Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm, Landinspektør Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen, Civilingeniørstuderende René Lund Hansen, Lektor Harry Lahrmann, Alle: Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Abstract En lang række Intelligente Transportsystemer udvikles i disse år til at hjælpe den enkelte bilist med at køre mere sikkert. En central del er omkring trafiksikkerhed, og som en del af det nordjyske ITS Platform projekt udvikles en risikolog, der beskriver hvor risikobetonet den enkelte deltagende bilists kørselsadfærd er. Den giver feedback til bilisten, hvis der foretages risikobetonet kørsel i form af for høje hastigheder, kraftige decelerationer samt kraftige accelerationer i kørselsretningen samt sideværts. Den afledte af accelerationen, kaldet rykket beskriver risikobetonet adfærd bedre end accelerationen. Der er en god sammenhæng mellem antallet af kraftige ryk i kørselsretningen og kørselsadfærden, mens der ikke kan konstateres en klar sammenhæng mellem sideværts ryk og kørselsadfærden. Datagrundlaget for disse resultater er ikke stort, og grænseværdier for de ryk, der skal resultere i feedback i forbindelse med risikolog dokumenteres løbende i takt med, at data fra deltagerne i ITS Platform bliver indsamlet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

2 1 Baggrund 1.1 Trafiksikkerhed og adfærd En lang række nye tekniske installationer udvikles og anvendes i køretøjer i disse år til at hjælpe chaufføren med at optimere sin kørselsadfærd. Disse indgår som en del af begrebet Intelligente TransportSystemer (ITS). De dækker flere aspekter indenfor trafikafviklingen. Det kan bl.a. være indenfor brændstofforbrug, hastighedsvalg og samspil med medtrafikanterne (Bishop 2005). Et vigtigt forbedringspotentiale indenfor trafikafvikling er trafiksikkerhed, da der hvert år stadigt omkommer knapt 300 på de danske veje og flere tusinde kvæstes (Danmarks Statistik 2011). Hovedparten af trafikuheldene skyldes menneskelige fejl (Elvik et al. 2009), og mange uheld kan henføres til, at hastighedsvalget ikke er passende, og at der køres tæt på andre bilister. Derfor når den enkelte ikke at reagere, hvis forankørende bremser kraftigt. Det er veldokumenteret at risikoen for alvorlige trafikuheld stiger ekspotentielt med hastigheden (Elvik 2009), men samtidigt betyder hastighedsvariationen også meget for risikoen jo højere hastighedsvariation des større risiko (Finch et al. 1994, Salusjärvi 1981). Kraftige accelerationer, decelerationer og uhensigtsmæssig hastigheder igennem kurver vil alt andet lige medføre, at denne hastighedsvariation stiger, med stigende risiko i trafikken til følge. Kommercielt er det også et område med store potentialer. Senest har en EU-dom stadfæstet, at det ikke længere er tilladt at skelne mellem køn omkring prisen for forskellige forsikringsprodukter (Europakommission 2011). Det er velkendt, at mænds risiko i trafikken er betydeligt højere end kvinders dels fordi de kører længere, men også fordi de kører mere risikobetonet (Elvik et al. 2009). Bliver det på sigt endvidere forbudt at aldersdiskriminere mht. forsikringspriser vil behovet for at opgøre risikobetonet kørsel vokse yderligere. Det skyldes, at unge, specielt mænd har en meget højere risiko i trafikken end øvrige trafikantgrupper (Brems, Munch 2008). 1.2 ITS og trafiksikkerhed Det er oplagt at anvende ITS til at hjælpe den enkelte bilist med at ændre kørselsadfærd, så alt for høje hastigheder, unødvendigt kraftige decelerationer samt risikobetonet kørselsadfærd minimeres. Når der ses på den overordnede kørselsadfærd er der lavet en række forskningsforsøg og forsikringsordninger, der kæder en bestemt adfærd sammen med en form for økonomisk feedback til bilisten, der kører med udstyret. Én af disse kørsel med en såkaldt sort boks (Knudsen 2008, Toledo, Musicant & Tsippy 2008). Denne enhed registrerer en række data om kørselsadfærden ifm. eventuelle uheld (Toledo, Musicant & Tsippy 2008). Feedback gives kun, hvis et uheld forekommer, og erfaringen er, at der kun er ringe forebyggende effekt fra systemer, der giver meget forsinket feedback (Hattem, Mazureck 2006). En anden løsning er den såkaldte Pay As You Drive (PAYD) systemer. De kører typisk som forsikringsordninger. Her belønnes det typisk, hvis kørsel ikke foretages i visse tidsrum og steder samt ikke foretages, så en generel hastighedsgrænse overtrædes (Toledo, Musicant & Tsippy 2008). De fleste af disse PAYD systemer reagerer ikke på enkelte risikobetonede handlinger som f.eks. kraftige decelerationer. Fælles for de to systemer er, at de enten kun giver feedback på et meget overordnet niveau, eller kun giver feedback, hvis der sker et uheld. Systemer, der giver feedback baseret direkte på den enkelte handlings tilhørende risiko i trafikken har indtil videre kun opnået begrænset kommerciel udbredelse. Her skal nævnes Intelligent Farttilpasning 1, der har en stor effekt på kørselsadfærden, men ikke er slået igennem på markedet. 1 Intelligent Farttilpasning er systemer, der giver feedback til bilisten i forhold til, hvor hurtigt der køres i forhold til den til hastighedsgrænsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

3 2 Metode 2.1 Ramme for undersøgelsen En ITS-baseret løsning på ovenstående problemstillinger udvikles som en del af det nordjyske ITS-projekt ITS Platform, der gennemføres i perioden Projekt har et budget på 35 mio. kr. og skal udvikle og afprøve næste generation af ITS-udstyr. Den består af en mobil enhed (On Board Unit) (OBU) kaldet Innbox, der ultimo 2011 installeres i 500 køretøjer, en serverside til opsamling, behandling og formidling af data samt en række applikationer. Data, der anvendes i applikationerne, er primært Global Positioning System (GPS)-data fra kørende biler, normalt kaldet Floating Car Data (FCD). Projektet gennemføres af Aalborg Universitet i samarbejde med firmaerne Inntrasys og Gatehouse (ITS Platform 2011). 2.2 Problemformulering Når der ses bort fra Intelligent Farttilpasning er der kun publiceret lidt omkring brugen af FCD til at beskrive risikoen ifm. kørsel. Et japansk forskningsprojekt definerede en række tærskelværdier for risikobetonet kørsel; Accelerationer, decelerationer og sideværts accelerationer. En applikation blev efterfølgende udviklet og testet på 146 bilister, der tilsammen kørte km. Resultatet var, at deltagernes kørestil blev en smule mindre risikobetonet i løbet af forsøget (Ando, Nishihori & Ochi 2010). I det japanske forsøg blev tærskelværdierne ikke fundet på baggrund af eksperimenter, men blot defineret. Det er derfor uklart, om de tærskelværdier, der anvendtes var af en størrelse, der er velegnede til at beskrive risikobetonet adfærd og samtidigt give en feedback, så deltagerne kunne undgå at få en dårlig score, hvis de bestræbte sig på at køre sikkert. Et andet forhold, der bør afklares, er, om decelerationer og accelerationer er de rigtige værdier at måle på. Undersøgelser indikerer, at rykket, dvs. ændringen i accelerationerne giver et mere entydigt billede af risikobetonet kørsel. Det vil sige, at der ikke kigges på størrelsen af accelerationen men på størrelsen af ændringen af accelerationen (Nygård 1999, Svendsen, Tradisauskas & Lahrmann 2008). I det efterfølgende beskrives opbygningen, udvikling og test af risikoalgoritmen, kaldet risikolog, der vil være én af applikationerne i ITS Platform, og problemformuleringen er derfor: Hvordan udvikles en empirisk baseret risikolog baseret på FCD, så den dels beskriver risikobetonet kørsel, men på samme tid virker rimelig for brugerne. Med en empirisk baseret risikolog menes en algoritme, hvor tærskelværdier og variable baseres på analyser af FCD, så disse afspejler kørselsadfærden. Med rimelighedsbetragtningen menes, at algoritmen ikke laves for rigid, og derved straffer kørselsadfærd, der må betragtes som normal. Det er hypotesen, at risikoen ifm. kørsel beskrives bedre ved ryk (den afledte af accelerationen) end ved accelerationer. Hypotesen er desuden, at der kan udvikles én algoritme, som kan beskrive risikoen ifm. kørsel, så der gives et stort antal point, når der køres aggressivt, mens der ikke gives point, hvis der køres forsigtigt. Målet er, at algoritmen responderer på kørselsadfærden som illustreret i figur 1. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

4 Figur 1. Ønsket sammenhæng mellem kørselsadfærd og feedback fra risikolog. 2.3 Metodevalg Bilisters adfærd er meget forskellig med hensyn til størrelsen på decelerationer og accelerationer. Nogle bilister foretager dagligt decelerationer af en størrelse, der af andre kun foretages undtagelsesvist, og må antages at indikere en farlig situation for sidstnævnte (Svendsen, Tradisauskas & Lahrmann 2008). Det samme antages at gælde med hensyn til accelerationer og sideværts accelerationer. Det betyder, at hastighedsændringer, som nogle bilister finder risikable, opfattes som normale af andre. For at finde passende tærskelværdier til at definerer den første generation af tærskelværdier til risikolog blev der lavet en række testkørsler. I første omgang blev der lavet 30 testture med 10 personer. Hver person blev bedt om at gennemkøre den samme tur med henholdsvis aggressiv, normal og forsigtig kørestil. Turen var på 11,7 km og indeholdt elementer af kørsel i by- og i landområder samt på motorvej. Disse testture blev suppleret med en række ekstra ture til at dokumentere kvaliteten af de indsamlede data og styrke algoritmens generelle troværdighed. FCD fra disse testture er blevet analyseret både med hensyn til ryk og acc-/decelerationer i kørselsretningen og sideværts. Det blev analyseret, for at afklare, om ryk reelt er et bedre værktøj til at beskrive risikobetonet kørsel, end accelerationer etc. er. Efter en grundig gennemgang af data fra ovenstående 30 ture, måtte det konkluderes, at datakvaliteten ikke var god nok. Derfor blev der foretaget yderligere 9 testture med bedre måleudstyr. Efter testturene blev data for de enkelte ture analyseret og ture blev opdelt efter kørestil. Dermed kunne det afklares, om der var tilstrækkelig forskel i data fra de tre kørestile, til at der kunne gives feedback ift. kørestilen. Endvidere blev det undersøgt, om enkeltture skilte sig markant ud fra de øvrige. Efter databehandlingen opstilledes et interval for størrelsen på ryk/accelerationer etc., hvor det var meningsfuldt at give feedback til deltagerne. Intervallet er nødvendigt, da feedback forårsaget af mange, meget små udsving i kørslen vil resultere i unødvendig meget feedback uanset kørestil. Samtidigt vil der forekomme meget få, men store udsving i kørslen, uanset kørselsadfærd, der kan begrundes i pludselige kritiske situationer samt måske vejens beskaffenhed. Opstillingen af intervallet kan illustreres som i figur 2. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

5 Figur 2. Teoretisk fordeling af ryk/accelerationer i forhold til deres størrelse. Det er udsving i kørslen indenfor intervallet markeret på figuren, der er relevante til risikolog. Med kendskab til intervallet kan et antal tærskelværdier ift. rykkenes/accelerationernes størrelse estimeres. Disse vil indgå i algoritmen. Da den enkelte bilist ikke er herre over alle hændelser under kørsel (andre bilisters adfærd, dyr, uhensigtsmæssig indretning af vejbane etc.) skal der være mulighed for enkelte større ryk/accelerationer, uden at det medfører straf til deltageren. Derfor er der indført et tilgivelsesled i risikolog, der gør, at enkelte strafpoints undgås. Trods den forventede sammenhæng mellem kraftige decelerationer og risiko i trafikken ønskes det principielt undgået, at decelerationer straffes. I teorien kunne det medføre, at en kraftig og nødvendig deceleration undgås, hvilket ikke vil gavne trafiksikkerheden. Derfor undersøges det, hvor god sammenhængen mellem kraftige ryk forårsaget af decelerationer og kraftige ryk forårsaget af accelerationer er. Hypotesen er, at aggressiv kørsel afspejles stort set identisk i decelerationer og accelerationer. Er sammenhængen god, kan ryk/accelerationer baseret på decelerationer på sigt udgå af risikolog. 3 Data 3.1 Data indsamlet med Iphone Data fra de 30 ture blev logget med én Iphone med applikationen Axelerom. GPS-positionen blev logget med 1 Hz, mens en række andre data blev logget med 11 Hz 2 og indeholdt bl.a. en størrelse for accelerationen på henholdsvis x, y og z-aksen, hvor x-aksen repræsenterede bevægelser i kørselsretningen og y-aksen sideværts bevægelser. De 30 ture resulterede i i alt observationer. Data vidste sig at være problematiske at anvende. Dels var der meget store udsving i data, der ikke syntes at kunne relatere sig til kørselsadfærden, dels var kunne resultaterne indsamlet med Iphone ikke verificeres med accelerometre af bedre kvalitet, og endelig var der huller i data, der ikke kunne forklares. 3.2 Data fra Innbox Efterfølgende blev data fra 9 ture (3 testpersoner, der kørte førnævnte rute igennem med henholdsvis aggressiv, normal og forsigtig kørestil) logget med Innbox, der er den enhed, der er udviklet til ITS Platform. Accelerationen på henholdsvis x, y og z-aksen blev registreret med 10 Hz, og de 9 ture resulterede i Registreringen var planlagt til 10 Hz, men en fejl i den anvendte applikation medførte, at frekvensen blev højere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

6 observationer. Der blev konstateret meget få udfald i data og et studenterprojekt, der indsamlede og anvendte Innbox-data, fandt at identiske handlinger i et køretøj resulterede i stort set identiske data (Mortensen & Nielsen 2011). Det indikerer en god datakvalitet. Da data indsamlet med Iphone ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet anvendes alene data fra de 9 ture indsamlet med Innbox. I en senere fase af udviklingen af risikolog vil det blive suppleret med et større studie af data fra deltagende køretøjer i ITS Platform. 4 Resultater 4.1 Ryk vs. accelerationer Granskning af data viste, at ryk giver et mere brugbart udtryk for, hvor risikobetonet kørslen er. Accelerationer gav divergerende resultater, alt efter om der sås på decelerationer, accelerationer eller sideværts accelerationer. Således gav den testtur, der resulterede i flest strafpoint baseret på decelerationer ikke flest strafpoint baseret på accelerationer og sideværts accelerationer og vice versa. Resultater baseret på accelerationer viste sig langt mere følsomme overfor forskelle mellem de enkelte bilisters kørselsadfærd. Det blev fundet, at én tur dominerede markant ift. tildelte strafpoint, og at de øvrige ture ikke betød meget. Igen var det forskellige testkørers adfærd, der var udslagsgivende, alt efter hvilke type acceleration, der var tale om. Derfor vurderes det, at risikolog bør beregnes ud fra ryk, da accelerationerne er mindre velegnede, når en generel model skal udvikles. 4.2 Tærskelværdier for ryk For ryk baseret på decelerationer i kørselsretningen fremgår data og det valgte interval af figur 3. Figur 3. Fordeling af ryk ved decelerationer i forhold til kørestil. Hovedparten af ryk samt det valgte interval (tv). Antallet af ryk indenfor intervallet (th). Vurderet på data blev det fundet, at ryk i intervallet -0,13 til -0,27 m/sek 3 skal indgå i det interval, der skal resultere i feedback til bilisterne. Ryk < -0,27 m/sek 3 medregnes også, men med samme værdi som ved - 0,27 m/sek 3. Hvis der ses nærmere på data om de mindste ryk (numerisk store), fremgår det, at for ryk < - 0,27 m/sek 3 er der tale om et lavt antal og der kan ikke ses en klar sammenhæng mellem aggressiv og normal kørestil og antallet af ryk. Se figur 4. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

7 Figur 4. Fordeling af ryk ift. kørestil ved decelerationer. Én anden måde at vise sammenhæng mellem rykkenes antal og kørestilen er forholdet mellem antallet af ryk for hver af de tre kørestile. Hvis der kun er minimal forskel i antallet af ryk for de forskellige kørestile giver det ikke meget mening at vægte disse ryk. Forholdet mellem antallet af ryk fordelt efter størrelse og kørestil fremgår af tabel 1. Rykstørrelse (m/sek 3) -0,01-0,03-0,06-0,08-0,11-0,13-0,15-0,18-0,20-0,23-0,25-0,27-0,30-0,32-0,35-0,37-0,39 Aggressiv Normal Forsigtig Tabel 1. Fordeling af ryk ift. kørestil og størrelse på ryk. (Indextal, aggressiv kørestil = 100) Det fremgår, at der kun kan findes en rimelig sammenhæng mellem kørestil og antal ryk for de mellemstore ryk 3. Det kan naturligvis altid diskuteres, om det korrekte interval er valgt ovenfor, men det kommes næppe nærmere, før et større datagrundlag findes. Endvidere er grænsen, der beskriver de mest negative ryk mindre vigtig, da ryk mindre end intervalgrænsen medregnes under alle omstændigheder, og normalt er antallet meget lavt. Endeligt bemærkes det, at hvis mange numerisk små ryk blev medtaget i algoritmen, skulle der fjernes rigtigt mange point, uanset kørestilen. Tilsvarende er der opstillet beregninger og forslag til intervallet for ryk baseret på accelerationer i kørselsretningen og ryk baseret på sideværts accelerationer. Mht. ryk baseret på accelerationer i kørselsretningen findes værdier, der ligner værdierne for ryk baseret på decelerationer (med modsat fortegn). De gennemgås ikke her, men der foreslås et interval mellem 0,13 og 0,32 m/sek 3, der skal resultere i feedback til bilisterne. Ryk der er større end 0,32 m/sek 3 medregnes også, men med samme værdi som ved 0,32 m/sek 3. Der blev fundet nogen sammenhæng mellem mange kraftige ryk relateret til decelerationer og tilsvarende til accelerationer. Dog, grundet det spinkle datagrundlag kan det ikke afklares, om ryk baseret på accelerationer alene kan erstatte ryk baseret på decelerationer. Det ville være ideelt, da problemet med at straffe pludselige ryk forårsaget af decelerationer er, at det (i hvert fald i teorien) kan være problematisk at straffe en hurtig deceleration ved 3 Når ryk ned til -0,27 m/sek 3 medtages, er det fordi antallet af testture er lavt, og der ikke ønskes en afgræsning af ryk endnu. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

8 én uventet handling fra andre trafikanter. Sat på spidsen straffes den bilist, der blokkerer bremserne, fordi en bold springer ud på vejen. Mht. ryk baseret på sideværts accelerationer er resultaterne mere uklare. Her foreslås et interval mellem 0,13 til 0,30 m/sek 3. Her er dog ikke stor forskel mellem antal ryk for de tre kørestile. En større datamængde vil muligvis kunne klarlægge denne problemstilling, men det kan også skyldes andre forhold. Dels kan det tænkes, at hvor testbilisterne har været fokuserede på at ændre deres kørestile i retning af flere kraftige accelerationer og opbremsninger, har det været sværere at foretage flere kraftige sideværts accelerationer end testbilisten ville have gjort normalt. Dels kan det skyldes, at aggressiv adfærd mht. sideværts accelerationer tydeligst kommer til udtryk i store rundkørsler eller hankeanlæg ol. ifm. motorveje, hvilket kun i mindre grad har indgået i testruten. 4.3 Tærskelværdier for hastighed Hastigheden er central for risikoen ifm. kørsel. Jo højere hastighed jo højere risiko. Under antagelse om, at højeste tilladte hastighed på enhver dansk vejstrækning afspejler hvilken hastighed vejens geometri kan bære, bør hastigheder højere end hastighedsgrænsen derfor afspejles i risikoalgoritmen. I praksis kører danske bilister dog generelt omkring hastighedsgrænsen og ikke nødvendigvis under den, hvilket også afspejler sig af hastigheden på det danske vejnet (Vejdirektoratet 2010). Det vurderes derfor, at en effekt straks ved overskridelse af hastighedsgrænsen vil afstedkomme megen pres fra eventuelle bagvedliggende bilister, og dermed mindske motivationen for at køre mindre risikobetonet. Der bør derfor lægges en buffer på 5 km/t over hastighedsgrænsen ind, før algoritmen aktiveres. Status er endvidere, at der pt. ikke er knyttet hastighedsgrænser på det digitale vejkort anvendt i ITS Platform. Det skyldes problemer med at holde et sådant hastighedskort opdateret (Juhl et al. 2006; Agerholm et al. 2007; De Baets et al. 2009). For lave hastighedsgrænser ville derfor på samme måde give forkert feedback og medføre dårligere motivation for at følge feedback fra risikolog. Da et landsdækkende og opdateret digitalt vejkort endnu ligger nogle år ude i fremtiden, er løsningen indtil videre, at kun hastigheder højere end 135 km/t afstedkommer reaktion fra risikoalgoritmen. Hvis hastigheden > 135 km/t er reaktionen forhøjelse af point svarende til:, hvor k er en vægt, v u er hastigheden (km/t) og potensen 3 er valgt ud fra de nyeste erfaringer med potensmodellen (Elvik 2009) Plads til nødhandlinger Da bilisten ikke selv er herre over alle risikobetonede aktiviteter i trafikken, indbygges en del i algoritmen, der tilgiver høje ryk med en (meget) lav frekvens. Dermed straffes en bilist ikke, hvis vedkommende må decelerere kraftigt, f.eks. fordi et barn løber ud på kørebanen. Dette tilgivelsesled beregnes, så en forsigtig 4 Potensmodellen viser sammenhængen mellem ændringer i trafikkens gennemsnitshastighed ændringer i risikoen for diverse risici. Den nyeste forskning viser, at potensen skal være 3, når effekten på personskadeuheld beregnes (Elvik 2009). Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

9 kørt tur reelt ingen strafpoint og dermed feedback resulterer i, mens der fortsat gives strafpoint til den aggressivt og i begrænset omfang til den normalt kørte tur. 4.5 Algoritme til risikolog Baseret på tidligere og ovenstående undersøgelser af kørselsdata blev der opstillet én algoritme, så der kan gives fornuftig feedback til testbilisterne i ITS Platform: 1. led er om ryk ifm. decelerationer. Rykket (k) kategoriseres i 10 størrelser. De 10 (rykket er negativt) afleder en værdi, der bidrager til s. 2. led er om ryk ifm. accelerationer (l) og udregnes efter samme princip som for k, men med positive værdier. 3. led er om ryk ifm. sideværts accelerationer (m). De beregnes som for l, men det bemærkes, at der anvendes numeriske værdier, da der tillægges samme værdi for et ryk til venstre som for et til højre. 4. led er om hastigheden ift. hastighedsgrænsen. Bidraget til s beregnes vha. potensmodellen. Det bemærkes, at hvis hastighedsgrænsen ikke kendes, anvendes værdien 135 km/t som hastighedsgrænse. Dermed straffes brugere ikke, medmindre de helt sikkert overskrider hastighedsgrænsen. Sidste del (reelt tre små led) er tilgivelsesledet, der anvendes til at neutralisere et omfang af markante ryk, der med rimelighed kan skyldes andre trafikanters adfærd. Derudover beskrives udvalgte variable her: h 1 -h 10, i 1 -i 10 og j 1 -j 10 er hver 10 tærskelværdier, der giver henholdsvis 1, 2 10 point, a k, a l, a m er variable, der beskriver, hvor mange kilometers kørsel, der fjerner 1 point for ryk baseret på henholdsvis decelerationer, accelerationer og sideværts accelerationer, p, q, r, t er variable til at vægte de fire led og n er antallet af kørte km. I skrivende stund vægtes k og l, da der er fundet en fornuftig sammenhæng mellem kørselsadfærd og rykkene. Usikkert er det til gengæld mht. m, da der ikke var klar sammenhæng mellem de sideværts ryk og kørselsadfærden. Fjerde led drejer sig om hastigheden og indgår pt. kun i det omfang, der køres hurtigere end 135 km/t. Sidste del indgår i algoritmen pt. 5 Sammenfatning og videre arbejde Trods forbedret trafiksikkerhed omkommer og kvæstes der fortsat et stort antal personer i trafikken hvert år. Centrale årsager hertil er for høje hastigheder og store hastighedsvariationer. På samme tid søges nye måder at opgøre risikoen i trafikken, da forsikringsbranchen ikke længere må lade betalingen for bilforsikringer afhænge af bl.a. køn. ITS muliggør, at data om kørselsadfærd indsamles og at risikoen for den Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

10 enkelte bilists adfærd beregnes. Udover mht. for høje hastigheder er der ikke beskrevet meget om, hvordan denne adfærd kan beskrives og hvordan feedback til bilisterne kunne beregnes. Som en del af ITS Platform udvikles en risikolog, der kan dette. Undersøgelsesspørgsmålet i denne artikel var derfor: Hvordan udvikles en empirisk baseret risikolog baseret på FCD, så den dels beskriver risikobetonet kørsel, men på samme tid virker rimelig for brugerne De bagvedliggende hypoteser var, at risikoen ifm. kørsel beskrives bedre ved ryk (den afledte af accelerationen) end ved accelerationer. Hypotesen var desuden, at der kan udvikles én algoritme, som kan beskrive risikoen ifm. kørsel, så der gives et stort antal point, når der køres aggressivt, mens der ikke gives point, hvis der køres forsigtigt. En algoritme til at beregne risiko ifm kørselsadfærd (risikolog) er blevet udviklet i ITS Platform. Den blev testet på basis af en række testkørsler, så de rette tærskelværdier kunne bestemmes. Baseret på tidligere undersøgelser og de foretagne testkørsler blev det konstateret, at en risikolog bør baseres på ryk snarere end accelerationer direkte, dels fordi ryk giver et mere klart billede af adfærden, men også fordi der ses en god sammenhæng mellem den beregnede risiko baseret på ryk beregnet fra decelerationer og fra accelerationer. Risikolog muliggør, at der gives et stort antal strafpoint ifm. aggressiv kørsel, mens strafpoint undgås ved forsigtig kørsel. Det skyldes dels, at der, som ventet, er en markant forskel i antallet af kraftige ryk i forhold til kørselsadfærden. Dels er der i algoritmen indført et tilgivelsesled, der søger at tage højde for kraftige ryk, der ikke kan henføres til kørestilen men andre trafikanters adfærd og vejens beskaffenhed. I løbet af efteråret 2011 begynder de første almindelige deltagere i ITS Platform at køre med risikolog. I løbet af projektperioden vil dele af kørselsdata blive analyseret, så løbende forbedringer på risikolog kan blive gennemført. Der forventes en samlet kørselsmængde i løbet af projektet på ca. 10 mio. km, og det skal blive spændende at se, hvor meget risikolog kan påvirke kørselsadfærden. 6 Litteraturliste Agerholm, N., Juhl, J., Sonne, I.B. & Lahrmann, H. 2007, Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet, Trafikdage på Aalborg Universitet, Aalborg, ss Ando, R., Nishihori, Y. & Ochi, D. 2010, Development of a System to Promote Eco Driving and Safe Driving, Smart Spaces and Next Generation Wired/Wireless Networking, St. Petersburg, Rusland. Bishop, R. 2005, Intelligent Vehicle Technology and Trends, Artech House Inc. edn, Artech House Inc., Norwood, Storbritannien. Brems, C. & Munch, K. 2008, Risiko i trafikken , DTU Transport, Lyngby. Danmarks Statistik 2011, Daglig opdatering, StatistikBank Danmark [hjemmeside for Danmarks Statistik], Tilgængelig på: set 29. januar De Baets, K., Vlassenroot, S., Vandenberghe, W., Dedene, N. & T Siobbel, S. 2009, NEXTGENITS Project in Belgium - how to cope with dynamic speed information, 15. ITS World Congress, Stockholm, ss Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

11 Elvik, R. 2009, The Power Model of the relationship between speed and road safety. Update and new analyses, Transportøkonomisk Institut, Oslo. Elvik, R., Høye, A., Vaa, T. & Sørensen, M. 2009, The handbook of road safety measure, 2. udgave, Transportøkonomisk Institut, Oslo. Europakommission 2011, Sex Discrimination in Insurance Contracts: Statement by European Commission Vice-President Viviane Reding, the EU s Justice Commissioner, on the European Court of Justice's ruling in the Test-Achats case, Memo/11/123, Bruxelles. Finch, D.J., Kompfner, P., Lockwood, C.R. & Maycoock, G. 1994, Speed, speed limits and accidents, Safety Resource Centre, Transport Research Laboratory, Crowthorne, Storbritannien. Hattem, J.v. & Mazureck, U. 2006, Good Driving! The power of rewarding, 12. ITS World Congress, London, ss ITS Platform 2011, ITS Platform [hjemmeside for ITS Platform], Tilgængelig på: set 1. juli, Juhl, J., Heide, P., Lahrmann, H. & Sonne, I.B. 2006, Spar På Farten, Institut for samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Aalborg. Knudsen, J. 2008, Telefoninterview. Leder af afdelingen for sorte bokse i Alka Forsikring. Mortensen, T. V.; Nielsen, P. 2011, Vejbump - Acceleration, ryk og ubehag, Bachelorprojekt, Aalborg Universitet. Nygård, M. 1999, A Method for Analysing Traffic Safety with Help of Speed Profiles, Tampere University of Technology, Tampere, Finland. Salusjärvi, M. 1981, The speed limit experiments on public roads in Finland, 1. udgave, Technical Research Centre of Finland, Espoo, Finland. Svendsen, M.S., Tradisauskas, N. & Lahrmann, H. 2008, Udpegning af potentielle sorte pletter via floating car data, Trafikdage på Aalborg Universitet, Aalborg. Toledo, T., Musicant, O. & Tsippy, L. 2008, In-vehicle data recorders for monitoring and feedback on drivers behavior, Transportation Research Part C, no. 16, ss Vejdirektoratet 2010, Hastighedsbarometer; 2008 [Vejdirektoratets hjemmeside], Tilgængelig på: set 31. januar Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS

ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET TELENOR MOLEX BRAINS X BUSINESS Indhold 1.

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet Niels Agerholm, Ph.d studerende 1, agerholm@plan.aau.dk Jens Juhl, Lektor 2, jensjuhl@stofanet.dk Ian Berg Sonne, Naturgeograf 3, iabso@aal.mim.dk

Læs mere

ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG

ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG VHA. GPS DATA Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Kristian

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effektstudie af stræknings-atk

Effektstudie af stræknings-atk Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe (bbr@grontmij.dk)

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Fremtiden for sortpletarbejdet

Fremtiden for sortpletarbejdet Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Udvidet dødsulykkesstatistik

Udvidet dødsulykkesstatistik Udvidet dødsulykkesstatistik Mette Fynbo, Sikkerhedsafdelingen, Vejdirektoratet René Juhl Hollen, Plan og trafik (Nordjylland), Vejdirektoratet Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Indhold Formål

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Der har i de senere år været fokus på udvikle det vejnet, hvor der kan køres med modulvogntog i Danmark. Baggrunden for ønsket er en forventning om, at modulvogntog,

Læs mere

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS- data fra kørende biler Robin Bjørnlund Jensen 1 Civilingeniør rbje90@gmail.

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS- data fra kørende biler Robin Bjørnlund Jensen 1 Civilingeniør rbje90@gmail. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon.

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon. GPS baseret tracking af mobile objekter Christian S. Jensen, Aalborg Universitet og & Kristian Torp, Aalborg Universitet Denne artikel beskriver hvorledes man med eksisterende teknologi, herunder Global

Læs mere

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4 Resultat af dækrazzia maj 2012 Side 2 af 11 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici.................................... 4

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Skal potensmodellen lægges på hylden?

Skal potensmodellen lægges på hylden? Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE Når en bilist opdager en fare på vejen - legende børn, en hund, der løber på kørebanen, en kvinde i kørestol eller lignende - vil man forsøge at undgå ulykken.

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere