NOTAT Folkeoplysningsområdet Forslag til fremtidig organisering, Revideret november 2011.

Transkript

1 NOTAT Folkeoplysningsområdet Forslag til fremtidig organisering, Revideret november Lovgrundlaget Folkeoplysningsloven nr. 924 af 5. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 149 af 25. marts Folkeoplysningsbekendtgørelsen nr af 16. december 2002 og nr af 1. januar Bekendtgørelse af lov nr. 574 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) ændret den 7. juni Hvad siger loven? Med respekt for forskellige holdninger skal loven sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtagers idégrundlag. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til: 1. undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter for voksne og for børn og voksne sammen om folkeoplysende voksenundervisning, 2. aktiviteter for børn og unge og eventuelt til aktiviteter for voksne om det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Kommunalbestyrelsen anviser til den frie folkeoplysende virksomhed de til formålet egnede ledige offentlige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, der er beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til private lokaler m.v. til den folkeoplysende voksenundervisning, hvis det ikke er muligt at anvise et egnet offentligt lokale. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af de frivillige folkeoplysende foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler en beløbsramme til 1. den folkeoplysende voksenundervisning og 2. det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af denne beløbsramme skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område. Der kan ikke ydes tilskud til virksomhed, der hører under anden lovgivning. Syddjurs Kommune Siden 1. januar 2004 har det været frivilligt for landets kommunalbestyrelser, om de ønsker at nedsætte et Folkeoplysningsudvalg i kommunen. Hvis der ikke nedsættes et folkeoplysningsudvalg, overgår udvalgets kompetencer til Byrådet, der kan delegere kompetencen til økonomiudvalget, et stående udvalg eller den kommunale forvaltning. Sammenlægningsudvalget besluttede i 2006, at Syddjurs Kommune skulle organiseres med et Folkeoplysningsudvalg med repræsentanter fra Byrådet, Folkeoplysningens hovedområder 1 og 2, samt handicaporganisationerne. Folkeoplysningsudvalget blev etableret i november Syddjurs Kommunes Folkeoplysningsudvalg har i perioden bl.a. arbejdet med retningslinjer for midlerne under Folkeoplysningsloven og forskellige temaer f.eks. alkoholpolitik i foreningerne, dopingproblematikker m.v. I perioden fra 2007 til i dag har et stigende antal kommuner landet over valgt at organisere sig uden Folkeoplysningsudvalg, hvor folkeoplysningsområdet refererer direkte til det kulturpolitiske udvalg. Ligeledes har disse kommuner uden Folkeoplysningsudvalg besluttet at organisere sig med forskellige kultur og idrætsråd. I efteråret 2009 blev muligheden for en ændret organisering af folkeoplysningsområdet i Syddjurs Kommune diskuteret og Afdelingen for Plan, udvikling og kultur anmodet om et notat til drøftelse i Folkeoplysningsud-

2 valget, der beskriver, hvordan folkeoplysningsområdet kan håndteres uden et Folkeoplysningsudvalg, herunder med evt. dannelse af samvirker og råd, der sikrer dialog mellem Byråd og foreninger. Folkeoplysningsudvalgt har udtalt: Folkeoplysningsudvalget er af den holdning, at en struktur med et Folkeoplysningsudvalg bør bevares, for at sikre brugernes indflydelse på forbruget af midler til folkeoplysende formål. Det nuværende Folkeoplysningsudvalg er åben for en ændring og/eller en udvidelse af Folkeoplysningsudvalgets sammensætning, dette for at styrke dialogen og understøtte nærdemokratiet. Folkeoplysningsudvalget vil opfordre brugerne til en højere grad af organisering f.eks. i form af idrætsråd, kultursamvirke mv.. Såfremt Byrådet beslutter, at nedlægge Folkeoplysningsudvalget kan folkeoplysningsområdet organiseres med et "Fritidsråd". "Fritidsrådet" har høringsret og kan bestå af repræsentanter fra nogle underorganisationer f.eks. et Idrætssamråd, Kulturelt samråd, oplysningsforbundene, handicaporganisationerne, øvrige (de uniformerede korps, natur/friluftsorganisationer). Syddjurs Kommune indkalder til en årlig konference for Kultur og fritid - lokalt engagement, som følges op med et antal dialogmøder mellem fritids- og kulturområdet (administrationen) og mindre afgrænsede interessegrupper. F.eks. rideklubber, uniformerede korps, brugere af idrætsanlæg, oplysningsforbundene. Den videre dialog vedr. ændret organisering på området ophører i forbindelse med ændring af Lov om støtte til voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, hvoraf det fremgår, at Folkeoplysningsudvalgene nedlægges pr. 1. januar Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning rapport fra Folkeoplysningsudvalget 2010 Undervisningsministeriet nedsatte i 2009 et nationalt Folkeoplysningsudvalg, der skulle se på, hvordan folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kan styrkes og tydeliggøres, så den tillige med foreningslivet i højere grad kan bidrage til sammenhængskraften og myndiggørelsen af borgerne samt til uddannelse, integration, sundhed m.v. Nærværende afsnit er uddrag fra Folkeoplysningsudvalgets rapport netop udsendte rapport: Det har siden 2004 været frivilligt for kommunerne, om de vil nedsætte et folkeoplysningsudvalg, og i de to efterfølgende valgperioder har et stigende antal kommuner fravalgt folkeoplysningsudvalget. Kommunerne uden folkeoplysningsudvalg har typisk valgt i stedet at have brugerindflydelsen direkte via møder mellem det stående udvalg (for eksempel Fritids og Kulturudvalget) og kommunens foreninger og aftenskoler. I mange af kommunerne er der ligeledes etableret foreningssamråd og samråd for den folkeoplysende voksenundervisning, der formidler brugersynspunkterne til kommunalbestyrelsen og forvaltningen. Folkeoplysningsudvalget fremhæver, at det er afgørende, at der i alle kommuner sikres lovens brugere formel og reel indflydelse på kommunens folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningsudvalget stiller flg. forslag: Brugerne sikres formel og reel brugerindflydelse. Brugerindflydelsen skal sikre foreninger og aftenskoler hørings- og udtaleret om: Kommunens folkeoplysningspolitik Kommunens budgetforslag på folkeoplysningsområdet Kommunens tilskudsregler og rammer på folkeoplysningsområdet. Derudover skal kommunalbestyrelsen have mulighed for at delegere dele af sine beføjelser i henhold til folkeoplysningsloven ud til udvalg eller lignende, hvor lovens brugere er repræsenteret.

3 Forslag til ny struktur for folkeoplysningsområdet i Syddjurs Kommune Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur Idrættens samråd 2 Kulturens samråd 3 Folkeoplysningsforbundenes samråd 4 Det frivillige sociale områdes samråd 5 Der lægges i forslaget til en ny struktur på folkeoplysningsområdet op til, at folkeoplysningsudvalget nedlægges og overordnet erstattes af fire tematiske samråd Idrættens samråd, Kulturens samråd Folkeoplysningsforbundenes samråd (Folkeoplysningsrådet Syddjurs) og Det frivillige sociale områdes samråd med et overordnet Hovedsamråd. Samrådene udgøres af de enkelte foreninger/organisationer indenfor hhv. idræt, kulturen, oplysningsforbundene og det frivillige sociale områdes netværk. Samrådene oprettes for at sikre involveringen af og dialogen med de enkelte aktører på folkeoplysningsområdet og styrke Udvalget for Plan, udvikling og kultur. Dialogen og inddragelsen sker i henhold til nedenfor skitserede tidsplan. Samrådenes funktion vil blive at være talerør for foreningerne/organisationerne og dermed være en afgørende rådgiver og samarbejdspartner på folkeoplysningsområdet således, at medejerskab til kommunens politikker på folkeoplysningsområdet sikres. Derudover vil hovedsamrådet og samrådene få hørings- og udtaleret om: Kommunens folkeoplysningspolitik Kommunens budgetforslag på folkeoplysningsområdet Kommunens tilskudsregler og rammer på folkeoplysningsområdet Samt mulighed for at indstille forslag til prioriteringer af for eksempel budgetanvendelse indenfor området. Det er afdelingens vurdering, at den foreslåede model med en opdeling i tematiske samråd frem for det meget brede folkeoplysningsudvalg sikrer en direkte og mere direkte relevant, faglig dialog med brugerne på folkeoplysningsområdet end tilfældet er i dag. Dermed sikres også brugerne en mere reel indflydelse på kommunens folkeoplysningspolitik og udmøntning af Folkeoplysningsloven. 2 Idræts samrådet omfatter udover de klassiske idrætsforeninger tillige de uniformerede korps, natur/ friluftsorganisationer, rideklubber mm. 3 Kulturens samråd omfatter de kulturelle foreninger (musik-, teater- og kunstforeninger, filmklubber, børnekor mv.), forsamlingshusene, borgerforeninger, husmoder- og husholdningsforeninger mv. 4 Folkeoplysningsforbundenes samråd omfatter alle oplysningsforbundene 5 Det frivillige sociale områdes samråd dækker blandt andre patientforeninger, ældre-/pensionistforeninger, handicaporganisationer mv.

4 Udover at være tematisk afgrænsede samråd vil samrådene samtidig blive paraply over en række samvirker, 6 eksempelvis et lokalarkivsamvirke, et børnekultursamvirke, et idrætssamvirke o.s.v. Disse samvirker er netværk for foreninger og organisationer med samme mere snævre interesse og vil være den daglige samarbejdspart for afdelingen. For hvert samvirke udarbejdes et sæt vedtægter, og der tages stilling til, om der til samvirket skal knyttes et budget, som samvirket kan disponere. Det endelige antal samvirker vil afhænge af den dialog med foreningerne og organisationerne, der indledes under forudsætning af modellens godkendelse. Godkendelse af samvirker sker en gang årligt på møde i udvalget for Plan, udvikling og kultur i december. Vedtægter og budget skal godkendes af Udvalget for Plan, udvikling og kultur. Distriktsrådene og Frivillighedsrådet Samrådene såvel som de enkelte folkeoplysende foreninger/organisationer har ikke direkte forbindelse til distriktsrådene og Frivillighedsrådet. Der er dog flere berøringsflader, som afdelingen gerne vil gøre opmærksom på. Distriktsrådene er geografisk afgrænsede råd med en særlig overordnet distriktsinteresse. Som paraply over distriktets aktive involveres distriktsrådene i kommunale områder af overordnet karakter: planlægning, udvikling, bosætning osv. De folkeoplysende foreninger/organisationer har derimod en individuel særinteresse i egne aktiviteter og finder fællesskab med andre foreninger i Syddjurs Kommune på tværs af geografi og distrikter. Som talerør ift. distrikternes overordnede interesser vil det dog være i høj grad muligt at forestille sig forhold af fælles interesser for distriktsrådene og de lokale folkeoplysende foreninger/organisationer. De folkeoplysende foreninger og organisationer bør derfor gøres opmærksom på distriktsrådene og muligheden for at gøre sin indflydelse gældende herigennem. Frivillighedsrådet er nedsat i henhold til at opfylde den sociale servicelovs 18 bestemmelse om, at kommunerne skal samarbejde med organisationer og foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde. Frivillighedsrådet er ikke som sådan en direkte del af folkeoplysningsområdet. Men da der i regi af det folkeoplysende arbejde foregår et omfattende frivilligt arbejde, er det afdelingens vurdering, at Frivillighedsrådet gennem sit virke også bør afspejle det frivillige arbejde, der udføres i de folkeoplysende foreninger. Afdelingens forslag til det fremtidige arbejde med folkeoplysningsområdet: Tid Aktivitet Form Januar marts Møder mellem Udvalget for Plan, udvikling og kultur og samråd på flg. områder: Idrættens samråd Kulturens samråd Folkeoplysningsforbundenes samråd Det frivillige sociale områdes samråd Temaer: Status for året der er gået, det kommende år nye udfordringer, nye ideer, udviklingsperspektiver, nye samarbejdsprojekter, debat. Møde efter følgende forslag til skabelon : 1. Status (samrådene og de enkelte foreninger/organisationer) 2. Relevante temaer for det kommende år (samråd/foreninger og udvalg). 3. Debat omkring aktuelle temaer. April Frivillighedskonference Den årlige konference for frivillige November Årsmøde for Distriktsrådene November Kultur- og Fritidskonference Den årlige konference for aktive på kultur- og fritidsområdet. Inden det årlige møde med udvalget opfordres samrådene og/eller de enkelte foreninger og organisationer til at indsende forslag til emner/spørgsmål, de gerne vil drøfte med Udvalget for Plan, udvikling og kultur. Afdelingen forbereder oplæg på baggrund af henvendelserne. 6 Mulige samvirker: kulturelle foreninger, forsamlingshuse, lokalarkiver, børnekultur, spejder/uniformerede korps, selvejende og kommunale haller osv.

5 Udover de årlige møder mellem udvalget og folkeoplysningsområdet, har afdelingen løbende dialog og møder med samvirkerne og/eller de enkelte foreninger og organisationer. Ved større arrangementer, temadage m.v. inviteres udvalget til at deltage. Hvis udvalget ønsker det, arrangeres en årlig dialogtur, hvor udvalgte foreninger/organisationer besøges. Som led i en forbedret dialog sættes forslag, som medfører væsentlige ændringer for foreningerne/organisationerne i høring blandt folkeoplysningsområdets aktører i Syddjurs Kommune. Forventet resultat: 1. Udvalget for Plan, udvikling og kultur kommer tættere på det brede foreningsliv i en direkte dialog med de tematisk afgrænsede samråd, hvor foreningerne og organisationerne indenfor de enkelte samråd møder udvalget 2. Afbureaukratisering og effektivisering ved at sager fremover behandles enten administrativt eller i udvalget. Det sikrer en hurtigere og smidigere sagsbehandling for foreningerne Forslag til delegation af kompetencer: Opgave Udvalget Administrationen 1. Tilskud til folkeoplysende foreninger orientering 2. Nye ansøgninger om lokaletilskud 3. Klage over administrative afgørelser på folkeoplysningsområdet 4. Ansøgninger om tilskud 5. Ansøgninger om lån af lokaler 6. Ansøgninger til udviklings- og kulturpuljen på henholdsvis folkeoplysnings- og kulturområdet Max. beløb kr Ansøgninger til udviklings- og kulturpuljen på henholdsvis folkeoplysnings- kulturområdet Beløb over kr Godkendelse af nye samvirker og vedtægter 9. Beslutning om budget til det enkelte samvirke orientering Ændringer i forhold til tidligere praksis: afdelingen indstiller til udvalget for Plan, udvikling og kultur. Tidligere var det afdelingen, der indstillede til Folkeoplysningsudvalget, der indstillede til udvalget for Plan, udvikling og kultur. Ved den nye procedure spares således en udvalgsbehandling at udvalget for Plan, udvikling og kultur fremover er klageinstans på afdelingens afgørelser. Tidligere var udvalget for Plan, udvikling og kultur klageinstans på afdelingens afgørelser og Folkeoplysningsudvalgets afgørelser Evaluering Evalueringen af den nye struktur på folkeoplysningsområdet foretages ultimo Evalueringen ventes at finde sted som en brugertilfredshedsundersøgelse blandt de folkeoplysende foreninger i Syddjurs Kommune. Notatet vedr. Folkeoplysningens fremtidige organisering er tilrettet jævnfør udvalgets bemærkninger fremsat på møde den 9. november Ovenstående model opfylder intentionerne i 35 i Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Modellen har været afprøvet i KL. Kultur og udvikling november 2011.

6