Til nytte. Rapport om anvendelse af forsvarets kapaciteter til internationale beredskabsindsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til nytte. Rapport om anvendelse af forsvarets kapaciteter til internationale beredskabsindsatser"

Transkript

1 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til nytte Rapport om anvendelse af forsvarets kapaciteter til internationale beredskabsindsatser Lars Bangert Struwe Esben Salling Larsen Henrik Ø. Breitenbauch Januar 2012

2 Denne rapport er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening for Forsvarsministeriet. Formålet med rapporten er at belyse, hvilke muligheder og fordele der vil kunne opnås ved at kombinere beredskabsfaglige og militære kapaciteter i internationale indsatser med humanitært formål. Rapporten viser, at man på baggrund af de eksisterende internationale retningslinjer i langt højere grad end i dag vil kunne indsætte forsvaret sammen med Beredskabsstyrelsen i internationale operationer. Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militær strategi, og centrets arbejde danner grundlaget for forskningsbaseret myndighedsbetjening af Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget. Denne rapport er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode og alene udtryk for forfatternes holdning. Rapportens konklusioner kan således ikke fortolkes som udtryk for holdninger hos den danske regering, det danske forsvar eller andre myndigheder. Læs mere om centret og dets aktiviteter på: Forfatterne: Forsker, ph.d. Lars Bangert Struwe, Center for Militære Studier Major Esben Salling Larsen, Center for Militære Studier Seniorforsker, ph.d. Henrik Ø. Breitenbauch, Center for Militære Studier Struwe er rapportens hovedforfatter. ISBN:

3 Abstract Over several years, Danish Defence and the Danish Emergency Management Agency have acquired extensive experience respectively deploying to conflict zones and disasters. Therefore we can naturally consider if Danish Defence and the Danish Emergency Management Agency can work in a complementary fashion. This report suggests that when considering the use of armed forces in an emergency you should consider the following four points: 1) Is it demanded: Internationally, e.g. by the UN and the state that has experienced the disaster, and/or by developments in Danish domestic politics? 2) Timeliness of the deployment. 3) Is the deployment modular, for instance, in the form of: a) Personnel; b) equipment; c) management? 4) The nature of interaction. Could increased jointery and interoperability possibly be ensured through frequent exercises, and the creation of a fixed overall management team? In an disaster a professional approach is required. The military must therefore be used for what they are specialized in doing. The military does not need to develop new capabilities, but the current capabilities can be better used to support the Danish Emergency Management Agency. This will require a small joint management and planning unit. Overall the report raises five mutually independent propositions: Pragmatism - in emergencies there is a need for improvisation and pragmatism, therefore one must be careful not to be overwhelmed or constrained by comprehensive legal regulation. Transport and mobility - there is an absolute need for agility of movement during an emergency, and the military can provide this capability on land, sea and air. Use of the The Absalon-class support ships: They were originally developed in the 1990s to include amongst their roles support to UN operations in disaster zones, as a platform for staff, and the ships can transport materiel and up to 200 men. ISR - Intelligence, Surveillance & Reconnaissance. There is a great need for ISR support when the Danish Emergency Management Agency is deployed. The military has a wide range of ISR 3

4 platforms and capabilities that should be exploited to a much greater degree for the purpose of supporting DEMA. Security the military can protect itself, and establish the necessary security for both organisations personnel, materiel, and for emergency relief. Since complex emergencies often happen in relation to wars, the 3 of the Danish Emergency Law (beredskabsloven) should be changed, so that the words "in peacetime" are removed. 4

5 Dansk resumé Det danske forsvar og Beredskabsstyrelsen har igennem en årrække opbygget en meget stor erfaring med udsendelse til henholdsvis konfliktramte områder og katastrofer. Det er derfor naturligt at overveje, om forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan supplere hinanden. Dette er der ikke juridisk noget til hinder for. Ved overvejelser om brug af forsvaret i en katastrofesituation skal man overveje følgende fire punkter: 1) Er det efterspurgt udenrigspolitisk (FN og katastroferamt stat) og indenrigspolitisk? 2) Rettidig indsættelse 3) Modulbaseret indsættelse i form af a) personel, b) materiel og c) ledelse 4) Samtænkning. Kunne evt. sikres gennem hyppige øvelser og en fast overordnet ledelsesstab Mange vil ved katastrofer gerne træde hjælpende til, men der er behov for en professionel tilgang, og derfor kan man bruge forsvaret til det, de er specialister i. Der skal ikke udvikles nye kapaciteter, men de nuværende skal også kunne bruges til støtte for Beredskabsstyrelsen. Dette vil kræve en fælles styrings- og planlægningsenhed. Samlet peger rapporten herudover på fem af hinanden uafhængige forslag: Pragmatisme der er i nødsituationer behov for improvisation og ikke mindst pragmatisme, og derfor skal man passe på med at lade sig lokke ind i omfattende juridisk regulering. Transport og mobilitet er der et absolut behov for i en nødsituation, og forsvaret kan levere denne kapacitet til lands, til vands og i luften, hvorfor man bør etablere et samarbejde på dette område. Absalon-klassen støtteskibene blev oprindeligt udviklet i 1990 erne til bl.a. at støtte FNoperationer ved katastrofer som platform for stabe, og skibene kan transportere såvel materiel som op mod 200 mand. ISR Intelligence, Surveillance & Reconnaissance er der et meget stort behov for under Beredskabsstyrelsens indsættelse. Til dette har forsvaret en lang række platforme og kompetencer, som kan udnyttes i langt højere grad end hidtil. 5

6 Sikkerhed Beredskabsstyrelsens medarbejdere såvel som dens materiel og nødhjælp indsættes i områder, hvor sikkerhed ikke nødvendigvis eksisterer. Her kan forsvaret etablere den nødvendige sikkerhed for såvel personel som materiel og nødhjælp. Dette betyder også, at man bør skrive beredskabsloven om og fjerne i fredstid fra 3, da man ellers har svært ved at indsætte Beredskabsstyrelsen i komplekse katastrofer. 6

7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 8 METODE Workshoppen Mulige støttefunktioner ANALYSE Synlighed et politisk ønske Overordnede problemer ved indsættelsen af Forsvaret sammen med Beredskabsstyrelsen Er det juridisk muligt? Paragraf Økonomi Specialisering Jutlandia-model Reaktionstid Transport Logistik Sikkerhed Føring (C2)/føringsstøtte Absalonklassen: KONKLUSION FORSLAG BILAG Bilag 1. FMN s opgave til CMS Bilag 3. Deltagerliste Bilag 4. Scenarier Bilag 5. Forsvarsforlig Planlægningskapacitet til blandt andet FN LITTERATURLISTE NOTER

8 Indledning Center for Militære Studier har påtaget sig opgaven at belyse mulighederne for, at forsvaret kan støtte Beredskabsstyrelsens indsats i internationale operationer. Rapporten kommer frem til følgende af hinanden uafhængige anbefalinger: Pragmatisme der er i nødsituationer behov for improvisation og ikke mindst pragmatisme, og derfor skal man passe på med at lade sig lokke ind i omfattende juridisk regulering. Transport og mobilitet er der et absolut behov for i en nødsituation, og forsvaret kan levere denne kapacitet til lands, til vands og i luften, hvorfor man bør etablere et samarbejde på dette område. Absalon-klassen støtteskibene blev oprindeligt udviklet i 1990 erne til bl.a. at støtte FNoperationer ved katastrofer som platform for stabe, og skibene kan transportere såvel materiel som op mod 200 mand. ISR Intelligence, Surveillance & Reconnaissance er der et meget stort behov for under Beredskabsstyrelsens indsættelse. Til dette har forsvaret en lang række platforme og kompetencer, som kan udnyttes i langt højere grad end hidtil. Sikkerhed Beredskabsstyrelsens medarbejdere såvel som dens materiel og nødhjælp indsættes i områder, hvor sikkerhed ikke nødvendigvis eksisterer. Her kan forsvaret etablere den nødvendige sikkerhed for såvel personel som materiel og nødhjælp. Disse anbefalinger vil blive uddybet i slutningen af rapporten. De bygger på konklusionen, at man bør bruge de militære kapaciteter men samtidig træne dem til en beredskabsopgave, idet: Mange ved katastrofer gerne vil træde hjælpende til, men der er behov for en professionel tilgang, og derfor kan man bruge forsvaret til det, de er specialister i. Der skal ikke udvikles nye kapaciteter, men de nuværende skal også kunne bruges til støtte for Beredskabsstyrelsen. Det ved fælles missioner er vigtigt med en fælles styrings- og planlægningsenhed. Denne skal ikke være særlig stor. Ved overvejelser om brug af forsvaret i en katastrofesituation skal man overveje følgende fire punkter: 8

9 1) Er det efterspurgt udenrigspolitisk (FN og katastroferamt stat) og indenrigspolitisk? 2) Rettidig indsættelse 3) Modulbaseret indsættelse i form af a) personel, b) materiel og c) ledelse 4) Samtænkning. Kunne evt. sikres gennem hyppige øvelser og en fast overordnet ledelsesstab Igennem de sidste 15 til 20 år har forsvaret opbygget en meget stor erfaring med udsendelse til konfliktramte områder. Samtidig har Beredskabsstyrelsen på lignende vis været udsendt til en stribe af borgerkrigsramte områder og katastrofer. Det er derfor naturligt at overveje, om forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan supplere hinanden. Et vist samarbejde er allerede etableret, f.eks. har Beredskabsstyrelsen leveret brandberedskab til forsvarets UNIFIL-indsats i Libanon. 1 I det videre arbejde ville en samtænkning med f.eks. en mindre fælles stab eller planlægningsorgan, der kan identificere mulige samarbejde ville derfor være nyttig. Rapporten er en afrapportering på baggrund af en workshop, som Center for Militære Studier afholdt den 10. oktober 2011 om emnet, samt centerets generelle forskning i Global Governance kombineret med den viden, som de ansatte ved centeret har fra egne udsendelser og egen uddannelse. Rapporten har været gennem såvel internt som eksternt review og er blevet fremlagt for deltagerne i workshoppen. Denne rapport har en række begrænsninger. Den fokuserer på, hvordan forsvaret kan levere hjælp til Beredskabsstyrelsen, og indeholder ikke nogen overvejelser om samarbejdet den anden vej rundt. Dette skyldes, at workshoppen, som rapporten baserer sig på, udviklede sig til en diskussion af, hvad forsvaret kunne hjælpe Beredskabsstyrelsen med og ikke omvendt. Ligeledes skelner den ikke imellem, om styrkerne er bevæbnede eller ikke-bevæbnede. Kernepunktet er, om det er militært eller civilt personel, der bruges ved en katastrofe. Dispositionen for resten af rapporten er et afsnit om metoden, en kort gennemgang af workshoppens forløb, en analyse og en diskussion heraf samt endelig en konklusion og en række forslag. Endelig er der en række bilag i form af de på workshoppen benyttede scenarier, invitationsbrevet samt en deltagerliste. Deltagerne i workshoppen og peer revieweren skal her takkes for mange gode og vigtige input og forslag undervejs. Konklusionerne i rapporten står forfatterne alene til ansvar for. 9

10 Metode Scenarier er et af de vigtige elementer i risikosamfundet. Den enkelte person eller organisation er i stand til at foretage en række valg baseret på mulige udfald af en række hændelser. I dag er udviklingen af scenarier blevet en del af hverdagen i større organisationer. Udviklingen har taget lang tid, og i efterretningskredse har man reelt set arbejdet med dette i et århundrede, mens dele af erhvervslivet har været meget længere om det. 2 Fordelen ved scenarier er, som Paul J.H. Schoemaker skriver: Above all, however, scenarios are aimed at challenging the prevailing mind-set. Videre hedder det hos Schoemaker: But perhaps most beneficial is its use in corporate-wide strategic planning and vision building. 3 På baggrund af denne tilgang til scenarier kan man kortlægge tre ting: 1. Hvad man ved, man ved. 2. Ting man ved, man ikke ved. 3. Ting vi ikke ved, at vi ikke ved. 4 Dertil kan føjes, at man ved scenarier kan erkende det kendte. Dette kommer bl.a. til udtryk, når forskellige fagligheder mødes, for så kan man i langt højere grad erkende egen faglighed og viden. Et godt eksempel herpå var diskussionen om brugen af droner undervejs i workshoppen. De fleste deltagere troede, at Beredskabsstyrelsens adgang til elektronisk kortmateriale fra FN var tilstrækkelig, men da man undervejs diskuterede, hvordan Beredskabsstyrelsen blev indsat i et område, erkendte alle, at informationer fra droner ville være et rigtigt godt supplement til de satellitbaserede ikke-realtidskort, som FN-systemet kan sende til Beredskabsstyrelsen i et katastroferamt område via satellitlink. Denne rapport bygger på en workshop afholdt den 10. oktober 2011 på Københavns Universitet med deltagere fra Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, forsvaret og Københavns Universitet. Workshoppen er valgt som metode, idet man derved kan få mange faglige input bragt i spil. Når forskellige fagligheder møder hinanden, vil de i den ideelle verden udvikle hinanden, så man i fællesskab kan finde nye løsninger. Et eksempel herpå var, da personel fra Beredskabsstyrelsen under workshoppen berettede om deres udfordringer med at finde rundt i det område, de skulle dække. Beredskabsstyrelsen kan modtage kort fra FN, der er under 24 timer gamle, men det viste sig, at man i en række tilfælde havde behov for langt hurtigere adgang til kortmateriale eller til viden om en given situations udvikling på jorden. Den militære faglighed 10

11 kunne her meget hurtigt pege på flere løsninger. Man kunne f.eks. bruge Challenger-fly til at etablere det fornødne overblik. En anden mulighed ville være brug af droner. Ligeledes pegede man på, at katastrofeområder ofte har en begrænset størrelse, hvorfor helikoptere med observationsudstyr også med fordel kan indsættes. De har ligeledes en fordel i at kunne flyve lavt og langsomt, ligesom de har evnen til at flyve i bjergrigt terræn. Man kunne også bruge de faciliteter, som findes flere steder i forsvaret, til selv at tegne kort og levere dem meget hurtigt på basis af egen indsamling af informationer. Tværfagligheden i workshoppen blev derved en grundsten i arbejdet. Hvis dette skal fungere, skal man imidlertid have den fornødne faglighed. Ellers giver denne metode ikke mening. Workshoppen som metode har også den styrke, at den ikke alene repræsenterer deltagernes generelle faglige baggrund, men også at deltagerne qua deres indsigt i faktuelle forhold kan pege på konkrete og aktuelle problemstillinger, som hermed kan identificeres og adresseres. At indbyde personer til at deltage i en workshop er imidlertid ingen garanti for, at de rent faktisk kan svare på de udfordringer, de bliver stillet. Deres faglighed skal bringes i spil, de skal selv synes, det er interessant, og der skal opstå et samspil imellem deltagerne og dem, der styrer workshoppen. For at bringe deltagernes faglighed i spil udarbejdes der en række af scenarier, der kan fremprovokere en diskussion. Scenarierne skal være lettere provokerende og skal derfor balancere på kanten af det realistiske. Et eksempel på den diskussion, der opstår, er, at Udenrigsministeriet påpegede en række problemer med så hurtig en indsættelse som den, der blev foreslået, at man typisk ikke ville iværksætte den type af evakuering, der nævnes i scenarierne, og at der ville være en længere varsling. Imidlertid kunne man efter denne indvending komme hurtigt videre til, hvad man så kunne gøre, i en frugtbar diskussion, hvor rammerne nu blev ophævet for, hvad man kunne, efter at alle var gjort bekendt med de virkelige rammer. Ligegyldigt hvilket magtbegreb man bruger, om det er Steven Lukes 5, Anthony Giddens 6 eller Michel Foucaults 7, så bygger en workshop med militære (og civile) deltagere på en række magtrelationer. Deltagerne er ikke helt frie i deres handlinger, men vil være underlagt såvel den udsendende organisations idealer og interesser som det magthierarki, der er i form af deres rang i det militære system, og deres organisations indplacering i det militære system. Deltagerne kan komme med mere eller mindre bundne mandater fra deres organisation. Dette er uomgængeligt, men kan til en vis grad blødes op. Workshoppen er indkaldt af Center for Militære Studier og ikke 11

12 af Forsvarsministeriet. Herved er det ikke direkte Forsvarsministeriet, der sidder for bordenden. Det er den enkelte deltagers faglige kompetence, der skal bruges i workshoppen, og det er endda muligt, at man vil yde mere under denne form for pres. Det kan ikke undgås, at deltagerne repræsenterer både deres egen faglige kompetence og deres organisations egeninteresse. En fordomsfri debat inspireret af Jürgen Habermas er derfor ikke helt mulig. Her træder workshopledelsen ind og skal styre debatten, så den bibeholder det faglige niveau og ikke ender i en kamp for egen eller egen organisations interesser. Samtidig kan workshopledelsen til en vis grad nulstille hierarkiet og magtrelationerne ved at splitte deltagerne op, så de ikke sidder samlet, men opdeles efter deres kompetencer og position. Ud fra disse betragtninger blev deltagerne inddelt i fire grupper: Ministeriegruppe Beredskabsgruppe Enablers Kapacitetsgruppe Disse grupper blev sammensat ud fra de enkelte deltageres viden og faglighed. Det betød, at f.eks. ministeriegruppen bestod af deltagere ikke kun fra ministerier, men også fra andre organisationer. I en workshop eller på en konference bliver faciliteringen ganske afgørende. Man skal få deltagerne til at indgå i et samspil. 8 Ledelsen af workshoppen var lagt i hænderne på militæranalytiker Esben Salling Larsen, der har erfaring med både at arbejde i og at lede denne type af workshopper fra udviklingsarbejde i forsvaret. Workshoppen Workshoppen om beredskabets internationale indsats og dets mulige samarbejde med militæret fandt sted den 10. oktober på Københavns Universitet. Workshoppen er kildegrundlaget for denne rapport. Undervejs blev der fra CMS side taget notater, ligesom deltagerne skrev deres iagttagelser og konklusioner ned på flipovere. Kilderne til denne rapport er derved den diskussion, der udspandt sig, det skriftlige materiale, som deltagerne selv skabte, samt kortfattede referater af debatten. 12

13 Figur 1. Eksempel på kildemateriale til denne rapport. Workshoppen samlede praktikere fra bl.a. Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og forsvaret og forskere fra Københavns Universitet til en målrettet diskussion om udvikling af Beredskabsstyrelsens internationale operationer og et muligt samvirke med militæret herom. En samlet liste over deltagende organisationer fremgår af bilagene til rapporten. På workshoppen fik deltagerne to oplæg til inspiration til arbejdet med scenarierne. Professor Mikkel Vedby Rasmussen holdt et oplæg om scenarier og risiko. 9 Dette gav en teoretisk baggrund for arbejdet med scenarierne. De juridiske udfordringer blev belyst af ph.d.-stipendiat Kristian Lauta, der i december 2011 indleverer en ph.d.-afhandling om emnet. Workshoppen baserede sig på fire scenarier. Scenarierne omhandlede: 1. Indsættelse i konfliktområder 2. Evakuering af danskere 3. Oversvømmelser 4. MEDEVAC Scenariene er vedlagt som bilag. 13

14 Et meget vigtigt aspekt ved hele forløbet var, at der blev set bort fra normale begrænsninger og restriktioner for indsættelse af militære kapaciteter og Beredskabsstyrelsens kapaciteter. Dette gav en friere debat. Workshoppen var organiseret, som det fremgår af nedenstående. Undervejs blev der flyttet rundt på deltagerne, så man fik et så effektivt og udviklingsbaseret forløb som muligt. Grupperne besøgte også hinanden, så man kunne afklare forhold, udvikle tanker og ikke mindst opnå en gensidig forståelse af behov og normer. I løbet af dagen var der et par opsamlinger, hvor alle mødtes, så man fik præsenteret delkonklusioner og resultater. Ideerne på seminaret viste sig at være gode og for hovedpartens vedkommende meget realistiske. Denne rapport har valgt at forholde sig til de positive input. Der er således sket en bevidst sortering af indlæggene. Dette er et prærogativ, som Center for Militære Studier har forbeholdt sig retten til. Mulige støttefunktioner Workshopdeltagerne kom meget hurtigt med en yderst brugbar model for, hvordan man kunne kategorisere forsvarets forskellige kapaciteter. Denne inddeling fremgår af dette skema: Figur 2. Flipover fra seminaret. Denne flipover viser den figur, der skulle vise sig at blive gennemgående på hele seminaret. I renskrevet form ser figuren ud som følger: 14

15 Transport Sø-ARK LARK Luft-ARK EH-101/C-130 Eindhoven Kommerciel luft/sø Søværnets enheder Tung transport (landevej) Sikkerhed MP Egen sikkerhed Beskyttelse af andre Logistik Aerial Port Service (APS) (laste/losse) Lufthavne (drift) Havne (drift) Kommunikation Sanitetstjeneste Føring ISR efterretning, overvågning, rekognoscering Værnfælles planlægningsog føringskapacitet Mobile Air Control Centre (MACC) (luftkontrol) Føringsplatforme Air Operations Coordination Center (AOCC)/Air Task Group (ATG) Dette skema er udgangspunktet for det videre arbejde i rapporten, idet det dannede grundlaget for de strukturerede diskussioner. 15

16 Analyse Analysen er inddelt i en række kortere eller længere afsnit. Disse repræsenterer hver for sig en række problemer, der blev behandlet undervejs i workshoppen. Problemerne er her samlet tematisk og ikke behandlet i den rækkefølge, de fremkom i under selve workshoppen. Dette gøres for at etablere en vis læsbarhed. På workshoppen forløb debatten af naturlige årsager ikke nødvendigvis helt så struktureret. Man skulle også vente på at få oplysninger. F.eks. kontaktede man undervejs flyvevåbnet for at finde ud af eventuelle udfordringer i forbindelse med deployeringen af helikoptere (herunder mindre helikoptere med transportfly) til katastrofeområdet. Særligt diplomatic clearences til gennemflyvning af andre suveræne staters luftrum har historisk vist sig at kunne give udfordringer. Man havde således en ide om, at det var muligt at bruge mindre helikoptere end EH-101 til transport af mindre last i udsatte områder. Der gik nogen tid, inden oplysningen forelå, men inden den forelå, var ideen blevet brugt i det videre forløb. På denne måde udviklede workshoppen sig undervejs, så en lineær beskrivelse af workshoppen vil ikke give mening. Synlighed et politisk ønske Indsættelsen i katastrofesituationer sker typisk, efter at de berørte stater anmoder om assistance fra enten Beredskabsstyrelsen eller Udenrigsministeriets humanitære kontor. I enkelte tilfælde retter den danske stat henvendelse til den berørte stat om, hvorvidt den har brug for hjælp. En række stater har en langt mere opsøgende adfærd på dette punkt end Danmark, f.eks. Sverige og Tyskland. Alligevel sker den danske indsats bl.a. ud fra et politisk hensyn. Dette gør, at der kan være et større eller mindre ønske om synlighed, samtidig med at man skal tage en række politiske og gensidige hensyn impression management som en workshopdeltager benævnte det. Kravet om politisk synlighed har således betydning for selve udførelsen af opgaven, valget af indsatte kapaciteter og aktører mv. Dette er en udfordring, der har været kendt internationalt i lang tid. 10 Derfor er det vigtigt at afklare, om den danske indsats er velkommen på et givent indsættelsessted, og om typen af indsættelse er velkommen. Dette skal matches med danske politiske hensyn. Helt principielt er dette ikke en opgave for embedsmænd eller forsvar at afklare. Man skal opstille en række muligheder, som politikerne så kan vælge imellem. Her er brugen af de militære kapaciteter i et samarbejde med Beredskabsstyrelsen en mulighed, der hidtil næsten ikke har været brugt. Ud over eller som en del af de politiske overvejelser er der også en række juridiske overvejelser, som man må gøre sig. Samlet står man med fem overvejelser: 1. Hvad kan Danmark indsætte? 2. 16

17 Hvad er der behov for? 3. Hvad ønsker de lokale? 4. De politiske implikationer og 5. Er det juridisk muligt? Overordnede problemer ved indsættelsen af Forsvaret sammen med Beredskabsstyrelsen Allerede inden workshoppen blev afviklet, stod det klart, at der var nogle overordnede problemer med såvel indsættelsen af Beredskabsstyrelsen generelt i nødsituationer som indsættelsen af Beredskabsstyrelsen sammen med forsvaret. Disse tre overordnede problemer ved indsættelsen af militær som en støttefunktion for Beredskabsstyrelsen er: 1. Der er en række retningslinjer, der gør det problematisk at indsætte militære styrker til at støtte civilsamfundet i en anden stat. 2. Der er bekymring nationalt såvel som internationalt i ngo er og institutioner som Beredskabsstyrelsen over indsættelsen af militær i en civil nødsituation. 3. Paragraf 3 i beredskabsloven, der tolkes således, at man ikke kan indsætte Beredskabsstyrelsen i krigsramte områder. 11 Retningslinjer Retningslinjerne skelner mellem naturkatastrofer og komplekse katastrofer (complex emergencies). Naturkatastrofer dækkes af Guidelines On The Use of Foreign Military and Civil Defence Assets In Disaster Relief 12, ofte blot benævnt Oslo Guidelines. Disse retningslinjer stammer tilbage fra og blev revideret i 2006/7 på baggrund af bl.a. de amerikanske erfaringer med orkanen Katarina. Komplekse katastrofer dækkes af Guidelines On The Use of Military and Civil Defence Assets To Support United Nations Humanitarian Activities in Complex Emergencies (MCDA guidelines) 13, Inter-Agency Standing Committee (IASC guidelines) og Sphere handbook. 14 Det skal bemærkes, at man har at gøre med retningslinjer og ikke konventioner. Det betyder, at man kan agere anderledes, end som retningslinjerne udstikker, men derved risikerer man problemer ved indsættelsen af styrken. Det skel, der er imellem naturkatastrofer og komplekse katastrofer, kunne bruges til at skelne mellem, hvad en regering uden problemer kan sende sit beredskab ud til, og hvad den ikke kan sende sit beredskab ud til. Komplekse katastrofer er altid konfliktgenererede i modsætning til naturkatastrofer. Professor David Keen formulerer det på følgende vis: 17

18 The term is employed here in accordance with common usage in the aid world, which is to say that complex emergencies are humanitarian crises that are linked with largescale violent conflict civil war, ethnic cleansing and genocide. 15 Komplekse katastrofer vil derfor være menneske- og konfliktgenererede katastrofer. Der vil derfor altid være et eller andet politisk element i en kompleks katastrofe. Ud fra de forskellige retningslinjers diskussion af brugen af militær kapacitet i et katastrofeområde kan det kort konkluderes, at det udgør den sidste udvej the last resort. FN s principper for en humanitær indsats bygger på følgende principper fra 1991: 2. Humanitarian assistance must be provided in accordance with the principles of humanity, neutrality and impartiality. 3. The sovereignty, territorial integrity and national unity of States must be fully respected in accordance with the Charter of the United Nations. In this context, humanitarian assistance should be provided with the consent of the affected country and in principle on the basis of an appeal by the affected country. 16 På baggrund af folkemordene i 1990 erne har man siden etableret dogmet om responsibility to protect, ofte forkortet R2P. I 2000 blev dette lanceret, efter at rapporten Report of the Panel on United Nations Peace Operations, også kendt som The Millennium Report eller Brahimi-rapporten, havde vist, at FN drastisk måtte ændre sine fredsoperationer. 17 Dette blev fulgt op af International Commission on Intervention and State Sovereigntys rapport The Responsibility to Protect. 18 Heri fastslog man tre principper for ansvar: ansvaret for at forebygge, ansvaret for at reagere og ansvaret for at genopbygge. Dette mundede ud i, at FN i 2005 på sit World Summit erklærede følgende: Responsibility to protect populations from genocide, war crimes, ethnic cleansing and crimes against humanity 138. Each individual State has the responsibility to protect its populations from genocide, war crimes, ethnic cleansing and crimes against humanity. This responsibility entails the prevention of such crimes, including their incitement, through appropriate and necessary means. We accept that responsibility and will act in accordance with it. The international community should, as appropriate, encourage 18

19 and help States to exercise this responsibility and support the United Nations in establishing an early warning capability The international community, through the United Nations, also has the responsibility to use appropriate diplomatic, humanitarian and other peaceful means, in accordance with Chapters VI and VIII of the Charter, to help protect populations from genocide, war crimes, ethnic cleansing and crimes against humanity. In this context, we are prepared to take collective action, in a timely and decisive manner, through the Security Council, in accordance with the Charter, including Chapter VII, on a case-by-case basis and in cooperation with relevant regional organizations as appropriate, should peaceful means be inadequate and national authorities manifestly fail to protect their populations from genocide, war crimes, ethnic cleansing and crimes against humanity. We stress the need for the General Assembly to continue consideration of the responsibility to protect populations from genocide, war crimes, ethnic cleansing and crimes against humanity and its implications, bearing in mind the principles of the Charter and international law. We also intend to commit ourselves, as necessary and appropriate, to helping States build capacity to protect their populations from genocide, war crimes, ethnic cleansing and crimes against humanity and to assisting those which are under stress before crises and conflicts break out. 19 Responsibility to protect (R2P) som beskrevet herover er interessant i forbindelse med Beredskabsstyrelsens indsats, idet denne vil kunne blive indsat i en kompleks katastrofe, der ofte er koblet til situationer, hvor R2P vil være aktiveret f.eks. under en borgerkrig. Herved er der et setup, hvor man har en række retningslinjer, der fortæller, at militær indsats i et katastrofeområde er allersidste mulighed, samtidig med at FN fremhæver behovet for og ansvaret for at gribe ind i komplekse katastrofer. Denne dobbelthed kommer til udtryk i retningslinjerne for brugen af eskorte til konvojer, hvor FN har lavet følgende ikke-bindende regler: General rule As a general rule, humanitarian convoys will not use armed or military escorts. 19

20 Exceptions (criteria) Exceptions to the general rule will be considered, as a last resort, and only when all of the following criteria have been met: i. Sovereignty. The sovereign power or local controlling authority ( the local authorities ) is unwilling or unable to provide a secure environment without the use of military or armed escorts. ii. Need. The level of humanitarian need is such that the lack of humanitarian assistance would lead to unacceptable human suffering, yet assistance cannot be delivered without the use of military or armed escorts. iii. Safety. Armed or military escorts can be provided in a way which would provide the credible deterrent needed to enhance the safety of humanitarian personnel and the capacity to provide assistance to intended beneficiaries without compromising the security of beneficiaries and other local populations. iv. Sustainability. The use of an armed or military escort would not compromise the longer-term capacity of the organization safely and effectively to fulfill its mandate. 20 I FN har man således den holdning, at man i en humanitær krise skal undgå militær indsættelse, og samtidig vil man ikke afvise den. Bekymringen for militær indsats Der er blandt såvel nationale som internationale ngo er en skepsis over for en militær indsats i et katastrofeområde. Dette har givet anledning til en lang og fortsat pågående debat, særligt blandt en række humanitære organisationer. 21 Den samme skepsis ses til dels i Beredskabsstyrelsen. Dette skyldes, at Beredskabsstyrelsen ofte indsættes sammen med ngo er i en FN-sammenhæng. Derfor er der restriktioner for, hvad dens samarbejdspartnere kan og vil. I forbindelse med den afsluttende debat på workshoppen blev det formuleret på følgende vis: Det er et problem for Beredskabsstyrelsen at blive associeret med uniformerede styrker. Man kunne kalde dette for et Røde Kors-argument, hvor alle tilstræber en neutral og upartisk tilgang, som den bl.a. findes beskrevet i FN s principper for en humanitær indsats. Dette forklares meget klart i en af britisk Røde Kors bestilt rapport: 20

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Helbredsundersøgelsen af søfarende Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Januar 2010 OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR 2011-2014 FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Center for Militære Studier Center for Militære Studier er en nyskabelse, der har til opgave at

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Velkommen. Program: Oplæg om emnet baseret på Best Practice (ITIL) Refleksion

Velkommen. Program: Oplæg om emnet baseret på Best Practice (ITIL) Refleksion Driftskontrakter Hvordan sikrer man sig, at man får en ordentlig driftskontrakt? Hvad skal man være opmærksom på, og hvornår begynder man egentlig at tænke den ind? Velkommen Program: Oplæg om emnet baseret

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 23 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat 1 Afskrivninger Resultat

Læs mere

DIS ISO Status Maj 2017

DIS ISO Status Maj 2017 DIS ISO 17025 Status Maj 2017 1 Plan for udvikling/revision af ISO 17025 WD June 2015 CD1 August 2015 CD2 February 2016 DIS November 2016 (December 2016) FDIS draft July 2017 FDIS/Publication Autumn 2017

Læs mere

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla SOFTWARE PROCESSES Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla Hvad er en software proces? Et struktureret sæt af AKTIVITETER, hvis mål er udvikling af software. En software proces model er en abstrakt

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2016 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Rådgivningsvirksomheders vilkår Rådgivningsbranchen Der er fornuftige tider Hvordan udnytte dette proaktivt?

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student)

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry SiteCover Præsentation Erfaring med at rejse kapital Lessons learned SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry When

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

New Hospital & New Psychiatry Bispebjerg

New Hospital & New Psychiatry Bispebjerg The Bispebjerg Construction Project EUHPN, October 2012 Hospital plan for the Capital Region A major restructuring project of the Danish hospital structure is now taking place. Each of the 5 regions develops

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 2015-53 Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 Ombudsmanden havde behandlet to klager over, at elever på private grundskoler med ganske

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK Member States / Institutions Group Etablering af NSG i Danmark 4. maj 2011 Sustainable Cities Reference Framework Member States / Institutions Group October

Læs mere

Totalforsvar på tværs af landegrænser

Totalforsvar på tværs af landegrænser DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Totalforsvar på tværs af landegrænser Kristoffer Astrup Oktober 2006 Dette

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere