Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics Udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af Mette Trier Damgaard, Alexander Koch, Julia Nafziger og Dan Nguyen

2 Indhold Indledning... 2 Case 1: Ændring af pensionsordning... 4 Case 2: Valg af internetbrowser... 5 Case 3: Forbud mod (forud-)afkrydsede felter... 6 Case 4: Oplysning til forbrugerne om deres forbrug... 7 Case 5: Appel til sociale normer i breve om skatteindbetalinger... 8 Case 6: Forbud mod kreditkortgebyrer, der er højere end omkostningerne... 9 Case 7: Forbud mod provision til bankrådgivere Case 8: Regulering af energipriser Case 9: Oplysning om naboernes energiforbrug Case 10: Bedre design af energimærkninger Case 11: Genbrug af håndklæder

3 Indledning Formålet med konkurrence- og forbrugerpolitikken er at sikre velfungerende markeder og høj forbrugervelfærd. Det følger af indsigterne fra behavioural economics, at politiske initiativer indimellem kan være nødvendige for at øge forbrugervelfærden eller gøre markederne mere velfungerende. I dette dokument beskrives en række cases, der er relevante i en konkurrence- og forbrugerpolitisk kontekst. De valgte cases illustrerer, hvordan indsigter fra behavioural economics kan bruges til at analysere markeder og designe politiske initiativer (se figur 1). Mere specifikt illustreres, hvordan behavioural economics kan bidrage til at: - identificere problemer i markeder - forbedre brugen af traditionelle politiske redskaber såsom afgifter, tilskudsordninger og informationskampagner - identificere alternative politiske redskaber (se figur 1), som med færre utilsigtede effekter kan bidrage til, at politiske målsætninger nås. Figur 1: Politiske redskaber set i lyset af behavioural economics Casesamlingen kan læses som et selvstændigt dokument, men kan også læses i sammenhæng med det udarbejdede baggrundsnotat om behavioural economics. I gennemgangen af de forskellige cases refereres til adfærdsmønstre og politiske redskaber, som er beskrevet yderligere i baggrundsnotatet. Figur 2 giver en kort oversigt over de vigtigste adfærdsmønstre, der er identificeret indenfor behavioural economics, og illustrerer hvor disse benyttes i denne casesamling. Figur 2: Oversigt over adfærdsmønstre 2

4 De valgte cases illustrerer sammenhængen mellem behavioural economics og politiske eller private initiativer. Det er en generel pointe fra behavioural economics, at adfærd er situationsafhængig. Derfor findes der ikke en simpel tjekliste, som kan bruges til at afgøre, hvilke politiske initiativer der passer til hvilke situationer. Man må i stedet fra sag til sag vurdere om et bestemt initiativ er hensigtsmæssigt, og hvilke adfærdsmæssige effekter det vil have. I praksis kan det derfor være en fordel at teste effekterne af politiske initiativer eksperimentelt, inden de implementeres. Gennemgangen af hver af de valgte cases følger samme struktur: 1. Problem og årsag: Først beskrives problemstillingen i casen. Der fokuseres på, hvordan problemstillingen og årsagen til problemet er relateret til behavioural economics, herunder hvilke adfærdsmønstre i figur 2 der er relevante. 2. Løsning: Den valgte løsning beskrives og relateres til indsigterne fra behavioural economics. 3. Effekt: I det omfang, der findes evalueringer af løsningernes effekt, beskrives effekterne. 4. Opmærksomhedspunkter: Indeholder læringspunkter og mulige problematikker og utilsigtede effekter, som man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at gennemføre lignende initiativer. 3

5 Case 1: Ændring af pensionsordning Adfærdsmønstre: Nutidsfokusering, kognitive begrænsinger Politiske redskaber: Nudging Problem og årsag: De offentlige finanser i mange vestlige lande udfordres af en aldrende befolkning, en faldende arbejdsstyrke og et pensionssystem, der ikke er gearet til de demografiske ændringer. Mange eksperter frygter, at folk ikke sparer nok op til en komfortabel pensionisttilværelse. Det er særligt bekymrende, at mange ikke i tilstrækkelig grad gør brug af skattefordele og arbejdsrelaterede pensionstilskud. F.eks. kan amerikanerne få betydelige skattefordele og tilskud, hvis de har en såkaldt 401(k) pensionsordning. Egentlig burde forbrugerne af sig selv vælge at åbne en 401(k) opsparing. Ud fra klassisk økonomisk teori forventes det nemlig, at man beregner, hvor mange penge man får brug for som pensionist, og at man så løbende sætter et passende beløb til side. Det viser sig dog, at mange amerikanske forbrugere ikke får oprettet en 401(k) opsparing eller opsparer for lidt. Indenfor behavioural economics findes der mulige forklaringer på dette. Nutidsfokusering og kognitive begrænsninger medfører inerti, så folk ikke gør brug af favorable opsparingsmuligheder, som kræver, at man skal træffe et aktivt valg. Pga. manglende selvkontrol og brug af overspringshandlinger udsætter folk måske gentagne gange at sætte sig ind i de forskellige valgmuligheder, og derfor får de ikke oprettet en opsparing. Desuden kan det være svært for forbrugerne at gennemskue, hvor meget det er hensigtsmæssigt at spare op. Generelt har mange mennesker svært ved at træffe finansielle beslutninger, fordi de føler, at de mangler indsigt i området og viden om finansielle forhold og produkter. Løsning: Amerikanske forskere 1 udviklede et simpelt koncept kaldet "Save more tomorrow", som skulle hjælpe amerikanske forbrugere med at spare op uden at begrænse deres valgmuligheder. Save more tomorrow ændrede tilmeldingsproceduren for 401(k) opsparinger fra aktivt tilvalg til aktivt fravalg. Desuden lod man opsparingsraten stige automatisk over tid, medmindre folk meldte sig ud af ordningen. Det betød, at opsparingsraten efter tre år ville være firedobbelt. Det må forventes, at mange accepterer en automatisk stigning i opsparingsraten, fordi konsekvensen heraf først viser sig i fremtiden, når man skal spare mere op og derfor har færre penge til fornøjelser. Dermed giver forbrugerne ikke afkald på noget nu. Effekt: Denne enkelte ændring af 401(k) førte til en stigning i antallet af tilmeldte personer på 37 %. 2 Eksemplet illustrerer, hvordan man ved at ændre standardvalget effektivt kan ændre forbrugernes adfærd uden at begrænse deres valgmuligheder. På baggrund af dette resultat blev de amerikanske pensionsregler i 2006 ændret, så det blev lettere at indføre automatiske tilmeldingsprocedurer. 3 Automatiske tilmeldingsprocedurer er siden også implementeret i en række andre lande, bl.a. New Zealand (i 2007) 4 og Storbritannien (i 2012) 5. Opmærksomhedspunkter: Save more tomorrow er et eksempel på, hvordan nudging bruges i praksis. Da forbrugernes valgmuligheder ikke blev påvirket af initiativet, kan man betragte det som et relativt mildt initiativ. Man kan dog også argumentere for, at Save more tomorrow manipulerer forbrugernes valg, og at det er etisk problematisk. I alle tilfælde bør myndigheder grundigt overveje, hvad der gøres til det automatiske valg eller status quo, når der f.eks. laves ny lovgivning, for det har potentielt store konsekvenser for forbrugerne. Ved at definere et automatisk valg kan man dog tilskynde forbrugerne til at være passive. De kan have en forestilling om, at det automatiske valg betyder, at de ikke behøver at tage stilling til f.eks. hvor meget de skal spare op og hvordan. Det automatiske valg vil ikke nødvendigvis være det bedste for alle, selvom det er hensigtsmæssigt for de fleste. 4

6 andel af browsere i procent Case 2: Valg af internetbrowser Adfærdsmønstre: Begrænset opmærksomhed, status quo bias Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: Microsoft knyttede i årevis automatisk Figur 3: Browser valg browseren Internet Explorer til sit styresystem Windows. Pga. status quo bias har forbrugerne en tendens til ikke at skifte væk fra et standardvalg. Hvis forbrugernes opmærksomhed desuden er begrænset, medfører det, at forbrugerne kun fokuserer på den umiddelbare og synlige del af et produkt. Da det desuden er omkostningsfuldt for forbrugerne at søge efter alternativer, kunne Microsoft udnytte sin dominerende stilling i markedet ved at Kilde: indbygge et automatisk valg af browser og undlade at tydeliggøre andre valgmuligheder. EU-Kommissionen var bekymret for, at Microsofts dominerende stilling på markedet for styresystemer til pc er reelt ville fratage forbrugerne deres valgmuligheder og føre til mindre innovation på markedet. Løsning: EU-Kommissionen benyttede sig af indsigter fra behavioural economics til at afhjælpe problemet. Fra marts 2010 blev Windows-brugere via et nyt skærmbillede (se figur 3) givet muligheden for at vælge en alternativ internetbrowser. 6 Skærmbilledet tvinger brugerne til aktivt at vælge deres foretrukne browser, og fjerner derved indirekte effekten af standardvalget (status quo bias). 7 Effekt: Undersøgelser tyder på, at 1 ud af 4 brugere, der åbner skærmbilledet, vælger en alternativ browser. Dette har sandsynligvis bidraget til en nedgang i brugen af Internet Explorer (se figur 4). Dette simple indgreb medfører i praksis få programmerings-omkostninger for Microsoft. 8 Opmærksomhedspunkter: Dette eksempel viser, hvordan behavioural economics kan anvendes til at øge konkurrencen ved at tvinge forbrugere til at vælge i en situation, hvor der ikke på forhånd er givet et klart standardvalg. Når man indfører valg fra en liste, skal man dog være opmærksom på, at folk ofte vælger den første valgmulighed på en liste. Man bør derfor lade rækkefølgen på listen være tilfældig, som man også gjorde i Figur 4: Brug af browsere i Europa dette tilfælde. Man bør også overveje, om alle valgmuligheder skal præsenteres hver gang. Hvis et stort antal valgmuligheder præsenteres, skal man være opmærksom på, at der kan opstå problemer med overflod af valgmuligheder. Hvis man nøjes med at præsentere et udvalg af valgmulighederne, vil listen indirekte virke som en certificering af de udvalgte valgmuligheder. Man skal i den sammenhæng overveje eventuelle konkurrencemæssige effekter. Kilde: StatCounter Global Stats 5

7 Case 3: Forbud mod (forud-)afkrydsede felter Adfærdsmønstre: Begrænset opmærksomhed, referencepunkter, status quo bias Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: Forbrugerne kan pga. status quo bias påvirkes negativt af såkaldte (forud-)afkrydsede felter. Sådanne felter anvendes ofte i forbindelse med køb på internettet, f.eks. ved køb af billetter til flyrejser, koncerter eller lignende. I forbindelse med køb af flybilletter skal man f.eks. i nogle tilfælde aktivt fravælge en rejseforsikring ved at fjerne et kryds i et felt. Hvis der automatisk er valgt tillægsydelser til, medmindre forbrugerne fjerner et kryds, kan begrænset opmærksomhed betyde, at forbrugerne ved en fejl ikke fravælger tillægsydelsen. Desuden kan de valgte tillægsydelser komme til at virke som et referencepunkt og påvirke forbrugeren til at vælge dette status quo. I begge tilfælde kan forbrugerne ende med at købe en tillægsydelse, som de egentlig ikke ønskede. Løsning: Det nye EU-direktiv om forbrugerrettigheder 9 forbyder (forud-)afkrydsede felter 10. Dette begrænser virksomhedernes mulighed for at bruge forbrugernes status quo bias til deres fordel. EU-kommissionens analyse af problemstillingen samt udarbejdelsen af forslaget til EU-direktivet om forbrugerrettigheder blev inspireret af behavioural economics. 11 Effekt: Med udgangen af 2013 skal alle EU-medlemslande have omsat direktivet til lov og senest d. 13. juni 2014 skal det være fuldt implementeret. Der er med indsigterne fra behavioural economics udsigt til betydelige forbedringer for forbrugerne. Opmærksomhedspunkter: Et potentielt problem med et initiativ som dette er, at man også risikerer at begrænse virksomhedernes muligheder for at bruge standardvalg, der er til gavn for forbrugerne. F.eks. er det muligt at nogle forbrugere foretrækker, at tillægsydelser og -produkter findes i automatiske tilvalg (f.eks. en rejseforsikring), fordi der ellers er en risiko for, at de pga. begrænset opmærksomhed ved en fejl ikke får valgt tillægsydelserne og -produkterne til. Hvad der kan betragtes som et gavnligt standardvalg er meget personafhængigt. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, at virksomhedernes standardvalg kan være gavnlige for nogle forbrugere, men ikke for andre forbrugergrupper. Effekterne for forskellige forbrugergrupper skal vejes op imod hinanden, før et initiativ som dette gennemføres. 6

8 Case 4: Oplysning til forbrugerne om deres forbrug Adfærdsmønstre: Fremskrivningsfejl, begrænset opmærksomhed, status quo bias Politiske redskaber: Informationsværktøjer Problem og årsag: Forbrugerne bruger ikke i tilstrækkelig grad de værktøjer, der findes til at sammenligne priser og skifte leverandør. F.eks. viste en britisk undersøgelse, at forbrugerne ved i højere grad at benytte internetsider, der sammenligner priser, ville kunne spare op imod millioner om året. 12 En af årsagerne til, at forbrugerne ikke er mere aktive, er, at de pga. begrænset opmærksomhed kun har en vag ide om deres nuværende og tidligere forbrug. Desuden laver forbrugerne fremskrivningsfejl, når de med udgangspunkt i deres nuværende forbrug skal forudsige fremtidigt forbrug. Det fører til, at forbrugere undervurderer muligheden for besparelser ved at skifte leverandør og derved forstærkes forbrugerens tendens til ikke at skifte væk fra et status quo (status quo bias). Til gengæld tilegner virksomheder sig mere og mere data om deres kunders forbrugs- og købsadfærd. Dette er bl.a. tilfældet for el- og mobilselskaber, der har detaljerede oplysninger om deres kunders brug af ydelser. Resultatet kan være, at virksomheden ved mere om forbrugerens adfærd, end forbrugeren selv gør. Løsning: Richard Thaler og Cass Sunstein fremsatte konceptet Record, Evaluate, and Compare Alternative Prices ( RECAP ) i deres populære bog, Nudge fra Ideen er, at man kan engagere forbrugerne og gøre dem mere aktive ved at give dem adgang til de elektroniske data, som virksomhederne besidder om de enkelte forbrugere. Informationen skal gives til forbrugerne i et standardiseret format, så det er let at forstå og bruge. Midata er et britisk projekt, som anvender RECAP-konceptet i praksis. 13 Ved at give folk lettere adgang til elektroniske oplysninger om deres købsadfærd og forbrugsvaner kan man hjælpe dem til at træffe bedre valg. Effekt: Midata har siden april 2011 fungeret på frivillig basis og er et samarbejde mellem bl.a. den britiske regering, virksomheder og forbrugergrupper. Den britiske regering har dog nu påbegyndt en lovgivende proces, som giver mulighed for, at der fremover kan reguleres på området, så deltagelse i midata kan gøres obligatorisk for nogle virksomheder. 14 Opmærksomhedspunkter: Pga. begrænset opmærksomhed er muligheden for at tilegne sig data ikke nødvendigvis i sig selv nok til at ændre forbrugernes adfærd. Positive effekter vil ofte være betinget af, at der opstår nye mellemled eller teknologier, som gør det mindre omkostningsfyldt for forbrugerne at forholde sig til informationen. Eksempler på nye teknologier er prissammenligningssider eller apps til smartphones, der analyserer forbrugernes elektroniske data og hjælper dem med at træffe bedre valg. 15 Forbrugernes manglende skift af leverandør skyldes dog også inerti, og selvom prissammenligningssider måske gør det muligt at træffe bedre valg, så er effekten begrænset, hvis forbrugerne ikke igangsætter en søgning. Myndigheder kan også kræve, at informationen gives direkte til forbrugerne, så de ikke skal hente den på nettet eller søge efter den (se f.eks. case 8, hvor forbrugerne gives information om, hvad de kan spare ved at skifte energiselskab). Frigivelse af information om eget forbrug bør ikke kunne stille forbrugerne dårligere - medmindre resultatet er, at priserne på markedet stiger. 16 7

9 Case 5: Appel til sociale normer i breve om skatteindbetalinger Adfærdsmønstre: Nutidsfokusering, sociale præferencer Politiske redskaber: Informationsværktøjer, nudging Problem og årsag: Det er dyrt for skattemyndighederne, når skyldnere ikke betaler deres gæld til tiden. Folk har ofte en tendens til at udskyde deres skattebetalinger for at kunne bruge pengene på mere fornøjelige aktiviteter her og nu. Dette fænomen er også kaldet nutidsfokusering. Ved hjælp af breve kan de britiske skattemyndigheder få omkring 70 % til at betale deres gæld. På grund af det store antal af sager har myndighederne dog ønsket at finde nye måder til at få skyldnerne til hurtigere at betale deres gæld. 17 Løsning: I et nyt initiativ bruger de britiske skattemyndigheder og det britiske Behavioural Insights Team indsigter fra behavioural economics til at forsøge at påvirke skyldnernes adfærd. I breve til skyldnere appelleres til sociale normer i håb om, at dette vil påvirke deres adfærd. For at teste effekten blev initiativet i første omgang implementeret som et kontrolleret eksperiment blandt skattebetalere. Eksperimentet var udformet således, at en gruppe (kontrolgruppen) modtog et brev uden referencer til sociale normer. De resterende modtog derimod et brev med et budskab, der appellerede til sociale normer. F.eks. 9 ud af 10 personer i Storbritannien betaler deres skat til tiden. Eksperimentet undersøgte effekten af flere forskellige budskaber, som alle appellerede til sociale normer for at finde ud af, hvilket budskab der havde den største effekt. En variant refererede til skattebetalere på nationalt plan, en anden til betalere fra samme by og den tredje og sidste refererede til skattebetalere i et specifikt postnummer. Tanken bag disse alternative budskaber var, at folk reagerer på, hvad andre gør og i særdeleshed hvad personer, man identificerer sig med, gør. Figur 5: Brug af sociale normer til at øge tilbagebetalinger af skat Kilde: Cabinet Office Behavioural Insights Team (2012) Effekt: Tilbagebetalingsraten var ca. 15 % højere for de personer, der modtog et nyt brev med referencer til sociale normer, end for de personer, der modtog det gamle brev. Hvis initiativet blev implementeret i hele landet, er vurderingen, at det hurtigere ville kunne inddrive ca. 160 millioner af skattegælden og derved ville kunne frigøre ressourcer (f.eks. pga. færre rykkere, mindre administration osv.). De frigjorte ressourcer vurderes at have en værdi svarende til ca. 30 millioner årligt. 18 Opmærksomhedspunkter: Sociale normer virker bedst, jo tættere det kommer på borgerne. Breve med reference til mere lokale grupper (samme by eller postnummer) havde størst effekt (se figur 5). En begrænsning i forhold til at bruge sociale normer til at påvirke adfærd er dog, at det kræver at størstedelen følger den sociale norm, man gerne vil fremme. Dette kan særligt være en udfordring, når man bruger en lokal referenceramme. I eksemplet med skattebetalingerne kræves, at de fleste i lokalområdet faktisk betaler skatten til tiden. 8

10 Case 6: Forbud mod kreditkortgebyrer, der er højere end omkostningerne Adfærdsmønstre: Kognitive begrænsninger, referencepunkter Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: På internettet ser man indimellem, at virksomheder tilføjer høje og nærmest uundgåelige tillægsgebyrer (f.eks. kreditkortgebyrer og fragtomkostninger) sent i købsprocessen. 19 Gebyrerne gør det sværere for forbrugeren at sammenligne forskellige tilbud og øger dermed søgeomkostningerne. Forbrugernes begrænsede opmærksomhed kan føre til, at forbrugerne er meget lidt opmærksomme på prisen på tillægsprodukter og tillægsydelser, selvom det kan have stor betydning for den samlede pris. For det andet kan en lav annonceret pris bruges til at skabe en følelse af ejerskab hos den enkelte forbruger, så det at eje produktet bliver et referencepunkt for forbrugeren. Når referencepunktet er dannet, kan det være vanskeligt for forbrugeren at opgive produktet, selvom der tilføjes en række gebyrer. Hvis man f.eks. søger efter flybilletter og finder nogle billige billetter til Paris, så begynder man allerede i løbet af købsprocessen at forestille sig, hvad man vil lave, når man kommer til Paris. Når man så til sidst i købsprocessen ser, at den endelige pris inklusive gebyrer er højere end forventet, så kan det være svært at opgive ideen om at komme af sted. På grund af den følelsesmæssige binding er forbrugerne mere tilbøjelige til at gennemføre købet til trods for den højere pris. Begge adfærdsmønstre kan være et incitament til at sætte prisen for tillægsydelser (f.eks. at betale med kort) unaturligt højt. Konsekvensen er, at forbrugere foretager køb af produkter, de ikke ville have købt, hvis priserne havde været simple og gennemsigtige. Løsning: Den britiske konkurrence- og forbrugermyndighed The Office of Fair Trading (OFT) har taget initiativ til at begrænse problemerne med en særlig type tillægsgebyr: kreditkortgebyrer. I 2010 løb den samlede værdi af kreditkortgebyrer i Storbritannien op imellem 316 og 630 millioner pund. OFT har konkluderet, at kreditkortgebyrer, som er større end de faktiske omkostninger for sælgeren, potentielt er misledende for forbrugere. Derfor træder et forbud i kraft i april Beslutningen blev blandt andet truffet med afsæt i argumenter fra behavioural economics og en eksperimentel undersøgelse af effekterne af forskellige prisstrategier. 21 Effekt: Forbrugerne kan se frem til forbedringer i form af større gennemsigtighed på priser. Det kan øge konkurrencen og sætte forbrugerne i stand til at træffe mere informerede beslutninger. En konsekvensanalyse af forbuddet viser, at det næppe vil medføre store implementeringsomkostninger for virksomhederne. Her kan ændringerne gennemføres som en del af den almindelige prisopdatering vha. etablerede processer. Det forventes dog heller ikke, at indgrebet samlet set vil føre til betydelige besparelser for forbrugerne, da forhandlerne sandsynligvis vil kompensere for deres tab ved at hæve grundpriserne på varerne. 22 Opmærksomhedspunkter: Generelt vil det gavne forbrugerne, hvis gebyrerne reduceres til omkostningsniveauet. Hvis man vil udvide initiativet til andre omkostningselementer, skal man dog være opmærksom på, at initiativer som disse kan være svære at håndhæve. Selvom det kan være relativt let at finde information om betalingsomkostninger, kan det være svært at finde oplysninger om andre omkostninger (f.eks. fragt og forsendelse). Desuden bør man være opmærksom på, at en reduktion af en gebyrtype kan føre til andre og nye gebyrer. Prisstigninger på mere synlige priselementer kan endvidere medføre, at initiativet opfattes negativt af forbrugerne. 9

11 Case 7: Forbud mod provision til bankrådgivere Adfærdsmønstre: Kognitive begrænsninger, regelbaseret tænkning Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: Mange forbrugere har svært ved at træffe gode finansielle beslutninger og vælge imellem stadigt mere komplekse finansielle produkter. Forbrugere, som føler, at de mangler viden, kan vælge at gøre brug af rådgivere. Banker tilbyder ofte gratis økonomisk vejledning, men tjener på de finansielle produkter, forbrugerne kan vælge imellem. Rådgiverne har derfor et incitament til at anbefale de produkter, der giver den bedste indtjening, uanset om det produkt passer bedst til den enkelte forbruger. Det kan være svært for forbrugeren at overskue og forstå de forskellige muligheder, og forbrugeren kan derfor vælge blot at gøre som rådgiveren anbefaler, for han ved jo nok bedst. Dermed risikerer forbrugeren at overse rådgiverens sælgende rolle og eventuelle interessekonflikter. 23 En undersøgelse iværksat af britiske Financial Service Authority (FSA) i fandt, at kun et ud af fire salg med rådgivning var optimale set fra kundens synsvinkel. Selvom der var mange produktudbydere og finansielle virksomheder, vurderede myndighederne, at priskonkurrencen og markedsføringen overfor forbrugerne var mangelfuld. Dette skyldtes primært, at forbrugerne ikke aktivt opsøgte flere virksomheder for rådgivning. 25 Løsning: Fra 2013 er der i Storbritannien et forbud mod provisionsbaseret salg af finansielle produkter rettet imod forbrugerne. 26 Det kræves nu, at bankrådgivere (og andre finansielle rådgivere) skal modtage betaling for deres rådgivning, og udbydere af produkterne må ikke længere tilbyde provision til rådgiverne for at sælge deres produkter. 27 Målet er at øge gennemsigtigheden på markedet og reducere risikoen for, at forbrugerne køber produkter, der ikke passer til deres behov. Effekt: Et forbud imod provisionsbaserede salg forventes at føre til et bedre match mellem forbrugerne og produkterne, da rådgiverne ikke længere står i en interessekonflikt imellem provision og kundens behov. Forbuddet forventes ikke at have en stor effekt på markedsstrukturen, men kan dog medføre, at nogle mindre virksomheder og rådgivere forlader markedet, fordi de rammes af skærpede krav om opkvalificering. 28 Opmærksomhedspunkter: Man skal være opmærksom på, at de skjulte omkostninger også kan have en nudge effekt. I dette eksempel er det f.eks. i udgangspunktet gratis at få finansiel rådgivning, og det betyder, at der for forbrugerne vil være relativt få barrierer i forhold til at opsøge rådgivning. Ved at kræve at rådgiverne skal tage betaling for deres rådgivning, gør man omkostningerne synlige, og det kan gøre forbrugerne mindre tilbøjelige til at søge rådgivning. Resultatet kan være, at forbrugerne bliver mere passive og undgår investeringer, der kræver rådgivning. Et alternativ til forbud imod provision kan være at gøre provisionen tydelig og dermed tydeliggøre interessekonflikter. Det kan dog være svært for forbrugerne at gennemskue, hvad man kan gøre med denne information. Desuden kan et sådan initiativ have den effekt, at forbrugerne bliver for bekymrede for at få dårlig rådgivning og derfor i mindre grad beder om rådgivning. Til sammenligning bør forbuddet mod provisioner ikke medføre, at forbrugerne mister tilliden til rådgiverne. 10

12 Case 8: Regulering af energipriser Adfærdsmønstre: Kognitive begrænsninger, status quo bias, overflod af valgmuligheder Politiske redskaber: Regulering, standardisering Problem og årsag: En undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen har vist, at størstedelen af forbrugerne har svært ved at sammenligne priser fra el- og gasselskaber 29 Når forbrugere vælger at skifte leverandør, er der heller ingen garanti for, at de vælger den kontrakt, der er den bedste for dem. Ifølge en britisk undersøgelse medfører mere end hvert ottende leverandørskift i Storbritannien, at forbrugeren kommer til at betale en højere pris (dette kan også skyldes problemer med at vurdere fremtidigt forbrug, se case 4). 30 Ofgem (de britiske energimyndigheder) er bekymret for, at antallet af forskellige kontrakter og den komplekse prisstruktur gør det svært for forbrugerne at vælge den bedste løsning. Man er bange for, at de komplekse prisstrukturer afskrækker forbrugerne fra at søge efter bedre kontrakter, og at dette i sidste ende har negative effekter for konkurrencen på markedet. 31 Overfloden af valgmuligheder og kompleksiteten forstærker i dette tilfælde forbrugernes tendens til at blive i nuværende kontrakter (status quo bias), da man er usikker på de potentielle gevinster ved at skifte. Løsning: For at reducere forbrugernes status quo bias har Ofgem fremsat konkrete forslag om at begrænse antallet af kontrakter, som hvert elselskab kan udbyde, samt forbud mod visse typer af prisstrukturer. 32 Desuden kræves det fremover, at det skal fremgå af elregningerne, hvor meget forbrugeren kan spare ved at skifte til selskabets laveste takst. Dette er ment som en tilskyndelse til forbrugerne om at engagere sig i markedet og retter sig særligt imod de kunder, der ellers ikke ville lede efter billigere takster. Endelig indføres et standardiseret mål, der skal fungere som en fælles referenceramme, en valuta om man vil, som skal gøre det lettere at sammenligne priser og kontrakter udbudt af forskellige elselskaber (nogle af initiativerne minder dermed om initiativerne i midata, se case 4). Effekt: Et udkast til en konsekvensanalyse peger på, at forslaget forventes at give forbrugerne en direkte nettogevinst. 33 Med forslaget følger bedre adgang til markedsinformation og givetvis øget bevidsthed om mulighederne på energimarkedet. Dermed forventes det, at flere forbrugere aktivt vil sammenligne priser og kontrakter for at finde en bedre aftale. Opmærksomhedspunkter: Forslag som disse kan have negative konkurrencemæssige effekter. Forslaget betyder, at elselskaber lettere kan sammenligne deres egen pris med konkurrenters, hvilket kan medføre koordinering blandt virksomhederne. Sådanne koordinationseffekter skønnes dog i den konkrete sag allerede at eksistere, og det øgede forbrugerengagement forventes at opveje yderligere incitamenter til koordination mellem elselskaberne. 34 Man skal desuden være opmærksom på, at forslaget kan begrænse det reelle udbud af produkter, hvilket - jf. klassisk økonomisk teori - er skadeligt for forbrugervelfærden. Initiativet kan også betyde, at forbrugere, der i forvejen er aktive, stilles dårligere. Aktive forbrugere vil typisk skifte mellem kontrakter og udbydere og have gavn af relativt lave priser. Hvis priserne på de produkter, som de aktive forbrugergrupper vælger, delvist finansieres af højere priser for passive forbrugergrupper, kan aktive forbrugere påvirkes negativt af standardiseringen og den højere gennemsigtighed. Man skal derfor overveje, hvordan effekterne for de forskellige forbrugergrupper påvirkes af indgrebet samt vurdere, hvordan de forskellige gruppers velfærd skal vægtes i forhold til hinanden. 11

13 Case 9: Oplysning om naboernes energiforbrug Adfærdsmønstre: Sociale præferencer, referencepunkter Politiske redskaber: Nudging, informationsværktøjer Problem og årsag: Mange lande inkl. Danmark har en målsætning om at skabe et mere grønt og ansvarligt forbrug. Forbrugernes valg har stor indflydelse på miljøet. Hvis man kan få hver enkelt forbruger til at reducere energiforbruget, kan det samlet set have en stor effekt. Løsning: Et eksperiment 35 undersøgte, om der kunne ændres i husholdningers energiforbrug ved at gøre forbrugerne opmærksomme på andres energiforbrug. Desuden undersøgte man, om normer i sig selv er tilstrækkeligt til at få en effekt, eller om effekten er betinget af eksempelvis viden om, hvordan man kan reducere sit energiforbrug. Husstandene blev inddelt i tre grupper: en kontrolgruppe, som fik den Figur 6: Eksempel af information om naboernes energiforbrug i undersøgelse Du har brugt 15% mere energi end dine naboer i løbet af de sidste fem måneder Dit forbrug Dine naboers forbrug Kilde: Dolan og Metcalfe (2011) sædvanlige information om periodens energiforbrug; en anden gruppe som også modtog information om naboernes 36 energiforbrug; og en sidste gruppe, som desuden fik information om, hvordan man kan reducere sit energiforbrug. Effekt: Resultaterne viste, at sociale normer 37 påvirker husholdningernes energiforbrug (se figur 6). De to grupper med information om andres forbrug reducerede begge deres forbrug ift. kontrolgruppen. Der var en større effekt for husholdninger, der i udgangspunktet brugte mere end naboerne, end for forbrugere, der i udgangspunktet havde et mindre forbrug end naboerne. Effekten var desuden næsten dobbelt så stor, hvis husstandene også fik information om, hvordan man kan reducere sit forbrug. Dette medførte et fald på næsten 9 %. Effekten aftog dog efter et års tid, men tabet er mindst for den sidste gruppe. Derimod forsvandt effekten hurtigt for dem, der kun var påvirket af sociale normer alene. Normers betydning er således kun vedvarende, når den ledsages af basal rådgivning om, hvordan man reducerer sit elforbrug. Studiet viste også, at normer virker øjeblikkeligt. Der var en effekt fra den første dag, hvor de modtog informationen. Et lignende studie i USA førte til en gennemsnitlig reduktion på 2% 38 og viste, at indgrebet også var effektivt på en større skala med næsten husholdninger 39. Opmærksomhedspunkter: Læringen fra eksperimentet er, at sociale normer virker bedst, hvis man følger op med konkrete tips. Selvom effekten af normer synes at forsvinde over tid, har det en øjeblikkelig virkning, som kan føre til store nettobesparelser. Dog skal der i kommunikationen tages høje for, at det ikke skal have modsatrettede effekter for dem, der allerede har et lavt forbrug. Modsatrettede effekter kan undgås ved at fortælle forbrugere, der bruger mindre end gennemsnittet, at de gør noget godt for miljøet ved at reducere deres energiforbrug yderligere

14 Case 10: Bedre design af energimærkninger Adfærdsmønstre: Rammesætning, referencepunkter, kognitive begrænsninger Politiske redskaber: Informationsværktøjer, standardisering Problem og årsag: Forbrugerne lægger i mange købssituationer for meget vægt på anskaffelsesprisen og for lidt vægt på de løbende omkostninger i forhold til, hvad der er økonomisk rationelt. EU s energimærkningsordning (A-G) 41 af hårde hvidevarer og elpærer viser forskelle i forskellige produkters årlige energiforbrug. Men forbrugerne indser ofte ikke, at selv små forøgelser i energieffektivitet kan føre til store besparelser i løbet af produktets levetid. Figur 7: Eksempel på energimærke i eksperiment Kilde: Kallbekken, Sælen og Hermansen (2013) Løsning: Ved at ændre energimærker til også at oplyse om energiomkostninger over hele produktets levetid, kan forbrugerne påvirkes til at vælge mere energirigtige produkter. Et forsøg i en række butikker i Norge undersøgte effekten af dette. Ved siden af EU s standardmærke påførte man en alternativ mærkning på køle-fryseskabe og tørretumblere. Den alternative mærkning indeholdt information om produktets levetidsomkostninger (se figur 7). Man uddannede også personalet i nogle af forretningerne i at benytte en salgsstrategi med vægt på, hvor meget forbrugeren kan spare i finansielle termer ved at investere i et energivenligt produkt. Effekt: Resultatet var en reduktion på % i det forventede energiforbrug på de tørretumblere, der blev solgt, men der var ingen statistisk signifikant effekt på køle-fryseskabe. 42 Opmærksomhedspunkter: Undersøgelsens resultater indikerer, at besparelserne skal være ret store for, at det fører til en adfærdsændring. For frysere var besparelsen over produktets levetid relativt lav (maksimalt 250 euro/1864 kr). Dette kan muligvis forklare, hvorfor man ikke fandt en effekt for køle-fryseskabe. Til sammenligning var besparelsen for tørretumblere minimum 625 euro/4660 kr. Undersøgelsen viste også, at det kan være nødvendigt at kombinere flere initiativer. I forsøget fandt man kun en effekt, hvis mærkningen var kombineret med uddannelse af personalet. Der var en mindre effekt, hvis man kun benyttede uddannelse, og der var ingen effekt, hvis man kun ændrede mærkningen. Undersøgelsen indikerede desuden, at effekten af uddannelse aftager markant over tid. Så det kan være nødvendigt løbende at genopfriske uddannelsen. 13

15 Case 11: Genbrug af håndklæder Adfærdsmønstre: Sociale præferencer, referencepunkter Politiske redskaber: Nudging, Informationsværktøjer Problem og årsag: Flere og flere hoteller tilskynder deres gæster til at genbruge håndklæder i stedet for at skifte dem hver dag. I de fleste tilfælde kommer denne appel i form af skiltning på synlige steder, f.eks. ved siden af håndvasken. Udover de miljømæssige gevinster ved at genbruge håndklæder, er der også direkte besparelser for hotellerne i form af arbejdskraft, vand, energi og skyllemiddel. Desuden findes der efterhånden en større gruppe af miljøbevidste forbrugere, der belønner virksomheder, som aktivt tager miljømæssige hensyn. Løsning: Et amerikansk hotel undersøgte, hvorvidt en ændring i ordvalget af skiltningen kunne få gæsterne til i højere grad at genbruge deres håndklæder. 43 Undersøgelsen omfattede i alt 190 værelser og over 1000 potentielle skift af håndklæder. I det første eksperiment varierede man standardbeskeden, som appellerede til de miljømæssige aspekter (f.eks. Vær venlig at genbruge håndklæderne Hjælp med at redde miljøet ), så beskeden også kom til at indeholde et referencepunkt i form af en social norm (f.eks. Størstedelen af vores gæster genbruger deres håndklæder ). I et andet eksperiment, udført på samme hotel, undersøgte man, hvorvidt genbrug af håndklæder afhang af den kontekst, som beskeden refererede til. Eksempelvis sammenlignede man effekten af budskabet En undersøgelse fra 2003 viste, at 75 % af vores gæster genbruger deres håndklæder med budskabet En undersøgelse fra 2003 viste, at 75 % af de gæster, der boede i dette værelse (#XXX) genbrugte. Effekt: Gæster, der fik den sidste besked, genbrugte deres håndklæder op mod 45 % af gangene. Det er en forbedring på 10 % sammenlignet med de gæster, der fik standardbeskeden. Det sidste eksperiment viste desuden, at appellen var mest effektiv, når man beskrev gruppenormer, der var tættest på gæsternes umiddelbare omgivelser (f.eks. værelsesnummeret). Opmærksomhedspunkter: Dette har betydning for ledere, beslutningstagere og kommunikatører, der ønsker at bruge informationskampagner eller lignende. Sociale normer virker bedst, når folk kan spejle sig i de personer, der refereres til. I dette tilfælde de personer, som havde boet på samme værelse (se også case 5 og 9). 14

16 Noter 1 Scholmo Benartzi og Richard Thaler, 2004, Save More Tomorrow: Using Behavioral Economics to Increase Employee Saving, Journal of Political Economy, 112: S164-S Brigitte C. Madrian og Dennis F. Shea, 2001, The Power of Suggestion: Inertia in 401(k) Participation and Savings Behavior, Quarterly Journal of Economics, 116: US Pension Protection Act. 4 OECD, 2012, Pensions Outlook 2012 Media Brief. 5 The pensions regulator, 2013, Automatic Enrolment act now. Lokaliseret på: 6 Europakommisionen Konkurrence, Web browser choice for European consumers, 2012, lokaliseret på: ec.europa.eu/competition/consumers/web_browsers_choice_en.html 7 Klassisk økonomisk teori vil forudsige, at denne intervention ikke burde have en virkning. Ifølge den har forbrugeren taget al information i betragtning (også alternativerne), og hvis forbrugeren derfor vælger Internet Explorer, kan der være to grunde til dette. Enten foretrækker forbrugeren denne frem for andre, eller også er fordelene ved de alternative browsere for små sammenlignet med de omkostninger, der er ved at skifte til dem. 8 Emanuele Ciriolo, 2011, Behavioural economics in the European Commission, Oxera Agenda 9 Det nye EU-direktiv om forbrugerrettigheder omfatter også en række andre reguleringer, der er med til at forhindre virksomheder i at udnytte forbrugeres adfærdsmønstre. F.eks. tænker mange forbrugere pga. begrænset opmærksomhed mest på det produkt, de vil købe og prisen herfor, og er mindre opmærksomme på prisen på tillægsprodukter og tillægsydelser. Dette sker på trods af, at tillægsydelser kan have stor betydning for den samlede pris. For at øge prisernes gennemsigtighed og undgå unaturligt høje priser på tillægsydelser, kræver direktivet, at forhandlere gør den samlede pris på et produkt (inklusiv afgifter) synlig. 10 Selvom afkrydsede bokse først er blevet forbudt eksplicit med Forbrugerrettighedsdirektivet har Forbrugerombudsmanden i Danmark over en længere periode gjort gældende, at negativ aftalebinding er et urimeligt kontraktvilkår og som sådan i strid med god markedsføringsskik. Det vil sige, at man som udgangspunkt ikke som virksomhed har kunnet påtvinge en forbruger at betale for noget, som forbrugeren ikke aktivt har taget stilling til dette vil alt andet lige også gælde for (forud-)afkrydsede felter. Endvidere har en forordning på området for flybilletter (om fælles regler for lufttrafiktjenester i Fællesskabet (1008/2008)) allerede i 2008 fastslået, at Valgfrie pristillæg skal meddeles på en klar, gennemskuelig og utvetydig måde ved reservationsprocedurens start, og kunden skal acceptere dem ved et aktivt valg. 11 DG Health & Consumers, Behavioural Economics, lokaliseret på: 12 Office of Fair Trading, 2007, Internet Shopping an OFT market study, OFT U.K. Cabinet Office Behavioural Insights Team, 2011, Better Choices, Better Deals: Consumers Powering Growth, Department for Business, Innovation and Skills. Den amerikanske regering har fremsat et lignende initiativ, Smart disclosure. Se National Science and Technology Council, 2011, Charter of the Task Force On Smart Disclosure: Information And Efficiency in Consumer Markets, Committee on Technology. 14 Department for Business, Innovation and Skills, 2012, midata: Government response to the 2012 consultation. Muligheder for, at der kan reguleres, så midata gøres obligatorisk i nogle brancher, er blevet tilføjet som en del af Enterprise & Regulatory Reform Bill, som er under behandling i det britiske overhus. Se desuden for en status på processen. 15

17 15 For en uddybende diskussion henvises til: Richard H. Thaler og Will Tucker, 2013, Smarter Information, Smarter Consumers, Harvard Business Review, January/February Priserne på markedet kan muligvis stige i takt med, at forbrugerne bliver bedre informerede om markedet. Dette kan ske, hvis virksomhederne i udgangspunktet konkurrerer mest om de uinformerede forbrugere. Når forbrugerne får mere information kan det betyde, at de begynder at skelne mere mellem sælgere og produkter, så markedet bliver mere differentieret, og der opstår delmarkeder. Konsekvensen kan være, at konkurrencen på de enkelte delmarkeder er mindre end konkurrencen tidligere var om de uinformerede forbrugere. En diskussion af effekterne findes i: Emir Kamenica, Sendhil Mullainathan og Richard Thaler, 2011, Helping Consumers Know Themselves, American Economic Review: Papers & Proceedings 101: Cabinet Office Behavioural Insights Team, 2012, Applying Behavioural Insights to Reduce Fraud, Error and Debt. Kan tilegnes på: 18 Cabinet Office Behavioural Insights Team, 2012, supra. 19 Dette kaldes dryppriser (drip pricing), fordi kunderne først observerer en annonceret pris, hvorefter yderligere priselementer drypvis tilsættes i løbet af købsprocessen. 20 Consumer Rights (Payment Surcharges) Regulations Med indgrebet ovenfor vil Storbritannien være de første, der implementerer en del af det nye EU-direktiv om forbrugerrettigheder. Direktivet indeholder bl.a. et forbud imod urimeligt høje kreditkortgebyrer, som er højere end virksomhedernes omkostninger ved betalingsformen. Forbuddet rammer de fleste detailsektorer og skal være fuldt implementeret medio Office of Fair Trading, 2010, The Impact of Price Frames on Consumer Decision Making. 22 Office of Fair Trading, 2010, supra. 23 Roman Inderst and Marco Ottaviani, 2012, Financial Advice, Journal of Economic Literature, 50: Financial Services Authority, 2010, Unregulated Collective Investment Schemes: Project Findings. Kan tilegnes på: 25 Oxera, 2009, Retail Distribution Review proposals: Impact on market structure and competition. Prepared for the Financial Services Authority. Kan tilegnes på: 26 Retail Distribution Review (RDR) Adviser Charging. Lokaliseret d på: 27 Denne politik indebærer også krav om uafhængighed for at sikre sig, at forbrugeren bliver præsenteret for et større spektrum af relevante produkter, og ikke blot udbyderens egne, samt opkvalificering af rådgivere, så de når et højere professionelt niveau. 28 Oxera, 2009, supra. 29 European Commission, 2009, Consumers views on switching service providers. 30 Chris M. Wilson og Catherine Waddams Price, 2010, Do consumers switch to the best supplier? Oxford Economic Papers, 62: Se fx Ipsos MORI and Social Research Institute, 2012, Consumer engagement with the energy market, information needs and perceptions of Ofgem. 32 Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem), 2012a, The Retail Market Review Updated domestic proposals. Reference: 135/12. 16

18 33 Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem), 2012b, The Retail Market Review Draft Impact Assessment for the updated domestic proposals, Reference: 135b/ Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem), 2012b, supra. 35 Paul Dolan og Robert Metcalfe, 2011, Better Neighbors and Basic Knowledge: A Field Experiment on the Role of Nonpecuniary Incentives on Energy Consumption, conference paper for Advances with Field Experiments. 36 Undersøgelsen blev gennemført blandt 567 husstande i et kommunalt boligbyggeri ejet af Camden Council i London. Naboer refererer til husstande i samme bebyggelse. 37 Se også cases 5, 10 og Hunt Allcott, 2011, Social Norms and Energy Conservation, Journal of Public Economics, 95: Hvis det skaleres til hele landet vil besparelsen svare til samlede nettobesparelser over 2,2 milliarder dollars om året. Hunt Allcott og Sendhil Mullainathan, 2010, Behavior and Energy Policy, Science 5: Wesley Schultz, Jessica Nolan, Robert Cialdini, Noah Goldstein, and Vladas Griskevicius, 2007, The Constructive, Destructive, and Reconstructive Power of Social Norms, Psychological Science, 18: Energistyrelsen, 2012, Energimærker. Lokaliseret på: 42 Steffen Kallbekken, Håkon Sælen, og Erlend A. T. Hermansen, 2013, Bridging the Energy Efficiency Gap: A Field Experiment on Lifetime Energy Costs and Household Appliances, Journal of Consumer Policy, 36: Noah J. Goldstein, Robert B. Cialdini, and Vladas Griskevicius, 2008, A Room with a Viewpoint: Using Social Norms to Motivate Environmental Conservation in Hotels, Journal of Consumer Research, 35:

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd?

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er.

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet

Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet en del af hovedprojektet 'energi på havet' Hans S. Solgaard, professor, SDU Yingkui Yang, Ph.d.-studerende, SDU Om workpackage Adoption of green electricity

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Baggrundsnotat om behavioural economics

Baggrundsnotat om behavioural economics AARHUS UNIVERSITET Baggrundsnotat om behavioural economics Udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Mette Trier Damgaard, Alexander Koch og Julia Nafziger, Aarhus Universitet 14-03-2013 Indhold

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK!

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! Marts 2011 Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Henrik Weldingh Dansk energi - forskning og udvikling Ønskerne til el(forsyning) Lokalt ønske: Billig Pålidelig Globalt hensyn: Anvendes hensigtsmæssig

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker!

Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Tænk på sidst du købte noget meget dyrt! Købte du det der var mest logisk? Er du sikker? Ville den sælger du fravalgte være enig? Kunden og

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Min oplevelse fra 15 år med marketing og kundeansvar Produkt Pris Placering Promotion Purpose BEHOV

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere