SYGDOMSMØNSTER I 1999

Transkript

1 5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i Notatet viser, at personer over 65 år har en klart højere risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor, end risikoen er for personer, der er mellem 15 og 65 år. F.eks. har mænd over 65 år over fire gange større risiko end den gennemsnitlige risiko for mænd i den erhvervsaktive alder. For personer under 66 år bliver kontaktrisikoen - korrigeret for køn og alder - analyseret for medlemmerne af forskellige arbejdsløshedskasser. Analysen viser, at den relative risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor er ulige fordelt på A-kasser. Medlemmer af A-kasserne for Akademikere, Selvstændige og Tekniske funktionærer har klart den laveste relative risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i forhold til gennemsnittet for befolkningen mellem 15 og 66. De ikke forsikrede samt medlemmerne af A-kasserne for Fremstillingsfag, SiD, KAD og Metal har den højeste relative risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor. Den relative risiko for den sidstnævnte gruppe er 50 til 70 pct. større end gennemsnittet for medlemmerne af Akademikernes A-kasse. Der ses også på risikoen for kontakt fordelt på hoveddiagnoser. Bortset fra gruppen af Øvrige diagnoser er der den højeste kontaktrisiko for diagnoser i gruppen Sygdomme i bevægeapparatet, hvor kontaktrisikoen i 1999 for personer mellem 15 og 66 år er på 4,5 pct. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\sundhed doc

2 2 SYGDOMSMØNSTER I 1999 Alder og risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor Der er en klar sammenhæng mellem alder og risikoen for kontakt til den offentlige sygehussektor. Jo ældre man er, jo højere risiko har man for at have kontakt med den offentlige sygehussektor. Resumé: Figur 1 nedenfor illustrerer, hvordan kontaktrisikoen for mænd og kvinder ser ud i forskellige aldersgrupper. Kontaktrisikoen er beregnet som antal indlæggelser per person i aldersgruppen i Figur 1. Risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i form af indlæggelser for personer over 15 år i % 80.0% 70.0% 60.0% 50.0% 40.0% 30.0% 20.0% 10.0% 0.0% Risiko for kontakt med sygehussektoren i form af indlæggelse Aldersgruppe Mænd Kvinder Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd I figur 1 ses det, at kvinder i den fødedygtige alder har en større risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor end mændene. I aldersgruppen år udligner risikoen sig mellem kønnene, hvorefter mænd på 50 og derover har en højere kontaktrisiko end kvinder. Af figur 1 ses det desuden, at der er en klart højere kontaktrisiko for personer over 65 år. Det vil sige, at folkepensionister har en betydeligt højere risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor end personer i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år.

3 3 Figur 2 nedenfor viser den relative kontaktrisiko fordelt på aldersgrupper og køn. I denne figur er kontaktrisikoen i de enkelte aldersgrupper sat i forhold til den gennemsnitlige kontaktrisiko for mænd mellem 15 og 64 år, som er sat lig 100. Figur 2. Relativ kontaktrisiko for personer over 15 år i 1999 i forhold til gennemsnittet for mænd mellem 15 og 64 år Relativ kontaktrisiko Aldersgruppe Mænd Kvinder Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anmærkning: Den gennemsnitlige kontaktrisiko for mænd mellem 15 og 64 år er sat lig 100. I figur 2 kan man aflæse, at en mand på år har en fem gange så høj risiko for kontakt med sygehussektoren i form af indlæggelse end gennemsnitsrisikoen for mænd mellem 15 og 64 år. For mænd over 65 år dvs. personer, som typisk har forladt arbejdsmarkedet er risikoen for at komme på sygehuset ca. 4,2 gange større end for mænd i den erhvervsaktive alder. Omvendt har en mand i aldersgruppen år kun halvt så stor risiko for kontakt med sygehussektoren end gennemsnitsrisikoen for mænd mellem 15 og 64 år. Figur 1 og 2 viser klart, at indlæggelseshyppigheden for mænd og kvinder er højere for personer over 65 år i forhold til personer under 65 år. Det skyldes både, at der er relativt flere ældre personer, der bliver indlagt, og at det gennemsnitlige antal indlæggelser per person er højere for de ældre.

4 4 Sygdomsmønster i 1999 for medlemmerne af de forskellige A-kasser De følgende afsnit i dette notat tager udgangspunkt i en særkørsel fra Danmarks Statistik. Særkørslen er finansieret af SiD. Datasættet er tidligere blevet anvendt i forbindelse med SiD konferencen Mens vi venter, der blev afholdt 25. februar Datamaterialet indeholder oplysninger om, hvordan befolkningen mellem 15 og 66 år i 1999 var i kontakt med den offentlige sygehussektor. Bl.a. indeholder datasættet oplysninger om diagnosetyper for kontakten og A- kasse tilhørsforhold. Kontaktformen er i datamaterialet opdelt efter, om den sker ambulant eller i form af indlæggelser (heldøgn og deldøgn). I afsnittet ovenfor blev der kun anvendt data for kontakter i form af indlæggelser. Kontaktrisiko fordelt på A-kasser Et groft mål for et A-kasse medlems sandsynlighed/risiko for at have kontakt med den offentlige sygehussektor er antallet af kontakter delt med antal medlemmer i A-kassen. Denne sandsynlighed/risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor bliver i det følgende kaldt for kontaktrisikoen. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan kontaktrisikoen er for medlemmerne af de forskellige A-kasser. Kontaktrisikoen er opdelt på ambulante behandlinger og behandlinger, der kræver indlæggelse. 1 En detaljeret beskrivelse af det anvendte datasæt findes i arbejdsnotatet Specialarbejdernes sygdomsmønster - sygefravær og ventetider på undersøgelse/behandlinger i den offentlige sygehussektor i 1999 fordelt på arbejdsløshedskasser.

5 5 Tabel 1. Risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999 for årige medlemmer af forskellige A-kasser. Ambulant Indlæggelser I alt 1 Selvstændige 17,6% 17,8% 35,4% 2 Akademikere 13,1% 9,8% 22,9% 3 Funktionærer og tjenestemænd 19,0% 14,4% 33,4% 4 HK's A-kasse 18,7% 14,1% 32,8% 5 Tekniske funktionærer 15,3% 14,1% 29,4% 6 Byggefag 16,2% 13,4% 29,6% 7 Metalarbejdernes A-kasse 16,2% 14,1% 30,2% 8 Specialarbejdernes A-kasse 17,8% 16,4% 34,2% 9 Kvindelige arbejderes A-kasse 23,3% 19,1% 42,3% 10 Fremstillingsfag 19,7% 16,9% 36,6% 11 Øvrige A-kasser 20,3% 16,6% 37,0% 12 Ikke forsikrede 19,2% 20,4% 39,6% Gennemsnit for alle 18,5% 17,1% 35,6% Antal kontakter i alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anmærkning: A-kasser i de forskellige A-kassegrupper er vist i bilag 2. Kontakter i forbindelse med svangerskab samt kontakter til læge mhp. undersøgelse er ikke talt med i tabellen. Kontaktrisiko større end gennemsnittet for alle er markeret med fed. I tabel 1 kan kontaktrisikoerne i kolonnen for indlæggelser sammenlignes med kontaktrisikoerne i figur 1. I tabel 1 er der dog tale om den gennemsnitlige risiko for alle i aldersgruppen 15 til 66 år. Derudover er kontakter i forbindelse med svangerskab ikke med i tabel 1. Det svarer til, at man udelader puklen for årige kvinder i figur 1. Tager man højde for, at der også er mange kontakter til den offentlige sygehussektor i form af ambulante behandlinger, så ligger kontaktrisikoen for medlemmerne af de forskellige A-kasser mellem ca. 23 pct. og ca. 42 pct. Den laveste kontaktrisiko har medlemmer af Akademikernes A-kasse. De højeste kontaktrisikoer finder man for medlemmer af A-kasserne Kvindelige Arbejderes A-kasse, Fremstillingsfag, Øvrige A-kasser (herunder Forbundet af Offentligt Ansatte) samt de ikke forsikrede.

6 6 I det følgende er der for alle kontakter - eksklusive kontakter i forbindelse med svangerskab samt kontakter til læge mhp. undersøgelse - udregnet den alders- og kønskorrigerede relative kontaktrisiko. 2 En korrigeret relativ kontaktrisiko over 100 betyder, at medlemmer i den pågældende A-kasse har en overhyppighed i deres kontakter med den offentlige sygehussektor i forhold til den gennemsnitlige kontaktrisiko for befolkningen mellem 15 og 66 år. Der er som nævnt ovenfor korrigeret for, at mænd og kvinder samt de forskellige aldersgrupper har en forskellig kontaktrisiko. Figur 3 nedenfor viser, om medlemmerne af de forskellige A-kasser har en overhyppighed/underhyppighed i deres kontakter med den offentlige sygehussektor. Figur 3. Alders- og kønskorrigeret relativ kontaktrisiko i 1999 for årige medlemmer af de forskellige A-kasser Selvstændige 2 Akademikere 3 Funktionærer og tjenestemænd 4 HK's A-kasse Relativ risiko i pct. 5 Tekniske funktionærer 6 Byggefag 7 Metalarbejdernes A-kasse 8 Specialarbejdernes A-kasse 9 Kvindelige arbejderes A-kasse 10 Fremstillingsfag 11 Øvrige A-kasser 12 Ikke forsikrede Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2 Den relative kontaktrisiko i en A-kasse bliver for hvert køn og hver aldersgruppe udregnet som kontaktrisikoen i A-kassen i forhold til den gennemsnitlige kontaktrisiko i befolkningsgruppen. For hvert køn og i hver aldersgruppe er den gennemsnitlige kontaktrisiko for hele befolkningsgruppen sat lig 100. Herefter er de relative kontaktrisikoer i A-kassen vejet sammen, hvor der er taget højde for alders- og kønsfordelingen i A-kassen. Resultatet er en alders- og kønskorrigeret relativ kontaktrisiko, der er et udtryk for det sammenvejede gennemsnit af de forskellige A-kassemedlemmers relative risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999.

7 7 Figur 3 viser, at det er ikke forsikrede (112,8), der har den højeste relative kontaktrisiko. Det vil sige, at ikke forsikrede personer mellem 15 og 66 år har ca. 13 pct. hyppigere kontakt med den offentlige sygehussektor, end de ville have haft, hvis de havde en kontaktrisiko svarende til gennemsnittet for befolkningen mellem 15 og 66 år. I figur 3 ses det også, at medlemmerne af Akademikernes A-kasse har klart den laveste relative kontaktrisiko, hvor den relative kontaktrisiko er på ca. 66 pct., dvs. en akademiker har en kontaktrisiko, der blot er to tredjedele af den gennemsnitlige kontaktrisiko for befolkningen mellem 15 og 66 år. De ikke forsikrede (112,8) samt medlemmer af Fremstillingsfag (108,5), SiD (105,9), KAD (102,1) og Metal (102,1) har alle en overhyppighed i deres kontakter med den offentlige sygehussektor. Fordeling på diagnoser Tabel 2 nedenfor viser, hvordan kontaktrisikoen fordeler sig på overordnede diagnosegrupper. Diagnoser bag de forskellige grupper er vist i Bilag 1. Tabel 2. Risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999 for personer mellem 15 og 66 år fordelt på diagnosegrupper. Diagnosegruppe Kontaktrisiko 8. Øvrige diagnoser 15,7% 1. Sygdomme i bevægeapparatet 4,5% 4. Sygdomme i kredsløbsorganer 3,5% (forhøjet blodtryk, hjerte- og kar sygdomme) 2. Svulster (kræft, godartede svulster) 3,4% 7. Ulykkesfølger i bevægeapparat 3,4% 6. Sygdomme i fordøjelsesorganer (brok, blindtarm, mavesår, lever, galdeblære, ) 5. Sygdomme i åndedrætsorganer (influenza, lungebetændelse, lungesygdomme, ) 2,4% 1,7% 3. Endokrine sygdomme mm. 1,0% (Sukkersyge og ernæringsbetingede sygdomme) Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik Anmærkning: I tabellen indgår kontakter til den offentlige sygehussektor i form af ambulante behandlinger samt indlæggelser. Kontakter i forbindelse med svangerskab og fødsel samt lægeundersøgelser er ikke med i tabellen. Kontakter i form af skadestuebesøg er heller ikke med i tabellen. Kontaktrisikoen er antal kontakter med diagnosen i forhold til samlet antal personer mellem 15 og 66 år.

8 8 Tabel 2 viser, at bortset fra gruppen af diagnoser i Øvrige diagnoser, så er der størst kontaktrisiko for diagnosegruppen Sygdomme i bevægeapparatet. Det er interessant at se på, hvordan kontaktrisikoen er for de forskellige A- kasser og de forskellige diagnosegrupper. Tabel 3 og 5 nedenfor viser kontaktrisikoen i procent for A-kasser og diagnosegrupper, mens tabel 4 og 6 nedenfor viser den sammenvejede relative kontaktrisiko for A-kasser og diagnosegrupper. Tabel 3. Antal kontakter til den offentlige sygehussektor i 1999 blandt personer mellem 15 og 66 år i procent af antal årige medlemmer af de enkelte A-kasser. 1. Sygdomme i bevægeapparatet 2. Svulster (kræft,, godartede svulster) 3. Endokrine sygdomme mm. (Sukkersyge og ernærings betingede sygdomme ) 4. Sygdomme i kredsløbsorganer (forhøjet blodtryk, hjerte- og kar sygdomme ) 1 Selvstændige 4,4% 4,9% 0,9% 5,8% 2 Akademikere 2,3% 2,5% 0,5% 1,9% 3 Funktionærer og tjenestemænd 4,1% 3,9% 0,9% 2,8% 4 HK's A-kasse 3,8% 3,7% 0,9% 2,5% 5 Tekniske funktionærer 4,0% 3,1% 0,7% 3,9% 6 Byggefag 4,8% 2,1% 0,6% 3,1% 7 Metalarbejdernes A-kasse 4,5% 2,4% 0,6% 3,7% 8 Specialarbejdernes A-kasse 5,1% 3,0% 0,8% 4,1% 9 Kvindelige arbejderes A-kasse 5,8% 4,7% 1,3% 3,5% 10 Fremstillingsfag 5,4% 3,1% 0,8% 4,0% 11 Øvrige A-kasser 5,0% 3,9% 1,0% 3,4% 12 Ikke forsikrede 4,8% 3,3% 1,3% 3,8% Gennemsnit for alle 4,5% 3,4% 1,0% 3,5% Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anmærkning: Beskrivelse af diagnoserne er vist i Bilag 1. A-kasser i de 12 A-kassegrupper er vist i Bilag 2. Kontaktrisiko større end gennemsnittet er fremhævet med fed.

9 9 Tabel 3 viser, at f.eks. et medlem af KAD s A-kasse har ca. 5,8 pct. risiko for at være i kontakt med den offentlige sygehussektor i løbet af et år med diagnoser i diagnosegruppen Sygdomme i bevægeapparatet. Tilsvarende er den gennemsnitlige risiko for befolkningen mellem 15 og 66 år blot 4,5 pct. For diagnosegruppen Sygdomme i bevægeapparatet har medlemmer af A- kasserne for KAD (5,8 pct.), Fremstillingsfagene (5,4 pct.) og SiD (5,1 pct.), den højeste gennemsnitlige risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor. For diagnosen Svulster er det medlemmer af Selvstændiges A-kasse (4,9 pct.) og KAD s A-kasse (4,7 pct.), der har den højeste risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i løbet af et år. For diagnosegruppen indeholdende sukkersyge og ernæringsbetingede sygdomme er det medlemmer af KAD s A-kasse (1,3 pct.) og ikke forsikrede (1,3 pct.), som har den højeste risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i løbet af et år. For Sygdomme i kredsløbet har medlemmer af Selvstændiges A-kasser (5,8 pct.), SiD s A-kasse (4,1 pct.) og Fremstillingsfagenes A-kasser (4,0 pct.) den højeste kontaktrisiko. For diagnoserne i tabel 3 ses det, at det er medlemmer af Akademikernes A- kasse, der har den laveste risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i løbet af et år. Tabel 3 viser dog et meget forenklet billede af kontaktrisikoen. Bl.a. er det relevant at korrigere for forskelle i alderssammensætning og kønssammensætning i de forskellige A-kasser. Tabel 4 nedenfor viser den sammenvejede relative kontaktrisiko for A-kasser og diagnoser. Den sammenvejede relative kontaktrisiko i tabel 4 viser, om niveauet for kontaktrisikoen i tabel 3 er højere eller lavere end gennemsnittet. En værdi over 100 betyder, at kontaktrisikoen i A-kassen er større, end man skulle forvente, hvis medlemmerne af A-kassen havde samme kontaktrisiko som gennemsnittet for befolkningen i de forskellige køn og aldersgrupper.

10 10 Tabel 4. Køns- og alderskorrigeret sammenvejet relativ risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999 opdelt på diagnosegrupper for medlemmer af de forskellige A-kasser. Diagnosegruppe 1 til Sygdomme i bevægeapparatet 2. Svulster (kræft, godartede svulster) 3. Endokrine sygdomme mm. (Sukkersyge og ernærings betingede sygdomme) 4. Sygdomme i kredsløbsorganer (forhøjet blodtryk, hjerte- og kar sygdomme) 1 Selvstændige 79,2 85,6 65,1 88,0 2 Akademikere 51,4 94,4 52,9 58,5 3 Funktionærer og tjenestemænd 81,9 97,7 71,0 81,3 4 HK's A-kasse 80,6 95,9 82,0 85,4 5 Tekniske funktionærer 86,6 102,1 67,5 81,9 6 Byggefag 121,5 89,9 69,7 96,6 7 Metalarbejdernes A-kasse 112,9 101,5 74,7 104,1 8 Specialarbejdernes A-kasse 120,5 104,7 91,4 112,3 9 Kvindelige arbejderes A-kasse 111,5 98,9 96,4 113,2 10 Fremstillingsfag 127,4 100,3 81,7 118,5 11 Øvrige A-kasser 101,8 95,1 84,5 107,0 12 Ikke forsikrede 108,6 103,5 134,0 110,2 Gennemsnit for alle 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anmærkning: Beskrivelse af diagnosegrupperne er vist i Bilag 1. A-kasser i de 12 A- kassegrupper er vist i Bilag 2. En alders- og køns-korrigeret relativ kontaktrisiko højere end gennemsnittet (lig 100) er fremhævet med fed. Tabel 4 viser, at for diagnosegruppen Sygdomme i bevægeapparatet har medlemmer af Byggefag, SiD og Fremstillingsfagenes A-kasse en over 20 pct. højere kontaktrisiko end gennemsnittet for befolkningen mellem 15 og 66 år. Derimod har medlemmer af Akademikernes A-kasse en kontaktrisiko, der blot er ca. halvt så stor som den gennemsnitlige kontaktrisiko for befolkningen mellem 15 og 66 år. I tabel 4 kan det også ses, at der er mindre variation i den relative kontaktrisiko for diagnosegruppen Svulster i forhold til de andre diagnosegrupper. Diagnoser i gruppen Svulster rammer derfor medlemmerne af de forskellige

11 11 A-akasser mere ensartet end de andre diagnosegrupper, hvor der er mere ulighed i den relative risiko. For diagnosegruppen Svulster ses det, at det er medlemmer af SiD (104,7) samt ikke forsikrede (103,5), der har den største overhyppighed i deres kontakter til den offentlige sygehussektor. For diagnoser i diagnosegruppen Endokrine sygdomme adskiller ikke forsikrede (134,0) sig klart fra medlemmerne af A-kasserne med hensyn til den relative kontaktrisiko. Derimod er det medlemmer af A-kasserne for Fremstillingsfag (118,5), KAD (113,2) og SiD (112,3), der har den største overhyppighed i kontakterne med den offentlige sygehussektor for diagnoser i diagnosegruppen Sygdomme i kredsløbsorganer. En sammenligning af tabel 3 og 4 viser, at selv om medlemmer af en A- kasse har en høj kontaktrisiko, så kan det skyldes, at det er normalt givet den sammensætning på alder og køn, som A-kassemedlemmerne har. F.eks. ses det i tabel 3, at medlemmer af Selvstændiges A-kasse har den højeste kontaktrisiko (5,8 pct.) for diagnosegruppen Sygdomme i kredsløbsorganer i forhold til den gennemsnitlige kontaktrisiko på 3,5 pct. Men når den relative kontaktrisiko udregnes i forhold til gennemsnittet for de forskellige befolkningsgrupper mht. alder og køn, så viser den sammenvejede relative kontaktrisiko i tabel 4, at Selvstændige blot har en relativ kontaktrisiko på 88 pct. af den gennemsnitlige kontaktrisiko for befolkningen. Det illustrerer betydningen af, at der bliver korrigeret for, at kontaktrisikoen varierer med alder og køn. Tabel 5 nedenfor viser kontaktrisikoen for diagnosegruppe 5 til 8.

12 12 Tabel 5. Antal kontakter til den offentlige sygehussektor i 1999 blandt personer mellem 15 og 66 år i procent af antal årige medlemmer af de enkelte A-kasser. 5. Sygdomme i åndedrætsorganer (influenza, lungebetændelse, lungesygdomme, ) 6. Sygdomme i fordøjelsesorganer (brok, blindtarm, mavesår, lever, galdeblære, ) 7. Ulykkesfølger i 1 Selvstændige 1,4% 2,8% 2,6% 12,5% 2 Akademikere 0,8% 1,5% 2,1% 11,4% 3 Funktionærer og tjenestemænd 1,1% 1,9% 2,7% 16,2% 4 HK's A-kasse 1,1% 1,8% 2,6% 16,3% 5 Tekniske funktionærer 1,2% 2,4% 2,8% 11,2% 6 Byggefag 1,3% 2,4% 4,5% 10,9% 7 Metalarbejdernes A-kasse 1,4% 2,6% 4,4% 10,6% 8 Specialarbejdernes A-kasse 1,5% 2,7% 4,1% 12,8% 9 Kvindelige arbejderes A-kasse 1,6% 2,1% 2,7% 20,7% 10 Fremstillingsfag 1,4% 2,9% 4,2% 14,7% 11 Øvrige A-kasser 1,4% 2,2% 3,0% 17,1% 12 Ikke forsikrede 2,2% 2,7% 3,9% 17,4% Gennemsnit for alle 1,7% 2,4% 3,4% 15,7% Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anmærkning: Beskrivelse af diagnoserne er vist i Bilag 1. A-kasser i de 12 A-kassegrupper er vist i Bilag 2. Kontaktrisiko større end gennemsnittet er fremhævet med fed. bevægeapparat 8. Øvrige diagnoser Tabel 5 viser, at mht. Sygdomme i åndedrætsorganer har ikke forsikrede klart den største kontaktrisiko på 2,2 pct. For Sygdomme i fordøjelsesorganer har medlemmer af Fremstillingsfagenes A-kasse (2,9 pct.), Selvstændige (2,8 pct.), SiD (2,7 pct.) samt ikke forsikrede (2,7 pct.) de højeste kontaktrisikoer. For Ulykker i bevægeapparatet er det Byggefagene (4,5 pct.), Metal (4,4 pct.), Fremstillingsfag (4,2 pct.) SiD (4,1 pct.) samt ikke forsikrede (3,9), der har en kontaktrisiko over gennemsnittet.

13 13 I diagnosegruppen Øvrige diagnoser er der de højeste kontaktrisikoer for KAD (20,7 pct.), ikke forsikrede (17,4 pct.) samt Øvrige A-kasser herunder FOA (17,1 pct.). Tabel 6 nedenfor viser, hvordan den sammenvejede relative kontaktrisiko er for personer mellem 15 og 66 år i de forskellige A-kasser. Tabel 6. Køns- og alderskorrigeret sammenvejet relativ risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999 opdelt på diagnosegrupper for medlemmer af de forskellige A-kasser. Diagnosegruppe 5 til Sygdomme i åndedrætsorganer (influenza, lungebetændelse, lungesygdomme, ) 6. Sygdomme i fordøjelsesorganer (brok, blindtarm, mavesår, lever, galdeblære, ) 7. Ulykkesfølger i bevægeapparat 1 Selvstændige 67,7 84,1 84,1 79,7 2 Akademikere 57,9 59,1 62,6 69,0 3 Funktionærer og tjenestemænd 74,1 76,9 89,1 89,1 4 HK's A-kasse 70,1 84,4 83,2 86,4 5 Tekniske funktionærer 75,6 85,9 82,9 79,7 6 Byggefag 91,1 98,8 114,7 90,5 7 Metalarbejdernes A-kasse 92,8 105,4 111,5 96,2 8 Specialarbejdernes A-kasse 96,3 105,5 111,5 100,2 9 Kvindelige arbejderes A-kasse 89,2 96,1 94,5 100,6 10 Fremstillingsfag 85,7 117,6 117,8 100,6 11 Øvrige A-kasser 83,9 94,6 94,9 95,6 12 Ikke forsikrede 130,2 116,5 110,5 115,1 Gennemsnit for alle 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anmærkning: Beskrivelse af diagnosegrupperne er vist i Bilag 1. A-kasser i de 12 A- kassegrupper er vist i Bilag 2. En alders- og køns-korrigeret relativ kontaktrisiko højere end gennemsnittet er fremhævet med fed. 8. Øvrige diagnoser For Sygdomme i åndedrætsorganer ses det i tabel 6, at det er ikke forsikrede, der har en klar overhyppighed i deres kontakter med den offentlige sygehussektor på ca. 30 pct.

14 14 For Sygdomme i fordøjelsesorganer er det medlemmer af Fremstillingsfagene (117,6), ikke forsikrede (116,5), SiD (105,5) og Metal (105,4), der har en overhyppighed i deres kontakter til den offentlige sygehussektor i forhold til gennemsnittet i befolkningen. For Ulykkesfølger i bevægeapparatet er det medlemmer af Fremstillingsfag (117,8), Byggefag (114,7), Metal (111,5), SiD (111,5) og ikke forsikrede (110,5), der har en overhyppighed i deres kontakter med den offentlige sygehussektor. For Øvrige diagnoser er det ikke forsikrede, der har klart den største overhyppighed i kontakterne med sygehussektoren på ca. 15 pct. Sammenfatning Analysen i de foregående afsnit viser, at personer over 65 år har en klart højere risiko for at komme i kontakt med den offentlige sygehussektor end personer under 66 år. For personer i aldersgruppen år er den relative risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor ulige fordelt på A-kasser. Medlemmer af A-kasserne for Akademikere, Selvstændige og Tekniske funktionærer har klart den laveste relative risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor i forhold til gennemsnittet for befolkningen mellem 15 og 66 år. De ikke forsikrede samt medlemmerne af A-kasserne for Fremstillingsfag, SiD, KAD og Metal har den højeste relative risiko for kontakt med den offentlige sygehussektor.

15 15 BILAG 1: DIAGNOSEGRUPPERING Nedenfor er vist, hvordan de 35 diagnosegrupperinger i data er aggregeret til de 8 diagnosegrupper 3 1 Sygdomme i bevægeapparatet 13 Sygdomme i knogler m.v., leddegigt 14 Sygdomme i knogler m.v. slidgigt 15 Ledbetændelse m.v. 16 Knoglemarvsbetændelse m.v. 17 Diskusprolaps m.v. 18 Andre sygdomme i knogler m.v. 2 Svulster (kræft, godartede svulster) 2 Svulster 3 Endokrine sygdomme mm. 3 Endokrine sygdomme m.m. (Sukkersyge og ernæringsbetingede sygdomme) 4 Sygdomme i kredsløbsorganer 7 Sygdomme i kredsløbsorganer (forhøjet blodtryk, hjerte- og kar sygdomme) 5 Sygdomme i åndedrætsorganer 8 Sygdomme i åndedrætsorganer (influenza, lungebetændelse, lungesygdomme, ) 6 Sygdomme i fordøjelsesorganer 9 Sygdomme i fordøjelsesorganer (brok, blindtarm, mavesår, lever, galdeblære, ) 7 Ulykkesfølger i bevægeapparat 24 Knoglebrud i overekstremitet 25 Brud på lårbenshals 26 Brud af ankel 27 Andet knoglebrud i underekstremitet 28 Ledskred, forvridning m.v. 32 Sår og læsioner, muskler og sener 8 Øvrige diagnoser 1 Infektionssygdomme m.m. 4 Sygdomme i blod m.m. 5 Psykiske lidelser m.v. 6 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 10 Sygdomme i urin og kønsorganer 12 Sygdomme i hud og underhud 19 Medfødte misdannelser 20 Årsager til sygdomme i perinatalperioden m.v. 21 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 23 Kraniebrud m.v. 29 Hjernerystelse 30 Anden eller ikke specificeret intrakraniel læsion 31 Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade 33 Forgiftninger 34 Andre skader efter ydre påvirkning 35 Blandet, reproduktion m.v. Udeladt: 11 Sygdomme i svangerskab m.v. (Heri er inkluderet fødsler m.v.) 22 Kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse 3 Yderligere oplysninger om indholdet i de enkelte diagnosegrupper kan findes på:

16 16 BILAG 2: A-KASSEGRUPPERING Nedenfor er vist, hvilke A-kasser de 11 A-kassegrupper indeholdt i A-kassegruppe (11) A-kasser (36) 1 Selvstændige 94 ASE - a-kasse for selvstændige 95 DANA- a-kasse for selvstændige 2 Akademikere 91 Akademikernes a-kasse 98 Civiløkonomer 10 Erhvervssproglige 86 Ingeniører 88 Magistre 3 Funktionærer og tjenestemænd 81 Børne- og ungdomspædagoger 76 Danske sygeplejersker 83 Firmafunktionærernes a-kasse 18 Folkskolelærere 92 Funktionærer og tjenestemænd 77 Journalister 14 Socialpædagoger 57 Stats- og Teleansattes a-kasse 4 HK's A-kasse 53 HKs a-kasse 5 Tekniske funktionærer 82 Danske sælgeres a-kasse 96 Edb-faget og merkonomer 90 Forsvarets a-kasse 62 Funktionærer og Servicefag 67 Ledernes a-kasse 72 Teknikernes a-kasse 6 Byggefag 35 Blik og Rørs a-kasse 37 El-faget 40 Malersvende 7 Træ-industri-bygs. a-kasse 7 Metalarbejdernes A-kasse 24 Metalarbejdernes a-kasse 8 Specialarbejdernes A-kasse 15 Specialarbejdernes a-kasse 9 Kvindelige arbejderes A-kasse 43 Kvindelige arbejderes a-kasse 10 Fremstillingsfag 3 Grafisk a-kasse 34 Nærings- og nydelsesmiddelarb. 11 Øvrige A-kasser 93 Frisører, Artister, Maritim a-kasse 73 Kristelig a-kasse 17 Offentligt ansattes a-kasse 21 Pædagogmedhjælpere 2 Restaurations- og bryggeriarb