Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar 2014.

Transkript

1 Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar Interviewet er et semistruktureret interview, hvor vi først spørger ind til Jans forståelse af innovation og hans erfaringer med innovationsforløbene på HTX. Derefter præsenterer vi Jan for INNOVATOR, og beder om hans kommentarer til de enkelte rum. Jan underviser på HTX, primært i fagene teknologi, matematik, kemi og fysik. I forbindelse med innovationsprojekter anvender Jan KIE-modellen samt BIP-modellen: Beskrivelse Innovation Produkt Produktet er et fysisk produkt, der tager udgangspunkt i et konkret problem I: Så der skal komme et eller andet produkt ud af det? J: Ja, det vil jeg godt have, der kommer et produkt ud [...] det driver i hvert fald eleverne en del mere (interview 00:49) Processen rummer en række milestones, hvor Jan plejer at have en række ret stramme milepæle, som eleverne skal leve op til. Eleverne skal på nogle store plakater skrive op, hvor de er henne i processen, så alle kan se det. j: Så jeg opererer nogle gange med en meget hård tidsplan, nogle gange superhård (interview 03:18) Processen kan også styres i Google Forms, eller måske bare med en whiteboard, hvor man hænger sådan nogle post-its op på, og så hver gang man har løst en opgave, så kommer der en post-it på, og så: Ny opgave (interview 03:29) Processen kan tage udgangspunkt i KIE-modellen, eller udgangspunktet kan være et tema: Cykler, strøm, is og vand. Jan arbejder med forskellige rum i innovationsprocessen og oplever, at det kan være svært at fastholde eleverne i det kreative rum. De hopper ret hurtigt hen til løsninger, og Jan laver derfor en række benspænd, så bestemte løsninger ikke er gangbare (eksempelvis er strømspareskinner ikke en mulig løsning i. f. m. temaet energibesparelse). Eleverne skal med en salgstale overbevise om, at en bestemt løsning er gangbar i denne proces sorteres andre ideer fra. Nogle gange får vilde idéer lov til at leve videre eksempelvis 1

2 elever, der vil sætte en raketmotor på en cykel for at komme hurtigere i skole, når de er kommet for sent op). Jan har en række bud på begrebet innovationskompetencer: formidlingskompetence, handlekompetence, samarbejde mv. Der er i lærergruppen forskellige opfattelser af begrebet innovation og specielt graden af åbenhed projekterne overfor graden af styring i forhold til fagmål. Der ligger et dilemma i at arbejde åbne og divergente projekter overfor mere konvergente og målstyrede projekter, der sikrer, at eleverne når pensum til eksamen. Vi talte med Jan om de udviklingspotentialer, der kunne være ifm. TECs arbejde med innovation. Vi har valgt at fokusere på begrebet udviklingspotentiale, idet vi ønsker at bevæge os væk fra en analytisk problemtænkning og over i en mere legende, eksperimenterende og undersøgende tænkning (jf. kritikken af problembaserede, analytiske projekter hos Holm Sørensen, Audon og Levinsen: Skole 2.0) Disse udviklingspotentialer vil vi i det følgende søge at knytte til kategorierne i vores didaktiske koncept, INNOVATOR-modellen, som vi præsenterede og diskuterede med Jan. Målet med dette var at undersøge, hvor og i hvilket omfang modellen var anvendelig i udviklingen af innovationsforløb på TEC. Vi diskuterede og præsenterede de enkelte kategorier i modellen og bad Jan forholde sig til disse og om der i forbindelse med de enkelte kategorier kunne tænkes at være et udviklingspotentiale og om it-værktøjer kunne tænkes anvendt i disse kategorier. Dette vil blive gennemgået i det følgende: Gruppedannelsen rummer et potentiale for udvikling. Denne proces er ifølge Jan ofte vanskelig, fordi er mange hensyn at tage, når grupper skal sammensættes. Gruppedannelsesprocessen kunne måske understøttes af forskellige it-værktøjer. 2

3 Hvor kommer elevernes viden om emnet fra? INNOVATOR taler om tre kilder Lærings- og ressourcebanken Ressourcerummet (eksisterende viden og erfaring) Ressourcerummet (eksisterende viden og erfaring (gruppen) Af disse to var Lærings- og ressourcebanken klart der, hvor Jan så det største udviklingspotentiale og de største muligheder for anvendelse af it. Jan producerer allerede nu videoer til eleverne, som de skal se som forberedelse til undervisningen. Samtidig kunne Jan se et potentiale i sammen med sine kolleger at udvikle en fælles wiki, der kunne anvendes til videndeling blandt lærerne. Denne wiki skulle rumme: opgaver med indbygget progression indbygget stilladsering videosekvenser med undervisningsoplæg værktøjer og ressourcer Samtidig er elevernes søgning på internettet i forbindelse med deres innovationsprojekter en vigtig kilde til viden, specielt i de tilfælde, hvor elevernes projekter bevæger sig ud i kanterne af et fagområde. Men også biblioteker og værksteder kan ses som ressourcerum. Eleverne kan arbejde i forskellige værksteder som ressourcer i innovationsprocessen: El, træ og proces. 3

4 Modstandsrummet gav ikke umiddelbart anledning til at tænke udviklingspotetiale eller anvendelse af specifikke it-værktøjer. Indtryk og forståelse rummer det håndgribelige i innovationsprocessen, som eksempelvis når Jan sætter sine elever til at udvikle måleinstrumenter i fysik, eller når eleverne arbejder med 3Dprintning af deres produkter. Iderummet var for Jan et fysisk rum, hvor eleverne skulle sidde sammen og have adgang til store ark papir, post-it og tuscher/tegneværktøjer. At føre denne proces over på et digitalt medie ville efter Jans mening mindske muligheden for kreativitet Output rummer de fysiske produkter, men også elevernes præsentationer i form af film, rapporter mv. Her anvender Jan og hans elever en række it-værktøjer til at filme produktet, processen og at dokumentere det, der sker undervejs i processen: Screencast-o-matic, Google Forms, Smartsheet, Tinkercad. 4

5 J: Omdrejningspunktet, det er dem, der er stærke i it, og så er der dem, der kan se muligheden og hvor man måske kan gå ind og støtte dem med et eller andet: Google Forms, det er altså godt eller smartsheet [...] det er rigtig godt, det her og Sreencast-o-matic, det er rigtig godt til at optage skærmbilleder. Og det gælder jo lærerne og det gælder også eleverne[...] og samtidig, hvis de skal lave et eller andet i 3D, så TinkerCad...der ligger på nettet, det er gratis, det er nemt at håndtere...(interview 36:50) Eleverne producerer også almindelige flade rapporter, som Jan udtrykte det, og anvender her tekstbehandling som Word mv. Præsentationsrummet kan i øvrigt ses som det rum, Karsten Gynther kalder Vidensprodukter i sin web 2.0 didaktiske model, jf. Gynther (2012, s. 84). Dette rum er ifølge Gynther ofte en overset kategori i didaktiske modeller, men en væsentlig kategori i praksis. Evalueringsrummet rummede nogle interessante udviklingsmuligheder. Evaluering af proces, forløb og læring er ifølge Jan et område, der kunne trænge til større fokus. TEC arbejder sammen med UddannelsesExperimentet (UddX), og er der underlagt en evalueringsramme, der ser på to faktorer: Output - det man kan se Outcome - det, der kommer på længere sigt Der er noget, der hedder programteknik, som er et skarpt evalueringsværktøj, som er rigtig godt til evaluering (Interview, 49:20) 5

6 Med det der Udd-projekt, det går sådan meget hardcore ind og siger: Når vi vil have evalueret det her, vil have de her målepunkter, vi kan måle på her og der og alle vegne, for at se, om forløbet har virket (Interview 48:20) Man skelner mellem det, der hedder output og outcome. Og output er det, man direkte kan se, mens outcome er måske sådan på lidt længere sigt, hvad det er, man vil opnå (Interview, 48:50) Det kunne her være interessant at arbejde videre med outcome, altså de resultater og kompetencer, der ikke umiddelbart er lige så synlige, som elevernes produkter og præsentationer. Her kunne vi undersøge og prøve at observere tegn på udvikling af innovationskompetence hos eleverne som et muligt outcome. Om elevernes evaluering og refleksion over processen siger Jan: J: Det synes jeg også, vi bruger noget tid på, hvor de reflekterer over tingene...hvor vi går tilbage og kigger på tingene.ja...der er forskellige metoder, også der. I. Der er ikke nogle udviklingsmuligheder der? J: Det er der jo, det er der jo.men man kan sige som lærer, at det er måske...man har måske altid en idé om, at det man gør...når man så ser, det virker, ja så virker det. Så går man måske ikke altid ind og spørger sig selv hvorfor [...] som lærer føler jeg jo tit, at der har man en god føling med, om noget lykkes eller ej...og derfor er jo ikke lige der, man kaster sine kræfter ind [...]Nogle gange er man nødt til lige at gå ind og måle på nogle ting. (Interview 49:15) Ovenstående kan tolkes som et udtryk for, at evaluering hos underviserne ofte bygger på en form for praksis, der bygger på fornemmelser og intuition snarere end eksplicitte og evidente målinger. Evaluering er indlejret i praksis, i underviserens observation af eleverne snarere end i konkrete målinger, test eller selvevalueringer fra eleverne. Underviseren ser dog samtidig behovet for, at gå ind og måle på nogle ting. Det fremgår af interviewet, at evaluering - og især procesevaluering - er vanskelig både for elever og undervisere. Samtidig ligger der dog ifølge underviseren et læringspotentiale i at sætte fokus på procesevaluering: J: Men det er noget, der bliver meget nedprioriteret blandt læreren I: Er det fordi processen er svær at evaluere? J: Ja, det er det, altså...man kan sige desværre, fordi det måske er der, man skal lære noget...men det er bare meget nemt at nedprioritere det. I: Det er vel heller ikke der, eleverne er...altså de er vel meget interesserede i: Hvad er det for et produkt, der kommer ud, og hvordan virker det J: Ja, det er rigtigt, og de er allerede videre, når man er færdig [...] og nogle gange kan man godt fange dem, og nogle gange kan man godt få en diskussion i gang, og nogle gange kan man også hent noget information ud af et eller andet spørgeskema...og nogle gange kan det 6

7 være rigtig godt at filme nogle af de der ting, også fordi...man får en masse materiale, som man også kan bruge fremadrettet (Interview 51:45) Ud over de enkelte rum kan selve innovationsprocessen samt elevernes samarbejde og videnskabelse understøttes af forskellige it-værktøjer og medier. Jan anvender Facebook som videndelingsværktøj. Desuden kan værktøjer som Google Drev være med til at fastholde og dele viden. Endelig kan de værktøjer, som eleverne anvender til dokumentation og formidling ses som en integreret del af innovationsprocessen og af den kollaborative videnskabelse. Den videre proces: Vi kan indgå i et forløb med Jans teknologi- og designklasse. De skal arbejde med et projekt om lamper. Eleverne i klassen har generelt en eksperimenterende tilgang til læring og kan godt lide at have tingene i hænderne. Der er konkret aftalt en observation den 12. marts Jan finder ud af følgende: hvornår klassen begynder og afslutter projektet om lamper sender beskrivelse af BIP-modellen sender data fra tidligere innovationsforløb, der dokumenterer processer og produkter i forløbene overvejer hvilke dele af innovationsforløbene, der med fordel kan udvikles med anvendes af it-værktøjer Carsten, Heidi og Jeppe finder ud af følgende: hvordan vi samtidig kan være med til at udvikle praksis og genere ny viden i forhold til vores didaktiske design INNOVATOR, herunder hvor og hvornår vi kan indgå i innovationsprocessen hvilke metoder, vi vil anvende til at intervenere i processen hvordan vi vil dokumentere arbejde og indhente empirisk materiale 7