DANMARKS ENERGIHØJSKOLE

Transkript

1 DANMARKS ENERGIHØJSKOLE The International Energy Academy Forprojekt The Academy for Energy, Climate, Sustainability and Entrepreneurship

2 Idegrundlag The battle in the public as to whether the climate change is real or not is over. Globally, governments and industries are investing resources and billions of dollars in solutions that will solve the growing problems we are all facing on our planet. New industries, educations, public and private institutions are being established. This opens doors for innovative people with new ideas and a desire to play an active role in finding solutions to the problems. But the major power behind the effort to save the environment needs to come from us, the people. We need to be educated about the issues that will have a major impact on our daily life. More than hundred years ago, the Danish inventor, humanist and teacher Poul La Cour made a major contribution as a pioneer in windmill technology at the Askov Folk High School. Its now the time for this Danish institution, the Danish Folk High School, to get involved again; this time to ensure that the population increases its knowledge about the climate, renewable energy and the environment. This is the background for my initiative to start Energihøjskolen in Denmark, which will play an active role in the educational and informational process and thereby involve the population in a common effort to save the planet for future generations. Chris Jorgensen Cupertino, California, June 2009

3 Højskolens forhold til naturvidenskabelig dannelse (1af3) Uddrag af Rapport fra Højskoleudvalget December 2004 Naturvidenskabelig dannelse Det er ikke første gang, folkehøjskolens forhold til naturvidenskaben rejses som en påtrængende problemstilling. Det skete allerede, da naturvidenskaben efter 'det moderne gennembrud' omkring 1870 fik stadig større samfundsmæssig betydning, ikke kun for den teknologiske udvikling, men også som fortolkningsnøgle for de humanistiske discipliner. I folkehøjskolen aftegnede der sig to hovedsynspunkter på forholdet mellem folkelig oplysning og videnskabelig oplysning. Det ene var, at man ikke skulle kere sig om naturvidenskabens forklaringsmodel, men holde sig til en åndsvidenskabelig, som i dagens terminologi kaldes en humanistisk. Det andet synspunkt var, at man skulle forsøge at etablere en forbindelse mellem folkelig oplysning og videnskabelig oplysning. Undervisningen skulle selvfølgelig være folkelig, men skulle også kunne referere til et videnskabeligt grundlag, om end ikke af positivistisk art. Folkehøjskolens forhold til naturvidenskaben var hovedpunktet på dagsordenen til det såkaldte Tivolimøde i 1878, som Ludvig Schrøder fra Askov Højskole var en af initiativtagerne til. Med ansættelse af videnskabsmanden Poul la Cour forsøgte Ludvig Schrøder at knytte en forbindelse mellem folkelig oplysning og naturvidenskab ved at fastholde et romantisk helhedssyn på naturen. Poul la Cour lagde som Grundtvig vægt på den historiske betragtningsmåde og metode. Han skrev selv Historisk matematik og sammen med Jacob Appel Historisk fysik, hvor matematik og fysik ses som led i en historisk udvikling. Bøgerne bygger på den pædagogiske tanke, at den bedste måde at lære matematik og fysik på er ved at følge den erkendelsesvej, som menneskeslægten har fulgt gennem historien. Naturvidenskabelige fag fik en plads i den faglige undervisning, der blev givet på højskoler. Det kommer for eksempel til udtryk på de elektrikerkurser, som blev afholdt på Askov Højskole i begyndelsen af 1900-tallet. Her underviste den daværende forstander Jacob Appel i kemi og fysik og den senere forstander J.Th. Arnfred i elektroteknik, maskinlære, mekanisk fysik, matematik og regning.

4 Højskolens forhold til naturvidenskabelig dannelse, fortsat (2af3) Rapport fra Højskoleudvalget December 2004 Naturvidenskabelig dannelse (fortsat) Også i den landbrugsfaglige undervisning, der blev givet på de fleste højskoler frem til omkring 1970, spillede den naturvidenskabelige tilgang en afgørende rolle. Men i takt med, at den håndværks- og landbrugsfaglige undervisning gled ud af folkehøjskolen, gled også kemi, biologi, fysik, tegning og matematik ud som fag. Og da forsøget på at inkorporere naturvidenskaben i folkehøjskolens overordnede dannelsesprogram aldrig rigtig havde slået an, blev folkehøjskolen efter 1970 for alvor en humanistisk institution. Dog er det ikke en helt præcis beskrivelse af transformationsprocessen. I løbet af 1970'erne opstod der nemlig en ny interesse for naturen, idet vind- og solenergi, forurening, økologi, kostpolitik, friluftsliv mv. er temaer, der vandt indpas på mange højskoler. Denne stigende interesse for naturen førte imidlertid ikke i første omgang til stigende interesse for de naturvidenskabelige fag. Men ved at bygge videre på denne interesse vil det være muligt for højskolerne gennem en bevidst indsats at bidrage til at styrke naturfagenes stilling. Den borger, der ikke har et minimum af naturvidenskabelig dannelse, vil i stigende grad føle sig hægtet af samfundsudviklingen. Det kan medføre marginalisering og resultere i et demokratisk problem. Kendskab til naturvidenskab bør derfor betragtes som en selvfølgelig del af et moderne dannelsesbegreb. At inddrage naturvidenskabelige emner på en faglig og kompetent måde er derfor en naturlig opgave for folkehøjskolen.

5 Højskolens forhold til naturvidenskabelig dannelse, fortsat (3af3) Opstarten af en tidssvarende folkehøjskole På vej ind i det enogtyvende århundrede, må det konstateres, at ingen af landets højskoler siden Poul la Cours indsats på Askov Højskole har eller har haft en seriøs tilgang til emnet naturvidenskabelig dannelse. Derfor opstarten af en tidssvarende folkehøjskole, der adderer naturvidenskabelig dannelse til demokratisk dannelse set i en global sammenhæng.

6 Vision At motivere det enkelte menneske til aktivt at medvirke i arbejdet med at skabe et menneskeværdigt samfund, baseret på vedvarende energiløsninger og bæredygtighed. Mission Bibringe befolkningen en demokratisk og naturvidenskabelig dannelse set i en global sammenhæng og øge det enkelte menneskes bevidsthed og viden om vedvarende energi, klima, miljø og bæredygtighed, via undervisning, information og debat.

7 Værdigrundlag Naturvidenskab Bæredygtighed Troværdighed Samfundsansvar

8 Målgrupper Målgrupper Energihøjskolens primære målgruppe vil udgøre unge mellem år, der forud for et karrierevalg søger en personlig og/eller faglig afklaring, som vil have en afgørende indflydelse på deres fremtidige livsforløb,. Eksempler på ungeprofiler : Den unge fra folkeskolen, der søger en afklaring i valget mellem en erhvervsuddannelse og muligheden for at påbegynde en boglig uddannelse. Studenten, der ikke er afklaret med, hvorvidt en fremtidig karriere skal baseres på et humanistisk eller et naturvidenskabeligt grundlag. Den unge, der har afsluttet en håndværksmæssig uddannelse og overvejer at påbegynde en videregående uddannelse. Htx-studenten, en tekniknørd, der både søger social modning og mulighed for at eksperimentere med opfindelser og ideer. Den udenlandske unge, der søger til Danmark for at tilegne sig viden om vedvarende energi, klima og miljø. Den unge studieafhopper, der søger en afklaring, inden der forhåbentligt træffes et endeligt karrierevalg. Den sekundære (men stadig betydelige) målgruppe er den ressourcestærke voksne, der allerede er involveret indenfor skolens aktivitetsområde via et job i erhvervslivet; som en underviser; som en Ngo er eller på anden vis ønsker at deltage i et forum, hvor man tværfagligt kan blive inspireret, debattere, eksperimentere, udveksle erfaringer, og holde sig ajour med udviklingen; eller pensionisten, der søger en mere jordnær praktisk viden om f.eks. valg og installation af et alternativt energisystem i sit eget hus. En undergruppe består også af en familie med børn, der, i sommerperioden søger en aktivferie med indhold. Til denne specielle målgruppe tilbydes kurser/aktiviteter, der også omfatter den yngre generation.

9 Strategier (1af2) Etablere og organisere skolen som en nordisk energihøjskole med et fokus på de fem nordiske lande. Udvikle et kursusprogram, der kan bibringe kategorien unge kursister værdier og kompetencer, der er og vil være efterspurgt ind i det enogtyvende århundrede. Kombinere faglig og kulturel læring i en naturlig balance med sportslige aktiviteter, som tager sit udgangspunkt i naturens energier. Skabe et internationalt netværk af undervisere og foredragsholdere, der via webbaserede kommunikationsløsninger kan gennemføre lektioner og foredrag fra en hvilken som helst destination i verden. Skabe et praktisk samarbejde omkring energihøjskolens opbygning, organisation, drift, økonomi, opstart og markedsføring med en af de ledende danske skoler indenfor højskolesektoren. Etablere et strategisk og praktisk samarbejde omkring energihøjskolens opbygning og faglige undervisning på det naturvidenskabelige område med en førende forsknings- og uddannelsesinstitution, der er fokuseret på bæredygtige energiløsninger. Etablere et strategisk og praktisk samarbejde omkring energihøjskolens aktiviteter på det samfundsvidenskabelige område med et universitet, der har ekspertise indenfor områderne bæredygtighed, klima og miljø.

10 Strategier (2af2) Udvikle højskolen til at være en attraktiv samarbejdspartner for potentielle offentlige og private virksomheder, institutioner og personer nationalt og internationalt, der kan bidrage til at nå skolens mål og værdier. Udvide skolens kapacitet i sommerperioden via en camp beliggende ud til Nordsøen. Positionere Energihøjskolen som værende et attraktivt mødested nationalt og internationalt, hvor personer fra erhvervsliv, uddannelse, forskning, politik, stat og kommune, kan mødes i forskellige grupperinger sammen med eller uden interesserede borgere omkring naturvidenskabelig relaterede temaer, der falder indenfor de områder som energihøjskolen beskæftiger sig med. Skabe et byggeri, der internationalt kan bidrage til de nordiske landes image, som værende blandt de førende i verden på områderne cleantech,. bæredygtighed, arkitektur og design. Sikre en fleksibilitet, hvor byggeriets tekniske installationer relateret til klima, miljø og vedvarende energi kan udskiftes i takt med, at der udvikles nye teknologier/løsninger.

11 Studierejser/Ekskursioner De lange kursers studierejse vil gå til Grønland. Højskolen vil søge at udvikle et langsigtet samarbejde med de lokale myndigheder og befolkningen i et udvalgt område. Såfremt lange som korte kurser har ekskursioner med i kursusprogrammet, vil disse søges gennemført som besøg i erhvervsvirksomheder og institutioner med relationer til områderne vedvarende energi, klima og miljø.

12 Samarbejdspartnere i de nordiske lande Lovgivningen giver mulighed for at energihøjskolen kan optage udlændinge, dog med et maximum på 50% af det til enhver tid totale antal af kursister på skolen. Denne tilgang giver også mulighed for at formalisere et samarbejde med nordiske universiteter og colleges, der arbejder indenfor områderne vedvarende energi, klima og miljø. Målet er at skabe et netværk af undervisere og foredragsholdere, der via Energihøjskolens web-baserede kommunikationsløsning kan gennemføre interaktiv undervisning og foredrag på energihøjskolen, fra en hvilken som helst destination i de nordiske lande.

13 Driftsomkostninger og indtægter Baseret paa lovgivningen dækker den danske stat cirka halvdelen af højskolernes driftsomkostninger. Den resterende del opnås via brugerbetaling, sponsoraftaler og kommercielle aktiviteter. Det er et mål at skabe en indtægtskilde, der kan medvirke til at etablere et solidt driftsgrundlag for skolen og derved minimere afhængigheden af økonomisk støtte udefra. Baseret på enegihøjskolens udvikling af kompetencer indenfor området vedvarende energi og bæredygtighed, er det skolens ambition, at sætte nyt liv i form og indhold for kurser, der henvender sig til erhvervslivet og den offentlige sektor i de nordiske lande.

14 Finansering af projektet A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål udgør en naturlig bidragsyder til et højskoleprojekt med fokus på vedvarende energi og bæredygtighed. Aktuelt for Energihøjskolen Risø-Park fremgår det blandt andet af fondens webside, at der kan ydes støtte til følgende formal: Samarbejdet og det kulturelle samvirke mellem Danmark og de øvrige nordiske lande. Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Denne baggrund sammenholdt med fondens to store donationer, henholdsvis til et nyt Videncenter for talentpleje i Sorø og til oprettelsen af Mærsk- McKinney Instituttet for produktionsteknologi ved Syddansk Universitet, begge operationelle på det naturvidenskabelige område, får os til at se A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål som en naturlig samarbejdspartner i realiseringen af projektet.

15 Arkitekturen og byggeriet realiseret som et nordisk projekt Den overordnede plan er at skabe et byggeri, der i sin funktion og arkitektur internationalt kan bidrage til de nordiske landes image, som værende blandt de førende i verden på områderne vedvarende energi, bæredygtighed, arkitektur og design. Som noget nyt indenfor byggeriet er planen at sikre en fleksibilitet, hvor byggeriets tekniske installationer relateret til klima, miljø og vedvarende energi kan udskiftes i takt med, at der udvikles nye teknologier/løsninger Det er et mål, at størstedelen af lærerstaben sammen med forstanderen er bosiddende på Energihøjskolen, grupperet i en bebyggelse med enkeltstående boliger.

16 Energihøjskolens Sommer Camp i Thy I det samlede Projekt Energihøjskolen er der planlagt en Sommer Camp ved Hanstholm Fyr i Thy. En gruppe arkitekttegnede telte vil blive rejst i maj og huse undervisningen for 25 til 50 kursister ad gangen frem til september. Der vil sideløbende blive tilbudt sportslige aktiviteter, hvor der kan opnås færdigheder og eventuelt certifikat i sportsgrene såsom, havkajak, vind, bølge og kite- surfing, havsvømning, dykning, svæveflyvning og beach volley ball..

17 Placeringen af Energihøjskolens sommercamp Argumenter for en placering ved Hanstholm Fyr i Thy (1af6) Thisted Kommune Thisteds førerpostion paa verdenskortet som en kommune med indbyggere, der uden direkte statsstøtte allerede i dag har opnået, at 100% af elforsyningen og 85% af varmeforsyningen er baseret på vedvarende energi.

18 Placeringen af Energihøjskolens sommercamp Argumenter for en placering ved Hanstholm Fyr i Thy (2af6) Nationalpark Thy Danmarks første og største nationalpark med i alt 244 km2 uspoleret og storslået natur. Hanstholm Havn Fremtidigt center for bølgeenergi Wave Star Energy, bølgeenergianlæg. Thisted Det første og et af de få geotermiske varmeanlæg i Danmark. Thisted Flyveplads Destination for Energihøjskolens svævefly. Østerild Klitplantage Nationalt Testcenter for 250 m høje vindmøller. Klitmøller, Cold Hawaii World-class surfing destination. Nørre Vorupør Etableringen af Danmarks første havbadsanlæg. Nordisk Folkecenter Leverer forskning, udvikling af teknologi, træning og information inden for områderne vedvarende energi og energibesparelse. Fremtidigt testcenter for husstandsvindmøller. Thy/Thisted Kommune Nordisk Folkecenter Nationalpark Thy Thisted Flyveplads

19 Placeringen af Energihøjskolens sommercamp Argumenter for en placering ved Hanstholm Fyr i Thy (3af6). Nationalpark Thy På Jyllands vestkyst mellem fyret i Hanstholm og Agger Tange ligger Danmarks første og største nationalpark med i alt 244 km2 uspoleret og storslået natur. Området er formet af århundreders sandflugt, og de store, øde og vindblæste klitheder er helt unikke - ikke kun i Danmark men også internationalt. Klithederne veksler med stille klitplantager, og mod nord i Hanstholm Vildtreservat - ligger de store ferskvandssøer Nors Sø og Vandet Sø.

20 Placeringen af Energihøjskolens sommercamp Argumenter for en placering ved Hanstholm Fyr i Thy (3af5) Nordisk Folkecenter - en vigtig partner for Energihøjskolen Gennem forskning og udvikling skaber Folkecenteret innovation indenfor vedvarende energiteknologier i et samarbejde med mindre og mellemstore virksomheder. Preben Maegaard, stifteren af Folkecenteret, har siden den første oliekrise i 1974 været pioner inden for dansk vedvarende energi, som forfatter, ekspert og debatør. Han arbejder lokalt, nationalt og globalt på det organisatoriske, politiske og teknologiske plan med omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Preben Maegaards store indsats over mange år, har i høj grad været medvirkende til at Danmark som nation, i dag på vindenergiområdet er verdensførende indenfor forskning, udvikling og global markedsføring. Et kommende nationalt testcenter for husstands-vindmøller er planlagt til at blive placeret i Thy, hvor Folkecenteret bliver ansvarlig for driften. Folkecenteret ledes i et samarbejde mellem Preben Maegaard og Jane Kruse og har i dag udviklet sig til at udgøre et betydningsfuldt demonstratorium, der hvert år besøges af tusinder af energi- og miljøinteressede fra hele verden.

21 Placeringen af Energihøjskolens sommercamp Argumenter for en placering ved Hanstholm Fyr i Thy (5af6) Wave Star Energys placering af deres testplatform for bølgeenergi nord for Hanstholm Havn og en stor sandsynlighed for, at et kommende nationalt center for bølgeenergi placeres i Hanstholm Havn. Det Nationale Testcenter for vindmøller beliggende i Østerild Klitplantage få kilometer fra Hanstholm Havn.. Den første megamølle fra Siemens installeres i det nyetablerede Nationale Testcenter i Østerild Klitplantage i sommeren Wave Stars testplatform.

22 Placeringen af Energihøjskolens sommercamp Argumenter for en placering ved Hanstholm Fyr i Thy (6af6). Danmarks første hav bad I Nørre Vorupør anlægges landets første hav bad, der gør det muligt at bade i det friske salte havvand, uden at blive bekymret for høje bølger, understrøm eller hestehuller, financieret af Real Dania. Det er målrettet alle brugere, der gerne vil prøve kræfter med Vesterhavet under sikre og trygge forhold - hvad enten det er for at svømme, dykke eller forbedre færdighederne i havkajakken. Surf center i verdensklasse Et nyt foreningshus og en lang strandpromenade blev indviet i marts 2012 i Klitmøller, financieret af Real Dania. Hummerhuset og Foreningsvejen, som de to nye tilflyttere hedder, åbner Klimøllers storslåede kyst og skaber et nyt samlingssted til glæde for surfere og fiskere, beboere og turister i området.