Forord af socialminister Henriette Kjær Indledning Overblik over modellen Fastlæggelse af serviceniveauet...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord af socialminister Henriette Kjær Indledning Overblik over modellen Fastlæggelse af serviceniveauet Opfølgning på serviceniveau og kvalitetsstandard Hvordan kommer vi i gang? Sammenhæng til øvrige forsknings- og udviklingsprojekter på træningsområdet Mere viden Rundt om kommunernes træningsindsats

2 Forord af socialminister Henriette Kjær Træning af ældre borgere i nærmiljøet er kommet for at blive. Det er ikke blot en trend i tiden, der vil forsvinde igen om et par år. Alt peger på, at specielt ældre borgere kan opnå store forbedringer i funktionsevne ved en forebyggende indsats og ved træning i nærmiljøet som alternativ til sygehuset. Ældre ønsker naturligvis som alle andre borgere at være så uafhængige af hjælp i så lang tid som overhovedet muligt. Selv at kunne udføre de daglige opgaver er noget vi alle helst selv vil gøre. Risikoen for, at ældre borgere ikke af egen kraft kan fastholde eller genvinde et højt funktionsniveau er højere end blandt andre borgere. Genvinder eller vedligeholder den ældre borger sit funktionsniveau vil det i de fleste tilfælde være forbundet med en højere livskvalitet og uafhængighed. Den ældre borger vil, i mange tilfælde, derfor ikke have det samme behov for personlig og praktisk hjælp. Denne pjece handler om, hvordan kommunalpolitikerne kan optimere og fastlægge serviceniveauet for træningsydelser, samt hvordan forvaltningen kan udarbejde ledelsesinformation til politikerne. Som politiker har man behov for god og korrekt ledelsesinformation for at kunne foretage den løbende opfølgning af serviceniveauet. Kommunalpolitikerne har allerede i dag et vigtigt ansvar når det drejer sig om træning. I følge serviceloven er den kommunale myndighed forpligtet til at udarbejde og følge op på kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kvalitetsstandarder på træningsområdet betyder som det også er tilfældet i forhold til personlig og praktisk hjælp m.v. at kommunalpolitikerne skal sikre, at kommunens borgere kender deres rettigheder, og at deres forventninger stemmer overens med det serviceniveau politikerne har besluttet sig for. En kvalitetsstandard er samtidigt et instrument til præcist at beskrive serviceniveauet og bedømme den faktiske indsats efter. På træningsområdet er der heller ingen tvivl om, at kvalitetsstandarder er et uundværligt værktøj, Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 3

3 når politikerne skal vurdere sammenhængen mellem de afsatte ressourcer, fastlæggelsen af serviceniveauet samt den faktiske indsats. Der er samtidig udarbejdet en pjece til forvaltningsledelsesniveauet og sagsbehandlerne, som træffer afgørelserne. Her er opgaver og værktøjer beskrevet mere detaljeret. Der er også udarbejdet et elektronisk selvevalueringsværktøj på træningsområdet, som jeg håber kommunalbestyrelsen og forvaltningen samt leverandørerne af træningsydelserne i fællesskab vil benytte løbende. Jeg håber, at I som kommunalpolitikere vil tage godt imod redskaberne i denne model og aktivt benytte disse til at optimere træningsindsatsen. Fra at være en uhåndterlig størrelse er serviceniveauet blevet præcist og gennemskueligt. Samtidig er de politiske prioriteringer og deres konsekvenser blevet synlige. Som politiker giver det mulighed for at efterspørge information, der giver det nødvendige overblik og dermed mulighed for at træffe bedre beslutninger. Social- og sundhedsudvalgsformand Inger Pedersen, Dronninglund Kommune 4 Rundt om kommunernes træningsindsats

4 1. Indledning Denne pjece indeholder en model til kvalitetsudvikling og styring af det kommunale træningsområde. Modellen er udviklet og afprøvet af otte kommuner: Brøndby, Dronninglund, Esbjerg, Fjerritslev, Hobro, Hjørring, Skagen og Søllerød Projektkommunerne har udviklet en generel model. Den generelle model tager højde for, at kommunerne befinder sig på forskellige modenhedsniveauer i forhold til styringen af træningsindsatsen. Konklusionen på afprøvningen af modellen i projektkommunerne er, at man har udviklet en robust model, som har vist sig bæredygtig og anvendelig i praksis. Værktøjerne fungerer og har været i stand til at understøtte udførelsen af et sammenhængende opgaveforløb samt dokumentere effekten af træningsindsatsen. Modellen indeholder værktøjer til understøttelse af alle opgaver i den kommunale myndighed inden for træningsområdet fra politisk fastlæggelse af serviceniveau til konkrete afgørelser til borgerne. Modellen kan håndtere at kommunerne har forskellig organisering af indsatsen både i forhold til at træffe afgørelser, udførelse af opgaverne, forskellige serviceniveauer og forskellige samarbejdsrelationer til eksterne parter f.eks. samarbejdsaftaler med sygehusene og lignende. Værktøjerne er organisatorisk uafhængige, det vil sige, de stiller ingen krav om, at organisationen skal tilpasses en bestemt struktur, før de kan tages i brug. Det kommunale træningsområde er omfattet af servicelovens bestemmelser om kvalitetsstandarder. Dette medfører et behov for øget fokus på adskillelse mellem myndighedsopgaver og leverandøropgaver. Samtidig har lovgivningen om ansvarsfordelingen på genoptræningsområdet mellem henholdsvis amt og kommune givet borgerne krav på genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehus(amtsligt myndighedsansvar) og ret til kommunal genoptræning efter sygdom uden sygehusindlæggelse (kommunalt myndighedsansvar). Begge dele har medført yderligere fokus på, hvordan træningsindsatsen kan tilrettelægges, så den giver den bedste effekt for borgeren. Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 5

5 Den udviklede model understøtter planlægning og tilrettelæggelse af den enkelte kommunes træningsindsats, således at udbyttet af en given indsats bliver størst mulig. I den udviklede model til kommunerne stilles samme krav til træningsplanerne, som lovgivningen stiller til sygehusenes træningsplaner. Modellen skaber således også et grundlag for fælles definition af grænseflader i opgavedeling, som kan anvendes i samarbejdet mellem amter og kommuner. Målet for udvikling af modellens værktøjer er at sætte borgeren i centrum for myndighedsopgaverne. Modellen kan hjælpe din kommune med at: Sikre et enkelt og sammenhængende forløb for borgeren i forhold til træningsindsatsen Etablere et dækkende, ensartet grundlagfor at træffe afgørelser, hvor borgerens egne ønsker og eventuelle prioritering af træningsindsatsen indgår. Skabe synlighed og gennemskuelighed i bevillingen af ydelser, så afgørelser træffes i henhold til et politisk fastlagt serviceniveau Sikre entydighed i definitionen af de enkelte ydelsers indhold, såvel internt på træningsområdet og i forhold til andre enheder (f.eks. hjemmepleje, sygehuse, privatpraktiserende fysioterapeuter). Skabe grundlag for en målrettet indsats og samlet effektvurdering, hvor de opnåede resultater for borgerne sammenholdes med ressourceforbruget. Skabe et dialogredskab for fastlæggelse af det politiske serviceniveau. Med udgangspunkt i den samlede effektvurdering og ved hjælp af kapacitetsberegning og konsekvensvurdering, kobles det politiske niveaus mål for indsatsen med den nødvendige ressourceafsættelse. Den tydelige sammenkobling mellem politiske mål og den faktiske indsats giver et godt grundlag for dialog med f.eks. ældreråd om serviceniveauet. 6 Rundt om kommunernes træningsindsats

6 2. Overblik over modellen Modellen tydeliggør indholdet i myndighedsopgaverne på træningsområdet og indeholder enkle værktøjer til løsning af disse opgaver på en måde, hvor borgerne og borgernes behov er i centrum. Opgaverne i modellen kan overordnet deles i tre niveauer: Opgaver på politisk niveau til drøftelse og beslutning af serviceniveau. Opgaver på forvaltningsledelsesniveau til dimensionering af kapacitet og konsekvensvurdering, vurdering af effekten af den samlede træningsindsats samt operationalisering af og opfølgning på serviceniveau. Opgaver til struktureret vurdering af den enkelte borgers behov samt fremgangsmåde til at træffe afgørelser inden for rammerne af serviceniveauet. Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 7

7 8 Rundt om kommunernes træningsindsats Opgaverne på træningsområdet

8 Opgaver og værktøjer på alle organisatoriske niveauer i modellen Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 9

9 3. Fastlæggelse af serviceniveauet Et veldefineret politisk fastlagt serviceniveau for træningsområdet er karakteriseret ved at indeholde følgende elementer: de overordnede holdninger og værdier, servicemål, prioriterede målgrupper for træningsindsatsen, stillingtagen til hvilke ydelser der kan leveres indenfor rammerne af serviceniveauet. Modellen indeholder et værktøj til fastlæggelse af serviceniveauet, som rummer alle disse elementer. Ved hjælp af værktøjet kan forvaltningen udarbejde et oplæg til serviceniveau, som kan drøftes politisk. Projektkommunerne har erfaret, at modellen har understøttet den politiske opgave med at fastlægge og beslutte et serviceniveau. Politikerne har oplevet en gennemsigtighed i hvad et serviceniveau består af og prioriteringerne er blevet klare og synlige. I kølvandet på synligheden har nogle oplevet det ubehageligt at skulle foretage prioriteringer som var nødvendige af ressourcemæssige hensyn, men som medførte at visse borgere ikke længere var omfattet af træningstilbudene. På denne måde er de politiske prioriteringer flyttet fra lørdagsmødet i brugsen til udvalgslokalet. Den løbende dialog med borgerne er dermed løftet til et helhedsperspektiv. Sammenhængen mellem serviceniveau, kapacitet og effekt er blevet synlig. Synligheden er tilvejebragt på en måde, hvor løbende opfølgning på de tre områder giver politikerne tilstrækkelig indsigt til at vurdere, hvordan det går i hverdagen, og om der er behov for ændringer af serviceniveauet eller andre politiske prioriteringer. 10 Rundt om kommunernes træningsindsats

10 I en tid med knappe ressourcer, risiko for serviceforringelser og nødvendighed af omfordeling af midler i relation til iværksættelse af nye initiativer er behovet for politisk prioritering meget presserende. I denne sammenhæng er modellen og dens værktøjer et værdifuldt redskab til at opnå politisk bevågenhed og velvilje. I Fjerritslev har vi også oplevet modellen som et meget positivt udgangspunkt for dialog og målrettet samarbejde mellem de to involverede afdelinger (Sundhedsfremmeafdelingen og Ældreafdelingen). Der er fra begge sider et stort ønske om en forøget indsats på træningsområdet. Samtidig er der opbakning til modellen som et særdeles godt grundlag for kvalificering af indsatsen. Endelig er der fra Nordjyllands Amts side vist interesse for modellen. Amtet har indgået sundhedsaftaler med de fleste af kommunerne, og mange af disse aftaler indeholder træningstilbud Projektgruppen i Fjerritslev Kommune. Der har selvfølgelig altid eksisteret et serviceniveau på træningsområdet, men vi har ikke haft en helt konkret beskrivelse af dette. Under arbejdet med beskrivelsen fremgik det tydeligt, at vi havde forskellige serviceniveauer i de forskellige lokalområder. Egentlig vidste vi det jo nok, men nu var lejligheden til at få det gjort synligt og selv komme med forslag til, hvordan det kunne ændres, så vores overordnede serviceniveau blev ens for alle. Det var en god proces at få først styregruppen og siden politikerne i tale vedr. denne problematik. Præsentationen i socialudvalget foregik uden sværdslag. Bortset fra den nævnte ensretning af serviceniveauet var det jo bare en præsentation af det allerede bestående uden tilførsel af yderligere ressourcer. Den politiske godkendelse af vores arbejde, anskueliggjort via serviceniveauet, er af stor vigtighed for vores arbejde. Politikerne er nu orienteret grundigt og vi kan ved evt. ændringsforslag tage udgangspunkt et andet sted end vi ellers skulle have gjort. Projektgruppen i Hjørring Kommune I mange kommuner har de politisk besluttede serviceniveauer ofte den svaghed, at de består af meget overordnede hensigtserklæringer, som er vanskelige at anvende til at træffe afgørelser efter. Konsekvensen er tit, at det poli- Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 11

11 tiske serviceniveau, trods ihærdige forsøg på kommunikation, er forblevet et politisk dokument, som ikke var direkte genfindeligt i de daglige afgørelser. I modellen er der derfor udviklet et værktøj til præcisering og udmøntning af serviceniveauet. Denne dokumentationsform for serviceniveauet har vist sig at være et godt dialoggrundlag for drøftelse af serviceniveauet med politikerne. Dokumentationsformen har vist sig at kunne anvendes direkte som forvaltningsgrundlag for medarbejderne, som træffer de konkrete afgørelser. Når borgerne er blevet funktionsvurderet, har det været enkelt at afgøre om borgeren falder indenfor serviceniveauet og i givet fald, hvilken type ydelse borgeren er berettiget til. Visitatorerne har altså en oplevelse af klarhed og præcision i de politiske beslutninger, der medfører at de kan anvende serviceniveauet direkte som grundlag for at træffe afgørelser. Det stod mig nu klart, at serviceniveauet er styret af penge og politik. Jeg og mine kollegaer måtte acceptere det som rammen for vores faglige ambitioner for træningsindsatsen. Det har siden hen vist sig at være en fordel mere end et problem. Visitator i Dronninglund Kommune Vores deltagelse i projektet har gjort, at vi har fået mere fokus på at tænke i de overordnede økonomiske helheder. Så vi undersøgte samtidig, hvad det koster kommunen pr. måned at yde den hjemmehjælp brugeren får nu. Opholdet i det amtslige specialtilbud koster ca kr. Det opvejes af, hvad vi sparer i hjemmehjælp i samme periode. Når brugeren kommer tilbage fra det amtslige specialtilbud forventer vi, at han har fået realiseret et højere funktionsniveau. Vi ved i træningscentret, at vi bedre kan vedligeholde brugeren på et højere funktionsniveau end vi vil kunne fastholde ham på det niveau han er i dag. Derudover forventer vi, at det højere funktionsniveau vil medføre reduceret hjemmehjælpsbehov også i tid. Leder af træningscenter Skagen I/S, Kirsten Thaisen 12 Rundt om kommunernes træningsindsats

12 Der er tydelige rammer for vores arbejde uden at disse snærer rent fagligt Visitator i Hjørring kommune Beskrivelsen af serviceniveauet på en overskuelig form har gjort afstanden mellem de politiske prioriteringer og de daglige afgørelser meget mindre. Vi har fået fælles fundament for drøftelse af serviceniveauet og der er en lige linie mellem de overordnede prioriteringer og afgørelserne i dagligdagen. Social- og sundhedsudvalgsformand Inger Pedersen, Dronninglund Kommune Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 13

13 4. Opfølgning på serviceniveau og kvalitetsstandard Det politiske niveau skal minimum én gang årligt tage stilling til en opdatering af serviceniveauet og kvalitetsstandarden. En væsentlig forudsætning for at kunne drøfte behovet for eventuelle ændringer i serviceniveauet og kvalitetsstandarden er, at politikerne modtager information om resultaterne af den allerede gennemførte indsats. I mange kommuner består ledelsesinformation af normerings- og budgetoplysninger samt oplysninger om udførte ydelser. Terapeuterne kan bidrage med kvalitative udsagn om den enkelte borgers træningsforløb, men det er ikke muligt at akkumulere denne information, således at den kan anvendes til vurdering af den samlede indsats. I modellen er der udviklet et værktøj, som giver en ledelsesinformation, som viser sammenhængene mellem: den normering, der har været udgangspunktet for indsatsen hvordan normeringen er blevet anvendt til at producere brugerrettede ydelser hvad resultatet af at levere ydelserne har været effekten opfølgning på servicemål Den samlede ledelsesinformation har vist sig gavnlig for både politikere, forvaltningsledelse og medarbejderne. Politikerne har fået et grundlag for at vurdere resultatet af trufne beslutninger og behovet for nye prioriteringer. Hjælper indsatsen? Hvor meget hjælper den? På hvem hjælper den? Kunne den have hjulpet andre? Kan effekten måles på plejeindsatsen? Forvaltningsledelsen kan vurdere produktivitet, effektivitet og det eventuelle behov for styringsmæssig indgriben. Hvor mange arbejdstimer får vi ud af normeringen? Hvor meget af arbejdstiden bruges til at levere ydelser direkte til borgeren? Hvilke ydelser leveres og hvilken effekt giver dette? 14 Rundt om kommunernes træningsindsats

14 Medarbejderne kan vurdere kvaliteten af de leverede ydelser og dermed vurdere det eventuelle behov for ændring af ydelsernes indhold, leveringsmåden etc. For medarbejderne har effektinformationen givet anledning til overvejelser, som kan indgå som en del af en løbende kvalitetsudvikling. Effektmålingen giver et godt overordnet billede af at træning nytter. Med denne og den øvrige ledelsesinformation har vi fået et godt grundlag for styring og dialog med det politiske niveau. Socialdirektør Konny Olesen, Hjørring Kommune Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 15

15 5. Hvordan kommer vi i gang? Det er afgørende, at der først sker en afklaring af, hvad formålet er med at indføre modellen og hvor det umiddelbare fokus i modellen ligger. Kommunerne kan have forskellige og ligevægtige udgangspunkter for at være interesserede i at tage modellen i brug: Vi har brug for et fælles værktøj til at træffe afgørelser, der sikrer helhedsvurdering af borgerne. Vi efterspørger ledelsesinformation hvad foregår der egentlig på træningscentret hvad får vi for pengene? Vi har brug for hjælp til at sikre en klar kobling mellem serviceniveau, ydelser og kapacitet, så vi løbende kan forbedre vores kvalitetsstandard. Vi skal åbne et nyt træningscenter / udvide et eksisterende tilbud / spare tre terapeutstillinger og skal bruge nogle værktøjer, som kan hjælpe os med at beregne sammenhæng mellem kapacitet og hvilke ydelser vi kan levere overfor hvilke målgrupper. Modellens opgaver og værktøjer bidrager til løsningen af alle ovennævnte formål, men angrebsvinklen til ibrugtagning af modellen er forskellig. Samtidig er det nødvendigt at den enkelte kommune tager bestik af sit aktuelle modenhedsniveau i forhold til de opgaver og værktøjer, som modellen indeholder. Har kommunen en struktureret fremgangsmåde, som anvendes til at træffe afgørelser om træningsydelser, som både medfører helhedsvurdering og giver mulighed for at foretage effektvurdering på organisatorisk niveau? I hvilket omfang er der gennemsigtighed i serviceniveauet? Hvordan er kvaliteten af kommunens ledelsesinformation om indsatsen på træningsområdet? 16 Rundt om kommunernes træningsindsats

16 6. Sammenhæng til øvrige forsknings- og udviklingsprojekter på træningsområdet For at styrke den kommunale myndigheds viden og beslutningsgrundlag i forhold til træning, har Socialministeriet indledt et samarbejde med Syddansk Universitet med henblik på at belyse området: ældre og genoptræning samt udvikle og vidensbasere vedligeholdelses- og forebyggelsesstrategier, som tager sigte på, at ældre skal kunne leve uafhængigt så længe som muligt. Resultaterne fra dette projekt vil blive formidlet til specielt den kommunale myndighed i perioden 2004 til De overordnede målsætninger for det planlagte forskningsprogram for genoptræning er følgende: at forstærke den tværvidenskabelige og tværprofessionelle forskning i genoptræning af ældre; at give bidrag til teori- og metodeudvikling samt validering på området med særlig fokus på sundhedsfremme og funktionsevne samt afdækning af risikofaktorer for funktionsnedsættelse; at udføre empirisk forskning med tyngde på epidemiologi, klinisk forskning, biomekanik, samt kultur- og adfærdsforskning; at belyse sundhedsøkonomiske aspekter af træning/genoptræning; at formidle resultaterne til alle interessenter (det primærkommunale myndighedsniveau, borgerne, idrætsorganisationer, kommunale og private leverandører. Endvidere støtter Socialministeriet projektet Videreudvikling af Fælles sprog kommunikationsudvikling på træningsområdet. Videreudviklingen af Fælles Sprog supplerer nærværende værktøj godt. Dette gælder specielt i forhold til gråzoneproblematikken, sikring af koordination mellem de udviklede værktøjer i de to projekter samt en generel videreudvikling af Fælles Sprog (herunder et øget fokus på borgerens motivation). For yderligere information om videreudviklingen af Fælles sprog henvises til KL s hjemmeside på adressen Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 17

17 Socialministeriets Institut for Pensions- og Ældrepolitik har endvidere i 2003 udgivet en pjece og rapport, hvor den eksisterende viden om organiseringen af ældreidræt er forsøgt videreformidlet til bl.a. den kommunale myndighed. Herudover offentliggør Instituttet i maj resultaterne af en undersøgelse om samarbejde på genoptræningsområdet mellem amt og primærkommuner. Publikationerne er tilgængelige på Institutets hjemmeside 18 Rundt om kommunernes træningsindsats

18 7. Mere viden Der er udarbejdet en større pjece, som mere detaljeret gennemgår modellens opgaver og værktøjer. Derudover er projektkommunernes erfaringsopsamling dokumenteret i en projektrapport, hvori alle værktøjer indgår med beskrivelse af fremgangsmåden. Den samlede projektrapport kan rekvireres ved henvendelse til Socialministeriet, Lovekspeditionen. Ønsker du yderligere information, kan du kontakte: Socialministeriet Kontoret for ældre Holmens Kanal 22, 1060 København K Telefon Telefax Kontorchef Leif Sondrup Fuldmægtig Jens Lykke Hansen Fuldmægtig Charlotte Søderlund connector a/s Lindeengen 20A 2740 Skovlunde v/ Søren Truelsen og Dorte Madsen Telefon Telefax Rundt om kommunernes Nye demensinitiativer træningsindsats 19

19 Titel: Rundt om kommunernes træningsindsats Udgiver: Socialministeriet 2002 Kontoret for ældre Tlf.: Fax: E-post: Udgivelsesår: 2003 Udgave, oplag: Sats: Tryk og bogbind: Pris: 1. udgave, 1. oplag, eks. ISBN Pamperin Grafisk Nordisk Bogproduktion, Haslev 15 kr. (inkl. 25% moms) i boghandelen eller ved henvendelse til: Danmark.dk Tlf.: Pjecen kan også ses på Socialministeriets hjemmeside: