Analyse af idrætsefterskoler Analyse af 35 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2015

Transkript

1 Analyse af idrætsefterskoler Analyse af 35 udvalgte idrætsefterskolers økonomi September 2016

2 Analyse af efterskoler 1. Forord og resume Økonomisk oversigt Overskud og overskudsgrader Skolernes investeringer og finansiering Skolernes soliditet og likviditet Produktivitet 14 Skoler, der indgår i analysen 15 Personer fra Deloitte 16 02

3 Analyse af efterskoler 1. Forord og resume Vækst De 35 idrætsefterskoler, der indgår i årets analyse, har oplevet en samlet vækst i elevtal på 147 årselever siden. Skolerne har haft årselever i. Bag denne vækst ligger imidlertid 12 skoler med et fald i elevtal. Skolerne havde i gennemsnit et overskud i på 1,7 mio.kr. og en gennemsnitlig overskudsgrad på 6. 2 af skolerne havde underskud i. Skolerne har et ensartet indtægtsgrundlag, hvor statstilskuddet fortsat udgør en faldende del af indtægterne. Statstilskuddet (ekskl. statslig elevstøtte) udgør 39,7% af indtægterne i, mod 40,6% i. Indtægts- og omkostningsfordelingerne udgør følgende i sammenlignet med (basis år). Hovedtal fra driften: Gennemsnit Overskud mio. kr. 1,7 1,4 1,3 1,1 1,1 Årselevtal ,4 6,3 5,7 4,6 4,7 Skolerne har investeret betydelige beløb i ejendomme og undervisningsudstyr mv. over perioden -, 14 mio. kr. i gennemsnit pr. skole. Den samlede finansieringsgrad er faldet i forhold til og ligger på 50% i gennemsnit. De samlede renteomkostninger ligger på niveau med tidligere år, ca. 6 t.kr. pr. årselev. Anvendte data Analysen er udarbejdet på basis af data fra ministeriets regnskabsportal. I regnskabstallene kan der være afvigelser mellem de indberettede tal og de faktiske årsregnskaber, herunder fejlindtastninger. Endvidere er heller ikke undersøgt evt. revisionsforbehold mv. I analysen anvendes begreberne 1. og 3. kvartil. 1. kvartil viser det niveau, hvor 25% af skolerne ligger under (nedre kvartil) og 3. kvartil viser det niveau, hvor 25% af skolerne ligger over (øvre kvartil) Læser er velkommen til at tage kontakt til os vedrørende analysen. Kontaktinformationer er placeret sidst i analysen. Likviditetsgraden er i gennemsnit 62 i og er steget i forhold til tidligere år. Skolerne har fortsat en fornuftig soliditetsgrad på ca. 38% i gennemsnit. Enkelte skoler ligger dog med en faretruende lav soliditetsgrad 2 skoler har en soliditetsgrad under 20. Hovedtal fra balancen: Gennemsnit Likviditetsgrad Undervisningsomkostninger Ejendomsomkostninger Kostafdelingsomkostninger Administrationsomkostninger Renteomkostninger Overskud Soliditetsgrad Overskudsgrad Finansieringsgrad Der er ikke sket større ændringer i indtægtsog omkostningsfordelingen over hele perioden -. 03

4 Analyse af efterskoler 2. Økonomisk oversigt 2.1 Overskud og overskudsgrader Figur 1: Udvikling i antal årselever Over de seneste år er der etableret nye idrætsefterskoler og andre efterskoler har skiftet profil. I år omfatter analysen 35 skoler, der fremgår sidst i analysen. Analysen omfatter 5 års regnskabsdata til sammenligning det vil sige perioden -. Elevtal Efterskolerne har i i alt haft årselever, hvilket giver et gennemsnit på ca. 159 årslever Størrelsesmæssigt er der en forholdsvis stor spredning med hensyn til det gennemsnitlige elevtal, hvilket belyses af figur Kvartil 2. Kvartil 3. Kvartil Den største skole havde 519 årselever i, og den mindste 80. Figur 2: Udvikling i overskudsgrad i pct ud af 35 skoler har haft et fald i elevtallet fra, men der er ikke tale om større fald Overskud og overskudsgrad Skolerne havde i gennemsnit et overskud i på 1,7 mio.kr. 2 af skolerne havde underskud i Ses på overskudsgraden, dvs. overskud før ekstraordinære poster i forhold til indtægter, er udviklingen over de seneste år stort set uændret. Gennemsnittet ligger på 6% i, ligesom i. Bundniveauet forstået som 1. kvartil ligger på ca. 3% i kvartil ligger dog fortsat meget højt, ca. 9%. Højeste observation er

5 Analyse af efterskoler Indtægtssiden Skolerne havde i gennemsnit indtægter på 25 mio.kr. i. Af indtægterne udgør statstilskuddet i gennemsnit 10 mio.kr. svarende til 40%. Statstilskuddets andel af de samlede indtægter er falder over perioden -. Figur 3 viser indtægter i gennemsnit pr. årselev vist som gennemsnit, 1. kvartil og 3. kvartil. De elementer, der indgår i indtægterne, er statstilskud, skolepenge inkl. statslig elevstøtte og andre indtægter. Figur 3: Indtægter pr. årselev, t.kr Figur 4 viser udviklingen i skolepenge. Skolepengene er generelt steget over perioden, og skolerne ligger meget tæt, da såvel 1. og 3. kvartil samt gennemsnit stort set er ens. Antages, at der generelt afholdes kurser på 42 uger, udgjorde den gennemsnitlige ugepris kr. i. Figur 4: Udvikling i skolepenge, t.kr En del af skolepengebetalingen er imidlertid statslig elevstøtte. Den statslige elevstøtte udgør ca. 38% af de samlede skolepenge i Udviklingen heri er vist i figur 5. Andelen er faldet over perioden, hvilket vil sige større grad af faktisk forældrebetaling Perspektiv Skolerne har generelt ensartet indtægtsstruktur, og ugeprisen har rundet de kr En usikkerhedsfaktor fremover kan blive prisen for forældrene, der før statslig elevstøtte nærmer sig +90 t.kr. for et efterskoleophold. Et andet væsentligt forhold på indtægtssiden er dispositionsbegrænsninger og om- fordelingsordningen, de vil medføre færre penge fra staten fremover. 05

6 Analyse af efterskoler Figur 5: Statslig elevstøttes andel af samlede skolepenge 44% 42% 40% 38% Omkostningssiden Den største omkostningspost er undervisningsomkostningerne. Undervisningsomkostningerne udgør ca. 49% af indtægterne i lidt højere niveau end i, men lavere end i perioden -. Lock-outen i gav lavere undervisningsomkostninger i. 36% 34% Undervisningsomkostningerne kan ses i sammenhæng med antallet af årselever. Figur 6 viser udviklingen i undervisningsomkostningerne pr. årselev. Figur 6: Undervisningsomkostninger pr. elev, t.kr Over perioden har der været en lille stigning i undervisningsomkostningerne pr. elev. Dette hænger godt sammen med lønog pristalsudviklingen

7 Analyse af efterskoler Den største del af undervisningsomkostningen er lærerløn. Udviklingen i gennemsnitlig lærerlønsomkostning er vist i figur 7. Lock-out-året gav et fald i gennemsnitsomkostningen. En anden stor omkostningspost er ejendomsomkostningerne (figur 8). Skolerne skal i henhold til lovgivningen eje undervisningslokaler, boliger mv. Figur 7: Udvikling i lærerlønsomkostninger pr. lærerårsværk, kr Skolerne havde i gennemsnitlige ejendomsomkostninger på 4,6 mio.kr. Ejendomsomkostningerne består primært af afskrivninger, vedligeholdelse, løn til pedeller og rengøring og forbrug af el, vand og varme, forsikring, husleje mv. Omkostningerne udgjorde 18% af indtægterne i. Figur 8: Udvikling i ejendomsomkostninger pr. årselev, t.kr Gennemsnittet målt pr. årselev udgjorde ca. 29 t.kr. i En stor del af ejendomsomkostningerne er bygningsafskrivningerne. Bygningsafskrivningerne er en skønsmæssig omkostning, der afhænger af afskrivningsgrundlaget og den valgte brugstid mv. Ses over perioden er de gennemsnitlige bygningsafskrivninger steget jf. figur 9. Figur 9: Udvikling i bygningsafskrivninger, t.kr. 20 Dette hænger sammen med de seneste års store investeringer i bygninger mv. I gennemsnit har skolerne investeret 14 mio. kr. over perioden

8 Analyse af efterskoler Figur 10: Udvikling i kostafdelingsomkostninger pr. årselev, t.kr Kostafdelingsomkostninger som ses på Figur 10 udgjorde ca. 3,5 mio.kr. i gennemsnit pr. skole i. I udgjorde kostafdelingsomkostningerne ca. 14% af indtægterne Kostafdelingsomkostningerne omfatter lønninger til køkkenpersonale, køb af madvarer samt kostafdelingsinventar mv. 19 Gennemsnittet er på ca t.kr. pr. årselev i alle årene, mens 3. kvartal ligger på ca. 24 t.kr. Niveauet på den enkelte skole kan afhænge af personalesammensætning i kostafdelingen, valgt kostpolitik mv. Figur 11: Udvikling i administrationsomkostninger pr. årselev, t.kr Administrationsomkostninger udgjorde samlet set ca. 1,9 mio.kr. i pr. skole, eller ca. 7-8% af indtægterne. I administrationsomkostningerne indgår markedsføring. Skolerne har afholdt ca. 11 mio.kr. i markedsføringsomkostninger i mod ca. 6,8 mio.kr. i Figur 11 og 12 viser udviklingen over de seneste 5 år. 8 Perspektiv Figurerne ovenfor giver et fingerpeg på, hvor de gennemsnitlige omkostninger ligger for idrætsefterskolerne. Figur 12: Udvikling i markedsføringsomkostninger pr. årselev, t.kr. 3,000 2,500 2,000 1,500 1,000 0,5 Skoler, der har høje gennemsnitsomkostninger, kan formentlig drage nytte af at se, hvad skoler med lave gennemsnitsomkostninger gør. Men en række omkostningstyper er historisk eller geografisk betinget. 0 08

9 Analyse af efterskoler Skoler, der har høje gennemsnitsomkostninger, kan formentlig drage nytte af at se, hvad skoler med lave gennemsnitsomkostninger gør. 09

10 Analyse af efterskoler Robustheden i indtjeningen kan belyses ved at beregne, hvor mange årselever skolerne kan miste, før resultaterne bliver 0. Figur 13 viser dette, under forudsætning af at alle omkostninger er uændrede. Der er kun medtaget skoler med positive resultater. Figuren viser at robustheden er steget Figur 13: Nul-punkt i resultat, antal elever, der kan mistes Finansielle poster Enkelte skoler har såvel renteindtægter som omkostninger. Samlet set har skolerne renteomkostninger på 6 t.kr. pr. årselev i. Renterne udgør dermed ca. 4% af indtægterne Udviklingen i nettorenteomkostningerne fremgår af figur 14. Figur 14: Udvikling i nettorenteomkostninger pr. årselev, t.kr. De finansielle omkostninger er uafhængige af elevtallet, men derimod afhængig af den rentebærende nettogæld

11 Analyse af efterskoler "Ugeprisen har rundet de kr." 11

12 Analyse af efterskoler 2.2 Skolernes investeringer og finansiering Figur 15: Udvikling i belåningsgrad, ultimo 65% 60% 55% 50% Skolerne har investeret væsentlige beløb i de seneste år. Investeringerne har primært været i bygninger og grunde. Skolerne har i gennemsnit investeret for ca. 14 mio.kr. over perioden -. Alene i har skolerne i gennemsnit investeret for 2 mio.kr. Investeringerne er i høj grad finansieret med langfristet gæld. 45% 40% Belåningsgrad Ses på udviklingen i belåningsgraden (finansieringsgrad) over perioden, er der ikke noget der tyder på en overbelåning af anlægsaktiverne. Dette fremgår af figur 15, der viser udviklingen i belåningsgraden. Skolerne ligger generelt på en belåningsgrad, hvor det er muligt at optage fuld belåning i realkreditinstitutter. Det ses også af udviklingen, at belåningsgraderne i gennemsnit er faldet over perioden også selvom evt. renteswaps skal medtages under langfristede gæld. 12

13 Analyse af efterskoler 2.3 Soliditetsgrad og likviditet Soliditeten viser skolernes egenkapital i forhold til den samlede balance. Skolernes soliditet er generelt god og stigende, hvilket fremgår af figur 16. Der er imidlertid skoler med lav soliditetsgrad. F.eks. ligger 2 skoler med en soliditet på under 20%, hvilket er lavt. Figur 16: Udvikling i soliditetsgraden, ultimo Likviditetsgraden bør som udgangspunkt ligger omkring Der er dog ikke fastsat krav til likviditetsgraden og en række skoler har en kassekredit til rådighed som stødpude for likviditetsudsving Likviditetsgraderne faldt i for visse skoler, som trækker gennemsnittet og 3. kvartil ned. Skolerne har bl.a. anvendt egne beholdninger til de løbende investeringer i. I ses der generelt stigende likviditetsgrader for de fleste skoler, hvilket tyder på lavere investeringer end i. Figur 17: Udvikling i likviditetesgrad

14 Analyse af efterskoler 3. Produktivitet Efterskolernes produktivitet kan opgøres på mange måder, og det er op til den enkelte skole at vurdere, om produktiviteten er som forudsat og planlagt (jf. budgettet). Meget fokus på produktion kan gå ud over kvaliteten og oplevelsen af et efterskoleophold. Figur 18: Årselever pr. lærerårsværk Et nøgletal, som alle skolerne er forpligtet til at oplyse, er årselever pr. lærerårsværk. Figur 18 viser udviklingen for så vidt angår lærerårsværk, og figur 19 viser udviklingen for alle årsværkstyper Gennemsnittet for årselever pr. lærerårsværk har i perioden - ligget på ca. 8-8,5, mens de skoler med højeste nøgletal (3. kvartil) ligger på ca. 9 i. Bliver nøgletallet for lavt, vil der være tale om et faresignal for få elever eller for mange lærere. Begge dele vil få en afsmittende effekt på økonomien. Figur 19: Årselever pr. årsværk i alt Nøgletallet er fast defineret i regnskabsbekendtgørelsen, der primært er styret efter personalekategori, imidlertid skal aktiviteten styre, hvor årsværket medtælles. Ses der i stedet for nøgletallet årselever pr. årsværk i alt viser udviklingen et gennemsnit på ca. 5 over hele perioden Selv om skolerne er vokset betydeligt i perioden, er nøgletallet stort set konstant. 14

15 Analyse af efterskoler Skoler, der indgår i analysen Københavns Idrætsefterskole Brøndby Idrætsefterskole Sportsefterskolen Sjælsølund Gørlev Idrætsefterskole Sydøstsjællands Idrætsefterskole Haslev Idrætsefterskole Sorø Gymnastikefterskole Idrætsefterskolen Klintsøgaard Gunslevholm Idrætsefterskole Gymnastikefterskolen Stevns Glamsdalens Idrætsefterskole Strib Idrætsefterskole Design & Idrætsefterskolen Skamling Sportsefterskolen SINE Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole Vestbirk Musik- & Sportsefterskole Vesterlund Efterskole Hellebjerg Idrætsungdomsskole Bjerre Gymnastik- og Idrætsefterskole Koldingegnens Idrætsefterskole Idrætsefterskolen Lægården Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Vedersø Idrætsefterskole Lyngs Idrætsefterskole Tirstrup Idrætsefterskole Hou Maritime Idrætsefterskole Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole Galtrup Musik- & Idrætsefterskole Skyum Idrætsefterskole Onsild Idrætsefterskole Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt. 15

16 Analyse af efterskoler Personer fra Deloitte Søren Jensen Weidekampsgade København S Peter Nørrevang pnoerrevang@deloitte.dk Gøteborgvej Aalborg SV Morten S. Kristiansen mkristiansen@deloitte.dk Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Klaus Tvede-Jensen klajensen@deloitte.dk City Tower, Værkmestergade Aarhus C 16

17 Analyse af efterskoler Morten Gade Steinmetz City Tower, Værkmestergade Aarhus C Gert Rasmussen grasmussen@deloittedk Tværkajen Odense C Claus Kolin ckolin@deloitte.dk Tværkajen Odense C 17

18 Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale kontorer landet over de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores ca medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe a kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited