Viden om erhvervsuddannelsesreformen

Transkript

1 Viden om erhvervsuddannelsesreformen særligt fokus på EUV og realkompetencevurdering Forløb for unge Grundforløb Hovedforløb ½ år ½ år 1 til 4 år EUD Forløb for voksne 1. del 2. del praktik EUV 1 Mindst 2 års relevant erhvervserfaring EUV 2 REALKOMPETENCE Mindre end 2 års relevant VURDERING erhvervserfaring eller uddannelse EUV 3 Ingen relevant erhvervserfaring eller uddannelse Uddannelsesvalg 2. Del Evt. 2. del Overgangskompetencer evt. beskæf skole praktik skole praktik skole praktik skole evt. beskæf skole evt. beskæf skole praktik skole praktik skole praktik skole Max 2 års praktik praktik skole praktik skole praktik skole praktik SVENDEPRØVE OG SVENDEBREV

2 Viden om erhvervsuddannelsesreformen særligt fokus på EUV og realkompetencevurdering Mange voksne på IF s uddannelser = det er vigtigt at vi får lavet nogle gode EUV-forløb Alder ved indgåelse af uddannelsesaftale for eleverne fra år Under 25 år Over 25 år Elektronikoperatør 0% 100% Forsyningsoperatør 0% 100% Industrioperatør 6% 94% Overfladebehandler 84% 16% Plastmager 58% 42% Procesoperatør 38% 62% Produktør 100% 0% Vindmølleoperatør 0% 100%

3 Viden om erhvervsuddannelsesreformen særligt fokus på EUV og realkompetencevurdering Fokus på realkompetencevurdering (RKV): Alle voksne over 25 år skal have lavet en grundig realkompetencevurdering inden de starter på en erhvervsuddannelse Realkompetencevurdering har to formål: 1. Visitering - Afklare hvilket af de tre EUV-spor den voksne skal følge, dvs. EUV 1, EUV 2 eller EUV 3 2. Afkortning - Afklare om den voksne kan få afkortet det standardforløb det valgte spor rummer

4 Viden om erhvervsuddannelsesreformen særligt fokus på EUV og realkompetencevurdering Formål 1 med realkompetencevurderingen: Visitering - Hvilket af de tre EUV-spor skal den voksne følge? Hvad betyder det for Peter som gerne vil være industrioperatør? Har Peter mere end 2 års relevant erhvervserfaring? Har Peter mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller en anden uddannelse? Har Peter ingen relevant erhvervserfaring eller uddannelse? Så skal han på EUV 1 Så skal han på EUV 2 Så skal han på EUV 3 Det er de faglige udvalg som bestemmer hvad den relevante erhvervserfaring skal bestå af det skal stå i bekendtgørelsen

5 Viden om erhvervsuddannelsesreformen særligt fokus på EUV og realkompetencevurdering Formål 2 med realkompetencevurderingen: Afklare om den voksne kan få afkortet det uddannelsesforløb som det valgte spor rummer Hvad betyder det for Peter som gerne vil være industrioperatør? Sker via 2 former for meritafklaringer: 1. Standardmerit De faglige udvalg beslutter hvad der skal give afkortning i uddannelsestiden Erhvervserfaring AMU kurser Det skal stå i bekendtgørelsen! Anden uddannelse 2. Yderligere individuel meritafklaring Skolen vurderer om lærlingen har andet som kan give yderligere afkortning i uddannelsestiden

6 Viden om erhvervsuddannelsesreformen særligt fokus på EUV og realkompetencevurdering Realkompetencevurderingen i det nye system: Bekendtgørelsen Afklaring på den lokale erhvervsskole Realkompetencevurdering

7 Realkompetencevurdering i EUV Idealet = Den gode kompetenceafklaring! Spild af tid For lidt merit For meget merit Discountuddannelse Den passende merit Høj produktivitet Høj faglighed

8 Realkompetencevurdering i EUV Parterne i en realkompetence afklaring Voksenlærling Virksomhed Skole

9 Realkompetencevurdering i EUV Hvordan sikrer vi som udvalg den gode realkompetencevurdering? Vi har en række ting vi kan gøre værktøjer vi kan bruge For lidt merit For meget merit

10 Realkompetencevurdering i EUV Værktøjskasser til at sikre en god kompetenceafklaring Den lille = Det vi som minimum skal gøre værktøjskasse Beskrive relevant erhvervserfaring og standard merit i bekendtgørelsen Den mellem-store = It-værktøjer værktøjskasse AMU-kurs og Fag-portalen Synligøre muligheder og skabe motivation til uddannelse Den store = Flere redskaber Værktøjskasse Som kan styre og vejlede skolerne i deres måde at foretage realkompetenceafklaringer på og vejlede elever og virksomheder om deres muligheder

11 Realkompetencevurdering i EUV Den lille kasse 1. Visitering Hvilket spor skal voksenlærlingen ind på? afklaring af EUV model Beskrivelse af jobfunktioner/arbejdsopgaver som tæller som 2 års relevant erhvervserfaring 2. Afkortning Standardmerit afkortning af uddannelsesforløb Beskrive hvad der skal give afkortning i skole eller praktiktiden og hvor lang tids afkortning hvert element skal give. Erhvervserfaring AMU-kurser Anden uddannelse Denne opgaver er vi i fuld gang med lige nu.

12 Realkompetencevurdering i EUV Hvordan skal vi beskrive den relevant erhvervserfaring? - skal bruges til at vurdere om elever skal have grundforløb og praktik Overvejelser fx: Hvor høje krav skal vi stille til den relevante erhvervserfaring? Hvor detaljeret skal vi beskrive kravene? Mål: Tydelige og klare beskrivelser - så der ikke er nogen tvivl om en voksenlærling har den relevante erhvervserfaring eller ej

13 Realkompetencevurdering i EUV Standardmerit Som udvalg skal vi udfylde et skema for hver uddannelse som ser ca. således ud: Afkortning i skoletiden Afkortning i praktiktiden OBS: det vi skriver ind er bindende! Erhvervserfaring AMU- kurser Antal uger Antal uger Antal uger Antal uger Antal uger Antal uger Antal uger Antal uger Anden uddannelse Antal uger Antal uger Antal uger Antal uger Overvejelse: Standard sikrer ensartethed, men kan også gøre det svært at få tingene til at passe i praksis

14 Realkompetencevurdering i EUV Den lille kasse

15 Realkompetencevurdering i EUV

16 Realkompetencevurdering i EUV Danmarks Evalueringsinstitut Forhold af betydning for omfanget af, kvaliteten af og tilfredsheden med RKV på skolerne: Ledelsesmæssig prioritering af opgaven Tydelig arbejdsdeling mellem dem, der har opgaver med koordinering og administration, rådgivning og vejledning og ikke mindst vurderinger og anerkendelser Kompetenceudvikling af vejledere m.fl., herunder erfaringsudveksling, fx i netværk Hensigtsmæssige redskaber til at lave RKV

17 Realkompetencevurdering i EUV Danmarks Evalueringsinstitut Store forskelle uddannelser og skoler imellem i forhold til: I hvilket omfang skolerne har en meritpraksis Hvor mange elever, skolerne giver merit Hvor meget der afkortes På hvilket grundlag der afkortes, herunder på baggrund af objektive kriterier (fx uddannelsesbeviser) eller individuelle realkompetencevurderinger Hvilke dele af uddannelserne, der afkortes (grundforløb, praktik eller hovedforløb) Er der behov for en mere ensartet praksis?

18 Realkompetencevurdering i EUV Eksempel fra det virkelige liv! En skole sender sin kontormedarbejder til RKV afklaring på tre forskellige skoler. Resultat: To skoler mente, hun skulle have hele uddannelsen Én skole mente, at hun kunne nøjes med 12 ugers skoleundervisning.

19 Realkompetencevurdering i EUV Konklusion: Der er behov for flere redskaber og en større værktøjskasse - som kan være med til at sikre kvaliteten i RKV for IF s målgrupper! Værktøjerne kan fx være hjælpeskemaer til brug i selve vurderingen, informationsmateriale anbefalinger til gode procedurer Det er en udviklingsopgave for IF og de enkelte udviklingsudvalg

20 Realkompetencevurdering i EUV Men Hvad er det præcist for et behov, som den store RKV-værktøjskasse skal opfylde? Hvad skal der til for at IF s målgrupper oplever, at der er kvalitet i RKVprocessen? De spørgsmål vil vi gerne have jeres hjælp til af besvare

21 Hvad er kvalitet i RKV for vores målgrupper? Gruppeopgave 1: Hvad er vigtigt for at hver af IF s målgrupper oplever at der er kvalitet i RKV-processen? Hvad skal der til for at vores målgrupper får en god oplevelse med RKV? Formål med opgaven: Godt input til IF og udviklingsudvalgene til opgaven med udvikling af RKV-værktøjer Sofia Anders Jørgen Anne Børge Hassan

22 Operatør, Sofia Nielsen, 27 år Sofia er 27 år og har arbejdet det sidste halvandet år som operatør på en brødfabrik. Hun har også arbejdet som ekspedient i en tøjbutik. På brødfabrikken arbejder hun med skæring og pakning på en produktionslinje, hvor hun sikrer, at brødet ikke hober sig op fra de tidligere faser i processen. I starten tvivlede hun på, om det var noget for hende, men i dag trives hun med sine opgaver. Sofia har været på kurser i bl.a. fødevarehygiejne og grundlæggende styringsteknik. Fornylig har hun taget Industriens lean-kørekort. Enkelte af hendes kollegaer er udlærte procesoperatører. Hun har hørt om uddannelsen, men tænker at en erhvervsuddannelse ikke er noget for hende; hun orker ikke at gå i skole med nogle på år! Alligevel har hun taget kontakt til den lokale skole. De fortalte hende om realkompetencevurdering og sagde, at hun vil få forkortet sin uddannelsestid, fordi hun har en studentereksamen. Hun overvejer at tage fat i sin chef, men er usikker på, hvad hun skal sige til ham?

23 HR Manager, Anders Hjulmand, 30 år Anders er 30 år og har i cirka 1 år arbejdet som HR Manager i en udviklingstung produktionsvirksomhed med 220 medarbejdere. I HR er der, ud over Anders, også Susanne, der arbejder som administrativ blæksprutte. Hun har en fortid på fabrikken, og har med årene fået ansvar for efteruddannelse af de timelønnede. Hun kender de fleste i virksomheden og har også gode kontakter på skolerne. Anders blander sig ikke i Susannes arbejde. Og selv om han godt nok var på rundtur i produktionen, da han startede, så kender han ikke meget til opgaverne. For et halvt år siden gik Susanne på pension, og Anders fik ansvaret for uddannelse på fabrikken og i værkstedet. Han gik derfor i gang med at lave en plan for at få overblik over fabrikkens kompetencer. Men opgaven er ikke blevet prioriteret og ligger stadig i skuffen. Nu har den øverste ledelse bedt Anders om at få en proces sat i gang med det formål at lave en uddannelsesplan for alle de ufaglærte i produktionen. Han er blevet bedt om at sørge for, at denne gruppe af medarbejdere får en realkompetencevurdering. Anders synes faktisk, at opgaven er spændende og ønsker at vise ledelsen, at han er den helt rette til opgaven. Problemet er bare, at han hverken ved, hvor skal starte eller slutte?

24 Emballagearbejder, Jørgen Boelsen, 53 år Jørgen Boelsen er 53 år. Han har arbejdet 30 år i samme virksomhed og har stort set udført de samme arbejdsfunktioner hele tiden. Der har ikke været de store forandringer i Jørgens job i de 30 år, han har været ansat i virksomheden, så han er ikke vant til forandringer. Efter Jørgen gik ud af 3. real, var han ude at sejle, og derefter har han haft nogle forskellige jobs som anlægsgartner, bryggeriarbejder, oliemøller, og sidst var han ansat på en papirmølle. Jørgen har deltaget i et kvalitetskursus og et it-kursus, mens han har været ansat i virksomheden, men han opfattede det som tvang. Og det med it er ikke lige Jørgen. Nu vil virksomheden have Jørgen til at tage en uddannelse til industrioperatør. Sammen med seks andre kollegaer, skal han ind på den lokale skole på mandag for at blive realkompetencevurderet. Jørgen ved, at det er noget med, at han kan få afkortet sin uddannelse til industrioperatør, fordi han har mange års erfaring. Jørgen er meget nervøs og usikker. Men det er jo ikke noget, man taler om. Selvom han er pligtopfyldende og kun har haft 4 sygedage i alt i de 30 år, han har været ansat, så overvejer han at melde sig syg på mandag. Han ved slet ikke, hvad han skal stille op!

25 Anne har hørt om realkompetencevurderingen, og at man Tillidsrepræsentant, Anne Hansen, 49 år Anne Hansen er 49 år. Hun gik ud af 10. klasse og har haft en række forskellige industrijobs. De sidste 15 år har Anne arbejdet på en mellemstor elektronikvirksomhed, hvor hun er valgt som tillidsrepræsentant. Anne var meget skoletræt, da hun i sin tid gik ud af skolen, men siden har hun taget alle de kurser, hun kunne, og hun føler, at hun har lært mange brugbare ting. Hun drømmer om at uddanne sig til elektronikoperatør, så hun kan få papir på, at hun kan noget og samtidig dygtiggøre sig. For Anne er uddannelse vigtigt. Også for kollegernes skyld, så de får flere kompetencer og bedre jobmuligheder. Flere af hendes kollegaer har også taget en række AMU-kurser. Andre har en faglært uddannelse, men arbejder som ufaglærte på virksomheden. Andre igen ønsker slet ikke uddannelse. Ledelsen på virksomheden har besluttet at sende 10 nøglemedarbejdere på den lokale skole for at få dem afklaret i forhold til at blive elektronikoperatører. Det har sat gang i snakken blandt Annes kollegaer. Nogle er bange for, at de falder igennem, når de skal testes på skolen. Andre kan slet ikke overskue, at de skal i gang med et uddannelsesforløb på 2 år, som Anne har læst, at uddannelsen varer.

26 Produktionschef, Børge Lundgren Madsen, 51 år Børge Lundgren Madsen er produktionschef og 51 år. Han har arbejdet i den samme montagevirksomhed de sidste 24 år. Der er i alt 35 ansatte, heraf 25 i produktionen. Børge har uddannelsesansvaret for de ufaglærte i produktionen og for reparatørerne på værkstedet. Ledelsen har nu besluttet, at 50 % af alle medarbejdere i produktionen skal være faglærte inden Børge har kontaktet den lokale skole, som fortalte ham om de nye muligheder: At voksne over 25 år med 2 års relevant erhvervserfaring kan gennemføre en uddannelse på kortere tid. Allerede gennemførte AMU-kurser kan også give merit. Det giver god mening for Børge. Børge overvejer nu: Hvordan skal han formidle de nye muligheder til medarbejderne? Han ved, at nogle allerede vil blive nervøse, når de hører ordet vurdering. Hvordan sikrer virksomheden, at medarbejderne får de kompetencer de skal, nu hvor uddannelsestiden bliver væsentligt forkortet? Hvordan får han et overblik over, hvem der har været på hvilke AMU-kurser? Skolen fremhævede jo, at netop AMU-kurser kan give merit.

27 Faglærer på procesoperatøruddannelsen, Hassan Wahlruhn, 39 år Hassan Wahlruhn er 39 år. Han har arbejdet som faglærer de seneste 2 år. Han er selv faglært procesoperatør, og det er en uddannelse, han har været meget glad for. Hasan er meget glad for at undervise, og det bedste er, når eleverne har mange gode spørgsmål til det, han underviser i. Fra sin tid i medicinalbranchen ved han, at der stilles store krav til de faglærte procesoperatører. Det er vigtigt, at de har fået en god, solid og faglig ballast gennem den uddannelse, som han og hans kollegaer giver. Hassan er netop startet på den pædagogiske diplomuddannelse. Han har svært ved at se, hvordan han skal få timer nok i døgnet, så han stadig kan nå alt det, han gerne vil. Hassan er også den, som har ansvaret for, at realkompetencevurdere de elever, som starter på uddannelsen. Det er en opgave, som han ikke har fået meget uddannelse i, men han føler, at det er en opgave, som egentlig kører meget godt. Han oplever ikke at have behov for at få sparring på opgaven fra en anden kollega. Hvis han er i tvivl om noget, så lader han den komme eleven til gode. Hellere give for meget uddannelse end for lidt er Hassans motto, fordi han kender til de høje krav på arbejdsmarkedet.

28 Hvad er vigtigst for Anders i forhold til realkompetencevurderings-processen? Overskrift: Kort forklaring:

29 Hvad er kvalitet i RKV for vores målgrupper? Gruppeopgave: Praktisk: I har 1 time til opgaven: hver gruppe får to personer, og skal se på RKV fra deres perspektiv materiale ligger på bordene der er 4 notatsedler til hver person én person i gruppen er ansvarlig for at få udfyldt notatsedlerne én person i gruppen skal kort præsentere gruppens notatsedler, når vi samler op i fællesskab. Sofia Anders Jørgen Anne Børge Hassan