Patent Brugsmodel Varemærke Design Domænenavne Outsourcing Juridisk rådgivning IPR-konflikter IPR management

Transkript

1 FORÅR 2012 Patent Brugsmodel Varemærke Design Domænenavne Outsourcing Juridisk rådgivning IPR-konflikter IPR management Tårnhøje tårne i højstyrkebeton s. 2 Kreative kineserier kan koste dyrt s. 4 >> IPR-kurser - On demand s. 6 Kontakt os:

2 TÅRNHØJE TÅRNE I HØJSTYRKEBETON Tårne af højstyrkebeton har klare fordele Billigere at fremstille, nemmere at transportere, slankere design og intet vedligehold af overfladen. Vi taler måske om fremtidens vindmølletårn. Når man på afstand kigger på en vindmølle og det gør de fleste af os nok gennem en bilrude er det ikke til at se, at de fleste tårne i dag er bygget op i en stålkonstruktion, der er overfladebehandlet, for at den ikke skal ruste. Virksomheden Conelto A/S fra Give er i gang med at udvikle et vindmølletårn i et helt andet materiale, nemlig højstyrkebeton, der har en lang række fordele i forhold til stål. Ifølge Coneltos adm. direktør Johnny Hauggaard Skov er der til stadighed behov for, at vindmøllerne bliver højere og højere, fordi det er billigere at producere strøm med en høj mølle end med en lav. Virksomheden har patentanmeldt en konstruktion af højstyrkebeton, som er særdeles konkurrencedygtig i forhold til stål særligt når det gælder tårne over 120 meter. Vores tårne kommer til at bestå af en række ringe, der er fremstillet i højstyrkebeton. Ringene spændes sammen af stålkabler, og det er den opspændingsmetode, vi har patentanmeldt. Metoden betyder samtidig, at vi kan holde en mindre diameter, end man kan med andre tårntyper, fortæller Johnny Hauggaard Skov. En af udfordringerne for vindmølleindustrien har altid været og er stadig at håndtere og transportere delene. Derfor er der markante fordele ved en mindre diameter, ligesom ringene af højstyrkebeton er meget kortere end de stålsektioner, der bruges til ståltårne. Det betyder alt i alt sparede transportomkostninger. Desuden har højstyrkebeton den fordel, at det hverken skal overfladebehandles eller vedligeholdes. Det er til gengæld tilfældet med stålkonstruktioner, og derfor har vi endnu en konkurrencemæssig fordel der, fastslår den adm. direktør. Han er desuden vicedirektør i virksomheden Welcon A/S, der producerer ståltårne til vindmøller. Begge virksomheder er ejet af CJ Holding og dermed af de to kapitalstærke brødre, Jens og Carsten Risvig Pedersen. Hvis alt går efter planen, forventer Johnny Hauggaard Skov, at virksomheden opstiller et testtårn i Give i efteråret 2012 og i efteråret 2013 en vindmølle med et tårn af højstyrkebeton i fuld størrelse. Hvis de lovende skrivebordsberegninger viser sig lige så gangbare i virkeligheden, vil Conelto derefter være klar til at sætte vindmølletårnet i produktion. Og forventningen er, at de store vindmøllevirksomheder som fx Nordex, Siemens og Vestas vil være interesseret i produktet. Men vi vil i højere grad satse på at blive leverandører frem for at være underleverandører. Det betyder, at vi vil sælge vores egen tårnløsning til vindmølleproducenterne, fordi de i højere grad ønsker, at vi opstiller tårnet på stedet for kunden. Således bliver vi en større del af værdikæden, end hvis vi blot leverede et tårn til en vindmølleproducent, fortæller Johnny Hauggaard Skov om fremtidsplanerne. Adm. direktør Johnny Hauggaard Skov, Conelto A/S Hvor produktionen skal foregå, er der endnu ikke taget stilling til. Men den administrerede direktør ligger ikke skjul på, at det kan være en god ide at etablere fabrikker i nærheden af de steder, hvor møllerne skal bygges. Uanset om det er i Europa, Asien eller USA. I december 2011 fik Conelto 18 mio. kr. fra Energistyrelsen til videreudvikling af projektet. CAND. KOPIST FRA KINA Af Leif Nielsen, adm. direktør Op gennem 1980-erne og 1990-erne var det almindelig kendt, at kineserne var dygtige til at kopiere produkter, der var designet og måske endda produceret i Vesten. Siden dengang har kineserne udvidet deres fokus fra simpel kopiering til mere avancerede former. Derfor skal vestlige virksomheder være langt mere opmærksomme på de udfordringer, der er forbundet med at gøre forretning i Kina i dag. Nogle af de udfordringer handler om rettigheder til varemærker. Senest har vi hørt om Apples forbud mod at sælge deres ipad i Kina, fordi en kinesisk aktør for længst har sikret sig rettighederne til navnet ipad på det kinesiske marked. Det sker i stor udstrækning, at virksomheder enten som i Apples tilfælde forsømmer at sikre sig varemærkerettighederne på verdens største marked eller helt undlader at interessere sig for registrering i Kina indtil det er for sent. Kineserne er nemlig lynhurtige til at konstatere den slags forsømmelser hos vestlige mærkevareproducenter. Det foregår på den måde, at kineserne overvåger varemærkeansøgninger i andre lande. Hvis de konstaterer, at et mærke ikke er registreret i Kina og samtidig vurderer, at indehaveren af et varemærket senere kan have en interesse i at komme ind på det kinesiske marked, så foretager de en registrering i Kina. Når den vestlige virksomhed en dag skal til at registrere sit varemærke i Kina, så findes det allerede. Kineserne er måske parat til at sælge det, men prisen er ekstrem høj. Et krav på dollars er ikke unormalt. Men der er endnu en faldgrube, nemlig den situation, at en kinesisk producent, der enten samarbejder med en vestlig varemærkeindehaver eller bliver forespurgt om et evt. samarbejde, skynder sig at registrere varemærket i Kina, hvis varemærkeindehaveren ikke selv har gjort det. Derved bindes varemærkeindehaveren til producenten, eller også må varemærkeindehaveren købe sit mærke fri. De her problemstillinger er langt mere udbredte i dag end simpel kopiering, som mange stadig fokuserer på. Varemærker er ofte forbundet med enorme beløb til markedsføring, og hvis en virksomhed ikke har styr på sit mærke på verdens største marked, kan resultatet blive, at virksomheden må sælge produktet under et andet - og ikke-markedsført navn - eller betale en ekstrem høj pris for at få retten til at bruge sit eget varemærke. KINESERNE ER NEMLIG LYNHURTIGE TIL AT KONSTATERE DEN SLAGS FORSØMMELSER HOS VESTLIGE MÆRKEVAREPRODUCENTER

3 KREATIVE KINESERIER KOSTER DYRT DE KINESISKE MYNDIGHEDER AFVISER ANSØGNINGEN... IDET EN KINESISK FORRETNINGSMAND ALLEREDE HAR REGISTRERET BÅDE NAVNET OG ET FULDSTÆNDIG IDENTISK LOGO Når vestlige virksomheder vil sælge varer i Kina, støder de ofte ind i uventede problemer med varemærkerettigheder. Patrade har aktuelt en tilstrømning af sager, der handler om, at danske og andre europæiske virksomheder har store udfordringer og endnu større omkostninger ved at få adgang til det kinesiske marked. Senest har en af vores kunder være tvunget til at betale dollars for at få lov til at bruge virksomhedens eget varemærke i Kina! Patrades afdelingsleder og varemærkejurist, Eva Aaen Skovbo, fortæller her historien om, hvorfor den pågældende kunde måtte bøde med over en halv mio. danske kroner for retten til eget varemærke. Kunden, der er en stor, kendt, dansk mærkevarevirksomhed, har i årevis solgt sine produkter i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Asien - dog ikke i Kina. Den pågældende virksomhed har i alle årene handlet fornuftigt i forhold til at sikre sine rettigheder. Virksomheden har registreret både sit navn og sit logo som varemærke for hver gang, man gik ind på et nyt marked. Der har været styr på tingene, og det er gået godt i mange år, fortæller Eva Aaen Skovbo. Virksomhedens ledelse beslutter så for nogle år siden, at man vil ind på det kinesiske marked for at sælge sine varer, idet stadig flere økonomisk velfunderede kinesere efterspørger vestlige mærkevarer også inden for denne produktkategori. Den danske virksomhed handler igen rigtigt, idet man som hidtil vælger at ansøge om registrering af både varemærke og logo, inden virksomheden foretager nogen kontakt til potentielle kunder i Kina. Vi indsender en ansøgning til de kinesiske myndigheder, men det viser sig at være for sent, fastslår Patrades afdelingsleder. De kinesiske myndigheder afviser ansøgningen om registrering af varemærke og logo, idet en kinesisk forretningsmand allerede har registreret både navnet og et fuldstændig identisk logo. Nu vil nogen måske tænke, at det er ulovligt, men reglerne er faktisk sådan, at der skal være tale om et meget kendt varemærke som fx Coca Cola, for at det er ulovligt. Selv et brand som danske Lego har problemer med at være kendte nok i Kina til, at det kan dømmes som ulovligt, hvis nogen kopierer deres varemærke og registrerer det, siger Eva Aaen Skovbo. Den kinesiske forretningsmand, der viser sig at have fulgt med i internationale registreringer, har tænkt, at den danske virksomhed før eller siden ville ansøge om registrering i Kina. Og så valgte han lige at gøre det en postgang tidligere. Da vi rettede henvendelse til ham for at høre, om vi kunne købe rettighederne, var det tydeligt, at den henvendelse havde han bare ventet på. Prisen var fast, intet var til forhandling. Den danske virksomhed måtte betale dollars - eller undlade at bruge sit eget navn i Kina - og det gælder, uanset om virksomheden havde planer om at sælge varer, producere varer eller bare producere emballage. Er mærket først registreret, kan man intet gøre ud over at betale prisen, understreger Eva Aaen Skovbo, der arbejder med samme Kina-problematik for en lang række kunder. Eva Aaen Skovbo, afdelingsleder og varemærkejurist

4

5 Afsender: Patrade A/S, Fredens Torv 3A, DK-8000 Aarhus C B GÆT EN OPFINDER X, Y ELLER Z OG VIND ET KILO CHOKOLADE! Bag enhver opfindelse står naturligvis en opfinder. Nedenfor ser du tre bud på, hvem der har opfundet et lovende bølgeenergianlæg, som Patrade har patenteret. To af de tre personer er levnedsbeskrivelser af fiktive personer, som er opfundet til lejligheden, mens den tredje er det rigtige svar. I disse Google-tider bør det være muligt at hente hjælp på internettet. Det er en del af spillereglerne. X René Østergaard, 35 år. Uddannet cand. polit. Bosiddende i Aarhus. Han har arbejdet med innovation, siden han var 12 år, og har deltaget i flere opfinderkonkurrencer. Blev nummer ét i en opfinderfinale i 1997, hvor han deltog med et andet bud på at udvikle energi ved hjælp af bølgekraft. Y Z Jane Smith Olsen, 48 år. Uddannet ingeniør. Bosiddende i Tommerup. Hun har været selvstændig iværksætter siden 1995, da hun forlod sit job som procesingeniør i en stor, dansk virksomhed. Jane Smith Olsen har flere patenterede produkter på hylden, hvoraf bølgeenergianlægget og delkomponenter til dette blot er nogle af dem. Har vundet en iværksætterpris i Lars Clausen, 47 år. Uddannet elektrotekniker. Bosiddende i Holstebro. Han har tidligere arbejdet som udviklingsingeniør i to store danske virksomheder og har desuden skabt og siden solgt en virksomhed, der udviklede lydudstyr. Allerede tilbage i 1989 arbejdede han med at udvikle det første bølgeenergianlæg. Udgiver: Patrade A/S Fredens Torv 3A DK-8000 Aarhus C Telefon Redaktion: ErhvervsKommunikation.dk Layout: Bois1 Tryk: Lasertryk Send dit bud på den rigtige opfinder X, Y eller Z til info@patrade.dk. Blandt de rigtige svar tæller vi til nummer 13, og vinderen får et helt kilo kvalitetschokolade fra Ole Chokolade. Sidste års gættekonkurrence (vinter 2011) blev vundet af vækstkonsulent Poul Damgaard Sørensen fra INCUBA Science Park i Aarhus. Vi håber, at chokoladen faldt i god smag. Patrades nyhedsbrev udkommer fire gange om året. Nyhedsbrevet udgives også elektronisk. Tilmelding kan ske via vores hjemmeside