LIVTAG # Gert har fået behandling med stamceller Læs hvilken effekt det har haft i temaet om stamcellebehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVTAG # 2 2011. Gert har fået behandling med stamceller Læs hvilken effekt det har haft i temaet om stamcellebehandling"

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # # Gert har fået behandling med stamceller Læs hvilken effekt det har haft i temaet om stamcellebehandling side 8 PTU s bisiddere er klar til at rykke ud side 24

2 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf

3 I INDHOLD 8 TEMA: STAMCELLEBEHANDLING Jeg var nødt til at prøve 8 Gert har været i Tyskland og fået behandling med stamceller 6 LÆS TEMAET OM STAMCELLE- BEHANDLING Pas på charlataner og mirakeldoktorer 11 Stamceller kan blive til alt ting der er værd at vide om stamcellebehandling 15 Så kom bogen endelig 18 Udgivelsen af Mit liv med polio blev fejret Deltag i den europæiske poliokonference 19 Rygsækken fyldes med viden og oplevelser 22 Globallinjen på Egmont Højskolen tiltrækker mennesker fra mange lande PTU s bisiddere er klar til at rykke ud 24 Træn derhjemme 27 Træningsprogrammet for whiplashskadede fortsætter Kan du få vejret? 32 Mange med post polio har problemer med vejrtrækningen Danmarks dyreste motionscykel 38 Hvert nummer Leder 5 Portræt 6 Medlem til medlem 17 Opgavesiden 20 Brevkasse 30 Værd at vide 36 Værd at vide om PTU 39 Kredsnyt 44 32

4 Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Rikke Lenette Omme PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING ADVOKATAKTIESELSKAB STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET KBH K - når skaden er sket Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder Vi overfor repræsenterer modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 7 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 3 fuldmægtige, Læs studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. Henvendelse til Karsten Høj pr. ELMER & ADVOKATER PARTNERE TELEFON TELEFAX Erstatning og forsikring Erstatning for personskade Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os - vi i: kan hjælpe dig Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Vi er specialiserede indenfor: Kontakt Karina Kellmer, Personforsikringer arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, Vi har tilknyttet egen Marianne speciallæge. Fruensgaard, fritidsulykker Bo Hansen, Christina Sørensen kader Tal med Karina Kellmer, Lingsie eller Jensen, Anker Henrik Laden-Andersen Uhrenholdt, pensionsforsikringer Marianne Fruensgaard, John på tlf. Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores Aalborg højt specialiserede Hjørring Sæby afdeling Frederikshavn for erstatnings- Skagen og forsikringsret. Læs mere om os Tlf. på HjulmandKaptain 32 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Mød os på hjemmesiden:

5 LEDER // LIVTAG # RESPEKT OG VÆRDIGHED TAK! LI 5 Tonen er rå i den handicappolitiske debat. Ord som gøgeunger og forkælede bliver i flæng anvendt til at beskrive mennesker med handicap i dag. Der er en talemåde, der siger, at hvis den samme løgn bliver gentaget nok gange, bliver den til sidst til sandhed. Det er det, der er ved at ske herhjemme. Løgnen om mennesker med handicap som krævere og som grundlæggere af velfærdssamfundets ruin bliver i øjeblikket sagt så mange gange, at befolkningen er ved at tro på den. Men hvad gør vi så ved det, og hvad kan PTU bidrage med, for at løgnen ikke forplanter sig hos vores omverden som en præmis for enhver kommunikation eller ethvert samarbejde? Vi kan i hvert fald gå i dialog med meningssætterne i stedet for at gå i skyttegraven. Lad ikke deres ord og holdninger stå uimodsagt, men lad os møde dem med budskabet om, at vi er samfundsborgere som dem, og vi føler et lige så stort ansvar for velfærdssamfundet som dem vi har som andre medborgere rettigheder. De skal respekteres og ikke knægtes gennem populistiske holdninger. I 2009 trådte FN s Handicapkonvention i kraft i Danmark. Artikel 8 i konventionen taler om landenes pligt til at øge bevidstheden om mennesker med handicaps rettigheder og bekæmpe stereotyper i forhold til mennesker med handicap. Det betyder ikke, at landets statsminister skal fare i blækhuset, hver gang noget negativt skrives om os så kunne han ikke bestille andet, fristes man til at sige. Men det betyder, at vi er mennesker som alle andre vi er netop ikke en homogen gruppe, man bare kan udstille efter forgodtbefindende. Vi er også nogle gange med til at skabe et unuanceret billede af os selv, fordi vi er nødt til at være så sagsfokuseret. I vores behov for at modgå et besparelsesforslag, er vi tvunget til at fremstille mennesker med handicap i offerrollen. I rollen som dem, det er synd for. Og gu er det synd, men det er jo ikke den positive opfattelse af mennesker med handicap, omverdenen sidder tilbage med. Nej, PTU og andre med os skal beskrive i ord og billeder, at vores liv ikke adskiller sig fra andres. Vi findes så at sige alle vegne, i fodboldklubben, i bussen, i skolen, på stranden, ja sågar iblandt familiemedlemmerne. Disse historier om vores liv som almindelige mennesker, om at vi er som de andre og de som os, dem mangler vi, og dem kan PTU være med til at skabe. Når først vi får skabt et billede af os i folks bevidsthed som værende lige som dem selv, kan de føle identiteten, og så er det lettere at sikre rettighederne og undgå stereotyperne. Men lad mig vende tilbage til tonen i debatten og det med løgnen for løgn, det er det. Fakta er, at udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde er steget, men det er udgifterne på de øvrige områder også. Når der tales om, at det specialiserede socialområde går ud over normalområdet, så ligger der en værdiladning heri at det normale er mere værd end det specielle. Denne værdiladning er ikke bare forkert, den er også usund. Holder vi ikke fast i, at alle mennesker er ligeværdige, vil vi opleve flere af disse tider, vi oplever nu, hvor nogle skal have skylden for dette og hint. I øjeblikket er det mennesker med handicap, hvem er det næste gang? Kære læser, PTU vil gerne tage ansvar og medvirke til at udvikle løsninger således, 12at det ikke er nødvendigt at hænge nogen ud. Vi har senest søgt om midler til et projekt, der skal fastholde mennesker med piskesmæld på arbejdsmarkedet et projekt, der har såvel en samfundsøkonomisk som en menneskelig gevinst. Samfundet sparer penge, og mennesker med handicap bevarer respekt og værdighed tak! Janus Tarp Næstformand, PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvars havende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax , Tryk: Scanprint Layout: Essensen På forsiden: Gert Hvidtfeldt Jensen Oplag: ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 P PORTRÆT // LIVTAG # AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Vi vurderer ofte hinanden ud fra fx profession, handicap og pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere. Navn Charlotte Knuth Alder 47 år Familie Gift med Lars og mor til Cecilie og Martin på 22 og 19 år. Bevægelseshandicap Charlotte fik whiplash, da hun var 37 år. Efter 17 år i det samme firma, havde hun dagen før ulykken sagt ja tak til et nyt spændende job. Hun holder for rødt lys, hører hvinende bremser og bliver påkørt bagfra. Har med det samme ondt i nakken og er helt stiv. På hospitalet får hun en krave på og besked om at holde sig i gang. Charlotte starter hurtigt på arbejde igen. Går til en fantastisk fysioterapeut og alverdens undersøgelser, men det bliver værre og værre, og fire måneder efter ulykken er hun nødt til at melde sig syg. Langsomt erkender hun, at hun aldrig kommer tilbage til sit nye job. Uddannelse/job Er uddannet inden for forsikring. Har arbejdet 17 år i Tryg og skulle i sit nye job have været med til at starte en ny afdeling op for Købstædernes Forsikring. Er i dag på førtidspension. Tager smertestillende receptpligtig medicin tre gange om dagen. Ordner lidt derhjemme, kører bil med automatgear (for at skåne højre arm) og klarer mindre ærinder samt madlavning. Interesser Tidligere var ridning hendes store passion. Nu går hun korte ture med familiens to hunde, dyrker familielivet og elsker at rejse bilturene i Europa er blevet byttet ud med charterferier. Erstatningen blev brugt på drømmerejsen til Hawaii sammen med familien. Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede? Jeg har aldrig tidligere følt mig talt ned til. Men det har chokeret mig meget, hvor nedladende jeg er blevet behandlet både i sundhedssystemet og det kommunale system. Ni ud af ti i det etablerede system virkede som om, de ikke troede på, at jeg havde det så dårligt, som jeg fortalte. Det har været meget ydmygende at møde så megen mistro. Man kommer let i en offerrolle, hvor man ikke orker at sige fra. I dag har jeg min pension og skal ikke gå tiggergang. Det er en helt anden situation. Jeg føler mig igen som et frit menneske og er faktisk trods smerter lykkelig med min dejlige familie. Hvad har været din største udfordring? At erkende at jeg ikke kunne arbejde mere og at holde selvværdet oppe. Hvordan har du forsøgt at løse det? Erkendelsen har været en meget lang proces, fordi arbejdet har været så stor en del af min identitet. Omkring selvværdet fandt jeg ud af, at hvis jeg tog min mand med til alle undersøgelserne og helst i slips og jakkesæt, så talte de helt anderledes til mig. Derudover forsøgte jeg at fokusere på de positive ting. Det havde den uheldige effekt, at da jeg fx var i arbejdsprøvning, gik der lang tid, inden det gik op for dem, hvor ondt jeg egentlig havde, fordi jeg underdrev altid. Omvendt har det nok været godt for mig, at jeg ikke har dvælet så meget ved smerten. Har du nogle idéer, du kan bringe videre? Skriv dagbog, indtil du har fået din pension eller dit fleksjob, ellers er det umuligt at huske, hvordan du har haft det i forskellige situationer. Lån lydbøger på biblioteket. En hund at gå tur med kan også anbefales. Tag en ven med til undersøgelser og møder. Og til allersidst undersøg om du kan få plads på PTU's gymnastikhold for whiplash-patienter. Det har givet mig nyt håb sammen med Aleksanderteknik (en teknik til at finde bedre balance og bevægelsesfrihed), som jeg går til regelmæssigt.

7 LIVTAG # Livtag bringer en række medlems portrætter. Dette er nummer seks i serien.

8 T TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG # Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det. PTU mener Som beskrevet i dette tema foregår der i øjeblikket megen forskning i stamcelleterapi, som kan give håb om en helbredende behandling af mange lidelser, blandt andet nervelidelser. Selvom man nødigt skal kvæle et håb, er det vigtigt, at håb er realistiske. I tilfældet med stamcelleterapi er det realistisk at håbe på, at behandling ad åre kan blive en effektiv og anerkendt behandling for personer med nerveskader. Aktuelt må man dog sige, at behandlingen endnu ikke er fuldt justeret, så den med rimelig sikkerhed giver en effekt, og at effekten står i relation til de bivirkninger, den har. Når private hospitaler tilbyder stamcellebehandling for nerveskader, må man ikke glemme, at motivet for at tilbyde behandlingen, også er at få betaling. I Danmark er traditionen, at behandling kun bliver tilbudt, hvis der er grundig videnskabelig dokumentation for en virkning, og at betalingsmotivet ikke påvirker lægernes beslutning om at give en behandling. Har man et handikap, der i væsentlig grad påvirker ens mulighed for at leve livet, er det oplagt, at man gerne vil betale dyrt for behandlinger, der giver håb om helbredelse. På den anden side er det ikke altid fornuftigt at betale for skindet, før bjørnen er skudt, og slet ikke når den kun er en plet i horisonten. Lise Kay, overlæge, PTU

9 LIVTAG # JEG VAR NØDT TIL AT PRØVE AF Dorte Schmidt, journalist FOTO Peter Clausen 43-årige Gert Hvitfeldt Jensen venter spændt på, at den dyre behandling med stamceller på en klinik i Tyskland også vil vise sig at virke. Men indtil videre mærker han desværre ikke den store forskel. Jeg ved godt, at jeg aldrig får min førlighed igen. Til gengæld håber jeg, at behandlingen med stamceller måske vil fjerne mine spasmer. For de er ved at drive mig til vanvid. Sådan siger Gert Hvitfeldt Jensen, der i november 2010 rejste ned til den tyske klinik, XCell-Center i Düsseldorf for at blive behandlet med stamceller. Under behandlingen opdagede lægerne, at der sad en cys te der, hvor han tidligere har haft skruer i ryggen. Så den fik han fjernet, da han igen var hjemme i Danmark. I dag synes han, at benene er blevet en smule mere medgørlige. Men om det skyldes behandlingen med stamceller, fjernelsen af cysten eller noget helt tredje, er det umuligt at sige noget om. Jeg håber stadig, at jeg er så heldig, at der kommer en bedring, siger Gert, der har fået at vide, at virkningen af stamcellerne kan komme i op til et år efter behandlingen. Et nyt liv Gert brækkede ryggen og fik kraniebrud i begge sider af hovedet under en skiferie i Østrig i januar Pisten var ikke ordentligt afmærket, så han løb ud over en skrænt og faldt 40 meter ned. Siden har stort set alt i hans liv ændret sig. Før ulykken trænede han drenge i ishockey fem gange om ugen, dyrkede golf og nød i det hele taget at være fysisk aktiv. Nu er han bundet til sin kørestol. Før arbejdede han som sælger af udstyr og reservedele til autoværksteder. Nu håber han på at kunne klare et fleksjob på timer om ugen. Før boede han sammen med sin kone og børnene i et rækkehus i to etager. Nu bor familien til leje i en villa, hvor alt er indrettet, så han kan komme rundt og bruge både køkken og badeværelse uden at skulle have hjælp. Det værste er spasmerne Siden ulykken for to år siden er Gerts nye liv langsomt blevet til hverdag, og efter syv måneder på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk har han samtidig accepteret, at han ikke får mere af sin førlighed tilbage ved hjælp af genoptræning. Og derfor begyndte han at kigge i mere alternative retninger. Det værste er mine spasmer. De driver mig til vanvid. Pludselig hopper og danser mine lamme ben helt ude af kontrol. Og min mave er så spændt, at den er hård som en sten. Jeg får muskelafslappende medicin, men det hjælper ikke, fortæller han. De problemer taler han naturligvis med andre rygmarvsskadede om især når han er til vedligeholdelsestræning i PTU og spiser frokost sammen med de andre. Og det var også på den måde, han hørte om nogle, der har fået det bedre efter behandling med stamceller. Tillid til tyske læger Jeg synes, det virker betryggende, at klinikken ligger i Tyskland. Jeg kunne ikke drømme om at tage til Kina eller et andet meget anderledes land for at få behandling. Men på en tysk klinik har jeg tillid til, at behandlingen også er sikker, siger Gert. Min bror er læge, så jeg har selvfølgelig rådført mig med ham, inden jeg tog af sted. Hans vurdering er, at det i hvert fald ikke kan skade, og at det lød fornuftigt, at jeg ville prøve, fortæller han. Klinikken tilbyder flere forskellige former for behandling med stamceller. Fælles for dem er, at stamcellerne hentes fra knoglemarven i patientens egen hofte. Når knoglemarven er suget ud med en nål, bliver stamcellerne isoleret fra blodceller og plasma. Derefter er der flere muligheder for at få

10 T TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG # Jeg ved godt, at jeg aldrig får min førlighed igen. Til gengæld håber jeg, at behandlingen med stamceller måske vil fjerne mine spasmer. For de er ved at drive mig til vanvid, siger Gert, mens han pjatter med Bosco den ene af familiens to hunde. stamcellerne ind i kroppen, alt afhængigt af hvad patienten fejler. Stamcellerne kan blive sprøjtet ind i blodbanerne. De kan sendes gennem et kateter i låret ind til bestemte organer. De kan sprøjtes ind i rygmarven. Eller de kan opereres ind i rygmarven. Prisen for behandlingerne varierer fra kroner til kroner kroner Jeg havde på forhånd sagt, at jeg gerne ville have den dyreste løsning, som er en operationen. Jeg ville være helt sikker på, at stamcellerne kom til at virke det helt rigtige sted. Men da jeg kom derned, sagde lægerne, at en operation var overflødig. De kunne sagtens komme ind med en kikkert og placere stamcellerne der, hvor de skal bruges, fortæller Gert, der har betalt kroner for behandlingen. Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det. Jeg har på forhånd afsat en del af erstatningen til den slags ting. Og jeg føler, at jeg er nødt til også selv at gøre noget for at få det bedre, siger han og understreger, at hans beslutning under alle omstændigheder har betydet, at cysten i ryggen blev fundet og fjernet. Den er opstået der, hvor der tidligere sad skruer. Dem fik jeg fjernet i sommers, og i dag kan jeg da kun undre mig over, at jeg ikke efterfølgende er blevet indkaldt til kontrol her i landet, så den var blevet opdaget noget før, siger han. Har det okay Hvis han ellers bare kunne få spasmerne under kontrol, har Gert Hvitfeldt Jensen det okay med sit liv som kørestolsbruger. Huset er indrettet, så jeg kan komme rundt overalt. Samtidig har jeg brugt en del af erstatningen til udstyr, der gør livet lettere og sjovere for mig, fortæller han. For eksempel har han investeret i en paragolfer, som er en særlig golfvogn for paraplegikere. I den kan han ikke bare køre rundt på greenen, men også blive rejst op i stående stilling, når han skal slå. Jeg har spillet golf i mange år og vil selvfølgelig gerne fortsætte. Da jeg var yngre, spillede jeg ishockey på eliteplan, og vi er mange fra dengang, der nu i stedet mødes på golfbanen, forklarer Gert. To gange om ugen går han til vedligeholdelsestræning hos PTU. Desuden går han hos en kraniesakralterapeut, der arbejder med hans mave og ansigt, der er delvist lammet efter kraniebrudene. Han har også været i arbejdsprøvning og håber at blive godkendt til et timers fleksjob. I øjeblikket hjælper han tre gange om ugen til hos firmaet Langhøj, der sælger handicapbiler.

11 LIVTAG # Rygmarvsskadede rejser i stigende grad til udlandet i håbet om, at behandling med stamceller kan hjælpe på nogle af deres skader. Men pas på, lyder advarslen fra Danmarks to førende eksperter på området. For der er stadig ikke videnskabeligt belæg for, at de tilbudte behandlinger også virker. AF Dorte Schmidt, journalist Pas på charlataner og mirakeldoktorer Jeg har mødt patienter, der selv siger, at de kan mærke en bedring efter, de har været i udlandet for at få behandling med stamceller. Men indtil videre har jeg ikke mødt en eneste, hvor vi rent faktisk også har kunnet måle, at der er sket en ændring. Sådan lyder erfaringen fra professor og overlæge Fin Biering-Sørensen, leder af Klinik for Rygmarvsskader ved Neurocentret på Rigshospitalet. Da der samtidig heller ikke findes nogen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at behandling med de tilbudte stamceller kan hjælpe rygmarvsskadede, er Fin Biering-Sørensen slet ikke i tvivl: Man skal tænke sig rigtig godt om. Mit råd til rygmarvsskadede, der overvejer at få behandling med stamceller er klart: Lad være. Det virker ikke. Jeg synes, du i stedet skal bruge dine penge til at gøre din tilværelse bedre. Det koster dyrt Samme holdning har professor Jens Zimmer Rasmussen, der gennem hele sin karriere har forsket i hjernens og rygmarvens evne til at danne nye nerveforbindelser efter beskadigelser. I dag er han professor emeritus ved Neurobiologisk Forskning på Syddansk Universitet. Det eneste sikre er, at det koster penge. Jeg fordømmer ikke, at mange alligevel tager ud og gør forsøget på en af de mange klinikker, der tilbyder behandlingen. Min opgave er at gøre det klart for folk, der overvejer at tage af sted, at der ikke er nogen dokumentation for, at de tilbudte behandlinger også virker, siger han og understreger, at behandling med stamceller er godt på vej rent eksperimentelt. Problemet er, at nogle lukrerer på omtalen af de lovende forskningsresultater ved at bruge stamceller, som om en hvilken som helst stamcelle kan alt. Psykisk effekt At nogle rent faktisk oplever at have fået det bedre, kan ifølge Fin Biering-Sørensen skyldes den psykiske effekt af at have gjort noget en såkaldt placebo-effekt. Når man bruger tusindvis af kroner på en behandling, vil man også rigtig gerne have noget ud af den. Og troen kan som bekendt flytte bjerge, siger han, der naturligvis ofte får spørgsmål fra sine patienter om, hvornår forskningen

12 T TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG # mon er nået så langt, at behandling med stamceller også vil blive anbefalet af danske læger. Svaret er desværre, at det har lange udsigter. Selv om der hele tiden er forskning i gang, er det yderst kompliceret at genskabe nerveforbindelser i rygmarven, siger han. Hvor er dokumentationen? Derfor stoler han ikke på de klinikker, der alligevel hævder, at de mod betaling kan hjælpe rygmarvsskadede med stamcellebehandling. Hvis de kan det, hvorfor er der så ingen videnskabelige beviser for det? spørger han og betegner området som en jungle af charlataner og mirakeldoktorer. Når der sker en skade på rygmarven, sker der samtidig tusindvis af reaktioner inde i kroppen allerede i løbet af de første sekunder. Nogle af dem gør skaden værre og burde bremses. Andre virker helende og burde fremmes. Men at finde en celle, der kan gå ind og styre alle de processer i den rigtige retning, er altså nærmest en umulig opgave, understreger Fin Biering-Sørensen. Det tager år Endnu sværere er det at reparere nerveforbindelserne, når der er gået længere tid, efter skaden er sket. Nervetråde, der er revet i stykker, vil dø og forsvinde, og andre celler vil udfylde de huller, der opstår. Der vil komme arvæv, som det er svært for eventuelt nye celler at komme igennem. Og hvis det endelig lykkes at få en nervecelle til at dele sig, så en nerve begynder at vokse, vil det tage rigtig lang tid, før den er så lang, at der er forbindelse fra for eksempel nakken og ned i ryggen. Hvis nerven vokser med en mm om dagen, vil det kunne tage op til et år, før den når frem. Hvis den vel at mærke vokser den rigtige vej og ikke stoppes af forhindringer undervejs. Vi er med andre ord stadig meget langt fra at have en behandling. Også selv om der hele tiden kommer ny forskning til, siger overlægen. Vær skeptisk Også Jens Zimmer Rasmussen betragter udbuddet af klinikker, der tilbyder behandling med stamceller med en meget stor portion skepsis. Jeg har været inde på flere af klinikkernes hjemmesider og også for nyligt deltaget i et diskussionsmøde med en agent eller patientrådgiver fra en af klinikkerne. Og der er altså absolut ikke afprøvet videnskabeligt belæg for det, de lover. Når en klinik reklamerer med, at den kan helbrede 15 forskellige sygdomme eller flere med en bestemt type stamceller, er der god grund til at være yderst mistænksom, siger han og gør samtidig opmærksom på, at EU i øjeblikket er i gang med at implementere ensartede regler for, hvordan stamceller må bruges i klinisk behandling. Det vil komme til at ske efter stort set de samme retningslinjer som for medicin. Det vil sandsynligvis betyde, at de europæiske klinikker, der i dag tilbyder behandlingen, må stoppe eller indskrænke deres aktivitet meget kraftigt, siger Jens Zimmer. Patienthåndbøger Begge eksperter råder alle, der overvejer at få stamcellebehandling, til at sætte sig grundigt ind i tingene. Hvis man vælger, at tage af sted, skal det i det mindste ske på et oplyst grundlag og med den nyeste viden i bagagen, siger Jens Zimmer. Det internationale selskab for forskning i stamceller, ISSCR, har udarbejdet en håndbog for patienter om behandling med stamceller. Du finder bogen ISSCR Patient Handbook on Stem Cell Therapies på En anden nyttig håndbog om, hvad du som patient bør vide, før du deltager i behandling med stamceller, er fra det canadiske forskningscenter ICORD. Du finder bogen Experimental Treatments for Spinal Cord Injuries: What you should know if you are considering participation in a clinical trial på Om klinikkerne Den europæiske sammenslutning af rygmarvsskadede, ESCIF European Spinal cord Injury Federation følger forskningen på området og holder også øje med de klinikker rundt omkring i verden, der i øjeblikket tilbyder stamcellebehandling til rygmarvsskadede. På organisationens hjemmeside kan du finde en liste over klinikkerne, som tilbyder udokumenterede behandlinger. Du finder den på Klik på ikonet for sitemap og vælg "Unproven Therapies".

13 LIVTAG # STAMCELLER KAN BLIVE TIL ALT AF Dorte Schmidt, journalist I de senere år har forskere fundet ud af at omprogrammere såkaldt voksenstamceller til stamceller, der har samme egenskaber som embryonale stamceller fra fosteranlæg. Det giver nye muligheder for at forvandle voksenstamceller udtaget fra for eksempel bindevæv i ens egen krop til stamceller, der som embryonale stamceller har evnen til at blive til mange andre type af stamceller. Fra naturens side findes der to typer af stamceller. Nemlig de embryonale stamceller fra det helt tidlige fosteranlæg, der har evnen til at udvikle sig til alle de forskellige typer af celler, som kroppen består af. Og voksenstamceller, der er mere specialiserede og står for vækst og vedligeholdelse af det væv og de organer, som de befinder sig i. De embryonale stamceller er klart de mest interessante for forskerne. I de første 5-6 dage efter befrugtningen af et æg kan stamcellerne fra det tidlige fosteranlæg i princippet bruges til at erstatte alle typer af celler, der er ødelagt som følge af sygdom eller skader. Reparationsceller Den anden type stamceller kaldes voksenstamceller. De er mere specialiserede og står for vækst og vedligeholdelse af det væv og de organer, som de befinder sig i. Mest kendt er de bloddannende stamceller fra knoglemarven, som i flere år har været brugt i behandling ved knoglemarvstransplantation. Når det gælder voksenstamceller, der kan reparere lige netop nerveceller og nervetråde, findes der kun meget få af dem i bestemte dele af hjernen og endnu færre i rygmarven. Ny type stamceller Som ved blodtransfusion og transplantation af organer som nyrer, er der også risiko for, at kroppens immunforsvar angriber transplanterede celler udviklet fra stamceller. Det betyder, at det er vigtigt at finde det rigtige match, før man transplanterer fremmede celler ind i for eksempel rygmarven. Derfor var det også et stort gennembrud i stamcelleforskningen, da man opdagede, at stamceller og endda modne celler fra for eksempel bindevæv med enkle metoder kan omprogrammeres til meget umodne stamceller med egenskaber som embroynale stamceller. Den nye type celler har fået navnet inducerede pluripotente stamceller forkortet IPS-celler.

14 T TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG # Svære at styre Den største udfordring i arbejdet med stamceller er at styre deres udvikling i den ønskede retning. Det kan for eksempel være til umodne nerve- eller gliaceller, der kan bruges til transplantation. Samtidig er det vanskeligt også at sikre sig, at der blandt cellerne ikke også er helt umodne celler, som man ikke kan styre. Derfor forskes der intenst i at kortlægge, hvordan man ved at tænde og slukke for bestemte gener i den rigtige rækkefølge kan styre udviklingen af stamceller frem mod de specialiserede celler, der findes i kroppens forskellige organer. Når forskerne ved det, kan de også udvikle bestemte typer af celler, som efter transplantation kan erstatte celler, der er gået tabt, eller som kan danne og frigive beskyttende og vækstfremmede stoffer. Den sidste type stamceller kaldes også cellefabrikker, fordi de ved at frigive stoffer er med til at skabe et helende miljø omkring en skade og på den måde hjælpe kroppens egne celler til at overleve og vokse. DE FIRE FASER Vejen fra de første spæde forsøg med mennesker, og indtil behandlingen eventuelt kan godkendes, er lang og kræver, at i alt fire faser gennemføres. VI VENTER PÅ FORSKERNE Fase 1 er den, der foregår i øjeblikket. Den går først og fremmest ud på at finde ud af, om der er bivirkninger ved behandlingen. Den i sig selv kan sagtens tage et par år. Rundt omkring i hele verden er der masser af lovende forskning i gang, og der er ingen tvivl om, at brugen af stamceller vil få stor betydning for behandlingen af en lang række sygdomme og skader. Men langt det meste af forskningen foregår stadig som eksperimenter i laboratorier eller på forsøgsdyr. Og når det gælder rygmarvsskader, er der ingen resultater, som viser, at behandling med stamceller har nogen effekt på mennesker. Verdens første godkendte forsøg med behandling af rygmarvsskadede med stamceller fra tidlige fosteranlæg gik i gang i USA i efteråret 2010 på The Shepherd Center i Atlanta. Inden forsøget blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, er der gået adskillige års forsøg med rotter. I første omgang blev tilladelsen til forsøget udskudt, da nogle af rotterne fik cyster af behandlingen. Fase 2 går kun i gang, hvis forskerne kan dokumentere, at der ingen bivirkninger er. Først da vil der blive givet tilladelse til egentlige kliniske forsøg, hvor effekten af behandlingen undersøges. Det kræver, at forskerne har en gruppe patienter med stort set ens skader, som behandles på præcis samme måde. Samtidig skal der være en kontrolgruppe, som får en placebobehandling. Fase 3 bliver en realitet, hvis der er signifikante resultater i fase 2, der dokumenterer, at behandlingen rent faktisk har en gavnlig effekt. Så er det sikkert at inddrage flere patienter i forsøgene og fremskaffe yderlige beviser på, at behandlingen virker. Først i Fase 4 er forskernes forhåbentlig nået så langt, at man også kan begynde at søge om at få behandlingen registreret og godkendt af sundhedsmyndighederne.

15 LIVTAG # ting der er værd at vide om stamcellebehandling 15 Der er mange bud på, hvad stamcellebehandling kan og ikke kan. Nedenstående 10 punkter forsøger bl.a. at rette den misinformation om behandlingen, som synes vidt udbredt. Kilde: ISSCR 01 // Forskellige stamceller, forskellige formål 05 // Udvikling er en langsommelig proces Mennesket har mange forskellige stamceller, som kommer fra forskellige dele af kroppen og formes på forskellige tidspunkter i vores liv. Disse vævsspecifikke stamceller tjener hver især bestemte formål inden for bestemte væv eller organer. Eksempelvis kan en neural stamcelle ikke lige pludselig producere en blodcelle og omvendt. Mange nye ideer virker ikke, når de testes i laboratorierne, og selvom de gør, kan de fejle, når de testes på dyr og i sidste ende på mennesker. Der skal derudover tages højde for patientsikkerhed, bieffekter osv. gennem prækliniske og kliniske forsøg. 06 // Stamceller skal opføre sig rigtigt 02 // En enkelstamcellebehandling virker ikke på alt Det er usandsynligt, at en enkelt type stamcellebehandling kan anvendes til flere urelaterede tilstande som f.eks. diabetes og parkinsons, da de underliggende årsager er meget forskellige. Det er afgørende, at celletypen, som anvendes til den konkrete behandling, er passende til den specifikke sygdom eller tilstand. En af de største barrierer for udviklingen af succesfulde stamcellebehandlinger er at få de transplanterede stamceller i kroppen til at opføre sig på en bestemt måde og integrere sig i harmoni med kroppens andre celler. Dette er en fortløbende læreproces, der tager tid. 07 // Bare fordi stamceller kom fra din krop, gør det dem ikke ufarlige 03 // Få accepterede stamcellebehandlingsformer Rækken af sygdomme, hvor stamcellebehandlinger har vist sig at være gavnlige i ansvarligt udførte kliniske forsøg, er stadig meget begrænset. De mest gavnlige forsøg har vist sig i blodstamcelletransplantation til behandling af sygdomme og tilstande i blodet og immunsystemet, eller til at genoprette blodsystemet efter behandling af specifikke kræftsygdomme. 04 // Bare fordi folk siger, at stamceller hjalp dem, behøver det ikke at passe Der findes tre grunde til, at folk føler sig mere raske, som ikke nødvendigvis hænger sammen med den faktiske stamcellebehandling: placebo effekten, ledsagende behandlinger og naturlige udsving i sygdommen eller tilstanden. Derfor bør patienters udsagn akkompagneres af forskningsresultater. Selvom det er usandsynligt, at immunforsvaret reagerer på dine egne celler, er det potentielt risikabelt at fifle med stamceller. Så snart cellerne forlader din krop, kan de blive udsat for manipulationer, der kan ændre deres egenskaber, eller de kan blive smittet med virus eller bakterier, som kan føre til sygdom. 08 // Der ER noget at tabe ved uprøvede behandlinger Nogle tilstande forsøges behandlet med stamceller, da de anses som umulige at kurere med andre midler. Nogle patienter kan føle, at de ikke har noget at miste ved at prøve en uprøvet behandling, men komplikationerne kan være meget reelle og skaderne potentielt langsigtede, mens chancen for at opleve en fordel af behandlingen er meget lille. Derudover kan deltagelsen i uprøvede behandlinger gøre en patient ukvalificeret til at deltage i senere kliniske forsøg.

16 T P TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG # // Stamcelleforskning er i konstant fremgang 10 // Eksperimentel behandling er ikke det samme som kliniske forsøg Stamcelleforskning er meget lovende. Der har været mange store fremskridt i behandlingen af sygdomme og tilstande, og videnskabsmænd over hele verden udforsker måder at udnytte stamceller og bruge dem til at lære mere om diagnoser, sygdomme, tilstande og udviklingen af nye behandlingsformer. Et ansvarligt udført klinisk forsøg er karakteriseret ved, at der er en række krav omkring godkendelser fra de relevante myndigheder, tilsyn af en selvstændig patientrettighedsgruppe eller -komite og et præklinisk datamateriale, der understøtter sandsynligheden for, at behandlingen er sikker og effektiv. FIND MERE INFORMATION På PTU's hjemmeside har vi samlet en række relevante link, hvor du kan få mere viden. Blandt andet kan du læse en udvidet version af ti ting der er værd at vide om stamcellebehandling. ERHVERVSPARTNER Som erhvervspartner hjælper din virksomhed PTU med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom. Sådan bliver du erhvervspartner Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes du kontakte Rosendahls, Conny Rita Pallesen, der kan oplyse priser og betingelser: tlf , Frederiksborggade København K Tlf Greve Strandvej Greve Tlf

17 LIVTAG # Medlem til medlem 17 Har du noget du søger, eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af. Så må du meget gerne sende en kort tekst til sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU s nye flotte indkøbsnet. Magnetisk stokkeholder En lille snild opfindelse fra Fyn kan hjælpe med at holde styr på stokken. En magnet monteres helt enkelt på din stok og sikrer, at din stok bliver stående, hvor du sætter den, hvis der er noget jern i nærheden. Stokkeholderen koster 62,00 kr. pr stk. og 25 kr. i forsendelse. Se mere her: Autocamper på hvide plader sælges Indrettet til kørestolsbruger automatgear / lift / håndkontrol / toilet m.v. Mercedes Benz Sprinter 312 D / Rimor 670 alcove-model / årgang 1999 / km. Velholdt / veludstyret / een-ejer / ikke udlejningsbil / 4 sele- og sovepladser. Sælges for kr. af ejer. Henvendelse og yderligere information: Teis Brochmann / / Telefonkæde for PTU s medlemmer Flere medlemmer har givet udtryk for, at det vil give dem en tryghed i hverdagen med en telefonkæde, hvor et andet medlem en gang om dagen eller ugen ringer og hører, om alt er vel. Hvis du er interesseret i at blive del af en sådan telefonkæde eller høre mere om initiativet, kan du kontakte Inga Bredgaard, eller tlf TAG PÅ FERIE PÅ KRETA BEDSTE TIP Lad mig give min uforbeholdne anbefaling af hotel Eria på den smukke og romantiske græske ø, Kreta. Jeg ønsker at give mine lidelsesfæller en stor oplevelse. Derfor dette: Min hustru og jeg er nu kommet der i seks år og har nydt det varme efterår på øen med graders varme i september/oktober. Eria er et hotel af beskeden størrelse, som er specielt indrettet til handicappede med elevator og div. nødvendige håndtag og gelændere til folk, der som jeg har mistet det meste af førligheden. At vende tilbage til Eria er som at komme hjem til familien en gang om året. Personalet er alle hjertelige mennesker, der gør deres yderste for at sikre gæsterne en dejlig og uforglemmelig ferie. Allerede i lufthavnen bliver man modtaget af Erias søde chauffør, der i hotellets kørestolsindrettede van kører os til Eria. Samme vogn bruges til de dejlige udflugter til øens seværdigheder, som Eria arrangerer. I øvrigt kan man også til en billig pris leje elektrisk kørestol på Eria, og grækernes legendariske hjælpsomhed fornægter sig ikke, når man skal forcere kantsten og andre forhindringer på udflugterne. Vi har allerede reserveret plads til næste år! Se mere på Henrik Bach

18 LIVTAG # KØB BOGEN Bogen koster 250 kroner plus porto. Den kan købes på eller du kan ringe TAK PTU vil gerne takke alle jer, der gennem tiden har sendt jeres livsberetning til os. Museumsarkivet på Medicinsk Museum har fået overdraget samtlige beretninger, PTU har modtaget. Livsberetningerne er dermed en del af museets arkiv, og på den måde er de sikret for fremtiden og tilgængelige for forskning. Så kom bogen endelig AF Kira S. Orloff, journalist PTU inviterede fredag den 28. januar 2011 medlemmer og patienter til reception i anledning af, at bogen "Mit liv med polio" udkom. PTU har gennem lang tid arbejdet på at udgive en bog om livet med polio. Bogen udgør en samling af livsberetninger skrevet af mennesker, som er polioramte. Udover at fortælle om livet med polio, er det også fortællinger om danske handicapforhold i de seneste knap 100 år. Bogen er nu færdig, og det blev markeret til receptionen, hvor Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen kunne afsløre bogen. Derudover læste skuespillerinde Lone Hertz et uddrag af bogen op for de mange deltagere, der var mødt op. Til slut blev de 73 livsbe- retninger, PTU har modtaget fra medlemmer, overdraget til Medicinsk Museum, der har en af verdens største medicinhistoriske samlinger Du kan stadig bidrage med din beretning Selvom arbejdet med bogen er afsluttet, indsamler PTU stadig livsberetninger, som vil blive overdraget til arkivet på Medicinsk Museion. Vil du bidrage til det historiske arkiv med din livsberetning, er du velkommen til at sende den til: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Se et videosammendrag og billeder fra dagen på

19 LIVTAG # DELTAG I DEN EUROPÆISKE POLIO KONFERENCE I KØBENHAVN KONFERENCEN POST POLIO SYNDROME A CHALLENGE OF TODAY FINDER STED FRA ONSDAG D. 31. AUGUST TIL 2. SEPTEMBER 2011 PÅ HOTEL CROWNE PLAZA I KØBENHAVN. Program Konferencen bliver 3 spændende dage, hvor du får mulighed for at møde polioramte fra hele verden, danne nye kontakter og netværk, samt høre om den bedste og nyeste forskning og behandling af polioramtes problemer. Programmet kommer til at være opdelt i sessioner med forskellige emner. Af emner kan nævnes: Generelt om polio, medicinske behandlingsmuligheder, rehabilitering, træning, aldring og livsstilssygdomme, mobilitet og fald, operation og bedøvelse, netværk for polioramte, seneste forskning, samt hvordan kan vi påvirke social og sundhedsvæsenet til bedre håndtering af polioramtes behov. Sessionerne vil dels bestå af foredrag, der opsummerer, hvad status er for viden om polio i dag, dels oplæg fra internationale forskere, som fremlægger deres nyeste forsknings resultater. De fleste sessioner vil blive afholdt to gange, en gang på fagsprog, og efterfølgende vil forskerne afholde de samme oplæg for de øvrige deltagere i en version, der er til at forstå for lægmand. Efter alle sessioner vil der være mulighed for spørgsmål og debat. Konferencesproget vil være engelsk, men der er tolkning til dansk i sessionerne for polioramte. Alle sessioner for fagfolk vil være på engelsk uden tolkning. Vil du være sponsor? Konferencen søger sponsorer. Har du et firma, der gerne vil støtte konferencen, er du meget velkommen til at kontakte konferencesekretariatet på eller Lars Roskam- Hemmingsen på Se også på konferencehjemmesiden under sponsering. Hjælp til gæsterne Hvis du taler et fremmedsprog og gerne vil være vores udenlandske gæster behjælpelige før og under konferencen, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på dk. Det kan dreje sig om at besvare spørgsmål på mail inden konferencen eller måske være til rådighed for praktiske spørgsmål under selve konferencen. Der kan være mange bekymringer, når man skal rejse som handicappet til et fremmed land, og så kan det være godt at tale med en ligesindet i landet på eget sprog, inden man rejser. Spørgsmål om selve konferencen og indkvarteringen skal du ikke tage dig af, men videresende til os. Vi forestiller os, at man kan skrive direkte til dig via et link på konferencehjemmesiden med angivelse af, hvilket sprog du behersker. Læs mere om konferencen på Tilmelding Klik ind på og tilmeld dig konferencen. Du kan også bestille hotel gennem registreringen på hjemmesiden, hvis du får brug for at overnatte i forbindelse med konferencen. Der er foruden konferencehotellet 3 forskellige hoteller på registreringssiden. Du kan selvfølgelig også selv booke hotel.

20 O OPGAVESIDEN // LIVTAG # Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til Løsningsord: VINDERE Vi har trukket lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt krydsordet ind. Vinderne blev: 1. Karen Iversen 2. Kirsten Hupfeldt Haugstrup 3. Ingelise Tesch Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Navn: Gade: Postnr.: By: Løsningen indsendes senest den 16. maj Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: Tenerife HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau for personer med et funktionshandicap. HandiTours har også fået et tillægsnavn FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer din rejse samme med din familie uanset alder og handicap. Ring til os få planlagt din næste ferie på eller send en på Syd Afrika HANDITOURS APS FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B DK-2700 BRØNSHØJ DANMARK TLF: FAX:

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Bring virkeligheden ind i undervisningen Få besøg af en. en personlig fortælling om konsekvenserne af et forkert valg

Bring virkeligheden ind i undervisningen Få besøg af en. en personlig fortælling om konsekvenserne af et forkert valg Bring virkeligheden ind i undervisningen Få besøg af en Trafikinformatør en personlig fortælling om konsekvenserne af et forkert valg Man sidder lige og vrikker lidt med sine ben og føler efter om de nu

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2013

Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Velkommen til kursusåret 2013! Kære frivillige Som noget nyt er vi i PTU begyndt at udbyde kurser til alle vores frivillige. Det er derfor Husk at os oplyse en glæde

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Han valgte handicaphjælperen. og på køkkenbordet her på Amager har. små potter, der skal plantes ud i kolonihaven. Enten eller og Kierkegaard

Han valgte handicaphjælperen. og på køkkenbordet her på Amager har. små potter, der skal plantes ud i kolonihaven. Enten eller og Kierkegaard 18 Han valgte handicaphjælperen AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Hjælperordningen er en fin ordning. Jeg håber, den stadig eksisterer, når jeg en dag ikke kan klare mig uden. Men

Læs mere

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913.

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913. Nyhedsbrev 11-09 Kontingent: Kontingent for 2010 er 175,00 kr. Man kan fra 2010 tilmelde sig betalingsservice (BS) Betalingsservice. I 2011 og 2012 foreslår bestyrelsen et kontingent på 200,00 pr. år Bestyrelsen:

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Aktivitetsfolder Østjylland

Aktivitetsfolder Østjylland Aktivitetsfolder Østjylland Dette nr. Efterår 2008 2 Polio og senfølger: side 2 Den nye hjælpeordning: side 3 Køretekninske kurser: side 4 Emailadresser/selvhjælpsgrupper side 5 Generalforsamling m. foredrag

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

LIVTAG. Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt Læs om de kreative løsninger fra Teknologi i Praksis side 34

LIVTAG. Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt Læs om de kreative løsninger fra Teknologi i Praksis side 34 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt Læs om de kreative løsninger fra Teknologi i Praksis side 34 Uden de frivillige

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # 2 2014. Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6

LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # 2 2014. Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 2 2014 Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6 Det

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Østjylland. AKTIVITETER Hospitalsbørn (film) Whiplash/piskesmæld Handicap og senfølger

Østjylland. AKTIVITETER Hospitalsbørn (film) Whiplash/piskesmæld Handicap og senfølger Østjylland Medlemsområde AKTIVITETER Hospitalsbørn (film) Whiplash/piskesmæld Handicap og senfølger Side 2 Side 3 Side 4 FORÅR 2009 Tilbud og oplysninger Tilbud - kor og EDB Oplysninger Her holdes aktiviteterne

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere