlere oplyste, at der var forældre, der afviste barnets 14

17 medvirken med en begrundelse om, at barnet ikke skulle præsenteres for endnu en professionel aktør. Det blev derfor nødvendigt at ændre undersøgelsesdesignet. I stedet for det ønskede direkte, observerede materiale, stories lived blev den dominerende empiri stories told, dvs. primært sagsbehandlernes og i mindre omfang børnenes fortællinger om praksis frem for det praktiserede. I få tilfælde blev det muligt at observere og efterfølgende interviewe med udgangspunkt i det observerede. Det nye design betød, at der blev søgt efter børn via andre kanaler, hvor Foreningen Forældre til anbragte børn og unge (FBU) var hjælpsomme. Observationer af møder og interview med ledere blev gennemført som oprindeligt planlagt. Endelig blev undersøgelsen suppleret med interviews med 3 sagsbehandlere udenfor de 3 kommuner. Undersøgelsens empiriske grundlag er på den baggrund: Børnene: Der er interviewet 7 børn: 2 piger, 13 til 15 år, 5 drenge, 9-16 år. Tre af børnene er interviewet i overensstemmelse med det oprindelige design, hvor undersøger først overværede samtaler. Fire af børnene er kontaktet via FBU. Alle kontakter er sket med forældremyndighedsindehavers tilladelse og accept fra sagsbehandler. Sagsbehandlerne: Der er interviewet 21 sagsbehandlere fordelt på 3 kommuner, 3 sagsbehandlere fordelt på yderligere 3 kommuner, dvs. i alt 24 sagsbehandlere. En af sagsbehandlerne havde udelukkende undersøgelsesopgaver, to beskæftigede sig udelukkende med børn anbragt udenfor hjemmet, den resterende gruppe arbejdede med hele sagsgangen. En af sagsbehandlerne arbejdede med børn med handicap. To interviews har taget udgangspunkt i observerede samta- 15

18 ler med 3 børn. 15 interviews tog afsæt i journaler, udvalgt af sagsbehandlere. Der er tale om sagsbehandlere, som har forskelligt erfaringsgrundlag. Nogle taler med børn ca. 1 gang og andre ca. 4-5 gange månedligt. De 13 er uddannede i perioden , 11 er uddannet i perioden Der er således tale om sagsbehandlere, som er uddannet over en 34-årig periode. Ledere: Der er interviewet 4 ledere i 3 kommuner, placeret på forskellige niveauer i organisationen. Gruppemøder: Der er observeret i alt 10 gruppe/behandlings/ visitationsmøder i 3 kommuner. Deltagere på disse møder har været sagsbehandlere, ledere og konsulenter. 2.2 Metodiske refleksioner Materialet er ikke strategisk udvalgt. Sagsbehandlerne er opfordret af deres ledere til deltagelse og har selv meldt sig. Sagsbehandlerne har selv valgt de forældre og børn, der blev kontaktet og udvalgt de sager, der dannede afsæt for interview, dvs. det er valg, der ligger udenfor undersøgers indflydelse. Børnene er karakteriseret ved at den største gruppe (5) er anbragt udenfor hjemmet - hvilket ligger i sagens natur for de børn, der er kontaktet via FBU. Børnene er aldersmæssigt i den ældste del af målgruppen, en enkelt ældre end den oprindelige målgruppe. Børnene blev interviewet hhv. ved hjemmebesøg, på institution og på forvaltningen efter aftale med de involverede. Børnene var orienteret og forespurgt om medvirken i undersøgelsen af sagsbehandler og forældre/plejeforældre. I 4 interviews var en omsorgsperson til stede. Omsorgspersonen bidrog i mindre omfang under samtalen. I forhold til børnene er det et spørgsmål - et etisk dilemma - hvorvidt de kan gennemskue, hvad de går ind til i en interviewsituation. Børnenes tilsagn var indhentet gennem brev til barnet efter forældremyndighedsindehavers accept og accept fra sagsbehandler, og barnet var for- 16

19 beredt på min ankomst af plejeforældre og/eller forældre. Børnenes motiv for deltagelse kendes ikke og deres svarvillighed og svarevne er forskellig, dette blev ikke undersøgt og var ikke omfattet af formålet Om interviews Der findes visse paralleller mellem interviewet og samtalen mellem sagsbehandleren og barnet. Et af børnene kommenterede dette således Det er lidt ligesom at tale med en sagsbehandler eller en kurator. Det er bare nogle andre spørgsmål, og man kan jo svare hvad man vil. Interviewet var det første og eneste møde mellem barn og undersøger. Børnene havde mødt en lang række andre professionelle tidligere. Professionelle fra forskellige kontekster, der ønskede at møde barnet med forskellige formål og havde således erfaringer med at tale med voksne med forskellige dagsordner. Børnenes tilsagn var faciliterede af betydningsfulde voksne omkring dem, og det er ikke undersøgt, hvilken betydning dette kan have for interview. Ved interviewets begyndelse blev formålet repeteret og børnene bekræftede, at de ville medvirke til undersøgelse af erfaringer med og ønsker til samarbejde med sagsbehandler. Og at de ville medvirke til yderligere kvalificering af sagsbehandlere inden for området ved at videregive deres erfaringer. Interviewet var struktureret omkring interviewguide, suppleret af skalerede svarmuligheder (at sætte et kryds nærmest sur eller glad smiley ). Ved siden af det talte gav interviewsituationen information om nogle af de forhold, der eksisterer i forholdet mellem sagsbehandler og barn og i vilkårene for inddragelse af barnets perspektiver. Såvel sagsbehandler som undersøger skal ved det første møde med et andet menneske undersøge, hvilket sprog, der tales netop her, hvilken timing og tempo der understøtter formålet. Når barnet mødes med sagsbe- 17

20 handler, kan væsentlige forhold i barnets liv være på dagsordenen. Dette var ikke tilfældet i interviewsituationen. Men enhver samtale, ethvert møde rummer gensidige spejlinger og konteksten for interviewet, de øvrige tilstedeværende stemmer er medskabende til dialogen. Som det også gælder for sagsbehandleren, mødte jeg børn med forskellig svarevne og svarvillighed, børn der kommunikerede med få ord, børn der søgte støtte/hjælp/anerkendelse fra tilstedeværende voksne, børn der var optaget af at tale om noget andet, børn der havde beskrivelser og fortællinger liggende parat, børn der formidlede konsistente budskaber og børn, der formidlede budskaber, der fremstod i indre modsætning til hinanden. Der blev fremsat udsagn og givet svar, der kunne give anledning til flere forskellige forståelser eller fortolkninger. Jeg fik gennem de forskellige former for svarevne og -villighed indblik i sagsbehandlerens situation og vilkår i arbejdet med inddragelse, idet jeg anser mit møde med barnet som delvis parallelt med sagsbehandlerens: kunsten at etablere, udvikle og fastholde en kontakt der faciliterer en dialog, der på én gang er i overensstemmelse med formålet for mødet og samtidig er anerkendende overfor de andre optagetheder barnet har. Jeg fik endvidere muligheden for at punktuere, dvs. rette fokus mod nogle udsagn og spørge uddybende dér og lade andre udsagn passere i reflekteret eller ureflekteret tro på at have forstået det, der menes, eller at det er mindre betydningsfuldt. Muligheden for at give fylde og dermed signalere vigtighed til nogle udsagn. Muligheden for at vælge mellem divergerende udsagn, når disse skal refereres i journal eller rapport. I interviewet tolker begge parter kropslige og verbale signaler og lader, bevidst eller ubevidst, disse tolkninger være medstyrende for efterfølgende fortællinger. Mine spørgsmål blev bl.a. reguleret af min oplevelse og tolkning af, hvornår det gav mening eller blev for vanskeligt for barnet at fortsæt- 18

21 te. En anden interviewer ville have haft andre grænser, parallelt med processen mellem barn og sagsbehandler Undersøgelsens karakter Der er tale om en kvalitativ undersøgelse. I forhold til sagsbehandlere og ledere har der været tale om semistrukturerede, tematiserede interviews, og i forhold til børnene har de semistrukturerede interviews været suppleret med skalerede spørgsmål. Alt materiale er anonymiseret og for at optimere anonymiseringen af materialet præsenteres børnenes udsagn blandet, behandlet under temaer ligesom der af analytiske årsager også er sket en kategorisering af de professionelles udsagn. Intentionen med de kvalitative interviews har været at forstå de interviewedes synspunkter og refleksioner. Interviewguiden til sagsbehandlerne blev udarbejdet på baggrund af 2 interviews med sagsbehandlere (en pilotundersøgelse), der ikke indgår i det præsenterede materiale. Interviewguiden har dannet udgangspunkt for interviewet, og interviewpersonens udsagn har været medskabende til den proces, der har udviklet sig, idet undersøger har fulgt interviewpersonens spor for ad den vej at kunne indhente information om, hvad der særligt optog de interviewede inden for emnet. Der er dermed ikke tale om identiske spørgsmål til alle interviewede i hver gruppe, men en interaktion mellem undersøger og interviewperson med gensidig inspiration og samspil. Dette er bl.a. kommet til udtryk ved, at nogle af sagsbehandlerne efter interviews har mailet supplerende tanker eller suppleret udsagn ved senere lejligheder. Interviewmaterialet er behandlet i tematiske kategoriseringer i overensstemmelse med interviewguiden suppleret af nytilkomne temaer. Der er sket meningskondensering, dvs. en sammenskrivning, der 19

22 fremhæver pointer, og i nogle tilfælde er der sket let redigering af talesproget efter transskriberingen, ændring af ordstilling etc. En række tilfældigheder spiller ind i materialet: hvilke sagsbehandlere melder sig, hvad motiverer dem, hvilke sager er de optaget af på det pågældende tidspunkt? Hvilke forældre og børn med hvilke intentioner stiller sig til rådighed? Det materiale der foreligger giver et indtryk af en del af den virkelighed, der eksisterer i børne- og familiearbejdet i samarbejdet mellem myndighedssagsbehandler og forældre/børn. Det retter sig mod generelle temaer, dilemmaer indenfor inddragelsesarbejdet, forhold der kan give anledning til refleksion uanset om der er tale om arbejdet med problemstillinger, der overvejende er præget af specifikke handicap hos børnene, kulturrelaterede temaer eller komplekse psykologiske og sociale temaer. Undersøgelsen reflekterer det materiale, der blev tilgængeligt og udsiger ikke noget om alle sagsbehandlere eller alle børn, der taler med sagsbehandlere. Rapporten vil være præget af en systemteoretisk tilgang i forståelsen, hvilket bl.a. medfører at tænkning og handling hos de interviewede forsøges set i sin kontekst. Rapportens fokus er myndighedssagsbehandlerens arbejde. Derfor anvendes betegnelsen sagsbehandler eller myndighedssagsbehandler, idet der refereres til positionen og funktionen, vel vidende at stillingsbetegnelsen i nogle kommuner er rådgiver/socialrådgiver. Den generaliserede sagsbehandler omtales hun. I rapporten skelnes der ikke i terminologien mellem børn og unge alle omtales børn. 20

23 3. Den teoretiske børnesamtale I denne model benævnes forhold, der indgår i mødet mellem sagsbehandler og barn. Udvalgte dele heraf indgår i undersøgelsen og dermed denne rapport. 3.1 Mødet, samtalen Helt centralt i nærværende undersøgelse står mødet mellem barn og sagsbehandler og de samtaler, der kan finde sted her. I det følgende vil der blive peget på forhold, der indgår i en samtale. 21

24 I undersøgelsen og rapporten er der fokus på inddragelse af barnets perspektiver, hvilket forekommer på forskellige tidspunkter i de processer, der forekommer i en sagsgang. Undersøgelsen og rapporten har opmærksomheden rettet mod alle typer af samtaler, samtaler i alle faser af et forløb. Her kan altså være tale om den samtale sagsbehandleren vælger at afholde, når hun skal vurdere, om der er behov for iværksættelse af en 50-undersøgelse, den samtale der evt. finder sted i et undersøgelsesforløb, samtaler der over tid gør status på de iværksatte foranstaltninger eller samtalen, der finder sted på baggrund af akut opståede behov. Sagsbehandlerens specifikke opgave kan variere, idet arbejdet kan være organiseret således, at sagsbehandleren udelukkende varetager undersøgelsesopgaven, udelukkende varetager arbejdet omkring de anbragte børn eller varetager hele processen. Samtalen kan have undersøgelse, rådgivning eller støtte som hovedformål og dette hovedformål kan rumme flere samtidige opgaver for sagsbehandleren. Når barn og sagsbehandler taler sammen sker det i en kontekst reguleret af jura og i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, hvor børn og børneliv samt sagsbehandlerens profession opfattes på en bestemt måde. Konteksten er en repræsentation af aktuelle dominerende diskurser, måder hvorpå det anses for relevant at tænke og udøve praksis, retningslinjer og vilkår for arbejde og reguleringer gennem lovgivning. Disse dominerende diskurser - den gældende lov - påvirkes over tid af praksis og indrammer og regulerer aktuel udfoldelse af professionen. Mange forskellige interessenter kan have medvirket til at en samtale kommer i stand: barnet selv, forældre, naboer, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger og en lang række andre aktører. Begrundelsen for mødet kan være forbundet med tanker om, at noget er bekymrende, problematisk, uhensigtsmæssigt og/eller ikke fremmende for barnets udvikling og trivsel. Disse tanker formidler bl.a. aktørernes 22

25 dominerende idéer om god barndom, hensigtsmæssig eller passende adfærd. For at forstå mødet og samtalen mellem barn og sagsbehandler må konteksten indtænkes. At forstå den konkrete samtale kræver specifik viden om den konkrete kontekst, og den konkrete samtales udfoldelse kan ikke generaliseres og tegne et entydigt billede af samtaler. Sagsbehandleren udfører sit arbejde som repræsentant for den organisation hun er ansat i, og netop denne organisations kultur og vilkår vil i det kollegiale samarbejde og i organisationens mødefora være repræsenteret i måden, hvorpå samtalen mellem sagsbehandler og barn udfolder sig: tænkningen om det gode arbejde, herunder: hvornår, hvor ofte, hvor, om hvad, hvordan samtale med børn. Sagsbehandlerens personlige forståelse af sin professions kerneydelse og hendes faglige kompetence vil sætte spor i den konkrete forvaltning af opgaven. Hendes idéer om det gode arbejde, den rigtige måde at gøre på, hendes forståelse af sin opgave, sin position og legitimitet til handling. Her kan det spille en rolle, hvornår sagsbehandleren er uddannet, hvilken selvforståelse professionen netop på dette historiske tidspunkt rummede, hendes efter - og videreuddannelse. Sagsbehandleren har selv været barn, har muligvis selv børn. Disse private erfaringer om god barndom, gode forældre, rimelige livsbetingelser er aktive i sagsbehandlerens professionelle liv og dermed i mødet med barnet. Hendes menneskesyn, erfaringer og idéer om mellemmenneskelige relationer er ligeledes til stede. Sagsbehandleren er bekendt med situationen: har forforståelse, har erfaringer, har været i læreprocesser omkring børnesamtalen. Barnet er på udebane, i hvert fald til en start ubekendt med, hvad der foregår i en samtale med sagsbehandler. Barnet kan være orienteret, 23

26 men ikke nødvendigvis have præcis opfattelse af sagsgang, muligheder og beslutningskompetence. Barnets håb og frygt i forhold til samtalen og den proces denne indgår i, mødes med sagsbehandlerens idéer, omsat i en praksis om det relevante, det mulige, det nødvendige og det gode arbejde. Ovenstående vil blive uddybet og eksemplificeret yderligere nedenfor Indre og ydre samtaler Barn og sagsbehandler er aldrig alene i mødet, uagtet der ikke er andre til stede rent fysisk. Omkring begge parter forekommer interessenter, der har opfattelser af, hvad der skal tales om hvordan, hvad der skal gøres af hvem, hvornår der ikke længere skal være kontakt etc. Sagsbehandlerens forståelse af holdninger og vurderinger hos sine kollegaer, ledelse, de dominerende diskurser, (dvs. aktuelle forståelsesformer, indlejret i bestemte kommunikations- og samværsformer) vil være til stede i sagsbehandlerens indre samtaler (Andersen, 2006), ligesom barnet på sin side vil føre indre samtaler under samtalen med de betydningsfulde andre i livet: forældre, pædagoger, lærere, søskende, kammerater etc. Barnets levede erfaringer med at føre samtale, at udtrykke sig om sig selv, at blive spurgt om sin holdning til forhold i livet spiller en rolle for barnets udviklede kompetence og dermed mulighed for umiddelbart at indgå i dialog. Barnets modenhed, sproglige og kognitive udvikling, vil være af betydning for barnets muligheder for at forstå den sammenhæng samtalen indgår i, formål og konsekvenser såvel som de emner, der tales om. Barnets psykosociale situation, eventuelle belastninger og kriser har indvirkning på barnets mulighed for at anvende de potentialer, barnet har. Eventuelle specifikke vanskeligheder på det kognitive og/eller kommunikative område, handicaps af forskellig art, kulturforhold, belastninger i relationer, konfliktniveauet i disse 24

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere