Regulering af den finansielle sektor anno 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af den finansielle sektor anno 2009"

Transkript

1 Regulering af den finansielle sektor anno 2009 Af: Jacob Suk Grau Anders Harder Rosenberg Kerim Gönen Britta Ohlsen & Casper Høgh Jacobsen Vejleder: Søren Jagd Roskilde Universitet, Samfundsvidenskabelige basisstudier 3. Semester December

2 Abstract This project is based on the theoretical direction of critical realism. The project is based on the hypothesis, that the Danish regulation of the financial sector has moved from a state centered regulation inspired by Keynes, towards a more market oriented regulation inspired by Friedman. Green, Davies and Cerny contributes to globalization issues surrounding the decision of international regulation, while Porter sets the framework for the understanding of regulation in the context of, who constructs the regulation. The pro ject will treat the problem which the hypothesis leads up to. We will go into an analysis of Richard Barrett's "7 levels of consciousness" compared to the Danish recommendations on corporate governance by the Nørby committee, in which we will clarify whether the implementation is possible. 2

3 Indhold Abstract...2 Indledning...5 Kapitel 1 Projektets indgangsvinkel Problemfelt Problemformulering Afgrænsning af projektets problemfelt Hypotese Arbejdsspørgsmål...13 Kapitel 2 Projektets opbygning og metodiske og videnskabsteoretiske valg Kritisk Realisme i projektet Valg af teori Valg og fravalg af empiri Analysestrategi...21 Kapitel 3 Keynesianisme og Monetarismen Keynesianisme og Monetarismen John Maynard Keynes Milton Friedman Delkonklusion...25 Kapitel 4 Om regulering af det finansielle marked Regulering af det finansielle marked Den historiske udvikling indenfor reguleringsområdet Den statscentreret og liberalistiske regulerings tilgang Den liberale tilgang Statscentreret tilgang Delkonklusion...35 Kapitel 5 Om regulering gennem virksomhedsetik Om CSR (Corporate Social Responsibility) Etik og Værdibaseret ledelse CSR og Corporate Governance

4 5.1.3 Stakeholder modellen/teorien Shareholder value Opsummering Om Corporate Governance Nørby udvalgets rapport om corporate governance Om Corporate Responsibility Generel forståelse af CR Fra praktisk begreb til teoretisk forståelse Nærmere definition af The Seven Levels of Consciousness Operationalisering af Richard Barrett s Seven levels of Consciousness Delkonklusion...60 Kapitel 6 Analyse Analysedel Sammenfatning af analysedel Analysedel Sammenfatning af analysedel 2:...69 Kapitel 7 Samlet konklusion, diskussion af konklusionens resultater og perspektivering Konklusion Diskussion Perspektivering Om projektets opnåede viden, anvendelse af denne og syntese...78 Litteraturliste

5 Indledning Dette projekt handler om regulering af det finansielle marked. Finanskrisen har anlagt til ny debat om hvordan og hvor meget, man skal regulere det finansielle marked. En række dereguleringer fra 1974 og til i dag, har givet den forståelse, at man er gået fra en overvejende statscentreret regulering, til en mere markedsbaseret regulering. Set i lyset af finanskrisen, kan man stille spørgsmål ved om reguleringen har været tilstrækkelig, og om den har haft det rigtige format. Således har den nævnte vandring fra statscentreret til markedsorienteret regulering, sat fokus på at virksomhederne i den finansielle sektor, skal regulere sig selv, gennem retningslinjer for blandt andet risikovurdering, revision, åbenhed, løn, ledelsessammensætning mm. altså det man definerer som god selskabsledelse eller god Corporate Governance. I Danmark har man, som i mange andre lande, sat fokus på netop Corporate Governance som reguleringsform, gennem nedsættelsen af et udvalg, der havde til formål at definere nogle danske retningslinjer på området, nemlig Nørby udvalget. Undersøgelsen i dette projekt går på at påvise om der har været denne vandring fra statscentreret til markedsorienteret regulering, og om den markedsorienterede regulering, konkretiseret i Nørby udvalgets rapport om Corporate Governance, er en tilstrækkelig reguleringsform. 5

6 Kapitel 1 Projektets indgangsvinkel 1.1 Problemfelt Vores oprindelige indgangsvinkel til denne projektrapport, tog udgangspunkt i finanskrisen og bankpakke 1 og 2, som udspring heraf. I den forbindelse undersøgte vi den makroøkonomiske teori, som ligger bag ved bankpakkernes opbygning. Dermed fandt vi at forståelsen i bankpakkerne, i høj grad er funderet i keynesianisme. Keynesianismens interessefelt, lagde an til en klassisk diskussion mellem Keynes og Friedman og om, hvordan det makroøkonomiske system bedst opbygges. Denne undersøgelse ledte os til en af de klassiske diskussioner mellem Friedman og Keynes, som går på hvordan man skal regulere det finansielle marked. Denne diskussion lagde an til vores videre interesse for det finansielle markeds regulering. Regulering af markedet er interessant af flere årsager. Reguleringen er på mange måder det som sørger for at markedet er stabilt, og dermed undgår finanskriser som den nuværende. Problematikken om hvor meget man skal regulere, er derfor en problematik som berører os alle. Det er en hårfin balance, som både skal tilgodese gunstige og konkurrencedygtige markedsforhold for virksomhederne, men også skal sørge for at man undgår for store økonomiske op og nedture. Hvordan reguleringerne så praktisk skal foregå er en anden problematik, som tages op senere i afsnittet. Den nøglehændelse som i vores optik anlægger til reguleringsdebattens genfødsel, var den tyske bank Bankhaus Herstatt s krak Krakket anlagde til en diskussion omkring regulering af finanssektoren, og om hvem der havde ansvaret for at bankens svagheder, ikke blev afsløret tids nok Var det staten? Banken selv? Eller måske en del tredje aktør? Og om hvilket land der havde ansvaret for regulering af en udenlandsk bank. Under alle omstændigheder blev hændelsen startskuddet for en debat af problemstillingen omkring regulering af sektoren. Det første tiltag var sat i værk af G10 landene og er efterfølgende blevet kendt som The Basel Committee on Banking Supervision. Målet i denne komité var at 6

7 få styr på de stærkt stigende transaktioner, og at udarbejde en samlet idé omkring hvilke forpligtelser de forskellige landes tilsyn havde. I 1980 erne startede der en bølge af dereguleringer af det finansielle marked, anført at den nytilkomne højrefløj i USA og England (Reagan og Thatcher). Denne bølge varede ved op gennem både 90 erne og det nye årtusind, helt indtil nutidens finansielle krise, som igen har sat fokus på regulering. Der er således tale om en proces fra en udbredt Keynes forståelse af markedet, over til en mere Friedman orienteret forståelse Altså en proces fra statscentreret regulering, til markedsorienteret regulering. Vores forståelse af denne proces fra statscentreret regulering til markedsorienteret regulering er, at det ser ud som om, der har været gennemgående dereguleringer for den finansielle sektor, uden at disse dereguleringer er blevet erstattet med anden direkte regulering. Det er således den markedsorienterede regulering, udmøntet i Corporate Governance, som har haft til opgave at varetage reguleringen, efter dereguleringerne. Denne opfattelse deles af Anders Hadberg 1 i artiklen Nyliberalismen i Danmark og regulering finanssektoren. Han skriver således: I stedet for at se dereguleringen som en nødvendig foranstaltning mod risici foretaget af den finansielle sektor en opfattelse der lå til grund for den strenge Repression of Finance fra 1930 erne og frem blev reguleringen af den finansielle sektor til et spørgsmål om at finde en løsning gennem regulering af de interne governance strukturer i sektoren. (Anders Hadberg i Kritisk Debat april 2007) Anders Hadberg mener således, at det er en udbredt forståelse at Corporate Governance har skulle erstatte det hul der muligvis er opstået efter dereguleringerne. Denne forståelse anlægger til en holdning omkring, at der helst skal være samme mængde reguleringer for, at den finansielle sektor optræder stabil. Hvor reguleringerne så ligger enten i markedet eller hos staten er sådan set uden den store praktiske betydning, vel at mærke hvis systemet virker! I vores optik, kan disse dereguleringer have været det, der i sidste ende har haft en afgørende indflydelse på finanskrisens opståen, hvilket også vises i bankpakkerne, hvor mange af de samme emner som man tidligere har haft regulering indenfor, får en genfødsel. 1 Anders Hadberg er stud.scient.pol og BA i statskundskab fra Københavns Universitet 7

8 Dette kan måske vise en erkendelse af at den regulering, der har været gældende frem til finanskrisen, ikke har været tilstrækkelig. Da de finansielle virksomheder, staten og befolkningen er en del af samme helhed bidrager de på den måde til at hinandens op og nedture i en samlet synergi. På samme måde lever virksomhederne af samfundet og omvendt. Af dette kan man uddrage at de finansielle virksomheder, på samme måde som alle andre virksomheder, har et ansvar overfor samfundet. Ydermere kan man vel også sige at de finansielle virksomheder også har et særligt ekstra ansvar overfor samfundet, da deres position i det moderne marked er så ekstremt vigtig som den er. Forståelsen omkring virksomheders ansvar overfor samfundet, stammer fra en række økonomiske skandaler i 1980 erne og 1990 erne, som satte fokus på denne problematik. I dette kølvand blev CSR(Corporate Social Responsibility) teorierne lanceret. Heri i beskrev man hvad man kunne forvente af en virksomhed, udover det ansvar de har omkring at drive en profitabel forretning. En af forståelserne i den føromtalte markedsorienterede regulering ligger i, at virksomhederne sådan set selv skal varetage deres regulering. Denne egenkontrol og åbenhed, under mantraet frihed under ansvar, er funderet i Corporate Governance teorierne. Det er således den danske tolkning af Corporate Governance som er beskrevet i Nørbyudvalgets rapport om Corporate Governance, som denne forståelse tager udgangspunkt i. I dag taler man i højere grad om Corporate Responsibility, altså virksomheders ansvar. Denne teori, er på mange måder en praktisk sammendragning af både Corporate Social Responsibility og Corporate Governance. Således omtaler den, at virksomhederne har et ansvar overfor samfundet, som især udmønter sig igennem at virksomhederne skal bidrage til den overordnede stabilitet af markedet, gennem god selskabsledelse, altså Corporate Governance, som tidligere er nævnt, i Danmark er beskrevet i Nørby udvalgets rapport. Nørby udvalgets rapport, er på en måde, det der i Danmark skal fungere i stedet for de dereguleringer som tidligere er foretaget, eller re reguleringer kunne man også kalde dem (Cerny 1993:51). Da det jo sådan set er mange af de samme ting som varetages, men som flyttes fra en statscentreret regulering over til den markedsorienterede regulering, hvor virksomhederne selv skal varetage deres regulering. 8

9 Den konkrete problemstilling vi ser, går herfra på om den selvregulering som ligger i Corporate Responsibility delen; Corporate Governance, er en tilstrækkelig reguleringsform. Meget tyder på, især i kølvandet på finanskrisen, at det ikke er nok. Et af de problemer vi ser med Nørby udvalgets rapport, er netop at der er tale om kun anbefalinger til virksomhederne. Der er således ikke et krav at man regulerer sig selv, ud over de krav som er fastsat ved lov i Lov om finansiel virksomhed. Det vi søger at undersøge i vores analyse er for det første, om det er rigtigt at der har været denne proces fra statscentreret regulering over til markedsorienteret regulering. Dernæst vil vi se om denne markedsorienterede regulering, som førnævnt i Danmark er beskrevet igennem Nørby udvalgets rapport om Corporate Governance, er tilstrækkelig. Dette leder til følgende problemformulering: 9

10 1.2 Problemformulering Har Corporate Governance som markedsorienteret regulering formået at erstatte den tidligere statscentrerede regulering? 10

11 1.3 Afgrænsning af projektets problemfelt Historisk set, går debatten om regulering af den finansielle sektor, sådan set helt tilbage til 1930 ere. Efter den store depression, som for alvor satte fokus på regulering, fulgte en meget restriktiv reguleringspolitik. I vores projekt, beskæftiger vi os nærmere med den senere deregulering af reguleringspolitikken. Vi har fundet, at den første bemærkelsesværdige deregulering kommer i 1974, i forbindelse med udarbejdelsen af The Basel Committee on Banking Supervision, hvor man i Danmark efterfølgende, også ændrede bankloven af1930 til Bank og Sparekasseloven af Som konsekvens af ændringen reduceres egenkapitalskravet fra 10 % til 8 %. Denne hændelse mener vi markerer begyndelsen, på den føromtalte række af dereguleringer. Vores tidsmæssige afgrænsning ligger således fra 1974 og frem til i dag. I erkendelse af kompleksiteten i opgaven med, at kortlægge alle de tiltag og anbefalinger, der indgår i den overordnede forståelse af Corporate Governance, har vi af hensyn til denne kun fokuseret på de danske anbefalinger. Den danske rapport om Corporate Governance, Nørbyrapporten, er baseret på mere en tyve udenlandske Corporate Governance rapporter, deriblandt Basel 2 reglerne og OECD s anbefalinger for Corporate Governance (Christensen 2004:13). Dermed mener vi, at det validerer Nørby udvalgets anbefalinger. Samtidig er det værd at gennævne den store kompleksitet der ligger i begrebet Corporate Governance. Begrebet vil indeholde forskellige nødvendige anbefalinger, afhængigt af hvilket land og i mange tilfælde også hvilke forskellige virksomheder det skal implementeres i. Dette kan bl.a. genfindes i Preda rapporten, som er italiensk pendant til Nørby udvalgets rapport. Corporate Governance, in the sense of the set of rules according to which firms are managed and controlled, is the result of norms, traditions and patterns of behaviour developed by each economic and legal system and is certainly not based on a single model, that can be exported imitated everywhere (Christensen 2004:13). 11

12 Derfor virker det også som det mest nærliggende at lægge sig fast på Nørby udvalgets rapport, da den er udarbejdet til de danske virksomheder. I den forbindelse vælger vi også at afgrænse os fra hele globaliseringsspørgsmålet, som dog i mange tilfælde er omtalt i kontekst med Corporate Governance diskussionen. Det menes således at processen fra statsbaseret regulering til markedsorienteret regulering, i nogen grad er forsaget af globaliseringen. Fravalget af denne diskussion ligger igen på, at hele globaliseringsdebatten er utroligt kompleks, og ville flytte fokus fra vores oprindelige udgangspunkt. Dette kan bl.a. også forstås ud fra de forskellige internationale aftaler, som har været med til at forme den internationale finansielle sektor. Vi har dog en forståelse af, at denne udvikling har været med til, at påvirke vores projekt. Idet vores historiske afgrænsning netop tager udgangspunkt i en international aftale. Men at skulle behandle denne proces er for os at se, et helt projekt i sig selv. Vi har dog, som vi senere kommer frem til i projektet, medtaget et politologisk perspektiv, men vi har valgt at afgrænse os fra de reelle politiske beslutningsprocesser. 1.4 Hypotese På baggrund af historiske dereguleringer, har reguleringen af den finansielle sektor, bevæget sig fra en statskontrolleret regulering, mod en regulering, der er baseret på markedskræfterne. Markedet forsøger at regulere sig selv gennem, blandt andet implementering af Corporate Governance programmer i virksomhederne. 12

13 1.5 Arbejdsspørgsmål Hvad er den makroøkonomiske baggrund for regulering af det finansielle marked? Hvordan har den finansielle regulering udviklet sig fra 1974 til i dag, og hvad er rationalet bag henholdsvis liberal og statscentreret regulering? Hvilken teoretisk forståelse ligger der bagved de finansielle virksomheders nye ansvar for selvregulering, i kølvandet på de senere årtiers dereguleringer? 13

14 1. Kapitel 2 Projektets opbygning og metodiske og videnskabsteoretiske valg I dette kapitel vil vi beskrive den metodiske fremgangsmåde. Formålet med dette kapitlet er, at give læseren overblik over projektets opbygning, samt belyse hvilken metodiske valg vi har foretaget i projektet. De valg vi har truffet i projektet skal vise læseren hvordan genstandsfeltet belyses. Projektets teoriramme og empiriske fokus præsenteres ved, at redegøre for de teoretiske og empiriske valg. Derefter vil et afsnit indenfor videnskabsteoretiske valg forklares. Ud fra vores projekt har vi valgt kritisk realisme, og grunden til valget kan læses i næste afsnit. Dernæst præsentes valg af teori, empiri, litteratur, afgrænsning, analysestrategi, og til sidst afsluttes metode kapitlet med gyldighed af analysens resultater. 2.1 Kritisk Realisme i projektet Vi har i vores projekt valgt at benytte os af kritisk realisme. Kritisk realisme lægger op til, man undersøger den virkelige verden (ontologien), prøver at forstå kompleksiteten og samtidig forholder sig kritisk til undersøgelsen af den. Kritisk realisme lægger sig i mellem de 2 yderpunkter idealisme og relativisme. Idealismen mener, at samfundet er en abstrakt ide, mens relativismen mener samfundet er socialt konstrueret. Virkeligheden eksisterer uden om menneskets opfattelse ifølge kritisk realisme, og lader ontologien være i centrum. Den lægger ikke op til, at man vælger at se verden som skabt på en særlig måde. For at give et bedre billede bruges figuren nedenunder. Denne figur stammer fra Jesper Jespersens slides (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). Forklaringen af figuren følger under den. 14

15 Figur 1: Figuren viser en grafisk afbildning af, hvordan Kritisk Realisme fungerer (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). Som det ses på figuren har kritisk realisme har 3 verdener, det er disse 3 verdener vi skal igennem i vores projekt for til sidst at komme til en bedre forståelse af vores emne. Den første verden er den virkelige verden, altså ontologien. Ontologien er åben og foranderlig, den består af de strukturer og processer verden består af (Jespersen 2005: 149). Der er ikke universelle lovmæssigheder, da ontologien skal forstås som åben, og dermed foarnerlig. Det er denne ontologi vi i projektet skal prøve at forstå, men vi er meget bevidste om, at vi ikke kommer til at forstå det hele eller når en endegyldig sandhed. Der er alt for mange processer der udgør ontologien, til det overhovedet er muligt at forstå alt ting. Derudover er foranderligheden også med til, at vi ikke kan nå en endegyldig sandhed. Hver gang noget ændres i World 1, så vil det have en indvirkning på World 2. Ontologien i vores opgave er bankerne som organisationer. Bankerne består af en masse individer, normer, regler m.m., samt de aktører (herunder CSR, CG og CR) der er med til at regulere deres adfærd. Dette udgør tilsammen den verden vi vil beskæftige os med. World 1 består af empiri og faktiske hændelser de ting der sker her, sker uanset om vi erfarer dem eller ej (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). I vores opgave vil denne del bestå af vores indenfor regulering, Keynes, Friedmann, CSR, CG og CR. Den viden vi får gennem læsning af teori og så videre, danner grundlag for ny viden en såkaldt transitiv viden, 15

16 altså vores epistemologi. Denne viden er skabt ud fra intransitiv viden, som er viden om verden som den er, altså ontologien (Buch Hansen og Nielsen 2005: 22). Hvis man deler det lidt groft op, så er ontologien det værende og epistemologien viden om det værende. Når man går fra World 1 til World 2 passerer man det erkendelsesmæssige slør, jf. figuren. Det skyldes at vores intransitive viden ikke stemmer overens med vores transitive viden. Dette kommer af, at vi ikke kan vide alt om det værende, vi kan altså ikke vide ligeså meget som der egentlig er. I World 2 skal vi så bruge epistemologien; vores viden om det værende (Jespersen 2005: 160), og studere det kaos og de strukturer der er i spil i World 1. Ser man på figuren, kan man se en pil der går fra World 1 til World 2, hvorpå der står Mapping. Inden vi når til World 2 skal vi kortlægge vores viden, så vi er klar til at analysere den i denne verden. I kritisk realisme ses viden dog som noget fejlbarligt, da det er menneskeskabt. Man forholder sig altså til den rationelle dømmekraft. Det vil vi selvfølgelig også gøre, vi går som udgangspunkt ud fra, at det vi læser, er sandt. Om de forskellige kilder, så er de bedste på området, det vil vi kommentere i vores kildekritik afsnit. Vi vælger i World 2 at benytte os af en åben model (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). Så vi i vores analyse forholder os kritisk til vores ontologi. Vi kan ikke bruge en lukket model, det ligger op til laboratorie forsøg, og vi kan komme frem til et endegyldigt resultat, det er heller ikke målbart det vi beskæftiger os med. Metoden vil ikke være induktiv, vi vil ikke tage specielle tilfælde og analysere dem, og så komme med en generel antagelse om tingenes tilstand. Vi vil heller ikke være deduktive, altså komme med et resultat ud fra en generel regel. Grunden til vi fravælger disse er, at ontologien er styrende for vores analyse, som nævnt flere gange før, så er denne under konstant forandring. Det er meget svært at tage udgangspunkt i noget generelt, eller blive generel, så induktion og deduktion er ikke altid hensigtsmæssigt. I kritisk realisme eksisterer der en metode der kombinerer deduktion og induktion, kaldet retroduktion (Jespersen 2005: ). Retroduktion kombinerer oberservationer/regulariteter med efterfølgende hypoteser formet ud fra problemformuleringen. Vores observationer kommer fra vores teori, og vores to hypoteser vil være at finde i analyseafsnittet. Teorien skulle gerne føre til, at vi forstår nogle af de bagved liggende mekanismer der er i bankverdenen. 16

17 Vores ontologi er foranderlig, derfor vil vores epistemologi heller ikke være endegyldig. World 1 og 2 leder hen til vores World 3. Det er her vi vil fortolke på vores analyse resultater. Her skal vi være kritiske overfor vores resultater, og se på de usikkerheder der er forbundet med analysen. I vores tilfælde, vil vi kun komme ind World 3, hvis man kan sige at vores resultat med dette projekt, er i en forstand hvor det videre kan bruges altså at vi f.eks. bidrager med en ny teori. Dermed skal vores projekt udmønte sig i en syntese, hvis World 3 skal blive aktuel. 2.2 Valg af teori Vi har i vores projekt valgt at inddrage, økonomi, politologi og organisationsteori og har dermed ikke afgrænset os fra de samfundsvidenskabelige hovedområder. Projekt bygges tværfagligt op da det er et semesterkrav, og samtidig kræver kompleksiteten inden for reguleringsområdet både en økonomisk og en politologisk tilgang. Til besvarelse af vores problemformulering, beskrevet i afsnit 1.2 har vi opstillet tre forskellige arbejdsspørgsmål, der er beskrevet i afsnit 1.5. Vi vil gennem vores projekt besvare vores problemformulering gennem brug af økonomi, politologi og organisationsteori. Dette afspejler også vores valg af teori, som bliver nærmere beskrevet herunder. Til vores økonomiske og politologiske bidrag til reguleringsdelen, benytter vi os af teoretikerne John M. Keynes, Milton Friedman og Tony Porter. Keynes og Friedman, er baggrund for vores makroøkonomiske teori. Disse to anerkendte teoretikere positionerer sig overfor hinanden, og er samtidig med til at opstille hver deres baggrund for indretningen af regulering, statscentret eller markedsorienteret regulering. Yderlige politologisk teori omkring regulering, er baseret på David Green, rådgiver for International Affairs hos The Financial Reporting Council og Howard Davies, Director for The London School of Economics and Political Science. Bogen Global Financial Regulation, hvori de internationale samarbejdsaftaler behandles, som selve baggrunden for reguleringens udforming i dag. Green og Davies fokuserer gennem tidligere undersøgelser, vigtigheden af et 17

18 stabilt finansielt system, idet de argumenterer for, at systemet har indbygget de systemiske risici. Denne risiko er især relevant i forhold til undersøgelsen af bankerne, da det er bankerne den systemiske risiko fokuserer på. Politologen Tony Porter og hans teori mener, som Green og Davies, at globaliseringen har stor effekt på finanssektoren. Porter diskuterer således hvem der er ansvarlig for globaliseringen af den finansielle sektor, dertil har han opstillet en model der indeholder tre forskellige hovedaktører. Hertil har vi valgt at fokusere på to af de modeller vi mener kan bruges i forlængelse af vores makroøkonomi; Friedman og Keynes den markedsorienterede og den statscentrerede. Til forståelse af hvordan regulering er udviklet, har vi inddraget Phillip Cernys perspektiv på regulering, da han bidrager med omformuleringen af de regulering til re regulering. Denne re regulering mener Cerny forløber i to forskellige faser, og netop opdelingen af reguleringen vil vi senere bruge i vores undersøgelse omkring regulering i dag. I projektet anvendes begreberne CSR, der indebærer Stakeholder og Shareholder teorierne, Corporative Governance, samt Corporate Responsibility. Baggrunden for dette, skyldes argumentet under: there is a great need to treat Corporate Responsibility as a package of three dimensions (a) good Corporate Governance, (b) Corporate Social Responsibility, (c) Environmental Accountability. This implies that all three of them co exist and can no longer be put in three water tight compartments (Murthy:10) Argumentet er at der er sket et paradigmeskift, i hvordan man opfatter en virksomhed. Virksomheden kan således ikke længere ses som en isoleret størrelse, da den er afhængig af samfundet, og samfundet er afhængig af den. Vi har dog valgt ikke at beskæftige os med den sidste dimension; Environmental Accountability, da denne ikke er direkte relevant for vores problemstilling. En diskussion om virksomhedens sociale ansvar (CSR) kan hurtig fortolkes på forskellige måder af forskellige teoretikere, men vi ønsker at tage udgangspunkt i R. Edward Freemans beskrivelse af CSR. Han er kendt i hele verden for at udarbejde teorier, der handler om 18

19 hvordan erhvervslivet fungerer. Derfor tager vi udgangspunkt i Jacob Dahl Rendtorffs 2 bøger Virksomheds etik og Virksomheders ledelse og sociale ansvar der referer til den populære teoretiker R. Edward Freeman. R. Edward Freeman beskriver stakeholder og shareholderteorien indenfor CSR. Stakeholder teorien er ifølge Freeman et bud på hvordan ledelsen skal prioritere i forhold til sine forskellige interessenter, for at opnå det fælles gode i samfundet. I projektet benytter vi stakeholder teorien for at vise vigtigheden af dialogen mellem alle parter i og udenfor virksomheden. Shareholderteorien der tager udgangspunkt i at virksomheden skal skabe profitmaksimering til gavn for aktionærerne. Teorien er beskrevet på den baggrund, at give en beskrivelse af en opponerende måde at se virksomhedens funktion på. Som nævnt tidligere skal Stakeholder og Shareholder forstås som en integreret del af Corporate Governance. Dermed skal det forstås at vi anvender organisationsteorierne CG, CSR igennem CR til at vise læseren, hvordan ledelsesstrukturen er opbygget i virksomhederne i den finansielle sektor. De viser dermed forholdet mellem ledere, aktionærer og de resterende interessenter. Det vil i projektet være med til at belyse det interne forhold mellem de tre nævnte grupper. Vi har valgt at inddrage Richard Barretts model The Seven Levels of Consciousness, da han med denne model har udviklet nogle konkrete retningslinjer for implementering af CR strategi, og dermed Corporate Governance, i en virksomhed. Ledelser; bestyrelser og direktioner, kan ved hjælp af Richard Barretts opstillede niveauer opnå målsætningen om at være en ansvarlig virksomhed overfor samfundet og at skabe en god virksomhedsledelse. For at virksomheden skal kunne avancere til næste niveau og opnå alle syv levels, er det nødvendigt at ledelsen har opfyldt det foregående niveau. Vi ønsker at benytte Corporate Responsibility, som indeholder både CSR og CG, gennem forståelsen omkring virksomhedens ansvar, udført igennem god selskabsledelse, til at analysere os frem til en forståelse af om Nørby rapporten er operationaliserbar og videre praktisk implementerbar i forhold til de mål Barrett opstiller, og dermed om den markedsorienterede regulering rent praktisk kan erstatte den statscentrerede regulering. 2 Lektor, mag.art & ph.d, desuden studieleder på Virksomhedsstudier/HA Roskilde Universitet 19

20 2.3 Valg og fravalg af empiri Det skal forstås således at empirien fortrinsvis skal anvendes til at skabe overblik over det forløb som analyseres. I dette projekt omfatter empirien artikler, love og rapporter. Vores primære empiri er Nørby udvalgets rapport om Corporate Governance, omhandlende retningslinjer for god selskabsledelse i danske børsnoterede virksomheder. Udvalget er nedsat af daværende erhvervsminister Ole Stavad, efter ønske fra regeringen. Denne rapport skal være med til at besvare vores problemformulering og vores arbejdsspørgsmål. Derudover indeholder den mange af de elementer vi har med i vores Corporate Governance teori. Den er fastlagt efter danske standarter, og forsøger at operationalisere Corporate Governance. Corporate Governance er indenfor de sidste 10 år, blevet den mest gængse form for vejledning omkring virksomhedsledelse på internationalt plan (Haisler:22). Rapporten er en ubehandlet empiri, og giver os dermed mulighed for at anvende empiri, som ikke har været igennem andres hænder. Anders Hadbergs artikel er først og fremmest brugt, fordi han fremstiller et kronologisk overblik over de reguleringer og dereguleringer, der er sket i den finansielle sektor. Derudover giver han os en retning på vores projekt, samt inspiration til forståelse af nogle interessante problemstillinger. Artiklen er fra den samfundskritiske hjemmeside Kritisk Debat. Vi fravælger således at bruge holdningen i hans artikel, men bruger kun hans organisatoriske orverblik. Vi taler om en hybrid mellem stats og markedsorienteret regulering i vores hypotese. Vi vil vise den markedsorienterede regulering gennem Nørby udvalgets rapport. Lov om finansiel virksomhed står for den statsregulerede del. Ved brug af disse materialer håber vi at kunne foretage en meget direkte analyse af Nørby rapporten. Vi har kigget på flere årsrapporter fra forskellige banker, for at få en forståelse af, hvordan bankerne bruger Corporate Governance. Det er ikke kun i Danmark, at der har været debat om regulering af det finansielle marked og indførelse af god virksomhedsledelse. I USA og Europa har der efter finanskrisen været lige så høj diskussion om emnet. Problemstillingen og problemformuleringen er derfor aktuel i 20

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016 Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse NETØK, 15. april 2016 Lars Pehrson Medstifter af og adm. direktør for Merkur Andelskasse siden 1982 www.merkur.dk

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Too big to fail - Too big to save. Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010

Too big to fail - Too big to save. Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010 Too big to fail - Too big to save Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010 Det gik jo lige så godt! Det indre marked i EU for Finansielle ydelser udviklede sig i den rigtige retning : SEPA

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010

Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010 SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 P w C Meningsundersøgelse Hvad er Transfer Pricing? TP anno 2010 PricewaterhouseCoopers Slide 3 Hvad

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 13.12.2010 2010/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om grønbogen om corporate governance i finansielle institutioner (2010/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion v/peter Albrechtsen, advokat (L) AnsættelsesAdvokater Erfa-gruppe 4 25. maj 2011 Corporate governance - Definition: - Det system, som anvendes

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

International økonomi

International økonomi International økonomi Fag og læsning (hhx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668615 Forfatter(e) Henrik Wiwe Mortensen, Jeanette Hassing, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Mikkel Stampe Hjorth,

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere