Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015"

Transkript

1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen Ansøger Mathias Ried-Larsen, Rigshospitalet (CV vedlagt) 2 Medansøger Københavns Kommune: Jens Egsgaard, Sundhedschef Københavns Kommune forebyggelsescenter Vanløse, Marianne Cosgrave Wenkens, centerchef Københavns Kommune forebyggelsescenter Vesterbro, Susanne Westergren, centerchef Københavns Kommune forebyggelsescenter Amager, Anette Maj Billesbølle, centerchef Københavns Kommune forebyggelsescenter Østerbro, Hanne Morthorst, centerchef Regionen: Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen, professor Rigshospitalet, Allan A. Vaag, Professor og Overlæge ved Rigshospitalets diabetes ambulatorium Rigshospitalet, Cecilie Fau Brinkløv, Videnskabelig assistent Øvrige: Københavns Universitet, Henning Langberg, professor Københavns Universitet, Laura Valentiner, PhD studerende 3 Hvor er projektet forankret? Center for Aktiv Sundhed, Afd. 7641, Rigshospitalet 4 Kontaktperson/projektleder Navn: Mathias Ried-Larsen Adresse: Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Telefon: Mail: 5 Juridisk ansvarlig Navn: Bente Klarlund Pedersen Adresse: Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Telefon: Mail: Dato: 1.okt.2014

2 Underskrift: 6 Projektets titel Telemedicinsk løsning som motivationsstøtte til vedvarende fysisk aktivitet hos patienter med type 2 diabetes i den kommunale rehabilitering - et tværsektorielt randomiseret kontrolleret studie 7 Kort beskrivelse af projektet (7-10 linjer) for uddybning henvises til skema om projektoplysninger Projektet er et tværsektorielt randomiseret kontrolleret studie, som udføres i et samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns kommune. Fysisk aktivitet er centralt i forebyggelse og behandling af type 2 Diabetes (T2D). Kommunerne tilbyder træning som del af rehabiliteringen, men effekten er ofte kortvarig. Derfor er applikationen InterWalk til smartphones udviklet, som skal stimulere til fysisk aktivitet. App en skal erstatte og supplere kommunens eksisterende træning og anvendes i udslusningen fra det kommunale tilbud. Effekten måles på fysiske aktivitets niveau, fysiske funktionsniveau, sundhedsstatus og livskvalitet. Løsningen er billigere end den eksisterende løsning og kan let skaleres til at håndtere det stigende antal borgere med T2D. 8 Ansøgte beløb 9 Projektets forventede varighed 10 Er der ansøgt eller bevilget støtte fra anden side? 11 Totalt budget for projektet fordelt på år 12 Heraf kommunal finansiering kr Start: 1/ Slut: 31/ Ansøgte fonde (med angivelse af bevilliget beløb): Bevægelsesmålere; Augustinus Fonden ( kr) og Simon Spies Fonden ( kr), Danske Fysioterapeuter ( kr) Beløb: kr. i 2015 Beløb: kr. i 2016 Beløb: kr. i 2017 Budget i alt: kr. Beløb: kr. i 2015 Beløb: kr. i 2016 Beløb: kr i 2017 Medfinansiering i alt: kr. (se vedlagte budget for kommunal medfinansiering) Side 2

3 Projektoplysninger 1 Projektets baggrund Resumé: Projektet vil levere et nyt, effektivt og billigt telemedicinsk redskab til brug i den kommunale rehabilitering til at øge det fysiske aktivitetsniveau hos borgere med type 2 diabetes. Redskabet, en smartphone applikation (app) kaldet InterWalk, motiverer borgerne til at gå intervalgang, hvor niveauet er tilpasset den enkeltes borgers fysiske formåen. Dette projekt vil hjælpe borgere med type 2 diabetes til at blive og forblive uafhængige af behandlersystemet ved hjælp af mobilisering af egne ressourcer. Desuden kan InterWalk hjælpe terapeuterne til at hjælpe borgene til at starte en fysisk aktiv livsstil, som fastholdes efter endt rehabilitering. Når app en bliver implementeret i den kommunale drift forventes det derfor at denne tilgang til rehabiliteringen kan nedsætte antallet af senfølger og øge livskvaliteten hos borgere med type 2 diabetes på længere sigt. Vores formål er at teste hypotesen at brugen af InterWalk applikationen er mere effektiv til at øge og fastholde det fysiske aktivitetsniveau hos borgere med type 2 diabetes sammenholdt med det normale rehabiliteringstilbud. Vi har i et tidligere projekt vist, at intervalgang styret ved hjælp af en lille japansk træningscomputer var betydeligt bedre til at øge den fysiske form, forbedre blodsukkerkontrollen og reducere det farlige fedt omkring maven end normal gangtræning hos personer med type 2 diabetes. Vi udviklede derfor InterWalk app en, som er gratis, på dansk og har samme funktioner som træningscomputeren. Foreløbige resultater tyder også på at brugerne kan opnå samme effekter, som vi observerede ved brug af en træningscomputeren. Projektet er et 12 mdr. træningsstudie, hvor træningsdelen af den kommunale rehabilitering bliver udskiftet med intervalgang, som bliver leveret med InterWalk. Mere end 500 borgere vil deltage i studiet, som foregår i regi af den kommunale rehabilitering. Borgerne vil blive tilfældigt udtrukket til at deltage enten i det normale rehabiliteringstilbud eller til at bruge InterWalk app en. Halvdelen af InterWalk brugerne vil blive udtrukket tilfældigt til at modtage en support intervention, som består af ugentlige sms er og om nødvendigt, rådgivning fra en terapeut. Vi måler deres fysiske aktivitetsniveau og graden af stillesiddende tid henover hele perioden. Mere en 60% af alle danske husstande har en smartphone og mere end personer allerede har downloaded app en. Derfor tror vi at InterWalk app en, sammen med en gennemarbejdet implementering i rehabiliteringen i samarbejde med de deltagende kommuner, kan danne grundlag for en helt ny og effektiv tilgang til rehabilitering af borgere med type 2 diabetes. Baggrund: Type 2 diabetes (T2D) er en af de mest udbredte livsstilssygdomme og det er estimeret at der i 2030 vil være omkring 500 millioner diagnosticerede type 2 diabetikere på verdensplan [1]. Sygdommen er ofte forbundet med en lang række personlige komplikationer og følgesygdomme [2]. På trods af, at det er veldokumenteret at superviseret træning er effektivt i rehabiliteringen af T2D [3], er det vanskeligt at opnå en høj tilslutningen til træningsinterventioner over længere tid, specielt når træningsindsatsen ikke bliver overvåget og fuldt nøje [4-6]. Det er derfor endnu ikke lykkedes at udvikle veletablerede patientprogrammer og generelt er der for få patienter der tager motionspillen på egen hånd. Der mangler derfor nye initiativer, der kan øge niveauet af fysisk aktivitet og fastholde en aktiv livsstil hos det høje antal diabetikere i Danmark. Disse løsninger må nødvendigvis være billige, og samtidigt være ligeså Side 3

4 effektive som de superviserede og omkostningstunge tiltag. Vi har tidligere dokumenteret, at intervalgangstræning (bestående af alternerende perioder af hhv. tre minutters hurtig og langsom gang) var mere effektivt til at øge sundhedstilstanden hos personer med T2D end almindelig kontinuerlig gangtræning [7]. Dette var bemærkelsesværdigt, da energiforbruget mellem træningsgrupperne var ens. Ydermere blev dette opnået med et lavt frafald og en adherence rate på mere end 85 % [7]. Til at kontrollere og guide intervalgangstræningen blev en træningscomputer (JD mate) anvendt. JD-maten er i midlertidig problematisk at implementere i en stor dansk population, da træningscomputeren er ustabil og dyr, og med japanske instruktioner. I dag ejer omkring 60 % af alle danske hjem en smartphone (www.dst.dk), hvorfor smartphones og de tilhørende applikationer (app s) åbner muligheder for nye måder at nå patienterne på og derigennem skabe forbedringer af sundhed ved implementering af nye former for sundhedstiltag [8-10]. I et samarbejde med Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2 Diabetes (DD2)[11] har vi, på baggrund af intervalgangsforsøget, udviklet en smartphone app kaldet InterWalk. App en er designet til at levere individbaseret intervalgangstræning. InterWalk fungerer som en personlig træner, der leverer individuelt tilpasset intervalgangstræning. Tilpasningen sker på baggrund af en indbygget fitnesstest (kaldet personlig tilpasningstest). Smartphonens sensorer (accelerometeret) vurderer intensiteten under træningen, som så anvendes som mål for træningens kvalitet og danner grundlag for en personlig feedback. Den personlige feedback bliver givet i form af stemme, som opfordrer til at gå i det rette tempo (via høretelefonerne) såfremt brugeren ikke går ved den korrekte intensitet. Dette foregår ved hjælp af de indbyggede accelerometere i smartphones, hvor accelerometerrmålingen løbende sammenholdes med intensitetsgrænserne, der blev sat ved tilpasningstesten. Trænings- og fitnessdata bliver automatisk uploadet gennem WIFI eller det mobile datanetværk til en database (én måling hvert tiende sekund). Disse mål for fysisk aktivitet og fysisk form kan sammenholdes med andre oplysninger fra de danske registre (som DD2-databasen og Medicin-databasen). Dette åbner en unik mulighed for at følge sundhedseffekten af intervalgang udført med InterWalk på en stor gruppe mennesker. InterWalk er siden november 2013 blevet downloadet af >5.000 unikke brugere fra itunes App store [12]. Gladsaxe, Faaborg/Midtfyn, Hørsholm og Svendborg kommuner samt lokale Diabetes foreninger i Odense, Vanløse og Østerbro har pilot testet app en i deres motivationsgrupper. Der er netop udviklet en version til Android styresystemer (i eks. HTC, Samsung, Sony smartphones). For at motivere brugerne til anvendelse af InterWalk og undgå frafald i forløbene anvendes en simpel automatisk sms-service (Sms-track). Overordnet set anvendes det til at finde ud af hvilke deltagere, som har brug for ekstra støtte og hjælp (se uddybende beskrivelse nedenfor). Præliminære data fra laboratorietests antyder, at et tre måneders intervalgangsforløb (hjemmetræning) (n=9) med InterWalk app en kan forbedre deltagernes fitness og to-timers blodsukker og reducere fedtmassen med gns. 10%. De foreløbige data fra et valideringsstudie (n=12) antyder, at den indbyggede personlige fitness test kan måle deltagernes VO 2 peak (r=0.61, p<0.001) med en lille fejlmargin (~10%, p<0.05). De foreløbige resultater på anvendelsen af sms-track metoden (n=12) antyder en høj grad af brugbarhed til at fastholde folk i motionstilbuddet. Respondenter svarer entydigt, at de føler sig motiveret af at få ugentlige sms er, og at de føler en tryghed ved, at de bliver fulgt. Samtidig angiver respondenterne også, at sms-erne er meningsfuldt for dem, og at det hjælper dem i en travl hverdag. I to (ud af tolv) tilfælde vurderer deltagerne endvidere, at det har modvirket at de har stoppet brugen af InterWalk. Igennem den første del af projektet har svarprocenten være meget høj (>90%). Disse resultater antyder en høj grad af brugbarhed til at holde brugere motiverede og endda i nogle tilfælde modvirke fra/tilbagefald. I procesevalueringen (n=27) i Diabetesforeningens motivationsgrupper har respon- Side 4

5 denter ligeledes har entydige positive attituder overfor brugen af sms-track metoden. Vore præliminære observationer tyder således på, at InterWalk kan fungere, som et effektivt redskab til at forbedre sygdomsbilledet og forebygge senkomplikationer hos personer med T2D. Desuden tyder vore foreløbige resultater også på, at app en giver et godt billede af den fysiske form hos målgruppen. Endvidere tyder vore foreløbige resultater på, at en støtteintervention (sms-track) er central for vedligehold af intervalgangsmotion, samt kan forebygge tilbagefald til en inaktiv livsstil. Sammenlagt betyder dette, at app en, implementeret i et rehabiliteringsforløb, kan levere en personligt tilpasset træning med mulighed for at terapeuter og de praktiserende læger kan evaluere effekten objektivt og i kombination med sms-track fastholde brugerne i fysisk aktivitet. 2 Projektets formål og mål Formål: At undersøge om intervalgang er en mere effektiv motionsform, til at øge det daglige niveau af moderat-og-hård fysisk aktivitet hos borgere med type 2 diabetes, end danske kommuners nuværende rehabiliteringstilbud i et randomiseret kontrolleret studie. Mere specifikt ønsker vi at undersøge: 1) Effekten af implementering af app-styret intervalgang på det daglige niveau af objektivt målt fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd efter 12 og 52 uger intervention sammenlignet med det normale rehabiliteringstilbud. 2) I hvilken grad intervalgang kan forbedre glykæmisk kontrol og fysisk fitness efter 3 og 12 mdrs. intervention sammenlignet med det normale rehabiliteringstilbud. 3) Hvordan påvirkes motivation til træning og livsstilkvalitet af brugen af InterWalk? Mål: At udvikle en prisbillig effektiv og bæredygtig træningsform til fastholdelse af borgere og patienter i motionsforløb, der uden ekstra omkostninger kan skalleres og implementeres i den kommunale rehabilitering af type 2 diabetikere. 3 Projektets målgruppe Alle borgere med type 2 diabetes som henvises til 4 af de 5 forebyggelsescentre i Københavns Kommune (Østerbro, Amager, Vesterbro og Vanløse forebyggelsescentre) fra december 2014, der opfylder inklusions kriterierne, informeres om studiet i forbindelse med deres første konsultation om sundhed. Efter mundlig og skriftlig information, samt skriftligt informeret samtykke og accept af deltagelse randomiseres borgerne til en af de to interventionsgrupper (se afsnit om Metodebeskrivelse, tidsplan og milepæle). Borgeren kan på et hvert tidspunkt trække sig fra studiet og blive tilbudt den konventionelle rehabilitering. Inklusions kriterier: Patienter over 18 år diagnosticeret med T2D. Borgeren skal være henvist fra egen praktiserende læge til rehabilitering i kommunalt regi og have ønsket at deltage i fysisk træning. Eksklusions kriterier: Medicinske kontraindikationer i forhold til fysisk aktivitet, hvis patienten udvikler kroniske skader i bevægeapparatet som f.eks. smertefuld osteoartrose, eller hjerte komplikationer (30, 39) eller allerede deltager i andre studier på forebyggelsescentrene omkring fysisk aktivitet. 4 Metodebeskrivelse, tidsplan og milepæle Side 5

6 Studiedesign: Studiet er designet som et enkelt-blindet randomiseret kontrolleret studiet med først to parallelle grupper (0-12 uger) en standard care (Kontrolgruppe) og en Interventionsgruppe (Intervalgang). Efter 12 uger re-randomiseres borgerne i Interventionsgruppen (for perioden 12-52uger) til enden Intervalgang uden støtte eller intervalgang med støtte (se figur 2). Metode og stikprøve: Københavns kommune vil implementere intervalgang via InterWalk som en del af deres nuværende rehabiliteringstilbud til personer med T2D. Projektet er dog åbent for deltagelse af andre kommuner. Sundhedspersonalet vil fungere som facilitatorer og være ansvarlige for løbende støtte af deltagerne. I samarbejde med Copenhagen Trial Unit (CTU) har en gennemført power beregninger vist, at der skal inkluderes 513 personer (inkl. mulighed for 30% frafald). Disse fordeles vha. computerbasseret randomisering (2x2x2 blok randomisering) i tre grupper (N=171 i hver gruppe). Herved kan vi detektere en klinisk relevant forskel i fysisk aktivitet mellem grupperne på 10 minutter pr. dag. med en power på 0.80 med α< Projektforløbet er beskrevet i figur 1 og flow af deltagere i figur2. Figur 1, overblik over arme i RCT-studiet Beskrivelse af grupper: Kontrolgruppe (0-52 uger)(1): Borgerne vil blive tilbudt det kommunale standard rehabiliteringstilbud indeholdende deltagelse i T2D specifik sygdomshåndtering, rygestopkursus, kostvejledning og motionsvejledning inklusiv holdtræning. Længden af tilbuddet kan variere fra kommune til kommune, men er typisk 4-12 uger. Interventionsgruppen: I perioden 0-12 uger, ville borgere der allokeres til denne gruppe gå interval- Side 6

7 gang sammen og fungere som ét hold. Begrundelsen for ikke at inddele borgerne i denne gruppe i to grupper fra start er, der ved dette set-up er risiko for bias, helt konkret i form af at borgeren taler sammen om, hvilken gruppe de er allokeret til. Nedenfor beskrives først interventionsgruppen for perioden 0-12 uger og derefter for uger. Interventionsgruppe 0-12 uger: Borgeren i denne gruppe skal gå intervalgang med InterWalk. borgeren vil blive tilbudt to ugentlige holdtræninger med InterWalk, samt løbende support leveret igennem det kommunale rehabiliteringstilbud. Der vil være mulighed for samtale i gruppen. Interventionsgruppe (uden støttetilbud)(12-52 uger): Efter endt kommunal rehabilitering tilbydes intet yderligere. Såfremt borgeren ikke har en smartphone, vil der være mulighed for at låne en sådan af kommunen i projektets løbetid. Interventionsgruppe (med støttetilbud)(12-52 uger): Efter endt kommunal rehabilitering vil borgeren blive tilbudt støtte i form af SMS-track med ugentlige SMS er,. Formålet er her at undersøge borgernes anvendelse af InterWalk og grunde til ikke at anvende den. Med baggrund i svarmønstret vil borgeren modtage telefonopkald, for at supportere og motivere til fortsat anvendelse af app en. Der vil blive tilbudt motivationssamtaler og hjælp til opsætning af individuelle mål for undervejs i perioden. Der vil desuden være mulighed for at gå på hold styret af en borgerambassadør. Borgerambassadøren uddannes i Diabetesforeningen og fungerer som initiativtager til hold-gang og hjælp ved problemer med InterWalk app en Såfremt borgeren ikke har en smartphone, vil der være mulighed for at låne en sådan i projektets løbetid i kommunen. Målemetoder: Fysisk aktivitet vil blive målt objektivt hos alle deltagere over ti dage ved baseline, efter endt kommunal rehabilitering (uger) og 52 ugers opfølgning vha. accelerometre (AX3, Axivity, Newcastle, UK). Fysisk fitness vil blive estimeret vha. InterWalk s indbyggede fitnesstest (valideret og udviklet i projekt 1). Antropometriske målinger og online spørgeskemaer (RPAQ, SF12) vil blive foretaget ved alle målepunkter af det kommunale sundhedspersonale. Desuden bliver borgeren bedt om en gang i løbet af de første 12 uger at udfylde to personlighedsspørgeskemaer (NEO-FFI og SSS). Begge skemaer er medtaget for at tydeliggøre, at der er forskel på individer og behov. De anvendte spørgeskemaer vil belyse borgernes livskvalitet og hvilken type fysisk aktivitet disse deltager/ønsker at deltage i. HbA 1C, insulin og lipider måles af den praktiserende læge, ved planlagt opfølgninger hos denne. Disse data vil blive hentet i Dansk Almen Medicinsk Database og DD2 databasen før baseline og efter 12 og 52 ugers opfølgning. En tilfældig stikprøve af gruppe 1 og 2 samt terapeuter udvælges til interview til at belyse, hvordan InterWalk påvirker motivation og om brugen af støtte intervention (smstrack) understøtter brugen af InterWalk i kommunalt regi. Protokollen er godkendt af VEK. Side 7

8 Figur 2: Flowchart over borgeren i projektet Tidsplan: Studiet forventes påbegyndt med uddannelse af sundhedspersonale tilknyttet forebyggelsescentret den 1.november Over en 14 dages periode kalibres personalet i brugen af tests og anvendte spørgeskemaer i studiet. Den 1. december starter studiet med at inkluderes borgere i studiet. Det er nødvendigt at give tid til at alle borgere bliver rekrutteret, hvorfor denne periode er på 1 ½ år og forventes afsluttet i maj Det er nødvendigt, at follow-perioden på de deltagende borgere er på 52 uger, da et at formålene med studiet er at undersøge, hvorvidt borgeren ændrer vaner og bliver mere fysisk aktiv i hverdagen. Formelt betyder det at studiet først har indsamlet al data i maj 2017, hvorefter databearbejdning påbegyndes. En evaluering og eventuelt implementering kan derfor først foregå i efteråret Side 8

9 Projektet er tilrettelagt i følgende faser: Kvartaler (Q = 3 måneder) Q1 - Q Q4 Q 1 Fase 1 Planlægning og strukturering af projekt (Er foregået i samarbejde med KBHkommune) Fase 2 Rekruttering, baselinetest og randomisering (foregår på FBC-centre i kommunen) Fase 3 Interventions-periode (12 uger) (foregår på FBC-centre i kommunen) Fase 4 Follow-up 52 uger efter inklusion Test og vurdering (foregår på FBC-centre i kommunen) Fase 5 Databearbejdning (Foregår på Rigshospitalet) Fase 6 Forberedelse af formidling og publikation (Foregår på Rigshospitalet) Fase 7 Implementeringsfase Figur 3: Tidsplan for RCT-studiet Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 - Q2 Fase 1: Planlægning og strukturering af projektet (januar-oktober 2014) (Foregik i et tæt samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Kommunen) Workshops med medarbejdere tilknyttet projektet i kommunen er afhold og planlægning og strukturering af intervention er blevet tilrettelagt i samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og Københavns Kommune. Fase 2, 3 og 4: Rekruttering, intervention og follow-up (November (2014)-Juli 2017) Fase 2: Rekruttering, inklusion, baselinetest og randomisering (foregår i Københavns Kommune) Rekruttering af borgere til projektet sker ved at egen læge henviser borgeren til et FRC i kommunen. Alle potentielle borgere modtager information om projektet med indkaldelsesbrevet til træning på FRC. Ved første samtale på FRC gives yderligere information af sundhedsprofessionelle, hvor også deltagerinformation og formelle papirer udleveres, hvis borgeren ønsker det. Skriftligt informeret samtykke indhentes efter 2 hverdage, hvor borgeren ringes op. Hvis borgeren ønsker deltagelse, aftales en dato for endelig inklusion i projektet. På denne dag gives yderligere information om projektet og baselinetests udføres og spørgeskemaer udfyldes. Herefter randomiseres borgeren til enten standard træning på FRC eller til intervalgangstræning med InterWalk (se figur 1). Q3 - Q4 Side 9

10 Fase 3: Træning på hold (foregår i på Københavns Kommunes Forebyggelsescentre) Sundhedsprofessionelle tilknyttet projektet træner 2 x ugentligt i 12 uger med borgeren. Borgeren randomiseres til enten standard træning på FRC i 12 uger eller Intervalgangstræning i 12 uger. De sundhedsprofessionelle, som varetager intervalgangstræning er oplært i brugen af InterWalk på Rigshospitalet. Fase 4 Follow-up 52 uger fra baseline (foregår på Københavns Kommunes Forebyggelsescentre) Alle deltagere (både interventionsgrupperne- og kontrolgruppen) testes igen og udfylder spørgeskemaer. Fase 5 Databearbejdning (Juni 2016-ulimo december 2016 og igen juni 2017-ultimo december 2017) (foregår på Rigshospitalet) Data fra både interventions- og kontrolgruppe bearbejdes. Alle inkluderede borgere (inklusion dropouts) vil indgå i databearbejdningen i en Intention-To-Treat analyse. 1. Databearbejdning: Efter første randomiseringsperiode (0-12 uger) Foregår efter, at alle inkluderede borgere har gennemført 12 ugers intervention, uden follow-up (se fig. 2) 2. Databearbejdning: foregår efter re-randomseringen og efter at alle borgere i de tre arme har gennemført follow-up (0-52 uger)(se fig.2) Fase 6 Forberedelse af formidling og publikation (Januar 2017-juni 2017 og igen Januar 2018-juni 2018) (foregår på Rigshospitalet) Igen foregår forberedelse af formidling i 2 faser. Dette for at tilgodese at projektet løbende kommer med resultater. Resultater fra projektet forventes publiceret nationalt som internationalt, samt på relevante konferencer og symposier i ind- og udland Fase 7 Implementering (August 2018 og frem) (foregår i et tværsektorielt samarbejde mellem Københavns Kommune, Rigshospitalet og Københavns Universitet) Jf. afsnit 10 og 11. I projektet er følgende milepæle defineret: 1. Når alle kommunale projektmedarbejdere er uddannet. Her igennem sikres, at projektmedarbejderne på forebyggelsescentrene føler ejerskab af projektet og indgår aktivt i rekruttering af borgere. 2. Oprettelse af databasen, idet databasen er en forudsætning for at sikre personfølsomme data omkring borgerne på tværs af sektorer under projektperioden herunder demografiske data, test resultater og spørgeskemabesvarelser. Desuden fungerer databasen som en log-bog for projektmedarbejderne, således at standardiseringen overholdes og aftales flow sikres under hele forløbet. 3. Når alle 513 borgere inkluderet i projektet 4. Når alle borgere har gennemført 12 ugers intervention 5. Når alle borgere har gennemført 52 ugers follow-up. 6. Evaluering af proces og forløb for borgeren samarbejde mellem Københavns Kommune og Rigshospitalet 7. Implementeringsfase samarbejde mellem Københavns Kommune og Rigshospitalet Side 10

11 5 Det tværsektorielle samarbejde - opgave- og rollefordeling Projektet er organiseret tværsektorielt med følgende fordeling af ansvarsopgaver. Københavns Kommunes ansvarsområde o Sundhedsprofessionelle ansat på FRC i Københavns Kommune, varetager al rekruttering, inklusion og træning (standard træning og intervalgangstræning) til inkluderede borgere i projektet (12 uger, 2 x ugentligt. Der vil være mulighed for både at træne formiddag og sen eftermiddag for borgeren) o Sundhedsprofessionelle ansat på FRC i Københavns Kommune varetager alle tests og spørgeskemaer, samt taster data i database o Sundhedsprofessionelle tilknyttet projektet deltager i undervisning og oplæring ifm. projektet både ved opstart og undervejs i projektet. Rigshospitalets ansvarsområde o Projektleder og projektmedarbejdere varetager undervisnings af sundhedsprofessionelle i Københavns Kommune. Dette gøres både før opstart, samt med løbende kalibrering i projektperioden. o Varetager bearbejdning af al data, som indsamles i projektperioden. o Hver uge udsendes en up-data mht. projektfremgang. Praktiserende lægers ansvarsområde o Praktiserende læger har formelt se ikke et ansvarsområde i nærværende projekt. At nævne dem her er valgt, for at synliggøre den strukturelle vej for borgeren gennem systemet. Inklusionsmæssigt kan borgerne kun være med i projektet, såfremt de henvises fra egen praktiserende læge til rehabiliteringsforløb i kommunen. Først når denne henvisning er modtaget i forebyggelsescentret kan borgerne indgå i projektet. o Den blodprøve som borgeren får taget ved 3 måneders kontrol besøg hos egen praktiserende læge, vil indgå i datamaterialet (jf. Afsnit om målemetoder, punkt 4) 6 Projektets organisering Undersøgelsen gennemføres af Rigshospitalet, Trygfondens Center for Aktiv Sundhed i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet inkluderer fra Regionen Post Doc Mathias Ried-Larsen, overlæge/professor Bente K. Pedersen og overlæge/professor Allan Vaag. Fra Københavns Kommune indgår sundhedschef Jens Egsgaard, projektleder Anna Bachmann Boye, og lederne fra de fire forebyggelsescentre (Vanløse, Vesterbro, Østerbro og Amager) i Københavns Kommune, hvor træningen skal foregå. Desuden indgår professor Henning Langberg, Københavns Universitet, Ph.d. stipendiat Laura Valentiner Københavns Universitet og DD2 projektkoordinator Jens S. Nielsen i projektet. Samarbejdsgruppen har dokumenteret erfaring indenfor sundhedsvidenskabelig forskning og publikation i højt rangerede tidsskrifter samt kommunikation til den brede offentlighed. Følgende indgår i projektets styregruppe: Post Doc Mathias Ried-Larsen, overlæge/professor Bente K. Pedersen, sundhedschef Jens Egsgaard, projektleder Anna Bachmann Boye, og lederne fra de fire forebyggelsescentre (Vanløse, Vesterbro, Side 11

12 Østerbro og Amager) i Københavns Kommune, samt professor Henning Langberg, Københavns Universitet, Ph.d. stipendiat Laura Valentiner Københavns Universitet. Styregruppen følger projektet tæt og afholder kvartalsvise møder, hvor projektets status diskuteres. Gruppen samarbejder med en række eksterne partnere (bl.a. Diabetesforeningen og Københavns Kommuner) på at forberede og forstærke den kommunale infrastruktur for rehabiliteringsforskning bl.a. gennem opbygning af databaser, udvikling af effektmål og sundhedsøkonomiske beregninger samt etablering af forskningsprojekter i samarbejde med landets kommuner. På centeret blev Proof of Concept studierne for intervalgang udviklet og gennemført. 7 Projekts budget Det samlede budget for projektet er på kr over de tre år. Midlerne er fordelt med: kr, som tilføres projektet fra Københavns kommune (der er tilsagn om disse midler) og kr, som ansøges fra Forebyggelsespuljen Københavns Universitet, (se vedlagte bilag). 8 Evaluering Projektet vil blive løbende evalueret i forbindelse med bl.a. styregruppemøderne. Den løbende evaluering er nødvendig for at sikre at projektet ikke strander og ikke færdiggøres. Rigtig mange mennesker er involveret og for at opnå succes, er det nødvendigt at opdatere og involvere de sundhedsprofessionelle tilknyttet projektet. Evaluering vil desuden foregå i et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune, Rigshospitalet og Københavns Universitet. Her evalueres de opsatte mål, de anvendte arbejdsprocesser og metoder som indgår i projektet, for at kvalitetssikre indsatsen og det fremtidige samarbejde. Evaluering o Det opsatte formål med projektet evalueres og herunder effekten af intervalgang som effektiv motionsform til at øge det daglige niveau af moderat-og-hård fysisk aktivitet hos borgere med type 2 diabetes ved 12 og 52 uger. o Desuden vurderes: 1) hvorvidt intervalgang om motionsform kan forbedre glykæmisk kontrol og fysisk fitness efter 12 og 52 ugers intervention sammenlignet med det normale rehabiliteringstilbud, 2) hvordan den enkeltes motivation til træning og livskvalitet påvirkes af brugen af InterWalk som træningsform. o Gennemførbarheden af den planlagte intervention vil blive løbende evaluereret på styregruppemøderen. o Desuden vil der være tværsektorielle møder mellem Postdoc Mathias Ried-Larsen, PhDstuderende Laura Staun Valentiner, Anna Bachmann Boye, Københavns Kommune og lederne på FRC hver anden måned. Her vil daglige udfordringer blive vendt og håndteret. Mål: At udvikle en prisbillig effektiv og bæredygtig træningsform til fastholdelse af borgere i motionsforløb, der uden ekstra omkostninger kan skalleres og implementeres i den kommunale rehabilitering af type 2 diabetikere. Side 12

13 9 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne Inkluderede borgere med type 2 diabetes testes ved baseline, efter 12 uger og efter 52 uger, uanset hvilken gruppe de allokeres til vil blive vurderet ift. de opsatte mål i projektet.. Projektet ønsker at undersøge om intervalgangstræning ved en app (InterWalk), kan øge den daglige fysisk aktivitet ved hjælp af moderat til hård træning hos de inkluderede borgere, som henvises til træning i de kommunale forebyggelsescentre. Dette dokumenteres gennem de anvendte test-redskaber i projektet (standardiserede tests, accelerometre samt udfyldelse af spørgeskemaer). Den lange follow-up periode på 52 uger er nødvendig for at kunne vurdere, hvorvidt borgeren ændrer vaner til en mere fysisk aktivt dagligdag. Borgerens selvvurderede opfattelse af egen motivation for deltagelse og træning vurderes ved et spørgeskema udviklet til brug i studiet. 10 Formidling Alle resultater fra projektet vil blive publiceret i peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter og præsenteret ved nationale og internationale videnskabelige kongresser. Resultaterne fra de randomiserede kontrollerede studier vil blive formidlet i overensstemmelse med CONSORT-anbefalingerne [13]. Erfaringerne fra studiet forventes at danne grundlag for implementering af app en i andre kommuner, men også at danne grundlag for implementering af andre ESundheds-løsninger som udvikles i centerets regi. Derfor vil erfaringerne også blive delt i relevant netværk og fora for kommunale medarbejdere (ikke-videnskabelige fagtidsskrifter). Resultaterne i øvrigt vil blive forankret i CFAS regi, hvorfor de også vil indgå som et centralt element i vores overordnede formidlingsstrategi. 11 Forankring og videreførelse Dette er den første undersøgelse, hvor smartphone teknologien anvendes aktivt til at modulere træningsadfærden gennem brug af en ny E-Sundhedsløsning, som er designet hertil. Ved denne individuelt tilpassede løsning sigter vi på at kunne motivere til ændringer i fysisk aktivitetsadfærd, som ikke kun omhandler træning med app en (eks. mindre stillesiddende tid og mere ikke-træningsrelateret fysisk aktivitet). Det forventes at vi med erfaringer fra studiet kan løfte kvaliteten af træningstilbuddene i den kommunale rehabilitering. Da dette er første gang hvor man systematisk undersøger en telemedicinsk baseret løsning til fremme af fysisk aktivitet, som et led i behandling og rehabilitering, vil erfaringerne fra dette projekt kunne danne grundlag for fremtidig kvalitetssikring af sådanne tiltag. Projektet vil ligeledes give redskaber til brug for terapeuter og klinikere til at konkretisere inddragelse af træning i forløbsbeskrivelserne for diabetes 2. Pga. den voksende brug og udbredelse af smartphones vil sådanne evidensbaserede løsninger også kunne anvendes af den brede offentlighed. Herved kan det være med til at sikre en central forankring af træning af høj kvalitet i rehabiliteringen end hidtil opnået. Dette vil, på sigt, potentielt nedsætte sværhedsgraden og antallet af senkomplikationer i forbindelse med diabetes 2, øget funktionsevne og livskvaliteten hos den enkelte patient. Erfaringerne fra nærværende projekt tænkes også afprøvet på andre patientgrupper eks. patienter med Side 13

14 prostata- og kolerektal cancer (begge grupper med høj grad af metabolisk relaterede komplikationer). Da interventionen bliver planlagt og gennemført i samarbejde med de deltagende kommuner vurderes det at erfaringer fra projektet kan implementeres i den kommunale drift efter projektperiodens ophør, såfremt der kan udvikles og testes redskaber til at støtte op om InterWalk projektet. Det forventes at erfaringerne kan implementeres bredt i den kommunale rehabilitering og flere kommuner har allerede vist interesse (bl.a. Esbjerg, Svendborg og Rudersdal kommune). Der er desuden planlagt en afprøvning af app en og setup i engelsk kontekst (i samarbejde med MRC Epidemiological Unit, Cambridge UK v. professor Søren Brage). Side 14

15 Bilag 1 Referenceliste 1. Colberg, S.R., et al., Exercise and type 2 diabetes: the American College of Sports Medicine and the American Diabetes Association: joint position statement. Diabetes Care, (12): p. e Beckman, J.A., M.A. Creager, and P. Libby, Diabetes and atherosclerosis: epidemiology, pathophysiology, and management. JAMA, (19): p Avery, L., et al., Changing physical activity behavior in type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis of behavioral interventions. Diabetes Care, (12): p Nelson, K.M., G. Reiber, and E.J. Boyko, Diet and exercise among adults with type 2 diabetes: findings from the third national health and nutrition examination survey (NHANES III). Diabetes Care, (10): p Plotnikoff, R.C., et al., Community-based physical activity interventions for treatment of type 2 diabetes: a systematic review with meta-analysis. Front Endocrinol (Lausanne), : p Greaves, C.J., et al., Systematic review of reviews of intervention components associated with increased effectiveness in dietary and physical activity interventions. BMC Public Health, : p Karstoft, K., et al., The effects of free-living interval-walking training on glycemic control, body composition, and physical fitness in type 2 diabetic patients: a randomized, controlled trial. Diabetes Care, (2): p El-Gayar, O., et al., A systematic review of IT for diabetes self-management: are we there yet? Int J Med Inform, (8): p El-Gayar, O., et al., Mobile applications for diabetes self-management: status and potential. J Diabetes Sci Technol, (1): p Free, C., et al., The effectiveness of mobile-health technology-based health behaviour change or disease management interventions for health care consumers: a systematic review. PLoS Med, (1): p. e Beck-Nielsen, H., et al., The Danish Centre for Strategic Research in Type 2 Diabetes (DD2) study: expected outcome from the DD2 project and two intervention studies. Clin Epidemiol, (Suppl 1): p Nielsen, j.n.t., R.W.; Pedersen, B.K.; Berencsi, K.; Vaag, A.A.; Ried-larsen, M; Karstoft, K.; Nielsen, H.B.; Brøns, C., InterWalk - Implementation Study of a Mobile App for Physical Activity Intervention, in 74th Scientific Sessions, American Diabetes Association - Yearly meeting2014: San Fransico. 13. Schulz, K.F., D.G. Altman, and D. Moher, CONSORT 2010 statement: updated guidelines for reporting parallel group randomised trials. BMJ, : p. c332. Side 15

16 Detaljeret budget (Bilag 2) Projektbudget for: InterWalk Regionale udgifter Kommunale udgifter Opgøres i hele kroner Projektaktiviteter Lønudgifter til projektaktører Projektkoordinator Københavns Kommune Videnskabelig assistent Rigshospitalet Projektansatte medarbejdere på Forebyggelsescentrene Projektleder Rigshospitalet Evaluering Datamanagement - Copenhagen Trial Unit) Udstyr Oprettelse af databse Oprettelse af SMS-track Indkøb af tablets Indkøb af Ipods I alt Samlede omkostninger Projektbudget - totale omkostninger Ansøgt bevilling fra Forebyggelsespuljen Samlet ansøgt bevilling Forklaring af budgetposter Lønudgifter: 1) Der ansættes en videnskabelig assistent i projektperioden. Der er ansøgt om 1 ½ årsværk, som fordeles over projektperioden 2) Københavns Kommune dække alle udgifter i forbindelse med løn til personale på Forebyggelsescentrene 3) Københavns Kommune dækker løn til projektkoordinator Side 16

17 4) Der ansættes en medarbejder på Rigshospitalet til at varetage projektlederfunktionen. Udover det overordnede projektlederansvar, skal denne medarbejder sikre projekts tilstedeværelse i Rigshospitalets diabetes ambulatorium og hos de praktiserende læger ved personlig henvendelser og synliggørelse af projektet hos personalet. Projektlederen på Rigshospitalet arbejder tæt sammen med den kommunale projektkoordinator. Evaluering: 5) Copenhagen Trial Unit udvikler databaser og varetager data-management, samt randomisering i hele projektperioden, samt hjælper med statistiske analyser ved data-bearbejdning Udstyr: 6) Rigshospitalet køber 10 ipads til fordeling på Forebyggelsescentrene. Ipads ne skal anvendes til at borgeren kan besvare de anvendte spørgeskemaer elektronisk. 7) Københavns Kommune indkøber ipods til udlån til borgere i projektperioden, som ikke selv har en smart-telefon. 8) SMS-track opsættes som en del af motivationstilbuddet til borgere, der allokeres til intervalgang med støtte i uge Opsætning af SMS-track til brug i hele projektperioden Side 17

18 Curriculum Vitae Mathias Ried-Larsen Centre of Inflammation and Metabolism & Centre for Physical Activity Research Rigshospitalet Tagensvej 20, 5210 København N Denmark Mathias Ried-Larsen is the group leader for the Metabolic field research group. His main expertise lays within developing and implementing objective field measurements of physical activity using different IT-platforms while evaluating the effects of physical activity on key health parameters. The group aims to develop evidence-based Ehealth methods to motivate the at-risk and chronic disease population to engage in physical activity. These methods are continuously implemented and evaluated in the different health care sectors. It is crucial for the research that the methods target multiple sectors at the same time and that the methods are implemented in the setting most needed. Ultimately, our research should enable movement of patients away from and keep them away from the hospitals through an empowerment of the patients sustain a physically active lifestyle. This development is done in close collaboration with Professor Henning Langberg and his research group, CopenRehab, University of Copenhagen. The research portfolio includes several large scale intervention and epidemiological studies evaluating the effects on increased physical activity and reduced sitting time on health across the course of the rehabilitation programs primarily of patients with Type 2 Diabetes and Cancer through the use of Ehealth solutions. These sectors include municipalities, general practice, outpatient and hospital clinics. Mathias Ried-Larsen has 21 published/accepted peer reviewed articles, been the main supervisor of eight master students and four bachelor students and is a reviewer for several leading scientific journals within the field of physical activity measurements, preventive and sports medicine. Furthermore, he holds two large and five smaller research grants and has had a leading role in attracting other larger research grants. Education University of Southern Denmark Ph.D. Exercise Epidemiology 2013 Thesis: Physical activity across childhood and sub-clinical atherosclerosis later in life: The European Youth Heart Study University of Southern Denmark MSc. Exercise Epidemiology 2008 Foro Italico University of Rome MSc Exercise Epidemiology 2005 University of Southern Denmark B.A. Sport Science 2005 Side 18

19 Professional experience Group leader for the Metabolic field research group 2014-present The Tryg Foundations Centre for Physical Activity Research (CFAS), Rigshospitalet Post doc Centre of Inflammation and Metabolism and CFAS, Rigshospitalet 2013-present Research assistant University of Southern Denmark, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Exercise Epidemiology, Center for Research in Childhood Health (RICH) PhD fellow University of Southern Denmark, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Exercise Epidemiology, Center for Research in Childhood Health (RICH) Graduate research assistant 2009 University of Southern Denmark, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Exercise Epidemiology, Center for Research in Childhood Health (RICH) Municipality of Odense Coordinator on Project The Fanoe project resident camp targeting overweight children age Municipality of Odense 2008 Coordinator on project - A healthy lifestyle in early life Intervention project targeting overweight children age Odense University Hospital, Pediatric Research Unit Consultant - research project BAMBI (Danish acronym) project (Children, Obesity, Food, Physical Activity and Inspiration Municipality of Odense 2008 Consultant on project Asthma and sports Danish American Exchange Teaching assistant Berea College, Berea, KY USA Side 19

20 Research portfolio (ongoing projects) The InterWalk Project: Implementing interval walking training in type 2 diabetes treatment in municipal rehabilitation Implementation of a nationwide free-living physical exercise intervention - the InterWalk app - in the Danish Type 2 Diabetes Population. A cohort study Development of an algorithm for assessing VO2peak using a short walking protocol implemented in a smartphone (InterWalk) Feasibility of the usage of text message enquiry on motivation for InterWalk adherence; a randomized controlled trial Interval walking training for patients with colorectal cancers is the modality feasible and effective in improving health? Normalizing glycemic control through intensive lifestyle change in a sample of newly diagnosed Type 2 diabetic patients The U-turn project. A randomized controlled trial Effects of disrupting prolonged sitting with different physical activity protocols on metabolic risk factors in sedentary adults: a randomized cross-over trial. Detecting mode of transportation using smart-phone derived big-data a part of Social Fabric. Professional services & Research Faculty member The Danish Diabetes Academy 2013-present Scientific committee 2011-present Odense Overweight Intervention Study, University of Southern Denmark Referee for the Norwegian Research Council 2012 CO-founder of the Odense Overweight Intervention Study 2010 Journal referee 2010-present Medicine & Science in Sports & Exercise, Preventive Medicine, J. Sports Science, American J. Preventive Medicine, J. Physical Activity & Health, Int. J. Public Health, Int. j. Pediatrics, Physiological Measurements, Pediatric Exercise Science Faculty member The European Master of Physical activity, Foro Italico University of Rome and University of Southern Denmark Side 20

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013 Content Preface... 2 List of Papers... 2 Thesis at a glance... 3 Dansk Resume... 4 English summary... 7 This is a short version of my PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015.

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015. Studieadjunkt Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt og Biomekanik E-mail: jrchristensen@health.sdu.dk, jrchristensen@health.sdu.dk Mobil: 93507088, 93507088 Publikationer Christensen

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling?

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Danske fysioterapeuters Fagfestival Marts 2006 Mette Aadahl Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering, Rigshospitalet

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Beslutningen om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Vedtaget af Rådet den 11. september 2011

Beslutningen om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Vedtaget af Rådet den 11. september 2011 Beslutningen om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne Vedtaget af Rådet den 11. september 2011 For at : Sætte fokus på den voksende befolkning af aktive, ældre medborgere

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter

Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter The Capital Region Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter Fremtidens sundhedsvæsen Nyborg Strand 2013 Doris Østergaard, DIMS, Center for HR, Region H at kunne bygge bro er kernen i vellykkede

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

SOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN

SOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN LØBESKADER SOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN KAN SKADESMÆNGDEN REDUCERES? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN Fysioterapeut, Sundhedsfaglig kandidat, Ph.D. Post Doc på Aarhus Universitet

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

DSPM nyhedsbrev/ februar 2008

DSPM nyhedsbrev/ februar 2008 DSPM nyhedsbrev/ februar 2008 Kære medlemmer, Hermed en påmindelse om vores to næste medlemsmøder i DSPM. På næste mandag den 25. februar 2008 kl. 13-16 afholder vi som tidligere udmeldt et møde i samarbejde

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere