Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Transkript

1 Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy

2 Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner de udsatte unge? Hvad er en helhedsorienteret indsats? og hvorfor er det en god ide? Hvad udfordrer implementeringen af en helhedsorienteret indsats? Hvad kan de forskellige beslutningstagere gøre for at sikre en helhedsorienteret indsats for de unge? 2

3 Primært fokus på de udsatte unge Opfølgning Er i gang med uddannelse Er uddannelsesparat Nytteindsats Er endnu ikke uddannelsesparat Brobygningsforløb Uanset den unges niveau er målet altid Har komplekse problemer Helhedsorienteret indsats uddannelse for unge uden en kompetencegivende uddannelse

4 Hvad kendetegner de unge? 4

5 De fleste unge gennemfører en uddannelse, men der er en gruppe det ikke lykkes for pct. af alle unge gennemfører en uddannelse, og heraf har kun en mindre andel berøring med beskæftigelsessystemet i kortere perioder pct. af alle unge får ikke en uddannelse, og heraf har de fleste berøring med beskæftigelsessystemet. Ca. 5 pct. kommer ikke i gang med en uddannelse Ca falder varigt fra uddannelse En del af de unge der kommer i berøring med beskæftigelsessystemet er udsatte unge med komplekse problemer 5

6 De udsatte unge har komplekse problemer der gør det svært at gennemføre en uddannelse Procent Procent Fysiske problemer Psykiske problemer Adfærdsproblemer Misbrugsproblemer Læse eller skrivevanskeligheder Manglende danskkundskaber Sociale problemer Lav intelligens/ kognitive problemer Andre årsager

7 De udsatte unge skal gøres uddannelsesparate via en helhedsorienteret indsats 7

8 Kontanthjælpsreformen og de udsatte unge Målet er, at de udsatte unge på sigt skal have en uddannelse Indsatsen skal sigte på og understøtte, at de unge bliver uddannelsesparate De unge skal mødes med en tidlig, helhedsorienteret indsats, som drives af en koordinerende sagsbehandler Den uddannelsesrettede indsatsen kan kombineres med sociale og sundhedsrettede indsatser og indsatser der sikre overgang til uddannelsessystemet 8

9 Et bud på en definition af helhedsorienteret indsats for de udsatte unge En indsats der tager udgangspunkt i og er målrettet den enkelte unge En indsats, der kan rumme og håndtere de problemer, der udfordrer den unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse En indsats der efter behov kan trække på viden, kompetencer og tilbud fra en bred kreds af forskellige aktører og systemer En indsats der involverer og sikrer ejerskab hos den unge En indsats hvor man bevæger sig fra de opdelte og/eller parallelle indsatser til de sammentænkte og kombinerede indsatser: 1. Parallel indsats (ikke-timede separate indsatser) 2. Koordineret indsats (timede separate indsatser) 3. Kombineret indsatser (sammentænkte indsatser) 9

10 Hvilke indsatser kan bl.a. være relevante? Uddannelsesvejledning og -afklaring vejledning, rådgivning, snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og virksomheder, brobygningsforløb, daglig gang i uddannelsesverdenen, mentor mv. Træning af almene kompetencer screening for læse- staveproblemer, kurser, mv. Misbrugsbehandling f.eks. behandling for misbrug af alkohol, hash, stoffer mv. Sociale tilbud, terapi og socialpsykiatri - f.eks. kognitiv terapi, psykoeducation, stresschoaching, mestringsstrategier, mindfulness, mv. Indsats i ft. sundhed og livsstilssygdomme f.eks. diæt, motion, træning mv. Tilbud i behandlingspsykiatrien Tilbud i ft. håndtering af økonomiske og familie problemer mv. Danskuddannelse - sprog, kultur og andre integrationstiltag Der er tale om indsatser, som kommunerne typisk allerede har i dag 10

11 En helhedsorienteret indsats involverer mange forskellige politikområder og aktører Jobcenteret skal bidrage til, at alle unge kommer hurtigst muligt i job eller ordinær uddannelse UU skal bidrage til at unge træffer et uddannelsesvalg og gennemfører uddannelsen Unge Socialforvaltningen skal sikre behandling til unge med problemer udover ledighed Udd.inst. skal bidrage til, at den unge gennemfører en uddannelse Børne- og Ungeforvaltningen skal sikre hjælp til unge med problemer

12 Der er et økonomisk potentiale i at investere i en helhedsorienteret indsats 12

13 Udgift per helårsperson alle kommunale udgifter (bygger på analyse i BRS) Tusinde kr Tusinde kr årig debutant Ufaglært årig Ufaglært årig Enlig forsørger m. andre udfordringer Enlig ikke forsørger Samboende forsørger Aktivitetsparate Uddannelsesparate

14 Potentiale ved at få unge i uddannelse eller job Tusinde kr Aktivitetsparate Tusinde kr. Uddannelsesparate årig debutant Ufaglært årig Ufaglært årig Enlig forsørger m. andre udfordringer Enlig ikke forsørger Samboende forsørger Gevinst ved beskæftigelse Gevinst ved SU

15 Hvad udfordrer implementeringen af en helhedsorienteret indsats? 15

16 Hvad er erfaringerne med tværfagligt samarbejde og helhedsorienteret indsats? Kommunerne er godt i gang med at implementere en tværfaglig og helhedsorienteret indsats Mange har gode erfaringer med arbejdet og gør fremskridt og der er en tro på at der er gevinster og potentialer af hente Hvad gør det svært: Indsatsen går på tværs af politik- og forvaltningsområder Forskellige missioner, mål og fokus Lovgivninger og budgetter Manglende kendskab til hinanden / myter om hinanden Søjler / domæner / selvforståelse / fagligheder Styring og styringstilgange 16

17 En helhedsorienteret indsats udfordrer den almindelige tænkning og styring Folkeskole Social/Sundhed Beskæftigelse/UU Børn og Unge Politiske udvalg Direktør Udd.institutioner Forvaltningschef Fagchefniveau Tilbud 1 Tilbud 2 Udførende niveau Tilbud 3 Tilbud/indsatser Tilbud 4

18 Hvad kan de forskellige beslutningstagere og aktører gøre for at sikre en helhedsorienteret indsats for de udsatte unge? Bud på aktiviteter og handlinger 18

19 Hvad kan de politiske beslutningstagere gøre? Sæt en tydelig dagsorden og retning 19

20 Hvad kan de politiske beslutningstagere gøre? (I) Formuler en tydelig ambition og kort- og langsigtede mål for indsatsen hvad skal nås i de kommende år og hvad skal været nået om 4-5 år Skab politisk fokus og fælles ambition og mål på tværs af alle relevante politikområder (folkeskole, social, sundhed, børn og unge, beskæftigelse, UU, m.fl.) Gør det tydeligt, hvad de enkelte politikområder kan og skal bidrage med i ft. at sikre, at alle unge får en uddannelse, og at der kan leveres en helhedsorienteret indsats for de udsatte unge Prioriter indsatsen for de unge herunder den helhedsorienterede indsats det kan betyde at andre opgaver på de forskellige politikområder skal nedprioriteres 20

21 Hvad kan de politiske beslutningstagere gøre? (II) Overvej om der skal investeres i den helhedsorienterede indsats udvikling af nye tilbud, samarbejdsformer og større volumen i indsatsen - det kan betale sig, hvis der kan skabes resultater Formuler en helhedsorienteret politik for, hvordan kommunen vil sikre, at alle får unge får en uddannelse herunder helhedsorienteret indsats Politik og strategi der går på tværs af de relevante politikområder Politik og strategi der placerer opgaver og ansvar i de forskellige politikområder En helhedsorienteret politik kan følges op af en tværgående plan og budget eksempelvis ved, at indarbejde et kapitel om unge og helhedsorienteret indsats i alle politikområders plan og budget 21

22 Hvad kan de politiske beslutningstagere gøre? (II) Tag stilling til de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for den helhedsorienterede indsats i kommunen: Hvem har ansvaret for implementering og indsats? Klar opgave- og rollefordeling på tværs af forvaltninger Ressourcer hvem skal bidrage og med hvad? Sæt en tydelig dagsorden i ft. aktørerne på ungeområdet særligt uddannelsesinstitutionerne hvad er kommunens ambition, mål og strategi? skab forståelse, accept og ejerskab til de politiske mål og et aktivt medspil fra de forskellige aktører Fasthold det politiske fokus på området over tid og følg op på hvordan det går med implementeringen og indsatsen det er en lang proces og der er sikkert behov for kursjusteringer undervejs 22

23 Hvad kan der gøres i de forskellige kommunale forvaltninger? 23

24 Hvad kan forvaltningerne gøre? (I) Se opgaven med at få unge i uddannelse og den helhedsorienterede indsats som en fælles udfordring der går på tværs af forvaltninger Opgaven er ikke automatisk placeret et sted i kommunen. Derfor vigtigt, at der træffes beslutning om: Fælles ambition og mål for den helhedsorienterede indsats Placering af ledelsesansvaret for implementering og indsats Klar opgave- og rollefordeling på tværs af forvaltninger Ressourcer hvem skal bidrage og med hvad? De overordnede linjer for det organisatoriske setup for implementeringen og den helhedsorienterede indsats Styring og opfølgning på implementering og indsats Overordnet plan for implementeringen

25 Hvad kan forvaltningerne gøre? (II) Skab et fælles billede af udfordringer og opgaver på tværs af ledere og medarbejdere i forvaltningerne Det politiske mål om unge i uddannelse og helhedsorienteret indsats Målgruppen af unge hvad kendetegner målgruppen? Hvad skal der til for at få de unge i uddannelse? Hvad skal de enkelte forvaltninger bidrage med? Hvordan samarbejder vi om indsatsen? Udvikle og implementere en fælles styrings- og opfølgningspraksis på tværs af de forskellige forvaltninger Hvad må indsatsen koste og hvordan fordeler vi udgifterne? Hvor meget budgetterer de forskellige forvaltninger med? Hvor meget trækker indsatsen i de forskellige forvaltninger? Er der behov for justeringer i indsatsen og/eller budgettet?

26 Hvad kan forvaltningerne gøre? (III) Indgå samarbejdsaftaler i ft. helhedsorienteret indsats Hvordan samarbejdes om den helhedsorienterede indsats? Hvordan hånderes overgange fra en aktør til en anden? Hvordan varsles og vidensdeles? Hvilke ressourcer, fagligheder, indsatser og tilbud forpligter de enkelte forvaltninger og afdelinger forpligter sig til at levere Skab et overblik over de tilbud, kompetencer og fagligheder de enkelte forvaltninger bidrager med i den helhedsorienterede indsats Hvilke tilbud og indsatser har vi allerede i kommunen? Hvilke tilbud og indsatser skal de enkelte forvaltninger bidrage med? Hvor stor en kapacitet skal der være? er der fri adgang? Hvordan synliggør vi tilbuddene for hinanden?

27 Hvad kan uddannelsesinstitutionerne gøre? 27

28 Hvad kan uddannelsesinstitutionerne gøre? (I) Se opgaven med at få alle unge også de udsatte unge - i uddannelse som en fælles udfordring, der går på tværs af kommunen og uddannelsesverdenen Fleksibilitet i indgangen til og i selve uddannelserne De udsatte unge kan færdes i uddannelsesmiljøer Brobygningsforløb og andre indslusningsaktiviteter Bred indgang til uddannelse der kan opfange de unge Større fleksibilitet og tolerance på uddannelserne Nye undervisningsformer og uddannelsestilbud mv. Samarbejde og fælles ansvar Fasthold de unge i uddannelse eller aflever til anden uddannelse Effektive varslings- og meldesystemer til UU og jobcenter m.fl. Mere samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner