FORSLAG TIL AFFALDSPLAN

Transkript

1 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RESUMÉ REGERINGENS AFFALDSSTRATEGI ÅRHUS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER PLANER PROGNOSER KORTLÆGNING EVALUERING , ER MÅLENE NÅET? LITTERATUR OG BILAG

4 FORORD Udgangspunktet for udarbejdelsen af denne affaldsplan er Affaldsbekendtgørelsens kapitel 2, der udstikker rammerne for planens indhold og opbygning. Affaldspolitikken bygger grundlæggende på affaldshierarkiet, der prioriterer genanvendelse over forbrænding som går forud for deponering af affaldet. Hertil kommer et andet og væsentligt element i affaldspolitikken nemlig affaldsforebyggelse. Regeringen er som oplæg til kommunernes arbejde med affaldsplanlægning endnu ikke kommet med en samlet strategi, men Miljøministerens udmelding er, at man som udgangspunkt fastholder de eksisterende nationale målsætninger for affaldshåndtering fra Affaldsstrategi for de samlede affaldsmængder, dog med et skærpet mål om højst 6 % deponering i AffaldVarme Århus har i planperioden i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fået gennemført en række undersøgelser og analyser af affaldshåndteringen i Århus Kommune. DTUs analyser, viser at Århus Kommune har velfungerende affaldsordninger. Ligeledes viser kommunens egen kortlægning at den samlede affaldshåndtering mere end opfylder Regeringens målsætninger, idet Århus deponerer meget lidt af affaldet, mens vi til gengæld har en høj genanvendelse. Fundamentet til den kommende planperiode er således i orden. Der vil derfor i planperioden være fokus på fortsatte forbedringer af eksisterende ordninger, herunder udvikling og forsøg på områder, der indeholder forbedringspotentialer. 4

5 RESUMÉ Årsopgørelsen for 2008 viser, at der i forhold til 2004 igen produceres mere affald efter opbremsningen i forrige planperiode. Der er i 2008 således produceret tons mod tons i 2004 hvilket svarer til en forøgelse på 13,5 %. Ændringerne er et udtryk for stigende mængde affald fra industrien og fra bygge- og anlægsaktiviteter, der således i perioden er steget med 17,4 %, mens mængden af husholdningsaffald kun er steget med 2,2 %. Det høje genanvendelsesniveau har været fastholdt i perioden og ligger på %. Mængden, der deponeres er også lav på 2-4 %, dog har der sidst i perioden været en stigende tendens. Det skyldes primært, at byudviklingen på Århus Havn har betydet opgravning af fortidens synder i form af byggeaffald og lignende. Århus Kommune opfylder dermed allerede målsætningerne i regeringens Affaldsstrategi Målet med nærværende plan er derfor at fastholde de nuværende gode resultater, men samtidig arbejde på, hvor det er muligt, at gøre det endnu bedre med fokus på ressourcer, klima samt miljø og sundhed. På landsplan prioriteres ressource- og klimapolitikken, ligesom der er fokus på beskyttelse af sundhed og miljø. I Århus lægger vi os tæt op af Regeringens udmeldinger, men finder det vigtigt fortsat at være på forkant med udviklingen og sikre, at vi har attraktive og fremtidssikrede affaldsløsninger. Derfor prioriterer vi forskning og udvikling i samarbejde med de højere læreranstalter, ligesom vi løbende vil afsøge det internationale marked for attraktive affaldsløsninger. Der er derfor listet 22 initiativer (Boks 4, side 11) som i den kommende planperiode foreslås gennemført. Initiativerne retter sig primært mod husholdningsaffaldet, idet der i den kommende plan periode sker store ændringer på erhvervsaffaldsområdet. Formålet hermed er at effektivisere området ved at liberalisere håndteringen af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Kommunen vil fremover stadig have ansvaret og kapacitetsforpligtelsen for affald til forbrænding og deponi, ligesom kommunen stadig har ansvaret for det ikke genanvendelige farlige affald, og dermed forpligtelsen til at sikre, at den nødvendige kapacitet er til stede. De kommunale anlæg til behandling af byggeaffald og kompost, som er i drift, kan ligeledes fortsætte driften på nuværende niveau. 5

6 6 REGERINGENS AFFALDSSTRATEGI

7 Regeringens affaldsstrategi for den kommende planperiode er 3-delt, hvoraf kun første del er færdig og skal benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende affaldsplan. Del 2 og 3 udsendes først efter, at udarbejdelsen af Affaldsplan er sket. Første del af Regeringens strategi indeholder 4 emner: Den overordnede politik og prioritering på affaldsområdet En strategi for henkastet affald En kapacitetsplan for affaldsforbrænding En gennemgang af regelgrundlaget på affaldsområdet Strategien er en videreførelse af Affaldsstrategi Sigtelinjen for deponering af de samlede affaldsmængder er skærpet til 6 %, og der er fastsat en målsætning for indsamling af batterier til 45 % i 2012, hvilket er en tidsmæssig fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. Derudover skal kommunerne sikre tilstrækkelig forbrændingskapacitet til behandling af det ikke genanvendelige, men forbrændingsegnede affald. Regeringens overordnede affaldspolitik har 3 ben: 1. Ressourcepolitik 2. Klimapolitik 3. Beskyttelse af sundhed og miljø Ressourcepolitik Det er vigtigt, at vores forbrug af ressourcer nedsættes, og at de udnyttes så mange gange som muligt, når de først er blevet til affald. Det er en vinkel på problematikken, som understøttes af affaldshierarkiet. Genbrug og genanvendelse sikrer, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet, forbrænding af ikke-genanvendeligt affald erstatter andre fossile brændsler, mens ressourcerne spildes ved deponering og fremstilling af nye produkter. Klimapolitik Bidraget til klimapolitikken er, at forbrænding af forbrændingsegnet affald fortrænger forbruget af fossile brændsler, ligesom det forhindrer dannelsen af drivhusgasser i forbindelse med omsætning af organisk affald, der deponeres. Bedst er det at genanvende så meget som muligt, da der er store energibesparelser ved at undgå at skulle producere nye produkter og materialer og dermed reduceres CO 2 -udslippet, også selv om det ikke nødvendigvis medregnes i det danske CO 2 -regnskab. Beskyttelse af miljø og sundhed Håndteringen og behandlingen af affaldet skal ske på en måde, der nedbringer miljøbelastningen mest muligt og der ikke opstår sundhedsmæssige risici i forbindelse hermed. Det skal derfor sikres, at farlige stoffer ikke spredes i miljøet, hverken i forbindelse med genanvendelsesprocessen, forbrændingen eller deponeringen. 7

8 Regeringens affaldspolitik i planperioden bygger på 7 grundelementer: 1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden 2. Vi skal reducere tabet af ressourcer 3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser fra affaldshåndtering 4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald 5. Vi skal sikre mest miljø for pengene 6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen 7. Vi skal sikre en effiktiv affaldssektor BOKS 1. De 7 grundelementer i Regeringens Affaldsstrategi Disse grundelementer/tiltag skal omsættes til virkelighed gennem forskellige virkemidler og tiltag, der kombinerer hensyn til miljø og økonomi. Dvs. at der sker en miljømæssig forsvarlig behandling af affaldet til en fornuftig pris. Derfor skal miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger ligge til grund for de beslutninger, som tages. Derfor er det vigtigt at have fokus på genbrug og genanvendelse. Herunder at kvali teten i behandlingen af affaldet øges, og at teknologierne hertil udvikles, så ressourcerne i affaldet udnyttes og de farlige stoffer fjernes. Endelig skal der gennemføres en ny organisering af affaldssektoren, så der opnås en mere effektiv affaldshåndtering, herunder en mere smart og effektiv forvaltning af miljøreglerne, så der opnås væsentlige administrative lettelser også for virksomhederne. Med baggrund i ovenstående har regeringen udpeget følgende 4 indsatsområder i affaldsstrategien for den 4-årige planperiode : Hold Danmark Rent Regeringen prioriterer indsatsen for at begrænse mængden af henkastet affald i naturen såvel som i byerne meget højt. Der er derfor brug for en langsigtet og koordineret indsats med at nedbringe omfanget. Da det er hele samfundets problem, er der brug for at alle bakker op om at få løst problemet både myndigheder, virksomheder og organisationer. Forbrændingskapacitet Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres den nødvendige forbrændingskapacitet til forbrænding af det forbrændingsegnede men ikke-genanvendelige affald. Der er derfor udarbejdet en kapacitetsplan for affaldsforbrænding, som danner grundlag for kommunernes planlægning af, at den nødvendige forbrændingskapacitet er til stede. Regelgrundlaget Der er i perioden siden sidste affaldsstrategi sket en betydelig udvikling i regelgrundlaget på affaldsområdet. Bl.a. på afgiftsområdet, hvor det skal sikre, at afgifterne stadig understøtter den miljømæssige prioritering på affaldsområdet. 8

9 Teknologiudvikling Regeringen prioriterer udviklingen af miljøeffektiv teknologi til affaldsbehandlingen. Der er et behov for teknologiudvikling for især de miljømæssigt mest problematiske affaldsfraktioner, f.eks. røggasrensningsprodukter, shredderaffald og imprægneret træ. Desuden er udviklingen af nye behandlingsformer med forbrænding på kraftværker af det brændbare affald eller udvikling af biobrændstoffer meget interessant. Hertil kommer den miljøteknologiske satsning på at bevare ressourcer, som er ved at blive sparsomme, f.eks. fosfor. Partnerskaber mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder kan være en vigtig drivkraft for udvikling af nye miljøteknologier. Kommunen har en meget stor del af ansvaret for, at regeringens strategier føres ud i livet og at målene nås. Bl.a. har kommunerne ansvaret for affaldsregulativerne, etablering af indsamlingsordninger, sikring af tilstrækkeligt forbrændings- og deponeringskapacitet samt tilsynet med virksomhederne. 9

10 10 ÅRHUS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER

11 Målsætningerne fastsat i Århus Kommunes Affaldsplan har fokus på at begrænse påvirkningerne på det omgivende miljø af affaldsproduktion og affaldshåndtering. Planen tager udgangspunkt i Regeringens Affaldsstrategi , del 1, og sætter fokus på de 3 overordnede politikker. For at disse kan opfyldes, vurderes det, at der vil være behov for løbende at udvikle området, hvorfor et fjerde tema er tilføjet: innovation. Ressourcer Målet er, at Århus Kommune kan bidrage til en bæredygtig udvikling, også ved at understøtte nationale og lokale initiativer, som retter sig mod affaldsforebyggelse og - hvis affaldet er opstået - udnytte dets ressourcer bedst muligt på grundlag af miljømæssige og økonomiske vurderinger, f.eks. ved øget genbrug og genanvendelse eller ved effektiv forbrænding af restaffaldet. Klima Det er målet at fortrænge fossile brændsler ved effektiv energiudnyttelse i forbindelse med forbrænding af det ikke genanvendelige affald. Beskyttelse af sundhed og miljø Århus Kommune vil arbejde for at nedbringe miljøbelastningen ved affaldshåndteringen. Det skal ske ved at anvende opdateret indsamlingsmateriel (renere udstødningsgasser), nedgrave affaldscontainere (bedre arbejdsmiljø). AffaldVarme Århus vil være arbejdsmiljøcertifi ceret og vil gennem udarbejdelse af Grønt regnskab, sætte fokus på miljøregnskabet. Innovation Det er målet at skabe attraktive og fremtidssikrede affaldsløsninger. Affaldsområdet bør være under konstant udvikling, så vi hele tiden har de bedste løsninger ud fra den aktuelle viden. Derfor prioriteres bl.a. forskning og udvikling sammen med de højere læreranstalter, ligesom det internationale BOKS 2. Affaldsplanens temaer. UDDYBNING AF MÅLSÆTNINGER OG INITIATIVER Ressourcer DTU har i perioden gennemført en række analyser af Århus Kommunes affaldssystemer og vurderer, at kommunen generelt har nogle velfungerende ordninger både ud fra en økonomisk, miljømæssig og servicemæssig betragtning. DTU s analyser viser, at der fortsat er et potentiale for at forbedre ordningerne ved en ekstra indsats for at øge genanvendelsen af især papir, men også visse emballagetyper. 11

12 Erfaringer fra andre byer viser, at de bedste resultater opnås ved at udstyre alle en-familieboliger med egen papirbeholder, som tømmes hver måned. I fælles bebyggelser foreslås papirindsamlingen i stigende grad baseret på nedgravede containere. Her skal gangafstanden til nærmeste container være relativ kort for at sikre en høj indsamlingseffektivitet. Der er på emballageområdet ikke mange erfaringer om effektive metoder til indsamling og håndtering af blandede fraktioner af emballageaffald med henblik på efterfølgende behandling og genanvendelse. Behandlingen kunne være mekanisk adskillelse med henblik på mest mulig genanvendelse af f.eks. aluminium og andre metaller af høj værdi, plastfraktioner mv. Klima Affaldets bidrag til CO 2 regnskabet består af en lang række positive (belastninger) bidrag såvel som negative (besparelser) bidrag, der hver for sig må søges forbedret (citat: Thomas Højlund Christensen, DTU). Belastningerne kommer fra flere kilder, hvoraf de vigtigste er anvendelse af fossil energi i indsamlingskøretøjer, brug af indsamlingsmateriel (fx plastcontainere), til hvis produktion der har været anvendt fossil energi, anvendelse af el og olie i anlæg, emission af CO 2 fra forbrænding af materialer indeholdende fossilt kulstof (f.eks. plast) samt emission af metan og lattergas fra komposteringsanlæg og hjemmekomposteringsbeholdere. Den enkeltfaktor der bidrager med den største belastning er den direkte emission fra forbrændingsanlægget. Besparelserne kommer fra produktion af el og varme på forbrændingsanlægget, som substituerer el og varme produceret på kul og naturgas, genanvendelse af materialer som papir, glas og metal, der sparer energi til fremstilling af nye materialer samt produktion af kompost, som sparer anvendelse af tørv (tørv i mosen nedbrydes ikke, mens opgravet tørv nedbrydes efter udspredning på jorden, hvorved det afgiver klima- gasser). El- og varmeproduktionen på forbrændingsanlægget er langt den største bidragsyder til besparelserne. Udfordringen består således i at reducere belastningerne fra affaldshåndteringen, hvor det er muligt og uden at det går ud over de øvrige ønsker til f.eks. service og arbejdsmiljø samt at reducere klimapåvirkningerne. Hertil kommer eventuelt nye tiltag i grænsefladen mellem affaldet og brugerne/industrien. Det foreslås, at der i den kommende planperiode arbejdes på at begrænse belastningen fra indsamling og transport af affald i kommunen. Undersøgelserne skal dokumentere, hvilke indsamlingsordninger, der er de bedste ud fra en miljømæssig betragtning, herunder også om der er perspektiv i at indsamle affald fra private og erhverv i samme rute. Muligheden for at kommunen kan indgå aftaler med større kædeforretninger og indkøbscentre om at tilbagetage pap m.v., som har været anvendt til indpakning af indkøbte varer, skal undersøges. I forbindelse med køb er det ofte muligt af leje/låne trailer til hjemtransport af større effekter. Når traileren tilbageleveres kunne pap og eventuelt storskraldseffekter returneres til udlejningsstedet. Indkøbsstederne opnår en indtjening ved salg af det returnerede pap, mens kommunen påtager sig at afhente storskraldseffekter, som en del af indsamlingsordningen for storskrald. Beskyttelse af sundhed og miljø I den forudgående planperiode er der etableret 450 nedgravede affaldscontainere til dagrenovation, papir samt glas i Århus Midtby. Med denne løsning er der opnået en klar forbedring af arbejdsmiljøet for indsamlingsmandskabet. De kommer ikke i berøring med affaldet, ligesom de slipper for tunge løft og skub, når affaldet er anbragt i nedgravede containere, der løftes med kran og tømmes i specielle køretøjer. 12

13 Århus Byråd har besluttet, at byen skal være ren og smuk. Baggrunden herfor er at der i flere år har været en tendens til at svineriet i byen har været tiltagende. Flere af kommunens affaldsordninger har indirekte og utilsigtet medvirket hertil. Det gælder storskraldsordningen, affaldsøerne og kuberne til papir og glas, som anvendes korrekt af flertallet af borgerne, men hvor bare nogle få afvigelser i brugen af ordningerne giver anledning til et negativt indtryk og et grimt bybillede. Det synlige udtryk er storskraldseffekter anbragt i længere tid på et offentligt areal og uden, at ejerne har bestilt afhentning af affaldet. I en lang række tilfælde vælger nogle borgere at anbringe effekterne ved siden af kuberne i tillid til, at kommunen fjerner effekterne. I forbindelse med udbud af indsamlingsopgaver justeres kravene til indsamlingsmateriellet løbende, så disse hele tiden lever op til de bedste normer og standarder, hvorved den miljømæssige og arbejdsmiljømæssige påvirkning af indsamlingen af affaldet minimeres. Innovation Det er afgørende for affaldsområdet, at der er fokus på udvikling og innovation på alle områder omfattende vareproduktion, affaldsløsninger, indsamling og behandlingsformer. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at følge, hvad der sker på affaldsområdet ikke bare i Danmark, men også andre steder i Europa. Det er målet at sikre de bedste løsninger ud fra nyeste viden og erfaring, men også med det formål at kunne fastholde og tiltrække engagerede og dygtige medarbejdere til affaldsområdet. Inden der gennemføres initiativer, skal der foreligge tilfredsstillende beslutningsgrundlag, både hvad angår miljømæssige som økonomiske forhold. Denne praksis kan dog afviges ud fra konkrete vurderinger, som f.eks. hvis formålet alene er at forbedre serviceniveauet. Hvor meget bidrager håndteringen af 1 ton husholdningsaffald med i CO 2 -regnskabet? Belastning Transport og indsamling Udledning fra forbrænding Belastning i alt Besparelser Papirgenbrug Anden genanvendelse El-produktion Varmeproduktion Besparelse i alt kg CO kg CO kg CO kg CO 2 40 kg CO kg CO kg CO kg CO 2 Samlet gevinst 700 kg CO 2 BOKS 3. Husholdningsaffaldets bidrag til CO 2 -regnskabet. 13

14 INITIATIVER Ressourcer 1 Det foreslås, at der indføres obligatorisk indsamling af papir hos alle en-familieboliger. 2 3 Det foreslås, at der iværksættes undersøgelser af, hvordan emballagefraktioner kan indsamles og efterfølgende behandles. Det foreslås, at der løbende vil blive fulgt op på EU s initiativer vedrørende affaldsminimering og reparation af ting, der potentielt vil kunne spare på produktion af nye produkter. Klima Det foreslås at optimere el- og varmeproduktion på forbrændingsanlægget i samspil med energisektoren som led i klimavarmeplanen. Det foreslås, at der i videst muligt omfang anvendes miljøvenlige biobrændstoffer i indsamlingskøretøjerne. Det foreslås at øge materialegenanvendelse, så der ikke skal bruges energi til produktion af nye materialer fra nye råstoffer. Det foreslås at øge afsætningen af kompost til anlægsarbejder i stedet for at anvende tørv- baserede produkter, ligesom muligheden for afsætning af råkompost til landbrug og energi udnyttelse skal undersøges. Det foreslås, at der sættes fokus på forbedret styring af komposteringsprocesser for at mindske emissionerne herfra. Det foreslås, at der i samarbejde med DTU iværksættes sammenlignelige undersøgelser af energibelastningen ved forskellige renovationsløsninger, herunder af mobilsug og stationære sugeløsninger kontra mere lavteknologiske løsninger i form af bl.a. nedgravede containere. Sundhed, miljø og arbejdsmiljø Det foreslås at undersøge muligheder, energibelastning og interesse for udbygning af fælles renovations løsninger i alle boligtyper, herunder i villa områder, hvor der er basis og interesse for det i stedet for traditionelle og individuelle løsninger. Det foreslås, at undersøge den miljømæssige gevinst af og muligheden for at samkøre separat opsamlet dagrenovation fra private og erhvervsaffald, forudsat at affaldet vejes og kan afregnes præcist over for de enkelte affaldsproducenter. Det foreslås, at haveejere tilskyndes til at hjemmekompostere, hvorved transport af haveaffald undgås. Det foreslås, at der indgås aftaler med større kædebutikker om, at kunder i forbindelse med lån af trailer ved større indkøb, kan returnere indpakningspap og evt. storskrald opstået i forbindelse med indkøbet, ved afleveringen af traileren. 14

15 14 15 Det foreslås, at antallet af traditionelle affaldsbeholdere og kuber reduceres i de kommende år og erstattes med nedgravede containere både i det offentlige rum og på private arealer. Det foreslås, at der i forbindelse med udbud stilles krav til affaldstransportører om at anvende biler, som opfylder den bedst mulige teknologi. Det foreslås, at der gøres en indsats for at nedbringe tungmetalbelastningen af affaldet, herunder kviksølv ved at indsamle brugte termometre, lavenergipærer og batterier, og følge effekten 16 heraf på forbrændingsslaggens indhold af miljøfremmede stoffer. 17 Det foreslås, at der indføres klare plastsække til aflevering af affald på genbrugsstationerne. 18 Det foreslås, at der gøres en indsats for at fjerne miljøfremmede stoffer fra byggeaffaldet. Innovation 19 Fortsættelse af montering af elektroniske chips på affaldsbeholdere til dagrenovation og papir Det foreslås, at der etableres flere private genbrugspladser i private bebyggelser, og dialog og samarbejde udbygges med viceværter (f.eks. via E-læring) for at optimere sorteringen af affaldet, forbedre arbejdsmiljøet og udnyttelsen af transportmateriellet. Det foreslås at udbygge samarbejdet med højere læreanstalter i ind- og udland om udviklingsog innovationsprojekter, som kan forbedre affaldsløsningerne. Fokus på information til den digitale borger via hjemmeside samt udvikle nye selvbetjeningsløsninger. BOKS initiativer som Århus Kommune vil gennemføre i perioden

16 16 PLANER

17 HVOR ER VI I 2009 OG HVAD SKAL DER SKE I DEN KOMMENDE PLANPERIODE? Prognoserne forudsiger, at der i den kommende planperiode vil være en svag vækst i de samlede affaldsmængder (se fi gur 14). Dette på trods af at perioden indledes med en mindre konjunkturbestemt nedgang i mængderne. Det forventes dog at krisen hurtigt overvindes, hvorefter forbruget øges og affaldsmængderne igen begynder at stige (se side 33). Udviklingen i de samlede affaldsmængder har i perioden været stigende, en udvikling der dog dækker over forskelle mellem de forskellige affaldstyper (fi gur 1). Således har mængder af husholdningsaffald været stagnerende eller svagt faldende, mens mængderne af affald fra erhverv og bygge- og anlægsaktiviteterne har været svingende, men generelt er steget over perioden Husholdningsaffald Erhverv Byggeri og anlæg Totale affaldsmængder FIGUR 1. Udviklingen i mængden af udvalgte affaldstyper samt de samlede affaldsmængder i perioden Regeringens mål der fremgår af Affaldsstrategi , del 1 og af strategien fra den foregående planperiode, er allerede nået i 2008 (se tabel 1) både på landsplan og i Århus. Forskellene der fremgår af tabellen, er et udtryk for, at Århus har flyttet flere mængder højere op i hierarkiet samt at der ved opgørelserne i Århus ikke skelnes mellem industri og servicevirksomheder. 17

18 At ambitionerne i regeringens affaldsstrategi vedrørende behandlingen af affaldet ikke er skærpet i forhold til den forudgående strategi er begrundet i en forventning om, at det vil være nødvendigt at frasortere en større del byggeaffald til bortskaffelse. Årsagen er, at undersøgelser har vist, at byggeaffald kan være forurenet som følge af, at der tidligere har været anvendt farlige stoffer i byggeindustrien, der dukker op nu i forbindelse med renoveringer og nedrivninger. Der vil fra 2010 ske ændringer på erhvervsaffaldsområdet, der bl.a. betyder, at kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald og genanvendeligt farligt affald bliver liberaliseret. Det medfører, at kommunen ikke længere har ansvar for anvisning og håndtering heraf. Behandlingsformer Genanvendelse % Forbrænding % Deponering % Affaldstype Århus Regering Århus Regering Århus Regering Husholdningsaffald dagrenovation storskrald haveaffald Affald fra industri og service 59 50/ /20 4 Bygge- og anlægsaffald Spildevandsslam Samlet ,1 6 TABEL 1. Behandlingsformer for affald indsamlet i Århus Kommune i 2008 sammenlignet med Regeringens målsætning for For så vidt angår deponering, er der i den seneste strategi kun opstillet mål for den samlede deponeringsmængde. I Århus vil vi løbende arbejde på at forbedre håndteringen af affaldet, således at påvirkninger heraf reduceres mest muligt. Det skal ske bl.a. på baggrund af indhøstede erfaringer med samarbejde med forskningsinstitutioner om vurderinger og analyser af affaldsordninger og affaldsbehandling (se bilag 1). Sådanne samarbejder vil i højere grad end tidligere blive inddraget i undersøgelser fra forskellig side til sikring af, at beslutninger på affaldsområdet tages op på et veloplyst grundlag, det være sig såvel miljømæssigt som økonomisk. For at understøtte dette, vil der fortsat løbende blive udsendt information om kommunens affaldsordninger, ligesom hjemmesiden løbende udbygges med henblik på at højne serviceniveauet og give flere selvbetjeningsløsninger. I de følgende afsnit gennemgåes de initiativer, som foreslås gennemført i den kommende planperiode for husholdningsaffald samt for erhvervsaffald set i lyset af, at det genanvendelige erhvervsaffald forventes at blive fuldt liberaliseret i løbet af planperioden. 18

19 HUSHOLDNINGSAFFALD PLANER Husholdningsaffald omfatter forskellige affaldstyper, som produceres af husholdninger i dagligdagen og i forbindelse med vedligeholdelse af hus og have. Det kan være dagrenovation, haveaffald, storskrald, farligt affald o.l. (se boks 3). Allerede i foregående planperiode var målene fastlagt i Regeringens affaldsstrategi opfyldt (se tabel 1). Der er siden sket ændringer i behandlingen af husholdningsaffaldet, som har betydet en nedgang i mængden til genanvendelse. Det skete med nedlæggelsen af Århus-systemet, hvori organisk affald blev frasorteret til bioforgasning, mens restaffaldet blev brændt. Der var i forbindelse med nedlæggelsen af Århus-systemet forudset et fald fra 35 % genanvendelsen af dagrenovationen i 2003 til 26 % i Det har vist sig nogenlunde at holde stik, idet genanvendelsen i 2008 var på 25 %. Som konsekvens heraf er der i samme periode sket en øgning i mængden af dagrenovation til forbrænding fra 64 % til 75 % (tabel 1). I forhold til regeringens mål (se tabel 1) genanvender vi i Århus mere husholdningsaffald (38 %) og brænder mindre husholdningsaffald (58 %). Husholdningsaffald omfatter Dagrenovation der består af: Organisk køkkenaffald og andet ikke genanvendeligt rastaffald Glas og flasker Papir og pap Plast- og metalemballage Storskrald der består af*: Affaldsfraktioner fra genbrugsstationerne Farligt affald Andet husholdningsaffald afhentet via storskralds-ordningen Haveaffald der består af: Grene, afklip, ukrudt, græs m.v. BOKS 5. Defi nition af husholdningsaffald. *Storskrald er de fraktioner af husholdningsaffald, som ikke må eller kan kommes i dagrenovationsbeholderen, f.eks. møbler, barnevogne, hårde hvidevarer og tæpper. I daglig tale forstås ved dagrenovation normalt kun den organiske del og andet ikke genanvendeligt rastaffald. 19

20 Pantordning i form af tilskud til indsamling og rengøring af hele flasker reduceres. Det betyder, at der ikke vil være samme incitament til at indsamle og rengøre flaskerne, som det sker i dag. En større del forventes derfor at gå til skår med negativ effekt på miljøet. Miljøvurderinger viser, at der er en klar miljømæssig gevinst ved at genbruge flasker frem for at omsmelte dem til nye flasker, også selv om transport til tappestederne rundt i Europa medregnes. AffaldVarme Århus har i perioden i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) gennemført vurderinger af fremtidige systemer til indsamling af husholdningsaffald (se bilag 1). Resultatet heraf viser, at der generelt er et potentiale for at sortere husholdningsaffaldet bedre, og at der er en miljøgevinst ved at frasortere til genanvendelse frem for at brænde det. Undersøgelsen viser, at dette også er tilfældet, selv om indsamlingsfrekvensen skal øges, men under den forudsætning, at der anvendes nyeste teknologi inden for indsamlingsmateriel (f.eks. biler med nyeste EURO-norm motor). De samlede mængder husholdningsaffald forventes igen at stige over planperioden (se side 33). Det forventes, at mængden af husholdningsaffald der genanvendes, vil stige mere end mængden, der bortskaffes ved forbrænding. Der er i 2008 påbegyndt nedgravning af affaldsbeholdere i Midtbyen med henblik på at forskønne området, fordi det gør det muligt at fjerne skæmmende skraldespande, kuber og affaldsøer. Det er hensigten at fortsætte nedgravningen, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Samtidig understøttes ønsker fra boligforeninger om ligeledes at etablere nedgravede løsninger. Dette vil fremadrettet effektivisere indsamlingen af dagrenovationen generelt samt give et bedre arbejdsmiljø. Også brugerne er meget tilfredse med de nye nedgravede systemer. Det dokumenterer brugertilfredshedsundersøgelser gennemført af capacent i 2008, hvor 85 % af brugerne giver udtryk for, at de generelt er meget tilfredse eller tilfredse med systemet. Der vil blive gjort en indsats for at foretage effektiv renholdelse omkring vores anlæg og ved de nedgravede affaldscontainere, således at vi ved vores indsats kan være rollemodeller for andre. For fortsat at udvikle og forbedre tilbuddene på affaldsområdet samt at vurdere og forbedre serviceniveauet overfor borgerne, skal der løbende foretages brugertilfredshedsundersøgelser. I den forbindelse skal det undersøges, om der skal tilbydes flere affaldsordninger til husstandene, for derved at lette adgangen for den enkelte borger til at komme af med affaldet. Det er besluttet, at AffaldVarme Århus skal miljø- og arbejdsmiljøcertifi ceres i Formålet hermed er, at sætte fokus på AffaldVarme Århus eget miljø og gennem tiltag løbende forbedre det. KONSEKVENSER FOR RENOVATIONSGEBYRET Udviklingen i renovationsgebyret forventes fortsat at være stabil og lavere end den generelle prisudvikling. Princippet, som blev fastlagt i forrige affaldsplan om, at forbedringer primært skal fi nansieres af de borgere, der får gavn heraf, betyder dog, at prisudviklingen i Midtbyen vil være højere end i resten af kommunen. Det skyldes etableringen af de nedgravede systemer, der primært servicerer Midtbyen. De nedgravede containere erstatter affaldsøer, kuber samt de løse affaldsbeholdere, der var opstillet i byens gader. Containerne er dermed med til at forskønne Midtbyen og generelt forbedre serviceniveauet her. 20