BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN"

Transkript

1 BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN 2011

2

3

4

5

6 2

7 3

8 4

9 Stk. 2. 5

10 6

11 3. EVALUERINGENS DATA OG METODE Denne evaluering er kvalitativ, idet den er baseret på interview med henholdsvis medarbejdere i statsforvaltningerne og ved domstolene og med børn. Fra statsforvaltningerne er der interviewet seks jurister og fem børnesagkyndige fra de fem regioner, som forvaltningerne er inddelt i (Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland). Desuden er der foretaget interview med 16 dommere fra 11 retter landet over. For at opnå en vis spredning er der udvalgt retter fra hver af de regionale statsforvaltninger. De udvalgte er retten i Helsingør, Københavns Byret, retten i Glostrup, Roskilde, Næstved, Odense, Sønderborg, Århus, Viborg, Aalborg og Hjørring. Interviewpersonerne er valgt ud fra deres erfaring med børneinddragelse i sager om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Varigheden af interviewene har varieret mellem ½ til 1½ time. Herudover er der foretaget interview med 15 børn i alderen 9 til 15 år. I alle tilfælde har interviewene fundet sted efter samtykke fra en af barnets forældre. Udvælgelsen af børnene er sket dels via statsforvaltningernes børnegrupper og dels via børnenes deltagelse i en samtale i statsforvaltningen. Adgangen via børnegrupper blev valgt ud fra en antagelse om, at børnene ville være mere trygge ved at blive interviewet sammen i et kendt forum og dermed være mere åbne og snakkesalige. Der er interviewet 11 børn fra to børnegrupper. Interviewene har fundet sted på statsforvaltningerne til et børnegruppemøde og er foretaget som gruppeinterview med to til fire børn ad gangen. Godt halvdelen af børnene havde selv deltaget i en samtale i statsforvaltningen, og alle børn deltog engageret i de øvrige spørgsmål om børneinddragelse relateret til forældreansvarsloven. Disse interview varede knap en time. Da ikke alle de børn, der har deltaget i interview via børnegrupper, har været til en samtale i statsforvaltningen eller i retten, har det endvidere været ønsket at gennemføre interview med børn, som har deltaget i en sådan samtale inden for det seneste år. Flere statsforvaltninger har været behjælpelige med at skabe kontakten til disse børn. Der er blevet sendt brev ud til forældre til 90 børn med anmodning om interview, hvilket dog alene har resulteret i fire interview. At så få har ønsket at deltage, skal formodentlig ses i sammenhæng med den situation, familien befinder sig i. De fire interview er foretaget som enkeltpersoninterview og er afholdt i Justitsministeriet eller i barnets hjem. Stedet er valgt ud fra forældrenes og børnenes ønske. Interviewenes varede minutter. Alle 42 interviewpersoner er lovet anonymitet, og for børnenes vedkommende er frivilligheden i forhold til at besvare spørgsmål desuden understreget flere gange i løbet af interviewet

12 En kvalitativ evaluering som denne, der alene omfatter et mindre udsnit af de mulige respondenter, vil ikke være repræsentativ. Det forhold, at der er foretaget interview med medarbejdere landet over, gør dog, at et relativt bredt erfaringsgrundlag belyses i undersøgelsen. De børn, der har stillet op til enkeltpersoninterview, er formodentlig et skævt udsnit af alle de børn, der er blevet bedt om at deltage. Det er nok primært de mere ressourcestærke børn, der ikke har oplevet de mest belastende forløb. Denne selektion har dog ikke fundet sted ved interview med børn i børnegrupperne, som derfor afspejler et noget mere bredt udsnit af forløb. Der skal her rettes en tak til Domstolsstyrelsen, som har været behjælpelig med at skabe kontakt til de udvalgte retter, samt til de statsforvaltninger, der har faciliteret brevudsendelsen med anmodning om interview med børn. Yderligere skal der rettes en stor tak til alle de interviewede, ikke mindst børnene. 4. SAGENS BEHANDLING Som det er fremgået, er det et grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at barnets perspektiv skal inddrages i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, samt at dette kan ske på forskellig vis i løbet af sagens behandling. Dette vil blive belyst i det følgende. Indledningsvis kan det bemærkes, at kommunalreformen på det familieretlige område indebar, at alle sager vedrørende separation, skilsmisse og forældremyndighed fra 1. januar 2007 opstartes i statsforvaltningerne. Det er således ikke længere muligt at anlægge disse sager direkte ved domstolene. I relation til sagens behandling har statsforvaltningerne afgørelseskompetence i samværssager, jf. forældreansvarsloven 38, mens denne kompetence ligger hos domstolene i sager om forældremyndighed og bopæl. Statsforvaltningerne kan dog træffe midlertidige afgørelser i sidstnævnte sager, jf. forældreansvarsloven 26, stk. 1, og indbringes en sag om forældremyndighed eller om barnets bopæl for retten efter forældreansvarsloven 40, kan begge forældre anmode om, at også spørgsmål om samvær og anden kontakt afgøres under retssagen, jf. 38, stk. 3. Statsforvaltningen kan således ikke træffe afgørelse om samvær, hvis samværet ønskes afgjort under rettens behandling af en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl. 4.1 I Statsforvaltningerne Anmodning og indledende møde Såvel sager om bopæl, forældremyndighed og samvær starter i statsforvaltningen, jf. forældreansvarsloven 31. Typisk sker dette efter anmodning fra en eller begge forældre. Barnets initiativret, jf. 35, betyder, at sagen også kan igangsættes på baggrund af henvendelse fra et barn, hvis dette er fyldt 10 år. Interviewpersonerne fra statsforvaltningerne beretter, at dette kun sker i få tilfælde, og at det i så tilfælde særligt er de ældre børn, der henvender sig. 8 12

13 Er der på forhånd enighed om barnets bopæl eller samvær, eller angår uenigheden detaljer i relation til samværets omfang og udøvelse, skal statsforvaltningerne ikke inddrages i aftalen. En sag om forældremyndighed skal under alle omstændigheder anmeldes eller godkendes af statsforvaltningen. Er der ikke enighed på forhånd mellem forældrene i forhold til forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær indkaldes forældrene til et vejledningsmøde, jf. forældreansvarsloven 31, stk. 2. I særlige tilfælde kan et sådant møde udelades fx hvis forældrene på forhånd har anmodet om konfliktmægling eller der kan afholdes separate møder med forældrene. Som hovedregel indkaldes dog til et møde med begge forældre, hvor formålet er at finde løsninger om barnets fremtid, som er til barnets bedste. Disse møder kan afholdes som et vejledningsmøde, hvor der er en juridisk sagsbehandler til stede, eller som et tværfagligt møde, hvor også en børnesagkyndig deltager. Af Familiestyrelsens vejledning om samvær fremgår det, at tværfaglige møder kan være særligt relevante, hvis der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, og der samtidig er tale om særlige forhold, fx forældre med psykisk sygdom, misbrug eller store sociale belastninger, børn med problemer, forældre med små børn eller forældre med store børn, hvor en børnesamtale kunne blive en vigtig del af afgørelsesgrundlaget. Interviewpersonerne beretter, at muligheden for at indlede med et tværfagligt møde i praksis afhænger af sagens karakter, herunder om sagen er karakteriseret ved at være evigt verserende, ved at angå meget små børn eller familier med særlige problemer, herunder misbrug, vold og psykisk sygdo. Også i tilfælde, hvor det vurderes, at der skal indkaldes til en samtale med barnet, tilstræbes det i visse af statsforvaltningerne at indlede med et tværfagligt møde. Ifølge informanterne er muligheden for at indlede med et tværfagligt møde flere steder begrænset på grund af mangel på ressourcer, således at der ud fra ovennævnte kriterier sker en prioritering. I relation til det økonomiske aspekt påpeges det, at sager kan også blive dyrere af ikke at starte ordentligt ud. Der er blandt interviewpersonerne et udtalt ønske om at kunne indlede flere sager med et tværfagligt møde. Dette skyldes opfattelsen af, at der opnås flere forlig, når der både er en børnesagkyndig og en jurist til stede, at de indgåede aftaler kan have en større holdbarhed, og at det er hensigtsmæssigt i tilfælde, hvor der efterfølgende er en samtale med barnet: Det allerbedste udgangspunkt for samtalen er, hvis den børnesagkyndige har været med til et tværfagligt møde, så forældrene har mødt den børnesagkyndige. Det skaber en større tillid hos forældrene til, hvad der foregår ved samtalen. Det beroliger forældrene, og giver en større chance for, at de efterfølgende vil lytte

14 Bliver forældrene på det indledende møde enige om forældremyndighed, barnets bopæl og/eller samvær, afsluttes sagen. Statsforvaltningerne kan dog foreslå, at barnet inddrages, hvis det findes relevant, men ifølge interviewpersonerne sker dette ikke i praksis. Barnets perspektiv belyses således alene via forældrene i sådanne sager. Den bagvedliggende antagelse er, at forældrene er nærmest til at vurdere, hvad der er bedst for deres barn, og at en aftale mellem forældrene derfor afspejler dette. Desuden skal barnet ikke inddrages for enhver pris. Tilsvarende fremgår af betænkningen Barnets perspektiv og Familiestyrelsens vejledninger om samvær og om forældremyndighed og barnets bopæl. Forældrenes kendskab til deres børn betyder, at disses oplysninger i det hele taget betragtes som væsentlige for at oplyse barnets perspektiv. Bliver forældrene på det indledende møde ikke enige, skal statsforvaltningen vurdere, om sagen skal oplyses yderligere Yderligere oplysning af sagen Det bemærkes, at ved sager om bopæl og forældremyndighed skal statsforvaltningerne prioritere de sager, hvor der er forligspotentiale, mens sager uden udsigt til forlig hurtigt skal afsluttes, så de kan bringes for retten, jf. Familiestyrelsens vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl. Dette ses også i praksis, hvor informanterne fortæller, at de koncentrerer ressourcerne ved de sager, hvor der er noget at gøre og ikke de håbløse sager. At der ikke foretages yderligere i sager uden forligspotentiale, fx fordi den ene part ikke møder op til indkaldte vejledningsmøder, skyldes også et hensyn til barnet: Vi har ikke beslutningskompetencer ved sager om forældremyndighed og bopæl, kun de midlertidige afgørelser. Vi kan prøve at forlige parterne, så de kan undgå en retssag, og hvis de ikke bliver enige på det indledende møde, så kan de tilbydes konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. Vi kan også høre barnet, men her er vi lidt tilbageholdende, for hvis ikke forældrene retter sig efter det, der bliver sagt, så kan dommeren ligeså godt tage den samtale. Ellers er det at foregøgle barnet noget. Det kan også være, at der mangler noget i den samtale, som dommeren skal bruge, og så risikerer vi, at barnet skal høres igen. [ ] Vi undersøger i udgangspunktet ikke sagen til bunds, da vi kun har den vejledende forpligtelse. Ud over forældrenes oplysninger ved det indledende møde kan barnets perspektiv belyses på forskellig vis, herunder ved at indhente oplysninger fra skolen, andre institutioner eller socialforvaltningen, via deltagelse i en samtale eller en børnesagkyndig undersøgelse. Alle interviewpersoner fortæller, at det ikke er muligt at oplyse en fast fremgangsmåde med hensyn til, hvordan barnets

15 perspektiv yderligere belyses i sagen, da alle sager er individuelle og bliver behandlet som sådan. I det følgende gennemgås typiske kriterier for valg af de forskellige måder til yderligere at belyse barnets perspektiv. Ifølge informanterne vælges det at indhente oplysninger fra institutioner, socialforvaltningen m.v. i tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende, herunder at der er problematiske forhold ved børn eller forældre, såsom sygdom eller misbrug, at der er en sag i kommunen, at forældrenes oplysninger om barnet ikke stemmer overens, eller i nogle tilfælde, hvor barnet indkaldes til en samtale. Desuden vælges det at indhente oplysninger fra institutioner m.v. i sager, hvor der efter en samtale med barnet fortsat er tvivl om sagens afgørelse. Disse oplysninger betragtes generelt som meget brugbare, men der peges også på, at skoler og andre institutioner ikke ønsker at blive inddraget i konflikten og derfor ofte afgiver meget neutrale svar med angivelse af et godt samarbejde med begge forældre. Det generelle indtryk er, at der indhentes flere oplysninger nu end før forældreansvarsloven. Desuden påpeges, at de indhentede oplysninger fra institutioner m.v. generelt ikke kan stå alene som grundlag for en afgørelse. I vurderingen af, om der skal gennemføres en samtale med barnet, skal der ifølge Familiestyrelsens vejledning om samvær lægges vægt på: Barnets alder Barnets modenhed Om barnet er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter om samværet Hvad sagen handler om Hvor indgribende afgørelsen vil være Om barnet vil kunne forstå og overskue konsekvenserne af at give sin mening til kende Om samtalen vil kunne afholdes af en person, som barnet allerede kender og har tillid til, f.eks. en børnesagkyndig, som har deltaget i et rådgivningsforløb med barnet, en skolepsykolog e.l. Forældrenes konfliktniveau Om barnet bliver involveret direkte i forældrenes konflikt Med hensyn til barnets alder og modenhed er der som tidligere nævnt ikke en egentlig aldersgrænse i forældreansvarsloven, men samtidig er det påpeget, at det vil være vanskeligt at få synspunkter frem i samtaler med børn under 7 år. De øvrige kriterier skal ses i sammenhæng med det tidligere anførte i afsnittet om børneinddragelse i forældreansvarsloven, herunder at barnet ikke skal inddrages direkte, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder. Blandt tilfælde, hvor det kan være til skade for barnet, hører et højt konfliktniveau mellem forældrene, idet en samtale her kan bringe barnet i en yderligere loyalitetskonflikt, hvorfor mere hensigtsmæssige måder til at belyse barnets perspektiv bør overvejes, jf. Fa

16 miliestyrelsens vejledning om samvær. Blandt situationer, hvor det betragtes unødvendigt, hører som nævnt indledningsvis, at I) der opnås enighed blandt forældrene, II) barnet for kort forinden har været inddraget i en tidligere sag, og der ikke er grund til at formode, at barnet på ny har behov for at blive inddraget og udtrykke sine synspunkter, og III) at sagen angår rene petitesser, såsom afhentningssted. Vedrørende sidstnævnte peges på, at dette ikke alene skal betragtes fra et voksent perspektiv, men at der også skal tages hensyn til barnets retsstilling og interesse i at komme til orde, jf. Udvalget om forældremyndighed og samvær og Familiestyrelsens vejledning om samvær. I praksis nævnes også her den individuelle sagsbehandling: Nogle gange er det at skåne barnet ikke at tage det ind, andre gange er det godt, at det kommer ind og siger sin mening. Det er en individuel vurdering. Det foregår ikke bare per automatik, men ud fra grundige drøftelser. Det er derfor ikke muligt at give en fast opskrift på, hvornår barnet indkaldes til en samtale, men i det følgende gennemgås kriterier, der generelt indgår i vurderingen heraf. Alderskriteriet er i praksis omkring syv års alderen, dog kan det variere noget. Ifølge interviewpersonerne inddrages også yngre børn gennem en samtale, typisk søskende. Modsat tages der også hensyn til, hvor modent barnet er, eller om der er særlige forhold ved barnet, fx ADHD, som kan betyde, at ældre børn ikke inddrages via en samtale. Der er ikke en entydig holdning blandt medarbejderne i statsforvaltningerne til værdien af at inddrage de helt små børn. Der peges på, at disse børn kan have svært ved at overskue sagens indhold, at de ikke har en egen holdning, og der derfor samlet set kan være et begrænset udbytte af en samtale. Andre er ikke så betænkelige ved at inddrage de små børn og ser det som uproblematisk og værdifuldt. Sagsindholdet er også af betydning i forhold til alderskriteriet. Det fortælles, at små børn ikke indkaldes til en samtale, hvis sagen angår et forhold, som de ikke kan forventes at have en mening om, eller hvor de antageligvis ikke vil kunne overskue konsekvenserne af deres udtalelser. Flere informanter i statsforvaltningerne fortæller, at en samtale med barnet undlades, hvis konfliktniveauet mellem forældrene er for højt. Her henvises til, at det i disse situationer er usikkert, om barnet har frihed til at sige det, det allerhelst vil, samt til overvejelser om at skåne barnet for at komme i en alvorlig klemme, altså en vurdering af, om samtalen kun vil gøre ondt værre. Det påpeges desuden, at kriteriet til skade for barnet ikke skal forstås bredt: Det er meget svært at komme af sted med ikke at høre barnet, hvis det er fyldt 7 år og forældrene er uenige. Der kan man godt sidde i det dilemma, at lige præcis det her barn, har man faktisk ikke lyst til at inddrage i sagen, for det er helt tyde

17 ligt på forældrenes oplysninger, at barnet er i klemme, men der kan vi ikke sno os udenom. Så skal vi være helt derhenne, hvor vi kan argumentere for, at det kan være til skade for barnet. Af andre grunde til at undlade at inddrage barnet via en samtale nævnes risikoen for, at barnet gentagne gange inddrages. Det angår sager, der vurderes til at ende i retten, og de evigt verserende sager, dvs. sager, der afsluttes, men opstår igen. Sidstnævnte sager er der ifølge informanterne en del af, og her er holdningen, at børnene ikke skal inddrages unødigt, hvilket i praksis betyder, at det forsøges undgået, at børn inddrages mere end én gang om året. Det påpeges, at det kan være både godt og dårligt for børnene at deltage i mere end én samtale: Nogle gange er det godt for børnene at få lov til at sige, hvad de gerne vil i de her sager, andre gange er det noget skidt. Børnene kan tænke er der ingen, der hører efter, og det kan meget vel gå ud over tilliden til de voksne. Det opleves som svært, at afvise de sager, der går igen: Der er nogle forældre uanset hvad vi prøver med konfliktmægling, rådgivning m.v. så fortsætter de. Og vi kan heller ikke tage våbnene fra dem. Vi har givet dem et system, der gør, at de kan komme igen og igen og igen. IP1: Ligesom ved samvær bør der være en afvisningsbestemmelse ved bopæl og forældremyndighed for at skabe ro for børnene. Det er helt grotesk, at de kan komme med de bopælssager igen og igen. Der bør være en stopper for, hvor mange gange man kan søge på samme grundlag. IP2: Ja, og med hensyn til samvær så udhuler princippet om barnets bedste afvisningsbestemmelsen. Der henvises her til forældreansvarslovens 39, som siger, at en anmodning om ændring af samvær eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, samt til det overordnede princip om, at der altid skal tages hensyn til barnets bedste. Det fortælles, at samtalen giver et her og nu billede, hvorfor barnets bedste ikke kan vurderes i længere perioder ad gangen på baggrund af en samtale. Handler sagen om petitesser, fx at en samværsordning udvides med en dag, undlades også en direkte inddragelse af børnene

18 Det opfattes endvidere som unødvendigt at inddrage barnet, hvis sagens udfald er meget klar på baggrund af forældrenes oplysninger, fx ved krænkende adfærd i familien. Barnets udsagn vil næppe have indflydelse i sådanne tilfælde. Ifølge informanterne er det typisk i samværssager, statsforvaltningerne hører børnene. Sager om bopæl og forældremyndighed belyser statsforvaltningerne alene ved forældrenes forklaringer, hvis sagen da ikke vurderes at have forligspotentiale. En samtale med barnet kan således også forekomme i bopælssager, når det vurderes, at forældrene vil følge det, barnet siger, og sagen derfor ikke skal videre til retten, eller i tilfælde, hvor der skal træffes en midlertidig afgørelse. Men det sker sjældent i forældremyndighedssager: Vi hører ikke børnene, hvis det handler om fælles forældremyndighed. Det er en teknisk juridisk ting, hvad skulle barnet mene om det? En børnesagkyndig undersøgelse, jf. forældreansvarslovens 33, stk. 1, kan ifølge Familiestyrelsens vejledning om børnesagkyndige undersøgelser være hensigtsmæssig at gennemføre i eksempelvis sager: hvor barnet befinder sig i en udsat situation på grund af psykiske, fysiske eller sociale belastninger. om samvær, hvor samværet er eller kan blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. hvor der er alvorlige problemer hos den ene forælder eller begge forældre, fx psykiske problemer, vold i familien og anden grænseoverskridende adfærd, kriminalitet, misbrug, andre sociale belastninger samt nedsat forældreevne. hvor der er tale om lang tids adskillelse mellem barnet og samværsforælderen. hvor der er påstand om, at den ene forælder (i samværssager: samværsforælderen) har udøvet vold over for barnet, bopælsforælderen eller et andet medlem af den husstand, hvor barnet dagligt opholder sig. hvor der er påstand om grænseoverskridende handlinger. hvor der i øvrigt er væsentlige samarbejdsproblemer mellem forældrene. Efter det oplyste foretages børnesagkyndige undersøgelser i statsforvaltningerne af eksterne psykologer og er af godt et par måneders varighed. Disse undersøgelser indeholder både samtaler med forældrene, samtale med barnet alene og observation af samspillet mellem barnet og hver af forældrene. Eksempler på sager, hvor der foretages børnesagkyndige undersøgelser, er ifølge informanterne sager om helt små børn, børn der ikke er alderssvarende, børn der er meget i klemme eller meget skrøbelige børn. Det forekommer endvidere i sager med særlige problemer blandt forældre

19 ne, herunder misbrug, påstande om krænkende adfærd, psykisk sygdom eller et enormt højt konfliktniveau. Enkelte beretter, at disse undersøgelser bruges i stigende grad, også eksempelvis i tilfælde, hvor sagen efter forældrenes forklaringer og barnets egen meningstilkendegivelse ved en samtale fortsat er uklar. En informant peger på, at i tilfælde, hvor der er alvorlige problemer hos en eller begge forældre, kunne det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt med en personundersøgelse af forælderen/forældrene, hvilket kunne give et dybere indblik i forældreevnen uden at inddrage barnet. Enkelte beretter desuden om muligheder for at lave observerede samvær som en måde at belyse barnets perspektiv på. Det er en mindre omstændelig måde end en børnesagkyndig undersøgelse Sagens afslutning uden forlig afgørelse eller indbringelse for retten Fører forligsbestræbelserne i statsforvaltningerne ikke til enighed blandt forældrene, kan statsforvaltningerne træffe afgørelse i sager om samvær. For så vidt angår sager om forældremyndighed og barnets bopæl, kan disse indbringes for retten. Statsforvaltningen kan indbringe sagen for retten, hvis forældrene anmoder herom inden fire uger efter sagens afslutning i statsforvaltningen, jf. forældreansvarsloven 40. For at sagen kan indbringes for retten, kræver det, at parterne har modtaget vejledning på et møde i statsforvaltningen, eller at den ene part har deltaget i møde i statsforvaltningen, mens anden part er udeblevet trods to indkaldelser, jf. forældreansvarsloven 40, stk. 2. Når en sag indbringes for retten, skal statsforvaltningen ifølge Familiestyrelsens vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl meddele retten, efter hvilken bestemmelse sagen indbringes (forældremyndighed, bopæl eller samvær), oplyse navn og adresser på parterne samt disses børn, oplyse om fri proces og advokater, om antallet (og ikke indholdet) af forligsmæssige tiltag, såsom vejledningsmøder samt medsende eventuelle indhentede erklæringer eller udtalelser, herunder: Dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden Notat om samtale med barnet Børnesagkyndig erklæring eller undersøgelse Udtalelser fra institution, skole, kommune og andre relevante myndigheder Afgørelser eller aftaler om forældremyndighed og/eller barnets bopæl, herunder midlertidige afgørelser Afgørelser eller aftaler om samvær, herunder midlertidige afgørelser Ifølge interviewpersonerne i statsforvaltningerne medsendes de påkrævede dokumenter

20 4.2 Hos domstolene Metoderne til at belyse barnets perspektiv i sagen adskiller sig ikke i retterne fra statsforvaltningerne, men udgangspunktet er et andet, idet sagen i alle tilfælde er startet i statsforvaltningerne og dermed allerede belyst i større eller mindre omfang Sagen modtages fra statsforvaltningerne Blandt dommerne gives der meget entydigt udtryk for, at sagerne generelt er meget lidt oplyste, når de modtages fra statsforvaltningerne. En væsentlig årsag til dette er antagelig, at statsforvaltningerne hurtigt afslutter sagen, når den vurderes at ende i retten: Så der er ikke mange bilag i den typiske forældreansvarssag. Ikke fordi de [statsforvaltningerne] ikke er samarbejdsvillige eller lignende. Jeg tænker, at det typisk er sådan, at statsforvaltningerne tænker, at denne sag kan vi ikke komme videre med, fordi konfliktniveauet er højt, så slutter de sagen, og så kan den ene part indbringe den for retten. Der er dog samtidig en opfattelse af, at i sager, hvor barnets perspektiv er belyst yderligere i statsforvaltningerne, sendes de relevante dokumenter ikke i alle tilfælde med. Det fortælles, at det er medarbejderafhængigt, fx hvem der sender referat fra børnesamtale med. Nogle gange finder vi først ud af, at der har været en samtale, når vi taler med forældrene eller barnet. Desuden fremgår det ifølge flere af dommerne ikke altid, efter hvilken bestemmelse sagen indbringes. Det påpeges, at der således i nogle situationer er tale om dobbeltarbejde, vi chikanerer skolerne med at indhente udtalelser og børnene med samtaler, samt at det hos forældrene og advokaterne kan virke uforståeligt og skabe frustration, at oplysningerne ikke videregives i alle tilfælde. I flere tilfælde fås oplysningerne fra advokaterne. Der er dog også en opfattelse af, at sagerne er bedre oplyst nu end ved tiden for forældreansvarslovens ikrafttræden, hvor statsforvaltningerne på samme tid var præget af omstillingsprocesserne ved kommunalreformen i Der er blandt dommerne et generelt ønske om, at sagerne fortsat er bedre oplyst, når de modtages fra statsforvaltningerne Forældrenes forklaringer Nogle dommere fortæller, at der i enkelte sager sker retsmægling, men at sagerne hyppigst føres som egentlige retssager. Her indledes ofte med et telefonmøde med parternes advokater. På dette møde afklares, hvad konflikten drejer sig om, og samtidig berammes mødet eller møderne, hvor forældrenes forklaringer høres (der kan være op til flere forberedende møder inden hovedforhandlingen), samt en eventuel samtale med barnet. Samtalen med barnet berammes typisk kort efter det første møde med forældrene, nogle steder senere samme dag, andre i løbet af godt en uge, og andre steder igen bevirker berammelsestiderne, at der går længere tid. Nogle retter har tidligere haft en

21 praksis med at beramme samtalen med barnet i direkte forlængelse af mødet med forældrene, men grundet dårlige erfaringer med, at børnene kommer til at sidde og vente, er dette ændret. En af hensigterne med at lade alle sager starte i statsforvaltningen var, at de fleste og mest omfattende forligsbestræbelser, herunder de forskellige måder at oplyse sagen på, hovedsageligt skulle finde sted i statsforvaltningens regi. Opfattelsen af, hvorvidt sagerne har forligspotentiale, eller om disse muligheder er udtømte, når sagen indstilles til retten, er meget forskellig blandt dommerne. Dette betyder samtidig, at fremgangsmåden i sagsbehandlingen varierer alt efter, hvor meget vægt der lægges på forligsbestræbelser i løbet af sagsbehandlingen. Muligheden for, at en børnesagkyndig kan deltage ved møderne, jf. retsplejeloven 450 a, er der derfor ingen entydig holdning til: Vi har mulighed for at have børnesagkyndig med ved hovedforhandlingen, men det bruges stort set ikke. Sådan foregår det i statsforvaltningen, så forligsmuligheden er prøvet der. Andre mener, at sagerne har forligspotentiale, men at ressourcerne ikke er til forligsbestræbelser i retterne: De sager hvor vi kan se, at den ene part ikke mødte op i statsforvaltningen de får jo sådan set en førstebehandling ved domstolene. Her ville vi gerne lave en forligsmæssig sagsbehandling fra start af med et møde med også en børnesagkyndig, men det har vi ikke kapacitet til at få op at stå. Andre igen vælger meget konsekvent at starte med at få en børnesagkyndig med på et forberedende møde: Vi starter op med et forberedende møde, hvor den børnesagkyndige også deltager, på nær i de sager hvor det ikke har et formål, fx hvor mor har boet på krisecenter i flere år og far dømt for vold. Vi har en høj forligsprocent ved de møder, også de svære sager, dem der fremstår som håbløse. Bliver forældrene forligt inden en samtale med barnet, inddrages barnet ikke. Et par af dommerne beretter, at det diskuteres i retten, hvorvidt barnet burde indkaldes i tilfælde af, at barnet ikke er enigt i forældrenes forligsaftale, og der henvises i den forbindelse til barnets retssikkerhed: Det er et dilemma, at hvis forældrene opnår forlig, så høres børnenes stemme ikke. Jeg synes, det er et retssikkerhedsmæssigt problem over for børnene

22 4.2.3 Yderligere belysning af sagen Selv om sagerne ikke kører efter en fast skabelon, tages der som oftest stilling til, hvordan sagen yderligere skal belyses, når forældrene har afgivet deres forklaringer. Flere peger på, at officialmaksimen her er gældende, hvilket betyder, at myndigheden (her dommeren) har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst, før der træffes afgørelse. Også af denne årsag gøres der meget ud af at oplyse sagerne. Praksis vedrørende indhentning af udtalelser fra institutioner m.v. er noget varierende. Som tidligere nævnt er det ifølge dommerne sjældent, at disse oplysninger følger med fra statsforvaltningerne, og de indhentes derfor af dommerne selv, eller fås af parternes advokater. Mange fortæller, at der ret konsekvent indhentes oplysninger, så snart sagen modtages: Vi gør det [indhenter oplysninger fra institutioner m.v.] i alle tilfælde, for at speede sagerne lidt op. Tidligere hørte vi først forældrenes forklaringer ved retsmødet, og derefter tog vi stilling til, hvad der skulle ske, men det har vist sig, at vi næsten altid har behov for at indhente oplysninger. Så nu skriver vi fra start af, så de ligger klar ved retsmødet. Ifølge de dommere, der fortæller, at der som udgangspunkt altid indhentes oplysninger fra institutioner m.v., gøres dette dog ikke, hvis sagen er meget klar. Der kan også indhentes oplysninger på et senere tidspunkt end ved sagens begyndelse, fx foranlediget af oplysninger fremkommet på mødet med forældrene. Enkelte dommere beretter modsat om en praksis, hvor der langt fra altid indhentes oplysninger fra institutioner m.v., men at dette alene sker på baggrund af forældrenes oplysninger. I vurderingen af, om barnet skal inddrages via en samtale, er det særligt alder og modenhed, der tages i betragtning. Ifølge interviewpersonerne er det hovedreglen, at børn fra skolealderen inddrages via en samtale. Desuden fortælles, at der afholdes samtaler med barnet, selv om forældrene giver udtryk for, at barnet trives, og forældrene er enige om, at det ikke er nødvendigt at inddrage barnet via en samtale. Det vægtes således at få barnets egen mening frem. Også blandt dommerne er der forskellige holdninger til hensigtsmæssigheden og værdien af at inddrage de helt små børn. Det er dog et fåtal, der er betænkelige herved. Det fortælles, at en samtale med barnet undlades, hvis det vurderes at være åbenbart overflødigt og ikke vil tilføje sagen noget. Som eksempel nævnes ophævelse af forældremyndighed i de tilfælde, hvor barnet i forvejen kun bor hos den ene part. En anden mulig grund til at undlade at indkalde børnene til en samtale er, at der for nyligt har været afholdt en sådan samtale. Nogle fortæller, at hvis der i statsforvaltningen er afholdt en samtale med

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende:

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende: Oversigtsnotater For at tydeliggøre, hvilke problemer det er, forældre og børn slås med i relation til forældreansvarsloven - og administrationen af den - har fagnetværket Barnets Tarv Nu udarbejdet nedenstående

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Høringssvar til Forældreansvarsloven

Høringssvar til Forældreansvarsloven 2012 Høringssvar til Forældreansvarsloven Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Valgårdsvej 4 2500 Valby 01-01-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Politisk aftale...3 Fælles forældremyndighed...3

Læs mere

Far, mor og børn Af Per Schaeffner

Far, mor og børn Af Per Schaeffner Far, mor og børn Af Per Schaeffner Karsten Larsen har i Psykolog Nyt 14/1999 et meget engageret indlæg om forældremyndighed. Som børnesagkyndig, der yder rådgivning og laver undersøgelser i sager om samvær

Læs mere

EVALUERING AF FORÆLDRE- ANSVARSLOVEN

EVALUERING AF FORÆLDRE- ANSVARSLOVEN 2011 EVALUERING AF FORÆLDRE- ANSVARSLOVEN Udgivet af Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø Tlf. 72 68 80 00 familiestyrelsen@famstyr.dk November 2011 Evaluering af forældreansvars INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

Viggo Bækgaard, Godthåbsvej 137, st.tv., 2000 Frederiksberg mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Godthåbsvej 137, st.tv., 2000 Frederiksberg mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Godthåbsvej 137, st.tv., 2000 Frederiksberg mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Frederiksberg, den 22. oktober 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale forhold

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Hvor går du hen, og hvilken hjælp kan du få? DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om, hvad danske myndigheder kan gøre for dig, hvis dit barn ulovligt er bragt til et

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Marts 2013 Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Indhold Ankestyrelsens familieretlige kurser 4 Målrettede kurser for statsforvaltninger, kommuner og andre aktører 4 Undervisere og kursusmateriale

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Retsudvalget REU alm. del - Bilag 202 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Samvær og Trivsel Til barnets bedste!

Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Indledning Ved et familieopbrud er der mange konsekvenser, både for børn og for voksne. I det forliste forhold er det vigtigste altid, at skabe stabilitet og tryghed

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Evaluering af Forældreansvarsloven

Evaluering af Forældreansvarsloven 2012 Evaluering af Forældreansvarsloven Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Valgårdsvej 4 2500 Valby 01-01-2012 Forord Omkring 1.5 millioner børn, forældre og bedsteforældre lever i dag i moderne

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt. Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt. Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475 Betæn om Fo Betæ Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475 B pe Foræ Bar Sam Tva 2006 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2005 1457 Betænkning fra udvalget

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Barnets perspektiv. Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse. Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær

Barnets perspektiv. Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse. Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær Barnets perspektiv Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær Betænkning nr. 1475 2006 Kronologisk fortegnelse over betænkninger

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

- 2 - Overvåget samvær

- 2 - Overvåget samvær Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for redegørelsen...2 2. Lovgrundlaget...3 3. Civilretsdirektoratets vejledning om behandling af samværssager...5 4. Anvendelsen af overvåget samvær...7 4.1. Hvornår iværksættes

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere