Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde"

Transkript

1 Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde - At gribe øjeblikket Eksamensopgave til Spædbarnsterapeutisk uddannelse Udarbejdet af: Trine Engelbrecht Kofoed Vejleder: Inger Thormann April 2012

2 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 At gribe øjeblikket i det daglige pædagogiske arbejde Side 4 Case: Jasmin Side 2 Spædbarnsterapi Teori og refleksion med eks. fra cases Side 3 Det Nuværende øjeblik Side 4 At være spædbarnsterapeut pædagog. Side 4 Spædbarnsterapi starter ved introsamtalen. Side 5 Teorien bag spædbarnsterapi - brugt i forældresamarbejdet Side 10 Eks. med Søren Side 10 Teorien bag spædbarnsterapi - brugt i det daglige arbejde med børnene Side 11 Eks. med Mads Side 12 Eks. med Sine Side 12 Konklusion Side 13 Perspektivering Side 14 Litteraturliste Side 12 2

3 Indledning: Jeg har bl.a. valg at skrive om At gribe øjeblikket i det daglige pædagogiske arbejde. Gennem min uddannelse som Marte Meo terapeut, superviserer jeg det øvrige personale i at være en tydelig leder. Der lægges vægt på, at en tydelig leder bl.a. skal være, nærværende, indlevende, bekræftende, dele følelser med barnet, samt sætte ord på barnets følelser, handling og sprog osv. Personalet i vores daginstitution, er meget bevidste omkring grundprincipperne i at være en tydelig leder at være anerkendende. Men stadigvæk ser jeg børn som bærer på noget, vi ikke formår at løsne op for. I 2011 startede jeg på spædbarnsterapeutisk uddannelse. En vigtig ting jeg har fået med mig derfra er bl.a.: Lad aldrig barnet smerte blive glemt Dolto. Alt usagt binder energi Eliacheff. (Thormann 2003) Det er ordenes dybde - den sande historie - den direkte kontakt, hvor jeg sætter ord på følelser i her og nu situationer, der gør en forskel. Jeg giver barnet håb, der letter barnets smerte. Det er nødvendigt at jeg er autentisk, at barnet kan mærke, at jeg mener det jeg siger. Med den viden ser jeg, at vi pædagoger skal være meget mere opsøgende på barnets start på livet. Vi skal spørge mere ind til, hvad der sker i familien - være nysgerrige på barnets vegne. Kende til barnets historie. Da jeg er Spædbarnsterapeut-pædagog og ikke har psykologisk/ psykoterapeutisk uddannelse, vil jeg i opgaven beskrive, hvordan tanken bag spædbarnsterapi kan inddrages i det pædagogiske arbejde på flere planer. Derudover vil jeg komme ind på, grænsen mellem spædbarnsterapi i det terapeutiske rum og spædbarnsterapeutisk metode brugt som pædagogisk redskab i det daglige arbejde. Min opgave er ikke videobaseret. Problemformulering: Hvordan kan teorien bag spædbarnsterapi bruges i den pædagogiske dagligdag? 3

4 At gribe øjeblikket i det daglige pædagogiske arbejde. Som pædagog i en integreret daginstitution er jeg meget bevidst omkring vigtigheden i at kunne rumme barnets følelser, lytte til, bekræfte barnet i det der er sket samt at sætte ord på hændelsen bl.a. omkring sorg og traumer. Nedenstående case med Jasmin viser tydeligt, at selv om vi i institutionen har lyttet, rummet, bekræftet og sat ord på smerten, på hendes trauma, har det ikke været dybt nok. Den Spædbarnsterapeutisk metode og viden har givet mig indsigt i, at der er behov for, at vi går dybere ned. At vi går direkte til styrpinden. (Dolto 2010). Case: Jasmin 10 børn på 5 6 år er samlet omkring bordet i børnehaven sammen med mig. Jeg hedder Trine og er deres primærpædagog. Det er middag og vi er lige ved at være færdige med at spise. Der er godt gang i snakken. Et barn siger Først blev min storesøster født, så blev jeg født og til sidst fik mor og far min lillebror. De andre børn begynder også på skift at fortælle hvordan deres familie så ud og hvornår de var blevet født. Efter en lille pause siger Jasmin (6 år); Først fik min mor og far mig. Hun kikker op. Så fik de Jakob, men han døde. Hun kikker ned og stemmen bliver trist. Så fik de Andreas. Det bliver sagt hurtigt og blikket flakker lidt. Jeg kan mærke og se på Jasmin, at hun har brug for, at få sat ord på omstændighederne omkring Jakobs død. Der er noget der trygger hende og jeg griber øjeblikket. For historie: Jasmin mistede sin lillebror da hun var 3 år. Han var født 3 mdr. for tidligt. Da han havde været indlagt i 3 mdr. kom han og mor hjem. Han var meget lille men efter sigende levedygtig. 14 dage efter døde han, mens de sov. Jasmin var der, da han blev hentet af ambulancen. Forældrene inddragede Jasmin i forløbet på en fin måde. Mor og far var meget åbne om det skete og samarbejdede med mig omkring Jasmin. De brugte mig til at få viden omkring børn i sorg, og jeg var med til begravelsen. Jeg kender derfor omstændighederne omkring Jasmins tab. Hendes historie. Ja Jasmin, først fik mor og far dig (Jasmin kikker på mig da jeg siger hendes navn) Så fik mor og far Jakob (hun kikker ned) Jakob blev født alt for tidligt. (hun kikker på mig igen. Hendes ansigt er neutralt) 4

5 Han var ikke stærk - derfor døde han. (Jasmin holder mit blik fast.) Så fik mor og far Andreas (Hun kikker lidt væk og forsigtigt op igen) Andreas er stærk (Jasmin løftet sig ansigt op og ser intenst på mig) Og Jasmin du er stærk (Hun fastholder blikket mens hun smiler Ja siger hun med glad stemme og spiser færdig.) Måden Jasmin reagerer på, mens jeg taler til hende, siger mig, at jeg har rørt ved noget i hende, som hun har gået og båret på. Jasmin skal ikke længere være bange for, at lillebror Andreas også pludselig dør fra hende. Hun har fået frigjort noget energi, som tidligere var bundet i det usagte. Jeg har i dette eks. brugt min spædbarnsterapeutiske viden, da øjeblikket opstod. Dette kunne bl.a. lade sig gøre, fordi jeg kendte til Jasmins historie og derved kunne være autentisk i mit budskab. Derudover var jeg opmærksom på hendes nonverbale/verbale signaler. Der var noget hun ikke havde fået sat ord på endnu. Samt at Jasmin ellers er en velfungerende pige, som har haft en tryg og sikker start på livet. Som pædagog uden psykologisk/psykoterapeutisk uddannelse, har jeg ikke kompetence til selv at praktiserer spædbarnsterapi i det terapeutiske rum. Jeg ser imidlertid, at med mit kendskab til spædbarnsterapeutisk metode, kan jeg i min pædagogiske hverdag, bruge elementer og teori derfra samt mine anerkendende kompetencer til at hjælpe barnet ud af sin smerte. Jeg er opmærksom på, at jeg som pædagog har mine begrænsninger. Et barn med dybe traumer, har brug for spædbarnsterapier i et terapeutisk rum af en spædbarnsterapeut med psykologisk uddannelse. I næste afsnit vil jeg beskrive spædbarnsterapi og inddrage relevante elementer og teori for at sammenkoble eks. med Jasmin. Spædbarnsterapi Teori og refleksion med eks. fra cases Spædbarnsterapi er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto samt hendes elev, Caroline Eliacheff som er børnepsykiater og psykoanalytiker. Spædbarnsterapiens metode startede sin udvikling i Danmark i 1997 af Inger Poulsen og Inger Thormann. Spædbarnsterapi er en metode til at løse op for traumer, der er opstået i de tidlige leveår. Terapeuten sætter ord på barnets lidelse. At høre ordene udtalt, betyder for barnet, at det får mulighed for at bearbejde traumet og korrigere 5

6 eventuelle fejlopfattelser. Barnet bærer ikke længere på noget usagt eller hemmeligt. Dette letter barnet, da der frigøres energi, som tidligere var bundet i det usagte. - I eks. med Jasmin var hun 3 år da hun mistede sin lillebror. Hun havde sprog og kunne ved hjælp sætte ord på det der var sket. Hendes forældre har talt med hende om det der skete. Vi har lyttet, benævnt og bekræftet hende, når hun har været i sorgen eller bare har haft brug for at fortælle det skete. Til tros for, at vi gjorde alt hvad vi kunne, for at Jasmin kunne komme videre og igennem traumet på en sund måde, - hvad hun også umiddelbart gjorde - havde vi ikke sat ord på det som hos hende havde sat sig som en sten i klemme i skoen. (Dolto 2010). Jeg så Jasmins smerte, da hun fortalte om hendes brødre og fik sat ord det usagte. Derved fik hun bearbejdet traumet og korrigeret eventuelle fejlopfattelser. Dolto understreger, at terapeutens arbejde ikke er at være omsorgsgiver eller opdrager. (Thormann, 2003) Dette mener Eliacheff også. Terapeuten skal kunne hæve sig op på et højere niveau, så barnet kan reagere ægte og fri på terapien. Barnet vil derved ikke være fedtet ind i relationer og følelser til terapeuten. Eliacheff: Terapeutens rolle er ikke at have medfølelse, trøste, råde bod på de ulykkelige hændelse, men at gøre det muligt for barnet at symbolisere sine lidelser og forvandle dem til psykiske erfaringer, det kan tage med i livet. (Thormann, 2003) - Som primær pædagog for Jasmin er jeg både omsorggiver og opdrager. I det pædagogiske arbejde er vi mere eller mindre tætte på børnene og vil derfor ikke kunne skabe det ideelle rum for terapeutisk arbejde. Men ved at jeg kendte Jasmins historie, kunne lytte ind til hvad Jasmin fortalte mig og jeg kunne rumme den smerte hun var i, så mærkede Jasmin min parathed og blev lettet ved vores møde i det nuværende øjeblik. Det var tydeligt, at Jasmin tog mine ord til sig. Hun virkede både glad og lettet bagefter. 6

7 - Det Nuværende øjeblik Daniel Stern siger: at i Det nuværende øjeblik sker der en synkronisering mellem barnets nervesystem og terapeutens nervesystem. (Susan Hart 2011). Det er her helingen af barnets smerte foregår. Susan Hart som er cand. Psych. har gennemgået den spædbarnsterapeutiske metode og deler Sterns teori. Hun forklarer at Spædbarnsterapi bl.a. virker, fordi vi via synkronisering, der sker via spejlneuroner, går direkte ind i den sansende hjerne. Mange børn er ramt i den sansende hjerne og skal derfor samles op derfra. Selve terapien er bygget op over 3 dele: - Identificering - Historien Håbet. Det er ved identificeringen, hvor terapeuten præsenterer sig selv, at spædbarnsterapi når ind i den sansende hjerne. Terapeuten ved at barnet forstår meningen/essensen, terapeuten ser hvor barnet er og bruger tone og timing. Terapeuten får kontakten. Når terapeuten kommer til historien bevæger ordene sig op i følelsens hjerne. Hun udtaler, at det der virker er, at: Terapeuten synkroniserer og er fuldstændig afstemt. (Jeg havde alt min opmærksomhed på Jasmin og vidste hvad mit budskab ville være. Jeg kunne rumme hendes smerte). Terapeuten er autentisk. (Jeg kendte historien) Terapeuten har en tydelig start og afslutning. (Jeg brugte min stemme til tydelig start på et vigtigt budskab og igen som afslutning) Terapeuten venter til barnet er klar. (Jeg brugte hendes navn og ventede til hun kikkede op og skabte kontakt) Barnet bliver set og mødt. (Jeg så hendes signaler, og tog hendes initiativ op. Jeg mødte hende der hvor hun var). (Susan Hart Hvad er det der virker? ). - At være spædbarnsterapeut pædagog. I terapi og psykoanalyse lægges vægten i ordene. Ordene handler om barnets historie; forældrene, fosterlivet, omstændighederne, barnets aktuelle og fremtidige situation. (Thormann, 2003 side 144) I spædbarnsterapien går man altid tilbage til det sted inden traumet opstod. Når terapeuten sammen med forældrene/ omsorgs-personerne har gennemgået barnets historie sammen, finder terapeuten ordene og laver det antal terapier klar der skal til, for at løsne op for barnets smerte. Ordene er nøje overvejet og blevet godkendt af forældrene. Det var sådan det var. Forældrene får tid til at kunne rumme ordene. Ordene gives til barnet som sidder mellem sine forældre og overfor 7

8 terapeuten. Barnet kan blive bekræftet af sine forældre, ved at tage kontakt til dem eller terapeuten. Forældrene hører ordene fra terapeuten, dette gør at evt. skyldfølelse, afmagt hos dem frigøres. - Når man som pædagog griber øjeblikket, er der ingen forberedelse. Man lytter til det barnet siger, og mærker hvad barnet har brug for at få sat ord på. Ordene som i Jasmins tilfælde, kan gå lige til sagens kerne og for hende virke helende. Jeg holdte mig til det konkrete i Jasmins liv og som Dolto nævner, når man gør det, kan man ikke gøre skabe på barnet. Jeg mener ikke, at pædagogen skal gribe et sådant øjeblik, hvis pædagogen fornemmer, at et barn bærer på en dyb traumatisk oplevelse. I dette tilfælde skal den professionelle pædagog inddrage psykologisk assistance. I eks. med Jasmin fortalte jeg hendes forældre om episoden. Mor blev meget rørt og taknemmelig over, at jeg havde handlet, da situationen opstod. Hun havde brug for, at få det gentaget flere gange og bad om, at jeg skrev det ned til hende. Også i hende kunne jeg fornemme en lettelse ved at høre ordene. Jeg mener, at for at jeg som pædagog, kunne gribe øjeblikket som i casen med Jasmin, var det af stor betydning, at jeg have været i den proces man kommer igennem, når man tager uddannelsen som spædbarnsterapeut. At jeg har erhvervet mig en dybereliggende teoretisk og praktisk viden og forståelse for hvad tanken bag spædbarnsterapi er. Doltos siger: Lad aldrig barnets smerte blive glemt. For Dolto består den vigtigste opgave i at; så hurtig som mulig at finde de midler og de ord, der kan lindre kval og bringe det tilbage i en dynamisk udviklingsproces. (Thormann, 2003 s. 142). Vi skal Lytte til, hvad det er barnet fortæller og sætte ord på det. - Som pædagog for Jasmin glemte jeg ikke hendes smerte. Jeg kendte hendes historie. Gennem min nye viden om spædbarnsterapi, var jeg opmærksom på Jasmins signaler og fandt de ord som hun havde brug for at få fortalt, i det øjeblik hun gav udtryk for det. Både Dolto og Eliacheff er enige om, at barnet fødes med sproget i sig og dermed også evnen til at optage og forstå ordene. Begge udtaler: Alt usagt binder energi. (Thormann, 2003 s. 144) Derfor er ordene, hensigten, stemningen og kropssproget vigtige, når vi som terapeuter, pædagoger og forældre taler med små børn. I de følgende afsnit vil jeg komme ind på flere områder, hvor jer ser den spædbarnsterapeutiske metode kan bruges som pædagogisk redskab i det daglige arbejde. Først vil jeg beskrive hvordan vi i vores institution forbereder det lille barn til mødet med os. 8

9 Spædbarnsterapi starter ved introsamtalen. Når et barn skal starte i vores institution, tilbyder vi en introsamtale i hjemmet først. Der aftales pr. telefon, hvornår vi skal komme og vi sender efterfølgende et brev, hvor vi bekræfter besøget. Vi prioriterer, at vi møder 2 op. Den pædagog der skal være primærpædagog for barnet samt en tovholder. Med brevet er der en velkomstpjece med de vigtigste oplysninger, samt et papir hvorpå forældrene skriver barnets oplysninger, hvordan vi kan kontakte dem, evt. sygdomme, allergier osv. Forældrene bliver opfordret til at læse pjeces igennem og tænke over hvilke forventninger de har til os. Til gengæld kan de forvente, at vi også fortæller om vores forventninger til dem som forældre. Vi har mange punkter vi går igennem ved introsamtalen. En af de vigtigste for os, er at møde barnet og barnets forældre på deres domæne, at barnet får sat ansigt på nogle af de voksne, det skal passes af, samt at barnet mærker, at de voksne omkring barnet tager ansvaret for at barnet får det godt. Når vi ankommer i hjemme, bliver vi ofte mødt af mor og far i døren med deres barn på armen. Allerede der starter, som jeg vil kalde det, det nænsomme møde med en ny virkelighed. Vi ved hvad barnet hedder og efter at have givet hånd til mor og far samt præsenteret os, lægger primærpædagogen sin opmærksomhed på det lille barn. Hun sørger for at de er i øjenhøjde, at der er lidt afstand, samt at barnet har nået at se hende an. Eks. Goddag Sofie. Jeg hedder Lisbeth og arbejder i den børnehave du snart skal gå i. Ja, jeg kender god dit navn. Du kender ikke mig, men det kommer du til. Vi er kommet for at besøger dig og din mor og far. Vi skal snakke om hvordan det er at gå i børnehave og mor og far vil fortælle os om dig. I Thormanns bog Den nænsomme anbringelse kap. 13, beskrives der vigtigheden i at være forberedt på det der skal ske. At hjælpe barnet, der skal opleve en overgang fra én situation til en ny. Fra noget kendt og trygt til noget ukendt og utrygt. Selv om barnet har haft en tryg start på livet, kan det være forbundet med stor frustration og smerte når hverdagen ændres radikalt. Når vi har været på besøg, har barnet set os og kan genkende os, når det kommer ned i børnehaven første gang. Dermed vil mødet med det nye være knapt så utrygt. Ved det første besøg gentager vi meget af det, vi sagde til barnet på hjemmebesøget. En anden vigtig ting der sker ved introsamtalen er, at vi tager et billede af hele familien. Billedet bliver hængt op i børnehaven, så barnet altid kan gå hen og se på det. Barnet bruger bl.a. dette billede til at fortælle os, at det savner mor/far og vi kan hjælpe barnet med af mestre savnet. 9

10 Vi finder det også vigtigt barnet hører, at det er mor og far der har bestemt, at barnet skal i børnehave. At de tager ansvaret og at det er en god løsning. Dette kræver at forældrene er trygge ved at sende deres barn af sted. At forældrene er trygge er en del af vores ansvar som pædagoger. Vi skal være åbne, imødekommende og meddelsomme samt hjælpe mor og far med at sætte ord på det der skal ske. Vi opfordrer dem til, at forberede deres barn til mødet med børnehaven. Eks. Mor afleverer dig i børnehaven og henter dig hver dag igen. Du skal være sammen med Lisbeth til mor kommer. På mødet aftales der, hvordan de første dage vil se ud for barnet. Er mor eller far med, hvor længe bliver de, skal barnet sove til middag første dag osv. Dette får at forældrene med sikkerhed ved, at det de fortæller barnet, er sådan det bliver. Den måde vi arbejder på ser jeg, hænger godt i tråd med tanken bag den spædbarnsterapeutiske metode. Vi forbereder barnet og dets forældre til mødet med det nye der skal ske. Vi møder dem på deres domæne, med respekt for, at det er dem der kender deres barn bedst. Efter at have starter på uddannelsen som spædbarnsterapeut, har jeg erfaret, at vi skal være mere opsøgende omkring starten på barnets liv. Spørge ind til graviditeten, fødslen, evt. indlæggelser eller anden form for adskillelse. Så vi kan være på forkant og hjælpe barnet ved en evt. brist i den tidlige tilknytning eller anden for barnet traumatisk oplevelse i starten på livet. Teorien bag spædbarnsterapi brugt i forældresamarbejdet Ved introsamtalen starter det gode forældresamarbejde. Tilliden til pædagogen skal gerne være skabt. Men det er en løbende proces, som skal plejes hele børnehaveforløbet igennem. Forældresamarbejde er mange ting. En vigtig del er, at vi som pædagoger i samarbejde med forældrene skal sikre, at barnet trives og har det godt. Sker der en ændring i barnets adfærd, som kan ligge til grund for en bekymring, skal der samarbejdes for at finde ind til årsagen. Eks. med Søren. Søren (5 år) en dreng i min gruppe, ændrede pludselig adfærd. Han virkede stresset. Jeg kunne ikke få øjenkontakt til ham og han flakkede rundt og havde svært ved at koncentrere sig. Han var ked af at blive afleveret om morgenen og igen når han skulle hentes. Dette fortsatte en uges tid, hvor jeg så nævnte det for mor. Hun fortalte, at sådan var det også hjemme. Vi aftalte et møde, hvor både mor og far var til stede. På mødet gentog jeg det, jeg havde observeret og de nikkede genkendende til det. Jeg spurgte, om der var sket nogle ændringer i hjemmet på det sidste. Forældrene fortalte, at far havde måttet lukke sin virksomhed og at de stod uden noget sted at bo om 14 dage. De vidste ikke lige nu, hvor de skulle flytte hen, men var sikre på, at det nok 10

11 skulle løse sig. Jeg spurgte, om de havde fortalt deres 3 børn dette. Det havde de ikke, med den begrundelse, at de ikke ville gøre dem kede af det og unødvendig bekymrede. Her ser jeg at teorien bag Spædbarnsteori kommer ind. Jeg forklarede dem, at børn ved mere end vi tror. De mærker at der er noget, der ikke er som det skal være. At alt usagt binder energi. Voksne har tildens til at tro, at barnets smerte eller traume forsvinder, når bare det der er sket forties. (Dolto 1982) og (Aagaard, Søren brugte alt hans energi på at tolke hans forældres signaler. Jeg opfordrede dem til at fortælle deres børn, hvordan tingene hang sammen og at mor og far nok skulle sørge for, at finde et sted de kunne bo. De skulle tage ansvaret. Efter weekenden oplevede jeg en glad dreng komme i børnehave. Der var øjenkontakt og han legede roligt med de andre børn. Dagen efter mødte jeg mor, hvor jeg fortalte hende om den ændring der var sket. Hun var et stort smil og fortalte, at sådan var det også hjemme. De havde fortalt børnene, det vi havde snakket om, i weekenden. I eks. ser jeg en bearbejdning både hos Søren, men også hos hans forældre. Søren fik sat ord på det der var sket. Han fik mulighed for at bearbejde det. Ordene letter og der frigøres energi som der tidligere var bundet i det usagte. (Dolto 1982) og (Aagaard, Forældrene fik fortalt deres børn, hvad der skulle ske. De blev bekræftet i, at deres børn kunne tåle at høre sandheden. At det er vigtigt, at man som forældre tager ansvar. De fik fortalt om deres situation i børnehaven. De skulle ikke længere bære på noget usagt, noget hemmeligt. De oplevede at deres børn kom i trivsel igen tros deres tab. Forældrene fik frigivet energi som igen smittede af på deres børn. (Dolto 1982) Her beskrev jeg et eks. på hvordan spædbarnsterapeutisk metode kan bruges i forældresamarbejdet. Jeg vil efterfølgende komme ind på eks. hvor spædbarnsterapeutisk metode kan bruge i den pædagogiske dagligdag med børnene. Teorien bag spædbarnsterapi brugt i det daglige arbejde med børnene Som nævnt i indledningen er vi i vores institution meget opmærksomme på den anerkendende tilgang. At være en tydelig positiv leder for barnet. Vi er bevidste omkring både den nonverbale/verbale kommunikation. Alt sammen for os vigtige elementer, når vi arbejder med børn. Men for at komme helt ind til årsagen hos et barn, som af den ene eller anden grund reagerer uhensigtsmæssigt på omgivelserne, er Doltos sætning Lad aldrig barnets smerte blive glemt, endnu en god viden, at have i den pædagogiske rygsæk. Jeg vil efterfølgende komme med et par eks. 11

12 Eks. med Mads Mads er 2 år. Han reagerer med ulykkelig gråd og vrede når han skal skiftes. Tidligere har han haft tildens til rød mås og ofte været hudløs bagi. Pædagogerne omkring Mads har prøvet alt hvad de kunne, for at forberede ham på bleskift. De har benævnt ham og rummet ham i gråden og vreden. De følte sig magtesløse. Mor havde det på samme måde. En dag da Mads og hans pædagog var ved at gøre klar til ble skiftning og Mads skreg nej, nej, nej med tårerne trillende ned af kinderne, var jeg tilfældigvis på badeværelset. Jeg tog Mads hånd og sagde til ham; Mads jeg kan se at du er meget ked af det. Du kan ikke lide at få skiftet ble. Mads sagde grædefærdig; nej. Jeg tænker, du kan huske dengang du havde ondt i måsen. Mads; ja. Han hulkede. Mads dengang var du meget råd i måsen. Det er du ikke mere. Det gør derfor ikke ondt mere, når du skal skiftes. Mads kikkede på mig med store øjne og sagde stille; nej. Jeg fortsatte; Anette kan godt skifte dig nu, for nu er din mås fin. Mads lod sig skifte og de næste par gange hans ble skulle skiftes, gentog Anette ordene for ham. Der var ingen problemer derefter. Heller ikke derhjemme. I eks. med Mads kan vi tydelig se, at det er ikke nok, at vi kan rumme barnets smerte. Vi skal kende til hans historie og finde ordene der lindre hans smerte. Eks. med Sine Sine er 2 år og bliver ofte hentet lige over middag af mor. Hun sover så til middag derhjemme. En dag da Sine så skulle sove i børnehaven og var blevet lagt i sin barnevogn, hørte jeg gråd efterfulgt af et moar. Jeg gik hen til barnevognen og da jeg kendte til Sines historie, kunne jeg sige følgende. Sine, du siger mor. Jeg tænker du ved at du plejer at blive hentet af mor nu. Sine, i dag har mor fortalt, at du skal sove i børnehaven og så henter hun dig når du har spist eftermiddagsmad. Sine kikkede på mig og sagde; Ja. Hun lagde sig derefter til at sove. I begge eks. kom jeg ind til kernen i barnets smerte. Via min viden om spædbarnsterapi hjalp jeg begge til at komme videre. 12

13 Konklusion I min opgave har jeg beskrevet, hvordan man som pædagog kan inddrage spædbarnsterapien i det daglige arbejde, både i samarbejdet med forældrene og i dagligdagen med børnene. Jeg er kommet med forskellige eksempler, der tydeligt viser vigtigheden i at kende til barnets historie, samt at vi som pædagoger får skabt tillid til, at forældrene fortæller os, hvad der er sket/sker i barnets liv. At kende til barnets historie gør, at vi kan være autentiske, når vi med ord hjælper barnet til forståelse og bearbejdelse af det barnet har oplevet. Jeg har belyst, hvor jeg ser grænsen er mellem spædbarnsterapi i det terapeutiske rum og brug af spædbarnsterapeutisk metode som pædagogisk redskab i det daglige arbejde. Et barn med brist i den tidlige tilknytning eller anden form for traume, har brug for spædbarnsterapier i et terapeutisk rum af en spædbarnsterapeut med psykologisk uddannelse eller af en, som jeg kalder, spædbarnsterapeut-pædagog med støtte af en psykolog/psykoterapeut. Derimod ser jeg, at med kendskab til spædbarnsterapeutisk metode, vil pædagogen kunne bruge principperne og teorien i det pædagogiske arbejde til stor glæde for det enkelte barns trivsel, i de situationer, hvor der ikke ligger en dybere traumatisk oplevelse bag. Perspektivering Jeg ser at spædbarnsterapi brugt som pædagogisk redskab er vejen frem i daginstitutionerne. Det er at gå et spadestik dybere, end det vi i forvejen gør. Som pædagog har vi her mulighed for, at hjælpe børn der af den ene eller anden årsag, har været udsat for noget, de ikke selv kan sætte ord på. Noget der har været usagt og har været med til at låse dem fast i deres udvikling. Jeg kan se hvor hurtigt, man med få ord og kendskab til barnet historie, kan ændre en fastlåst og uhensigtsmæssig udvikling hos barnet. Derfor vil jeg som nyuddannet spædbarnsterapeut-pædagog, gerne være med til at undersøge og beskrive, hvor og hvordan man yderligere kan bruge denne metode i den pædagogiske dagligdag. 13

14 Litteraturliste. Primærliteratur - Bøger Brørup, Mogens m. fl. Den nye psykologihåndbog, 2004, Gyldendahls bogklupper Dolto, Francoise; Samtaler om børn og psykoanalyse,,2010, Hans Reitzels forlag Hart, Susan m.fl.; Fra interaktion til relation, 2011, Hans Reitzels forlag Thormann, Inger m. fl. Den densomme anbringelse, 2011, Hans Reitzels forlag Thormann, Inger m. fl. Med hjerte og forstand, 2003, Hans Reitzels forlag - Artikler Aagaard, Grethe; Spædbarnsterapi, Hart, Susan; God social praksis, - tiden læger desværre ikke alle sår!, fra nettet - Arbejdspapirer udleveret af Thormann og Poulsen Hart, Susan; Hvad er det der virker? Sekundær litteratur Horsens kommune; God Social Praksis, 14

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse

Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Arrangør: Odense Kommune Alternativ til anbringelse ved /Karin Verdoner

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode som udviklet af Inger Poulsen & Inger Thormann Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren.

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. KROGHS FORLAG A/S eksisterer ikke mere. Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. FORORD En kombination af to ting er årsagen til denne bog.

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Servicestyrelsen. God social praksis. Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto.

Servicestyrelsen. God social praksis. Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto. Servicestyrelsen God social praksis God Social praksis Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto. Som den praktiseres i Familiehuset Smedetorvet 8 i Horsens Formål og baggrund I

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Særligt sensitive. Web: Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage.

Særligt sensitive.   Web:  Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage. Særligt sensitive - og hvordan de sætter grænser Det sensitive karaktertræk Sansesart Letpåvirkelig Kreativ Samvittighedsfuld 1 2 Indtryk kan blive en plage Vegetativ tid Særligt sensitive tager flere

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Arbejdsliste : A s arbejdsliste: Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere