Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm, Landinspektør Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen, Civilingeniørstuderende René Lund Hansen, Lektor Harry Lahrmann, Alle: Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Abstract En lang række Intelligente Transportsystemer udvikles i disse år til at hjælpe den enkelte bilist med at køre mere sikkert. En central del er omkring trafiksikkerhed, og som en del af det nordjyske ITS Platform projekt udvikles en risikolog, der beskriver hvor risikobetonet den enkelte deltagende bilists kørselsadfærd er. Den giver feedback til bilisten, hvis der foretages risikobetonet kørsel i form af for høje hastigheder, kraftige decelerationer samt kraftige accelerationer i kørselsretningen samt sideværts. Den afledte af accelerationen, kaldet rykket beskriver risikobetonet adfærd bedre end accelerationen. Der er en god sammenhæng mellem antallet af kraftige ryk i kørselsretningen og kørselsadfærden, mens der ikke kan konstateres en klar sammenhæng mellem sideværts ryk og kørselsadfærden. Datagrundlaget for disse resultater er ikke stort, og grænseværdier for de ryk, der skal resultere i feedback i forbindelse med risikolog dokumenteres løbende i takt med, at data fra deltagerne i ITS Platform bliver indsamlet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

2 1 Baggrund 1.1 Trafiksikkerhed og adfærd En lang række nye tekniske installationer udvikles og anvendes i køretøjer i disse år til at hjælpe chaufføren med at optimere sin kørselsadfærd. Disse indgår som en del af begrebet Intelligente TransportSystemer (ITS). De dækker flere aspekter indenfor trafikafviklingen. Det kan bl.a. være indenfor brændstofforbrug, hastighedsvalg og samspil med medtrafikanterne (Bishop 2005). Et vigtigt forbedringspotentiale indenfor trafikafvikling er trafiksikkerhed, da der hvert år stadigt omkommer knapt 300 på de danske veje og flere tusinde kvæstes (Danmarks Statistik 2011). Hovedparten af trafikuheldene skyldes menneskelige fejl (Elvik et al. 2009), og mange uheld kan henføres til, at hastighedsvalget ikke er passende, og at der køres tæt på andre bilister. Derfor når den enkelte ikke at reagere, hvis forankørende bremser kraftigt. Det er veldokumenteret at risikoen for alvorlige trafikuheld stiger ekspotentielt med hastigheden (Elvik 2009), men samtidigt betyder hastighedsvariationen også meget for risikoen jo højere hastighedsvariation des større risiko (Finch et al. 1994, Salusjärvi 1981). Kraftige accelerationer, decelerationer og uhensigtsmæssig hastigheder igennem kurver vil alt andet lige medføre, at denne hastighedsvariation stiger, med stigende risiko i trafikken til følge. Kommercielt er det også et område med store potentialer. Senest har en EU-dom stadfæstet, at det ikke længere er tilladt at skelne mellem køn omkring prisen for forskellige forsikringsprodukter (Europakommission 2011). Det er velkendt, at mænds risiko i trafikken er betydeligt højere end kvinders dels fordi de kører længere, men også fordi de kører mere risikobetonet (Elvik et al. 2009). Bliver det på sigt endvidere forbudt at aldersdiskriminere mht. forsikringspriser vil behovet for at opgøre risikobetonet kørsel vokse yderligere. Det skyldes, at unge, specielt mænd har en meget højere risiko i trafikken end øvrige trafikantgrupper (Brems, Munch 2008). 1.2 ITS og trafiksikkerhed Det er oplagt at anvende ITS til at hjælpe den enkelte bilist med at ændre kørselsadfærd, så alt for høje hastigheder, unødvendigt kraftige decelerationer samt risikobetonet kørselsadfærd minimeres. Når der ses på den overordnede kørselsadfærd er der lavet en række forskningsforsøg og forsikringsordninger, der kæder en bestemt adfærd sammen med en form for økonomisk feedback til bilisten, der kører med udstyret. Én af disse kørsel med en såkaldt sort boks (Knudsen 2008, Toledo, Musicant & Tsippy 2008). Denne enhed registrerer en række data om kørselsadfærden ifm. eventuelle uheld (Toledo, Musicant & Tsippy 2008). Feedback gives kun, hvis et uheld forekommer, og erfaringen er, at der kun er ringe forebyggende effekt fra systemer, der giver meget forsinket feedback (Hattem, Mazureck 2006). En anden løsning er den såkaldte Pay As You Drive (PAYD) systemer. De kører typisk som forsikringsordninger. Her belønnes det typisk, hvis kørsel ikke foretages i visse tidsrum og steder samt ikke foretages, så en generel hastighedsgrænse overtrædes (Toledo, Musicant & Tsippy 2008). De fleste af disse PAYD systemer reagerer ikke på enkelte risikobetonede handlinger som f.eks. kraftige decelerationer. Fælles for de to systemer er, at de enten kun giver feedback på et meget overordnet niveau, eller kun giver feedback, hvis der sker et uheld. Systemer, der giver feedback baseret direkte på den enkelte handlings tilhørende risiko i trafikken har indtil videre kun opnået begrænset kommerciel udbredelse. Her skal nævnes Intelligent Farttilpasning 1, der har en stor effekt på kørselsadfærden, men ikke er slået igennem på markedet. 1 Intelligent Farttilpasning er systemer, der giver feedback til bilisten i forhold til, hvor hurtigt der køres i forhold til den til hastighedsgrænsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

3 2 Metode 2.1 Ramme for undersøgelsen En ITS-baseret løsning på ovenstående problemstillinger udvikles som en del af det nordjyske ITS-projekt ITS Platform, der gennemføres i perioden Projekt har et budget på 35 mio. kr. og skal udvikle og afprøve næste generation af ITS-udstyr. Den består af en mobil enhed (On Board Unit) (OBU) kaldet Innbox, der ultimo 2011 installeres i 500 køretøjer, en serverside til opsamling, behandling og formidling af data samt en række applikationer. Data, der anvendes i applikationerne, er primært Global Positioning System (GPS)-data fra kørende biler, normalt kaldet Floating Car Data (FCD). Projektet gennemføres af Aalborg Universitet i samarbejde med firmaerne Inntrasys og Gatehouse (ITS Platform 2011). 2.2 Problemformulering Når der ses bort fra Intelligent Farttilpasning er der kun publiceret lidt omkring brugen af FCD til at beskrive risikoen ifm. kørsel. Et japansk forskningsprojekt definerede en række tærskelværdier for risikobetonet kørsel; Accelerationer, decelerationer og sideværts accelerationer. En applikation blev efterfølgende udviklet og testet på 146 bilister, der tilsammen kørte km. Resultatet var, at deltagernes kørestil blev en smule mindre risikobetonet i løbet af forsøget (Ando, Nishihori & Ochi 2010). I det japanske forsøg blev tærskelværdierne ikke fundet på baggrund af eksperimenter, men blot defineret. Det er derfor uklart, om de tærskelværdier, der anvendtes var af en størrelse, der er velegnede til at beskrive risikobetonet adfærd og samtidigt give en feedback, så deltagerne kunne undgå at få en dårlig score, hvis de bestræbte sig på at køre sikkert. Et andet forhold, der bør afklares, er, om decelerationer og accelerationer er de rigtige værdier at måle på. Undersøgelser indikerer, at rykket, dvs. ændringen i accelerationerne giver et mere entydigt billede af risikobetonet kørsel. Det vil sige, at der ikke kigges på størrelsen af accelerationen men på størrelsen af ændringen af accelerationen (Nygård 1999, Svendsen, Tradisauskas & Lahrmann 2008). I det efterfølgende beskrives opbygningen, udvikling og test af risikoalgoritmen, kaldet risikolog, der vil være én af applikationerne i ITS Platform, og problemformuleringen er derfor: Hvordan udvikles en empirisk baseret risikolog baseret på FCD, så den dels beskriver risikobetonet kørsel, men på samme tid virker rimelig for brugerne. Med en empirisk baseret risikolog menes en algoritme, hvor tærskelværdier og variable baseres på analyser af FCD, så disse afspejler kørselsadfærden. Med rimelighedsbetragtningen menes, at algoritmen ikke laves for rigid, og derved straffer kørselsadfærd, der må betragtes som normal. Det er hypotesen, at risikoen ifm. kørsel beskrives bedre ved ryk (den afledte af accelerationen) end ved accelerationer. Hypotesen er desuden, at der kan udvikles én algoritme, som kan beskrive risikoen ifm. kørsel, så der gives et stort antal point, når der køres aggressivt, mens der ikke gives point, hvis der køres forsigtigt. Målet er, at algoritmen responderer på kørselsadfærden som illustreret i figur 1. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

4 Figur 1. Ønsket sammenhæng mellem kørselsadfærd og feedback fra risikolog. 2.3 Metodevalg Bilisters adfærd er meget forskellig med hensyn til størrelsen på decelerationer og accelerationer. Nogle bilister foretager dagligt decelerationer af en størrelse, der af andre kun foretages undtagelsesvist, og må antages at indikere en farlig situation for sidstnævnte (Svendsen, Tradisauskas & Lahrmann 2008). Det samme antages at gælde med hensyn til accelerationer og sideværts accelerationer. Det betyder, at hastighedsændringer, som nogle bilister finder risikable, opfattes som normale af andre. For at finde passende tærskelværdier til at definerer den første generation af tærskelværdier til risikolog blev der lavet en række testkørsler. I første omgang blev der lavet 30 testture med 10 personer. Hver person blev bedt om at gennemkøre den samme tur med henholdsvis aggressiv, normal og forsigtig kørestil. Turen var på 11,7 km og indeholdt elementer af kørsel i by- og i landområder samt på motorvej. Disse testture blev suppleret med en række ekstra ture til at dokumentere kvaliteten af de indsamlede data og styrke algoritmens generelle troværdighed. FCD fra disse testture er blevet analyseret både med hensyn til ryk og acc-/decelerationer i kørselsretningen og sideværts. Det blev analyseret, for at afklare, om ryk reelt er et bedre værktøj til at beskrive risikobetonet kørsel, end accelerationer etc. er. Efter en grundig gennemgang af data fra ovenstående 30 ture, måtte det konkluderes, at datakvaliteten ikke var god nok. Derfor blev der foretaget yderligere 9 testture med bedre måleudstyr. Efter testturene blev data for de enkelte ture analyseret og ture blev opdelt efter kørestil. Dermed kunne det afklares, om der var tilstrækkelig forskel i data fra de tre kørestile, til at der kunne gives feedback ift. kørestilen. Endvidere blev det undersøgt, om enkeltture skilte sig markant ud fra de øvrige. Efter databehandlingen opstilledes et interval for størrelsen på ryk/accelerationer etc., hvor det var meningsfuldt at give feedback til deltagerne. Intervallet er nødvendigt, da feedback forårsaget af mange, meget små udsving i kørslen vil resultere i unødvendig meget feedback uanset kørestil. Samtidigt vil der forekomme meget få, men store udsving i kørslen, uanset kørselsadfærd, der kan begrundes i pludselige kritiske situationer samt måske vejens beskaffenhed. Opstillingen af intervallet kan illustreres som i figur 2. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

5 Figur 2. Teoretisk fordeling af ryk/accelerationer i forhold til deres størrelse. Det er udsving i kørslen indenfor intervallet markeret på figuren, der er relevante til risikolog. Med kendskab til intervallet kan et antal tærskelværdier ift. rykkenes/accelerationernes størrelse estimeres. Disse vil indgå i algoritmen. Da den enkelte bilist ikke er herre over alle hændelser under kørsel (andre bilisters adfærd, dyr, uhensigtsmæssig indretning af vejbane etc.) skal der være mulighed for enkelte større ryk/accelerationer, uden at det medfører straf til deltageren. Derfor er der indført et tilgivelsesled i risikolog, der gør, at enkelte strafpoints undgås. Trods den forventede sammenhæng mellem kraftige decelerationer og risiko i trafikken ønskes det principielt undgået, at decelerationer straffes. I teorien kunne det medføre, at en kraftig og nødvendig deceleration undgås, hvilket ikke vil gavne trafiksikkerheden. Derfor undersøges det, hvor god sammenhængen mellem kraftige ryk forårsaget af decelerationer og kraftige ryk forårsaget af accelerationer er. Hypotesen er, at aggressiv kørsel afspejles stort set identisk i decelerationer og accelerationer. Er sammenhængen god, kan ryk/accelerationer baseret på decelerationer på sigt udgå af risikolog. 3 Data 3.1 Data indsamlet med Iphone Data fra de 30 ture blev logget med én Iphone med applikationen Axelerom. GPS-positionen blev logget med 1 Hz, mens en række andre data blev logget med 11 Hz 2 og indeholdt bl.a. en størrelse for accelerationen på henholdsvis x, y og z-aksen, hvor x-aksen repræsenterede bevægelser i kørselsretningen og y-aksen sideværts bevægelser. De 30 ture resulterede i i alt observationer. Data vidste sig at være problematiske at anvende. Dels var der meget store udsving i data, der ikke syntes at kunne relatere sig til kørselsadfærden, dels var kunne resultaterne indsamlet med Iphone ikke verificeres med accelerometre af bedre kvalitet, og endelig var der huller i data, der ikke kunne forklares. 3.2 Data fra Innbox Efterfølgende blev data fra 9 ture (3 testpersoner, der kørte førnævnte rute igennem med henholdsvis aggressiv, normal og forsigtig kørestil) logget med Innbox, der er den enhed, der er udviklet til ITS Platform. Accelerationen på henholdsvis x, y og z-aksen blev registreret med 10 Hz, og de 9 ture resulterede i Registreringen var planlagt til 10 Hz, men en fejl i den anvendte applikation medførte, at frekvensen blev højere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

6 observationer. Der blev konstateret meget få udfald i data og et studenterprojekt, der indsamlede og anvendte Innbox-data, fandt at identiske handlinger i et køretøj resulterede i stort set identiske data (Mortensen & Nielsen 2011). Det indikerer en god datakvalitet. Da data indsamlet med Iphone ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet anvendes alene data fra de 9 ture indsamlet med Innbox. I en senere fase af udviklingen af risikolog vil det blive suppleret med et større studie af data fra deltagende køretøjer i ITS Platform. 4 Resultater 4.1 Ryk vs. accelerationer Granskning af data viste, at ryk giver et mere brugbart udtryk for, hvor risikobetonet kørslen er. Accelerationer gav divergerende resultater, alt efter om der sås på decelerationer, accelerationer eller sideværts accelerationer. Således gav den testtur, der resulterede i flest strafpoint baseret på decelerationer ikke flest strafpoint baseret på accelerationer og sideværts accelerationer og vice versa. Resultater baseret på accelerationer viste sig langt mere følsomme overfor forskelle mellem de enkelte bilisters kørselsadfærd. Det blev fundet, at én tur dominerede markant ift. tildelte strafpoint, og at de øvrige ture ikke betød meget. Igen var det forskellige testkørers adfærd, der var udslagsgivende, alt efter hvilke type acceleration, der var tale om. Derfor vurderes det, at risikolog bør beregnes ud fra ryk, da accelerationerne er mindre velegnede, når en generel model skal udvikles. 4.2 Tærskelværdier for ryk For ryk baseret på decelerationer i kørselsretningen fremgår data og det valgte interval af figur 3. Figur 3. Fordeling af ryk ved decelerationer i forhold til kørestil. Hovedparten af ryk samt det valgte interval (tv). Antallet af ryk indenfor intervallet (th). Vurderet på data blev det fundet, at ryk i intervallet -0,13 til -0,27 m/sek 3 skal indgå i det interval, der skal resultere i feedback til bilisterne. Ryk < -0,27 m/sek 3 medregnes også, men med samme værdi som ved - 0,27 m/sek 3. Hvis der ses nærmere på data om de mindste ryk (numerisk store), fremgår det, at for ryk < - 0,27 m/sek 3 er der tale om et lavt antal og der kan ikke ses en klar sammenhæng mellem aggressiv og normal kørestil og antallet af ryk. Se figur 4. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

7 Figur 4. Fordeling af ryk ift. kørestil ved decelerationer. Én anden måde at vise sammenhæng mellem rykkenes antal og kørestilen er forholdet mellem antallet af ryk for hver af de tre kørestile. Hvis der kun er minimal forskel i antallet af ryk for de forskellige kørestile giver det ikke meget mening at vægte disse ryk. Forholdet mellem antallet af ryk fordelt efter størrelse og kørestil fremgår af tabel 1. Rykstørrelse (m/sek 3) -0,01-0,03-0,06-0,08-0,11-0,13-0,15-0,18-0,20-0,23-0,25-0,27-0,30-0,32-0,35-0,37-0,39 Aggressiv Normal Forsigtig Tabel 1. Fordeling af ryk ift. kørestil og størrelse på ryk. (Indextal, aggressiv kørestil = 100) Det fremgår, at der kun kan findes en rimelig sammenhæng mellem kørestil og antal ryk for de mellemstore ryk 3. Det kan naturligvis altid diskuteres, om det korrekte interval er valgt ovenfor, men det kommes næppe nærmere, før et større datagrundlag findes. Endvidere er grænsen, der beskriver de mest negative ryk mindre vigtig, da ryk mindre end intervalgrænsen medregnes under alle omstændigheder, og normalt er antallet meget lavt. Endeligt bemærkes det, at hvis mange numerisk små ryk blev medtaget i algoritmen, skulle der fjernes rigtigt mange point, uanset kørestilen. Tilsvarende er der opstillet beregninger og forslag til intervallet for ryk baseret på accelerationer i kørselsretningen og ryk baseret på sideværts accelerationer. Mht. ryk baseret på accelerationer i kørselsretningen findes værdier, der ligner værdierne for ryk baseret på decelerationer (med modsat fortegn). De gennemgås ikke her, men der foreslås et interval mellem 0,13 og 0,32 m/sek 3, der skal resultere i feedback til bilisterne. Ryk der er større end 0,32 m/sek 3 medregnes også, men med samme værdi som ved 0,32 m/sek 3. Der blev fundet nogen sammenhæng mellem mange kraftige ryk relateret til decelerationer og tilsvarende til accelerationer. Dog, grundet det spinkle datagrundlag kan det ikke afklares, om ryk baseret på accelerationer alene kan erstatte ryk baseret på decelerationer. Det ville være ideelt, da problemet med at straffe pludselige ryk forårsaget af decelerationer er, at det (i hvert fald i teorien) kan være problematisk at straffe en hurtig deceleration ved 3 Når ryk ned til -0,27 m/sek 3 medtages, er det fordi antallet af testture er lavt, og der ikke ønskes en afgræsning af ryk endnu. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

8 én uventet handling fra andre trafikanter. Sat på spidsen straffes den bilist, der blokkerer bremserne, fordi en bold springer ud på vejen. Mht. ryk baseret på sideværts accelerationer er resultaterne mere uklare. Her foreslås et interval mellem 0,13 til 0,30 m/sek 3. Her er dog ikke stor forskel mellem antal ryk for de tre kørestile. En større datamængde vil muligvis kunne klarlægge denne problemstilling, men det kan også skyldes andre forhold. Dels kan det tænkes, at hvor testbilisterne har været fokuserede på at ændre deres kørestile i retning af flere kraftige accelerationer og opbremsninger, har det været sværere at foretage flere kraftige sideværts accelerationer end testbilisten ville have gjort normalt. Dels kan det skyldes, at aggressiv adfærd mht. sideværts accelerationer tydeligst kommer til udtryk i store rundkørsler eller hankeanlæg ol. ifm. motorveje, hvilket kun i mindre grad har indgået i testruten. 4.3 Tærskelværdier for hastighed Hastigheden er central for risikoen ifm. kørsel. Jo højere hastighed jo højere risiko. Under antagelse om, at højeste tilladte hastighed på enhver dansk vejstrækning afspejler hvilken hastighed vejens geometri kan bære, bør hastigheder højere end hastighedsgrænsen derfor afspejles i risikoalgoritmen. I praksis kører danske bilister dog generelt omkring hastighedsgrænsen og ikke nødvendigvis under den, hvilket også afspejler sig af hastigheden på det danske vejnet (Vejdirektoratet 2010). Det vurderes derfor, at en effekt straks ved overskridelse af hastighedsgrænsen vil afstedkomme megen pres fra eventuelle bagvedliggende bilister, og dermed mindske motivationen for at køre mindre risikobetonet. Der bør derfor lægges en buffer på 5 km/t over hastighedsgrænsen ind, før algoritmen aktiveres. Status er endvidere, at der pt. ikke er knyttet hastighedsgrænser på det digitale vejkort anvendt i ITS Platform. Det skyldes problemer med at holde et sådant hastighedskort opdateret (Juhl et al. 2006; Agerholm et al. 2007; De Baets et al. 2009). For lave hastighedsgrænser ville derfor på samme måde give forkert feedback og medføre dårligere motivation for at følge feedback fra risikolog. Da et landsdækkende og opdateret digitalt vejkort endnu ligger nogle år ude i fremtiden, er løsningen indtil videre, at kun hastigheder højere end 135 km/t afstedkommer reaktion fra risikoalgoritmen. Hvis hastigheden > 135 km/t er reaktionen forhøjelse af point svarende til:, hvor k er en vægt, v u er hastigheden (km/t) og potensen 3 er valgt ud fra de nyeste erfaringer med potensmodellen (Elvik 2009) Plads til nødhandlinger Da bilisten ikke selv er herre over alle risikobetonede aktiviteter i trafikken, indbygges en del i algoritmen, der tilgiver høje ryk med en (meget) lav frekvens. Dermed straffes en bilist ikke, hvis vedkommende må decelerere kraftigt, f.eks. fordi et barn løber ud på kørebanen. Dette tilgivelsesled beregnes, så en forsigtig 4 Potensmodellen viser sammenhængen mellem ændringer i trafikkens gennemsnitshastighed ændringer i risikoen for diverse risici. Den nyeste forskning viser, at potensen skal være 3, når effekten på personskadeuheld beregnes (Elvik 2009). Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

9 kørt tur reelt ingen strafpoint og dermed feedback resulterer i, mens der fortsat gives strafpoint til den aggressivt og i begrænset omfang til den normalt kørte tur. 4.5 Algoritme til risikolog Baseret på tidligere og ovenstående undersøgelser af kørselsdata blev der opstillet én algoritme, så der kan gives fornuftig feedback til testbilisterne i ITS Platform: 1. led er om ryk ifm. decelerationer. Rykket (k) kategoriseres i 10 størrelser. De 10 (rykket er negativt) afleder en værdi, der bidrager til s. 2. led er om ryk ifm. accelerationer (l) og udregnes efter samme princip som for k, men med positive værdier. 3. led er om ryk ifm. sideværts accelerationer (m). De beregnes som for l, men det bemærkes, at der anvendes numeriske værdier, da der tillægges samme værdi for et ryk til venstre som for et til højre. 4. led er om hastigheden ift. hastighedsgrænsen. Bidraget til s beregnes vha. potensmodellen. Det bemærkes, at hvis hastighedsgrænsen ikke kendes, anvendes værdien 135 km/t som hastighedsgrænse. Dermed straffes brugere ikke, medmindre de helt sikkert overskrider hastighedsgrænsen. Sidste del (reelt tre små led) er tilgivelsesledet, der anvendes til at neutralisere et omfang af markante ryk, der med rimelighed kan skyldes andre trafikanters adfærd. Derudover beskrives udvalgte variable her: h 1 -h 10, i 1 -i 10 og j 1 -j 10 er hver 10 tærskelværdier, der giver henholdsvis 1, 2 10 point, a k, a l, a m er variable, der beskriver, hvor mange kilometers kørsel, der fjerner 1 point for ryk baseret på henholdsvis decelerationer, accelerationer og sideværts accelerationer, p, q, r, t er variable til at vægte de fire led og n er antallet af kørte km. I skrivende stund vægtes k og l, da der er fundet en fornuftig sammenhæng mellem kørselsadfærd og rykkene. Usikkert er det til gengæld mht. m, da der ikke var klar sammenhæng mellem de sideværts ryk og kørselsadfærden. Fjerde led drejer sig om hastigheden og indgår pt. kun i det omfang, der køres hurtigere end 135 km/t. Sidste del indgår i algoritmen pt. 5 Sammenfatning og videre arbejde Trods forbedret trafiksikkerhed omkommer og kvæstes der fortsat et stort antal personer i trafikken hvert år. Centrale årsager hertil er for høje hastigheder og store hastighedsvariationer. På samme tid søges nye måder at opgøre risikoen i trafikken, da forsikringsbranchen ikke længere må lade betalingen for bilforsikringer afhænge af bl.a. køn. ITS muliggør, at data om kørselsadfærd indsamles og at risikoen for den Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

10 enkelte bilists adfærd beregnes. Udover mht. for høje hastigheder er der ikke beskrevet meget om, hvordan denne adfærd kan beskrives og hvordan feedback til bilisterne kunne beregnes. Som en del af ITS Platform udvikles en risikolog, der kan dette. Undersøgelsesspørgsmålet i denne artikel var derfor: Hvordan udvikles en empirisk baseret risikolog baseret på FCD, så den dels beskriver risikobetonet kørsel, men på samme tid virker rimelig for brugerne De bagvedliggende hypoteser var, at risikoen ifm. kørsel beskrives bedre ved ryk (den afledte af accelerationen) end ved accelerationer. Hypotesen var desuden, at der kan udvikles én algoritme, som kan beskrive risikoen ifm. kørsel, så der gives et stort antal point, når der køres aggressivt, mens der ikke gives point, hvis der køres forsigtigt. En algoritme til at beregne risiko ifm kørselsadfærd (risikolog) er blevet udviklet i ITS Platform. Den blev testet på basis af en række testkørsler, så de rette tærskelværdier kunne bestemmes. Baseret på tidligere undersøgelser og de foretagne testkørsler blev det konstateret, at en risikolog bør baseres på ryk snarere end accelerationer direkte, dels fordi ryk giver et mere klart billede af adfærden, men også fordi der ses en god sammenhæng mellem den beregnede risiko baseret på ryk beregnet fra decelerationer og fra accelerationer. Risikolog muliggør, at der gives et stort antal strafpoint ifm. aggressiv kørsel, mens strafpoint undgås ved forsigtig kørsel. Det skyldes dels, at der, som ventet, er en markant forskel i antallet af kraftige ryk i forhold til kørselsadfærden. Dels er der i algoritmen indført et tilgivelsesled, der søger at tage højde for kraftige ryk, der ikke kan henføres til kørestilen men andre trafikanters adfærd og vejens beskaffenhed. I løbet af efteråret 2011 begynder de første almindelige deltagere i ITS Platform at køre med risikolog. I løbet af projektperioden vil dele af kørselsdata blive analyseret, så løbende forbedringer på risikolog kan blive gennemført. Der forventes en samlet kørselsmængde i løbet af projektet på ca. 10 mio. km, og det skal blive spændende at se, hvor meget risikolog kan påvirke kørselsadfærden. 6 Litteraturliste Agerholm, N., Juhl, J., Sonne, I.B. & Lahrmann, H. 2007, Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet, Trafikdage på Aalborg Universitet, Aalborg, ss Ando, R., Nishihori, Y. & Ochi, D. 2010, Development of a System to Promote Eco Driving and Safe Driving, Smart Spaces and Next Generation Wired/Wireless Networking, St. Petersburg, Rusland. Bishop, R. 2005, Intelligent Vehicle Technology and Trends, Artech House Inc. edn, Artech House Inc., Norwood, Storbritannien. Brems, C. & Munch, K. 2008, Risiko i trafikken , DTU Transport, Lyngby. Danmarks Statistik 2011, Daglig opdatering, StatistikBank Danmark [hjemmeside for Danmarks Statistik], Tilgængelig på: set 29. januar De Baets, K., Vlassenroot, S., Vandenberghe, W., Dedene, N. & T Siobbel, S. 2009, NEXTGENITS Project in Belgium - how to cope with dynamic speed information, 15. ITS World Congress, Stockholm, ss Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

11 Elvik, R. 2009, The Power Model of the relationship between speed and road safety. Update and new analyses, Transportøkonomisk Institut, Oslo. Elvik, R., Høye, A., Vaa, T. & Sørensen, M. 2009, The handbook of road safety measure, 2. udgave, Transportøkonomisk Institut, Oslo. Europakommission 2011, Sex Discrimination in Insurance Contracts: Statement by European Commission Vice-President Viviane Reding, the EU s Justice Commissioner, on the European Court of Justice's ruling in the Test-Achats case, Memo/11/123, Bruxelles. Finch, D.J., Kompfner, P., Lockwood, C.R. & Maycoock, G. 1994, Speed, speed limits and accidents, Safety Resource Centre, Transport Research Laboratory, Crowthorne, Storbritannien. Hattem, J.v. & Mazureck, U. 2006, Good Driving! The power of rewarding, 12. ITS World Congress, London, ss ITS Platform 2011, ITS Platform [hjemmeside for ITS Platform], Tilgængelig på: set 1. juli, Juhl, J., Heide, P., Lahrmann, H. & Sonne, I.B. 2006, Spar På Farten, Institut for samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Aalborg. Knudsen, J. 2008, Telefoninterview. Leder af afdelingen for sorte bokse i Alka Forsikring. Mortensen, T. V.; Nielsen, P. 2011, Vejbump - Acceleration, ryk og ubehag, Bachelorprojekt, Aalborg Universitet. Nygård, M. 1999, A Method for Analysing Traffic Safety with Help of Speed Profiles, Tampere University of Technology, Tampere, Finland. Salusjärvi, M. 1981, The speed limit experiments on public roads in Finland, 1. udgave, Technical Research Centre of Finland, Espoo, Finland. Svendsen, M.S., Tradisauskas, N. & Lahrmann, H. 2008, Udpegning af potentielle sorte pletter via floating car data, Trafikdage på Aalborg Universitet, Aalborg. Toledo, T., Musicant, O. & Tsippy, L. 2008, In-vehicle data recorders for monitoring and feedback on drivers behavior, Transportation Research Part C, no. 16, ss Vejdirektoratet 2010, Hastighedsbarometer; 2008 [Vejdirektoratets hjemmeside], Tilgængelig på: set 31. januar Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon.

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon. GPS baseret tracking af mobile objekter Christian S. Jensen, Aalborg Universitet og & Kristian Torp, Aalborg Universitet Denne artikel beskriver hvorledes man med eksisterende teknologi, herunder Global

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle ISP skriftserie nr. 2009-3 2011 Maleriet

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skal potensmodellen lægges på hylden?

Skal potensmodellen lægges på hylden? Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Visuel distraktion fra lysreklamer langs veje

Visuel distraktion fra lysreklamer langs veje Visuel distraktion fra lysreklamer langs veje Projektoplæg Lene Herrstedt 10. april 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål... 3 Baggrund... 3 Formål...

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt,

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

DYNAFLEET WELCOME PACK

DYNAFLEET WELCOME PACK DYNAFLEET WELCOME PACK Volvo Trucks. Driving Progress 2 Indhold 4 Hvad er Dynafleet? 5 Dynafleet-appen til Android og Apple 6 Oversigt over Dynafleet Online 6 Brændstof & Miljø 8 Chaufførtider 9 Positionering

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ruteplanlægning og ITS

Ruteplanlægning og ITS Stefan Røpke, Ph.D., Lektor, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Teknologisk Institut, 6. Marts 2012 Hvad er ruteplanlægning? Opgave: Forsyn supermarked og tankstationer med dagligvarer.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Københavns erfaringer med de første brintbiler.» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune

Københavns erfaringer med de første brintbiler.» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune Københavns erfaringer med de første brintbiler» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate Plan Energy Consumption Energy Production Mobility City

Læs mere

Click to edit Master title style. Opgavestyring hos private plejeservicevirksomheder. Tejs Scharling, Alexandra Instituttet

Click to edit Master title style. Opgavestyring hos private plejeservicevirksomheder. Tejs Scharling, Alexandra Instituttet Opgavestyring hos private plejeservicevirksomheder Tejs Scharling, Alexandra Instituttet Click Struktur to edit på Master opgavestyringen title style 7:40 rute 8:25 medarbejder koordinator 7:00 kontor

Læs mere

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark. NORTEK møde i Oslo 2010

Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark. NORTEK møde i Oslo 2010 Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark NORTEK møde i Oslo 2010 Spøgelsesbilister skaber utryghed og er til stor fare for de øvrige trafikanter. Vejdirektoratet har derfor sat stor fokus på indsatsen

Læs mere

Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE]

Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE] Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE] Forfattere: Harry Lahrmann 1 lahrmann@plan.aau.dk, Kristian Torp 2 torp@cs.aau.dk, Jesper Runge Madsen 7 jpm@cowi.dk, Poul Heide 3 heide@m-tec.dk, Jørgen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Mødet afholdtes: onsdag den 26. feb. 2015, kl. 10.00 14.00. COWI A/S, Parallelvej 2, Kongens Lyngby

Mødet afholdtes: onsdag den 26. feb. 2015, kl. 10.00 14.00. COWI A/S, Parallelvej 2, Kongens Lyngby NVF-ITS DK Mødereferat af 27. apr. 2015 1 (5) NVF-ITS-DK UDVALGSMØDE NR. 2014/3 Mødet afholdtes: onsdag den 26. feb. 2015, kl. 10.00 14.00 Sted: COWI A/S, Parallelvej 2, Kongens Lyngby Mødevært: PEY Afbud

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Sammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene

Sammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene Sammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene Jesper Mertner, Gruppeleder - trafiksikkerhed og -planlægning, COWI A/S 1 Baggrund og formål EU er i gang med arbejdet med en

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

for the next generation of hybrid and

for the next generation of hybrid and Pedestrian SafetySoundSound Systems for the next generation of hybrid and electric vehicles HVEM ER VI? Thomas Gadegaard: 10 års erfaring med salg og markedsføring senest som global marketingchef for Steinway

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Intelligent lastbilparkering på Kongsted Nord

Intelligent lastbilparkering på Kongsted Nord Intelligent lastbilparkering på Kongsted Nord Præsentation på Trafikdage 2014 Raza Muhammed Jens Pedersen Eric Gautier Intelligent lastbilparkering på Kongsted Nord Første anlæg i Danmark baseret på registrering

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere