1. INTRODUKTION Den tidsmæssige afgrænsning Den temamæssige afgrænsning AFHANDLINGENS STRUKTUR...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INTRODUKTION... 11. 1.2.1. Den tidsmæssige afgrænsning... 18 1.2.2. Den temamæssige afgrænsning... 19 1.3. AFHANDLINGENS STRUKTUR..."

Transkript

1 Folketinget og Udlændingepolitikken diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge Ph.d.-afhandling Hovedvejleder: Professor Ulf Hedetoft Bivejleder: Professor Lise Togeby Akademiet for Migrationsstudier i Danmark Aalborg Universitet Forsvaret februar udgave januar

2 Tak INTRODUKTION PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING UDVÆLGELSE AF DET EMPIRISKE MATERIALE Den tidsmæssige afgrænsning Den temamæssige afgrænsning AFHANDLINGENS STRUKTUR TEORETISK OG METODISK ANALYSERAMME OPDELING AF GENSTANDSFELTET DET TEORETISKE GRUNDLAG Diskurser om nationalstat, velfærdsstaten samt menneske- og borgerrettigheder Etnisk versus civil nationalstatsopfattelse Velfærdsstatsbetragtninger Menneske- og borgerrettigheder: hensyn til nationale interesser, moralske forpligtelser og internationale normer Hvorfor diskursteori? Oppositionsrelationer, ækvivalenskæder og den truende Andethed Dislokationer OPBYGNING AF KAPITLERNE OG OPERATIONALISERING AF DEN TEORETISKE RAMME KRITISK METODISKE OVERVEJELSER Validitet og reliabilitet DEBATTER OM INDFØDSRET, DANSK IDENTITET OG FORESTILLINGER OM DE ANDRE INDFØDSRET OG NATURALISATION Etnisk versus civil forståelse af nationalt tilhørsforhold Bredere analyseramme for forståelse af statsborgerskab DEN HISTORISKE BAGGRUND FOR DEN NUVÆRENDE INDFØDSRETSLOV PROCEDURE OG KRITERIER OMKRING INDFØDSRETSLOVGIVNINGEN Ændring af indfødsretsloven og kriterier for opnåelse af indfødsret ANTALLET AF ANSØGERE OG DERES OPRINDELSESLAND KVANTITATIV ANALYSE AF INDFØDSRETSDEBATTER De politiske partiers grad af deltagelse i indfødsretsdebatter Temaer omkring statsborgerskab

3 3.6. IDENTIFICERING AF FORSKELLIGE DISKURSIVE STRATEGIER OM DANSK INDFØDSRET Demokratiske principper og idealet om de nye borgere De centrale diskursive strategier omkring forhandlingen om indfødsretsmeddelelse (1978/81) kan beskrives således: /1982 Statsborgerskab som et redskab eller eksistentiel status det danske ishockeylandshold Negativ repræsentation af de Andre : kriminelle udlændinge /1993 Spændinger mellem antallet fra fremmede kulturer og danskheden /1994 Integration før statsborgerskab /2000 Forskelsbehandling over for fastholdelsen af integritet omkring statsborgerskabsbegrebet /2002 Afvisning af dobbelt statsborgerskab, religionens indtog i indfødsretsdebatter og betydning af politisk medborgerskab UDVIKLING AF DE DISKURSIVE STRATEGIER OM INDFØDSRET Sociale identiteter: Hvad kendetegner hhv. en dansker og en indvandrer? Videns- og betydningssystemer: Hvad er dansk statsborgerskab i et samfund, der i stigende grad er blevet multietnisk? KONKLUSION DEBATTER OM INDVANDRER/INTEGRATIONSPOLITIK PÅ LIGE FOD OG KULTURELLE FORSKELLE TEORETISK OG METODISK ANALYSERAMME FOR INTEGRATIONSBEGREBET / LANGSIGTET INDVANDRINGSPOLITIK BALANCEGANG MELLEM TILPASNING TIL OG RESPEKT FOR ANDERLEDES KULTURER OG SKIKKE De kulturelle Andre Positiv særbehandling - marginalisering eller ligestilling? /1983 NATIONALSTATEN OG POSITIV SÆRBEHANDLING Justitsministeren om nationalstatens fremtid Syn på kulturforskelle På lige fod /1989 INTEGRATION GENNEM TVANG ELLER FRIVILLIGHED? Sammenfatning DET MULTIETNISKE SAMFUND /1999 INTEGRATIONSLOVEN OG INTRODUKTIONSYDELSE /2000 Fjernelse af introduktionsydelsen /2002 STARTHJÆLP Nedsat ydelse som et vidundermiddel mod arbejdsløshed

4 4.9. KONKLUSION DEBATTEN OM ASYLANSØGERE OG FLYGTNINGE NATIONALE INTERESSER, INTERNATIONALE NORMER OG MORALSKE FORPLIGTELSER DANMARKS FORPLIGTELSER OG MENNESKERETTIGHEDER Analytisk ramme for nyere danske flygtningepolitik Internationale normer Moralske forpligtelser Nationale interesser ERNE 1970 ERNE /79 - BÅDFLYGTNINGE /1983 PARENTESEN I DANSK UDLÆNDINGELOVGIVNING Udlændingelovsudvalgets indstillinger og beslutningsforløbet op til 1983-udlændingeloven Beskyttelse mod udvisning og etablering af en asylret og procedure herfor POLITIKERNES HÅNDTERING AF ASYLANSØGERNES PRES PÅ DET ADMINISTRATIVE SYSTEM OG FORSLAG OM FOLKESTEMNING OVER FOR ASYLANSØGERNES RETSSIKKERHED Nye politiske fronter på flygtningeområdet De politiske partiers deltagelsesgrad Betydning af antallet af flygtninge for udformning af udlændingepolitikken Ægte flygtninge modsat bekvemmelighedsflygtninge Internationale konventioner og internationalt samarbejde omkring byrdefordeling DEBATTEN I 1990 ERNE OG FREM - FOKUS VÆK FRA INDIVIDUELLE RETTIGHEDER OVER PÅ MIDLERTIDIGHED OG REPATRIERING Ny udlændingepolitik UENIGHED OM DE FACTO-BEGREBET OG SÆRLOVENE ERNE OG FREM TIL Særlove og nødlove: grundlaget for den fremtidige danske udlændingepolitik? Bosnierloven Den anden bosnierlov 1994/ Kosovonødloven 1998/ Ophævelse af Kosovonødloven OPSUMMERING NATIONALE INTERESSER, MORALSKE FORPLIGTELSER OG INTERNATIONALE NORMER Internationale normer Moralske forpligtelser: medmenneskelighed og anstændighed Nationale interesser omkring politiske, økonomiske og kulturelle stabilitet KONKLUSION

5 6. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING DISKURSER: NATIONALSTATEN, VELFÆRDSSTATEN SAMT MENNESKE- OG BORGERRETTIGHEDER Civil versus etnisk nationalstatsdiskurs og post-nationalstatsdiskurs Velfærdsstatsdiskurs: Lighedslogikken Menneske- og borgerrettigheder SAMMENFATNING - DE POLITISKE ALLIANCER HAR ANALYSERAMMEN VIRKET? PERSPEKTIVERING Resumé Summary Forkortelser for de politiske partier, Litteraturliste

6 Forord Som udgangspunkt var min ambition med afhandlingen at kontekstualisere flygtninge- og indvandrerdebatterne i en dansk sammenhæng og foretage en sammenligning med den svenske Riksdagsdebat. Dette var ikke opnåeligt inden for de tre år, som jeg gennemførte studiet på, når det historiske perspektiv 30 års debatter samtidig skulle afdækkes. Det havde muligvis været mere overkommeligt, hvis der havde foreligget en systematisk oversigt over det primære datagrundlag enten via Folketinget eller tidligere forskning på området, men det var ikke tilfældet. 1 Jeg har derfor brugt en rum tid på at læse, udvælge og kategorisere debatterne gennem de sidste 30 år. Dette grundige forarbejde gør, at jeg med sikkerhed kan sige, at de debatter, jeg har valgt at analysere, ikke er tilfældige nedslag; de er helt centrale, og de er valgt, fordi de netop viser, hvornår diskursiv kontinuitet eller skift sker inden for perioden. Derudover har resultatet en mere tekstnær analyse af flygtninge- og indvandrerhistorien set fra Folketingets side medført afsløring af til tider opsigtsvækkende begrundelser for at ændre politikker eller sågar at forholde sig passivt; noget, som man let kan overse, hvis man ikke analyserer forhandlinger på nært hold. Et interessant eksempel er partiet Venstre og Det Konservative Folkepartis afvisning af at indføre en integrationspolitik i begyndelsen af 1990 erne (analyseres i kapitel 4 om integrationsforståelse). 1 Folketinget som institution har først med etablering af udvalg for udlændinge- og integrationspolitik i dette nye årtusind taget et skridt til en mere systematisk behandling af sager vedrørende flygtninge og indvandrere (indfødsretsmeddelelserne har dog så langt tilbage som til slutningen af 1960 erne været systematisk behandlet i indfødsretsudvalget). Dertil er lovforslagene og tilhørende debatter også generelt kendetegnet ved i de fleste tilfælde at være en blandet landhandel i den forstand, at flere forskellige problemstillinger er blevet behandlet under ét. 6

7 Resultatet er således blevet en tæt analyse af folketingsdebatterne med en vis kontekstualisering til dansk historie og den samfundsmæssige udvikling. Dertil har det også været vigtig teoretisk at reflektere over Folketingets forestillinger om de forskellige statusser: asylansøger/flygtning, indvandrer og naturaliseret; en opdeling, der er inspireret af Tomas Hammars model, tre porte til nationalstaten. Brugen af forskellige teorier herom gjorde det muligt i højere grad at begribe karakteren af de konflikter, som flygtninge og indvandrere foranlediger. Til sidst har jeg også lagt meget vægt på at behandle de forskellige partier ensartet, det vil sige analysere partiernes argumentation ud fra deres egne logikker. Afhandlingen er blevet til i en periode, hvor debatten om flygtninge og indvandrere har været følelsesbetonet og polariseret; der har jeg tilstræbt at være så objektiv som mulig i udvælgelse af debatterne, behandling af partierne og i de konklusioner, jeg drager. Dette er vel vidende, at ingen kan fralægge sig sine politiske holdninger til en problematik. Det er ikke planen, at afhandlingen skal udgives som bog, som flere har opfodret mig til. Hvis jeg havde valgt at gøre det, ville jeg ændre den på to punkter; punkter som bedømmelsesudvalget også peger på som kritiske punkter. Det første punkt vil være en nærmere beskrivelse af, hvilke omstændigheder de forskellige diskurser er opstået under og hvorfor diskurserne og de politiske kampe udvikler sig, som de gør. De historiske og politiske omstændigheder, som lovforslagene er blevet til under, er beskrevet i en vis udstrækning, men et udsyn til, hvad der sker i andre lande, ville have været interessant at behandle dybdegående. Forklaringer på ændringer i den danske debat kan nemlig langt fra udelukkende findes i noget specifikt dansk, selv om der også er landespecifikke institutionelle og historiske forhold, der spiller ind på diskursdannelse. De dominerende diskurser, der optræder i den danske debat, og de omstændigheder, som de er opstået under, er for det meste også at finde i an- 7

8 dre lande. Til eksempel ligner den danske debat om kriterier for at søge statsborgerskab på mange punkter den tyske (f.eks. omkring automatisk statsborgerskab ved slægtskab og en lang række krav ved naturalisation). Tilsvarende er der stor lighed mellem Danmark og Norge, hvad angår forestillinger om flygtninge og indvandreres rettigheder (eller ikke-rettigheder). Til sidst ligner den franske dominerende diskurs omkring deltagelse i samfundet også den danske, hvor det forventes, at indvandrere sprogligt og kulturelt assimilerer sig. Det leder mig over til det andet punkt, som jeg vil ændre på, hvis der havde været tid. Det drejer sig om en mere præcis brug af diskursbegrebet og diskursanalyse. Der findes ikke en enkel opskrift på, hvordan man griber en sådan analyse an, hvis man vil mere end blot at opstille argumenter for og imod ændringer i udlændingepolitikken op gennem tiden. Når man vælger at bruge diskursbegrebet i stedet for mere teorineutrale begreber som forestillinger eller argumentationsstrategier, er der en hel del teoretiske og metodiske refleksioner, man bør redegøre for; noget, som ikke er gjort tilstrækkeligt i denne afhandling. Konklusioner i analysekapitlerne peger på steder, hvor diskurserne synes at ændre politikken og sociale praksisser, og andre steder, hvor politikken og sociale praksisser ikke ændrer sig, selv om diskurserne gør det. I den sammenhæng burde kapitel 2 f.eks. indeholde en eksplicit diskussion af forholdet mellem diskurs, politik og praksis og ikke mindst en diskussion af hvilke metodiske konsekvenser, det har, når jeg mener, at alt ikke er diskursivt, men at diskurser og social praksis gensidigt påvirker hinanden. Til sidst og ikke mindst vil jeg pointere, at mine empiriske analyser ikke er diskursteoretiske i Laclau & Mouffes forstand, selv om jeg bruger deres teoriapparat. Dette ville også stå klart for dem, der kender denne skoles empiriske studier af samfundsmæssige fænomener. Min analysestrategi ligger sig i stedet teoretisk 8

9 og analystisk op ad Faircloughs diskursanalytiske tilgang, fordi den er optaget af at opstille metodologiske retningslinier for, hvordan man bl.a. identificerer diskurser i tekster. Problemet med at nøjes med at bruge Faircloughs mikroorienterede, lingvistiske måde at analysere tekster på er, at den ikke er speciel anvendelig på et stort datamateriale. Det er bl.a. svært at bestemme koblingen mellem grammatiske udtryk og diskurser. Til dette arbejde finder jeg Laclau & Mouffes begreber velegnet til at foretage empiriske studier af samfundsmæssige fænomener. Afslutningsvis er det godt at se, at afhandlingen efterspørges og bruges. Den vil være elektronisk tilgængelig på AMID s hjemmeside (www.amid.dk) fra februar Jeg håber, den vil blive brugt som inspiration til yderligere analyser af flygtninge- og indvandrerdebatter, og som et afsæt til det videre arbejde med at udvikle diskursanalyse inden for samfundsvidenskaberne. Lærke Holm 29. januar 2007 Tak Selv om jeg på ingen måde kan takke alle dem, der undervejs har bidraget til tilblivelsen af denne afhandling skal de følgende nævnes: Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, 9

10 som blev en realitet i forår/sommer 2001 nogle måneder efter jeg begyndte på min afhandling. Jeg har haft stort udbytte af det faglige miljø og ikke mindst de kollegiale samtaler med gæsteforskere og inspirerende kollegaer på stedet. Min vejleder professor Ulf Hedetoft, der på forbilledlig vis har formået at inspirere, motivere, men samtidig også stille de kritiske spørgsmål, der skulle til for at projektet skred frem og blev bedre gang for gang. Ikke mindst hans befriende humoristiske sans har været life-safer i kritiske perioder. Min bivejleder professor Lise Togeby, der med sine skarpe, men også meget rigtige kommentarer bl.a. har hjulpet mig til at finde den røde tråd i analysemetoden. Jurist og forfatter Birgit Kleis og Niels Beckman, til bogen Indfødsretsloven med kommentarer, der læste og kommenterede afhandlingens afsnit om de historiske og lovgivningsmæssige forhold omkring indfødsret. Min kollega Ph.d. studerende Camilla Elg for de stimulerende samtaler omkring diskursteori m.m. vi havde i togturene fra Århus til Aalborg og tilbage. En særlig tak til mine kollegaer adjunkt, Ph.d. Shahamak Rezaei og Ph.D. Marco Goli for deres gennemlæsninger og nyttige kommentarer til tidligere udgaver. En særlig tak til cand. Mag. Christina Meiling der med sin sproglige kyndighed har læst og kommenteret flere udkast i løbet af processen. En hel særlig tak til mine forældre, der som altid bakker 100 % op omkring de projekter jeg kaster mig ud i. Og sidst, men ikke mindst, en stor og særlig tak til min familie, Henrik, Markus, Sofie og Karoline, som med stor overbærenhed har fundet sig i meget, men også gjort denne afhandling mulig. Lærke Klitgaard Holm, 12. september

11 1. Introduktion Danmark har oplevet en voldsom stigning i opmærksomhed omkring asylansøgere, flygtninge og indvandrere inden for de senere år. Opmærksomheden har overvejende været problemorienteret og følelsesbetonet og har derfor til tider delt medierne, befolkningen og politikerne i to: dem, der ser indvandring som en udfordring, men også som en potentiel positiv faktor i det danske samfund, og dem, der modsat ser de senere års udvikling som en trussel. Nogle går endda så vidt som til at kalde indvandring en national katastrofe. Denne stærke opmærksomhed og den deraf følgende polarisering er opstået i takt med, at flere politiske, økonomiske og sociale begivenheder og omstændigheder har ændret sig. Fra midten af 1980 erne voksede eksempelvis indvandringen til Danmark mere voldsomt end nogensinde før, og Murens fald forstærkede frygten for folkevandringer fra Øst. Integrationsvanskeligheder, som muligvis altid har været til stede, virker mere omsiggribende og akutte i løbet af 1990 erne med de mange flere mennesker, der skulle integreres. Og herudover har bombingen af World Trade Center den 11. september 2001 betydet forstærkede kontrolpolitikker og en skærpet retorik rettet mod indvandrere generelt og muslimer i særdeleshed, som i sidste ende kan være med til at modvirke initiativer rettet mod og forhåbninger om at fastholde en sammenhængskraft i det danske samfund. Men det faktum, at flygtninge- og indvandrerspørgsmålet er vokset til at være et af de største og dominerende emner på befolkningens politiske dagsorden 2, er ikke blot en direkte afspejling af virkeligheden, af de nævnte begivenheder og andre politiske omstændigheder. I nordisk sammenhæng er det f.eks. et særligt dansk fænomen, at flygtninge og indvandrere har fået så voldsom en opmærksomhed inden for de senere år (Togeby, 2004:50). Sammenlignes der med Norge, hvor antallet af indvandrere 2 Siden 1998 har indvandrerspørgsmålet ligget højst på befolkningens politiske dagsorden kun udkonkurreret af summen af alle de spørgsmål, der vedrører velfærdsstatens indretning. (Togeby, 2004:39 og 50) 11

12 er på samme niveau som i Danmark, hvor der er en lignende etnisk sammensætning, og hvor indvandringsmønsteret har været det samme, er det bemærkelsesværdigt, at kun mellem fire og seks pct. af vælgerne nævnte, at indvandrerspørgsmålet var vigtigt for deres stemmeafgivning ved stortingsvalgene i 1993, 1997 og I Danmark var det hele 51 pct. af vælgerne, der ved folketingsvalget i 2001 nævnte emnet som vigtigt for politikerne at tage sig af.(togeby 2004:50) Min pointe er, at faktiske forhold og begivenheder ikke alene kan forklare, hvorfor et emne får en stor betydning og gennemslagskraft, men at forklaringen ligeså vel skal søges i det forhold, at medierne, befolkningen og politikerne fortolker og konstruerer et faktisk emne på en sådan måde, at det giver mening og sammenhæng. En væsentlig præmis for denne afhandling er, at denne mening og sammenhæng struktureres efter og får en bestemt, fastlagt betydning i diskurser, og betydningerne skifter fra diskurs til diskurs. Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvad det er for diskurser, som styrer én af disse meningsdannende aktørers - de politiske partiers - argumentation for den udlændingepolitik, de lægger for dagen, og hvordan denne har ændret sig i takt med, at de økonomiske, politiske, sociale og befolkningsmæssige forhold har ændret sig siden begyndelsen af 1970 erne. Det vil sige, at genstand for analyse er lovforslag, beslutningsforslag, redegørelser, forespørgsler m.fl. fra regeringspartier såvel som oppositionspartier. I dette indledningskapitel præsenteres først problemfeltet, herunder problemformuleringen, og dernæst beskrives, hvordan det empiriske materiale er udvalgt, ligesom den samlede struktur for afhandlingen ridses op Problemfelt og problemformulering Jeg har valgt at følge debatterne i Folketinget, fordi det er en magtfuld institution i et repræsentativt liberalt demokrati, hvis måder at omtale, diskutere og lovgive på har stor indflydelse på meningsdannelse i medierne, befolkningen og hos andre meningsdannende aktører. Meningsdannelse sker selvfølgelig også den anden vej fra vælgere og medier til folketingspolitikere, men omdrejningspunktet for denne af- 12

13 handling er hvordan de officielle danske udlændingepolitikker retfærdiggøres. Dette har bl.a. betydning for, hvordan flygtninge og indvandrere ser sig selv som borgere i det danske samfund, hvordan politikerne ønsker, at Danmark skal fungere, og hvilket image, landet skal have på den internationale arena, f.eks. i EU og i FN-regi. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske, at udlændinge ikke er entydige størrelser. Deres ophold og rettigheder i Danmark er ikke nødvendigvis på samme betingelser. Diskurser og politikker omkring flygtninge og indvandrere er afhængige af udlændingenes retslige opholdssituation. Som den danske udlændingelovgivning er konstrueret, er der en hierarkisk opdeling af de udlændinge, der er bosat i Danmark, og hvor opholdsgrundlaget afspejler forskellige typer af kontrolpolitiske hensyn og retlige principper. Disse hensyn og principper kan beskrives således: Der er regionale hensyn, som giver nordiske statsborgere eller statsborgere i et EU-land en særligt privilegeret retsstilling i udlændingelovgivningen. Der er menneskerettighedshensyn, der viser sig i reglerne om familiesammenføring samt i de særlige regler om asyl for anerkendte flygtninge. Den sidste gruppe er grupper af tredjelandsstatsborgere 3, der kom til Danmark som led i Danmarks indvandringspolitik før indvandrerstoppet, altså de såkaldte gæstearbejdere. Princippet om indvandringsstop, indført i 1973, fraviges dog i et vist omfang på grund af udækket behov for specialister og andre former for arbejdskraft (Udlændingeret, 2000:4). Siden begyndelsen af 1970 erne har ændringer og debatter om udlændingepolitikken ikke omhandlet de udlændinge, der får ophold af regionale hensyn, dvs. nordiske eller EU-borgere. Debatterne har i altovervejende grad drejet sig om inklusionsog eksklusionspolitikker over for personer fra ikke-vestlige lande primært nyan- 3 Bogstaveligt talt er denne gruppe defineret som udlændinge, der hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i et EU-land (Udlændingeret, 2000:4), men når denne betegnelse bruges i debatterne og i denne afhandling, refereres der primært til statsborgere fra ikke-vestlige lande. 13

14 komne flygtninge og familiesammenførte. 4 I afhandlingen sondrer jeg yderligere mellem politikker og debatter, der drejer sig om opnåelse af indfødsret/dansk statsborgerskab (naturaliserede), om integrationstiltag (indvandrere og efter 1998 også omfattende asylansøgere og flygtninge) og om regulering af adgangen til landet (primært i forhold til flygtninge). Jeg har valgt at behandle alle tre kategorier for om muligt at danne et mere komplet billede af de forskellige konfigurationer af diskurser, der opereres med inden for udlændingeområdet. Den store mængde af debatter, specielt inden for de sidste 10 år, har dog gjort, at jeg har været nødt til at afgrænse mit søgefelt. Dette har igen betydet, at jeg inden for hvert genstandsfelt har udvalgt et særligt fokusområde, der kan belyse afhandlingens hovedproblemformulering: Hvordan legitimerer de politiske partier i Folketinget ændringer af politikken om indfødsret, indvandrer/integration og flygtninge i perioden 1973 til 2002, og hvad kendetegner de diskursive skift, der sker undervejs? Fokus i afhandlingen er altså på de politiske partiers legitimeringsstrategier i forbindelse med centrale ændringer af udlændinge- og indfødsretslovgivningen og ikke på den politiske beslutningsproces i sig selv, fordi jeg er interesseret i at vise, hvorledes sproget spiller en vigtig rolle i skabelse af politiske konflikter og samfundsmæssige dominansforhold (Frølund Thomsen, 2000:179). Dette undersøges ved at analysere de udtryk, begreber, forestillinger, opfattelser og vidensformer, der former de politiske partiers præferencer, strategier og interaktion (Torfing, 2004:10). Jeg har afgrænset det empiriske materiale til debatter i Folketinget, hvor de politiske konflikter og dominansforhold trækkes frem i processen omkring de politiske partiers positionering af deres ideologiske ståsted i forhold til flygtninge og indvandrere. 4 Spørgsmål om integrationsindsatser for gæstearbejderne, der kom hertil i 1960 erne og 1970 erne har således ikke været i fokus, selv om f.eks. nogle af disse mennesker har dårlige danskkundskaber, som vil forhindre dem i at bestå en danskprøve og dermed at få tildelt indfødsret. 14

15 Ændringer af den bestående lovgivning og politik foregår i et repræsentativt demokrati formelt set i folketingssalen ved at et flertal af folketingspolitikerne trykker på den grønne knap ved tredje behandling, men forud for denne afstemning er der foregået et ofte kompliceret politisk beslutningsprocesforløb, hvor forskellige faktorer har spillet ind på den endelige udformning af lovændringen. Forskellige faktorer og aktører kan få afgørende indflydelse på en politiske beslutningsproces, og typisk er det ikke en enkelt faktor eller aktør, der afgører det, men et samspil af hensyn til vælgere, interesseorganisationer og det parlamentariske arbejde og under indflydelse af massemedierne, embedsmandstanden og nøglepersoner. Man kan sige, at de politiske partiers meningsdannelse og politiske alliancedannelser sker i samspil med disse aktører, men mit fokus er ikke på hvilke aktører, der har haft indflydelse på udformningen af lovforslag, redegørelser eller forespørgsler forud for behandlingen i folketingssalen, men i stedet på forskellige partier og politiske alliancers argumentation og diskurs, som bruges til at legitimere en politik, når de formelle forhandlinger går i gang i folketingssalen. Argumentation inden for politik handler i høj grad om at opbygge troværdighed, hvilket jeg kalder legitimerende argumentation 5, og som kan have til formål at overbevise de politiske modstandere. Hvis det politiske flertal i forvejen er sikret, er der ikke i samme grad behov for at overbevise, og så bliver der i større grad tale om at argumentere for at retfærdiggøre politikken over for baglandet og vælgerne. Mit fokus er her ikke så meget på, hvem argumentationen sigter mod, men på de præmisser som forslagene bygger på. Formålet med en sådan kortlægning af argumenter og af præmisserne er at klarlægge de forskellige og ofte modstridende diskurser, der eksisterer omkring et politikområde, i dette tilfælde udlændingepolitikken. Gennem identifikationen af modstridende diskurser i dette politikfelt kan man herefter analysere sig frem til hvilke typer af mening og sammenhæng, de danske politiske partier 5 En anden form for legitimerende argumentation findes f.eks. i form af et indlæg i den offentlige debat om en konkret sag, som en politiker eller anden aktør vil fremføre. (Møller Nielsen, 2001:213) 15

16 kæmper om, og hvordan disse har ændret sig siden begyndelsen af 1970 erne, hvor nyere tids indvandring begyndte. Diskurser kan siges at repræsentere de virkemidler, hvormed de politiske partier definerer og omdefinerer den sociale virkelighed, hvilket gør det muligt at skabe politiske alliancer og formulere nye visioner og strategier for et samfunds udviklingsproces. Jeg uddyber den diskursteoretiske indfaldsvinkel og det tilhørende begrebsapparat, som bruges i denne afhandling, nærmere i det næste kapitel teori og metode, men vil her kort nævne, at magtbegrebet er centralt og handler om hvilke konkurrerende forståelser af danskhed, fremmedhed, integration, ligestilling og humanisme, der eksisterede i Folketinget over perioden Dette er en meget bred problemstilling, hvorfor jeg har valgt at præcisere afhandlingens problemformulering i tre underspørgsmål, som analyseres i tre selvstændige kapitler, der hhv. drejer sig om naturaliserede 6, flygtninge og indvandrere: Hvilke diskursive strategier trækkes der på omkring tildeling af indfødsret i perioden , og hvordan bidrager de til og ændrer betydninger af hhv. et etnisk og et civilt tilhørsforhold nationalt såvel som post-nationalt? Hvilke opfattelser af ligestilling trækkes der på i integrationsdebatterne, og hvilken rolle tildeles staten i sikring af, at indvandrere bringes på lige fod med danskere i perioden ? Hvilke diskursive strategier bruger de politiske partier i bestræbelsen på at betydningsfastlægge flygtningebegrebet, og hvilken betydning tillægges menneskerettighedskonventionerne i perioden ? Grunden til at flygtninge- og indfødsretsdebatterne først analyseres fra slutning af 1970 erne skyldes, at der ikke var nogen tidligere, altså fra 1968 og frem. 6 De indvandrere, der får tildelt dansk statsborgerskab ved lov. 16

17 Svarene på disse tre underspørgsmål tegner et billede af de politiske partiers forestillinger om, hvordan samfundets sammenhængskraft skal bevares og udvikles og hvilke instrumenter, der skal tages i brug for at nå dette mål. Med hensyn til det første underspørgsmål er problemstillingen, at ikke-etniske danskere i stigende grad tildeles dansk statsborgerskab. Dette har betydning for, hvad der forstås ved en dansker, da statsborgerskabsbegrebet både handler om erhvervelse af rettigheder og pligter, men også om dansk identitet. Og hvad er dansk identitet? Dette er historisk bestemt, men også under forandring. Min påstand er, at forandringerne sker i retning af en manifestation og specificering af det stærke bånd mellem rettigheder og etnisk nationalt tilhørsforhold som, der ligger i de grundprincipper om indfødsret, der blev nedfældet for over 100 år siden, dvs. afstamningsprincippet (jus sanguinis) og afgivelse af hidtidigt statsborgerskab. Problemstillingen i det andet underspørgsmål drejer sig om, hvordan der skal lovgives i et multikulturelt samfund. Spørgsmålet er, hvordan Folketingets partier forstår og lever op til den officielle målsætning for integration, som er, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv 7. Debatterne illustrerer, at de politiske partier er uenige om, hvorvidt dette skal ske gennem en formel eller reel ligestilling med etniske danskere, og hvorvidt staten skal spille en aktiv eller passiv rolle i den forbindelse. Min tese er, at der er en politisk konsensus omkring forestillinger om integration, der bygger på ideen om at videreføre homogenitet i det danske samfund, om end ikke som tidligere i en etnisk form, men så i en eller form for ensliggørelse. Endelig handler problemstillingen i det tredje underspørgsmål om, hvordan opfattelsen af flygtningebegrebet har ændret sig siden 1983, hvor lovændringen ifølge juridiske iagttagere fik internationalt ry for at gå i spidsen for en humanitær flygtnin- 7 Integrationsloven nr. 425 af 10. juni 2003, 1, stk

18 gepolitik (Jensen 1999:335). Den ændrede betydningsfastlæggelse af flygtningebegrebet sker gennem tre modstillinger: de facto flygtninge/konventionsflygtninge, særlov/udlændingelov og rigtige/forkerte flygtninge, der alle tre er centrale i flygtningekapitlet. Min tese er, at diskurser om at bevare den sociale og politiske stabilitet i Danmark i stigende grad dominerer i forhold til argumenter om menneskerettighedsnormer og moralske forpligtelser til at hjælpe mennesker på flugt. I afhandlingen vil jeg afsøge og diskutere svar på disse spørgsmål. Sammenfattende er formålet med afhandlingen at kortlægge de meninger og sammenhænge, som den danske udlændingepolitik udspiller sig indenfor over de sidste 30 år ved at undersøge de diskurser og diskursive strategier, der trækkes på. Det drejer sig i forlængelse heraf om at kortlægge magtforholdene både diskursivt i den forstand, at der dannes et billede af hvad og hvem den politiske kamp drejer sig om, men også partipolitisk for at forstå hvordan og under hvilke betingelser kampen er foregået. De følgende to afsnit beskriver, først hvordan jeg har udvalgt det empiriske materiale, som analyseres i analysekapitlerne, og dernæst den samlede struktur for afhandlingen Udvælgelse af det empiriske materiale Jeg har afgrænset materialet på to områder: tidsmæssigt og temamæssigt, hvilket er bestemt ud fra overvejelser, som jeg vil gennemgå i det følgende Den tidsmæssige afgrænsning I denne afhandling har jeg valgt at fokusere på de tre sidste årtiers debat, som det fremgår tidligere, da indvandringen i dette tidsrum har adskilt sig fra tidligere tiders indvandring i både omfang og karakter. Det var sparsomt med opmærksomhed omkring flygtninge og indvandrere i begyndelsen af 1970 erne, men dette ændrede sig fra 1984 og frem, hvor emnet fik en permanent høj placering på politikernes, befolkningens og mediernes dagsorden. Den første debat, der analyseres, er Socialistisk Folkeparti (SF) s forslag fra 1973 om at få formuleret en langsigtet indvandrer- 18

19 politik. Selvom der fandt enkelte debatter om gæstearbejdere sted tidligere, jf. figur 1, afspejler og sammenfatter 1973-debatten meget godt de stridspunkter og diskursive strategier, der var omkring gæstearbejdere. Materialets sluttidspunkt er i maj 2002, hvilket er mere pragmatisk bestemt. Materialet skulle være tilstrækkeligt omfattende for at gennemføre en meningsfuld analyse af diskursforandring over tid. Derudover er behandlingen af den nye VK-regerings forslag til lovændring på udlændingeområdet i foråret 2002 interessant at have med af flere grunde. En væsentlig grund er for at afdække, hvorvidt det diskursive felt ville ændre sig med i takt med, at der etableres et solidt flertal for en stram, men retfærdig udlændingepolitik, som var Det Konservative Folkeparti (KF) og Venstre (V) s motto i deres tid i opposition. Valget af de enkelte debatter og fravælgelse af andre i den mellemliggende periode er bestemt af det fokus, der har været i de enkelte analysekapitler som jeg redegører for i det følgende afsnit Den temamæssige afgrænsning Det har også været nødvendigt at afgrænse materialet temamæssigt, eftersom det ville være uoverskueligt og tidsmæssigt umuligt at analysere samtlige eller bare hovedparten af de folketingsdebatter, der har fundet sted i forbindelse med ændringer af udlændingeloven, indfødsretsloven, integrationsloven og de tilstødende forespørgselsdebatter og redegørelser m.v. siden slutningen af 1960 erne. Antallet af aktiviteter i folketingsregi på flygtninge- og indvandrerområdet fremgår af nedenstående figur 1, som afspejler en kraftig stigning af antallet af forhandlinger 8 gennem 1990 erne. Det, der ikke fremgår af figuren er, at forhandlingerne ikke kun er steget 8 Ordet forhandlinger bruger jeg i afhandlingen til at betegne den forhandlingsproces, som lovforslag er underlagt i Folketinget. Denne proces omfatter 1., 2. og 3. behandling af et lovforslag. Behandling i diverse udvalg ligger uden for disse forhandlinger, fordi jeg kun analyserer den debat/forhandling, der foregår fysisk i Folketingssalen. Betænkninger, som indeholder de politiske partiers holdninger til et lovforslag og evt. ændringsforslag, er også en del af mit empiriske materiale, men altså ikke noget, som er indeholdt i ordet forhandlinger. Udvalgsbehandlinger sker mellem 1. og 2. behandling. Lovforslaget kan også blive henvist til en ny udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling. Efter denne afgiver udvalget normalt en tillægsbetænkning, der bl.a. kan indeholde ændringsforslag. (Information fra Folketinget, , p. 4) 19

20 i antal over årene, men er blevet væsentlig længerevarende (målt i taletid for hver forhandling) i kølvandet på områdets stigende politiske betydning. 20

Folketinget og Udlændingepolitikken - diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge 1973-2002 Holm, Lærke Klitgaard

Folketinget og Udlændingepolitikken - diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge 1973-2002 Holm, Lærke Klitgaard Aalborg Universitet Folketinget og Udlændingepolitikken - diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge 1973-2002 Holm, Lærke Klitgaard Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold

Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold Resumé Denne afhandling undersøger, hvordan det danske Folketing har debatteret og problematiseret indvandring til Danmark siden 1973, hvor der blev indført stop for arbejdskraftindvandring. Centrale spørgsmål

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Retssikkerhed på integrationsområdet

Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed i den sociale sektor Christiansborg onsdag d. 6. maj 2009 Mette Blauenfeldt ~ Dansk Flygtningehjælp Flygtningepolitik til indvandringspolitik Nedtoning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab Beslutningsforslag nr. B 82 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. marts 2011 af Jørgen Poulsen (RV), Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV). Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere