Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics Udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af Mette Trier Damgaard, Alexander Koch, Julia Nafziger og Dan Nguyen

2 Indhold Indledning... 2 Case 1: Ændring af pensionsordning... 4 Case 2: Valg af internetbrowser... 5 Case 3: Forbud mod (forud-)afkrydsede felter... 6 Case 4: Oplysning til forbrugerne om deres forbrug... 7 Case 5: Appel til sociale normer i breve om skatteindbetalinger... 8 Case 6: Forbud mod kreditkortgebyrer, der er højere end omkostningerne... 9 Case 7: Forbud mod provision til bankrådgivere Case 8: Regulering af energipriser Case 9: Oplysning om naboernes energiforbrug Case 10: Bedre design af energimærkninger Case 11: Genbrug af håndklæder

3 Indledning Formålet med konkurrence- og forbrugerpolitikken er at sikre velfungerende markeder og høj forbrugervelfærd. Det følger af indsigterne fra behavioural economics, at politiske initiativer indimellem kan være nødvendige for at øge forbrugervelfærden eller gøre markederne mere velfungerende. I dette dokument beskrives en række cases, der er relevante i en konkurrence- og forbrugerpolitisk kontekst. De valgte cases illustrerer, hvordan indsigter fra behavioural economics kan bruges til at analysere markeder og designe politiske initiativer (se figur 1). Mere specifikt illustreres, hvordan behavioural economics kan bidrage til at: - identificere problemer i markeder - forbedre brugen af traditionelle politiske redskaber såsom afgifter, tilskudsordninger og informationskampagner - identificere alternative politiske redskaber (se figur 1), som med færre utilsigtede effekter kan bidrage til, at politiske målsætninger nås. Figur 1: Politiske redskaber set i lyset af behavioural economics Casesamlingen kan læses som et selvstændigt dokument, men kan også læses i sammenhæng med det udarbejdede baggrundsnotat om behavioural economics. I gennemgangen af de forskellige cases refereres til adfærdsmønstre og politiske redskaber, som er beskrevet yderligere i baggrundsnotatet. Figur 2 giver en kort oversigt over de vigtigste adfærdsmønstre, der er identificeret indenfor behavioural economics, og illustrerer hvor disse benyttes i denne casesamling. Figur 2: Oversigt over adfærdsmønstre 2

4 De valgte cases illustrerer sammenhængen mellem behavioural economics og politiske eller private initiativer. Det er en generel pointe fra behavioural economics, at adfærd er situationsafhængig. Derfor findes der ikke en simpel tjekliste, som kan bruges til at afgøre, hvilke politiske initiativer der passer til hvilke situationer. Man må i stedet fra sag til sag vurdere om et bestemt initiativ er hensigtsmæssigt, og hvilke adfærdsmæssige effekter det vil have. I praksis kan det derfor være en fordel at teste effekterne af politiske initiativer eksperimentelt, inden de implementeres. Gennemgangen af hver af de valgte cases følger samme struktur: 1. Problem og årsag: Først beskrives problemstillingen i casen. Der fokuseres på, hvordan problemstillingen og årsagen til problemet er relateret til behavioural economics, herunder hvilke adfærdsmønstre i figur 2 der er relevante. 2. Løsning: Den valgte løsning beskrives og relateres til indsigterne fra behavioural economics. 3. Effekt: I det omfang, der findes evalueringer af løsningernes effekt, beskrives effekterne. 4. Opmærksomhedspunkter: Indeholder læringspunkter og mulige problematikker og utilsigtede effekter, som man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at gennemføre lignende initiativer. 3

5 Case 1: Ændring af pensionsordning Adfærdsmønstre: Nutidsfokusering, kognitive begrænsinger Politiske redskaber: Nudging Problem og årsag: De offentlige finanser i mange vestlige lande udfordres af en aldrende befolkning, en faldende arbejdsstyrke og et pensionssystem, der ikke er gearet til de demografiske ændringer. Mange eksperter frygter, at folk ikke sparer nok op til en komfortabel pensionisttilværelse. Det er særligt bekymrende, at mange ikke i tilstrækkelig grad gør brug af skattefordele og arbejdsrelaterede pensionstilskud. F.eks. kan amerikanerne få betydelige skattefordele og tilskud, hvis de har en såkaldt 401(k) pensionsordning. Egentlig burde forbrugerne af sig selv vælge at åbne en 401(k) opsparing. Ud fra klassisk økonomisk teori forventes det nemlig, at man beregner, hvor mange penge man får brug for som pensionist, og at man så løbende sætter et passende beløb til side. Det viser sig dog, at mange amerikanske forbrugere ikke får oprettet en 401(k) opsparing eller opsparer for lidt. Indenfor behavioural economics findes der mulige forklaringer på dette. Nutidsfokusering og kognitive begrænsninger medfører inerti, så folk ikke gør brug af favorable opsparingsmuligheder, som kræver, at man skal træffe et aktivt valg. Pga. manglende selvkontrol og brug af overspringshandlinger udsætter folk måske gentagne gange at sætte sig ind i de forskellige valgmuligheder, og derfor får de ikke oprettet en opsparing. Desuden kan det være svært for forbrugerne at gennemskue, hvor meget det er hensigtsmæssigt at spare op. Generelt har mange mennesker svært ved at træffe finansielle beslutninger, fordi de føler, at de mangler indsigt i området og viden om finansielle forhold og produkter. Løsning: Amerikanske forskere 1 udviklede et simpelt koncept kaldet "Save more tomorrow", som skulle hjælpe amerikanske forbrugere med at spare op uden at begrænse deres valgmuligheder. Save more tomorrow ændrede tilmeldingsproceduren for 401(k) opsparinger fra aktivt tilvalg til aktivt fravalg. Desuden lod man opsparingsraten stige automatisk over tid, medmindre folk meldte sig ud af ordningen. Det betød, at opsparingsraten efter tre år ville være firedobbelt. Det må forventes, at mange accepterer en automatisk stigning i opsparingsraten, fordi konsekvensen heraf først viser sig i fremtiden, når man skal spare mere op og derfor har færre penge til fornøjelser. Dermed giver forbrugerne ikke afkald på noget nu. Effekt: Denne enkelte ændring af 401(k) førte til en stigning i antallet af tilmeldte personer på 37 %. 2 Eksemplet illustrerer, hvordan man ved at ændre standardvalget effektivt kan ændre forbrugernes adfærd uden at begrænse deres valgmuligheder. På baggrund af dette resultat blev de amerikanske pensionsregler i 2006 ændret, så det blev lettere at indføre automatiske tilmeldingsprocedurer. 3 Automatiske tilmeldingsprocedurer er siden også implementeret i en række andre lande, bl.a. New Zealand (i 2007) 4 og Storbritannien (i 2012) 5. Opmærksomhedspunkter: Save more tomorrow er et eksempel på, hvordan nudging bruges i praksis. Da forbrugernes valgmuligheder ikke blev påvirket af initiativet, kan man betragte det som et relativt mildt initiativ. Man kan dog også argumentere for, at Save more tomorrow manipulerer forbrugernes valg, og at det er etisk problematisk. I alle tilfælde bør myndigheder grundigt overveje, hvad der gøres til det automatiske valg eller status quo, når der f.eks. laves ny lovgivning, for det har potentielt store konsekvenser for forbrugerne. Ved at definere et automatisk valg kan man dog tilskynde forbrugerne til at være passive. De kan have en forestilling om, at det automatiske valg betyder, at de ikke behøver at tage stilling til f.eks. hvor meget de skal spare op og hvordan. Det automatiske valg vil ikke nødvendigvis være det bedste for alle, selvom det er hensigtsmæssigt for de fleste. 4

6 andel af browsere i procent Case 2: Valg af internetbrowser Adfærdsmønstre: Begrænset opmærksomhed, status quo bias Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: Microsoft knyttede i årevis automatisk Figur 3: Browser valg browseren Internet Explorer til sit styresystem Windows. Pga. status quo bias har forbrugerne en tendens til ikke at skifte væk fra et standardvalg. Hvis forbrugernes opmærksomhed desuden er begrænset, medfører det, at forbrugerne kun fokuserer på den umiddelbare og synlige del af et produkt. Da det desuden er omkostningsfuldt for forbrugerne at søge efter alternativer, kunne Microsoft udnytte sin dominerende stilling i markedet ved at Kilde: indbygge et automatisk valg af browser og undlade at tydeliggøre andre valgmuligheder. EU-Kommissionen var bekymret for, at Microsofts dominerende stilling på markedet for styresystemer til pc er reelt ville fratage forbrugerne deres valgmuligheder og føre til mindre innovation på markedet. Løsning: EU-Kommissionen benyttede sig af indsigter fra behavioural economics til at afhjælpe problemet. Fra marts 2010 blev Windows-brugere via et nyt skærmbillede (se figur 3) givet muligheden for at vælge en alternativ internetbrowser. 6 Skærmbilledet tvinger brugerne til aktivt at vælge deres foretrukne browser, og fjerner derved indirekte effekten af standardvalget (status quo bias). 7 Effekt: Undersøgelser tyder på, at 1 ud af 4 brugere, der åbner skærmbilledet, vælger en alternativ browser. Dette har sandsynligvis bidraget til en nedgang i brugen af Internet Explorer (se figur 4). Dette simple indgreb medfører i praksis få programmerings-omkostninger for Microsoft. 8 Opmærksomhedspunkter: Dette eksempel viser, hvordan behavioural economics kan anvendes til at øge konkurrencen ved at tvinge forbrugere til at vælge i en situation, hvor der ikke på forhånd er givet et klart standardvalg. Når man indfører valg fra en liste, skal man dog være opmærksom på, at folk ofte vælger den første valgmulighed på en liste. Man bør derfor lade rækkefølgen på listen være tilfældig, som man også gjorde i Figur 4: Brug af browsere i Europa dette tilfælde. Man bør også overveje, om alle valgmuligheder skal præsenteres hver gang. Hvis et stort antal valgmuligheder præsenteres, skal man være opmærksom på, at der kan opstå problemer med overflod af valgmuligheder. Hvis man nøjes med at præsentere et udvalg af valgmulighederne, vil listen indirekte virke som en certificering af de udvalgte valgmuligheder. Man skal i den sammenhæng overveje eventuelle konkurrencemæssige effekter. Kilde: StatCounter Global Stats 5

7 Case 3: Forbud mod (forud-)afkrydsede felter Adfærdsmønstre: Begrænset opmærksomhed, referencepunkter, status quo bias Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: Forbrugerne kan pga. status quo bias påvirkes negativt af såkaldte (forud-)afkrydsede felter. Sådanne felter anvendes ofte i forbindelse med køb på internettet, f.eks. ved køb af billetter til flyrejser, koncerter eller lignende. I forbindelse med køb af flybilletter skal man f.eks. i nogle tilfælde aktivt fravælge en rejseforsikring ved at fjerne et kryds i et felt. Hvis der automatisk er valgt tillægsydelser til, medmindre forbrugerne fjerner et kryds, kan begrænset opmærksomhed betyde, at forbrugerne ved en fejl ikke fravælger tillægsydelsen. Desuden kan de valgte tillægsydelser komme til at virke som et referencepunkt og påvirke forbrugeren til at vælge dette status quo. I begge tilfælde kan forbrugerne ende med at købe en tillægsydelse, som de egentlig ikke ønskede. Løsning: Det nye EU-direktiv om forbrugerrettigheder 9 forbyder (forud-)afkrydsede felter 10. Dette begrænser virksomhedernes mulighed for at bruge forbrugernes status quo bias til deres fordel. EU-kommissionens analyse af problemstillingen samt udarbejdelsen af forslaget til EU-direktivet om forbrugerrettigheder blev inspireret af behavioural economics. 11 Effekt: Med udgangen af 2013 skal alle EU-medlemslande have omsat direktivet til lov og senest d. 13. juni 2014 skal det være fuldt implementeret. Der er med indsigterne fra behavioural economics udsigt til betydelige forbedringer for forbrugerne. Opmærksomhedspunkter: Et potentielt problem med et initiativ som dette er, at man også risikerer at begrænse virksomhedernes muligheder for at bruge standardvalg, der er til gavn for forbrugerne. F.eks. er det muligt at nogle forbrugere foretrækker, at tillægsydelser og -produkter findes i automatiske tilvalg (f.eks. en rejseforsikring), fordi der ellers er en risiko for, at de pga. begrænset opmærksomhed ved en fejl ikke får valgt tillægsydelserne og -produkterne til. Hvad der kan betragtes som et gavnligt standardvalg er meget personafhængigt. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, at virksomhedernes standardvalg kan være gavnlige for nogle forbrugere, men ikke for andre forbrugergrupper. Effekterne for forskellige forbrugergrupper skal vejes op imod hinanden, før et initiativ som dette gennemføres. 6

8 Case 4: Oplysning til forbrugerne om deres forbrug Adfærdsmønstre: Fremskrivningsfejl, begrænset opmærksomhed, status quo bias Politiske redskaber: Informationsværktøjer Problem og årsag: Forbrugerne bruger ikke i tilstrækkelig grad de værktøjer, der findes til at sammenligne priser og skifte leverandør. F.eks. viste en britisk undersøgelse, at forbrugerne ved i højere grad at benytte internetsider, der sammenligner priser, ville kunne spare op imod millioner om året. 12 En af årsagerne til, at forbrugerne ikke er mere aktive, er, at de pga. begrænset opmærksomhed kun har en vag ide om deres nuværende og tidligere forbrug. Desuden laver forbrugerne fremskrivningsfejl, når de med udgangspunkt i deres nuværende forbrug skal forudsige fremtidigt forbrug. Det fører til, at forbrugere undervurderer muligheden for besparelser ved at skifte leverandør og derved forstærkes forbrugerens tendens til ikke at skifte væk fra et status quo (status quo bias). Til gengæld tilegner virksomheder sig mere og mere data om deres kunders forbrugs- og købsadfærd. Dette er bl.a. tilfældet for el- og mobilselskaber, der har detaljerede oplysninger om deres kunders brug af ydelser. Resultatet kan være, at virksomheden ved mere om forbrugerens adfærd, end forbrugeren selv gør. Løsning: Richard Thaler og Cass Sunstein fremsatte konceptet Record, Evaluate, and Compare Alternative Prices ( RECAP ) i deres populære bog, Nudge fra Ideen er, at man kan engagere forbrugerne og gøre dem mere aktive ved at give dem adgang til de elektroniske data, som virksomhederne besidder om de enkelte forbrugere. Informationen skal gives til forbrugerne i et standardiseret format, så det er let at forstå og bruge. Midata er et britisk projekt, som anvender RECAP-konceptet i praksis. 13 Ved at give folk lettere adgang til elektroniske oplysninger om deres købsadfærd og forbrugsvaner kan man hjælpe dem til at træffe bedre valg. Effekt: Midata har siden april 2011 fungeret på frivillig basis og er et samarbejde mellem bl.a. den britiske regering, virksomheder og forbrugergrupper. Den britiske regering har dog nu påbegyndt en lovgivende proces, som giver mulighed for, at der fremover kan reguleres på området, så deltagelse i midata kan gøres obligatorisk for nogle virksomheder. 14 Opmærksomhedspunkter: Pga. begrænset opmærksomhed er muligheden for at tilegne sig data ikke nødvendigvis i sig selv nok til at ændre forbrugernes adfærd. Positive effekter vil ofte være betinget af, at der opstår nye mellemled eller teknologier, som gør det mindre omkostningsfyldt for forbrugerne at forholde sig til informationen. Eksempler på nye teknologier er prissammenligningssider eller apps til smartphones, der analyserer forbrugernes elektroniske data og hjælper dem med at træffe bedre valg. 15 Forbrugernes manglende skift af leverandør skyldes dog også inerti, og selvom prissammenligningssider måske gør det muligt at træffe bedre valg, så er effekten begrænset, hvis forbrugerne ikke igangsætter en søgning. Myndigheder kan også kræve, at informationen gives direkte til forbrugerne, så de ikke skal hente den på nettet eller søge efter den (se f.eks. case 8, hvor forbrugerne gives information om, hvad de kan spare ved at skifte energiselskab). Frigivelse af information om eget forbrug bør ikke kunne stille forbrugerne dårligere - medmindre resultatet er, at priserne på markedet stiger. 16 7

9 Case 5: Appel til sociale normer i breve om skatteindbetalinger Adfærdsmønstre: Nutidsfokusering, sociale præferencer Politiske redskaber: Informationsværktøjer, nudging Problem og årsag: Det er dyrt for skattemyndighederne, når skyldnere ikke betaler deres gæld til tiden. Folk har ofte en tendens til at udskyde deres skattebetalinger for at kunne bruge pengene på mere fornøjelige aktiviteter her og nu. Dette fænomen er også kaldet nutidsfokusering. Ved hjælp af breve kan de britiske skattemyndigheder få omkring 70 % til at betale deres gæld. På grund af det store antal af sager har myndighederne dog ønsket at finde nye måder til at få skyldnerne til hurtigere at betale deres gæld. 17 Løsning: I et nyt initiativ bruger de britiske skattemyndigheder og det britiske Behavioural Insights Team indsigter fra behavioural economics til at forsøge at påvirke skyldnernes adfærd. I breve til skyldnere appelleres til sociale normer i håb om, at dette vil påvirke deres adfærd. For at teste effekten blev initiativet i første omgang implementeret som et kontrolleret eksperiment blandt skattebetalere. Eksperimentet var udformet således, at en gruppe (kontrolgruppen) modtog et brev uden referencer til sociale normer. De resterende modtog derimod et brev med et budskab, der appellerede til sociale normer. F.eks. 9 ud af 10 personer i Storbritannien betaler deres skat til tiden. Eksperimentet undersøgte effekten af flere forskellige budskaber, som alle appellerede til sociale normer for at finde ud af, hvilket budskab der havde den største effekt. En variant refererede til skattebetalere på nationalt plan, en anden til betalere fra samme by og den tredje og sidste refererede til skattebetalere i et specifikt postnummer. Tanken bag disse alternative budskaber var, at folk reagerer på, hvad andre gør og i særdeleshed hvad personer, man identificerer sig med, gør. Figur 5: Brug af sociale normer til at øge tilbagebetalinger af skat Kilde: Cabinet Office Behavioural Insights Team (2012) Effekt: Tilbagebetalingsraten var ca. 15 % højere for de personer, der modtog et nyt brev med referencer til sociale normer, end for de personer, der modtog det gamle brev. Hvis initiativet blev implementeret i hele landet, er vurderingen, at det hurtigere ville kunne inddrive ca. 160 millioner af skattegælden og derved ville kunne frigøre ressourcer (f.eks. pga. færre rykkere, mindre administration osv.). De frigjorte ressourcer vurderes at have en værdi svarende til ca. 30 millioner årligt. 18 Opmærksomhedspunkter: Sociale normer virker bedst, jo tættere det kommer på borgerne. Breve med reference til mere lokale grupper (samme by eller postnummer) havde størst effekt (se figur 5). En begrænsning i forhold til at bruge sociale normer til at påvirke adfærd er dog, at det kræver at størstedelen følger den sociale norm, man gerne vil fremme. Dette kan særligt være en udfordring, når man bruger en lokal referenceramme. I eksemplet med skattebetalingerne kræves, at de fleste i lokalområdet faktisk betaler skatten til tiden. 8

10 Case 6: Forbud mod kreditkortgebyrer, der er højere end omkostningerne Adfærdsmønstre: Kognitive begrænsninger, referencepunkter Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: På internettet ser man indimellem, at virksomheder tilføjer høje og nærmest uundgåelige tillægsgebyrer (f.eks. kreditkortgebyrer og fragtomkostninger) sent i købsprocessen. 19 Gebyrerne gør det sværere for forbrugeren at sammenligne forskellige tilbud og øger dermed søgeomkostningerne. Forbrugernes begrænsede opmærksomhed kan føre til, at forbrugerne er meget lidt opmærksomme på prisen på tillægsprodukter og tillægsydelser, selvom det kan have stor betydning for den samlede pris. For det andet kan en lav annonceret pris bruges til at skabe en følelse af ejerskab hos den enkelte forbruger, så det at eje produktet bliver et referencepunkt for forbrugeren. Når referencepunktet er dannet, kan det være vanskeligt for forbrugeren at opgive produktet, selvom der tilføjes en række gebyrer. Hvis man f.eks. søger efter flybilletter og finder nogle billige billetter til Paris, så begynder man allerede i løbet af købsprocessen at forestille sig, hvad man vil lave, når man kommer til Paris. Når man så til sidst i købsprocessen ser, at den endelige pris inklusive gebyrer er højere end forventet, så kan det være svært at opgive ideen om at komme af sted. På grund af den følelsesmæssige binding er forbrugerne mere tilbøjelige til at gennemføre købet til trods for den højere pris. Begge adfærdsmønstre kan være et incitament til at sætte prisen for tillægsydelser (f.eks. at betale med kort) unaturligt højt. Konsekvensen er, at forbrugere foretager køb af produkter, de ikke ville have købt, hvis priserne havde været simple og gennemsigtige. Løsning: Den britiske konkurrence- og forbrugermyndighed The Office of Fair Trading (OFT) har taget initiativ til at begrænse problemerne med en særlig type tillægsgebyr: kreditkortgebyrer. I 2010 løb den samlede værdi af kreditkortgebyrer i Storbritannien op imellem 316 og 630 millioner pund. OFT har konkluderet, at kreditkortgebyrer, som er større end de faktiske omkostninger for sælgeren, potentielt er misledende for forbrugere. Derfor træder et forbud i kraft i april Beslutningen blev blandt andet truffet med afsæt i argumenter fra behavioural economics og en eksperimentel undersøgelse af effekterne af forskellige prisstrategier. 21 Effekt: Forbrugerne kan se frem til forbedringer i form af større gennemsigtighed på priser. Det kan øge konkurrencen og sætte forbrugerne i stand til at træffe mere informerede beslutninger. En konsekvensanalyse af forbuddet viser, at det næppe vil medføre store implementeringsomkostninger for virksomhederne. Her kan ændringerne gennemføres som en del af den almindelige prisopdatering vha. etablerede processer. Det forventes dog heller ikke, at indgrebet samlet set vil føre til betydelige besparelser for forbrugerne, da forhandlerne sandsynligvis vil kompensere for deres tab ved at hæve grundpriserne på varerne. 22 Opmærksomhedspunkter: Generelt vil det gavne forbrugerne, hvis gebyrerne reduceres til omkostningsniveauet. Hvis man vil udvide initiativet til andre omkostningselementer, skal man dog være opmærksom på, at initiativer som disse kan være svære at håndhæve. Selvom det kan være relativt let at finde information om betalingsomkostninger, kan det være svært at finde oplysninger om andre omkostninger (f.eks. fragt og forsendelse). Desuden bør man være opmærksom på, at en reduktion af en gebyrtype kan føre til andre og nye gebyrer. Prisstigninger på mere synlige priselementer kan endvidere medføre, at initiativet opfattes negativt af forbrugerne. 9

11 Case 7: Forbud mod provision til bankrådgivere Adfærdsmønstre: Kognitive begrænsninger, regelbaseret tænkning Politiske redskaber: Regulering Problem og årsag: Mange forbrugere har svært ved at træffe gode finansielle beslutninger og vælge imellem stadigt mere komplekse finansielle produkter. Forbrugere, som føler, at de mangler viden, kan vælge at gøre brug af rådgivere. Banker tilbyder ofte gratis økonomisk vejledning, men tjener på de finansielle produkter, forbrugerne kan vælge imellem. Rådgiverne har derfor et incitament til at anbefale de produkter, der giver den bedste indtjening, uanset om det produkt passer bedst til den enkelte forbruger. Det kan være svært for forbrugeren at overskue og forstå de forskellige muligheder, og forbrugeren kan derfor vælge blot at gøre som rådgiveren anbefaler, for han ved jo nok bedst. Dermed risikerer forbrugeren at overse rådgiverens sælgende rolle og eventuelle interessekonflikter. 23 En undersøgelse iværksat af britiske Financial Service Authority (FSA) i fandt, at kun et ud af fire salg med rådgivning var optimale set fra kundens synsvinkel. Selvom der var mange produktudbydere og finansielle virksomheder, vurderede myndighederne, at priskonkurrencen og markedsføringen overfor forbrugerne var mangelfuld. Dette skyldtes primært, at forbrugerne ikke aktivt opsøgte flere virksomheder for rådgivning. 25 Løsning: Fra 2013 er der i Storbritannien et forbud mod provisionsbaseret salg af finansielle produkter rettet imod forbrugerne. 26 Det kræves nu, at bankrådgivere (og andre finansielle rådgivere) skal modtage betaling for deres rådgivning, og udbydere af produkterne må ikke længere tilbyde provision til rådgiverne for at sælge deres produkter. 27 Målet er at øge gennemsigtigheden på markedet og reducere risikoen for, at forbrugerne køber produkter, der ikke passer til deres behov. Effekt: Et forbud imod provisionsbaserede salg forventes at føre til et bedre match mellem forbrugerne og produkterne, da rådgiverne ikke længere står i en interessekonflikt imellem provision og kundens behov. Forbuddet forventes ikke at have en stor effekt på markedsstrukturen, men kan dog medføre, at nogle mindre virksomheder og rådgivere forlader markedet, fordi de rammes af skærpede krav om opkvalificering. 28 Opmærksomhedspunkter: Man skal være opmærksom på, at de skjulte omkostninger også kan have en nudge effekt. I dette eksempel er det f.eks. i udgangspunktet gratis at få finansiel rådgivning, og det betyder, at der for forbrugerne vil være relativt få barrierer i forhold til at opsøge rådgivning. Ved at kræve at rådgiverne skal tage betaling for deres rådgivning, gør man omkostningerne synlige, og det kan gøre forbrugerne mindre tilbøjelige til at søge rådgivning. Resultatet kan være, at forbrugerne bliver mere passive og undgår investeringer, der kræver rådgivning. Et alternativ til forbud imod provision kan være at gøre provisionen tydelig og dermed tydeliggøre interessekonflikter. Det kan dog være svært for forbrugerne at gennemskue, hvad man kan gøre med denne information. Desuden kan et sådan initiativ have den effekt, at forbrugerne bliver for bekymrede for at få dårlig rådgivning og derfor i mindre grad beder om rådgivning. Til sammenligning bør forbuddet mod provisioner ikke medføre, at forbrugerne mister tilliden til rådgiverne. 10

12 Case 8: Regulering af energipriser Adfærdsmønstre: Kognitive begrænsninger, status quo bias, overflod af valgmuligheder Politiske redskaber: Regulering, standardisering Problem og årsag: En undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen har vist, at størstedelen af forbrugerne har svært ved at sammenligne priser fra el- og gasselskaber 29 Når forbrugere vælger at skifte leverandør, er der heller ingen garanti for, at de vælger den kontrakt, der er den bedste for dem. Ifølge en britisk undersøgelse medfører mere end hvert ottende leverandørskift i Storbritannien, at forbrugeren kommer til at betale en højere pris (dette kan også skyldes problemer med at vurdere fremtidigt forbrug, se case 4). 30 Ofgem (de britiske energimyndigheder) er bekymret for, at antallet af forskellige kontrakter og den komplekse prisstruktur gør det svært for forbrugerne at vælge den bedste løsning. Man er bange for, at de komplekse prisstrukturer afskrækker forbrugerne fra at søge efter bedre kontrakter, og at dette i sidste ende har negative effekter for konkurrencen på markedet. 31 Overfloden af valgmuligheder og kompleksiteten forstærker i dette tilfælde forbrugernes tendens til at blive i nuværende kontrakter (status quo bias), da man er usikker på de potentielle gevinster ved at skifte. Løsning: For at reducere forbrugernes status quo bias har Ofgem fremsat konkrete forslag om at begrænse antallet af kontrakter, som hvert elselskab kan udbyde, samt forbud mod visse typer af prisstrukturer. 32 Desuden kræves det fremover, at det skal fremgå af elregningerne, hvor meget forbrugeren kan spare ved at skifte til selskabets laveste takst. Dette er ment som en tilskyndelse til forbrugerne om at engagere sig i markedet og retter sig særligt imod de kunder, der ellers ikke ville lede efter billigere takster. Endelig indføres et standardiseret mål, der skal fungere som en fælles referenceramme, en valuta om man vil, som skal gøre det lettere at sammenligne priser og kontrakter udbudt af forskellige elselskaber (nogle af initiativerne minder dermed om initiativerne i midata, se case 4). Effekt: Et udkast til en konsekvensanalyse peger på, at forslaget forventes at give forbrugerne en direkte nettogevinst. 33 Med forslaget følger bedre adgang til markedsinformation og givetvis øget bevidsthed om mulighederne på energimarkedet. Dermed forventes det, at flere forbrugere aktivt vil sammenligne priser og kontrakter for at finde en bedre aftale. Opmærksomhedspunkter: Forslag som disse kan have negative konkurrencemæssige effekter. Forslaget betyder, at elselskaber lettere kan sammenligne deres egen pris med konkurrenters, hvilket kan medføre koordinering blandt virksomhederne. Sådanne koordinationseffekter skønnes dog i den konkrete sag allerede at eksistere, og det øgede forbrugerengagement forventes at opveje yderligere incitamenter til koordination mellem elselskaberne. 34 Man skal desuden være opmærksom på, at forslaget kan begrænse det reelle udbud af produkter, hvilket - jf. klassisk økonomisk teori - er skadeligt for forbrugervelfærden. Initiativet kan også betyde, at forbrugere, der i forvejen er aktive, stilles dårligere. Aktive forbrugere vil typisk skifte mellem kontrakter og udbydere og have gavn af relativt lave priser. Hvis priserne på de produkter, som de aktive forbrugergrupper vælger, delvist finansieres af højere priser for passive forbrugergrupper, kan aktive forbrugere påvirkes negativt af standardiseringen og den højere gennemsigtighed. Man skal derfor overveje, hvordan effekterne for de forskellige forbrugergrupper påvirkes af indgrebet samt vurdere, hvordan de forskellige gruppers velfærd skal vægtes i forhold til hinanden. 11

13 Case 9: Oplysning om naboernes energiforbrug Adfærdsmønstre: Sociale præferencer, referencepunkter Politiske redskaber: Nudging, informationsværktøjer Problem og årsag: Mange lande inkl. Danmark har en målsætning om at skabe et mere grønt og ansvarligt forbrug. Forbrugernes valg har stor indflydelse på miljøet. Hvis man kan få hver enkelt forbruger til at reducere energiforbruget, kan det samlet set have en stor effekt. Løsning: Et eksperiment 35 undersøgte, om der kunne ændres i husholdningers energiforbrug ved at gøre forbrugerne opmærksomme på andres energiforbrug. Desuden undersøgte man, om normer i sig selv er tilstrækkeligt til at få en effekt, eller om effekten er betinget af eksempelvis viden om, hvordan man kan reducere sit energiforbrug. Husstandene blev inddelt i tre grupper: en kontrolgruppe, som fik den Figur 6: Eksempel af information om naboernes energiforbrug i undersøgelse Du har brugt 15% mere energi end dine naboer i løbet af de sidste fem måneder Dit forbrug Dine naboers forbrug Kilde: Dolan og Metcalfe (2011) sædvanlige information om periodens energiforbrug; en anden gruppe som også modtog information om naboernes 36 energiforbrug; og en sidste gruppe, som desuden fik information om, hvordan man kan reducere sit energiforbrug. Effekt: Resultaterne viste, at sociale normer 37 påvirker husholdningernes energiforbrug (se figur 6). De to grupper med information om andres forbrug reducerede begge deres forbrug ift. kontrolgruppen. Der var en større effekt for husholdninger, der i udgangspunktet brugte mere end naboerne, end for forbrugere, der i udgangspunktet havde et mindre forbrug end naboerne. Effekten var desuden næsten dobbelt så stor, hvis husstandene også fik information om, hvordan man kan reducere sit forbrug. Dette medførte et fald på næsten 9 %. Effekten aftog dog efter et års tid, men tabet er mindst for den sidste gruppe. Derimod forsvandt effekten hurtigt for dem, der kun var påvirket af sociale normer alene. Normers betydning er således kun vedvarende, når den ledsages af basal rådgivning om, hvordan man reducerer sit elforbrug. Studiet viste også, at normer virker øjeblikkeligt. Der var en effekt fra den første dag, hvor de modtog informationen. Et lignende studie i USA førte til en gennemsnitlig reduktion på 2% 38 og viste, at indgrebet også var effektivt på en større skala med næsten husholdninger 39. Opmærksomhedspunkter: Læringen fra eksperimentet er, at sociale normer virker bedst, hvis man følger op med konkrete tips. Selvom effekten af normer synes at forsvinde over tid, har det en øjeblikkelig virkning, som kan føre til store nettobesparelser. Dog skal der i kommunikationen tages høje for, at det ikke skal have modsatrettede effekter for dem, der allerede har et lavt forbrug. Modsatrettede effekter kan undgås ved at fortælle forbrugere, der bruger mindre end gennemsnittet, at de gør noget godt for miljøet ved at reducere deres energiforbrug yderligere

14 Case 10: Bedre design af energimærkninger Adfærdsmønstre: Rammesætning, referencepunkter, kognitive begrænsninger Politiske redskaber: Informationsværktøjer, standardisering Problem og årsag: Forbrugerne lægger i mange købssituationer for meget vægt på anskaffelsesprisen og for lidt vægt på de løbende omkostninger i forhold til, hvad der er økonomisk rationelt. EU s energimærkningsordning (A-G) 41 af hårde hvidevarer og elpærer viser forskelle i forskellige produkters årlige energiforbrug. Men forbrugerne indser ofte ikke, at selv små forøgelser i energieffektivitet kan føre til store besparelser i løbet af produktets levetid. Figur 7: Eksempel på energimærke i eksperiment Kilde: Kallbekken, Sælen og Hermansen (2013) Løsning: Ved at ændre energimærker til også at oplyse om energiomkostninger over hele produktets levetid, kan forbrugerne påvirkes til at vælge mere energirigtige produkter. Et forsøg i en række butikker i Norge undersøgte effekten af dette. Ved siden af EU s standardmærke påførte man en alternativ mærkning på køle-fryseskabe og tørretumblere. Den alternative mærkning indeholdt information om produktets levetidsomkostninger (se figur 7). Man uddannede også personalet i nogle af forretningerne i at benytte en salgsstrategi med vægt på, hvor meget forbrugeren kan spare i finansielle termer ved at investere i et energivenligt produkt. Effekt: Resultatet var en reduktion på % i det forventede energiforbrug på de tørretumblere, der blev solgt, men der var ingen statistisk signifikant effekt på køle-fryseskabe. 42 Opmærksomhedspunkter: Undersøgelsens resultater indikerer, at besparelserne skal være ret store for, at det fører til en adfærdsændring. For frysere var besparelsen over produktets levetid relativt lav (maksimalt 250 euro/1864 kr). Dette kan muligvis forklare, hvorfor man ikke fandt en effekt for køle-fryseskabe. Til sammenligning var besparelsen for tørretumblere minimum 625 euro/4660 kr. Undersøgelsen viste også, at det kan være nødvendigt at kombinere flere initiativer. I forsøget fandt man kun en effekt, hvis mærkningen var kombineret med uddannelse af personalet. Der var en mindre effekt, hvis man kun benyttede uddannelse, og der var ingen effekt, hvis man kun ændrede mærkningen. Undersøgelsen indikerede desuden, at effekten af uddannelse aftager markant over tid. Så det kan være nødvendigt løbende at genopfriske uddannelsen. 13

15 Case 11: Genbrug af håndklæder Adfærdsmønstre: Sociale præferencer, referencepunkter Politiske redskaber: Nudging, Informationsværktøjer Problem og årsag: Flere og flere hoteller tilskynder deres gæster til at genbruge håndklæder i stedet for at skifte dem hver dag. I de fleste tilfælde kommer denne appel i form af skiltning på synlige steder, f.eks. ved siden af håndvasken. Udover de miljømæssige gevinster ved at genbruge håndklæder, er der også direkte besparelser for hotellerne i form af arbejdskraft, vand, energi og skyllemiddel. Desuden findes der efterhånden en større gruppe af miljøbevidste forbrugere, der belønner virksomheder, som aktivt tager miljømæssige hensyn. Løsning: Et amerikansk hotel undersøgte, hvorvidt en ændring i ordvalget af skiltningen kunne få gæsterne til i højere grad at genbruge deres håndklæder. 43 Undersøgelsen omfattede i alt 190 værelser og over 1000 potentielle skift af håndklæder. I det første eksperiment varierede man standardbeskeden, som appellerede til de miljømæssige aspekter (f.eks. Vær venlig at genbruge håndklæderne Hjælp med at redde miljøet ), så beskeden også kom til at indeholde et referencepunkt i form af en social norm (f.eks. Størstedelen af vores gæster genbruger deres håndklæder ). I et andet eksperiment, udført på samme hotel, undersøgte man, hvorvidt genbrug af håndklæder afhang af den kontekst, som beskeden refererede til. Eksempelvis sammenlignede man effekten af budskabet En undersøgelse fra 2003 viste, at 75 % af vores gæster genbruger deres håndklæder med budskabet En undersøgelse fra 2003 viste, at 75 % af de gæster, der boede i dette værelse (#XXX) genbrugte. Effekt: Gæster, der fik den sidste besked, genbrugte deres håndklæder op mod 45 % af gangene. Det er en forbedring på 10 % sammenlignet med de gæster, der fik standardbeskeden. Det sidste eksperiment viste desuden, at appellen var mest effektiv, når man beskrev gruppenormer, der var tættest på gæsternes umiddelbare omgivelser (f.eks. værelsesnummeret). Opmærksomhedspunkter: Dette har betydning for ledere, beslutningstagere og kommunikatører, der ønsker at bruge informationskampagner eller lignende. Sociale normer virker bedst, når folk kan spejle sig i de personer, der refereres til. I dette tilfælde de personer, som havde boet på samme værelse (se også case 5 og 9). 14

16 Noter 1 Scholmo Benartzi og Richard Thaler, 2004, Save More Tomorrow: Using Behavioral Economics to Increase Employee Saving, Journal of Political Economy, 112: S164-S Brigitte C. Madrian og Dennis F. Shea, 2001, The Power of Suggestion: Inertia in 401(k) Participation and Savings Behavior, Quarterly Journal of Economics, 116: US Pension Protection Act. 4 OECD, 2012, Pensions Outlook 2012 Media Brief. 5 The pensions regulator, 2013, Automatic Enrolment act now. Lokaliseret på: 6 Europakommisionen Konkurrence, Web browser choice for European consumers, 2012, lokaliseret på: ec.europa.eu/competition/consumers/web_browsers_choice_en.html 7 Klassisk økonomisk teori vil forudsige, at denne intervention ikke burde have en virkning. Ifølge den har forbrugeren taget al information i betragtning (også alternativerne), og hvis forbrugeren derfor vælger Internet Explorer, kan der være to grunde til dette. Enten foretrækker forbrugeren denne frem for andre, eller også er fordelene ved de alternative browsere for små sammenlignet med de omkostninger, der er ved at skifte til dem. 8 Emanuele Ciriolo, 2011, Behavioural economics in the European Commission, Oxera Agenda 9 Det nye EU-direktiv om forbrugerrettigheder omfatter også en række andre reguleringer, der er med til at forhindre virksomheder i at udnytte forbrugeres adfærdsmønstre. F.eks. tænker mange forbrugere pga. begrænset opmærksomhed mest på det produkt, de vil købe og prisen herfor, og er mindre opmærksomme på prisen på tillægsprodukter og tillægsydelser. Dette sker på trods af, at tillægsydelser kan have stor betydning for den samlede pris. For at øge prisernes gennemsigtighed og undgå unaturligt høje priser på tillægsydelser, kræver direktivet, at forhandlere gør den samlede pris på et produkt (inklusiv afgifter) synlig. 10 Selvom afkrydsede bokse først er blevet forbudt eksplicit med Forbrugerrettighedsdirektivet har Forbrugerombudsmanden i Danmark over en længere periode gjort gældende, at negativ aftalebinding er et urimeligt kontraktvilkår og som sådan i strid med god markedsføringsskik. Det vil sige, at man som udgangspunkt ikke som virksomhed har kunnet påtvinge en forbruger at betale for noget, som forbrugeren ikke aktivt har taget stilling til dette vil alt andet lige også gælde for (forud-)afkrydsede felter. Endvidere har en forordning på området for flybilletter (om fælles regler for lufttrafiktjenester i Fællesskabet (1008/2008)) allerede i 2008 fastslået, at Valgfrie pristillæg skal meddeles på en klar, gennemskuelig og utvetydig måde ved reservationsprocedurens start, og kunden skal acceptere dem ved et aktivt valg. 11 DG Health & Consumers, Behavioural Economics, lokaliseret på: 12 Office of Fair Trading, 2007, Internet Shopping an OFT market study, OFT U.K. Cabinet Office Behavioural Insights Team, 2011, Better Choices, Better Deals: Consumers Powering Growth, Department for Business, Innovation and Skills. Den amerikanske regering har fremsat et lignende initiativ, Smart disclosure. Se National Science and Technology Council, 2011, Charter of the Task Force On Smart Disclosure: Information And Efficiency in Consumer Markets, Committee on Technology. 14 Department for Business, Innovation and Skills, 2012, midata: Government response to the 2012 consultation. Muligheder for, at der kan reguleres, så midata gøres obligatorisk i nogle brancher, er blevet tilføjet som en del af Enterprise & Regulatory Reform Bill, som er under behandling i det britiske overhus. Se desuden for en status på processen. 15

17 15 For en uddybende diskussion henvises til: Richard H. Thaler og Will Tucker, 2013, Smarter Information, Smarter Consumers, Harvard Business Review, January/February Priserne på markedet kan muligvis stige i takt med, at forbrugerne bliver bedre informerede om markedet. Dette kan ske, hvis virksomhederne i udgangspunktet konkurrerer mest om de uinformerede forbrugere. Når forbrugerne får mere information kan det betyde, at de begynder at skelne mere mellem sælgere og produkter, så markedet bliver mere differentieret, og der opstår delmarkeder. Konsekvensen kan være, at konkurrencen på de enkelte delmarkeder er mindre end konkurrencen tidligere var om de uinformerede forbrugere. En diskussion af effekterne findes i: Emir Kamenica, Sendhil Mullainathan og Richard Thaler, 2011, Helping Consumers Know Themselves, American Economic Review: Papers & Proceedings 101: Cabinet Office Behavioural Insights Team, 2012, Applying Behavioural Insights to Reduce Fraud, Error and Debt. Kan tilegnes på: 18 Cabinet Office Behavioural Insights Team, 2012, supra. 19 Dette kaldes dryppriser (drip pricing), fordi kunderne først observerer en annonceret pris, hvorefter yderligere priselementer drypvis tilsættes i løbet af købsprocessen. 20 Consumer Rights (Payment Surcharges) Regulations Med indgrebet ovenfor vil Storbritannien være de første, der implementerer en del af det nye EU-direktiv om forbrugerrettigheder. Direktivet indeholder bl.a. et forbud imod urimeligt høje kreditkortgebyrer, som er højere end virksomhedernes omkostninger ved betalingsformen. Forbuddet rammer de fleste detailsektorer og skal være fuldt implementeret medio Office of Fair Trading, 2010, The Impact of Price Frames on Consumer Decision Making. 22 Office of Fair Trading, 2010, supra. 23 Roman Inderst and Marco Ottaviani, 2012, Financial Advice, Journal of Economic Literature, 50: Financial Services Authority, 2010, Unregulated Collective Investment Schemes: Project Findings. Kan tilegnes på: 25 Oxera, 2009, Retail Distribution Review proposals: Impact on market structure and competition. Prepared for the Financial Services Authority. Kan tilegnes på: 26 Retail Distribution Review (RDR) Adviser Charging. Lokaliseret d på: 27 Denne politik indebærer også krav om uafhængighed for at sikre sig, at forbrugeren bliver præsenteret for et større spektrum af relevante produkter, og ikke blot udbyderens egne, samt opkvalificering af rådgivere, så de når et højere professionelt niveau. 28 Oxera, 2009, supra. 29 European Commission, 2009, Consumers views on switching service providers. 30 Chris M. Wilson og Catherine Waddams Price, 2010, Do consumers switch to the best supplier? Oxford Economic Papers, 62: Se fx Ipsos MORI and Social Research Institute, 2012, Consumer engagement with the energy market, information needs and perceptions of Ofgem. 32 Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem), 2012a, The Retail Market Review Updated domestic proposals. Reference: 135/12. 16

18 33 Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem), 2012b, The Retail Market Review Draft Impact Assessment for the updated domestic proposals, Reference: 135b/ Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem), 2012b, supra. 35 Paul Dolan og Robert Metcalfe, 2011, Better Neighbors and Basic Knowledge: A Field Experiment on the Role of Nonpecuniary Incentives on Energy Consumption, conference paper for Advances with Field Experiments. 36 Undersøgelsen blev gennemført blandt 567 husstande i et kommunalt boligbyggeri ejet af Camden Council i London. Naboer refererer til husstande i samme bebyggelse. 37 Se også cases 5, 10 og Hunt Allcott, 2011, Social Norms and Energy Conservation, Journal of Public Economics, 95: Hvis det skaleres til hele landet vil besparelsen svare til samlede nettobesparelser over 2,2 milliarder dollars om året. Hunt Allcott og Sendhil Mullainathan, 2010, Behavior and Energy Policy, Science 5: Wesley Schultz, Jessica Nolan, Robert Cialdini, Noah Goldstein, and Vladas Griskevicius, 2007, The Constructive, Destructive, and Reconstructive Power of Social Norms, Psychological Science, 18: Energistyrelsen, 2012, Energimærker. Lokaliseret på: 42 Steffen Kallbekken, Håkon Sælen, og Erlend A. T. Hermansen, 2013, Bridging the Energy Efficiency Gap: A Field Experiment on Lifetime Energy Costs and Household Appliances, Journal of Consumer Policy, 36: Noah J. Goldstein, Robert B. Cialdini, and Vladas Griskevicius, 2008, A Room with a Viewpoint: Using Social Norms to Motivate Environmental Conservation in Hotels, Journal of Consumer Research, 35:

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

I N V E S T E R I N G S R Å D G I V N I N G TIL P R I V A T E U D E N L A N D S K E E R F A R I N G E R

I N V E S T E R I N G S R Å D G I V N I N G TIL P R I V A T E U D E N L A N D S K E E R F A R I N G E R H E A L T H W E A L T H C A R E E R I N V E S T E R I N G S R Å D G I V N I N G TIL P R I V A T E U D E N L A N D S K E E R F A R I N G E R F I N A N S K O N F E R E N C E N 2015 12. november 2015 Maria

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens.

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens. THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens. Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware 25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Behov for ændringer på detailmarkedet for el

Behov for ændringer på detailmarkedet for el Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 82 Offentligt Behov for ændringer på detailmarkedet for el Resumé: Næsten ingen husstande og små virksomheder skifter elselskab i Danmark, og skifteprocenten

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom 1 af 5 11-08-2014 11:22 Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom Jnr.: 2:83-53/psoe Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Ved brev af 4. maj 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 73 Offentligt G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret forordning der implementerer

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet

Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet en del af hovedprojektet 'energi på havet' Hans S. Solgaard, professor, SDU Yingkui Yang, Ph.d.-studerende, SDU Om workpackage Adoption of green electricity

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23.

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23. Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet 23. november 2015 Hovedbudskaber Højere energistandard giver højere boligpriser o Folk der energirenoverer får

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Brug af nudging til at øge energieffektivisering

Brug af nudging til at øge energieffektivisering Brug af nudging til at øge energieffektivisering Energistyrelsen 20. august 2013 Forfattere: Senior Economist, Martin Bo Hansen Researcher, Simon Bjørn Kristiansen I samarbejde med Pelle Guldborg Hansen,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

ISOBROs konference. Fremtidens Betalingsmarked. Axelborg, den 8. februar 2017 John Falk, Director, Product Management, Nets

ISOBROs konference. Fremtidens Betalingsmarked. Axelborg, den 8. februar 2017 John Falk, Director, Product Management, Nets ISOBROs konference Fremtidens Betalingsmarked Axelborg, den 8. februar 2017 John Falk, Director, Product Management, Nets European Commission Presse meddelelse den 8. oktober 2015 Commissioner Margrethe

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Ordentlighed i rådgivningen overvejelser, erfaringer og vejen frem. Troels Hauer Holmberg Seniorøkonom Forbrugerrådet

Ordentlighed i rådgivningen overvejelser, erfaringer og vejen frem. Troels Hauer Holmberg Seniorøkonom Forbrugerrådet Ordentlighed i rådgivningen overvejelser, erfaringer og vejen frem Troels Hauer Holmberg Seniorøkonom Forbrugerrådet Capitalism does not automatically produce what people really need; it produces what

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Muligheder og risici ved eprivacy

Muligheder og risici ved eprivacy Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0010 Bilag 1 Offentligt Jesper Lund IT-Politisk Forening Europaudvalget, 3. februar 2017 Muligheder og risici ved eprivacy Tak for invitationen til dette møde. Min baggrund

Læs mere

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse

Læs mere

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet?

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Kirsten Dyhr-Mikkelsen A/S Hvad kan vi lære af udlandet? Opgave for Energistyrelsen: Udenlandske erfaringer Italien, Frankrig, Storbritannien m.fl. Hvilke

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK SAXO BANK S POLICY FOR MANAGING CONFLICTS OF INTEREST POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK SPECIALISTEN I HANDEL OG INVESTERING Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK THE SPECIALIST IN TRADING AND INVESTMENT Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af og i overensstemmelse med EU direktiv 2004/39/EF

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 Dansk Energi Politisk Afdeling Richard Schalburg IT og energiforbrug IT og energibesparelser IT, energi og systemisk tænkning IT, energi og fremtiden Eksempel Slutbruger

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Vejen til den billige flybillet

Vejen til den billige flybillet Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

NUDGING ER. Et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i forudsigelige retninger uden at begrænse deres valgmuligheder.

NUDGING ER. Et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i forudsigelige retninger uden at begrænse deres valgmuligheder. NUDGING ER Et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i forudsigelige retninger uden at begrænse deres valgmuligheder. KONSULENTARBEJDE TIL 500.000 DUAL PROCESS THEORY TO SYSTEMER System 1: Hurtigt,

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd?

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er.

Læs mere

Årsmødet 16. november 2006 Per Bremer Rasmussens indlæg

Årsmødet 16. november 2006 Per Bremer Rasmussens indlæg Forsikring & Pension Årsmødet 16. november 2006 Per Bremer Rasmussens indlæg Generelt: Forsikrings- og pensionsbranchen har en stor egen-interesse i at skabe større åbenhed og gennemsigtighed. Det viser

Læs mere

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet?

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens.

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens. THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens. Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Amerikanerne bruger mere end $500 mia. på energi årligt. $16,8 mia. blev afsat i ARRA til vedvarende energi området. osv. Obama administrationen

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU alm. del Bilag 422 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens delegerede forordning, som implementerer direktiv 2010/30/EU med hensyn til at

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere