Regulering af den finansielle sektor anno 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af den finansielle sektor anno 2009"

Transkript

1 Regulering af den finansielle sektor anno 2009 Af: Jacob Suk Grau Anders Harder Rosenberg Kerim Gönen Britta Ohlsen & Casper Høgh Jacobsen Vejleder: Søren Jagd Roskilde Universitet, Samfundsvidenskabelige basisstudier 3. Semester December

2 Abstract This project is based on the theoretical direction of critical realism. The project is based on the hypothesis, that the Danish regulation of the financial sector has moved from a state centered regulation inspired by Keynes, towards a more market oriented regulation inspired by Friedman. Green, Davies and Cerny contributes to globalization issues surrounding the decision of international regulation, while Porter sets the framework for the understanding of regulation in the context of, who constructs the regulation. The pro ject will treat the problem which the hypothesis leads up to. We will go into an analysis of Richard Barrett's "7 levels of consciousness" compared to the Danish recommendations on corporate governance by the Nørby committee, in which we will clarify whether the implementation is possible. 2

3 Indhold Abstract...2 Indledning...5 Kapitel 1 Projektets indgangsvinkel Problemfelt Problemformulering Afgrænsning af projektets problemfelt Hypotese Arbejdsspørgsmål...13 Kapitel 2 Projektets opbygning og metodiske og videnskabsteoretiske valg Kritisk Realisme i projektet Valg af teori Valg og fravalg af empiri Analysestrategi...21 Kapitel 3 Keynesianisme og Monetarismen Keynesianisme og Monetarismen John Maynard Keynes Milton Friedman Delkonklusion...25 Kapitel 4 Om regulering af det finansielle marked Regulering af det finansielle marked Den historiske udvikling indenfor reguleringsområdet Den statscentreret og liberalistiske regulerings tilgang Den liberale tilgang Statscentreret tilgang Delkonklusion...35 Kapitel 5 Om regulering gennem virksomhedsetik Om CSR (Corporate Social Responsibility) Etik og Værdibaseret ledelse CSR og Corporate Governance

4 5.1.3 Stakeholder modellen/teorien Shareholder value Opsummering Om Corporate Governance Nørby udvalgets rapport om corporate governance Om Corporate Responsibility Generel forståelse af CR Fra praktisk begreb til teoretisk forståelse Nærmere definition af The Seven Levels of Consciousness Operationalisering af Richard Barrett s Seven levels of Consciousness Delkonklusion...60 Kapitel 6 Analyse Analysedel Sammenfatning af analysedel Analysedel Sammenfatning af analysedel 2:...69 Kapitel 7 Samlet konklusion, diskussion af konklusionens resultater og perspektivering Konklusion Diskussion Perspektivering Om projektets opnåede viden, anvendelse af denne og syntese...78 Litteraturliste

5 Indledning Dette projekt handler om regulering af det finansielle marked. Finanskrisen har anlagt til ny debat om hvordan og hvor meget, man skal regulere det finansielle marked. En række dereguleringer fra 1974 og til i dag, har givet den forståelse, at man er gået fra en overvejende statscentreret regulering, til en mere markedsbaseret regulering. Set i lyset af finanskrisen, kan man stille spørgsmål ved om reguleringen har været tilstrækkelig, og om den har haft det rigtige format. Således har den nævnte vandring fra statscentreret til markedsorienteret regulering, sat fokus på at virksomhederne i den finansielle sektor, skal regulere sig selv, gennem retningslinjer for blandt andet risikovurdering, revision, åbenhed, løn, ledelsessammensætning mm. altså det man definerer som god selskabsledelse eller god Corporate Governance. I Danmark har man, som i mange andre lande, sat fokus på netop Corporate Governance som reguleringsform, gennem nedsættelsen af et udvalg, der havde til formål at definere nogle danske retningslinjer på området, nemlig Nørby udvalget. Undersøgelsen i dette projekt går på at påvise om der har været denne vandring fra statscentreret til markedsorienteret regulering, og om den markedsorienterede regulering, konkretiseret i Nørby udvalgets rapport om Corporate Governance, er en tilstrækkelig reguleringsform. 5

6 Kapitel 1 Projektets indgangsvinkel 1.1 Problemfelt Vores oprindelige indgangsvinkel til denne projektrapport, tog udgangspunkt i finanskrisen og bankpakke 1 og 2, som udspring heraf. I den forbindelse undersøgte vi den makroøkonomiske teori, som ligger bag ved bankpakkernes opbygning. Dermed fandt vi at forståelsen i bankpakkerne, i høj grad er funderet i keynesianisme. Keynesianismens interessefelt, lagde an til en klassisk diskussion mellem Keynes og Friedman og om, hvordan det makroøkonomiske system bedst opbygges. Denne undersøgelse ledte os til en af de klassiske diskussioner mellem Friedman og Keynes, som går på hvordan man skal regulere det finansielle marked. Denne diskussion lagde an til vores videre interesse for det finansielle markeds regulering. Regulering af markedet er interessant af flere årsager. Reguleringen er på mange måder det som sørger for at markedet er stabilt, og dermed undgår finanskriser som den nuværende. Problematikken om hvor meget man skal regulere, er derfor en problematik som berører os alle. Det er en hårfin balance, som både skal tilgodese gunstige og konkurrencedygtige markedsforhold for virksomhederne, men også skal sørge for at man undgår for store økonomiske op og nedture. Hvordan reguleringerne så praktisk skal foregå er en anden problematik, som tages op senere i afsnittet. Den nøglehændelse som i vores optik anlægger til reguleringsdebattens genfødsel, var den tyske bank Bankhaus Herstatt s krak Krakket anlagde til en diskussion omkring regulering af finanssektoren, og om hvem der havde ansvaret for at bankens svagheder, ikke blev afsløret tids nok Var det staten? Banken selv? Eller måske en del tredje aktør? Og om hvilket land der havde ansvaret for regulering af en udenlandsk bank. Under alle omstændigheder blev hændelsen startskuddet for en debat af problemstillingen omkring regulering af sektoren. Det første tiltag var sat i værk af G10 landene og er efterfølgende blevet kendt som The Basel Committee on Banking Supervision. Målet i denne komité var at 6

7 få styr på de stærkt stigende transaktioner, og at udarbejde en samlet idé omkring hvilke forpligtelser de forskellige landes tilsyn havde. I 1980 erne startede der en bølge af dereguleringer af det finansielle marked, anført at den nytilkomne højrefløj i USA og England (Reagan og Thatcher). Denne bølge varede ved op gennem både 90 erne og det nye årtusind, helt indtil nutidens finansielle krise, som igen har sat fokus på regulering. Der er således tale om en proces fra en udbredt Keynes forståelse af markedet, over til en mere Friedman orienteret forståelse Altså en proces fra statscentreret regulering, til markedsorienteret regulering. Vores forståelse af denne proces fra statscentreret regulering til markedsorienteret regulering er, at det ser ud som om, der har været gennemgående dereguleringer for den finansielle sektor, uden at disse dereguleringer er blevet erstattet med anden direkte regulering. Det er således den markedsorienterede regulering, udmøntet i Corporate Governance, som har haft til opgave at varetage reguleringen, efter dereguleringerne. Denne opfattelse deles af Anders Hadberg 1 i artiklen Nyliberalismen i Danmark og regulering finanssektoren. Han skriver således: I stedet for at se dereguleringen som en nødvendig foranstaltning mod risici foretaget af den finansielle sektor en opfattelse der lå til grund for den strenge Repression of Finance fra 1930 erne og frem blev reguleringen af den finansielle sektor til et spørgsmål om at finde en løsning gennem regulering af de interne governance strukturer i sektoren. (Anders Hadberg i Kritisk Debat april 2007) Anders Hadberg mener således, at det er en udbredt forståelse at Corporate Governance har skulle erstatte det hul der muligvis er opstået efter dereguleringerne. Denne forståelse anlægger til en holdning omkring, at der helst skal være samme mængde reguleringer for, at den finansielle sektor optræder stabil. Hvor reguleringerne så ligger enten i markedet eller hos staten er sådan set uden den store praktiske betydning, vel at mærke hvis systemet virker! I vores optik, kan disse dereguleringer have været det, der i sidste ende har haft en afgørende indflydelse på finanskrisens opståen, hvilket også vises i bankpakkerne, hvor mange af de samme emner som man tidligere har haft regulering indenfor, får en genfødsel. 1 Anders Hadberg er stud.scient.pol og BA i statskundskab fra Københavns Universitet 7

8 Dette kan måske vise en erkendelse af at den regulering, der har været gældende frem til finanskrisen, ikke har været tilstrækkelig. Da de finansielle virksomheder, staten og befolkningen er en del af samme helhed bidrager de på den måde til at hinandens op og nedture i en samlet synergi. På samme måde lever virksomhederne af samfundet og omvendt. Af dette kan man uddrage at de finansielle virksomheder, på samme måde som alle andre virksomheder, har et ansvar overfor samfundet. Ydermere kan man vel også sige at de finansielle virksomheder også har et særligt ekstra ansvar overfor samfundet, da deres position i det moderne marked er så ekstremt vigtig som den er. Forståelsen omkring virksomheders ansvar overfor samfundet, stammer fra en række økonomiske skandaler i 1980 erne og 1990 erne, som satte fokus på denne problematik. I dette kølvand blev CSR(Corporate Social Responsibility) teorierne lanceret. Heri i beskrev man hvad man kunne forvente af en virksomhed, udover det ansvar de har omkring at drive en profitabel forretning. En af forståelserne i den føromtalte markedsorienterede regulering ligger i, at virksomhederne sådan set selv skal varetage deres regulering. Denne egenkontrol og åbenhed, under mantraet frihed under ansvar, er funderet i Corporate Governance teorierne. Det er således den danske tolkning af Corporate Governance som er beskrevet i Nørbyudvalgets rapport om Corporate Governance, som denne forståelse tager udgangspunkt i. I dag taler man i højere grad om Corporate Responsibility, altså virksomheders ansvar. Denne teori, er på mange måder en praktisk sammendragning af både Corporate Social Responsibility og Corporate Governance. Således omtaler den, at virksomhederne har et ansvar overfor samfundet, som især udmønter sig igennem at virksomhederne skal bidrage til den overordnede stabilitet af markedet, gennem god selskabsledelse, altså Corporate Governance, som tidligere er nævnt, i Danmark er beskrevet i Nørby udvalgets rapport. Nørby udvalgets rapport, er på en måde, det der i Danmark skal fungere i stedet for de dereguleringer som tidligere er foretaget, eller re reguleringer kunne man også kalde dem (Cerny 1993:51). Da det jo sådan set er mange af de samme ting som varetages, men som flyttes fra en statscentreret regulering over til den markedsorienterede regulering, hvor virksomhederne selv skal varetage deres regulering. 8

9 Den konkrete problemstilling vi ser, går herfra på om den selvregulering som ligger i Corporate Responsibility delen; Corporate Governance, er en tilstrækkelig reguleringsform. Meget tyder på, især i kølvandet på finanskrisen, at det ikke er nok. Et af de problemer vi ser med Nørby udvalgets rapport, er netop at der er tale om kun anbefalinger til virksomhederne. Der er således ikke et krav at man regulerer sig selv, ud over de krav som er fastsat ved lov i Lov om finansiel virksomhed. Det vi søger at undersøge i vores analyse er for det første, om det er rigtigt at der har været denne proces fra statscentreret regulering over til markedsorienteret regulering. Dernæst vil vi se om denne markedsorienterede regulering, som førnævnt i Danmark er beskrevet igennem Nørby udvalgets rapport om Corporate Governance, er tilstrækkelig. Dette leder til følgende problemformulering: 9

10 1.2 Problemformulering Har Corporate Governance som markedsorienteret regulering formået at erstatte den tidligere statscentrerede regulering? 10

11 1.3 Afgrænsning af projektets problemfelt Historisk set, går debatten om regulering af den finansielle sektor, sådan set helt tilbage til 1930 ere. Efter den store depression, som for alvor satte fokus på regulering, fulgte en meget restriktiv reguleringspolitik. I vores projekt, beskæftiger vi os nærmere med den senere deregulering af reguleringspolitikken. Vi har fundet, at den første bemærkelsesværdige deregulering kommer i 1974, i forbindelse med udarbejdelsen af The Basel Committee on Banking Supervision, hvor man i Danmark efterfølgende, også ændrede bankloven af1930 til Bank og Sparekasseloven af Som konsekvens af ændringen reduceres egenkapitalskravet fra 10 % til 8 %. Denne hændelse mener vi markerer begyndelsen, på den føromtalte række af dereguleringer. Vores tidsmæssige afgrænsning ligger således fra 1974 og frem til i dag. I erkendelse af kompleksiteten i opgaven med, at kortlægge alle de tiltag og anbefalinger, der indgår i den overordnede forståelse af Corporate Governance, har vi af hensyn til denne kun fokuseret på de danske anbefalinger. Den danske rapport om Corporate Governance, Nørbyrapporten, er baseret på mere en tyve udenlandske Corporate Governance rapporter, deriblandt Basel 2 reglerne og OECD s anbefalinger for Corporate Governance (Christensen 2004:13). Dermed mener vi, at det validerer Nørby udvalgets anbefalinger. Samtidig er det værd at gennævne den store kompleksitet der ligger i begrebet Corporate Governance. Begrebet vil indeholde forskellige nødvendige anbefalinger, afhængigt af hvilket land og i mange tilfælde også hvilke forskellige virksomheder det skal implementeres i. Dette kan bl.a. genfindes i Preda rapporten, som er italiensk pendant til Nørby udvalgets rapport. Corporate Governance, in the sense of the set of rules according to which firms are managed and controlled, is the result of norms, traditions and patterns of behaviour developed by each economic and legal system and is certainly not based on a single model, that can be exported imitated everywhere (Christensen 2004:13). 11

12 Derfor virker det også som det mest nærliggende at lægge sig fast på Nørby udvalgets rapport, da den er udarbejdet til de danske virksomheder. I den forbindelse vælger vi også at afgrænse os fra hele globaliseringsspørgsmålet, som dog i mange tilfælde er omtalt i kontekst med Corporate Governance diskussionen. Det menes således at processen fra statsbaseret regulering til markedsorienteret regulering, i nogen grad er forsaget af globaliseringen. Fravalget af denne diskussion ligger igen på, at hele globaliseringsdebatten er utroligt kompleks, og ville flytte fokus fra vores oprindelige udgangspunkt. Dette kan bl.a. også forstås ud fra de forskellige internationale aftaler, som har været med til at forme den internationale finansielle sektor. Vi har dog en forståelse af, at denne udvikling har været med til, at påvirke vores projekt. Idet vores historiske afgrænsning netop tager udgangspunkt i en international aftale. Men at skulle behandle denne proces er for os at se, et helt projekt i sig selv. Vi har dog, som vi senere kommer frem til i projektet, medtaget et politologisk perspektiv, men vi har valgt at afgrænse os fra de reelle politiske beslutningsprocesser. 1.4 Hypotese På baggrund af historiske dereguleringer, har reguleringen af den finansielle sektor, bevæget sig fra en statskontrolleret regulering, mod en regulering, der er baseret på markedskræfterne. Markedet forsøger at regulere sig selv gennem, blandt andet implementering af Corporate Governance programmer i virksomhederne. 12

13 1.5 Arbejdsspørgsmål Hvad er den makroøkonomiske baggrund for regulering af det finansielle marked? Hvordan har den finansielle regulering udviklet sig fra 1974 til i dag, og hvad er rationalet bag henholdsvis liberal og statscentreret regulering? Hvilken teoretisk forståelse ligger der bagved de finansielle virksomheders nye ansvar for selvregulering, i kølvandet på de senere årtiers dereguleringer? 13

14 1. Kapitel 2 Projektets opbygning og metodiske og videnskabsteoretiske valg I dette kapitel vil vi beskrive den metodiske fremgangsmåde. Formålet med dette kapitlet er, at give læseren overblik over projektets opbygning, samt belyse hvilken metodiske valg vi har foretaget i projektet. De valg vi har truffet i projektet skal vise læseren hvordan genstandsfeltet belyses. Projektets teoriramme og empiriske fokus præsenteres ved, at redegøre for de teoretiske og empiriske valg. Derefter vil et afsnit indenfor videnskabsteoretiske valg forklares. Ud fra vores projekt har vi valgt kritisk realisme, og grunden til valget kan læses i næste afsnit. Dernæst præsentes valg af teori, empiri, litteratur, afgrænsning, analysestrategi, og til sidst afsluttes metode kapitlet med gyldighed af analysens resultater. 2.1 Kritisk Realisme i projektet Vi har i vores projekt valgt at benytte os af kritisk realisme. Kritisk realisme lægger op til, man undersøger den virkelige verden (ontologien), prøver at forstå kompleksiteten og samtidig forholder sig kritisk til undersøgelsen af den. Kritisk realisme lægger sig i mellem de 2 yderpunkter idealisme og relativisme. Idealismen mener, at samfundet er en abstrakt ide, mens relativismen mener samfundet er socialt konstrueret. Virkeligheden eksisterer uden om menneskets opfattelse ifølge kritisk realisme, og lader ontologien være i centrum. Den lægger ikke op til, at man vælger at se verden som skabt på en særlig måde. For at give et bedre billede bruges figuren nedenunder. Denne figur stammer fra Jesper Jespersens slides (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). Forklaringen af figuren følger under den. 14

15 Figur 1: Figuren viser en grafisk afbildning af, hvordan Kritisk Realisme fungerer (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). Som det ses på figuren har kritisk realisme har 3 verdener, det er disse 3 verdener vi skal igennem i vores projekt for til sidst at komme til en bedre forståelse af vores emne. Den første verden er den virkelige verden, altså ontologien. Ontologien er åben og foranderlig, den består af de strukturer og processer verden består af (Jespersen 2005: 149). Der er ikke universelle lovmæssigheder, da ontologien skal forstås som åben, og dermed foarnerlig. Det er denne ontologi vi i projektet skal prøve at forstå, men vi er meget bevidste om, at vi ikke kommer til at forstå det hele eller når en endegyldig sandhed. Der er alt for mange processer der udgør ontologien, til det overhovedet er muligt at forstå alt ting. Derudover er foranderligheden også med til, at vi ikke kan nå en endegyldig sandhed. Hver gang noget ændres i World 1, så vil det have en indvirkning på World 2. Ontologien i vores opgave er bankerne som organisationer. Bankerne består af en masse individer, normer, regler m.m., samt de aktører (herunder CSR, CG og CR) der er med til at regulere deres adfærd. Dette udgør tilsammen den verden vi vil beskæftige os med. World 1 består af empiri og faktiske hændelser de ting der sker her, sker uanset om vi erfarer dem eller ej (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). I vores opgave vil denne del bestå af vores indenfor regulering, Keynes, Friedmann, CSR, CG og CR. Den viden vi får gennem læsning af teori og så videre, danner grundlag for ny viden en såkaldt transitiv viden, 15

16 altså vores epistemologi. Denne viden er skabt ud fra intransitiv viden, som er viden om verden som den er, altså ontologien (Buch Hansen og Nielsen 2005: 22). Hvis man deler det lidt groft op, så er ontologien det værende og epistemologien viden om det værende. Når man går fra World 1 til World 2 passerer man det erkendelsesmæssige slør, jf. figuren. Det skyldes at vores intransitive viden ikke stemmer overens med vores transitive viden. Dette kommer af, at vi ikke kan vide alt om det værende, vi kan altså ikke vide ligeså meget som der egentlig er. I World 2 skal vi så bruge epistemologien; vores viden om det værende (Jespersen 2005: 160), og studere det kaos og de strukturer der er i spil i World 1. Ser man på figuren, kan man se en pil der går fra World 1 til World 2, hvorpå der står Mapping. Inden vi når til World 2 skal vi kortlægge vores viden, så vi er klar til at analysere den i denne verden. I kritisk realisme ses viden dog som noget fejlbarligt, da det er menneskeskabt. Man forholder sig altså til den rationelle dømmekraft. Det vil vi selvfølgelig også gøre, vi går som udgangspunkt ud fra, at det vi læser, er sandt. Om de forskellige kilder, så er de bedste på området, det vil vi kommentere i vores kildekritik afsnit. Vi vælger i World 2 at benytte os af en åben model (Forelæsning i Videnskabsteori d. 5. oktober 2009). Så vi i vores analyse forholder os kritisk til vores ontologi. Vi kan ikke bruge en lukket model, det ligger op til laboratorie forsøg, og vi kan komme frem til et endegyldigt resultat, det er heller ikke målbart det vi beskæftiger os med. Metoden vil ikke være induktiv, vi vil ikke tage specielle tilfælde og analysere dem, og så komme med en generel antagelse om tingenes tilstand. Vi vil heller ikke være deduktive, altså komme med et resultat ud fra en generel regel. Grunden til vi fravælger disse er, at ontologien er styrende for vores analyse, som nævnt flere gange før, så er denne under konstant forandring. Det er meget svært at tage udgangspunkt i noget generelt, eller blive generel, så induktion og deduktion er ikke altid hensigtsmæssigt. I kritisk realisme eksisterer der en metode der kombinerer deduktion og induktion, kaldet retroduktion (Jespersen 2005: ). Retroduktion kombinerer oberservationer/regulariteter med efterfølgende hypoteser formet ud fra problemformuleringen. Vores observationer kommer fra vores teori, og vores to hypoteser vil være at finde i analyseafsnittet. Teorien skulle gerne føre til, at vi forstår nogle af de bagved liggende mekanismer der er i bankverdenen. 16

17 Vores ontologi er foranderlig, derfor vil vores epistemologi heller ikke være endegyldig. World 1 og 2 leder hen til vores World 3. Det er her vi vil fortolke på vores analyse resultater. Her skal vi være kritiske overfor vores resultater, og se på de usikkerheder der er forbundet med analysen. I vores tilfælde, vil vi kun komme ind World 3, hvis man kan sige at vores resultat med dette projekt, er i en forstand hvor det videre kan bruges altså at vi f.eks. bidrager med en ny teori. Dermed skal vores projekt udmønte sig i en syntese, hvis World 3 skal blive aktuel. 2.2 Valg af teori Vi har i vores projekt valgt at inddrage, økonomi, politologi og organisationsteori og har dermed ikke afgrænset os fra de samfundsvidenskabelige hovedområder. Projekt bygges tværfagligt op da det er et semesterkrav, og samtidig kræver kompleksiteten inden for reguleringsområdet både en økonomisk og en politologisk tilgang. Til besvarelse af vores problemformulering, beskrevet i afsnit 1.2 har vi opstillet tre forskellige arbejdsspørgsmål, der er beskrevet i afsnit 1.5. Vi vil gennem vores projekt besvare vores problemformulering gennem brug af økonomi, politologi og organisationsteori. Dette afspejler også vores valg af teori, som bliver nærmere beskrevet herunder. Til vores økonomiske og politologiske bidrag til reguleringsdelen, benytter vi os af teoretikerne John M. Keynes, Milton Friedman og Tony Porter. Keynes og Friedman, er baggrund for vores makroøkonomiske teori. Disse to anerkendte teoretikere positionerer sig overfor hinanden, og er samtidig med til at opstille hver deres baggrund for indretningen af regulering, statscentret eller markedsorienteret regulering. Yderlige politologisk teori omkring regulering, er baseret på David Green, rådgiver for International Affairs hos The Financial Reporting Council og Howard Davies, Director for The London School of Economics and Political Science. Bogen Global Financial Regulation, hvori de internationale samarbejdsaftaler behandles, som selve baggrunden for reguleringens udforming i dag. Green og Davies fokuserer gennem tidligere undersøgelser, vigtigheden af et 17

18 stabilt finansielt system, idet de argumenterer for, at systemet har indbygget de systemiske risici. Denne risiko er især relevant i forhold til undersøgelsen af bankerne, da det er bankerne den systemiske risiko fokuserer på. Politologen Tony Porter og hans teori mener, som Green og Davies, at globaliseringen har stor effekt på finanssektoren. Porter diskuterer således hvem der er ansvarlig for globaliseringen af den finansielle sektor, dertil har han opstillet en model der indeholder tre forskellige hovedaktører. Hertil har vi valgt at fokusere på to af de modeller vi mener kan bruges i forlængelse af vores makroøkonomi; Friedman og Keynes den markedsorienterede og den statscentrerede. Til forståelse af hvordan regulering er udviklet, har vi inddraget Phillip Cernys perspektiv på regulering, da han bidrager med omformuleringen af de regulering til re regulering. Denne re regulering mener Cerny forløber i to forskellige faser, og netop opdelingen af reguleringen vil vi senere bruge i vores undersøgelse omkring regulering i dag. I projektet anvendes begreberne CSR, der indebærer Stakeholder og Shareholder teorierne, Corporative Governance, samt Corporate Responsibility. Baggrunden for dette, skyldes argumentet under: there is a great need to treat Corporate Responsibility as a package of three dimensions (a) good Corporate Governance, (b) Corporate Social Responsibility, (c) Environmental Accountability. This implies that all three of them co exist and can no longer be put in three water tight compartments (Murthy:10) Argumentet er at der er sket et paradigmeskift, i hvordan man opfatter en virksomhed. Virksomheden kan således ikke længere ses som en isoleret størrelse, da den er afhængig af samfundet, og samfundet er afhængig af den. Vi har dog valgt ikke at beskæftige os med den sidste dimension; Environmental Accountability, da denne ikke er direkte relevant for vores problemstilling. En diskussion om virksomhedens sociale ansvar (CSR) kan hurtig fortolkes på forskellige måder af forskellige teoretikere, men vi ønsker at tage udgangspunkt i R. Edward Freemans beskrivelse af CSR. Han er kendt i hele verden for at udarbejde teorier, der handler om 18

19 hvordan erhvervslivet fungerer. Derfor tager vi udgangspunkt i Jacob Dahl Rendtorffs 2 bøger Virksomheds etik og Virksomheders ledelse og sociale ansvar der referer til den populære teoretiker R. Edward Freeman. R. Edward Freeman beskriver stakeholder og shareholderteorien indenfor CSR. Stakeholder teorien er ifølge Freeman et bud på hvordan ledelsen skal prioritere i forhold til sine forskellige interessenter, for at opnå det fælles gode i samfundet. I projektet benytter vi stakeholder teorien for at vise vigtigheden af dialogen mellem alle parter i og udenfor virksomheden. Shareholderteorien der tager udgangspunkt i at virksomheden skal skabe profitmaksimering til gavn for aktionærerne. Teorien er beskrevet på den baggrund, at give en beskrivelse af en opponerende måde at se virksomhedens funktion på. Som nævnt tidligere skal Stakeholder og Shareholder forstås som en integreret del af Corporate Governance. Dermed skal det forstås at vi anvender organisationsteorierne CG, CSR igennem CR til at vise læseren, hvordan ledelsesstrukturen er opbygget i virksomhederne i den finansielle sektor. De viser dermed forholdet mellem ledere, aktionærer og de resterende interessenter. Det vil i projektet være med til at belyse det interne forhold mellem de tre nævnte grupper. Vi har valgt at inddrage Richard Barretts model The Seven Levels of Consciousness, da han med denne model har udviklet nogle konkrete retningslinjer for implementering af CR strategi, og dermed Corporate Governance, i en virksomhed. Ledelser; bestyrelser og direktioner, kan ved hjælp af Richard Barretts opstillede niveauer opnå målsætningen om at være en ansvarlig virksomhed overfor samfundet og at skabe en god virksomhedsledelse. For at virksomheden skal kunne avancere til næste niveau og opnå alle syv levels, er det nødvendigt at ledelsen har opfyldt det foregående niveau. Vi ønsker at benytte Corporate Responsibility, som indeholder både CSR og CG, gennem forståelsen omkring virksomhedens ansvar, udført igennem god selskabsledelse, til at analysere os frem til en forståelse af om Nørby rapporten er operationaliserbar og videre praktisk implementerbar i forhold til de mål Barrett opstiller, og dermed om den markedsorienterede regulering rent praktisk kan erstatte den statscentrerede regulering. 2 Lektor, mag.art & ph.d, desuden studieleder på Virksomhedsstudier/HA Roskilde Universitet 19

20 2.3 Valg og fravalg af empiri Det skal forstås således at empirien fortrinsvis skal anvendes til at skabe overblik over det forløb som analyseres. I dette projekt omfatter empirien artikler, love og rapporter. Vores primære empiri er Nørby udvalgets rapport om Corporate Governance, omhandlende retningslinjer for god selskabsledelse i danske børsnoterede virksomheder. Udvalget er nedsat af daværende erhvervsminister Ole Stavad, efter ønske fra regeringen. Denne rapport skal være med til at besvare vores problemformulering og vores arbejdsspørgsmål. Derudover indeholder den mange af de elementer vi har med i vores Corporate Governance teori. Den er fastlagt efter danske standarter, og forsøger at operationalisere Corporate Governance. Corporate Governance er indenfor de sidste 10 år, blevet den mest gængse form for vejledning omkring virksomhedsledelse på internationalt plan (Haisler:22). Rapporten er en ubehandlet empiri, og giver os dermed mulighed for at anvende empiri, som ikke har været igennem andres hænder. Anders Hadbergs artikel er først og fremmest brugt, fordi han fremstiller et kronologisk overblik over de reguleringer og dereguleringer, der er sket i den finansielle sektor. Derudover giver han os en retning på vores projekt, samt inspiration til forståelse af nogle interessante problemstillinger. Artiklen er fra den samfundskritiske hjemmeside Kritisk Debat. Vi fravælger således at bruge holdningen i hans artikel, men bruger kun hans organisatoriske orverblik. Vi taler om en hybrid mellem stats og markedsorienteret regulering i vores hypotese. Vi vil vise den markedsorienterede regulering gennem Nørby udvalgets rapport. Lov om finansiel virksomhed står for den statsregulerede del. Ved brug af disse materialer håber vi at kunne foretage en meget direkte analyse af Nørby rapporten. Vi har kigget på flere årsrapporter fra forskellige banker, for at få en forståelse af, hvordan bankerne bruger Corporate Governance. Det er ikke kun i Danmark, at der har været debat om regulering af det finansielle marked og indførelse af god virksomhedsledelse. I USA og Europa har der efter finanskrisen været lige så høj diskussion om emnet. Problemstillingen og problemformuleringen er derfor aktuel i 20

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Forside til projektrapport 2. semester, 2013: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År: 2013 Semester: 2. semester Hus: 19.1 Projekttitel: Loven om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed?

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Risikostyring og interne kontroller oplysningskrav i EU s 4. og 7. direktiv Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Marts 2009 2009 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere