1 Hvilken politisk betydning har økonomisk ulighed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Hvilken politisk betydning har økonomisk ulighed?"

Transkript

1 Ulighed - årsager og virkning Wolfgang Mostert, papir til diskussionsgruppens 1 møde den 1. marts 2012 Indhold 1 Hvilken politisk betydning har økonomisk ulighed? Lidt statistik om ulighed og udviklingstendenser Offentlige sektors indflydelse på indkomstfordelingen Hvilke faktorer bestemmer en persons indkomst? Hvilke faktorer ligger til grund for den stigende ulighed de sidste 30 år? Objektive markedsfaktorer Globaliseringen Teknologisk udvikling Skift fra skabende til fordelende aktiviteter Institutionelle og politiske faktorer Subjektive/normative faktorer Hvilke konsekvenser har stigende ulighed? Økonomiske konsekvenser Politiske følger Hvilke policy anbefalinger kan vi antyde? Hvilken politisk betydning har økonomisk ulighed? I marts 2011 diskuterede de europæiske socialdemokratiske partier på et seminar i Norge, hvorfor europæiske vælgere til trods for den finansielle-økonomiske krise vedblev med at stemme liberalekonservative partier til regeringsmagten. Et studie, der tjente som oplæg til seminaret, konkluderede, at det skyldtes vælgerbefolkningens bekymring over statsgælden. Vælgerne er vrede over den finansielle sektors udskejelser og den økonomiske krises følger, men stemmer borgerligt, fordi de er af den (fejlagtige) 2 opfattelse, at borgerlige regeringer er bedst egnede til at nedbringe statens underskud. 1 Diskussionsgruppen består af: Jørgen Henningsen, Mette Holst, Wolfgang Mostert, Petter Møller, Anne Ohm, Mette Seier-Helms, Lene Viinberg 2 Skatteprocenten steg under V- regeringen Knud Kristensen fra 18,2 pct. til 23,3 pct. i Under S- regeringen Hedtoft faldt skattetrykket til 20,2 pct. Under VK-regeringen Eriksen-Kraft steg skattetrykket igen til 22,7 pct. Fra 1953 til januar 1968 havde vi S-ledede regeringer under Hedtoft, H.C. Hansen, Kampmann og J.O. Krag. I disse godt 14 år steg skattetrykket fra 22,6 til 32,3 pct. I de tre følgende år under VKRregeringen steg skattetrykket fra 32 til 42 pct., hvilket svarer til de ti procentpoint, som det var steget med i de 14 S-år fra 1953 til Under Anker Jørgensens tiår steg skattetrykket med ét procentpoint. I Schlüters tiår fra 43 til godt 50

2 Til grund for valget af emnet ulighed ligger fire teser: 1. Siden 1990 har Japan haft en gennemsnitlig årlig vækst på kun 1 procent, den samme lave vækstrate har Danmark og Tyskland haft siden år Der er ingen grund til at forvente, at væksten i EU bliver højere de næste 10 år. Svag økonomisk vækst vil føre til stagnerende medianindkomster. 2. Stigende ulighed vil fremkomme ikke som øget ulighed mellem bund- og middelklassen; derimod vil afstanden vokse mellem middelklassen og de øverste 10%/1%. 3. Billig import fra Kina har siden midten af 1990erne bidraget til at give lavindkomstgrupper illusionen af at deltage i velstandsstigningen, mens udvidede kreditmuligheder og faldende renter muliggjorde låntagning til forbrugsudvidelse. Begge faktorer har udtømt deres virkekraft. 4. Trenden mod stigende ulighed stiller det politiske system overfor en dobbel udfordring. (i) Dels er mulighederne for at hæve de lavest lønnede opad ved at være udtømte; velfærdssamfundets evne til at skabe indkomstudligning via indkomstoverførsler til lavindkomstgrupper har nået sin politiske acceptgrænse. I en periode med knaphed vil middelklassen se med uvenlige øjne på ydelser til folk i den arbejdsdygtige alder, der står udenfor arbejdsmarkedet; jvf Corinna-sagen. 3 (ii) Dels vil opfattelsen brede sig, at en stor del af de højeste indkomster ikke afspejler indkomstmodtagerens marginale bidrag til værdiskabelsen i samfundet, men er economic rents. Middelklassen vil kræve indgreb imod overhøj aflønning af topchefer generelt og overfor høje gennemsnitslønninger i brancher, der er beskyttet mod konkurrence, såsom advokater, tandlæger, læger, finansielle sektor. 2 Lidt statistik om ulighed og udviklingstendenser En række OECD publikationer har dokumenteret stigende ulighed i indkomstfordelingen i de fleste lande fra 1980erne til Den gennemsnitlige indkomst af de rigeste 10% er ni gange så høj som gennemsnitsindkomsten af de fattigste 10% i OECD. Men der ligger ikke nogen naturlov bag udviklingen. Enkelte lande, har ikke oplevet en stigning i indkomstuligheden: Frankrig, Grækenland og Spanien. Og der er stor forskel i indkomstuligheden i OECD landene: Forskellen på de rigeste og de fattigste 10 procent er 6 til 1 i Tyskland, Danmark og Sverige; i Italien, Japan, Korea og UK 10 to 1; i Israel, USA og Tyrkiet 14 til 1. In 2005 var andelen af de rigeste 1 procent i indkomsterne før betaling af skat 5,6% i Nederlandene, 6,3% i Danmark og Sverige, 12,7% i Canada, 14,3% i UK og 17,4% i USA. Som altid er trenden mest sort-hvid i USA. I de sidste 30 år er bruttonationalproduktet per indbygger steget, men ikke medianindkomsten for mænd! Økonomisk vækst er især kommet den rigeste 1% af husholdningerne til gode, indenfor den, de øverste 0.1% og indenfor den undergruppe, de øverste 0.01% 4 : De rigeste 1% husholdningers andel af indkomsterne var 8% i 1980, 12% i 1990, og 22% i De rigeste 0.1% andel steg fra 2% in 1980 til 7% i De rigeste 0.01% andel firedobledes fra 0.65% in 1980 til 2.87% in pct. ( ). Da Nyrup måtte gå af i 2001, var skattetrykket stort set det samme, som da han kom til i 1993, nemlig ca. 49 pct. Kilde: Henning Tjørnehøj, Arbejderpartiet Venstre rend og hop!, Information Ifølge den British Social Attitudes serie faldt procentandelen af folk, der mener at regeringen bør bruge flere penge på indkomstoverførsler, fra 55% i 1987 til 36% i Ifølge OECD (2011) steg husholdningernes disponible realindkomst fra 1985 til 2008 med 1.7% i OECD27-landene; de fattigste 10% med 1,3% og de rigeste 10% med 1,9%. Tallene for USA er 1,3%/0,5%/1,9%, for DK: 1.0/ 0.7/ 1.5.

3 De rigeste 1% s indkomster i USA er tjent indkomst : halvdelen af indtægterne kommer fra lønindkomst, en fjerdedel fra selvbeskæftigelse og forretningsindtægter, kun en fjerdel kommer fra kapitalafkast. Figur 1 viser, at den finansielle sektors og advokatsektorens procentvise andel i de øverste 1% er gået frem fra 1979 til Den finansielle sektor er stærkest pengemæssigt: I 2009 tjente de 25 rigeste hedge-fund managers mere end 25 milliarder dollar sammenlagt, eller cirka seks gange så meget som CEOerne (Chief Executive Officer) i S&P 500 aktieindekset tjente sammenlagt. 5 Lægestanden er den profession i USA, der giver størst sandsynlighed for medlemskab: hver femte læge befinder sig blandt de øverste 1%. Figur 1 Vismandsrapporten fra efteråret 2011 så på udviklingen i uligheden i Danmark. Den konkluder, at uligheden i Danmark er stort set uændret i 2009 i forhold til Dog skete der en markant stigning i uligheden fra 2001 til 2009, se figur 2. Nogle forskere er uforstående overfor vismændenes tal, eftersom undersøgelser fra Finansministeriet, Danmarks Statistik og OECD viser stigende ulighed. 6 Bl.a. forstår forskere ikke det meget store fald i uligheden fra 1987 til 1988, som vismændene i modsætning til andre fik øje på. Figur 2: Kilde Jonas Schytz Juul Analyse, Politiken 5 I 2008 udbetalte Goldman Sachs US$25 milliarder i bonus til sine ansatte! 6 Jonas Schytz Juul: Vismændenes konklusioner flagrer, Analyse, Politiken. Februar 2012

4 3 Offentlige sektors indflydelse på indkomstfordelingen Statistikken i figur 1 for USA refererer til indtægterne før betaling af skat og modtagelse af offentlige overførselsydelser. Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle i at skabe lighed. Nogle offentlige instrumenter påvirker indkomstfordelingen direkte. Sammenlagt skaber disse ifølge OECD i gennemsnit en omfordeling for den arbejdende befolkning på en fjerdedel målt på gini-koefficienten: 1. Omfordelingen gennem skatteindtægter og afgifter er ret beskeden. I Holland er den nul: indkomstskatten er meget progressiv, men de andre skatter og afgifter er så regressive, at de neutraliserer virkningen. Indkomst-grupperne betaler omkring 40% af deres indtægt i samlet skat. 2. Den omfordeling, der finder sted via det offentlige, kommer fortrinsvist fra overførselspenge. Derudover har staten gennem regulering en lang række muligheder for at påvirke den markedsskabte ulighed. Dels gennem indgreb der påvirker arbejdsmarkedet: fastsættelse af minimumsløn lægger en nedre grænse for, hvilke lønninger der kan tilbydes. Regulering af varemarkedet og af markedet for tjenesteydelser kan styrke eller svække konkurrencen i de berørte delsektorer og dermed muligheder for economic rent seeking gennem monopolistisk eller oligopolistisk prisfastsættelse. Regulering af det finansielle marked kan udvide eller indskrænke den finansielle sektors mulighed for at skabe finansielle produkter af tvivlsom samfundsnyttig værdi, og dermed dens omsætning. Indførelse af public management principper med såkaldt incitamentsaflønning øger chefernes aflønninger i forhold til fuldmægtige og skaber større lønspredning også indenfor chefgruppen. Privatisering af offentlige virksomheder og indsættelse af såkaldt professionelle bestyrelser domineret af private chefer fordobler topchefens løn; for dem er det som at vinde i lotteriet. Den essentielle pointe er, at markedsskabt ulighed ikke er en naturgiven udvikling; forskel i politik gør en forskel på, hvordan et land tilpasser sig globaliseringen og teknologi-skabt arbejdsløshed, og dermed hvordan indkomstfordelingen påvirkes. 4 Hvilke faktorer bestemmer en persons indkomst? En persons indkomst kan bestemmes ud fra en formel, der indeholder følgende elementer: (i) (ii) (iii) (iv) Den vigtigste er størrelsen af omsætningen (og overskuddet) i den økonomisk aktivitet, som vedkommende direkte eller indirekte er ansvarlig for; en direktør for en stor virksomhed får højere løn end en direktør for en mindre virksomhed, selv om arbejdsindsatsen er den samme. Graden af konkurrencepres som den økonomiske aktivitet/subsektor er udsat for; en butikskæde er udsat for massiv konkurrence, banker er ikke. Manglende transparens for kunden af leverede ydelser/produkters kvalitet og den indsats, der er lagt i at levere den; med andre ord: prisfastsættelsens gennemskuelighed; ingen har en chance for at bedømme rimeligheden i en regning fra et advokatkontor. Intern transparens - mulighed for at den ansattes bidrag til opnåelse af et økonomisk resultat kan måles objektivt i firmaet; præcist hvor meget værdi en forsker i et topteam har skabt for fimaet

5 (v) (vi) kan ikke måles; hvor meget overskud en trader i en finansiel virksomhed har skabt for firmaet kan måles direkte. Graden af økonomisk regulering, som aktiviteten er udsat for; taxabranchen er prisreguleret, advokatbranchen er ikke. Talent og vilje til at tjene penge. Den første faktors betydning kan ses overalt. En CEO for en stor global virksomhed tjener mere end en CEO for en mindre virksomhed. En kommunaldirektør i en stor kommune tjener mere end en i en mindre kommune. Hvis man søger råd hos en advokat i en nabosag, og han bruger to timer på det, får man en regning på 2x 1700 kr plus moms; bruger den samme advokat et par timer på at rådgive samme klient i en forsikringssag, fakturerer advokaten et langt større beløb, afhængig af hvor mange penge, der står på spil. I den finansielle sektor er aflønningen specielt høj, fordi man er i nærheden af ekstra store pengebeløb. 7 En i længden uholdbar situation er, at nogle sektorer er udsat for benhård pris-konkurrence, for eksempel detailhandel (national) og virksomheder i jernindustrien (international), mens andre er beskyttet mod denne, eksempelvis advokatbranchen. Som et levn fra laugsvæsenets tidsalder er priskonkurrence fraværende og man søger aktivt at hindre tilgang til advokaterhvervet. Ifølge Advokatsamfundet må de godt advokater, der er ansat udenfor traditionelle advokatvirksomheder, gerne bruge titlen, hvis de repræsenterer selskabet i konkrete forhandlinger eller som intern rådgiver overfor bestyrelse eller direktion. Men de må ikke tilbyde firmaets kunder generelle advokatydelser, dvs., yde juridisk rådgivning og samtidig bruge advokattitlen! 8 Andre brancher bruger andre midler: copyright beskytter succesrige musikere; microsoft forstod at ophøje Windows og Office til universel standard med deraf følgende monopolstatus. Som aftager af advokatydelser har man ikke skyggen af en chance for at vurdere hvor megen tid, firmaet reelt har brugt på en rådgivningsopgave. Den finansielle sektors derivater og strukturelle produkter have mange købere ingen indsigt i. Prissammenligninger mellem banker vanskeliggøres af knopskydningen af gebyrer. Derimod er tandlægebranchen langsomt ved at få konkurrence fra udlandet: en krone er en krone. En brillant ingeniør i en udviklingsafdeling er del af et team; han kan have haft afgørende betydning for et teknologisk gennembrud. Men produktets værdi for firmaet vil i sidste instans blandt andet afhænge af, hvor dygtig markedsføringsenheden er; ingeniørens værdi for afkastet kan derfor ikke beregnes. Derimod kan advokatfirmaer og management-konsulentfirmaer måned for måned måle, hvor meget hver enkelt har faktureret kunderne for og hvor mange nye kontrakter den enkelte har trukket ind i firmaet. På Wall Street tjener de bedste traders mere end direktøren. I topfodbold tjener topspillerne mere end deres managers: spillere kan vurderes præcist (scorer Bendner eller gør han ikke), managers meget mindre (vindende hold har som regel de bedste/dyreste spillere). Top-skuespillere tiltrækker publikum til selv middelmådige film; de kan kræve stjernegager fordi de afgør filmens indtjening. 7 I gennemsnit tjener de ansatte i danske pensionskasser kroner i regnestykket er direktørlønningerne, som er særligt høje, ikke medregnet. De 59 ansatte i MP Pension, som passer på magistre og psykologers pensionspenge, er topscorere med en gennemsnitlig årsløn på kroner. De tjener i snit 80 procent mere om året end gennemsnittet af de universitetsuddannede magistre, der måned efter måned lægger en pæn del af deres løn i pensionskassen. 8 Advokaternes øverste organ, Advokatsamfundet, tvang i marts 2012 landets største revisorkoncern, Deloitte, til at lukke sin juridiske afdeling. Advokatbranchen greb ind overfor over at revisionsselskabet lader ansatte advokater tilbyde kunder juridisk rådgivningsydelser, der ligner generelle advokatydelser! Ifølge Torben Jensen, Generalsekretær i Advokatsamfundet, er advokattitlen beskyttet, og er forbrugernes garanti for, at advokaten ikke varetager andre interesser end klientens. Det er et vigtigt led i borgernes retssikkerhed. Advokatsamfundet truede ansatte advokater i Deloitte med, at de ville blive indbragt for Advokatnævnet, der i forbindelse med overtrædelse af de interne adokatetiske regler kan idømme bøder og i værste fald fratage advokater deres bestalling. Kilde: JP

6 At være i en monopolsituation hjælper ikke meget for indtjeningen, hvis det er en branche, der er udsat for prisregulering, for eksempel netværksoperatører i elsektoren. Så længe advokat- og bankvirksomhed anses for værende liberale erhverv i fri konkurrence, vil der ikke ske meget med overindtjeningen der. For at nå til tops i en virksomhed eller i en offentlig organisation skal man være dygtig såvel professionelt som i magtspillet. Men, overfor myten om knaphed i talentmassen at et selskabs succes afgøres af en lille gruppe mennesker i toppen, der skal belønnes med stigende summer for at bevare deres loyalitet står to kendsgerninger. Den ene, at kirkegårdene er fyldt med mennesker der var uundværlige. Den anden, at kun ekstremt få højtbetalte topfolk har været i stand til vedvarende at levere overgennemsnitlige resultater dygtighed er ikke nok i forretningslivet, der skal også held til. 9 5 Hvilke faktorer ligger til grund for den stigende ulighed de sidste 30 år? 5.1 Objektive markedsfaktorer Globaliseringen En markedsfaktor er globaliseringen. Som påpeget i OECD s studie fra 2011, er det et komplekst fænomen, der omfatter til tider modsatrettede påvirkninger på indtægternes fordeling: (i) handelsintegration (mobiliteten af varer og tjenesteydelser); (ii) finansiel integration (kapitalens mobilitet); (iii) overførsel af teknologi (mobil information); (iv) flytning af produktion (virksomheds mobilitet); (v) international migration (arbejdskraftens mobilitet). 10 OECD konkluderer, som de fleste akademiske studier på området, at globaliseringens betydning for den stigende ulighed indenfor de enkelte lande er beskeden. 11 En årsag til faldende ulighed er industriens faldende relative betydning: velbetalte blue collar jobs hos Ford er afløst af mindre velbetalte burger-flippers hos MacDonalds. Og som det ses på udviklingstendensen i figur 3 blev faldet i industriens relative betydning ikke accelereret af globaliseringen efter Det berømte eksempel er Peters bog fra midt i 1980 erne In Search of Excellence. Mindre end 10 år efter bogens udgivelse var hovedparten af de højtbesungne direktørgenier blevet udskiftet, fordi firmaets bundlinje knækkede. 10 Global handel i procent af verdens BNPP steg fra godt 30% til godt 50% i tidsrummet 1978 til I same tidspunkt fordobledes handelsintegrationen, summen af import og eksport i procent af BNP i mange OECD lande. Beholdningen af direkte udenlandske investeringer steg i alle OECD lande fra et gennemsnit på mindre end 5% af BNP i 1980 til næsten 50% i Mens den interne nationale ulighed er steget, er den globale ulighed (OECD-indbyggers andel af verdens BNP versus ulandsindbyggers andel) stærkt faldet. Globaliseringen har betydet faldende global ulighed!

7 Figur 3 Jeg tror dog, at studierne undervurderer globaliseringens effekt. Bland andet fordi studierne ikke medtager en række politiske og institutionelle følger af globaliseringen. Et eksempel på skjulte effekter er Tysklands forsøg på at tilpasse sin økonomi- og arbejdsmarkedspolitik til de nye realiteter på verdensmarkedet. I 1990 erne tabte tysk industri markedsandele. Industriestandort Deutschland er en del landets DNA og den offentlige opinion blev grebet af frygt for, at landet var ved at blive afindustrialiseret. 12 Man bestemte sig for at kæmpe for at bevare positionen som industriland. Løntilbageholdenhed blev set som et nødvendigt middel til at forsvare sig mod den kinesiske udfordring. Fagforeningerne holdt igen med deres lønkrav, ikke mindst fordi arbejdsløsheden steg til 4 millioner. Løntilbageholdenheden blev forstærket af at det tyske statsbudget efter overgangen til euro en kom til at overstige den magiske grænse på 3% af BNP i Det var en af årsagerne til, at regeringen indførte den såkaldte Hartz IV reform, der reducerede længden af dagpengeperioden til et år og skar ned på socialhjælpssatsen. Andre lande i Europa Danmark, Spanien, Portugal m.m. drog den konklusion, at man alligevel ikke kunne konkurrere lønmæssigt med kineserne og derfor blot skulle være mere kreativ. Lønningerne steg i løbet af 2000 erne med omkring 35% i forhold til de tyske lønninger; hvilket resulterede i tab af arbejdspladser til tyskerne. Lad-os-være-kreativ politikerne glemte, at deres land ikke kun konkurrerede med kineserne, men i endnu højere grad med andre OECD-lande. Følgen er, at den danske eksport siden begyndelsen af 90 erne er vokset langsommere end EU-landenes eksport. En anden følge af globaliseringen er, at eksportvirksomheder idag er markant større omsætningsmæssigt end for en generation siden. Da omsætningens størrelse er en bestemmende parameter for cheflønninger - CEOs i USA oplevede igennem de sidste 25 år en seksdobling af deres aflønning svarende til seksdoblingen af de store amerikanske firmaers markedsværdi - har det ført til den stigende afstand mellem topchefernes aflønning og medianlønnen i virksomheden. CEO-aflønning er steget støt siden 1980erne upåvirket af økonomiske lavkonjunkturer og finansielle kriser, der påvirkede resten af samfundet. Det globaliserede massemarked i underholdningsindustrien hvor stigende efterspørgsel (antal seere) og omsætning stort set ingen effekt har på stykprisen - gør det muligt for topidrætsmænd og topenterternairere at opnå et ufattelig høj årlig aflønning. 12 Modsat UK, hvor The Eonomist omkring 2003 hoverede over Tysklands forældede position som industrination, mens UK med sin satsning på den finansielle sektor og serviceindustrien var fremtidsorienteret.

8 Kortfattet kan man sige, at globaliseringen, herunder inkluderet fremkomsten af en talrig middelklasse i de såkaldte emerging economies, har udvidet indtægtsmulighederne markant for et fåtal, mens det store udbud af kinesisk, indisk og vietnamesisk arbejdskraft har lagt en dæmper på lønudviklingen i OECD-landene. Hvor lønudviklingen ikke blev tilpasset globaliseringens konkurrencevilkårer, er resultatet blevet tab af markedsandele Teknologisk udvikling Teknologisk udvikling, ses i de fleste studier, inklusiv OECDs, som en determinant for udviklingen i ulighed. Den teknologiske udvikling har i samspil med globaliseringen mindsket efterspørgslen efter lavtuddannet arbejdskraft og øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft. Det førte til et nedadgående lønpres på de første, og knaphed på de sidste, der derfor fik lønfremgang: den øverste tiendedel trak fra. Nutidens politikere taler meget om, at svaret på globaliseringens udfordring er opgradering af arbejdskraftens kvalifikationer, fordi der i det moderne samfund bliver brug for færre og færre ufaglærte. Det er rigtigt et stykke af vejen. Men, det problematiske, som vist i figur 4, er, at det er efterspørgslen efter mellemuddannet arbejdskraft, der har svigtet, mens der skabtes flere jobs til lavtuddannede. Danmark har siden 2000 tabt 200,000 arbejdspladser i industrien, USA har i samme periode tabt en tredjedel af industriens arbejdsstyrke. Derimod har serviceindustrien udvidet beskæftigelsen. Det er således middelklassen, der er blevet klemt af udviklingen. 13 Teknologisk udvikling kan ikke forklare, hvorfor uligheden er steget i nogle lande og ikke i andre. Forklaringsmodellen kan heller ikke forklare, hvorfor netop de øverste 1% fik ekstra stærk fremgang. Figur 4 13 Et andet fænomen, der er bekymrende, er, at arbejdsstyrken i den offentlige sektor er vokset, mens antallet af ansatte i det private erhvervsliv er stagneret i USA er arbejdsstyrken i det private erhvervsliv ikke vokset de sidste ti år.

9 5.1.3 Skift fra skabende til fordelende aktiviteter En lige så betydende faktor for indkomstulighed, der dog næsten ikke analyseres i OECD eller andre studier fra økonomiske tænketanke, er, at en stigende andel af BNP udgøres af fordelende aktiviteter (der lægger beslag på indkomstskabelsen i samfundet på bekostning af andre) og ikke af skabende aktiviteter (der øger netto-realindkomsten, som er til rådighed for forbrug): I løbet af de sidste 30 år er den finansielle sektors andel af BNP mere end fordoblet i USA, fra knap fire procent til mere end otte procent. Værdien af den finansielles sektors aktiver (aktier, obligationer, lån, m.m.) op til krisens start i 2008 udgjorde knap fem gange verdens BNP; et forhold, der mellem 2003 og 2007 steg med 45 procent. Stigende udlån/gældsættelse i et samfund er glimrende for langtidsholdbar økonomisk vækst, hvis de går til investeringer i produktion. Men det har ikke været tilfældet her. Sektorens andel af BNP er steget, selv om dennes betydning for formidling af kapital til produktive investeringer er mindre end før: kapitaldannelsen er faldet fra procent af BNP i 1970erne til 6% fra midten af 90erne og til i dag! 14 I Storbritannien steg bankernes udlån til fast ejendom og til finansielle virksomheder fra 33% af BNP i 1990 til 98% af BNP i 2011, mens udlån til ikke-finansielle virksomheder holdt sig uændret på 25% af BNP i samme periode. 15 Sektorens risikoafdæknings-funktion er til gengæld blevet mere betydningsfuld. Som følge af liberaliseringen og globaliseringen er verden blevet mere komplekst og risikofyldt; prisvolatilitet er steget for valutakurser, råvarer, aktie- og obligationskurser. Det har skabt behov for risikoafdækning, hvilket gav grobund for et imponerende udbud af eksotiske finansielle produkter, som til sidst selv eksperter havde svært ved at gennemskue. Bankernes primære fokus var ikke længere på lån, men på salg af finansielle produkter. Stor efterspørgsel efter risikoprodukter kombineret med manglende gennemskuelighed for produkterne skabte herlige economic rents: i 1987, stod finansielle firmaer for knap en femtedel af profitterne i corporate America ; i 2007, for knap 40 procent. Det ledsagedes af lønstigninger langt over den gennemsnitlige udvikling i samfundet. I USA tjente en ansat i den finansielle/forsikrings sektoren i 1980 i snit cirka 10 procent mere end en person med tilsvarende kvalifikationer, der var ansat udenfor sektoren; i 2006, 70 procent mere. I Danmark fastslog Vismandsrapporten fra efteråret 2005, at en person i den finansielle sektor får i gennemsnit 33 procent højere løn end en person med samme uddannelse, alder, køn osv., som ikke får en lønpræmie (dvs., arbejder i en konkurrenceudsat sektor, referencen var møbelindustrien). Den juridiske sektors andel blev næsten fordoblet i samme periode, fra godt 0.8% af BNP til knap 1.6% i USA. Advokatstanden øgede sin andel som følge af en gunstig efterspørgsel efter juridisk rådgivning. En mere kompleks verden skaber behov for mere juridisk afklaring. Privatisering og flere offentlige udbud øgede også efterspørgslen efter juridisk rådgivning. De to sektorers stigende andel af BNP styrkede de rigeste 1% andel af indkomsterne af to grunde. Den manglende gennemskuelighed af de to sektorers ydelser tillader dem at tilegne sig economic rents : at opstille et mål på 25% forrentning af egenkapitalen som Deutsche Banks CEO Ackermann fastsatte, kan end ikke en succeshistorie som Novo gøre sig håb om. Samtidig tillod den interne transparens stjernerne (storsælgerne, deal-makerne) i virksomhederne at tilegne sig hovedparten af economic rents. 14 Udviklingen ledsagedes af en række forvridninger. Således i Danmark steg bankernes udlånsunderskud fra millioner kroner i 2004 til knap 600 milliarder i Dirk Bezemer: Big finance is a problem, not an industry to be nurtured, Financial Times, November 3, 2013

10 Sundhedssektorens stigende andel af BNP i Danmark fra 6% i 2000 til 7,2% i 2010 (i USA 17%) og dens delvise privatisering var ligeledes medvirkende til at øge de rigeste 1% andel af indkomsterne, fordi overlægerne formår at skaffe sig meget høje indtægter ved at have private bi-indtægter sideløbende med at deres offentlige indtægter pustes op af tillæg for at holde på dem. Star fascinationen. In 1982, stod de 1 procent of pop stjernerne i verden med den højeste indtægt for 26 procent af salget af koncertbilletter; i 2003 stod den øverste 1 procent for 56 procent af billetindtægterne. Samme udvikling mod stigende forskel i aflønning kan ses i fodbold verdenen. 5.2 Institutionelle og politiske faktorer De vigtigste institutionelle-politiske faktorer, der påvirker indkomstfordelingen, er deregulering af økonomiske aktiviteter, privatisering, medlemskab af fagforeninger og fastsættelse af minimumslønninger. Deregulering har i mange tilfælde positive følger for samfundsøkonomien, for beskæftigelsen og dermed for indkomstfordelingen. Deregulering der fører til øget konkurrence - for eksempel i servicesektoren - vil øge produktiviteten i forhold til trend-linjen, men også medføre produktinnovationer, der udvider efterspørgslen. Det fremmer som regel ligheden i samfundet. 16 Deregulering, der ikke øger konkurrencen i erhvervet, vil som oftest øge uligheden. Eksempler: Monopol-og konkurrencemyndighederne i EU og i EU-landene har i løbet af de sidste par årtier indtaget en mere afslappet holdning til graden af koncentration i en industri. Sammenlægning af virksomheder er blevet tilladt, som ikke ville være blevet tilladt i 1980erne fordi myndighederne, støttet i akademiske analyser, har tilladt større markedsandele, fordi det vurderes, at international konkurrence som sådan har styrket konkurrenceintensiteten. Dereguleringen af finanssektoren, herunder ophævelsen af adskillelsen af detailbank- og investeringsbank funktionerne, har øget koncentrationen i sektoren, der har store indbyggede economies of scale and of scope og ført til markedsføring af nye finansielle produkter, som økonomer har svært ved at se den samfundsmæssige værdi af. 17 Privatisering af offentlige virksomheder og indførelse af new public management fører til øget afstand mellem cheflønninger og medianlønnen for de ansatte. Incitamentaflønning er et effektivt middel til at skabe indtægtsforskelle. Noget af det første en professionel bestyrelse med private direktør vil konkludere, er, at den offentlige (og nu halvprivate) chef får alt for lidt i løn. 18 I de eurolande, der er stærkest berørt af krisen, Irland, Grækenland, Spanien, Italien er der ved at komme en reaktion. Monti har indført et loft på euro for fremtidige kontrakter med chefer i det offentlige. For at reducere statens budgetunderskud reducerede irerne de offentlige lønninger med cirka 20 procent; de højeste lønninger blev ramt af de højeste procentvise forringelser. 16 Men ikke i professional sport. Da man holdt op med at lægge loft i USA over hvor meget en basketballklub måtte betale en spiller, eksploderede aflønningen. Liberaliseringen i EU af hvor mange udlændinge man måtte have i en klub førte ligeledes, stik imod hvad man måske intuitivt-logisk burde forvente til et enormt løft i aflønningen tik spillerne. Den samtidige liberalisering af TV-kanaler forstærkede det. Marginale kanaler med nul kvalitetsambitioner satser på et produkt, man ved den brede befolkning ønsker, for eksempel landskampe i fodbold, og overbyder derfor andre kanaler. 17 Der findes dog altid professorer i finansiel teori, der vil fremtrylle en analyse, der viser at et nyt produkt er samfundsgavnligt: standardargumentet er at det fremmer likviditet og giver bedre prisinformation. For at kunne følge med i udviklingen er man som professor afhængig af adgang til oplysninger, og man vil også gerne fortsat kunne udarbejde konsulentrapporter for industrien. 18 Direktøren for Riget fik fordoblet sin løn fra 750,000 kr fra det ene år til 1.5 millioner kroner det andet år som følge af en privat bestyrelse blev indsat.

11 Fagforeningerne har i alle lande tabt medlemmer. Det har yderligere svækket lønmodtagernes forhandlingsposition. 5.3 Subjektive/normative faktorer Objektive faktorer, der skaber forudsætningen for, at economic rent 19 tilegnelse kan finde sted, er ikke tilstrækkelige. Economic rent søgende opførsel skal være socialt accepteret for at muligheder, der skabes, bliver udnyttet. 20 Det voldsomme løft i CEO-aflønningen kunne ikke have fundet sted uden den ideologiske underbygning der skyldtes, at teorien om økonomiske incitamenters betydning for økonomiske aktørers indsats blev strakt langt ud over, hvad den kunne bære. Ikke mindst indførelsen af aktieoptioner fik CEOaflønningerne til at løbe løbsk. Ingen akademisk teoretiker har haft større betydning for ulighederne i aflønningen end Michael Jensen, Professor Emeritus fra Harvard, den vel nok fremmeste fortaler for resultatbaseret aflønning. Jensen arbejde er baseret på to grundlæggende hypoteser. Den første er Milton Friedmans afvisning af multiple stakeholder capitalism: managers skulle ikke se på multiple interesser, men træffe beslutninger ud fra hvad der gavnede den kortsigtede profit, dette ville maksimere virksomhedens langsigtede værdiskabelse. Den anden er teorien om det rationelle marked: at værdien af en aktie afspejler den bedste forhåndenværende information. Dette eksterne forhold kunne internt overføres til virksomheder, hvis disse opfattedes som et system baseret på tildeling af beslutningsrettigheder, vurdering af resultater og incitamentbaseret aflønning. Jensen formulerede tesen om aktieoptioner som et middel til at skabe overensstemmelse mellem aktieejernes og CEO ens interesser. Grundlaget er det kendte principal-agent dilemma: hvordan kan, for eksempel en pelshandler i 1700-tallets Amsterdam være sikker på at den handelsagent, som han sendte til Skt Peterborg for at opkøbe pelse, virkelig brugte alle de penge han fik med til at købe de pelse, han havde med hjem, uden at stikke nogen af pengene i sin egen lomme? Jensen havde observeret, at CEO erne havde for stor uafhængighed og gennemførte deres arbejde uden i tilstrækkelig grad at have aktieejernes interesser for øje. Derfor foreslog Jensen at give hovedparten af aflønningen i form af aktieoptioner. Ifølge ham ville det sikre, CEO ens og aktionærernes interesse i virksomhedens resultat blev sammenfaldende. Den typiske aflønning, vi nu om stunder ser, består af grundløn + resultatbaseret bonus + aktieoptioner; samt en sikkerhedsskærm i form af et gyldent håndtryk. Jensens teori lider af en logisk brist. Dybest set, starter han med den antagelse, at corporate governance ikke fungerer: bestyrelserne laver et dårligt stykke arbejde med hensyn til at overvåge og evaluere CEO ens præstationer, så aktionærerne opnår den forrentning, som virksomheden kan levere. Men, hvis man antager at corporate governance ikke virker, må man forvente, at CEO vil være i stand til at manipulere en ny incitamentsordning til egen fordel. Det er præcist, hvad der skete: studier viser en relativ begrænset overensstemmelse mellem den samlede aflønning en CEO får og de resultater han/hun skaber. Faktisk har aktieoptioner formentlig i en del tilfælde intensiveret principal-agent problemet, fordi aktionærer og bestyrelser måtte tro, at incitament-aflønning havde fjernet problemet. Men mindst lige så betydningsfuldt for udviklingen i cheflønningerne var det, at påvirkningen rakte udover den snævre corporate governance kreds. I den opinionsdannende elite dannede sig det opfattelse, at resultatbaseret aflønning både fører til bedre økonomiske resultater og sikrer en objektiv markedsbestemt 19 Economic rent er aflønning udover det niveau der er påkrævet for at få aktører til at levere ydelsen. 20 Ifølge median- vælger teorien ender et samfund med lige så meget omfordeling og dermed ulighed, som vælgerne ønsker. Ifølge den ville uligheden blive lavere, hvis vælgerne krævede uligheds-reducerende politikker. I den forstand kan man hævde, at stigende ulighed har politiske årsager. Det kræver dog fortsat diskussion om, hvorvidt individuelle vælgeres præferencer afgør politiske resultater i politik, eller om politisk aktive organisationers indflydelse; og især, hvem det er der skaber nye policy-ideologier der bliver brugt som rettesnor?

12 aflønning: direktørerne får de penge, de er værd. Udbredelse af resultatbaseret aflønning til den offentlige sektor - der er ifølge DJØF 250 offentligt ansatte chefer, der har en løn på mere end 1,3 millioner - er et vigtigt led i den sociale accept: uden lønstigningerne for offentlige chefer ville myten om at store lønforskelle er nødvendige for at motivere folk til at acceptere chefstillinger og levere resultater have være svær at opretholde. Da offentlige og private chefer mødes i såkaldte erfa-grupper, kan de bekræfte hinanden i aflønningssystemets fortræffelighed. Hvis man oven i købet er så heldig at være CEO eller finansdirektør i en offentlig ejet virksomhed der skal privatiseres, får man en salgsbonus fra det offentlige, hvis der sker via en børsnotering eller via en gylden anerkendelse fra køberen, hvis en equity-fond køber den. Brug af aflønningskonsulenter til at strikke aflønningspakken sammen sørger for automatikken i den opadgående aflønningsskrue: eftersom enhver bestyrelse ønsker at ansætte en topkandidat bliver man enige om, at aflønningen skal svare til de 20% bedst betalte CEOs i branchen. At konsulenternes rate er knyttet til den nye chefs aflønningsniveau giver et godt incitament til at konsulenten ikke er for fedtet i sin anbefaling. 21 Det er en sociologisk lov, at et halvt år efter at et subsidie er indført, så kan hverken yderne eller modtagerne forestille sig livet uden det; forslag om fjernelse af subsidiet vil blive opfattet som en absurditet og krænkelse af modtagernes menneskerettigheder. Sådan er det også gået med høje cheflønninger. At tilbyde en ansøger til en chefstilling en aflønning, en person med tilsvarende kvalifikationer for år siden ville have fundet fuldt tilfredsstillende, ville i nutiden blive betragtet som en personlig fornærmelse Hvilke konsekvenser har stigende ulighed? 6.1 Økonomiske konsekvenser Noget ulighed er nødvendig for at skabe incitamenter i en kapitalistisk økonomi, men for meget ulighed kan skade effektiv drift af økonomien. Overdreven ulighed har tre uheldige konsekvenser: (i) Eftersom de meget velhavende har et mindre forbrug i procent af deres indkomst end de mindre velhavende, falder efterspørgslen i samfundet med mindre de riges overskud investeres i produktive, arbejdspladsskabende investeringer. Per tiden sker set ikke trods meget store overskud holder virksomheder igen med investeringer i de vestlige lande fordi efterspørgslen mangler. (ii) De mere velhavende kan finansiere en effektiv lobbyvirksomhed for at opnå fordele, kontrakter og redningspakker, der forvrider markederne. (iii) Voksende ulighed underminerer de fattigste evne til at investere i deres egen uddannelse. 23 Så hifølge højrefløjen er øget ulighed nødvendigt for at skabe mere vækst; jfv Venstre-folketingsmedlemmer i Danmark eller Republikanerne i USA. I Danmark går argumentet især på behovet for at motivere folk til en ekstra indsats, i USA for behovet til at øge investeringerne. 24 Incitamentargumentet er ofte overvurderet; det har mere begrænset effektiv anvendelse end fortalerne hævder. Behov for incitamenter berettiger ikke ulighed over hele linjen, det er kun bestemte typer af uligheder, der har en tilskyndelsesvirkning. Problemet med investeringsargumentet er, at stigende ulighed i vore dages vestlige samfund ikke ledsages af øgede 21 Galbraith karakteriserede private cheflønninger som direktørens varme håndtryk til sig selv ; Prof. John Kay fra LSE har omformuleret det til et varmt håndtryk fra vennerne i bestyrelsen. 22 Det hjælper også at man altid kan hive fodboldspillernes høje aflønning frem som sammenligningsgrundlag. 23 Det kan aflæses I forskelle i mobilitet: den sociale arv -effekt (positiv og negativ) er betydeligt stærkere i ulige samfund såsom USA end i mere lige samfund såsom Danmark. 24 Argumentet er ikke nyt. Tilbage i det 19. århundrede, argumenterede de store klassiske økonomer som som David Ricardo og John Stuart Mill for ulighed som den eneste måde at fremskaffe investerbare midler. Da de fattige bruger al deres indkomst på fornødenheder, kan kun de rige spare op og dermed stille finanskapital til rådighed, som kan omdannes til maskiner, der i sidste ende gør os alle mere velstående.

13 fysiske investeringer: Selv om uligheden er steget, er de produktive investeringers andel af BNP og den økonomiske vækstrate i de vestlige økonomier faldet i de seneste 30 år. Ifølge venstrefløjen har øget ulighed negative følger for økonomisk vækst. Et argument er, at øget ulighed svækker efterspørgslen i samfundet og dermed også virksomhedernes motivation for at investere. Denne hypotese understøttes ikke generelt af historiske data. Komparative studier af lande med sammenlignelig velstand viser, at vækstperioderne i mere ulige samfund er mere kortvarige. Men hvis man ser på vækst i almindelighed snarere end på længden af vækstperioder, er der ingen sammenhæng mellem økonomisk vækst og indkomst ulighed. 25 Et andet argument er, at øget ulighed fører til et kredit-boom, der øger sandsynligheden for finansielle kriser; jvf 1929-krisen og 2008-krisen. Det afvises af nogle økonomer. Bordo og Meisner hævder, at data fra 14 udviklede lande mellem 1920 og 2000 ikke tyder på, at der består en sådan sammenhæng. Selv om det er korrekt, at kredit booms øger sandsynligheden for en bankkrise, kunne de ikke finde beviser for, at indkomstkoncentration fører til kredit-booms. Deres datasæt viste lave renter og økonomisk ekspansion som de eneste robuste determinanter for kreditbobler. 26 Ved undersøgelser må man altid stille spørgsmålet, om den undersøgte parameter er en årsag eller et resultat? Lad os trods Bordo og Meisner kaste et blik på de to hovedpostulater for en sammenhæng mellem ulighed og finansielle kriser. Begge postulater hævder, at dysfunktionelle finansielle markeder var den umiddelbare udløser af krisen, mens dens dybere årsag var ulighed. Det ene er Kumhof og Rancières hypotese om en sammenhæng mellem stigende velstandskoncentration, middelklassens gældsætning og den finansielle sektors stigende andel af BNP. 27 De konstaterer, både forud for og 2007-krisen en øget opsparingskvote i top 5% gruppen og en øget gældsætningskvote for de andre indkomsttrin. 28 Uligheden i forbrugsudviklingen steg betydeligt mindre end indkomstuligheden, da grupperne søgte at følge med i forbrugsstigningsræset trods stagnerende indkomster. Det øgede behov hos de rigeste for at finde investeringsobjekter og øget lånebehov hos de lavere indkomstgrupper udvidede behovet for finansielle tjenesteydelser og formidling, hvilket medvirkede til, at størrelsen af den finansielle sektor, målt ved forholdet mellem bankernes passiver og BNP, steg. Den store og vedholdende stigning i arbejdstagernes gæld-til-indkomst forhold skaber økonomisk skrøbelighed, der i sidste ende kan føre til en finansiel krise. En nærtbeslægtet hypotese, er, at voksende indkomstulighed skabte et politisk pres, ikke for at rette op på uligheden 29, men for at tilvejebringe let kredit til at holde efterspørgslen og jobskabelsen robust trods stagnerende indkomster. 30 Margaret Thatcher søgte åbenlyst at fremme privat boligeje som et middel til at 25 Kilde: F. Spagnoli: Income Inequality: What s Wrong With It, and What s Not January 27, Kilde: Michael D. Bordo & Christopher M. Meissner: Does Inequality Lead to a Financial Crisis?, 12/21/ Michael Kumhof and Romain Rancière: Inequality, Leverage and Crises, IMF working paper I 1983 var i USA gældens størrelse i forhold til indkomsten hos de øverste 5 procent af husholdningerne 80 procent, for det nederste 95 procent var forholdet 60 procent. Femogtyve år senere var forholdet 65 procent for de øverste 5 procent og 140 procent for den nederste 95 procent. (I 2007 var husholdningernes opsparingskvote nul som resultat af at de rigeste 20 procent opsparede 15 per cent af deres indkomst og de øvrige 80 procent en abnorm 110 procent). 29 Hovedparten af de amerikanske vælgere afviser at anvende højere skatter eller større transferydelser som instrument. 30 Raghuram G. Rajan: Let Them Eat Credit, August 27, 2010 The New Republic. Hans påstand (han er tidligere IMF cheføkonom) er: Politicians are resourceful people. Their political skill lies partly in proposing solutions that keep their constituents happy without venturing into the rocky terrain of real reform. In the case of inequality, politicians know intuitively that households ultimately care most about their consumption over time; incomes are only a means to obtaining that consumption stream.. As a result, the government s response to rising inequality whether carefully planned or the path of least resistance has been to encourage lending to households, especially but not exclusively

14 dreje vælgerbefolkningen i konservativ retning. Bush, ivrigt støttet af demokratiske senatorer, søgte bevidst at fremme lavindkomstgruppers boligeje som et middel til at give disse andel i formuestigningen på fast ejendom; det førte til indførelse af de berygtede subprime lån. (40% af investeringerne i USA er i fast ejendom). 7 Politiske følger Streeck ser 2008-krisen som en manifestation af en endemisk konflikt mellem kapitalistiske markeder og demokratisk politik. 31 Han ser fire epoker i fordelingskampen og dets følger for demokratiet. Første fase, efterkrigstidens gyldne 30 år med stigende velstand og stigende lighed, ser han som en undtagelsesperiode for demokratiets trivsel. Demokratiske regeringer, som stod overfor, hvad man i 1960 erne troede, var en endeløs række af innovation og vækst, udvidede velfærdsstaten. Anden fase kom med den faldende vækst i 1970 erne, der udvidede de offentlige udgifter og satte de offentlige indtægter på slankekur. Et stykke tid, støttede centralbankerne underskudsfinansieringen med en udvidelse af pengemængden. Den resulterende høje inflation skabte utilfredshed, især fordi den ikke førte til nævneværdig vækst. Troen på keynesiansk stimuleringsøkonomi aftog. Centralbankerne begyndte at fokusere på lav og stabil inflation som deres primære mål, og blev mere uafhængige af deres politiske herrer. Underskuddet på de offentlige finanser fortsatte, og den offentlige gæld steg som andel af BNP i de industrialiserede lande, da gælden i fravær af høj inflation ikke længere mistede dens reelle værdi. Tredje fase kom som reaktion herpå i begyndelsen af 1980 erne. Regeringerne erkendte behovet for at finde nye kilder til vækst. Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i Storbritannien svækkede fagforeningerne og deregulerede industrien og den finansielle sektor. Produktivitetsvæksten steg betydeligt i disse lande over tid, hvilket overtalte det kontinentale Europa til at indføre deres egne reformer, ofte presset af Europa-Kommissionen. Den offentlige gæld fortsatte med at vokse. Den moderat uddannede middelklasse fik ikke del i denne dereguleringensvækst bortset fra at den forbedrede dens position som forbrugere. Den fjerde fase i de avancerede økonomiers hektiske søgen efter vækst fandt forskellige former. I nogle lande skabte et privat kredit boom arbejdspladser i lavtuddannede brancher som bygge og anlæg, et forbrugsboom blev skabt af lån i overvurderede huse. I andre lande, blev offentlig ansættelse brugt som middel til at skabe middelklassen sikre job. Nogle lande fik meget kortvarige overskud på statsbudgettet, men generelt forsatte underskuddene. En ny fase indledtes med 2008-krisen; et i forvejen højt niveau for den offentlige gæld blev pustet opad af store budgetunderskud; finansmarkederne tvinger nu regeringerne til at sætte ind overfor disse. Hvad ved vi ellers om ulighed og følger for politik og demokrati? Akademiske studier viser at: Social mobilitet er større i mere lige samfund end i ulige samfund: en dansk skomagersøn kan lettere realiserede den amerikanske drøm end en amerikansk. Regeringers villighed til at øge transferydelser ser ikke ud til at påvirkes af ændringer i indkomstulighed. Demokrati er baseret på idealet om lige indflydelse for alle borgere, men indkomstulighed giver velhavende borgere en større evne til at påvirke politikere og medierne. Politik er mere lydhør overfor de riges end de fattiges interesser; jvf i Danmark den mærkelige genforhandling af Mærsks oliekoncession. Den udlignende effekt af føderale skatter I USA var mindre i 2007 end i 1979, da sammensætningen af føderale indtægter flyttede væk fra progressive indkomstskatter. Føderale low-income ones (the government push for housing credit was just the most egregious example). The benefit higher consumption is immediate, and paying the inevitable bill can be postponed into the future. 31 Wolfgang Streeck, The Crises of Democratic Capitalism, The New Left Review, Sept-Oct 2011

15 ydelsesudbetalinger bidrager mindre til at udjævne indkomstfordelingen, eftersom en voksende andel af transferydelserne går til ældre amerikanere, uanset indkomst. Stigende ulighed kan svække samfundets sammenhængskraft. Hvis nogle grupper føler, at samfundet er urimelig overfor den, så kan fragmentering resultere i ustabilitet og endda vold. Meget høje niveauer af ulighed kan være socialt og politisk forstyrrende. Problemet afsløres i data om social tillid: folk stoler på hinanden i mere lige samfund Hvilke policy anbefalinger kan vi antyde? Når krybben er tom, strides hestene. Danmark, ligesom alle andre EU-lande står overfor alvorlige prioriteringsproblemer i de følgende år. 33 I sådan en situation er staten nød til at gribe ind overfor economic rents: Man skal fremme konkurrencen indenfor advokaterhvervet. De kunstige lavsbegræsninger som advokatrådet kæmper for at bevare, må løsnes. For at fremtvinge priskonkurrence i erhvervet bør staten sætte efterspørgsel efter juridisk rådgivning i udbud. De offentlige cheflønninger bør holdes i bero indtil forholdet mellem fuldmægtiglønninger og cheflønninger er tilbage til forholdet midt i 1980 erne. Topskatten for indtægter over en million kroner i 2010 prisniveau kan hæves fra 15% til 25%. Man skal nøje overveje om brugen af derivater til at fremme offentlige mål såsom EU's kvoter for CO2-emissioner eller grønne certifikater er hensigtsmæssig, når den finansielle sektor i forvejen er kunstigt oppustet. Man bør føre kampagner mod høje private direktørlønninger. De virker, som eksempler fra Sverige, Tyskland og England har bevist. Det andet er at gribe ind overfor det det problem, at vi har nationale skatter i en tid, hvor virksomhederne er globale og kan flytte deres overskud hen hvor de ønsker. Skatteunddragelse, skabt af skattelovgivningens kompleksitet og virksomhedernes globalisering kan reduceres ved at simplificere skattelovgivningen gennem en sammenhængende reform (ikke gennem drypvise indgreb; sådanne vil ikke ophæve lovgivningens kompleksitet). Den finansielle transaktionsskat er blevet markedsført forkert som et middel til at bremse finansiel spekulation. Det er den ikke særlig velegnet til. Men den er et første eksempel på at finde en global/international virkende skat. Forbrugerboykot af produkter fra firmaer der ikke betaler skat i landet. En international skat (tilfaldende FN) på reklameindtægter fra popstjerners optræden udenfor deres (skatte)hjemland eller fra internationale transmissioner af sportsarrangementer. Men, det ovenstående vil kun ændre lidt på situationen. Mere grundlæggende ændringer kan kun skabes af et langt, sejt træk, der starter med høj-kvalitetsanalyser på universiteternes økonomiske og management institutter der påpeger svaghederne i rationel markedsteori og langsomt fører frem til mere realistiske og samfundsholdbare teorier, der så påvirker nye beslutningstageres tanketang. 32 Der er dog det tolkningsmæssige problem, at lige samfund også er mere etnisk homogene samfund! 33 En selvskabt bankkrise førte Sverige i 1992/93 ind i en dyb økonomisk krise, som landet gennem reformer kæmpede sig ud af. Det giver grund til optimisme, selv om den begrænses af, at landet ikke skulle hæve sig op mens handelspartnerne også var nede.

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten

IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten Både IMF og OECD har i løbet af sommeren 15 udgivet rapporter der argumenterer for, at økonomisk lighed er en fordel for hele samfundet. IMF viser, at stigende

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere