EU-krav om øget konkurrence i gasbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-krav om øget konkurrence i gasbranchen"

Transkript

1 EU-krav om øget konkurrence i gasbranchen Nr. 2 april årgang Fotomontage: Jens Utoft Med et gaslaboratorium på samvittigheden Modtageren af Gasprisen 2005 beretter om tilblivelsen af DGCs laboratorium Side > > > Ormen Lange skal sikre dansk naturgasfremtid Side det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter. O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten. O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. Biologisk nedbrydelig. Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % Gasstikkontakt - PLUG1 Den specialdesignede gasstikkontakt gør, sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømningsog temperaturvagt. fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf

3 Medlem af INDHOLD Leder; Hold øje med CO 2 -prisen Synspunkt: Bliver det nye Bygningsreglement en aprilsnar? Skabeloner for gasforbruget God samfundsøkonomi i naturgas til transport Biogas - et enormt, men uudnyttet marked DONG-fusion skal øge konkurrencen på gasmarkedet Ormen Lange skal sikre dansk gasforsyning i fremtiden...16 Med et gaslaboratorium på samvittigheden Gasmuseet i tæt samarbejde med Elmuseet mio. kr. til energiforskning Gaseksporten overstiger det danske forbrug Fjernvarmefolk afviser energispare-aftale nye olie- og gaslicenser i Nordsøen Gasmuseet sætter fokus på brintanvendelse Gasbranchens top mødes i Amsterdam Nr ISSN Hold øje med CO 2 -prisen LEDER CO 2 står højt på den globale energi- og miljødagsorden. Baggrunden er velkendt: CO 2 anses for at være den største bidragsyder til den menneskeskabte drivhuseffekt. For at begrænse udledningen er der nu indført kontant afregning for CO 2 -udslip, og der er etableret et fælleseuropæisk marked for handel med CO 2 -kvoter. I skrivende stund (marts 2006) kan man hos DONG købe eller sælge tilladelse til at slippe et tons CO 2 ud i atmosfæren for ca. 200 kr. Man kan handle kvoter til umiddelbar levering og betaling eller tegne sig for en fastprisordning. Næsten som for naturgas. Prisen har siden primo 2005 ligget mellem 50 og 220 kr., og der er fortsat meget betydelige prisudsving. Det hele startede med Kyoto Protokollen, hvor 144 lande gik sammen om at reducere CO 2 -emissionen. Protokollen trådte i kraft februar Ifølge protokollen er industrilandene herunder Rusland og en række andre Central- og Østeuropæiske lande - forpligtet til i perioden at have nedbragt deres samlede udledninger af drivhusgasser til mindst 5% under, hvad de var i Danmark har tiltrådt Kyoto Protokollen og skal reducere sine udledninger med 21%. Det danske reduktionsmål er blandt de højeste i verden. I EU er man enedes om en kvoteordning for at opfylde EUs reduktionsmål. Ordningen omfatter mere end produktionsenheder. I Danmark er 377 produktionsenheder, svarende til halvdelen af landets CO 2 -udledning, omfattet pr. 1. januar Ordningen er central i den danske klimastrategi og er væsentlig for at indfri Danmarks internationale forpligtelser under Kyoto Protokollen. For at få mest muligt miljø for pengene er der etableret et europæisk system for handel med kvoter. Filosofien er, at pengene søger derhen, hvor der kan reduceres mest CO 2 per krone. Omsætningen på det europæiske CO 2 -kvotemarked i 2005 er estimeret til knap 7 mia. euro og den forventes 3-4 doblet i indeværende år. Det er altså ikke ubetydelige beløb, der handles for. Og i dag kan man altså tillade sig at bruge 200 kr. for at reducere udledningen med 1 ton CO 2. Der er tre principielt forskellige måder, det kan gøres på: reducere energiforbruget, skifte til brændsler med mindre CO 2 -udledning eller fjerne/lagre CO 2. Prisen for CO 2 vil blive afgørende for fremtidens mix af virkemidlerne. Et spændende eksempel på CO 2 -fjernelse bliver indviet d. 15. marts i Esbjerg. Elsam har sammen med Energi E2 bygget EUs første pilotanlæg, hvor nye teknologier til CO 2 -udvinding fra røggassen på et kraftværk skal afprøves. Esbjerg-værket vil i løbet af nogle år kunne levere CO 2 til at presse mere olie ud af Nordsøens oliefelter, samtidig med at CO 2 en lagres i undergrunden - hvis CO 2 -prisen vel at mærke er den rigtige. Med Kyotoaftalen og handlen med CO 2 -kvoter er CO 2 gået fra blot at være et teknologisk miljøproblem til at blive en kommerciel drivkraft for den energiteknologiske udvikling og en økonomisk vigtig parameter ved valg af fremtidens energiløsninger. Så hvis man vil vide, hvor vi energimæssigt er på vej hen, så hold øje med CO 2 -prisen! Niels Erik Andersen formand Sponsorer for Gasteknik: 3

4 SYNSPUNKT Bliver det en aprilsnar? 1. april træder en række nye energibestemmelser i kraft efter, at startdatoen er blevet udskudt fra nytår. Bygningsreglementets energirammekrav for nye bygninger og krav til kedlers nyttevirkning skal følges fra denne dato. Sidste chance for at bygge efter de nuværende energikrav er, hvis ansøgningen om byggetilladelse er kommunen i hænde senest ved lukketid fredag 31. marts. De nye ordninger om 4-årige energieftersyn på alle gaskedler over 100 kw og 15- års èngangs-energieftersyn på alle gaskedler og det tilknyttede varmeanlæg vil ligeledes få premiere fra den første dag i april. Grundlaget på plads? Men er grundlaget for at kunne dokumentere bruttoenergibehovet i nye byggeprojekter på plads, herunder beregning af kedelanlæggets nyttevirkning i den nye bygning? Er indholdet af de nye energieftersyn beskrevet i præcise instrukser til de udførende, er de nødvendige beregningsprogrammer udviklet og er de Tekniske eksperter uddannet, godkendt og klar til at udføre og rapportere energisyn? Kan vi risikere, at det ender med en aprilsnar? Det gør det nok ikke, men der er et godt stykke vej inden det kører på skinner - det er sådan set heller ikke en garanti for, at køreplanen overholdes. Bygningers energiramme Beregningsprogrammet for energirammen i bygninger har været på gaden det sidste halve års tid, og det ser ud som om aktørerne inden for bygningsområdet har været i fuld gang med at øve sig på energirammeberegninger. Der har været mange forespørgsler hos gaskedelleverandører om energidata for kedler, som skal bruges som inddata i Deltag i IGUs tekniske komitéer Det er tvivlsomt, om forudsætningerne for bestemmelserne i det nye bygningsreglement er på plads inden startskuddet lyder 1. april AF PER LANGKILDE, Den Internationale Gas Union inviterer nu medlemmerne til at foreslå kandidater til at deltage i det internationale komitéarbejde i perioden Se oversigten over IGUs kommende arbejdskomiteer på Dansk Gas Forenings hjemmeside Interesserede bedes registrere deres interesse hos DGF s sekretariat på DGF s bestyrelse står for den endelige godkendelse af den danske repræsentation i IGU s komitéer. Se i øvrigt IGU s hjemmeside www,igu.org. FORMAND FOR DANSK GAS BRANCHEFORENING det nye beregningsprogram. I den sammenhæng må vi i branchen nok gribe lidt i egen barm, kun ganske få gaskedelleverandører kan i dag præstere en komplet samling af de nødvendige energidata for alle produkter. Energidataportalen Det vil nok vare et stykke tid endnu, inden der bliver premiere på en energidataportal for alle gaskedler. Godt nok har branchen taget de første skridt, men det ikke helt nemt at få fremskaffet de krævede data fra de europæiske kedelfabrikanter. Et kan vi dog være sikker på. Branchen kan uden problemer leve op til Bygningsreglementets krav til kedlers nyttevirkning ved ny installation i nye bygninger og ved udskiftninger. Alle gaskedelleverandører kan levere topmoderne kondenserende kedler. Så hvad Bygningsregle mentets nye bestemmelser angår, ser det ikke helt så galt ud. Energisyn For energieftersynsordningerne kan vi lige så godt se i øjnene, at de kommer ikke til at fungerer 1. april. Vi skal realistisk set nok hen på den anden side af sommerferien, inden vi ser det første energieftersyn på gaskedelanlæg. De første oplæg til instrukser og vejledninger for de tekniske eksperter er først lige om hjørnet. Og selvom der fra DGC findes ganske gode og brugbare energimæssige beregningsværktøjer i form af Gaspro-systemerne for små og store anlæg, skal disse først samordnes med supplerende beregnings-, registrerings- og rapporteringsprogrammer for at leve op til Energistyrelsens ønsker og krav til resultaterne af energieftersynene. Dertil kommer kvalificeringen af branchens servicemontører, som forventes at skulle udføre de fleste energieftersyn på gasområdet. Til sidst er der så lige de edb-mæssige tilpasninger hos servicefirmaerne for at kunne håndtere de nye registreringer og ikke mindst kravet om elektronisk rapportering til det nye FEM-sekretariat, som for Energistyrelsen varetager administrationen af de nye ordninger energisyn Hvad venter der så? Jeg skrev sidste år i Gasteknik nr. 5, at der blev nok at tage fat på i de kommende måneder for kedelleverandørerne, servicefirmaerne og andre involverede fra gasbranchen, på grund af forberedelserne til de nye energibestemmelser, som var planlagt til at træde i kraft 1. januar. Det gælder stadig, og selv om vi får passeret månedsskiftet uden en aprilsnar, vil det nok være mere realistisk nu at skrive i resten af året med håbet om, at energiordningerne så flyver hen over skinnerne, så vi i branchen på professionel vis kan klare de ca energisyn, som venter over de næste 3-4 år. 4 Gasteknik 2/2006

5 DanMiljø maj bliv klogere! Advertising BESØG DANMILJØ: Her får du pudset dine grønne briller! På DanMiljø står et bredt spektrum af udstillere inden for miljøsektoren klar til at præsentere dig for de nyeste processer, tekniske løsninger, produkter og knowhow inden for miljøeffektiv teknologi og ikke mindst nye lovkrav i forhold til miljøet. Helt nye rammer I år har vi lagt vægt på det personlige møde og oplevelser for alle sanserne og har opdelt messen i 8 fagspecifikke universer, som gør det let for dig at gå målrettet til værks. Desuden har vi krydret messen med en lang række højaktuelle konferencer, hvor du kan møde andre kreative mennesker, udveksle erfaringer og få inspiration til nye ideer. Arbejdsmiljø Fremtidens energi Luft Affald Genbrug Kemi Miljørådgivning Vand DanMiljø er den eneste danske fagmesse, som samler fagfolk og specialister inden for hele miljøområdet. Her mødes leverandører og beslutningstagere fra både den private og offentlige sektor alle med det formål at skabe en bedre, renere og mindre ressourcekrævende fremtid globalt såvel som lokalt. Velkommen på DanMiljø et forum, du ikke kan undvære, når du beskæftiger dig med miljø! No Dig Hent dit adgangskort på: maj 2006 kl

6 GASTRANSPORT Skabeloner for gasforbruget I forbindelse med introduktionen af den nye markedsmodel for gas den 1. januar 2004 blev det besluttet at undersøge den enkelte forbrugers eller forbrugergruppes bidrag til den aktuelle transportbelastning af nettet. Over en tre-årig periode har Skabelongruppen*) udarbejdet og valideret modeller for gasforbrug. Modelarbejdet er baseret på et omfattende måleog analyseprogram for mindre gasforbrugere. For de større gasforbrugere med nominelt gasforbrug større end m3/år er oplysninger om timeforbrug direkte tilgængelige via fjernaflæsning af deres målere. De mindre slutforbrugere (residualmarkedet) har imidlertid for lavt et gasforbrug til, at etablering af fjernaflæsning er økonomisk fornuftigt, idet omkostningerne ved etablering og drift af fjernaflæsningssystemer er relativt store. En såkaldt skabelongruppe har over en tre-årig periode udarbejdet og valideret modeller for gasforbrug, baseret på et omfattende måle- og analyseprogram for gasforbrugere. AF JESS BERNT JENSEN, ENERGINET.DK OG LEO VAN GRUIJTHUIJSEN, DGC Måleprogrammet For at belyse de mindre kunders forbrugsmønstre har Skabelongruppen gennemført et måleprogram hos villa- og virksomhedskunder i distributionsområderne DONG Øst og Vest, Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN). Måleprogrammet omfattede 475 virksomhedskunder, svarende til ca. 3% af forbrugerne, samt 51 villakunder, og blev gennemført i perioden 1. februar marts På basis af data fra måleprogrammet er der udarbejdet: en model for det daglige gasforbrug timefordelingskurver en simpel beregningsmetode til dimensioneringsformål, som kombinerer modellen for dagligt gasforbrug og timefordelingskurverne og tager højde for samtidighedsfaktorer Forbrugergruppe m 3 /år 51 installationer fik placeret timeaflæsningsudstyr. Som udgangspunkt forventes forbrugerne i denne gruppe at have et gasforbrug, som har en meget ensartet forbrugsprofil over døgnet, og som klart varierer med vejret (graddage, graddage pr. måned), fordi det i høj grad er villaforbrugere med forbrug til varme og varmt vand. Tabel 1 Fordeling af installationer i Skabelonprojektets fi re regioner Forbrugergruppe m 3 /år 475 installationer fik placeret timeaflæsningsudstyr. Udvælgelsen i denne forbrugergruppe er sket ved en blanding af tilfældig og ikke-tilfældig udvælgelse. Af hensyn til at kunne behandle hele net, er målestederne i DONG distribution Øst valgt således, at samtlige installationer under enkelte udvalgte M/R-stationer fik opsat målere, villaforbrugere dog undtaget. For de resterende tre regioner er udvælgelsen foretaget som en grupperet tilfældig stikprøve, hvor grupperingen er sket ud fra to forbrugsrelaterede mål (skønnet årsforbrug og en graddageafhængighed) af hensyn til at sikre stikprøvens repræsentativitet. Tabel 1 og Tabel 2 viser kundefordeling og gasforbrug i skabelonprojektets fire regioner. De 475 virksomhedskunder repræsenterede 32 kundetyper, og deres forbrugsmønster kunne inddeles i 7 kategorier. Der var således mange virksomhedskunder, hvis forbrug afviger fra gennemsnittet, men for ingen kundetype var der en entydig afvigelse, således at de kunne placeres i en bestemt kategori. Der er derfor udarbejdet én model for villakun- Antal anlæg m 3 /år m 3 /år > m 3 /år Region/gruppe Naturgas MidtNord (91,5%) (7,2%) 669 (1,3%) DONG Vest (94,2%) (5,4%) 256 (0,4%) DONG Øst (94,8%) (4,8%) 187 (0,4%) HNG (94,4%) (5,5%) 227 (0,2%) I alt (93,9%) (5,7%) (0,5%) Tabel 2 Gasforbrugs fordeling i installationsgrupper og regioner Forbrug i mill. m 3 /år m 3 /år /år > m 3 /år Region/gruppe Naturgas MidtNord 100 (7,8%) 84 (6,6%) (85,6%) DONG Distribution Vest 182 (26,7%) 133 (19,4%) 368 (53,9%) DONG Distribution Øst 114 (26,8%) 46 (10,8%) 266 (62,4%) HNG 268 (23,5%) 195 (17,1%) 678 (59,4%) I alt 664 (18,8%) 458 (13,0%) (68,2%) 6 Gasteknik 2/2006

7 GASTRANSPORT Figur 1 Gennemsnitligt døgnforbrug hos villakunder sammenlignet med graddagetal der og én model for virksomhedskunder. Data for villakunder Figur 1 viser det gennemsnitlige døgnforbrug hos villakunder i perioden 1. februar januar 2004 sammenholdt med graddagetallet for hvert gasdøgn (fra kl. 6 kl. 6). Som det fremgår af figuren har gasforbruget hos villakunderne i måleprogrammet været mellem ca. 1 og 11 m3/dag, og overordnet set følger forbruget graddagetallet. Både i vinter- og sommerperioden er der en lille variation i døgnforbruget på forskellige ugedage. I vinterperioden er variationsområdet ca. 0,4 m3/ døgn (5%), i sommerperioden ca. 0,07 m3/døgn (7%). I begge perioder er forbruget størst om lørdagen. Data for virksomhedskunder I figur 2 sammenlignes det gennemsnitlige døgnforbrug hos villakunderne med forbruget hos virksomhedskunderne. Figuren viser, at det overordnede forbrugsmønster er det samme for begge kundekategorier, hvor det absolutte forbrug er ca. 17 gange større hos virksomhedskunderne end hos villakunderne. Forbruget hos virksomhedskunderne udviser relativt store udsving. Der er en tydelig forskel mellem gasforbruget på hverdage og i weekenden, hvilket formentlig skyldes forbrug til processer. Energiforbruget til processer er tilsyneladende graddage-afhængigt, idet forskellen mellem weekend og hverdag er væsentlig større i vinter- end i sommerperioden. Model for dagligt forbrug Der er udviklet en model for dagligt gasforbrug, der beskriver gasforbruget som funktion af det korrigerede graddagetal, som er defineret som middelværdien af graddagetallet på den aktuelle dag og forudgående dag, med en korrektion baseret på graddagetallet på de pågældende dage i et normalår. Denne korrektion er udtryk for, at en del af forbruget skyldes et fast forbrugsmønster. For virksomhedskunder indeholder modellen herudover en term, der beskriver forbruget på arbejdsdage som funktion af temperatur. En detaljeret beskrivelse af modellen gives i rapporten ʼSkabeloner for gasforbrug hos små og mellemstore gasforbrugereʼ, som findes på DGCʼs hjemmeside. Validering af modellen for døgnforbrug Modellen for dagligt gasforbrug hos villakunder og virksomhedskunder er valideret på baggrund af de samlede målinger over perioden 1. februar april 2005 hos kunderne i skabelonprojektet. Endvidere blev modellen valideret på basis af sammenligninger mellem modelberegninger og målinger i net af forskellig størrelse samt det samlede residualforbrug i Danmark. Figur 3 og 4 sammenligner det målte og beregnede gennemsnitsforbrug hos kunderne i måleprogrammet. Figur 3 viser, at modellen for villakunder giver en god beskrivelse af forbruget i hele perioden 1. februar marts Som det fremgår af figuren, kan forskellen mellem det målte og beregnede forbrug være op til ca. 45 %, med de største forskelle i for- > > > Figur 2 Gennemsnitligt døgnforbrug hos virksomhedskunder sammenlignet med forbruget hos villakunder Gasteknik 2/2006 7

8 GASTRANSPORT Figur 3 Sammenligning af gennemsnitligt døgnforbrug hos villakunder og modelberegninger. Skabeloner for gasforbruget... år og efterår. I vinterperioden, hvor god nøjagtighed er vigtig, er forskellen typisk mindre end 10%. Figur 4 viser, at også modellen for virksomhedskunder beskriver det målte forbrug godt. Forskellen mellem det målte og beregnede forbrug i vinterperioden er lidt større end for villakunderne, men generelt er nøjagtigheden i vinterperioden tilfredsstillende. Nogle af forskellene mellem det målte og beregnede forbrug kan forklares ved andre faktorer end kun temperatur, som påvirker forbruget; bl.a. snestorm og opstart efter ferie. Disse forskelle skal accepteres, når der vælges en relativt simpel model. Samlet validering af skabelon Analyse af to års måledata fra skabelonprojektet viser, at den udviklede model er robust Fremtidssikret STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand og beskriver forbruget over hele perioden. Sammenligningen med data for fire forsyningsområder viser, at der er forskel på regionerne, men i markedsmodellen arbejdes der med en samlet exit zone og modellen er gyldig for det samlede residualforbrug i Danmark. En analyse af timeforbruget over hele projektperioden har bekræftet, at timefordelingsnøglen, som man i markedsmodellen anvender til at fordele residualforbruget over døgnet, afspejler den forventede timefordeling for residualforbruget ved maksimalt døgnaftag. Figur 4: Arbejdsgruppen Skabelongruppen har haft følgende medlemmer: Jess Bernt Jensen, Energinet.dk (projektleder) Christian Meiniche Ander sen, Energinet.dk Jim Houmøller Olesen, Energinet.dk Torsten Hasle Nielsen, Energinet.dk Jørgen K. Delfs, DONG Distribution Peter Rolsted, DONG Distribution Henrik Bendixen, DONG Distribution Kasper Borup Andersen, HNG/MidtNord Mads Nørager, HNG Bent Nøhr, HNG John Bo Siemonsen, MidtNord Som konsulenter har medvirket: Mogens Aalund, NEuroTech Jørgen Grønlund Nielsen, NEuroTech Claus Bang Pedersen, NEuroTech Lars Jacobsen, Dansk Gasteknisk Center Leo van Gruijthuijsen, Dansk Gasteknisk Center CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. CELSIUS Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 3 til 25 meter. 360 INDUSTRIVARME Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. VEST ØST Sammenligning af gennemsnitligt døgnforbrug hos virksomhedskunder og modelberegninger. 8 Gasteknik 2/2006

9

10 GASANVENDELSE God samfundsøkonomi i at anvende naturgas til transport Der er gennem tiden skrevet mangt og meget, også her i bladet, om muligheden for at anvende naturgas i transportsektoren. Bortset fra nogle få demonstrationsprojekter er der imidlertid aldrig kommet gang i området, og i dag er der ikke nogen naturgasdrevne køretøjer (NGVer) i Danmark. Der er ellers mange argumenter for at anvende NGVer i Danmark, nemlig de samme som har drevet, og fortsat driver, en kraftig vækst i anvendelsen i EU og andre lande: Lavere emissioner af CO 2 Lavere emissioner af andre skadelige stoffer som partikler, NO x, lugt m.m. Større diversitet i transportsektorens brændselsanvendelse, og dermed større forsyningssikkerhed EU-kommissionens målsætning om naturgasanvendelse i transportsektoren (10% af brændselsforbruget i 2020). Økonomisk barriere Der er imidlertid ét vigtigt argument imod: Økonomien. NGVer koster mere end tilsvarende benzin- og dieseldrevne køretøjer, og når der skal betales registreringsafgifter, forstærkes merprisen endda. Dertil kommer, at naturgassen skal komprimeres til over 200 bar, hvilket medfører omkostninger til investering og drift af kompressionsanlæg. En anden vigtig barriere for udbredelsen af NGVer er hønen-og-ægget problematikken: På den ene side er der ikke økonomisk basis for opstilling af fyldestationer, før der er et vist antal NGVer i et givet område, og på den anden side kommer NGVerne ikke i større antal, før der er fyldestationer til rådighed. Alle erfaringer fra udlandet viser derfor, at etableringen af et NGV-marked kræver politisk lederskab og engagement fra offentlige myndigheder, og langsigtet opbakning fra stat og lokale politikere. Konsekvenser af trafikkens luftforurening Energiforbruget inden for transportområdet er gennem mange år vokset konstant, og dermed er miljøbelastningen fra området også øget. Trafikkens miljøbelastning består både af globale effekter og lokale/regionale effekter. De globale effekter er bl.a. drivhusgasser, primært CO 2. De lokale/regionale forureningsproblemer er bl.a. relateret til partikler og NO x. Problemet med sidstnævnte er størst i større byer og tættere bebyggede områder, hvor der er en kombination af høj trafikbelastning og høj eksponering af mennesker. Alene partikelforureningen i København vurderes af Danmarks Miljøundersøgelser /1/ årligt at koste ca. 780 ekstra for tidlige dødsfald, hvilket svarer til en reduceret middellevetid på ca. ½ år. Partikelforureningen giver endvidere anledning til ca flere hospitalsindlæggelser pr. 1 mio. københavnere. Økologisk Råd betegner partikler som et af de største sundhedsproblemer, og vurderer, at de koster 3400 menneskeliv om året i Danmark. DONG og DGC har gennemført en analyse, som viser, at det vil være samfundsmæssigt fornuftigt at anvende naturgas i transportsektoren. Men det kræver incitamenter. AF ASGER MYKEN, DONG Udledningen af NO x fra trafikken er et andet aktuelt miljøproblem, specielt i større byer. Efter flere års fald i NO 2 -niveauet i København, er koncentrationen tilsyneladende stabiliseret inden for de seneste 5 år. Flere steder i København overskrides den grænseværdi, som er gældende fra 2010 /2/. På nationalt plan bidrager vejtrafikken med ca. 1/3 af den samlede NO x -emission. Danmark forudses at have problemer med at opfylde loftet for udledning af NO x (fastlagt i EU-direktiv) gældende fra 2010 /3/. Naturgasbusser i København Der er sket en væsentlig udvikling af naturgasmotorer, i takt med at efterspørgslen er steget. En ekspertgruppe, som EU-Kommissionen har fået input fra, vurderer, at med den forventede teknologiudvikling vil NGVer fra 2010 udlede ca. 16% mindre CO 2 end benzindrevne køretøjer, og ca. 13% mindre CO 2 end dieseldrevne køretøjer /4/. Fordelen er dog større for så vidt angår emissioner som NO x og partikler, som det fremgår af det følgende. DONG har som eksempel foretaget en analyse af omkostninger og fordele ved introduktion af naturgasbusser i København. Den tekniske analyse af køretøjer, emissioner, tankningsfaciliteter, brændstoføkonomi m.m. er foretaget af Dansk Gasteknisk Center. I det betragtede scenarium vælges naturgasbusser som nye køretøjer ved erstatning af udfasede busser, således at hele bestanden på ca bybusser er udskiftet til naturgas over en 10-årig periode. Dette scenarium sammenlignes med et basis-scenarium ( dieselscenarium ), hvor de udfasede busser udskiftes med nye dieselbusser. Der er taget udgangspunkt i dagens bedste tilgængelige teknologi for såvel naturgassom dieselbusser. Den betragtede naturgasbus overholder den såkaldte EEV-standard (Enhanced Enviromentally friendly Vehicles). For dieselbussernes vedkommende er der anvendt de aktuelle emissioner for dieselbusser med CRT-filter. Der er taget højde for, at emissionerne for dieselbusser vil blive reduceret, i forbindelse med at kendte og forventede fremtidige normer til og med Euro 6 træder i kraft. God samfundsøkonomi Der er foretaget en samfundsøkonomisk beregning af nutidsværdierne for omkostningerne i de to scenarier, i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinier for denne slags beregninger. Ses der bort fra miljøeffekterne er naturgasscenariet, ikke overraskende, ca. 200 mio. kr. dyrere end dieselalternativet. Men når værdien af miljøbelastningen medregnes, er omkostningerne identiske i de to scenarier. Med andre ord kan det i dette tilfælde altså godt betale sig for samfundet at investere i miljøfordelen. Den samfundsmæssige værdi af miljøeffekten skyldes 10 Gasteknik 2/2006

11 GASANVENDELSE Gastankning på en fyldestation i Sverige, som er blandt de mange lande i EU, hvor NGVer fremmes for at mindske trafi kkens miljøbelastning. primært reduktionen af NO x - emissionerne (ca. 70% af den samlede værdi), og sekundært reduktionen af partikelforureningen, mens værdien af CO 2 - reduktionen kun udgør en mindre del af miljøfordelen. Det er i sagens natur vanskeligt at afgøre, præcist hvor store omkostninger samfundet har som følge af forurening. Partikel- og NO x -udledning medfører bl.a. omkostninger pga. øget dødelighed (og deraf følgende reduktion i arbejdsstyrken), øgede sundhedsudgifter m.v. Der er således en betydelig usikkerhed ved fastsættelse af omkostningerne. Miljøstyrelsens arbejdsgruppe vedr. NO x -emissioner, som bl.a. har repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Trafikministeriet, har drøftet dette, og besluttet at anvende de samme værdiansættelser som Danmarks Miljøundersøgelser. Disse faktorer er derfor også anvendt i beregningerne af busscenariet. Naturgas kontra alternativer Der er p.t. stor fokus på CO 2 -neutrale brændsler som etanol og biodiesel. En eventuel fremtidig anvendelse af disse brændsler kan medvirke til en reduktion af transportsektorens udledning af drivhusgasser. Naturgassen er ikke et ligeså effektivt virkemiddel til CO 2 -reduktion, men har i modsætning til de øvrige brændsler til gengæld stor effekt på emissionerne af NO x og partikler. Disse brændsler er altså ikke nødvendigvis alternativer, men kan tværtimod med fordel supplere hinanden, da anvendelsen af disse løser forskellige miljøproblemer. Partikelfiltre på dieselkøretøjer anses for et brugbart middel til forbedring af nærmiljøet i større byer, og det overvejes at indføre en miljøzone i bl.a. København, som betyder at visse køretøjer skal være forsynet med partikelfilter for at køre ind i denne zone. Fordelen ved partikelfiltre i forhold til naturgasanvendelse er lavere etableringsomkostninger. Naturgasdrevne køretøjer koster mere, men reducerer til gengæld emissionerne af såvel NO x som partikler, og de større omkostninger skal sammenholdes med den større samfundsmæssige værdi af miljøfordelen. Det lange perspektiv På lang sigt er der store forventninger til brints rolle i energiforsyningen, herunder også i transportsektoren, og der investeres massive midler til forskning inden for området. Vurderingerne af hvorvidt brint får et gennembrud, og i givet fald hvornår, er meget varierende, men inden for de nærmeste årtier kan der nok ikke forventes en transportsektor, som primært er brintbaseret. Naturgas betragtes ofte som brobyggeren mellem den nuværende oliebaserede transportsektor og brintsamfundet. Teknologien er udviklet og kommercielt tilgængeligt, og naturgasinfrastrukturen kan understøtte udviklingen af et brintbaseret transportsystem. Selv om naturgasanvendelse til transportformål således har positive effekter i forhold til CO 2 -udledning og det langsigtede perspektiv for transportsektoren, er den helt store fordel dog, at der er mulighed for her og nu at reducere miljøbelastningen i tættere bebyggede områder, og de deraf følgende gener, sundhedsproblemer og samfundsmæssige økonomiske tab. Shell omdanner naturgas til super-diesel Olieselskaber Royal Dutch Shell investerer i disse år milliarder af kroner i at opføre anlæg, der skal omdanne naturgas til motorbrændstoffer; først og fremmest autodiesel. Det største anlæg ligger i oliestaten Quatar, der råder over verdens næststørste reserver af naturgas, som det er svært og dyrt at afsætte. Teknologien blev oprindeligt udviklet i Tyskland i 1920erne og videreudviklet i Sydafrika. 19. marts vandt den danske racerkører Tom Kristensen sensationelt et 12-timers løb i Sebring i Florida med sin nye Audi R10, der netop anvender Shells nye designerdiesel. Den nye dielsel er mindre forurenende, men også dyrere at fremstille. ut- Referencer 1. Luftforurening med partikler i Danmark. Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen. 2. Kemp, K., et. al.: Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelser, juli Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NO x i Rapportudkast per 2 sept Miljøstyrelsen. 4. Market development of alternative fuels. Report of the Alternative Fuels Contact Group (nedsat af EU-kommissionen), december Fakta om NO x NO x er fællesbetegnelsen for NO og NO 2. Fordelingen mellem disse to komponenter er vigtig, da NO anses for at være en uskadelig gas, mens NO 2 derimod er en stærkt lokalt irriterende gas, som påvirker slimhinderne i øjne, næse og hals. Virkningen er størst for personer, som lider af allergi, astma og andre luftvejssygdomme. NO 2 lugter lidt af klor. For danske forhold antages generelt en fordeling på ca. 95% NO og 5% NO 2, for tunge køretøjer kan NO 2 -andelen dog være noget højere. Anvendelse af CRT-filtre kan dog ændre fordelingen markant. CRT-filter CRT er forkortelsen for Continuous Regenerated Trap. Filtrene angives typisk at kunne fjerne mere end 80% af partikler under praktiske forhold. CRT-filteret regenereres kontinuert ved hjælp af NO 2, som dannes i en forkatalysator. NGV NGV er forkortelsen for Natural Gas Vehicle, dvs. betegnelsen for et naturgasdrevet køretøj (både tunge køretøjer og personbiler). Gasteknik 2/

12 BIOGAS Biogas - et enormt, men uudnyttet marked Vi kan nedbringe CO 2 -udslip med biogas i Danmark lige så billigt, som regeringen kan købe tidsbegrænsede reduktioner via projekter i andre lande. Biogas giver en vedvarende reduktion til samme pris. Oveni fås gratis en række samfundsmæssige gevinster i form af beskyttelse af drikkevand og vandmiljø samt fastholdelse af beskæftigelsen i fødevareproduktionen og i landdistrikterne. For at få det realiseret, skal vi have rimelige rammevilkår, der får økonomien til at hænge sammen. Sådan lød det fra landmand og formand for Brancheforeningen for Biogas, Henrik Høegh ved foreningens generalforsamling den 7. marts i Landbrugsrådet. En dansk udbygning med biogasanlæg vil sikre teknologiudvikling og en fastholdelse af de danske forspring indenfor biogas og gyllebehandlingsteknologi. Handelsskolen i Århus prissatte i november det globale potentiale i teknologien til en værdi af 750 mia. kr. Billig CO 2 -reduktion På generalforsamlingen opfordrede Henrik Høegh regeringen til også at købe billige CO 2 -besparelser i Danmark ved at sikre den fornødne opbakning til biogassen. Selvom rammebetingelserne for biogas blev forbedret ved det energipolitiske forlig af 29. marts 2004, så er den forventede udbygning med biogas helt udeblevet. Brancheforeningen er derfor meget aktive i forbindelse med den igangværende revision af elloven (L156), ligesom foreningen kigger langt efter de midler, der anvendes til klimaprojekter (Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism CO 2 -reduktion med biogas koster 40 kr. pr. ton. Handelsskolen i Århus prissatte i november det globale potentiale i teknologien til en værdi af 750 mia. kr. AF JAN K. JENSEN, DANSK GASTEKNISK CENTER (CDM)) eller til køb af CO 2 kvoter. Forventningen er, at fortrængningsprisen for CO 2 vil øges til måske 100 kr. per ton i JI- og CDM-projekter i perioden Kvoteprisen er pt. ca. 200 kr. per ton CO 2, og dette skal sammenlignes med, at CO 2 -reduktion via udbygning med biogasfællesanlæg kan fås til 40 kr. per ton. Dertil fås gratis en række andre miljøgevinster i form af affaldshåndtering. Verdens største forsknings-biogasanlæg Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum mellem Viborg og Randers går nu i gang med at etablere verdens største forskningsanlæg i biogas. Anlægget til 25 mio. kroner finansieres af DJFs egne midler. Det opføres af firmaet Xergi A/S og forventes i drift inden udgangen af dette år. - Biogasanlægget er et vigtigt element i at få Danmark placeret på verdenskortet som førende inden for biogas- og miljøteknologi, siger Søren Mikkelsen, vicedirektør i Danmarks JordbrugsForskning i en pressemeddelelse. Han tilføjer, at biogasområdet i en lang årrække har manglet et samlingspunkt og en vedholdende udvikling for at finde de optimale løsninger, der giver et afgørende gennembrud på området. 60 ton husdyrgødning Hos Danmarks JordbrugsForskning vil det nye biogasanlæg blive tilknyttet det nye teknologicenter, Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, som netop er etableret i Agro Business Park. Selve biogasanlægget bliver som nævnt et forskningsanlæg i fuld skala, der dagligt vil kunne håndtere 60 ton husdyrgødning fra DJFs eget husdyrhold. Kyoto-forpligtelser På temamødet efter generalforsamlingen var der indlæg om branchens tekniske og økonomiske forhold. Bl.a. orienterede Ulla Blatt Bendtsen om Danmarks Kyoto-forpligtelse og arbejdet med CO 2 -allokeringsplanen for perioden Her skal CO 2 -kvoterne fordeles, og der skal tages fat på problemet med den betydelige danske CO 2 -manko på 8-13 mio. tons CO 2 årligt. Endvidere orienterede Gunnar Mikkelsen, Dansk JordbrugsForskning om det nye biogasforsøgsanlæg på forskningscenter Foulum. Anlægget bliver et komplet biogasanlæg bestående af både et driftsanlæg og et forsøgsanlæg. Dette giver mulighed for at udføre forsøg med anlæggets fire forsøgsreaktorer under helt realistiske driftsbetingelser. Anlægget, der koste knap 30 mio. kr., ventes i drift i løbet af et års tid. Kilder: Medlemsblad for Brancheforeningen for Biogas, marts 2006, Årgang 9, nummer 1 (Generalforsamling 2006) samt noter fra temamøde. Endvidere Pressemeddelelse, 7. marts: Biogas har behov for en politisk håndsrækning. Det er tanken, at anlægget skal være så fleksibelt, at enkeltkomponenterne kan pilles ud af anlægget, så forskere og virksomheder kan få testet deres komponenter og processer. Anlægget, som skal bestå af fire biogasreaktorer, vil kunne producere kubikmeter metan om året. Det kan dække 800 enfamiliehuses el-forbrug og 200 huses behov for opvarmning. Danmarks JordbrugsForskning er en af seks deltagere i Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, der også tæller Danmarks Tekniske Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus og Agro Business Park. 12 Gasteknik 2/2006

13 BIOGAS Biogasanlæg til 300 mio. sat i gang Bestyrelsen i Maabjerg Bio- Energy A/S har netop besluttet at gå i gang med realiseringen af verdens største bioenergianlæg, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet. Efter halvandet års ventetid vurderes det, at de politiske signaler nu er så klare, at projektet vil være økonomisk bæredygtigt. Tre love har stået i vejen for det ambitiøse projekt, og nu er den sidste lov på vej igennem folketinget. Det drejer som om en lov, der fritager afbrænding af fiberfraktionen fra gyllen for afgift. Samtidig har skatteministeren og finansministeren lovet at følge sagen til dørs i EU Kommissionen, som skal godkende loven endeligt. Pris: 300 mio. kr. Anlægget, som ventes at koste i omegnen af 300 millioner kroner, vil efter planen stå færdigt i sidste kvartal af Mere end 200 landmænd er med som investorer og leverandører til anlægget, sammen med forsyningsselskabet Vestforsyning, affaldsselskabet nomi og Elsam I forvejen ejer Elsam det biomassefyrede kraftvarmeværk Måbjergværket, som bliver nabo til Maabjerg BioEnergy og skal aftage biogas og fiber til afbrænding tons gylle Planerne om at etablere et kæmpe anlæg, som bliver i stand til at rense op imod tons gylle om året har vakt opsigt langt ud over landets grænser - ikke kun på grund af dets størrelse, men også på grund af konceptets Appendix 1. Konceptdiagram Spildevandsslam Øvrige råvarer Husdyrgødning fra kvæg, svin, mink og fjerkræ Slagteri Mejeri Energiafgrøder løsning af miljøproblemer og udnyttelse af biomassen til energi. Der er derfor ikke tvivl om, at realiseringen af verdens største bioenergianlæg vil blive fulgt med stor interesse i både ind- og udland. EU har derfor også givet støtte til etableringen af et internationalt udstillingscenter for vedvarende energi i tilknytning til Maabjerg Energy og til en lang række aktiviteter, som skal sprede kendskabet til projektet i hele Europa. Disse opgaver vil blive løst af kommunikationsfolk i udviklingsparken Nupark og af Rambøll. Projektering i gang Første skridt til etableringen af anlægget er netop sat i gang. Det vil i princippet sige projektering af anlægget i detaljer, myndighedsbehandling, gennemførelse af udbud og igangsættelse af 1. del af det EU-projekt, som har udløst en samlet EU-støtte på 28 millioner kroner. Anlægget ventes at få stor betydning for områdets beskæftigelse indenfor landbrug og i følgeerhvervene. Anlæggets opbygning Der arbejdes hele tiden på at optimere den teknologi, der skal drive Maabjerg BioEnergy. Der er allerede gjort mange Rørledning / lastbiltransport Maabjerg BioEnergy Industri linie Grøn linie Biogas reaktor Afgasset gødning Evt. husholdningsaffald Dekantercentrifuge Fiber fraktion Tørreanlæg Gas Gas Varme Gødning retur i rør Varme Aske Tørret fiberfraktion (biobrændsel) erfaringer i Danmark og i udlandet indenfor biogasproduktion. Disse erfaringer, kombineret med den nyeste viden danner grundlaget for anlægget. Anlægget tilføres gylle og ensilage fra landbruget, industriaffald, døde dyr, slam og organisk husholdningsaffald. Heraf produceres energi (biogas), tørstof (fosfor og el Andre Måbjerg værket Elnettet Gas mo- Vestforsyning Landmænd Gødnings fabrik Aske organisk kvælstof) og renset gødning, som returneres til landbruget. I processen holdes biomasse fra industriaffald, slam og døde dyr adskilt fra biomasse fra gylle og ensilage. Det skyldes, at biomasse fra den første gruppe ikke må spredes på marker, der skal anvendes som græsningsareal. Instrumenter til lækagesporing og personbeskyttelse. Se de seneste nyheder på vor hjemmeside. Alt service og kalibrering laves på vort kontor. COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: Mail: Homepage: Gasteknik 2/

14 ENERGIMARKED EU-betingelse for DONG-fusion med el-selskaber: Øget konkurrence på gasmarkedet Med EU Kommissionens godkendelse 14. marts er mere end et års bestræbelser på at etablere et nyt stort dansk energiselskab en realitet. DONG får lov at overtage og samle Elsam, E2, NESA, el-delen af Københavns Energi og Frederisberg Forsyning i et fælles selskab. Kommissionen har erklæret sig tilfreds med, at DONG tidligere har indgået aftale med svenske Vattenfall om overtagelse af danske kraftværker og vindmølleaktiviteter på MW i bytte for Vattenfalls 35% af aktierne i Elsam for at sikre konkurrencen på elmarkedet. Derimod har Kommissionen fastholdt visse bekymringer for konkurrencen på gasmarkedet. Derfor er godkendelsen betinget af, at DONG opfylder yderligere to krav: 1. DONG skal afhænde sit gaslager i Ll. Thorup i Jylland, men får lov at beholde sig lager i Stenlille på Sjælland. 2. DONG skal på 6 årlige auktioner for perioden sælge gas svarende til 10 pct. af det årlige danske forbrug (400 mio. kubikmeter naturgas om året) til konkurrerende gasgrossister. Det kan ske på en måde, så DONG samtidig får adgang til tilsvarende gasmængder i andre lande (UK, Holland, Belgien eller Tyskland) og derved øger konkurrencen andre steder. Alternativt sælges gassen kontant. Konkurrencestyrelsen skal overvåge auktionerne. Gaslageret i Ll. Thorup udgør godt halvdelen af DONGs samlede gaslager-kapacitet. Salget skal ifølge DONG ske til markedspris. Til Energinet.dk? Transport- og energiminister Flemming Hansen har dog allerede meldt ud, at han ønsker gas lageret i Ll. Thorup overtaget af det statsejede Energinet. dk, der har systemansvaret for el og gas. - Der er bred politisk enighed om, at naturgaslagrene skal forblive i offentligt eje. Det vil derfor være naturligt, at det statsligt ejede transmissionsselskab Energinet.dk Uforståeligt Uddrag af leder i Berlingske Tidende 15. marts: DONG skal frasælge sit gaslager i Ll. Thorup og udbyde 10% af sin gasmængde på auktion på det dansske gasmarked. DONG-aktier på børsen måske allerede i 2007 AF JENS UTOFT, GASTEKNIK Det var og er uforståeligt, at den danske regering mener at gavne de danske forbrugeres interesser ved at koncentrere energiforsyningen på så få hænder som muligt - som det sker med opbygningen af det nye gigantiske DONG. Argumentet var og er, at det sikrer en dansk løsning. Et absurd argument ud fra enhver økonomisk betragtning, for hvorfor skulle det være en fordel for forbrugerne at købe energi af et dansk selskab? Når nu vi alle sammen kan se fordelene ved at købe cykler, underbukser og fladskærme i udlandet? nu overtager det lager, som DONG skal frasælge. Jeg vil snarest muligt sikre, at de lovgivningsmæssige rammer kommer på plads for en sådan overtagelse, oplyser Flemming Hansen i en pressemeddelelse. Statens ejerskab af DONG varetages af Finansministeriet. Omfattende sagsbehandling Ifølge DONGs adm. direktør Anders Eldrup er godkendelsen af fusionen et resultat af en meget omfattende sagsbehandling, hvor Kommissionen har stillet og fået besvaret ca spørgsmål og modtaget 380 ringbind med materiale om de seks selskaber, der indgår i fusionen. - Det har været en fair, men også meget omfattende og tidkrævende undersøgelse, hvor vi har måttet afhænde betydelige aktiver. Den grundige undersøgelse har til gengæld skabt et solidt fundament for opbygningen af det nye selskab, og vi ser frem til nu at kunne føre sammenlægningen ud i livet, siger Anders Eldrup. Hovedsæde i Jylland Selv om der endnu ikke er fundet noget navn til den nye energikoncern, ligger det fast, at selskabet får hovedsæde i Skærbæk ved Fredericia i det hidtidige hovedkvarter for Elsam. Det fastslår finansminister Thor Pedersen i et svar til Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl. Placeringen var et led i den rammeaftale, der blev indgået i folketinget 10. december Jeg har drøftet placeringen af hovedsædet for det fusionerede selskab med DONGs bestyrelsesformand, og jeg har en klar forståelse med formanden om, at hovedsædet, herunder den administrerende direktør og hans stab, skal placeres i Fredericia Kommune, hvilket bestyrelsesformanden ved flere lejligheder har tilkendegivet offentligt, skriver Thor Pedersen i sit svar. Topledelse på plads Topledelsen i det nye energiselskab er på plads. Ud over DONG-chefen Anders Eldrup som administrerende direktør ligger det fast, at DONG også besætter posterne som økonomidirektør samt lederposterne for efterforskning og produktion samt for energihandel i det nye selskab. Økonomidirektøren bliver DONGʼs nuværende økonomidirektør, Carsten Krogsgaard, mens direktør Søren Gath Hansen kommer til at stå for efterforskning og produktion og direktør Kurt Bligaard for energihandel. Elsams administrerende direktør, Niels Bergh-Hansen, bliver leder af kraft, Energi E2s administrerende direktør, Torkil Bentzen, af vedvarende energi, og Nesas administrerende direktør, Poul Lind, af salg. Godt fra start Også udnævnelsen af ca. 200 funktionschefer er på 14 Gasteknik 2/2006

15 ENERGIMARKED Gaslageret i Ll. Thorup nord for Viborg. (Foto: DONG) plads, men den formelle udnævnelse har afventet godkendlesen fra EU. Siden efteråret har over 200 arbejdsgrupper arbejdet med sammenlægning af de seks virksomheders forskellige kulturer og værdisæt. Det vigtigste har været processen, og det er indtil videre gået godt, mener Anders Eldrup. - Den nye koncernledelse er også kommet godt i gang med møder hver 14. dag, hvor vi har drøftet synergieffekter, omstrukturering og organisation, oplyste Anders Eldrup på et pressemøde 2. marts ved præsentationen af selskabets årsregnskab for Bærende værdisæt Der er ifølge Eldrup enighed om tre bærende værdisæt: - Ansvarlighed med bevidsthed om at vi er store og arbejder med farlige ting. Vi prioriterer sikkerhed for medarbejdere og for samfundet. - Målrettethed fordi vi med den forestående børsnotering i højere grad bliver målt på resultater. - Lydhørhed - fordi vi i Europa er et lille selskab, der skal klare os på at være bedre til at kommunikere med og lytte til vore kunder. Selskabets fremtidige strategi er dog endnu ikke på plads. - Dette arbejde er vi lige midt i. Vi har fået overvældende mange gode og interessante ideer, men de skal prioriteres. Det forventer vi vil være sket i løbet af et par måneder, siger Anders Eldrup. 33 mia. i omsætning det nye selskab ventes at få en omsætning på 33 mia. kroner med en skønnet indtjening på 10,5 mia. kr. Heri er ikke indregnet synergi-effekter af fusionen, der først ventes at slå fuldt igennem i Heller ikke udgifterne til integration og restrukturering er indregnet. Her regnes med et 3-cifret millionbeløb, bl.a. som følge af store it-omkostninger. Omsætningen er baseret på ca. 1 mio. kunder i Danmark og ca i udlandet. Aktiviteter og indtjening er spredt på flere områder, hvilket gør den nye koncern mindre sårbar overfor udsving indenfor de enkelte segmenter. Vækst i udlandet Med vilkårene for fusionen er der lagt låg på DONGs fremtidige muligheder for vækst i Danmark. Derfor er fokus for fremtidig vækst rettet mod det nordeuropæiske marked, som allerede sidste år tegnede sig for 57% af DONGs samlede gassalg. Denne andel ventes allerede i år at nå over 60%, og betydeligt højere når DONG fra slutningen af næste år begynder at modtage gas fra sin andel af det store norske Ormen Lange-felt, der udgør DONGs hidtil største investering. Nye aktionærer Godkendelsen af fusionen betyder samtidigt også at staten ikke længere er ene-ejer af DONG, idet de sjællandske elselskaber SEAS og NVE tidligere har indgået aftale om at bytte deres E2-aktier med aktier i DONG. Det giver dem en andel på 10-11% af DONG. Staten skal ifølge rammeaftalen beholde mindst 51% af aktierne til Resten kan ventes udbudt til salg på Københanvs Fondsbørs, formentlig allerede i Øget konkurrence Konkurrencekommissær Neelie Kroes udtalte 14. marts: Jeg er overbevist om, at de accepterede korrigerende foranstaltninger vil cementere fordelene ved liberaliseringen af den danske energisektor og skabe mere konkurrence på naturgasmarkedet. Kommissionens fremgangsmåde i denne sag afspejler, at den er fast besluttet på at sikre, at der udvikles en effektiv konkurrence på de nyligt liberaliserede energimarkeder i Europa, som ifølge undersøgelsen i energisektoren ikke fungerer tilfredsstillende i den nuværende situation. Lageradgang bliver vigtigere Konkurrencestyrelsen i pressemeddelse 14. marts: Det er logisk, at fusionsvilkårene alle vedrører gasmarkedet. DONG skal sælge gaslageret i Lille Torup. Derved bliver det muligt for DONG s konkurrenter at leje lagerplads uden at involvere DONG. På fremtidens gasmarked skønnes god lageradgang at blive endnu vigtigere end hidtil, idet lageradgang kan bruges til styre anvendelsen af gasnettet, så transmissionskapaciteten i nettet bruges konstant og fuldt ud, selv om slutkundernes forbrug varierer meget. Gasteknik 2/

16 PRODUKTION Ormen Lange skal sikre dansk gasforsyning i fremtiden Med en foreløbig investering på 1,2 mia. US$ har DONG sikret sig reserver på ca. 40 mia. kubikmeter naturgas i det norske Ormen Lange felt, ca. 120 km vest for den norske kyst. Det svarer til det samlede danske gasforbrug i 10 år. Andelen blev overtaget fra britiske BP i 2005 og er med til at opfylde DONGs strategiske krav om at kunne dække 30% af behovet for gas fra egne felter. - Dermed er også naturgasforsyningen til Danmark sikret mange år frem i tiden, selv om produktionen fra den danske del af Nordsøen ventes at falde, oplyser DONGs adm. direktør Anders Eldrup. DONGs andel af feltet udgør 10,34% og vil årligt bidrage med 2-2,5 mia. kubikmeter gas, når produktionen indledes i slutningen af Med i handlen er også en tilsvarende andel af den gigantiske gasrørledning, Langeled, der med forbindelse til Sleipner-feltet skal anlægges fra Ormen Lange feltet via Nyhamna i Vestnorge til Easington i Midtengland. Dermed bliver DONG også medejer af den norsk-britiske pipeline-infrastruktur, Gasled. Samlet bliver der tale om DONGs hidtil største investering på mia. kr. DONG er med i Nordeuropas næststørste gasfelt, som begynder produktionen allerede næste år med leverancer via en 1200 km lang rørledning til Storbrittanien AF JENS UTOFT, GASTEKNIK Seks selskaber med Ormen Lange projektet er på mange måder fantastisk. Udvindingen skal foregå via undersøiske anlæg på en havdybde på meter fra dybder under havbunden på ca. 2 kilometer. Hefra føres gassen i land til et gigantisk behandlingsanlæg, der etableres i Nyhamna i nærheden af Molde. Feltet blev fundet i 1997 og har en udstrækning på ca. 40 km i længden og 8 km i bredden. Norsk Hydro er operatør for opbygningen af feltet, mens Norske Shell tager over, når feltet kommer i produktion. Desuden deltager Petoro, Statoil og ExxonMobil. De totale udviklingsomkostninger til feltet og den tilhørende infrastruktur er beregnet til 66 mia. norske kroner. Foreløbigt følger arbejdet den fastlagte tidsplan med mere end 60% af projektet fuldført. Verdens længste Den sydlige del af rørledningen fra Easington til Sleipner - en strækning på 550 km - blev færdig i november. I alt rørlængder af 12 meter med en samlet vægt på over 1 mio. tons medgik der til denne del af projektet. Rørene har en domension på 44 tommer ca. 1 meter. Denne del af rørledningen bliver taget i brug allerede til sommer og dermed åbne for en ny motorvej for gas via Sleipner til Easington. Her i begyndelsen af april starter nedlægningen af den nordlige del fra Sleipner til Nyhamna - i alt ca kilometer. Dermed bliver Langeled verdens længste rørledning under vand. Til sommer lægges den sidste del af rørene fra Nyhamna ud til produktionsfelterne, inklusive styrekabler og frostvæskerør Boring fra skib På grund af de store vanddybder kan der ikke anvendes almindelige platforme til hverken etablering af produktionsbrønde eller den fremtidige produktion. Produktionen skal foregå fra installationer, der sænkes ned på havbunden og fjernstyres fra land. Boringen af produktionsbrønde, som Shell står for på vegne af Hydro, blev indledt i oktober sidste år med et spe- 16 Gasteknik 2/2006

17 PRODUKTION DONG vil investere over 10 mia. kr. i jagten på olie og naturgas i Nordsø-området for at yde sit bidrag til at mindske Europas afhængighed af naturgasimport fra politisk ustabile lande. (Foto: Jens Utoft) cielt udstyret boreskib, der er i stand til at holde sig på en fast position. Der bores ned til 2700 meters dybde. Brøndene på Ormen Lange bliver de største dybvandsbrønde, der hiddtil er lavet noget sted i verden. Boringen af de otte brønde vil vare to år. Alene i 2006 vil der skulle anvendes skibe til forskellige opgaver i projektet i sammenlagt 2600 døgn. Norges største hotel I alt ventes omkring medarbejdere at være beskæftiget med projektet, når det er på sit højeste. Selv om en del af udstyret leveres fra det meste af verden, vil der dog være hektisk aktivitet i Nyhamna, hvor den mest synlige del af projektet kræver medvirken af flere tusinde medarbejdere til etablering af behandlingsanlægget. Derfor har Hydro måttet opføre Norges hidtil største hotel med plads til gæs ter og en kantine med plads til Bygningerne vil stå færdige her i 2006, men allerede næste år begynder nedrivningen, når etableringen af Ormen Lange projektet er afsluttet. Kilder: Hydro og DONG DONG fortsætter jagten på olie og gas - For DONG er det en væsentlig opgave at bidrage til sikring af Europas energiforsyning, fastslår selskabets adm. direktør Anders Eldrup. Det er baggrunden for at selskabet de næste 3-4 år forventer at investere over 10 mia. kroner i efterforskning og produktion. Aktiviteterne er fokuseret indenfor tre områder, nemlig Nordsøen i britisk og norsk sektor, området ud for Midtnorge (bl.a. Ormen Lange) og området mellem Færøerne og Shetlandsøerne. 67 licenser I alt deltager DONG i 67 licencer, hvoraf en stor del er koncentreret omkring Shetlandsøerne, som selskabet stiller store forventninger til, selv om der endnu ikke er nogen nævneværdig produktion. Det er et jomfrueligt område uden infrastruktur i form af rørledninger. Derfor skal fund i området være store for at det kan betale sig at udnytte dem. - Vi har gjort fund ved Færøerne, men det var for lille til at udnytte. Derfor er feltet nu afhændet, siger Anders Eldrup. 20 boringer i år Alene i år ventes selskabet at deltage i omkring 20 boringer, hvis det ellers lykkes at skaffe boreudstyr. Hver enkelt boring kan let koste mio. kroner, og de fleste af dem vil være resultatløse. Derfor er det nødvendigt at tjene penge. - Efterspørgslen i Europa efter naturgas er fortsat stigende, bl.a. som følge af mange nye gasfyrede kraftværker, fastslår Anders Eldrup. Samtidigt er produktionen nærmest faldende således at Stor britannien nu er netto-importør. I øjeblikket importerer Europa ca. 1/3 af sin naturgas. Om 15 år ventes denne andel at være steget til 2/3, og en stor del kommer fra politisk ustabile lande. Gasteknik 2/

18 GASHISTORIE Med et gaslaboratorium på samvittigheden I mine sidste par år i dk-teknik opstod ideen om etablering af et dansk gasteknisk laboratorium i stil med institutioner i f.eks. Holland. Et Dansk Gasteknisk Center skulle samle udviklingsaktiviteter ét sted, frem for at der blev etableret udviklingsinstitutioner i alle de regionale gasselskaber og i DONG. Aksel Hauge Petersen, som var udlejet fra dk-teknik til DONG, Bjarne Spiegelhauer, som var kommet til dk-teknik fra Teknologisk Institut, og jeg havde nogle diskussioner om mulighederne for en etablering. Aksel og Bjarne havde via deres arbejde set sådanne laboratorier i Holland og Tyskland. Selv havde jeg ikke set noget, men syntes at der manglede et sted, hvor man uafhængigt af varmeforbrug og lignende kunne gennemføre forsøg med fyringsanlæg. På det tidspunkt forsøgte jeg at overtale ledelsen i dk- Teknik til at opbygge et lille forsøgsanlæg for alternative brændsler, fordi vi havde så mange forståelsesmæssige problemer med disse brændslers forbrændingsforløb. En venlig kollega i dk- Teknik, som læste Ingeniøren gjorde mig 16. december 1988 opmærksom på en annonce, hvori Dansk Gasteknisk Center søgte tre fagspecialister og en laboratoriechef. Var det ikke noget for mig? Hvad med tryghed, 18 år i et job jeg kunne lide, noget helt nyt. Hvad med familien, når man igen blev bundet hårdt til jobbet? Resultatet blev en afsendt ansøgning 28. december Opbygningsfasen Det første år blev i en stilling som laboratoriechef uden laboratorium, men med en masse planlægning, og herunder en række besøg på laboratorier i Danmark, Holland, England og Frankrig. Det var meget lærerigt og gav inspiration og grund til ydmyghed overfor opgaven. Hvor var alle dygtige og hvor havde de meget udstyr, som gjorde det muligt at udføre alle tænkelige undersøgelser. Hvordan skulle vi kunne gøre os gældende på dette område. De andre laboratorier var jo alle langt foran allerede. Gruppen af teknikere i DGC blev involveret kraftigt i at opstille en liste over opgaver vi skulle kunne påtage os i vort laboratorium eller på anlæg rundt om i landet. Dette blev også en balancering mellem at Modtageren af Gasprisen 2005, den tidligere laboratoriechef på Dansk Gasteknisk Center, fortæller i denne artikel om nogle af sine mange opgaver. AF LARS JACOBSEN, FHV. LABORATORIECHEF I DGC kunne alt og være et supplement til de allerede eksisterende laboratorier i Danmark. Forskellig baggrund Vi teknikere var kommet til DGC med baggrund fra DTU, TI og dk-teknik, og det blev besluttet at vi skulle være verdensmestre i Danmark på målinger på gasområdet, og til det skulle vi stræbe efter at få viden og udstyr. Til gengæld ville vi koncentrere os om gas og primært om naturgas. På den måde skulle vi gerne kunne få lov til at etablere os i den danske laboratorieverden, og samtidig få et godt samarbejde med de etablerede laboratorier så vi kunne bygge videre på deres erfaringer og metoder. Det blev besluttet at vi skulle være et reelt supplement til det der var i Danmark i forvejen, vi skulle være til rådighed Gaslampe: I et samarbejde mellem designeren Erik Bagger, DONG og DGC blev der i 1998 udviklet en helt ny gaslampe. DGC s arbejde bestod bla. i at konstruere fl ammeform og -farve, samt at udføre prototypeforsøg i laboratoriet. for gasselskaberne i deres arbejde med at få naturgas godt ind på markedet. Vi skulle hjælpe gasselskabernes teknikere med at finde løsninger ved konvertering fra olie til gas og fra el til gas og finde på nye anvendelser for naturgas. Og så var det vigtigt at der på laboratoriet skulle arbejdes bevidst på at skabe ny viden om gas og brug af gas. Det blev også besluttet at vi skulle påtage os afprøvning af nye kedler til det danske marked, selvom disse afprøvninger hidtil var udført hos DTI i Tåstrup. Her var et oplagt konfliktpunkt, men med de kollegiale kontakter der var til DTI blev i stedet for konflikt etableret et godt samarbejde med udbredelse af DTI-udviklede prøvningsmetoder til hele Europa. Opbygningsfasen Efter at have set laboratorier i de gamle gaslande i Europa skulle vi beslutte hvad der skulle puttes ind i den tomme bygning, som var udset til at rumme laboratoriet. Og så skulle der samtidigt lige findes en indretning til den anden tomme bygning, som var tænkt til mødefaciliteter, kontorer og bi-rum til laboratoriet. Det var klart fra begyndelsen at vi ikke kunne få et laboratorium som VEG Gasinstituut i Holland, selvom det fremstod som et ideal for os. Det ville være alt for voldsomt til den danske virkelighed. Det blev i stedet et spørgsmål om at finde en indretning, som var fleksibel nok til at kunne tilpasses fremtidige ønsker og behov. Altså et spørgsmål om vurdering af kapacitet for installa- 18 Gasteknik 2/2006

19 GASHISTORIE ELIA: I 2001 blev gigantskulpturen ELIA indviet i Herning. Den første henvendelse om fl ammen til ELIA kom til DGC i 1989, men der skulle gå 10 år før fl ammeforsøgene blev udført og brænderen konstrueret i DGCs laboratorium. Kunstneren Erik Cronhammer havde bestilt en meget slank fl amme og han deltog interesseret i afprøvningerne. Helt tilfreds blev han først da effekten nåede 16 MW, hvilket var noget over det planlagte. tioner og arten af faste installationer. Det var også et krav fra Forskningscenteret at der ikke måtte opstilles støjende maskiner udenfor bygningerne, hvorfor alt skulle opstilles indendørs, støjskærmet af bygningerne. Køletårn vigtig Det blev besluttet at laboratoriet skulle have et køletårn, for at være prøvningsmæssigt uafhængigt af varmeforbruget i det fjernvarmeanlæg, som ellers var i huset, og som det ville være nærliggende at gøre brug af. Det har vist sig at være af uvurderlig betydning i forbindelse med afprøvning af kondenserende kedler, som ikke var særlig almindelige ved laboratoriets etablering. Men ellers skulle der selvfølgelig være et gasforsyningssystem med naturgas og specialgasser, er var nødvendige for afprøvning af nye apparater. Vi søgte mulighed for at få indlagt naturgas med så højt tryk som muligt, gerne 18 bar, men måtte nøjes med normalt distributionstryk på 3-4 bar. Vi havde en idé om at vi nok ville få behov det høje tryk ved afprøvning af små gasturbiner i laboratoriet. Der har dog kun været brug for ekstraordinært højt naturgastryk i forbindelse med ét forsøg, nemlig udviklingen af en ny gasbrænder til gasturbiner, og dertil kunne vi klare os med højtryksgas på flasker. Elektroniske data På et laboratorium skal der også være noget måleudstyr, og det blev besluttet at vi skulle kunne måle alt relevant i forbindelse med gasforbrænding, dog uden at blive sofistikerede. Det blev også besluttet at der skulle gøres brug at elektronisk dataopsamling, hvorfor der blev arbejdet på en standardisering af alle signaler fra måleudstyret, for at gøre dataopsamlingen så nem og billig som muligt. Det var også vigtigt at alt udstyr, inklusiv programmeringen af dataopsamlingsudstyret, skulle kunne betjenes af de, der fik ansvaret for de enkelte forsøg på laboratoriet. Det var nemlig besluttet at laboratoriet kun skulle bemandes med et beskedent personale, og at alle ingeniører i huset selv skulle stå for deres forsøg, kun med hjælp til etablering fra laboratoriepersonalet. Mobilt udstyr Måleudstyret skulle samtidig være flytbart, så det kunne anvendes ved målinger på anlæg ude i byen. Det var fra starten indlysende at alle forsøg ikke kunne gennemføres på laboratoriet Mange ville skulle gennemføres på større anlæg på deres brugssted. Samtidig havde vi et håb om at kunne få opgaver med emissionsmålinger på gasfyrede anlæg, i konkurrence med de etablerede måleinstitutioner. Laboratoriet blev indviet maj 1990, praktisk taget tomt. Kun med de faste installationer og nogle få ting, der var fundet til lejligheden. Mest markant en CO 2 -generator, der var udviklet på DTU. Status Når jeg ser tilbage på forløbet efter maj 1990, er det overraskende så robust en indretning vi fik givet laboratoriet. Kun meget få ændringer er foretaget i de faste installationer. Til trods for det er der næsten ikke grænser for forskelligheden i de opgaver der er løst på laboratoriet. Det har været en fornøjelse at få etableret laboratoriet som samarbejdspartner til andre laboratorier, godt hjulpet af et meget dygtigt personale, som har haft idéerne og kunnet skabe respekten hos samarbejdspartnerne. Det har været glædeligt at laboratoriet har fundet en plads som respekteret måleorgan på anlæg rundt om i Danmark. Igen båret af personer, som kun kan skabe respekt for deres arbejde. Det er godt at gasselskaberne har villet denne udvikling. Uden deres velvilje, intet laboratorium. Det er med stor glæde jeg giver ledelsen af laboratoriet fra mig, for jeg er sikker på at opgaven med etablering af et dansk gasteknisk laboratorium er lykkedes så godt, at det har fundet sin plads i gasverdenen. Det yderst kompetente personale er, efter min vurdering, grundlaget for en god fremtid, hvor Dansk Gasteknisk Centers laboratorium vil være en værdig samarbejdspartner for gasselskaberne og markedet. Om Lars Jacobsen Uddannet landbrugsmaskinsmed Maskinmester fra Københavns Maskinmesterskole Sejlede i 4 år, bl.a. med A. P. Møllers køleskibe Ansat ved Sjælsø Vandværk Ansat i 18 år ved Prøveafdelingen i Dansk Kedelforening, senere dk.teknik Fra 1989 laboratoriechef ved Dansk Gasteknisk Center Modtager af Gasprisen 2005 Pensioneret med udgangen af 2005 Gasteknik 2/

20 BRANCHENYT Genvalg af Midt- Nords formand Thisteds tidligere borgmester Kaj Kristensen (V), Thisted, fortsætter som formand for Naturgas Midt-Nord, ligesom Bent Kornbæk (S) fra Bjerringbro er genvalgt som næstformand. Selskabets øvrige bestyrelsesmedlemmer blev også genvalgt Midt-Nords bestyrelse forventer at kunne fremlægge et helt konkret forslag til en fusion mellem HNG og Midt-Nord på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 1. september Målet er fortsat, at fusionen skal træde i kraft pr. 1. januar 2007, siger Kaj Kristensen til Thisted Dagblad. Jubilæer i DONG Knud G. Knudsen, Horsens, har den 6. april 2006 været ansat i DONGs salgsfunktion i Sydjylland i 25 år. Han er uddannet maskinmester og blev i 1981 blev han ansat som Distriktscenterleder i Horsens. Efter 13 år i Horsens og efter et år i udviklingsafdelingen kom han til salgsafdelingen i Vejen. Her har han blandt andet medvirket til udviklingen af konceptet DONG NaturgasService. Der er reception på DONGs kontor i Vejen torsdag d. 6. april kl. 14. Lotte Ebbesen, Uranusvej 3, 6600 Vejen, har den 1. april 2006 været ansat 25 år på DONGs Vejenkontor. Hun begyndte som assistent og efter et job som sekretær for Driftschefen har hun senest arbejdet som Funktionssekretær for Energi- Måling i DONG Distribution og Lagerservice. Herudover er hun Cost Controller for alle afdelinger i Distribution. Lotte Ebbesen har suppleret sin uddannelse med blandt andet en gasmekanikeruddannelse og diverse merkonomfag, og it-kurser. Hun fejres med en reception på DONGs kontor, Søndergade 50, Vejen, mandag den 3. april kl. 14. Danmarks Energi Museum Gasmuseet i Hobro og Elmuseet i Tange ved Bjerring bro har indledt et samarbejde om i fællesskab at etablere Danmarks Energi Museum som et landsdækkende specialmuseum. Formålet er at styrke interessen for energi og energihistorie gennem et samarbejde om forskning og formidling, der kan resultere i fælles udstillinger, fælles aktiviteter, fælles hjemmeside og markedsføring, oplyser de to museer i en fælles pressemeddelelse. Første skridt vil være en fælles webportal, men på sigt er planen at arbejde hen mod et formaliseret samarbejde. Danmark skal være førende på verdenskortet, når det gælder om at udnytte brint til at producere strøm, fyre op med og putte på bilerne i form af brændselsceller. Sådan lyder det fra Ringkøbing Amt, der med et brint-demonstratorium for virksomheder og universiteter er klar til at lægge sig i spidsen for en satsning på brintteknologi. - Vi kan skabe et nyt vindmølle-eventyr. Brintsamfundet ligger år ude i fremtiden, men det er nu, man skal satse, og derfor vil vi skabe de bedste rammer for, at virksomheder og forskningsmiljøer mødes. Demonstratoriet skal på en håndgribelig måde vise en vision for fremtidens brintsamfund, siger Jens-Christian Fælles dagsorden Moderne energiproduktion foregår på tværs af forskellige sektorer, og de sidste 25 års fokus på miljøet har i stigende grad gjort det klart, at der er en fælles dagsorden for både gas, el, vind, olie, brint osv. Elforsyningen leverer både varme og el og bruger både kul, gas og vind til produktionen. Landets store gasselskab DONG har netop fået godkendt en fusion med landets store elselskaber. Elselskaber skifter navn til energiselskaber, og el-sparepæren, der så dagens lys i 1980erne, har skiftet navn til energisparepæren. De to museer tilpasser sig således udviklingen inden for energibranchen. Fortiden vil i den nye konstellation blive mulig at betragte i et bredere perspektiv. Alle energiformer Danmarks Energi Museum vil arbejde med alle former for energi, både de fossile brændslers energi, som f.eks. kul, olie og gas, samt de vedvarende energiformer, som f. eks. sol-, vind- og vandenergi samt biobrændsler og brintenergi. Danmarks Energi Museum vil arbejde med energiformerne i såvel fortid som nutid og fremtid. Det er et håb, at dette tiltag vil medvirke til, at der bliver sat mere fokus på energihistorien både inden for Møller, der er direktør for Hydrogen Innovation & Research Center, HIRC, i Herning, hvor demonstratoriet blev indviet den 30. marts. Demonstratoriet vil bl.a. rumme et minikraftvarmeværk og små køretøjer, der kører på brint. I alt 15 forskellige virksomheder og forskningsinstitutioner vil vise, hvor langt de er med brintteknologien. Demonstrationshus I løbet af 2007 skal der desuden laves et demonstrationshus for brintteknologi ved Herning Messecenter. Her vil hr. og fru Danmark få et indblik i brint-kæden i praksis, altså hvordan brint kan udnyttes i dagligdagen til at producere strøm og varme til huset forskning og undervisning. Elmuseet, som blev statsanerkendt i 2002, ligger i tilknytning til vandkraftværket Gudenaacentralen. Gasmuseet blev etableret i 1998 og ligger i de gamle gasværksbygninger på Hobro Havn. Åben for samarbejde Rundt om i landet er der i dag flere spredte initiativer inden for det energihistoriske område. Danmarks Energi Museum vil være åben for museer og andre institutioner, som ønsker at indgå i et samarbejde. Elmuseet og Gasmuseet deltager aktivt i Center for Energi og Samfund, som er et forum for energihistorie. De øvrige parter i styregruppen er Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Center for Virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School, og Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet. Vestjysk brint-demonstratorium og få messecenterets biler til intern transport til at køre. Ringkøbing Amt har givet tre mio. kr. til de to demonstrationsprojekter, og kontorchef Niels Jørgen Hyldgaard håber på langt sigt, at satsningen på brintteknologi kan skabe flere job i landsdelen. Jens-Christian Møller er ikke i tvivl om, at Danmark skal satse mere på vedvarende energi, bl.a. fordi leverancerne af olie og fossile brændstoffer ikke varer evigt. Danmark har vedtaget en brintstrategi som led i Energiplan Fordelen ved brint er bl.a. at det kan lagres og derfor ikke er afhængig af, at vinden blæser, eller solen skinner, som i dag er afgørende for udnyttelsen af vedvarende energi. 20 Gasteknik 2/2006

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Naturgaskøretøjer i Danmark

Naturgaskøretøjer i Danmark Naturgaskøretøjer i Danmark "Biogas i trafikken - muligt i Sverige, muligt også i Danmark?" BiogasØresund, 1. februar 2007 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk DONG Energy aktiviteter DONG Energy

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Hvorfor vil naturgassen ændre sig?

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Torben Brabo Energinet.dk DGF Gastekniske Dage 2008 Energinet.dk Torben Brabo 1 Agenda for min præsentation Energinet.dk og Naturgas (fokus i organisationen) Naturgas

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Naturgasbusser DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Disposition Demonstrationsprojekt for naturgasbus i København Miljøfordele for naturgasbusser Naturgas er første skridt- biogas

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek 1 Copyright 2014 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus TINV 20/3-14, Odense Johnny Iversen Ellen Holbek Analysens overordnede rammer Formål:

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Information om forsyningssituationen 2011-2013

Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere