Aarhus BRANDVÆSEN Årsberetning Aarhus Brandvæsen

Transkript

1 Aarhus BRANDVÆSEN 2010 Årsberetning 2010 Aarhus Brandvæsen

2 2 3 Lars Hviid, beredskabschef VELKOMMEN TIL ÅRS- BERETNINGEN FOR blev ikke et år med de store ekstraordinære hændelser i hvert fald ikke, hvis man ser på de ydre linjer. Vi havde 2039 udrykninger i løbet af året, men slap heldigvis for de store skader. Indadtil blev 2010 til gengæld et år med mange forandringer. Vi fi k skiftet ud i toppen af organisationen med ny beredskabschef og viceberedskabschef og det betød ændringer i vores organisation. Vi blev også ramt af sparekniven noget som vi også kommer til at mærke i de kommende år. Heldigvis blev 2010 også et år med fester og sammenhold. Vi fejrede i januar Aarhus Brandvæsens og Aarhus Brandkorpsforenings 125 års jubilæum med en stor reception. Og vi kunne i slutningen af året forære kr til hospitalsklovnene penge som vi havde ønsket os i gave til jubilæet og øremærket til at hjælpe børn i Aarhus Kommune. Vi fi k også vedtaget en intern kommunikationspolitik, som skal foldes ud i starten af det nye år og som forhåbentlig kan gøre os endnu mere opmærksomme på hinanden og de arbejdsopgaver, som hver dag bliver løst i vores fælles brandvæsen blev også året, hvor vi fi k en masse nyt isenkram. De to store specialtendere til havnen blev endelig færdige, og vi fi k kraftige vandkanoner til havneberedskabet. I december kunne vi også hente en ny drejestige alt sammen noget, der har krævet træningstimer af vores brandfolk, der i forvejen har haft travlt med at øve sig i brand ombord på skibe. Men det er langt fra de eneste, der har haft travlt i I Tilsyn og Myndighed har man for eksempel været involveret i de mange store byggerier i byen. Antallet af byggesager i 2010 blev ikke mindre end året før til trods for den generelle afmatning i samfundet. Afdelingen fi k også afsluttet planlægningen for risikovirksomhederne på havnen og gået alle 1841 brandsyn til tiden. INDHOLDSFORTEGNELSE Beredskabschefens forord 2 Mission, vision og organisation i tal 5 Brand og Redning 6 Øvelser: Brand til søs 8 Tilsyn og Myndighed 10 Nye køretøjer 14 Kontrol og Overvågningscentret 16 I 2010 lærte vi også alle sammen et nyt ord, nemlig MEA en lille forkortelse, der har krævet meget arbejde, og som vi forhåbentlig også allerede kan begynde at se resultaterne af i form af et bedre miljø og arbejdsmiljø. I slutningen af januar godkendte byrådet en beredskabspolitik og en ny beredskabsplan for Aarhus Kommune, som fi k navnet Plan for Fortsat Drift. Den skal sikre, at kommunen altid - under alle forhold - kan opretholde servicen overfor borgerne. Udviklingen og implementeringen af planen har fyldt meget i og kommer også til at gøre det i Vores dygtige ansatte fuldtids, deltids og frivillige løste en masse andre opgaver i Dem kan du læse meget mere om på de næste mange sider. Rigtig god læselyst! Større begivenheder 18 Krise- og Støtteberedskabet 20 Planlægning og Analyse 23 Sekretariatet 24 Personalesiderne 26 MEA 30 Uddannelsescentret 32 Bygninger og Service 36 MISSION: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Forsvarsministeren fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. VISION: Aarhus Brandvæsen skal være: En udviklende virksomhed, der med klare mål og forventninger til medarbejdere og ledelse skal være Danmarks bedste beredskab. En lærende virksomhed, der i takt med samfundets udvikling bidrager med de rigtige løsninger til gavn for Aarhus kommunes borgere og virksomheder. En samlende virksomhed, der som én enhed skal være kommunens naturlige omdrejningspunkt og videncenter i relation til sikkerhed og beredskab. ORGANISATION 2011 Tilsyn & Myndighed Brand & Redning Sekretariat & Stab Bygninger- og Service Beredskabschef Operativ Ledelse Vice- Beredskabschef Udannelsescent. Kontrol- og Overvågningscent. Krise- og Støtteberedskab Forsidefoto: Bjarne Knudsen

3 i tal Nøgletal for 2010 Tallene inkluderer alle afdelinger af Aarhus Brandvæsen Udgifter Indtægter Nettoudgifter 83,1 mill. 22,8 mill. 60,3 mill. BEREDSKABSKOMMISSIONEN I 2010 Formand, Laura Hay (V) Byrådsmedlem Ango Winther (S) Niels Brammer (S) Viggo Jonasen (Ø) Chris Gade Oxholm Sørensen (F) Politidirektør Jørgen Ilum Kredsleder Finn Månsson Sekretær, Beredskabschef Lars Hviid ÅRSREGNSKAB FOR 2010 Årets tal inkluderer tallene for alle afdelingerne i Aarhus Brandvæsen. Vi havde udgifter for i alt 83,1 million - her af er godt 47 millioner løn til medarbejderne. 14 af millionerne gik til entreprenøraftaler med Falck og Odder Brandvæsen. De resterende ca. 22 millioner til drift og vedligehold af bygninger, materiel, køretøjer mm. Aarhus Brandvæsen havde indtægter på knap 23 millioner kroner i Knap otte af millionerne stammer fra salg af kurser i Uddannelsescentret. Seks millioner stammer fra salg af ydelser i forbindelse med håndtering af alarmer i Kontrol- og Overvågningscentret. Knap tre millioner kommer fra Bygninger og Service, der servicerer brandmateriel og nøglebokse, udlejer lokaler - og sælger ydelser til Uddannelsescentret. Tre millioner stammer fra ydelser, som Brand og Redning sælger, og endelig er der refusionsindtægter fra Falck, tilskud fra staten til Krise- og Støtteberedskabet mm. - i alt ca. tre millioner kroner. Årets samlede resultat er et underskud på godt en million kroner - set i forhold til den økonomiske ramme, som byrådet har udstukket for Aarhus Brandvæsen. ANSATTE 89 fultidsansatte 65 deltidsansatte 117 frivillige UDRYKNINGER I 2010 Udrykninger i alt 2035 AED (hjertestarter) 261 BRANDSYN I 2010 Synede brandsynsobjekter 1841 UDANNELSE I 2010 Kursister på Udannelsescentret 5000

4 Brand og Redning Funktionsleder Anders Rathcke NYT PERSONEL OG NY ORGANISATION Vejrmæssigt blev året indledt med en lang og hård vinter. Det blev samtidig starten for en ny funktionsleder for Brand og Redning og en viceberedskabschef, der blev konstitueret beredskabschef. Således var 2010 skudt i gang. Den 1. februar 2010 faldt den nuværende organisering af opgaver og ansvarsfordeling i Brand og Redning på plads. Opgaverne var stort set de samme som hidtil, blot var ansvarsfordelingen ændret. Endvidere var de Vagthavende Beredskabsmestre organisatorisk flyttet tilbage til Brand og Redning, sådan som det længe havde været ønsket. En af de overordnede opgaver for den nye organisation var at sikre stabilitet og herefter dokumentere Brand og Rednings virke. En opgave, der fortsætter i 2011, og som danner grundlaget for tilpasninger i forhold til den Risikobaserede Dimensionering, der skal gælde fra Arbejdet med den kommende Risikobaserede Dimensionering er opstartet og bliver et stort og vigtigt projekt for Brand og Redning og for hele Aarhus Brandvæsen. Den 1. november 2010 tiltrådte Aarhus Brandvæsens nye viceberedskabschef, hvorefter ledelsen omkring Brand og Redning er intakt og klar til udfordringerne i ÅRS JUBILÆUM I februar måned kunne Brandkorpsforeningen ved Aarhus Brandvæsen fejre sit 125 års jubilæum. Det blev markeret med reception og stor fest for alle ansatte ved Aarhus Brandvæsen. Et arrangement, der forløb over al forventning. Det samme gjorde sig gældende om end i lidt mindre målestok da engagerede medarbejdere fi k planlagt og gennemført en oktoberfest for alle ansatte i Aarhus Brandvæsen. MILJØ-, ENERGI- OG ARBEJDSMILJØLEDELSE (MEA) I kontrast til 125 år, sidemandsoplæring og mottoet sådan har vi altid gjort, står MEA. Aarhus Brandvæsen er en stolt gammel arbejdsplads, hvor det gode håndværk og den gode praksis er noget, der kommer med erfaringen. Det er vanskeligt at nedskrive og videregive til den næste. Det er en udfordring, når man skal certifi ceres inden for miljø- energi og arbejdsmiljøledelse. MEA var i starten et projekt, som kun de færreste kendte ret meget til, herunder bogstavernes betydning og omfanget for Brand og Redning. MEA har uden tvivl været et stort projekt, der har beslaglagt mange ressourcer i 2010 særligt i andet halvår. Forberedelserne til den fælles certifi cering for en række forvaltninger i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, har været ganske omfattende og trukket på ressourcer på alle niveauer. Nu er vi på den anden side af certifi ceringen, og nu tager vi fat på opfølgningen og driftsfasen, hvor vi forhåbentlig kan høste frugterne af det arbejde, der har været lagt i opstartsfasen. NYT OG OPSIGTSVÆKKEN- DE MATERIEL Materielmæssigt modtog Aarhus Brandvæsen de længe ventede og med tiden meget omtalte specialtendere i midten af november. På en kold og våd fredag i november, præcis kl. 14, kom de to specialtendere rullende ind på brandstationen i Ny Munkegade, hvor interesserede brandfolk og pressen stod klar. Efter et kort kig på de nye køretøjer, startede superbru- geruddannelsen den efterfølgende uge. Nu mangler kun uddannelsen af det øvrige mandskab. Der er tale om kraftige og yderst specialiserede køretøjer, der helt sikkert har forbedret Aarhus Brandvæsens chancer for at bekæmpe en brand på blandt andet oliehavnen. Den 10. december 2010 rullede Aarhus Brandvæsens nye stigevogn over grænsen til Danmark. Her er tale om et tiltrængt løft til den eksisterende vognpark. SINE SINE har været nævnt mange gange det forgange år. Både i medierne og fagmagasinerne, hvor man har kunnet følge debatten om den manglende udvikling af kontrolrumssoftware, og på brandstationerne, hvor debatten har gået på terminaler, navigationsudstyr, statusmeldinger m.m. Jeg håber og tror på, at SINE giver et tiltrængt løft til Aarhus Brandvæsens efterhånden udtjente kommunikationssystem. Men SINE er også et af de projekter, der kommer til at løbe langt ind i 2011, inden det kan betragtes som implementeret og afsluttet hvis man overhovedet kan tale om en afslutning. BEREDSKABET Selvom 2010 i perioder har været stille, rent udrykningsmæssigt, oplever jeg engagement og ildhu i alle dele af Brand og Redning, og alle står klar til at hjælpe, når der kommer en større hændelse. Og det er vigtigt, at dette engagement og denne lyst til at være med til at gøre en forskel, lever videre særligt i stille perioder. Hvis man da kan tale om stille perioder, når vi rundt om os oplever såvel utilsigtede som tilsigtede bombesprængninger og to færgebrande. Vi skal glæde FAKTA OM BRAND OG REDNING Fuldtidsstyrken i Ny Munkegade og deltidsstyrken i Lystrup og Ny Munkegade udgør Brand- og Redningsberedskabet. Brandmænd i fuldtidsstyrken: 36 Deltidsbrandmænd i Ny Munkegade: 36 Deltidsbrandmænd i Lystrup: 32 Falck Trindsøvej: 34 os over, at det ikke blev vores tur disse gange, og at ødelæggelserne gik udenom Aarhus Kommune, men samtidig være klar, hvis eller måske snarere når det sker udrykninger 261 AED-alarmer

5 8 Øvelser 2010 i slukning af brand til søs Hoist i forbindelse med stor øvelse i Frederica. Øvelse på finske FinCraf i Multiterminalen., Aarhus havn HOIST I FREDERICIA Tirsdag d. 7. september 2010 deltog Rode 2 i en stor øvelse i Fredericia. Scenariet var, at en eksplosion i tankrummet på et tankskib førte til brand og læk af svær fuelolie. Alarmen gik til de forskellige beredskaber - herunder til Aarhus Brandvæsens beredskab til søs. Rode 2 blev hentet på Skejby Sygehus af Eskadrille 722 i helikopter, hoistet til dæk i kraftig blæst og sejlet videre i gummibåd. Vel ombord på det brændende skib, gik røgdykkere i gang med eftersøgning og brandslukning. ANDRE ØVELSER I november blev der afholdt en stor øvelser i Grenaa med deltagelse af Rode 4. Årets lokalt tilrettelagte øvelser foregik i Aarhus Teaters rekvisithaller på Thorsøvej i Risskov. Scenariet var eftersøgning af personer i røgfyldte bygninger. Figuranter og røg blev udlagt. Øvelserne var for deltidsmandskabet og Falck. BRAND I MASKINRUM Torsdag d. 17. juni øvede Rode 4 sig i brand ombord på containerskib. Scenariet var en brand i maskinrummet og redning af én person. Brandfolkene blev sejlet ud til skibet i Aarhus Havns slæbebåd og øvede herfra entring fra båd til skib ad en lodslighter. Herefter eftersøgning af person i makskinrummet. Skibets hjælperøgdykkere assisterede. Øvelse på finske FinCraf i Multiterminalen, Aarhus havn 9

6 10 11 Tilsyn og Myndighed 2010 Funktionsleder Per Dyrvig Tilsyn og Myndigheds abejde i det forgangne år har endnu engang været præget af travlhed for de 13 engagerede medarbejdere i afdelingen - som nedenstående opsummering af afdelingens arbejdsopgaver giver et indblik i. BRANDSYN 1. januar 2010 overgik den administrative håndtering af brandsynene til vores nyudviklede brandsynsmodul i vores brandadministrationsprogram ; Belenus. Belenus er tænkt som et one bridges -system, hvor alle brandmæssige informationer på en adresse kan hentes frem ved en enkelt søgning. Programmet indeholder i forvejen et modul vedrørende automatisk brandalarmsanlæg og et scanningsmodul til elektronisk arkivering af relevante dokumenter og tegninger. Omfanget af indscanningen af vores skuffearkiv er efterhånden så omfangsrig, at vi nu foretager søgningen i Belenus, før vi kigger i arkivskufferne. Overgangen til brandsynsmodulet har dog ikke været uproblematisk, bl.a. fordi mange af delene i programmet ikke var færdigudviklede, ligesom det burde have været testet bedre før overgangen. I årets løb er flere af fejlene og uhensigtmæssighederne i modulet rettet, men der arbejdes stadig på at få det til at fungere optimalt brandsynsobjekter er synet i år Årets mål er nået med 100 %. 370 tilladelser til overnatninger 35, 100, 4 fyrværkeritilladelser til 35 afbrændinger, 100 salgssteder og 4 grossistfragthåndteringssteder 500 tilladelser til midlertidige arrangementer 1841 synede brandsynsobjekter 42 nye ABA-, ARS- og AVSanlæg i Aarhus HAVNEN OG RISIKOVIRK- SOMHEDER Et af årets store arbejds- og fokusområder har været byens risikovirksomheder og sikkerhed på havnen. I forbindelse med lokalplanlægning af de bynære havnearealer er Tilsyn og Myndighed blevet hørt med hensyn til hvorvidt arealerne kan blive påvirket i forbindelse med større uheld på risikovirksomheder på havnen for så vidt angår brand og eksplosion. Det har i den forbindelse været nødvendigt at udarbejde anbefalinger til acceptkriterier for varmestråling fra brand og overtryk fra eksplosioner, som arealerne maksimalt må udsættes for. I Aarhus Kommune er der 11 risikovirksomheder; 6 kolonne 3 virksomheder og 5 kolonne 2 virksomheder. Kolonne 2 virksomheder skal udarbejde et sikkerhedsdokument og kolonne 3 en sikkerhedsrapport (mere omfattende). Formålet med sikkerhedsrapporten er at beskrive virksomhedens sikkerhedsniveau for mennesker og miljø i og uden for virksomheden. Risikomyndighederne vurderer, i deres behandling af sagen, om virksomheden opfylder Risikobekendtgørelsens krav om sikkerhedsdokumentation, samt om der er etableret de fornødne foranstaltninger med henblik på forebyggelse af større uheld. Tilsyn og Myndighed har været involveret i sagsbehandling af risikovirksomheders sikkerhedsrapporter/- dokumenter, udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner, mødeplaner, inspektioner på risikovirksomheder samt afprøvning af de eksterne beredskabsplaner for kolonne 3 risikovirksomheder. Aarhus Brandvæsen er forpligtet til at udarbejde eksterne beredskabsplaner for byens 6 kolonne 3 virksomheder og Østjyllands Politi er forpligtet til at informere offentligheden om risikovirksomheder. Eksterne beredskabsplaner beskriver bl.a. indsatslederens opgaver, ansvarsfordelingen i forbindelse med iværksættelse af de eksterne beredskabsplaner samt iværksættelse af uheldsbegrænsende foranstaltninger på og udenfor virksomheden. Informationen oplyser om risikovirksomheden, hvorledes borgere bliver varslet og hvorledes de skal reagere i forbindelse med et større uheld. Begge dele er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen. Planerne kan ses på Aarhus Brandvæsens hjemmeside - og informationen til borgere kan ses på Østjyllands Politis hjemmeside. De eksterne beredskabsplaner skal afprøves mindst hvert 3. år. I november blev planen for APM Terminals afprøvet i samarbejde med Beredskabscenter Midtjylland og virksomheden. Øvelsen blev gennemført som en dilemmaøvelse. HAVNEBEREDSKABET Tilsyn og Myndighed har i forbindelse med opgradering af materiel til taktisk indsats på havnen været ansvarlig for EN SIKKERHEDSRAPPORT SKAL INDEHOLDE FØLGEN- DE: Oplysninger om virksomhedens sikkerhedsledelsessystem og organisation med henblik på forebyg-gelse af større uheld. Redegørelse for virksomhedens omgivelser. Beskrivelse af virksomheden. Identifikation og analyse af uheldsrisici og forebyggelsesmidler. Beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at begrænse følgerne af et uheld. Et ikke-teknisk resumé af sikkerhedsrapporten. analysen af slukningskapaciteten til havnen, samt været repræsenteret i den tværfaglige gruppe med repræsentanter fra Brand og Redning og Krise- og Støtteberedskabet, som blev nedsat til indkøb af specialmateriel. Formålet var at tilsikre, at de krav, der blev stillet i analysen, også blev opfyldt. MIDLERTIDIGE OVERNATNINGER I forbindelsen med brandsynene på skolerne, har vi på oversigtplaner udpeget, hvilke lokaler der kan godkendes til overnatning i henhold til de midlertidige overnatningsregler i Driftsmæssige forskrifter. Oversigtsplanerne er derefter blevet tegningsmæssigt færdigbearbejdet af Børn & Unges bygningsafdeling. Resultatet er: Udlejer og skolen har et overblik over, hvilke lokaler der kan bruges, samt hvor mange personer der kan overnatte i lokalerne. Overnatterne får en brandoversigtsplan til deres rådighed, og brandvæsnet kan nemt og hurtigt give overnatningstilladelsen. Tilsyn og Myndighed har givet tilladelser til ca. 370 overnatninger i år.

7 12 13 Tilsyn og myndighed fortsat FYRVÆRKERI Vi gav tilladelse til salg af fyrværkeri fra 100 detailudsalgssteder i Aarhus Kommune. Og som noget nyt gav vi for første gang tilladelse til markedsplads for salg af fyrværkeri på Tangkrogen - en succes der videreføres til næste år. Tilsyn og Myndighed har givet tilladelser til 35 afbrændinger, 100 salgssteder og 4 grossistfragthåndteringssteder i år. MIDLERTIDIGE ARRANGEMENTER I Aarhus kulturliv har der, set fra brandmæssigt perspektiv, heller ikke været nogen nedgang at spore i aktiviteterne. Tilsyn og Myndighed har givet tilladelser til ca. 500 arrangementer. Af større arrangementer kan nævnes: ADMINISTRATION AF AUTOMATISKE BRANDALARMSANLÆG Udover behandling af de almindelige og uproblematiske anlæg er behandlingen i forbindelse med de store og komplekse byggerier mere tidkrævende på grund af involvering i opbygning og godkendelse af byggeriernes brandcentraler. Formålet med brandcentralerne er, at indsatslederen hurtigt får et overblik over, hvor og hvilke aktive brandsikringsinstallationer, der er aktiverede, således at hans indsats nemt kan overskues, disponeres og kommunikeres videre til indsatsmandskabet. Antallet af automatiske brandalarmsanlæg er i 2010 øget med 42, (31 automatiske brandalarmeringsanlæg, et automatisk rumslukningsanlæg og 10 automatiske vandsprinklingsanlæg), således at det samlede antal i Aarhus nu er oppe på i alt 761. (Bemærk: Her er tale om antal anlæg, ikke antal alarmoverførsler). Vi Rocker i Tangkrogen Koncert med Infernal, Medina, Nik & Jay, TV-2 og Dizzy Mizz Lizzy. Classic Race Aarhus Ca. 150 historiske køretøjer kørte løb på lukket rundstrækning omkring Mindeparken. Moesgård Vikingetræf - Over overværede vikingernes drabelige slag. Grøn Koncert i Vestereng. Festugen. BYGGESAGSBEHANDLING Aarhus var i 2010 forsat præget af stor byggeaktivitet. Større og mindre byggeprojekter har involveret afdelingens faglige ekspertise. Udover de mange sager, som Bygningsinspektoratets sagsbehandler har bedt om at få gennemgået på det ugentlige konsulentbesøg, har 142 byggesager været fremsendt til behandling. Af større, brandmæssigt komplekse og tidskrævende sager kan nævnes: FAKTA OM TILSYN OG MYNDIGHED Tilsyn og Myndighed er ansvarlig for løsning af de lovbundne myndighedsopgaver som gennemførelse af brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, administration af fyrværkerilovgivning m.m. Derudover løser enheden en lang række højt specialiserede opgavetyper inden for rådgivnings- og planlægningsområdet. Godsbaneprojektet kvadratmeter Godsbanegård skal om- og tilbygges til et nyt stort produktionscenter for scenekunst, litteratur og billedkunst. Dansk Supermarkeds højlager I Årslev - 42 meter højt. Nyt Moesgård Museum Byggeri på kvadratmeter. Multimediehus - Byens nye hovedbibliotek, borgerservice, udlejningsarealer samt et ankomstcenter, der skal forbinde de mange trafikformer på stedet. Bygningen skal opføres på Pier 1. Navitas Park Offentligt parkeringsanlæg med 450 parkeringspladser, Aarhus Maskinmesterskole, Arkitektskolen og Ingeniørhøjskolen. Byggeriet skal opføres på Pier etape af Light House projektet, som bl.a. indeholder Danmarks højeste bygning på 142 meter. Byggeriet skal opføres på Pier 4. Bestseller - Administration, kontorer og showrooms. Byggeri på kvadratmeter der skal opføres på Pier 2. Isbjerget Boligbyggeri med 210 lejligheder og parkeringskælder. Bygninger på op til 10 etager der skal opføres på Pier 4. Krifas nye hovedkontor. Arla Foods nye hovedkvarter i Viby Byggeri på kvadratmeter. Arlas hovedkvarter i Viby Isbjerget på Pier 4 Antal faste medarbejdere: 13 TILSYN OG MYNDIGHED ER REPRÆSENTERET I FØLGENDE PROJEKT- OG ARBEJDSGRUPPER: SURR-gruppe (Sikkerhed, Udrykning, Redning og Rydning) nedsat i forbindelse med projektering af Marselisborgtunnelen og bestående af repræsentanter fra Østjyllands Politi, Aarhus Brandvæsenet og tunnelprojektets eksperter. Arbejdsgruppe om regulering af højlagre nedsat af Forsvarsministeriet. Tilsyn og Myndighed sidder som repræsentant for KL / FKB. Tema Forebyggelse i FKB s kreds 2. Bestseller på Pier 2

8 14 15 Nye køretøjer FAKTA OM SPECIALTENDERNE Længde: Højde: Vægt: HRET Stingerarm med vandkanon. Højde: Vandtank kapacitet: Ydelse - vandpumpe: Kastelængde: Skumtank kapacitet: Ydelse - skumpumpe NY DREJESTIGE Aarhus Brandvæsen fik den 10. december en ny 30 m drejestige. Stigen har knæk og udskud på 5 stigeløb (4,70m). Det betyder, at vi nu hurtigt og sikkert kan klare redninger fra kvistvinduer både på forsiden og på bagsiden af taget. Stigen kommer i udrykning d. 1. februar 2011 og hører hjemme på stationen i Ny Munkegade. 11,8 m 3,8 m kg (med fulde tanke) 16 m l l/min 85 m l 1500L/ min SPECIALTENDERE TIL HAVNEBEREDSKABET I november måned kom de længe ventede specialtendere, som efter nytår blandt andet skal indgå i beredskabet på havnen. De to store køretøjer er helt ens. De er opbygget i Østrig over et Scania 480HK chassis. På taget af hver bil er en Rosenbauer HRET (High Reach Extendable Turret) stingerarm placeret med en kastelængde på op til 65 meter. Bilerne har en vandkanon monteret med en kastelængde på 85 meter. Specialtenderne kommer i udrykning d. 1. februar Rosenbauer HRET slukningsbom

9 Kontrol- og Overvågningscentret Funktionsleder Lene Østergaard Hansen FOKUS PÅ KVALITET I 2010 har Kontrol- og Overvågningscentret haft fokus på at kvalitetssikre arbejdsgange. Vi har nedskrevet procedurer og interne arbejdsgange. Vi har skabt os et overblik over vores individuelle kompetencer, vi har fået belyst vores faglige styrker og svagheder. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at for at kunne yde en god service, er vi nødt til at vide præcis, hvad vi gør. Vi skal også altid gøre tingene ens, så det er ligegyldigt, hvem man som kunde møder hos KOC. SERVICE Vi har diskuteret begrebet service og forholdt os til, hvor vi ønsker at lægge vores serviceniveau overfor vores kunder. Vi arbejder efter en salgspyramide, hvor vi først får styr på interne arbejdsgange og procedurer. I løbet af 2010 har vi skabt os et solidt fundament og er nu klar til at udvide vores forretning. FORRETNINGS- UDVIKLING Med fundamentet i orden kommer 2011 til at stå i forretningsudviklingens tegn. Vi er så småt i gang med at afdække hvilke forretningsmuligheder, der er nærliggende for os at starte ud med. Vi har blandt andet igennem hele 2010 undersøgt og eksperimenteret med TV-overvågning, som vi tror på, er et stort fremtidigt marked. 450 overvågede ABA-anlæg 500 overvågede tyverialarmer 80 overvågede elevatoralamer SINE 2010 har også været et år præget at SINE. Vi har undersøgt og videreudviklet ideer, der bevirker, at vi i 2011 får et solidt samarbejde med andre beredskaber i Danmark om tilslutningen til SINE. Vi har ved udgangen af året taget SINE-terminaler i brug og har samtidig fået mulighed for i Kontrol- og Overvågningscentret at se, hvor vores brandstyrker er indsat via kort og GPS. FAKTA OM KOC Kontrol- og Overvågningscenteret er ansvarlig for håndtering af indgående alarmer, og fungerer som koordinator for kommunens samlede brand- og redningsberedskab. Sideløbende hermed løser Kontrol- og Overvågningscenteret en lang række øvrige alarmerings- og overvågningsopgaver. Antal faste medarbejdere: 9 Foto: Bjarne Knudsen: Aldi, Sønderskovvej i november 2010 (Lystrup, deltiden NM og Falck) KOC s salgspyramide SINE-terminal

10 18 19 Større begivenheder i 2010 UGE 40: BRANDFOREBYGGELSE I oktober havde Aarhus Brandvæsen besøg af 16 børnehaveklasser til et minikursus i brandforebyggelse og -slukning. Børnene skulle i løbet af to timer igennem fire små øvelser, og de fik både siddet i en brandbil, hørt en røgalarm og sprøjtet med vand og skum. Forebyggelse og Information stod for arrangementet og Rode 2 og 3 underviste. 125 ÅRS JUBILÆUM Aarhus Brandvæsen og Aarhus Brandkorpsforening kunne i januar 2010 fejre 125 års jubilæum. Det blev fejret med en stor reception i Ny Munkegade med gæster fra hele beredskabsverdenen og mange både nuværende og tidligere medarbejdere. I forbindelse med jubilæet lagde en arbejdsgruppe kræfter i at skrive en bog om de mange år. Bogen Springborgs Drenge indeholder bidrag fra en række forfattere nuværende som tidligere ansatte ved Aarhus Brandvæsen. Den indeholder også en DVD med gamle film og en lang række billeder af køretøjer og indsatser. Per Ryolf er redaktør på bogen. HOSPITALSKLOVNENE PÅ SKEJ- BY SYGEHUS FIK KR ,- Aarhus Brandvæsen ønskede sig penge til syge børn til vores 125 års jubilæum. Det blev til kr ,-, som brandmester Kent Winther her overrækker til hospitalsklovnen Angus. Bagefter bød børn og personale på afdeling A4 indenfor til kaffe. TILTRÆDELSESRECEPTION D. 8. oktober inviterede rådmand for Teknik og Miljø Laura Hay og direktør for Teknik og Miljø Carl Nielsen til tiltrædelsesreception for Lars Hviid, som pr. 1. juli tiltrådte som ny beredskabschef for Aarhus Brandvæsen. Receptionen blev holdt på brandstationen i Ny Munkegade med deltagelse af Borgmester Nikolai Wammen, rådmand, direktør, gæster fra brandvæsener og beredskabsverdenen og selvfølgelig kolleger fra hele Aarhus Brandvæsen. Lars Hviid blev i 2009 ansat som viceberedskabschef og tiltrådte i januar 2010 som konstitueret beredskabschef, da tidligere beredskabschef Jakob Vedsted Hammer Andersen fratrådte stillingen. DHL 2010 Det blev en våd omgang, da Aarhus Brandvæsen stillede op til DHL 2010 i Mindeparken. Faktisk har det sjældent regnet så meget. Men det blev en god oplevelse alligevel. Den lille røde campingvogn var på plads og leverede grillmad og pita - og der var tørvejr inden for i kommunens fællestelt. Ved siden af grillmesteren blev de nye hjertestartere, som Aarhus Brandvæsen nu udlejer, demonstreret. Aarhus Brandvæsen stillede op med 8 hold.

11 20 21 Krise- og Støtteberedskabet 2010 Thorbjørn Jørgensen, leder af Krise- og Støtteberedskabet TRAVLHED TRODS FÅ INDSATSER 2010 har været et meget travlt år for Krise og Støtteberedskabet. Men også et meget blandet år. Vi har haft 13 indsatser, hvor frivillige har været involveret - det laveste antal siden mens aktivitetsniveauet på uddannelses- og vedligeholdelsessiden er det højeste siden 1988, hvor Århus Civilforsvar arrangerede landstævne for redningshunde. Indsatserne har været meget blandede - fra de traditionelle støttepunktsopgaver som lys, vand og luft til indsættelse af en redningshund og alarmeringer i forbindelse med kemikalieuheld. NYE GRUPPER Kompetencemæssigt har vi fået et kvalitetsløft ved at inddele de frivillige i specialiserede grupper efter deres interesser og kompetencer. Og der har været travlhed i grupperne: BEHANDLERPLADS- ASSISTENTGRUPPEN Gruppen kom godt i gang med implementeringen af Behandlerpladsudvalgets supplerende uddannelse. Uddannelsen er også blevet modtaget godt i andre kommuner - dels fordi Beredskabsforbundet har reklameret i andre kredse, og dels fordi vi samarbejder med Fredericia om uddannelse og hjælper dem med et årligt tilbagevendende samaritterarrangement. REDNINGSGRUPPEN Gruppen fi k startet op og medlemmerne har vist en god entusiasme ved enten at deltage i kurser i Tinglev, hvor to mand har været afsted - eller ved at hjælpe med at knytte forbindelser til personer og lokaliteter, som kan bidrage med enten viden eller øvelsesobjekter. DEFUSINGSGRUPPEN Gruppen arbejder med psykisk førstehjælp. Den har været samlet og planlagt sin vedligeholdelsestræning til næste år. REDNINGSHUNDE- FØRER Året igennem har vores hundefører deltaget i uddannelse i Randers, og det betød, at hans hund udførte en meget overbevisende personeftersøgning i et nedstyrtet hus ved en indsats d. 6. december. Hund FAKTA OM KRISE- OG STØTTEBERED- SKABET De frivillige i Støttepunktet udgør Krise- og Støtteberedskabet, som bl.a. støtter op omkring det øvrige beredskab - fuldtidsstyrken og deltidsstyrken - i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Antal frivillige: 117 Antal fastansatte: 1 og redder er dermed et godt eksempel på, at vi løfter os kvalitetsmæssigt, hvis vi fi n- der de rigtige steder at hente viden. STORMFALDSGRUPPEN Gruppen har særlig viden om brug af motorsav m.v. og alarmeres til væltede træer i forbindelse med indsats/ stormfald. Gruppen fi k kun en enkelt indsats, men har lavet god vedligeholdelsestræning, som gruppen selv har stået for ved at fi nde svære træer at øve sig på, bl.a. på Beredskabscenteret. KOMMUNIKATIONS- TJENESTEN Den forholdsvis nye kommunikationstjeneste er kommet godt i gang med uddannelse og har været brugt i forbindelse med diverse vejrligsberedskaber. Eksempel på afstivning Frivillige på kursus 117 frivillige i Støttepunktet 15 indsatser, som Krise- og Støtteberedskabet har deltaget i i sager vedrørende sikringsrum og betondækningsgrave Redningshund i arbejde KURSUS I TEXAS Thorbjørn Jørgensen deltog i november på kurser i redning fra udgravninger, samt i afstivninger efter de internationale retningslinjer. Begge kurser foregik i Texas ved Teex College Station. Dette har medført, at Kriseog Støtteberedskabet nu laver langt bedre afstivninger end før, samt at der internt er lavet en dansk vejledning i afstivninger. Vejledningen er nu tilgængelig på vores intranet. Der er ligeledes lavet en dansk vejledning i redning fra udgravninger og produceret hensigtsmæssigt materiel til denne opgave. Desuden er stort set alle frivillige i Støttepunktsberedskabet blevet uddannet i brugen af materiellet. Redning fra udgravninger har trukket kursister fra Greve, Nord Sjællands Brandvæsen og Fredericia til. KURSER I AFSTIVNINGER Aarhus Brandvæsens Uddannelsescenter udbyder nu flere kurser inden for redning og afstivninger. Se mere om kurserne på: aarhusbrandvæsen.dk