Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk?"

Transkript

1 Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Charlotte Bruun Institut for Statskundskab Aalborg Universitet July 5, 2013 Abstract Med den Europæiske gældskrise har der bredt sig en krisestemning omkring Euro en og det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Spørgsmålet er, om centralbanksystemet i denne sammenhæng skal ses som et offer for enkelte regeringers uansvarlige økonomiske politik, eller om den måde det europæiske system af centralbanker er konstrueret på, har været en medvirkende årsag til gældskrisen. Diskussionen om ESCB drejer sig først og fremmest om den europæiske central banks (ECB) placering i det monetære hierarki, og systemets evne til at stabilisere og kontrollere det europæiske banksystem. Senest er der dog dukket en diskussion op om systemets Target2 konti, som dækker over intra-europæisk gæld og tilgodehavende til betalingssystemet. Konti som for Tysklands vedkommende repræsenterer et tilgodehavende på 25% af deres BNP og for Irlands vedkommende en gæld på 75% af BNP. Men økonomer er meget uenige om tolkningen af disse konti. Target2 kontiene kaldes drillende for de hemmelige konti fordi ECB ikke selv offentliggør dem - men er de virkelige så irrelevante at den manglende offentliggørelse er berettiget, eller indikerer de, som bl.a. Hans-Werner Sinn argumenterer, et system på vej til at sprænges? Monetære systemer Inden vi ser nærmere på Euroen som konstruktion, er det nyttigt at se lidt nærmere på monetære systemer og centralbankernes funktion i disse. Monetære systemers fornemste opgave er at forsyne økonomien med et betalingssystem. Der kan være tale om at forsyne økonomien med fysiske sedler og mønter - men især i vores digitaliserede verden kan der lige såvel være tale om et girosystem - et system der tillader overførsel af betalingsmidler fra en konto til en anden. Vi kender denne funktion som penges funktion som betalingsmiddel. Betalingssystemer kan i princippet let håndteres af private aktører uden tilstedeværelsen 1

2 af en centralbank. Således har Danmark tidligt være karakteriseret ved et velfungerende postgiro system, og i dag håndterer Nets milliarder af transaktioner uden en centralbank nødvendigvis behøver at blande sig i det. En anden vigtig funktion for monetære systemer er clearing eller afstemning af medlemmernes konti. Monetære systemer registrerer hvad hvert enkelt medlem giver til systemet og hvad der tages fra systemet. For at frigøre sig fra en situation, hvor det økonomiske systems aktører i hver periode nødvendigvis må give lige så meget som de tager - eller tage lige så meget som de giver - må monetære systemer som minimum kunne opbevare aktørernes købekraft. Vi kender denne funktion som penges funktion som opbevaringsmiddel, og den gør det muligt at adskille køb og salg. I moderne kreditbaserede monetære systemer, kan den opbevarede mængde af betalingsmidler være negativ såvel som positiv. Der er således ikke en eksogent fastsat pengemængde der begrænser, hvor meget der samlet kan skyldes til systemet - eller haves til gode. Men penges funktion som byttemiddel og opbevaringsmiddel er ikke tilstrækkelige for at monetære systemer effektivt kan foretage clearing mellem konti og afvikle betalinger. Vi mangler stadig at introducere den måske vigtigste funktion af penge: penges funktion som regneenhed. Lad os forestille os en økonomi med tre aktører: Knudsen, Jensen og Hansen, hvor Knudsen køber et æble af Jensen, Jensen køber en pære af Hansen og Hansen køber en appelsin af Knudsen. Denne handel kan i princippet let håndteres ved, at hver aktør som betalingsmiddel bruger en lap papir med sin egen signatur på - et IOU (jeg skylder dig). Men uden en regneenhed kan Knudsen kun skrive, at han skylder Jensen et æble - og er det æble mon mere eller mindre værd end den appelsin han har til gode hos Knudsen? Deres lille bytte kan kun cleares ved, at de samme varer på et tidspunkt byttes den anden vej tilbage 1. Uden clearing i et monetært system, vil gæld og tilgodehavender blot bygge sig op uden nogensinde at forsvinde fra systemet. Hvis de tre handlende bliver enige om en regneenhed, kan de forhandle priser i denne regneenhed. Lad os sige at et æble koster 3 enheder, en pære 4 enheder og en appelsin 5 enheder. Nu kan der cleares - men Knudsen vil stå tilbage med et overskud på 2 (1 Hansen-IOU og 1 Jensen-IOU), mens Jensen og Hansen begge har et underskud på 1. Hvis det er en tilbagevendende begivenhed, og Hansen- og Jensen IOU s begynder at hobe sig op hos Knudsen, kan han godt blive i tvivl om, hvorvidt de nogensinde vil være i stand til at betale deres gæld til ham, og dermed systemet, tilbage. Hvis han stadig gerne vil sælge appelsiner til Hansen, kan han forlange et risikotillæg på Hansen-IOU s. Selv om markedsprisen på appelsiner er 5 regneenheder, kan han forlange 6 Hansen- IOU s. Kursen på Hansen-IOU s vil da falde til 5/6 regneenhed. Dette vil enten få Hansens underskud til at stige - eller også vil det få Hansen til at ændre adfærd, så han begynder at give lidt mere til systemet og tage lidt mindre fra det. I en økonomi med mere end 3 aktører bliver det selvsagt umuligt for den 1 Det skal dog siges, at der i princippet kan foregår clearing gennem relative priser så et æble kan cleares med 3 4 pære eller 3 appelsin. Sådanne systemer har dog aldrig eksisteret i 5 virkeligheden. 2

3 enkelte handlende at vurdere kvaliteten af de hjemmelavede gældsbeviser, der cirkulerer i eksemplets system. Hvis man ikke har en opbevaringsmetode garanteret af en centralbank eller med en egen indre værdi (guld), må man som et minimum have betalingen garanteret af en institution, der specialiserer sig i at kreditvurdere kunder - en bank som garanterer den nominelle værdi af betalingerne. En bank, der ville garantere Knudsen, at en Hansen-IOU er en enhed værd. Dette kan gøres ved at erstatte Knudsens Hansen-IOU med bankens egen IOU og dermed frigøre Knudsen for den risiko der er relateret til hans handelspartner Hansen. Bankens force i forhold til Knudsen er, at den specialiserer sig i at kreditvurdere kunder. Banken kan kun overleve ved at stoppe Hansen i at udstede IOU s, hvis han vedvarende tager fra systemet uden udsigt til at kunne betale tilbage. Hvorfor skulle Knudsen have mere tillid til en bank-iou, end til Hansen og Jensen-IOU s? Vi må her berøre det centrale princip for drift af bankvirksomhed. Banken må have en stærk og sund aktiv side som kan garantere dens passiv side, i dette tilfælde bestående af Knudsens tilgodehavende. Den kan med andre ord ikke sikre Knudsens indskud med de gældsbeviser Hansen og Jensen underskriver - i det tilfælde ville vi være lige vidt som i tilfældet med de private IOU s. Hvis Jensen eller Hansen mister evnen til at tilbagebetale deres gæld, må banken kunne sælge af sin aktiv beholdning for at garantere Knudsens indskud. Derfor må banken have et rimeligt forhold mellem værdien af dens salgbare aktiver og dens udlån. Aktiver Salgbare aktiver Lån til Jensen Lån til Hansen Passiver Knudsens indskud (Egenkapital) Table 1: Stiliseret balance for en bank uden forbindelse til en centralbank. Men er der i et økonomisk system flere banker, opstår samme problem. En bank kan udstede kreditter til sine kunder uden tilstrækkelig vurdering af deres tilbagebetalingsevner - og de andre banker kan betvivle om gældsbeviser udstedt af pågældende bank, nu også kan leve op til garantien. Fortalere for free banking mener at systemet vil fungerer med forskellige vekselkurser mellem bankernes gældsbeviser. I moderne pengesystemer er problemet dog løst ved at introducere et niveau over de kommercielle banker. En centralbank, der garanterer de kommercielle bankers gældsbeviser, og overvåger deres kreditværdighed. Monetære systemer har således en lagdelt struktur, hvor transaktioner mellem agenter i et lag, garanteres af institutioner i et lag mindst et niveau over deres eget. To ikke-bank aktører kan anvende kontanter, der er garanteret af centralbanken, men de kan også afvikle betalinger gennem deres konti hos kommercielle banker. Clearing og betalingsafvikling mellem kommercielle banker garanteres gennem centralbanken. På interbank markedet kan de cleare med hinanden gennem kortsigtede kreditter hvor banker med likviditetsoverskud placerer disse hos 3

4 Figure 1: Pengehierarkiet Centralbanken (CB) Aktiver Passiver Salgbare aktiver Sedler og mønter Udlån til JBank 1 Indskud fra KHBank 1 KHBank JBank Aktiver Passiver Aktiver Passiver Salgbare aktiver Salgbare aktiver Udlån Hansen 1 Indskud fra Udlån Jensen 1 Indskud i CB 1 Knudsen 2 Lån i CB 1 Knudsen Hansen Jensen Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Kreditværdig Kreditværdig Kreditværdig Bankkonto 2 Kredit 1 Kredit 1 Table 2: Stiliseret eksempel på pengehierarkiet banker med underskud. Men den egentlige afvikling af gælden finder sted gennem centralbanken. Det sker ved at de kommercielle banker stiller sikkerhed hos centralbankerne, for til gengæld at få adgang til betalingsmidler sikret af centralbanken. En centralbanks balance karakteriseres ved, at passivsiden udgør pengebasen (M0) - nemlig summen af sedler og mønter i omløb samt de kommercielle bankers indskud i centralbank penge - deres likvide fordringer på centralbanken. Centralbankens forretninger med de kommercielle banker kaldes også deres pengepolitiske faciliteter, idet det er gennem disse konti centralbanken har mulighed for at påvirke penge- og kreditforhold i landet. Vi skal ikke her komme nærmere ind på diskussionen om behovet for at kontrollere pengemængden, men kan blot opsummere de værktøjer centralbanken har til sin disposition i forhold til at regulere de kommercielle banker. Først og fremmest fastsætter centralbanken 4

5 den rente til hvilken kommercielle banker kan låne og indskyde i centralbanken, og vilkårene for sådanne lån - først og fremmest hvilke typer af salgbare aktiver de kommercielle banker skal lægge som sikkerhed for lån i centralbanken. Det er ikke nok at centralbanken tilser, at banken har tilstrækkeligt kapitalgrundlag for at foretage udlån - den må også selv sørge for at have tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Tilliden til Nationalbanken hviler på, at dens soliditet er uomtvistelig, som nationalbanken selv formulerer det (Nationalbanken (2009) s.33). I forudsigelige perioder foregår de daglige transaktioner mellem banker gennem et interbank marked uden anden indblanding fra centralbanken, end at den stiller infrastrukturen til rådighed. Men det første der skete ved krisens indtog i 2008 var netop, at dette interbank marked brød sammen (Nationalbanken (2009) s. 81). De kommercielle banker stolede ikke længere på hinanden, og ønskede eventuelle likvide overskud anbragt hos centralbanken fremfor at udlåne dem til andre kommercielle banker. I sådanne perioder kan centralbanken også have en vigtig funktion som udlåner af sidste instans, gennem hvilken den kan holde hånden under banker så eventuelle krisesituationer hos enkelte banker eller hele banksystemet i videst mulig omfang holdes isoleret fra landets realøkonomiske aktiviteter. I langt de fleste tilfælde handler det om at hjælpe solvente banker med likviditet, men i ekstreme tilfælde som det blev set under finanskrisen i 2008, kan der også være tale om at hjælpe kommercielle banker i forhold til deres egenkapital. I turbulente perioder kan det være umuligt at afgøre, om en bank i likviditetsproblemer rent faktisk er solvent eller ej (Goodhart (1999)). En faktor i det monetære system, der frem til finanskrisen ikke er blevet tildelt megen opmærksomhed, er betydningen af den sikkerhed de kommercielle banker stiller hos centralbanken. Det var netop værdien af denne sikkerhed de kommercielle banker begyndte at sætte spørgsmål ved da interbank markedet brød sammen. Teoretisk skal vi til Heinsohn og Steiger (2006) for at forstå betydningen af denne sikkerhed. Hvor Keynesianere har vægtet betydningen af renten, og monetarister betydningen af pengemægden, i forhold til centralbankens rolle, understreger Heinsohn og Steiger vigtigheden af, at der bag såvel centralbanken som de kommercielle banker ligger solide værdier. Og i en åben økonomi må centralbankens egenkapital være baseret på værdier der ikke har baggrund i landets egne aktiver - det må være aktiver som også udlandet finder værdifulde. I moderne kreditøkonomier fremstilles det ofte som om centralbanken sammen med de kommercielle banker frit kan skabe den pengemængde der ønskes. Her tager Heinsohn og Steiger forbehold idet de understreger vigtigheden af at basere pengemængden på salgbare aktiver af god bonitet. Uden dette vil banksystemet være sårbar. Opsummerende kan vi konstatere, at private aktører kan tilbyde det økonomiske system betalingssystemer med tilknyttede værdiopbevaringssystemer, men at det er svært at forestille sig monetære systemer fungere uden at en autoritet har fastsat værdien af det monetære systems regneenhed, og et værdiopbevaringssystem der garanterer værdien af betalingsenheden. Samtidig viser historien vigtigheden af at have en udlåner af sidste instans. 5

6 Internationale Monetære Systemer og Betalingsbalancer Det bliver straks sværere hvis vore tre agenter pludselig hedder Jensen, Schmidt og O Brien - altså hvis transaktioner krydser grænser mellem monetære systemer. Som ved tilfældet uden centralbank, bliver der behov vekselkurser - eller en international valuta, når de forskellige landes centralbanker skal cleare med hinanden. Hvis det internationale monetære system ikke fungerer optimalt kan det have store konsekvenser for både den internationale handel og for de enkelte landes interne aktivitetsniveau. Det handler om betalingsbalancens ligevægtsskabende mekanismer - for hvilke mekanismer træder i kraft, hvis et land tager mere fra det internationale system, end det giver? Alle enheder i økonomien har i princippet en betalingsbalance, og kan have betalingsbalanceproblemer, idet en betalingsbalance blot er en registrering af indbetalinger og udbetalinger for en person, en virksomhed, eller et geografisk område som en nation (løbende poster), samt en registrering af hvordan et overskud er placeret eller et underskud finansieret (kapitalposter). At have problemer med betalingsbalancen er ikke nødvendigvis lig med det at have underskud på betalingsbalancens løbende poster. Alle betalinger i forhold til såvel varer som kapital, der foretages på baggrund af de økonomiske aktørers præferencer, kan betegnes som autonome. Udlignes betalingsbalancens autonome løbende poster med de autonome kapitalposter, er der ingen grund til at beskæftige sig med betalingsbalancen. Derfor er det ikke alle betalingsbalancer der registreres. Hvis medlemmer af en husholdning betragtes som en økonomisk enhed, bemærkes det ikke nødvendigvis, hvis et medlem konsekvent kører med underskud på sine løbende poster - så længe det opvejes af et overskud hos et andet medlem af familien. Familiens kapital fordeler sig automatisk mellem dets medlemmer. Hvis den samlede husholdning opererer med underskud på de løbende poster, kan det dog få betydning, hvilket medlem, der kører med underskud. Det afhænger af, hvordan kapitalmarkederne ser den samlede økonomiske præstation for hele husstanden - og af om husstandens medlemmer hæfter fælles for den gæld, der finansierer underskuddet. På samme måde med en nation. Jylland operer måske konsekvent med underskud på betalingsbalancens løbende poster, men det registreres ikke da Jylland er en integreret del af den danske økonomi. Danmarks Statistik publicerer end ikke betalingsbalancen for Jylland og ingen efterspørger denne information. Det kan være nyttigt at spørge, hvorfor egentlig ikke? Svaret finder vi på kapitalmarkederne. Relevansen af betalingsbalancestatistikker afhænger af, hvor velintegrerede kapitalmarkederne er. Og integration af kapitalmarkeder er ikke noget man blot kan vedtage politisk ved at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for kapitalens fri bevægelighed. Det inddrager private aktørers præferencer: The perfect integration of asset markets means, in this context, that the assets must be transferable and the portfolio preferences of individual asset holders regionally unbiased (Scitovsky (1969) s. 89). Hvis denne betingelse er opfyldt vil Østdanmark købe de gældsbeviser jy- 6

7 derne må udstede for at finansiere den del af deres udbetalinger, der overstiger deres indbetalinger. De autonome poster ville udligne hinanden. Vi skal huske på, at en situation med jysk betalingsbalanceunderskud i forhold til Østdanmark ikke nødvendigvis er udtryk for en uligevægt der skal rettes op på hurtigst muligt. Hvis gennemsnitalderen for de to befolkningsgrupper er forskellig, kan det blot være et udtryk for en udjævning af forbrug over livstid for befolkningen som helhed. Der kan også være tale om, at Jylland har lavere kapital per capita - og at det derfor er optimalt for landet som helhed at investere mest i Jylland. At Østdanmark finansierer et jysk underskud behøver derfor ikke betyde ændringer i prisen på gældsbeviser eller renteniveau eller andre prisjusteringer. Over tid vil jyderne køre deres beholdning af aktiver ned (eller øge deres gæld), og det øvrige Danmark vil modsat øge deres beholdning af aktiver. Tilpasningen vil komme med tiden fordi befolkningen med alderen ændrer adfærd, fordi et større kapitalapparat i Jylland påvirker indkomststrømmene, eller fordi Østdanmark har nået niveauet for deres ønskede opsparing og jyderne for deres ønskede gæld. Men hvis befolkningen i Østdanmark besluttede sig for, ikke længere at placere deres formue i jyske gældsbeviser, kan tilpasningsmekanismen forceres og få større omkostninger. Nationalbanken ville være den første til at bemærke østdanskernes nye præferencer - især hvis de to befolkningsgrupper bruger forskellige banker. De jyske banker ville få sværere ved at få deres udlånsoverskud finansieret på interbank markedet, og må i stedet ty til deres konto hos Nationalbanken. Omvendt må østdanske banker placere deres likviditetsoverskud i centralbanken. Pengemængden ville vokse fordi den skulle udfylde dette gab mellem de to grupper af banker. På den jyske betalingsbalance ville der nu optræde en post, der ikke kan betragtes som autonom - nemlig lån hos centralbanken, modsvaret af indskud i centralbanken på den østdanske betalingsbalance. På nationale betalingsbalancer kaldes posten balancen for officiel finansiering, og det er denne post der kan afsløre, om et land har betalingsbalanceproblemer. Hvis ikke nationalbanken har tilstrækkeligt med salgbare aktiver som international reserve til at understøtte den større pengemængde, kan tilliden til den danske krone svækkes - alene på grund af et skift i præferencer internt i landet. Men konsekvenserne vil ikke begrænse sig til den kortsigtede likviditet. Alt efter Nationalbankens reaktion, vil forskellige ligevægtsskabende mekanismer træde i kraft. Prisen på østdanske aktiver vil stige, og renten falde. Ifølge en standard ISLM model ville det medføre stigende indkomst i Østdanmark, og faldende indkomst i Jylland. Herigennem vil der også ske en bevægelse mod lighed mellem udbetalinger og indbetalinger i de to regioner - men den vil være mere omkostningsfuld. Især hvis udgangspunktet er fuld beskæftigelse i Østdanmark og arbejdsløshed i Jylland. I det tilfælde skal en del af den jyske befolkning flytte til Østdanmark for at genoprette balancen. Hvis ikke kapitalmarkedet i Danmark var fuldt integreret, ville en ansvarlig regering og centralbank derfor følge betalingsbalancen mellem Danmarks to regioner nøje, ligesom aktører på de finansielle markeder ville vise interesse for tallene. Indenfor et land eller en valutaunion kan hverken valutakurs eller renteniveau fungere som ligevægtsskabende mekanisme. Når renteniveauet ikke kan fungere 7

8 som ligevægtsskabende mekanisme skyldes det, at den rente som kommercielle banker kan låne til hos centralbanken må være den samme. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan eksistere forskellige renter indenfor en valutaunion - men disse renter må være begrundet i forskellig bonitet og risikoprofil. Et fuldt integreret kapitalmarked står således som garant for, at de overskud der genereres i valutaområdet placeres, hvor de kan opnå størst afkast, og dermed skabe størst vækst for valutaområdet som en helhed. Hvis en virksomhed får adgang til for billige lån i forhold til den relative bonitet af dens investeringer, opstår der skævhed. Hvis østdanskernes stop for at placere deres formue i Jylland skyldes, at der har været tale om lån til landbrug som ikke i fremtiden forventes at være rentable, fører deres beslutning blot til en nødvendig tilpasning til markedsvilkårene. Men skyldes det regional præference, bliver landet som helhed dårligere stillet. Jyderne vil blive dårligere stillet fordi det nu bliver dyrere for dem at fordele deres forbrug optimalt over livstiden, eller fordi investeringer der i bonitet udkonkurrerer de østdanske ikke længere er rentable, mens østdanskerne vil få et lavere afkast på placeringen af deres formue. Ovenstående gælder for regioner indenfor en nation, men også for nationer indenfor en valutaunion, for heller ikke her kan justeringer i valutakursen eller forskelle i den rente de kommercielle banker kan låne til, spille en rolle i forhold til betalingsbalancernes ligevægtsskabende mekanisme. Men et fuldt integreret kapitalmarked som defineret af Scitovsky (1969) er ikke en selvfølge indenfor en valutaunion. Derfor fordeler den tilgængelige kapital, eller opsparingsoverskuddet, sig ikke nødvendigvis optimalt indenfor unionen, og derfor er det i de nationale regeringers interesse at holde øje med betalingsbalancen. Får et land problemer med underskud på betalingsbalancens løbende poster, kan det som følge af kapitalmarkedernes præferencer, føre til et generelt højere renteniveau i det pågældende land - og landet har ikke mange værktøjer til rådighed til at afbøde de negative effekter på indkomstdannelsen. At inddrage offentlig gæld i analysen ændrer ikke på disse principper. Den offentlige sektor er blot endnu en aktør på vare- og kapitalmarked og gør sig sine overvejelser om låneoptagelse og tilbagebetaling. Den offentlige sektor kan kun operere med underskud, hvis aktører på kapitalmarkederne er villige til at købe dens gældsbeviser. Omvendt kan ingen offentlig sektor være interesseret i at indgå gældsforpligtigelser som de ikke forventer at kunne afdrage. Hvis valutaunionen består af flere stater, kan der knytte sig forskellige risici og dermed forskellige renter til deres statsgældsbeviser. Det bør dog tilføjes, at i det omfang en central bank benytter køb og salg af statsgældsbeviser i deres pengepolitiske operationer, eller gennem deres krav til bankernes sikkerhedsstillelse gør statsgældsbeviser særligt lukrative for bankerne, har den offentlige sektor som låntager en fordel. Men moderne centralbanker accepterer som hovedregel ikke direkte udlån til nationens offentlige sektor, og uanset centralbankernes krav, er det op til bankerne selv at vurdere risikoprofilen på deres salgbare aktiver, herunder statsgældsbeviser. Der er mange veje ligevægtsskabende mekanismer kan løbe igennem, men det vigtigste at slå fast her er, at et land hvis offentlige eller private sektor låner penge udenfor det område med hvilket dets kapitalmarked er fuldt integreret, 8

9 bør være opmærksom på sin betalingsbalance. I det tilfælde kan landet nemlig udsættes for en kapitalflugt - en situation, hvor kapitalen søger væk fra landets debitorer, alene på grund af deres geografiske placering. Uanset landets politiske bestræbelser på langsigtet balance i forhold til udlandet, kan det for landet blive en næsten umulig opgave, hvis ikke den understøttes af automatiske ligevægtsskabende mekanismer i det internationale monetære system. Når man samler flere nationer i et fælles valutasystem, er det derfor vigtigt at overveje, gennem hvilke kanaler de ligevægtsskabende mekanismer skal fungere. Det monetære system i Eurozonen Det europæiske handelssamarbejde har siden Bretton Woods systemets sammenbrud været akkompagneret af et monetært samarbejde i form af et fastkurssystem, men allerede i 60 erne begyndte man at gøre sig tanker om en fælles europæisk valuta. Bidrag som Scitovsky (1958) og Mundell(1961) indeholder overvejelser om internationale monetære systemers ligevægtsskabende mekanismer og betingelser for optimale valutaområder. Disse indledende overvejelser kom dog ikke til at fylde meget da man udarbejdede Delors rapporten - det europæiske monetære system blev et barn af 80 ernes økonomiske tankegang. Efter 70 ernes inflationsproblemer, og den voksende offentlige gældsætning gennem 80 erne, var man nu mere optaget af hvordan man undgik potentielt inflationsskabende elementer i de monetære systemer, og hvordan man undgik moral hazard problemer i forhold til medlemslandenes offentlige gæld. De stabilitetsmekanismer der introduceredes i Maastrichtkriterierne, domineredes således af hensyn til inflation og offentlig gæld, mens man ikke så behov for at opstille lignende kriterier for udviklingen i den private sektors gæld. Ifølge Goodhart gjorde man sig herved 3 implicitte og fejlagtige antagelser da Maastricht kriterierne blev udfærdiget (Goodhart (2011) s. 7). 1. Hvis et underskud i den private sektor (I > S) finansieres af frivillig kapitalimport, vil det ikke være potentielt destabiliserende. De private låntagere har jo taget højde for, hvordan lånet skal tilbagebetales inden de låner. Der hentydes her til kapitalens fri bevægelighed som ligevægtsskabende mekanisme, og som pointeret af Scitovsky (1958, 1969) kræver det også, at der ikke psykologisk skelnes mellem geografiske områder. Man kan forundres over den store forskel i motiver man tillægger henholdsvis den private og den offentlige sektor. Man fornemmer en implicit antagelse om, at den private sektor bringer økonomien mod ligevægt, den offentlige sektor har tendens til at bringe økonomien væk fra ligevægt. Hvis den private sektor i et land ønsker at operere med opsparingsoverskud, kan det meget vel være i landets samlede interesse, at den offentlige sektor opererer med underskud, og derved både opretholder aktivitetsniveauet og forsyner den private sektor med indenlandske gældsbeviser at placere opsparing i. 2. Under en fælles valuta kan lokale betalingsbalancer ikke udregnes, og de har ingen betydning. Som nævnt ovenstående, kan betalingsbalancer altid 9

10 udregnes - spørgsmålet vedrører således deres relevans. Scitovsky (1958) argumenterer at the condition of a common currency is the presence of market forces able automatically and without the aid of deliberate economic policy to obviate balance-of-payments difficulties, mens Mayer et al (2012) pointerer at the are hardly any built-in mechanisms in EMU to correct unsustainable current account imbalances. Med den nye Macroeconomic Imbalances Procedure Scoreboard (Eurostat (2012)) fokuserer man ganske vist langt mere på betalingsbalancen og på den private sektor - både med hensyn til opsparingsunderskud og gæld. Men denne nye fokusering fandt ikke vej til stabilitetspagten vedtaget i Et underskud på det offentlige budget er lige så skadeligt, hvis det finansieres af at overskud i den private sektor (S > I), som hvis det finansieres ved kapital inflow fra udlandet. Hvis et lands befolkning ønsker at spare op i aktiver udstedt af landets regering, påvirker det ikke betalingsbalancens som det ville gøre, hvis udenlandske borgere ønskede at købe disse aktiver, eller hvis regeringen bevidst søger finansiering i udlandet. Indenfor en valutaunion er der i princippet plads til, at landene kan have forskellige præferencer både for den offentlige sektors størrelse og dens gældsætning. De dominerende hensyn til moral hazard problematikker blev også afgørende for selve konstruktionen af ESCB, dog med den yderligere komplikation, at medlemsnationerne ønskede at afgive så lidt magt som muligt til en supranational centralbank. Følges logikken i pengehierarkiet (Fig.1), skulle en supranationalbank placeres øverst i hierarkiet, og forestå betalinger mellem de nationale centralbanker - altså fungere som centralbankernes centralbank. I Delors rapporten nævnes en europæisk centralbank stort set ikke - der refereres i stedet til et europæisk system af centralbanker, der kan omfatte en centralbank med sin egen balance sammen med de nationale centralbanker (Delors (1989) s. 21). Virkeligheden blev et styrelsesråd, hvor samtlige 17 landes centralbankdirektører er repræsenteret med en stemme hver, samt ECB s direktion med 6 stemmer. Styrelsesrådet træffer de afgørende pengepolitiske beslutninger. Alligevel taler man om ECB s pengepolitik som om den selvstændigt og udenfor nationale interesser kunne træffe beslutninger. Man ønskede heller ikke, at centralbanken skulle have hovedansvaret for finansiel stabilitet. Det er derfor de nationale centralbanker, der afgør, om kommercielle banker er finansielt sunde og kan stille sikkerhed af tilstrækkelig kvalitet til at kunne låne hos centralbanken. Desuden skulle ingen kunne regne med at blive købt ud af den Europæiske centralbank. Derfor blev centralbanken heller ikke forsynet med muligheder for at agere som udlåner af sidste instans - end ikke de kommercielle banker skulle regne med hjælp fra ECB i en krisesituation. Heinsohn og Steiger (2002) går så langt som til at kalde den Europæiske Centralbank for en tom skal. Det argumenterer de for ved at se på bankens balance - der er stort set ingen poster der relaterer til de individuelle nationale centralbanker eller direkte til kommercielle banker (tabel 3). Mængden af Euro kan på ingen måde aflæses på ECB s balance. ECB har således kun udstedt 1/3 10

11 Aktiver (mio. euro) Passiver (mio. euro) (Tal for Bundesbank i parentes) (Tal for Bundesbank i parentes) Guld ( ) Seddelomløb ( ) Tilgodehavende i fremmed valuta Forpligtigelser i Euro (54.459) ( ) Udlån til kreditinstitutioner Tilgodehavender til kreditinstitutioner Pengepolitiske udlån (73.093) Pengepolitiske indlån 0 ( ) Eurosystem-interne tilgodehavender Eurosystem-interne forpligtigelser ( ) ( ) Heraf tilgodehavender i forbindelse med fordeling af Eurosedler (0) Heraf target ( ) Andre aktiver (92.346) Andre forpligtigelser (17.454) Hensættelser, kapital, reserver m.v ( ) Aktiver i alt ( ) Passiver i alt ( ) Table 3: Forsimplet balance for den Europæiske Centralbank 31/ med tal for Bundesbank 31/ til sammenligning. Kilde Årsrapport for ECB og Bundesbank af de Euro den tyske Bundesbank har udstedt, og har slet ingen pengepolitiske indlån. Man kan i øvrigt bemærke at modstykket til ECB s pengeudstedelse ikke findes i pengepolitiske udlån, men derimod i Euro-system interne tilgodehavender. Bag udstedelsen ligge nemlig en beslutning om, at ECB en skal stå bag 8% af pengeudstedelsen. Den har således ikke myndighed til selv at afgøre, hvor mange Euro den udsteder (Steiger (2005)). Target2 Balancerne Den Europæiske Centralbank indgår således ikke som et yderligere øverste niveau i vores pengeheirarki idet det ikke er ECB der står som udbyder af Euro. Ser vi på ECB s balance, er den for det første meget lille i forhold til de nationale centralbankers samlede balance. Årsagen til dette er, at det er de nationale centralbanker der udsteder Euro, og der cleares ikke mellem de nationale centralbanker hos ECB. Clearingen er erstattet af Target2 systemet, hvor de enkelte nationale centralbankers gæld og tilgodehavender registreres. En centralbanks Target2 konti svarer således til den ændring i valutareserven, der ville have opstået uden Target2 systemet, og dermed til den post på betalingsbalancen der ovenstående blev benævnt balancen for officiel finansiering. Bort set fra konsekvenserne - for at de registreres betyder ikke at de afvikles. Gæld og tilgodehavender består, og der betales renter. Der er ingen mekanisme der forhindre enkelte medlemslandes nationale centralbanker i fortfarende at opbygge gæld til Eurosystemet, eller modsat, at opbygge tilgodehavender til Eurosystemet. Følgelig konkluderer Sinn (2011), at Target2 systemet ikke blot er det system 11

12 til betalingsformidling det annonceres som, men de facto er et system til finansiering af betalingsbalanceunderskud. Systemet kan illustreres ved et eksempel taget fra Sinn og Wollmerhaeuser (2011), hvor en græsk virksomhed køber en lastbil af en tysk virksomhed. Hvis ikke denne transaktion modsvares af andre transaktioner i systemet, må en af de Euro den græske centralbank har udstedt overføres til den tyske producent. Hvis den græske lastbilkøber samtidigt solgte et gældsbevis til den tyske producent, ville den græsk-trykte Euro føres tilbage til Grækenland. Men uden modsvarende transaktioner i varer eller kapital, cirkulerer den græsk-udstedte Euro forsat i Tyskland. Euroen er således et passiv i Tyskland, modsvaret af et aktiv for den Græske centralbank i form af lastbilskøberens gældsbevis. Den modsvarende græske gæld til Tyskland registreres i Target2 systemet som et passiv for Grækenland og et aktiv for Tyskland. Hvis Grækenland fortfarende køber lastbiler i Tyskland, vil de opbygge en gæld i forhold til Eurosystemet - på samme måde som Hansen og Jensen i vores første eksempel, opbyggede en gæld til Knudsen. Men der er ingen ligevægtsskabende mekanisme. Intet forhindrer Grækenland i at opbygge gælden. Til sammenligning ville de ubalancer Target2 balancerne dækker over, under Bretton Woods systemet blive afviklet gennem betaling i guld eller dollars, mens man i det amerikanske centralbanksystem hvert år i april overfører salgbare aktiver mellem de forskellige regionale afdelinger af centralbanken The Fed. I begge disse systemer har geografiske ubalancer konsekvenser, der begrænser bankernes muligheder for at bibeholde det høje niveau for udlån - banksystemet begrænses i deres ekspansion. Dette sker ikke i Target2 systemet. Problemet med Target2 systemet er således, at der ikke foregår yderligere afvikling af betalingen på nationalt niveau. Under et fastkurssystem ville den græske centralbank være nødsaget til at overføre aktiver til en værdi af en Euro til den tyske Bundesbank for at opretholde valutakursen. Men i Target2 systemet bliver aktiver og passiver stående hos de nationale centralbanker, og kan akkumuleres periode efter periode. Da det Tyske banksystem i eksemplet ikke udnytter sin beholdning af salgbare aktiver fuldt ud (forholdet mellem salgbare aktiver og udlån til banker falder), kan der for de tyske kommercielle banker være en pointe i, fremfor at indskyde den overskydende Euro i centralbanken og dermed reducere centralbankens udlån til kommercielle banker, at bruge pågældende Euro til at købe græske værdipapirer. Euroen ville da finde tilbage til Grækenland af sig selv, og de græske kommercielle banker behøver ikke længere øge deres låntagning hos den græske centralbank. Omvendt vil de tyske banker opretholde forholdet mellem salgbare aktiver og udlån for at maksimere forrentningen af deres egenkapital. Sådan foregik det også i høj grad frem til finanskrisen, og de tyske banker akkumulerede en stor portefølje af bl.a. græske statsobligationer. Disse papirer var særligt attraktive fordi alle Eurolandes statsgældsbeviser fungerer som Tier one aktiver i forhold til ESCB. Det betyder at de indgår med fuld vægt som sikkerhed for de kommercielle bankers lån hos de nationale centralbanker, og dermed tillader de kommercielle banker at ekspandere deres balance mere, end hvis de placerede deres aktiver i andre typer af værdipapirer. Sammenholdes 12

13 Den Græske centralbanks balance primo Den Tyske centralbanks balance primo Aktiver Passiver Aktiver Passiver Salgbare aktiver 5 Salgbare aktiver 50 Udlån til banker 15 Pengebasen 20 Udlån til banker 150 Pengebasen 200 En græsk virksomhed køber en lastbil af en tysk virksomhed til en Euro. Pengebasen -1 Pengebasen +1 Target passiver +1 Target aktiver +1 Transaktionen reducerer pengemængden i Grækenland og øger den i Tyskland. Hvis ikke andet er ændret, vil ændringerne i pengemængderne være uønskede, og de kommercielle banker vil neutralisere effekten gennem operationer på deres konti i de respektive centralbanker. Udlån til banker +1 Pengebasen +1 Udlån til banker -1 Pengebasen -1 Endelig status for centralbankernes balancer: Den Græske centralbanks balance ultimo Den Tyske centralbanks balance ultimo Aktiver Passiver Aktiver Passiver Salgbare aktiver 5 Salgbare aktiver 50 Udlån til banker 16 Pengebasen 20 Udlån til banker 149 Pengebasen 200 Target passiver 1 Target aktiver 1 Table 4: Stiliseret eksempel, hvor en græsk virksomhed køber en lastbil af en tysk virksomhed til en Euro. dette med udviklingen i Euro landenes respektive renteniveauer, var der fra økonomisk-politisk side grund til at antage, at indførelsen af Euroen havde ført til et fuldt integreret kapitalmarked i Eurozonen. Frem til 2007 var der nemlig sket en høj grad af konvergens i både landenes lange renter og renten på de enkelte landes statsgældsbeviser. Men da tilliden til Grækenlands evne til at tilbagebetale deres offentlige gæld svandt, foretrak de tyske kommercielle banker at reducere deres balance hos den tyske Bundesbank fremfor at placere flere aktiver i Grækenland. Og det gjaldt ikke bare Grækenland, men alle de lande der nu går under betegnelsen PIIGS 2. Derfor eksploderede mængden af Target2 midler fra 2007 og frem (se figur 2).For at få et indtryk af størrelsen på disse Target2 balance kan man sammenhold dem med landenes BNP. Her fremgår det, at et land som Irland har ophobet en Target2 gæld på 75% af deres BNP mens Luxembourg har 2,5 gange deres BNP til gode i Target systemet (se figur 3). Ligesom der ikke er nogen ligevægtsskabende mekanisme indbygget i konstruktionen af ESCB, er der heller ikke nogen i hverken konvergenskravene, vækst- og stabilitetspagten eller den nye finanspagt. I alt fald ikke hvis der er tale om at private aktører ønsker at foretage transaktioner på tværs af de nationale grænser. Kun i det omfang Target2 er opstået i kølvandet på offentlige budgetunderskud, træder Maastricht kriterierne og den nye finanspagt i kraft. Der er opstillet grænser for den offentlige låntagning, men ikke for den private 2 Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien. 13

14 Irland Italien Spanien Tyskland Gr kenland Luxembourg Holland Irl + Ita + Spa + Gr mio. Euro Figure 2: Target2 balancer for udvalgte lande. Target2 systemet blev først indført i november 2007, men inden da havde man et tilsvarende Target system. Kilde: De enkelte centralbankernes årsrapporter Egne beregninger Irland Italien Spanien Tyskland Gr kenland Luxembourg Holland Target midler i % af BNP Figure 3: Target balancer i procent af BNP. Kilde: De enkelte centralbankernes årsrapporter samt Eurostat. Egne beregninger. 14

15 sektors. Men Target2 balancerne er i høj grad opstået i kølvandet på private aktørers kapitalflugt fra visse lande - et præferenceskift på kapitalmarkederne. Dette præferenceskift er ikke blot et udtryk for, at bestemt aktører på de finansielle markeder er blevet tildelt en ny risikovurdering, som man f.eks. kunne forvente for den græske stat ved korrektionen af de indberettede tal, eller et udtryk for, at aktører på kapitalmarkederne er blevet mere risikoaverse. De er et udtryk for en geografisk præference - for at Eurozonen ikke kan leve op til Scitovskys definition af et fuldt integreret kapitalmarked. Rixtel og Gasperini når samme konklusion i deres analyse:..at the height of the crisis, funding markets in the euro area became increasingly segmented according to bank nationality, as the access of banks to specific funding instruments was no longer determined primarily by their standalone credit rating but by their country of origin Rixtel og Gasperini (2013 s. 1) Hans-Werner Sinn var den første til at gøre opmærksom på udviklingen i Target2 balancerne (Sinn og Wollmershaeuser (2011)), og det affødte diskussion i Tyskland. For hvem var det egentlig der havde alle disse penge til gode, hvilken risiko var der forbundet med dem, og forhindrede Target2 balancerne de tyske banker i at låne ud til tyske virksomheder? Det er klart, at Grækenlands gæld til Target2 systemet ville være i fare, hvis Grækenland blev tvunget ud af Euroen. Men populært sagt kan man postulere, at ubalancen netop opstod fordi tyske banker ikke kunne udvide deres balancer i Tyskland, men i stedet udvidede deres aktivside ved at købe gældsbeviser fra de mere lånevillige PIIGS-lande. De tyske bankers ønske om at udvide deres balancer pressede renten ned i PIIGSlandene, hvilket ikke gjorde dem mindre lånevillige - I nogle af disse lande bed især den offentlige sektor på krogen som ivrige låntagere (Grækenland), i andre den private sektor (Irland) (se Bruun (2012) for en fortælling om konsekvenserne af rentefaldet i Grækenland). Diskussionen fik yderligere kraft i juli 2012 da Moody s bl.a. med henvisning til den store usikkerhed i forbindelse med fordringer på Target2 systemet nedgraderede deres rating af de store Target2 kreditorer Tyskland, Holland, og Luxembourg (Moody s (2012)). Havde kapitalmarkederne opfattet Euroland som et integreret marked, og havde man haft en rigtig centralbank - en centralbankernes centralbank, havde situationen ikke nødvendigvis været problematisk. Da kunne Europa have fungeret som det lykkelige par hvor den produktive og/eller arbejdsglade kvinde finansierer sin uddannelsessøgende eller shoppingglade mand. Men når banken finder ud af, at et brud mellem parterne kan være på vej, og man beredvilligt har ladet manden overtrække sit kreditkort, så får piben en anden lyd. Da kan banken forhindre manden i at skabe yderligere gæld - men man kan ikke fjerne den gæld, der allerede er opbygget. Da de tyske banker købte de græske statsgældbeviser, var de øjensynligt lige så meget værd som statsgældsbeviser fra de øvrige Eurolande - for de indgik på lige vilkår som førsterangs sikkerhed (tier one kapital) i bankernes forretninger med den tyske Bundesbank. På trods af dette hæfter den græske stat ene og alene for gælden, og af frygt for moral 15

16 hazard problematikker, havde den europæiske centralbank ingen værktøjer til at hjælpe hverken den græske stat eller den græske banksektor. Derfor foretrak de tyske banker ved krisens opståen at reducere deres balancer fremfor at placere flere midler i PIIGS landene. Og det øjeblik de tog denne beslutning begyndte Target2 balancerne at vokse. Når man betragter udviklingen i Target2 balancer må man ikke glemme, at det er de nationale centralbanker der alene står med ansvaret for den nationale kreditekspansion der ligger bag. Det er dem der skal overvåge de kommercielle banker og sikre sig tilfredsstillende sikkerhed for lån. Uden Target2 systemet kunne f.eks. den Irske centralbank have haft incitament til at sætte nogle af sine største banker stolen for døren og erklære dem insolvente. Men i det tilfælde ville den irske centralbank stå med 100% af gælden, hvor gælden i stedet er overført til Target2 systemet. Til sammenligning med udviklingen i lande som USA og Danmark, er uhyre få banker erklæret insolvente i Eurozonen siden I stedet har man ladet kvaliteten af den sikkerhed der stilles for lån i centralbanken falde. Når ESCB s styrelsesråd mødes for at drøfte sådanne problemer, er de lande der skylder Target2 systemet i overtal - kun Tyskland, Holland, Luxembourg og Finland figurerer som overskudsland. Sammen med de 6 ECB stemmer giver det et mindretal på 10 mod de 13 underskudslande. Altså synes forsøget på at undgå moral hazard problemer, blot at have medført nye incitament problemer. Offer eller Syndebuk? Der blev ved Euroens indførsel truffet mange vigtige valg - og mange af disse valg blev truffet på baggrund af politiske fremfor økonomisk-teoretiske hensyn. For at sælge Euroen så bredt som muligt måtte man sikre, at offentlige underskud i de lande der var historisk disponerede herfor, ikke kom til at belaste hele Eurozonen. Samtidig lod man så meget magt som muligt forblive decentralt - herunder den pengepolitiske magt. Man placerede således ansvaret for pengepolitikkens udførelse decentralt med en europæisk centralbank, der blot blev et forkontor for vigtige beslutninger. Ansvaret for at få Eurozonens opsparingsoverskud fordelt til de for zonen mest optimale projekter, blev overladt til kapitalmarkederne. Da man med indførslen af det indre marked havde fjernet institutionelle hindringer for kapitalens fri bevægelighed, skete dette i tillid til kapitalmarkedernes rationelle og effektive funktion. Men væksten i Target2 balancerne fra 2007 og frem, taler deres tydelige sprog. Det europæiske kapitalmarked er ikke fuldt integreret og betalingssystemet må i det skjulte understøtte de lande, der ikke kan tiltrække den nødvendige kapital. Årsagen kan findes i historiske og kulturelle forskelle mellem landene, men den kan også findes i ESCB s institutionelle setup. Hvis ikke kapitalmarkedernes aktører stoler på, at de nationale centralbanker gør deres arbejde med at overvåge de kommercielle bankers finansielle sundhed godt nok, risler det hele vejen ned gennem pengehierarkiet. Tornell og Westermann (2012) taler om tragedy of the commons - at de nationale centralbanker er som en gym- 16

17 nasieklasse på bartur, hvor man er blevet enige om at splitte regningen. Som gymnasieelever, der i dette tilfælde drikker meget mere end de ellers ville have gjort, udsteder de nationale centralbanker mere kredit end de ville have gjort, hvis de selv var ansvarlige for hver deres Target2 balancer. I vores stiliserede eksempel, fører mistillid til centralbanken til mistillid til Jensens bank som centralbankens låntager, og i sidste ende mistillid til Jensen - for hvem sikrer, at Jensen blev tilstrækkeligt kreditvurderet inden kan fik sit banklån? Man behøver dermed ikke ty til historiske eller kulturelle forskelle for at forstå kapitalmarkedernes geografiske præference - forklaringen kan ligge i det institutionelle setup omkring centralbanksystemet. Fra at være et offer for uansvarlige regeringers låntagning eller finansielle aktørers sult efter hurtige profitter, bliver det Europæiske system af centralbanker til skurken i systemet. Ubalancerne fik lov til at vokse sig store fordi der ikke var indbygget ligevægtsskabende mekanismer i Eurosystemet. Der blev kun stillet krav til den offentlige sektors opsparingsunderskud og gæld - ikke til de tilsvarende størrelser i den private sektor. Det indebar at ubalancerne fik lov til at vokse sig for store, hvilket pressede GIIPS landenes centralbanker til at slække på deres krav til de kommercielle banker. De havde ikke incitament til at stoppe bankernes kreditekspansion - selv efter at strømmen af privat kapital fra udlandet standsede. Og det blev tilladt af et ESCB præget af en uheldig incitamentsstruktur. Derved har de europæiske kapitalmarkeder ikke alene fået mistillid til GIIPS landenes statsgældsbeviser, men også til deres kommercielle banker, og til virksomheder placeret i landene. References [1] Bruun, C. (2013), Fra Tysk parable til græsk tragedie. [2] Delors, J. (1989), Report on economic and monetary union in the European Community [3] Eurostat (2012), Macroeconomic Imbalances Procedure Scoreboard. Headline Indicators, Statistical information. [4] Goodhart, C.A.E. (1999), Myths about the Lender of Last Resort I International Finance vol. 2 nr. 3 ss [5] Goodhart, C.A.E. (2011), Europe After the Crisis, Instituite for New Economic Thinking. [6] Heinsohn, G. og O. Steiger (2002), The Eurosystem and the Art of Central Banking, Studi Economici, vol. 76, nr. 1 ss [7] Heinsohn, G. og O. Steiger (2006) Interest and Money: the Property Explanation. I P. Arestis og M. C. Sawyer: A Handbook of alternative monetary Economics. Edward Elgar Publishing 2006, s

18 [8] Mayer, T., J. Möbert og Christian Weistroffer (2012) Macroeconomic Imbalances in EMU and the Eurosystem I CESifo Forum Ss [9] Moody s (2012) Investor Service Announcement: Moody s changes the outlook to negative on Germany, Netherlands, Luxembourg and affirms Finland s Aaa stable rating. 23. Juli [10] Mundell, R. A. (1961). A Theory of Optimum Currency Areas. American Economic Review 51 (4), s [11] Nationalbanken (2009), pengepolitik I Danmark. [12] Rixtel, A.v. og G. Gasperini (2013), Financial crisis and bank funding: recent experience in the euro area. Bank for international settlement - BIS Working Paper nr [13] Scitovsky, T. (1958), The Theory of the Balance of Payments and the Problem of a Common European Currency I Economic Theory and Western European Integration, Stanford University Press. [14] Scitovsky, T. (1969), Money and the balance of payments, George Allen & Unwin Ltd. [15] Sinn, H.-W. (2011), The ECB s Stealth bailout I VOX - Research-based policy analysis and commentary from leading economists, 1. Juni [16] Sinn, H-W og T. Vollmershaeuser (2011), Target Loans, Current Account Balances and Capital Flows: The ECB s Rescue Facility, NBER Working Paper nr [17] Steiger, O. (2005), The Endogeneity of money and the Eurosystem I M. Setterfield (ed), Complexity, Endogenous Money and Exogenous Interest Rates: A Festschrift in Honour of Basil Moore. Edward Elgar [18] Tornell, A. og F. Westermann (2012), Europe needs a federal reserve I New York Times 21/

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie

Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie Charlotte Bruun Institut for Statskundskab Aalborg Universitet cbruun@dps.aau.dk August 7, 2013 Abstract Europæiske politikere synes i vildrede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring.

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring. 21.7.2015 L 193/147 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1197 af 2. juli 2015 om ændring af retningslinje ECB/2010/20 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER

ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER AALBORG UNIVERSITET ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER AALBORG UNIVERSITET CAND. OECON JUNI 2014 JOSEPHINE WALLIN SCHRØDER ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER Aalborg Universitet Cand. Oecon, 10. semester Modul

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere